NOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241

Transkript

1 NOTAT Til Varde Kommune Att: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i Møllekanalen ved Nørholm Mølle sommeren 217 Fra Søren Berg, DTU Aqua 26. marts 218 Ref: SBE/ J.nr. 9/241 Møllekanalen ved Nørholm Vandmølle den 21. juni 215 mens vandet er opstemmet. I forgrunden: Varde Kommune måler vanddybde og strømhastighed ved station 25. I baggrunden: stemmeværket med bro over kanalen og møllen med de to møllehjul. Danmarks Tekniske Universitet Charlottenlund Slot Tlf Institut for Jægersborg Allé 1 Fax Akvatiske Ressourcer 292 Charlottenlund

2 Figur 1. Varde Ås nuværende forløb omkring Nørholm Gods med angivelse af Møllekanalen, Mølledammen og Voldgraven. Møllens placering angivet med signatur. (kort fra notat af 17. feb. 216). Indledning Nørholm Vandmølle er beliggende ved Varde Å ca. 1 km nordøst for Varde By. Vand fra åen ledes til møllen gennem Møllekanalen (Figur 1 og forsidefoto). I forbindelse med restaureringen af Varde Å som led i genopretningsprojektet for snæbel (25 til 213) blev Møllekanalen oprenset med henblik på, dels at kunne lede en del af åens vandføring udenom Nørholm Gods, hvor å-løbet er forholdsvis smalt og, i forlængelse heraf, også fungere som erstatning for det mangelende vandløbsareal i Varde Å, som afledningen medfører. Udenom genopretningsprojektet genopførte Nørholm Gods møllens stemmeværk og restaurerede møllen, med henblik på igen at kunne opstemme vandet i Møllekanalen og drive vandmøllen. Det sker i dag i form af museums- eller demonstrationsdrift. Der er pt. tilladelse til, at køre demonstrationsdrift på søndage kl. 1: 16: i juli og august måneder. Denne drift startede i 212. I 215 blev der givet midlertidig tilladelse til også at drive møllen den 3. søndag i juni. I juni 215 blev fiskebestanden i Møllekanalen undersøgt af DTU Aqua i samarbejde med Varde Kommune for, at undersøge hvilken effekt en kort (6 timer) opstemning af vandet ville have på fiskene i kanalen. Resultatet af den undersøgelse kan ses i Notatet Fiskebestanden i kanalen ved Nørholm Mølle før og efter opstemning af vandet 21. juni 215 af 17. februar 216 fra DTU Aqua. Undersøgelsen blev gennemført på et tidspunkt, hvor møllekanalen kun var ca. 3 år gammel og det blev bl.a. konkluderet, at fiskebestanden endnu ikke var færdig udviklet. Det blev derfor besluttet at gentage undersøgelsen i 217, hvor fiskebestanden ville være i mere naturlig balance eller mere modnet om man vil. Bl.a. ville de første laks, der kunne være kommet til verden i Møllekanalen, i vinteren 216/17 være gamle nok til selv at komme retur for at gyde. Undersøgelsen skulle dels gentages med elektrofiskeri før og efter den første opstemning af vandet i Møllekanalen ved møllernes dag 217. Endvidere skulle der ved denne undersøgelse medtages en runde elektrofiskeri efter sidste opstemning og drift af møllen den sidste søndag i august. 2

3 Dette notat er således en opfølgning på notatet fra 215 med resultaterne af undersøgelsen i 217. For beskrivelse af Møllekanalens form mm henvises til notatet fra 215. Ligeledes henvises der til notatet fra 215 mht. beskrivelse af vanddybder og strømhastigheder i Møllekanalen med og uden opstemning af vandet. Da Møllekanalens fysiske form og måden at stemme vandet op på ikke har ændret sig fra 215 til 217, er det vurderet, at de i 215 indsamlede data for disse parametre fortsat er gældende. Forsøgsplan 217 Fiskebestand Fiskebestanden i Møllekanalen blev bestemt ved hjælp af elektrofiskeri på 3 strækninger a 5 m ved vadning før (16. juni 217) og efter (19. juni 217) den første opstemning af vandet med drift af møllen på Møllernes Dag den 18. juni 217 samt den 27. september at alle opstemningsdage (1 gange i alt) var slut for året 217. De tre stationer var som i 215 placeret ved m, m og m målt fra møllekanalens opstrøms ende. Nedenfor kaldes de tre stationer for sammenlignelighedens skyld for hhv. 5 m, 15 m og 25 m. Hver af de tre stationer har et areal på 225 m 2, er muligvis en smule større, da kanalen skifter bredde før og efter hvilebassinerne. Dette forhold er der ikke kompenseret for i beregninger af bestandstætheder. Der blev fisket dobbeltbefiskninger og tætheden af fisk er beregnet efter udtyndingsmetoden. Undersøgelsen i 217 blev udført af DTU Aqua med hjælp fra Varde Kommune og Nørholm Fiskelaug ved formand Hans Johnsen. Befiskningen den 27. september var oprindeligt planlagt til at blive udført i begyndelsen af september, men måtte pga. kraftig nedbør og deraf følgende meget høj vandstand i Varde Å og Møllekanalen udskydes. Den 27. september var vandstanden på samme niveau som ved befiskningerne i juni 217. Ved befiskningen den 27. september blev station 15 og 25 befisket som én sammenhængende 1 m strækning fra st I beregningerne er resultatet fra denne station divideret med 2 og fordelt på 2 stationer. 3

4 Resultater I dette notat er der som nævnt ovenfor anvendt resultater vedr. opstemning af vandet, dvs. måling af vandstand og strømhastighed fra 215. Resultaterne findes i notatet Fiskebestanden i kanalen ved Nørholm Mølle før og efter opstemning af vandet 21. juni 215 af 17. februar 216 fra DTU Aqua. Fiskebestand Ved de tre elektrobefiskninger i 217 blev der i alt fanget 1 forskellige fiskearter med samlet 137 individer på de tre stationer. Den samlede fangst (samlet antal fisk fanget ved 1. og 2. befiskning) af hver art ses i tabel 1. Foruden de i tabel 1 oplistede fangster, blev der den 19. juni 217 fanget en enkelt signalkrebs på st juni 217 før 19. juni 217 efter 27. sept. 217 efter sidste stem Sum Total sum pr. art 5m 15m 25m 5m 15m 25m 5m 225m* Før / Efter / Sidst Talrigt forekommende arter Laks yngel Laks ældre (1+) Elritse Grundling pigget hundestejle Sjældent forekommende arter Ørred Ål Gedde Bæklampret Aborre Skalle Sum individer Antal arter Tabel 1. Samlet fangst (sum af 1. og 2. befiskning) ved elektrofiskeri i Møllekanalen før og efter opstemning af vandet den 18. juni 217 samt efter den sidste af i alt 1 opstemninger sommeren 217. *: Station 225 (d. 27. sept.) var 1 m lang, alle øvrige stationer 5 m. Tabellen er opdelt i talrigt (>= 49 individer) og sjældent (<= 31 individer) forekommende arter. Tomme felter: ingen fangst. For de fire mest talrigt forekommende arter, laks, elritse, grundling og 3-pigget hundestejle, er der beregnet egentlige bestandsestimater ud fra udtyndingsmetoden. I tabel 2 er estimatet for de fire arter på hver enkelt station og for hver af de tre datoer, hvor der blev elektrofisket, vist. Der er lavet estimater for henholdsvis årets yngel (aldersgruppe +) og gruppen af ældre (aldersgrupperne 1+ og ældre) in- 4

5 divider for, at kompensere for forskelle i fangbarhed. Inddeling i aldersgrupper er udført ud fra størrelsesfordelingen af fangsten. 5 Laks Elritse Grundling 3 pig. Hst N +/- N +/- N +/- N +/ Før første opstemning 217 Yngel 79,53 13,55 17,29 6,96 Ældre 4,5 9 12,5 21, ,49 15 Yngel ,1, Ældre 8,33 5,88 8,33 5, Yngel ,8 3,36 Ældre ,5 6,62 13,45 6, Efter første opstemning 217 Yngel 44,8 2, ,73 Ældre 23,14 3,45 4 6, ,72 15 Yngel Ældre ,25 1,53 47,12 6,18 25 Yngel Ældre ,5 21,21 81,94 15, Efter sidste opstemning 217 Yngel 95,22 9,84 21,33 32,5 Ældre Yngel * 65,49 3,86 1,13 1,53 Ældre * 3,, 2,67 1, 42,67 124,46 25 Yngel * 65,49 3,86 1,13 1,53 Ældre * 3,, 2,67 1, 42,67 124,46 Tabel 2. Bestandsestimater og -tætheder for de fire mest talrige arter før og efter første opstemning af vandet i Møllekanalen ved Nørholm Mølle den 18. juni 217 samt efter sidste opstemning den 27. august 217 +/- 95 % CL. * : 225 / 2. Tomme felter angiver ingen fangst af arten på den givne station/dato. --- : C 2 =, CL kunne ikke beregnes. 5

6 Samlet bestand - antal Samlet bestand - antal Samlet bestand - antal Samlet bestand -antal før 215 efter 217 før sidste stem A Laks yngel Laks ældre før 215 efter 217 før sidste stem B Grundling yngel Grundling ældre før 215 efter 217 før sidste stem C 3-p hst ældre før 215 efter 217 før sidste stem D Elritse ældre Figur 2. Samlet bestand af A) laks, B) grundling, C) 3-pigget hundestejle og D) elritse på de tre elektrofiskede stationer i Møllekanalen på de to datoer i 215 og tre datoer i 217. Bestand vist for hhv. yngel (+) og ældre (1+ osv.) individer. Laks 215 (fig. 2A) omfatter både ørred og laks. 6

7 I figur 2 ses en grafisk afbildning af den samlede bestand på de tre stationer (sum af fangst for alle tre stationer) på hver af de tre dage, hvor der blev elektrofisket, sammenholdt med resultater fra 215 (2 dage) for arterne laks, elritse, grundling og 3-pigget hundestejle, ligeledes opdelt i aldersgrupperne yngel (+) og ældre (1+ og ældre). Tætheden af laks, grundling og elritse er øget fra 215 til 217, mens tætheden af hundestejler er faldet. For elritse ses et tydeligt fald i tæthed gennem 217, men der ses en stigning i tæthed af lakseyngel, et fald i tætheden af ældre laks og en næsten uforandret tæthed af grundling. Fordelingen af laks på de tre stationer i Møllekanalen i 217 (figur 3) viser en betydelig større tæthed af såvel lakseyngel som ældre laks på st. 5 sammenlignet med st. 15 og st. 25 på alle tre befiskningsdatoer. Tætheden af ældre laks på hver enkelt station falder generelt fra befiskning til befiskning, dog ikke på station 25, hvor der er en svag stigning, men ved alle tre befiskninger på et meget lavt niveau. Tætheden af lakseyngel falder fra første til anden befiskning på st. 5 og st. 15 samt stiger en smule på st. 25, dog på et lavt niveau. Fra anden til tredje befiskning ses en meget kraftig stigning i tætheden af lakseyngel til et niveau, der er højere end ved første befiskning. Bestandstæthed -antal pr. 1 m Laks yngel Laks ældre St 5 St 15 St 25 St 5 St 15 St 25 St 5 St 15* St 25* Før første opstemning Efter første opstemning Efter sidste opstemning Figur 3. Tæthed af lakseyngel på de tre stationer i Møllekanalen 217 ved tre befiskninger før (16/6) og efter (19/6) første opstemning samt efter (27/9) den sidste af årets opstemninger. Søjler mærket med * = tæthed station 225 / 2. Opdeling af fangsten i aldersgrupper (yngel og ældre, se tabel 1 og 2 samt figur 2 og 3) for hver art er udført på baggrund af en visuel vurdering af længdefordelingen i den samlede fangst på hhv. de to første datoer kombineret og den sidste dags elektrofiskeri. Som eksempel vises længdefordelingen af laks i figur 4. Samme metode er anvendt for de tre øvrige talrigt forekommende arter. For laks ses det tydeligt hvordan både yngel og ældre laks er vokset hen over sommeren (Figur 4) samt, at længdefordelingen viser en tydelig adskillelse mellem aldersgrupperne både i juni og i september. 7

8 Antal laks Antal laks A B Længde (½ cm klasser) Figur 4. Længdefordeling af laks elektrofisket i Møllekanalen hhv. A) 16. og 19. juni 217 kombineret og B) 27. september 217. Diskussion Fiskebestanden generelt Det overordnede indtryk af fiskebestanden i Møllekanalen er en bestand med god artsdiversitet og, for flere arters vedkommende, også en god individtæthed. Men den gode individtæthed synes for flere arters vedkommende at bero på indvandring af individer fra Varde Å, se nedenfor. Samlet vurderes det, at fiskebestanden nu i langt højere grad end i 215 kan betragtes som en bestand i naturlig balance. Hermed dog ikke sagt, at der ikke kan ske yderligere udvikling i de kommende år. Den sidste undersøgelse blev grundet meget høj vandstand først gennemført den 27. september 217, dvs. lidt over 4 uger efter sommerens sidste opstemningshændelse. Fiskebestanden har dermed haft en forholdsvis lang periode uden opstemningshændelser før undersøgelsen sammenlignet med månederne forinden, hvilket kan have påvirket resultaterne. Artsdiversitet I forhold til undersøgelsen i 215 er artsdiversiteten ikke øget, samlet antal arter var 1 i både 215 og 217. Dengang som nu er der dermed en god artsdiversitet på linje med hvad man forventer i et større vandløb. 9-pigget hundestejle er den eneste art fra 215, der ikke blev genfundet i 217. Aborre er den eneste art, der blev fundet i 217, men ikke i 215. Begge disse hører til blandt de sjældent forekommende arter. Ligesom den 3-piggede hundestejle er den 9-piggede en typisk pionerart, der hurtigt etablerer sig i nye habitater og senere fortrænges af andre arter. Det er derfor ikke overraskende at den nu er så fåtallig, at den ikke blev registreret ved undersøgelsen. 8

9 Individtæthed Derimod er der sket en tydelig udvikling i individtætheden, hvor den samlede fangst er øget fra i gennemsnit 195 (215) til 346 (217) individer pr befiskning (rå tal uden beregnede bestandsestimater). Mest markant er tætheden af laks og grundling øget på sammenlignelige datoer (de to datoer før og efter årets første opstemning). På et mere beskedent niveau, men endnu mere markant, er der sket en stigning i tætheden af elritse. Tætheden af 3-pigget hundestejle er faldet. Det er også forventeligt idet hundestejlen, som nævnt ovenfor, er en typisk pionerart, som ofte er den først art, der bliver talrig i nye habitater. Tætheden af ørred er faldet fra et lavt niveau i 216 til nu kun at bestå af enkelte individer, som alle er fanget på st. 5 øverst i kanalen. Det resultat tyder på, at der er forhold i Møllekanalen, som ikke opfylder ørredens krav til gydning og opvækst af yngel. Her er det nærliggende at pege på vanddybden som mulig årsag. De få individer, der træffes, er mest sandsynligt indvandret fra Varde Å opstrøms møllekanalens indløb. Tre af de sjældent forekommende arter, ål, gedde og bæklampret, er alle gået frem fra 215 til 217, men de forekommer fortsat på et beskedent niveau. Geddens største forekomst den 27. september på st. 225 (svarer til st. 25) peger på indvandring af gedder opvokset i den nedstrøms beliggende møllesø. De enkelte arter I det følgende gennemgås resultaterne detaljeret for de mest talrige arter, laks, grundling og elritse enkeltvis. De øvrige arter, fx ål, gedde m.fl., er som nævnt ovenfor fortsat sjældne. For flere af de sjældne arters vedkommende er Møllekanalen ikke en optimal habitattype, hvorfor de må forventes også i fremtiden at være sjældne. For ål er det mest sandsynligt artens generelle bestandssituation, der er hovedårsag til den lave forekomst. Laks Bestandstætheden hos laks er øget betydeligt siden 215, stigningen er endda større end det fremgår af figur 2A, idet søjlerne fra 215 omfatter både laks og ørred. Der har således været en tydeligt positiv udvikling i bestanden af lakseyngel gennem perioden og Møllekanalen har i dag en vigtig funktion som opvæksthabitat for laks. Det er også værd at bemærke, at der i 215 ikke blev fundet ældre laks, som nu optræder i et pænt antal. Det samme billede med øget tæthed af yngel af laks gennem de senere år er i øvrigt også observeret i selve Varde Å. Tætheden af laks er størst på st. 5 ved alle tre befiskninger (Figur 3). Også i 215 fandtes den største tæthed af laks/ørred på st. 5. Når vandet i Møllekanalen ikke er stemmet op er forholdene mht. strømhastighed og dybde forholdsvis homogene mellem stationerne. Der er derimod en betydelig forskel mellem de enkelte stationer når vandet stemmes op. Her stiger dybden i den nedre ende betydeligt og samtidig falder strømhastigheden. Den store dybde, der under disse hændelser findes i den nedre ende af kanalen er langt fra optimal for især de mindste laks, altså ved de første befiskninger i juni. Undersøgelser har desuden vist, at lakseyngel ved lave strømhastigheder (< ca. 1 cm/sek) ophører med at være territoriale, og under sådanne forhold svømmer rundt i løse flokke. De to forhold er en sandsynlig forklaring på fraværet af lakseyngel på st. 15 og 25 ved de to befiskninger i juni. 9

10 På de nedstrøms beliggende stationer er yngelbestanden væsentlig højere ved befiskningen i september sammenlignet med juni. Det kan skyldes at fiskene på dette tidspunkt er større og i denne størrelse bedre tolererer den store vanddybde og lave strømhastighed end den meget mindre yngel gør i juni. At bestanden som helhed er øget over sommeren må skyldes, at der er vandret laks ind i Møllekanalen. Disse er sandsynligvis kommet fra Varde Å s hovedløb via den opstrøms ende af kanalen, da laks i denne størrelse næppe vil passere gennem voldgraven og mølledammen nedstrøms møllen. Resultaterne, der er indsamlet i juni og igen tre måneder senere, hvor fiskene er vokset betydeligt siger ikke noget om hvad der er sket med fiskebestanden i den mellemliggende periode. Her er laksene gradvist vokset og har i stigende grad kunnet udnytte de nedre og dybere strækninger i Møllekanalen. Den mulige negative effekt af opstemningshændelserne fra omkring 1. juli og frem synes at være overskygget af indvandring. Det vurderes på den baggrund, at der kan have været en vis negativ effekt af de gentagne opstemningshændelser over sommeren, men en mulig negative effekt er i givet fald neutraliseret ved undersøgelsen i september grundet indvandring. Det kan her også spille ind at undersøgelsen, som nævnt ovenfor, først blev gennemført lidt mere end 4 uger efter sommerens sidste opstemningshændelse. Fiskene har dermed haft en længere periode med ro i Møllekanalen inden undersøgelsens sammenlignet med juli-august måned. Tætheden af lakseyngel (ca.,3,4 stk pr m 2 på den sidste undersøgelsesdag i september samt på st. 5 på første undersøgelsesdag) er god. Tætheden af laks i Skjern Å var ved en undersøgelse i 216 på,19 stk pr. m 2 i gennemsnit på 67 undersøgte stationer med laks. Det skal dog nævnes at man i Skjern Å fandt stationer, der havde en betydeligt højere tæthed (,8,9 stk laks pr. m 2 ). Bortset fra dybdeforholdene og den lejlighedsvis reducerede strømhastighed er habitatforholdene, med udbredt forekomst af grus og sten, tæt på at være optimale for laks, og bestandstætheden kunne dermed være endnu højere. Det er ud fra denne undersøgelse ikke muligt at afgøre, hvor meget naturlig gydning af laks, der forgår i selve Møllekanalen. De laks, der blev fundet i kanalen ved første befiskning, kan være indvandret ligesom det skete senere på sommeren. Møllekanalen er stadig ung og det kan derfor heller ikke afvises, at funktionen som gydeområde kan ændre sig i de kommende år. Dog er vanddybden på 5 6 cm i Møllekanalen generelt lidt større end den dybde (ca. 2-4 cm) som laks foretrækker ved gydning. Længdefordelingen af laks i Møllekanalen viser at fiskene vokser godt henover sommeren (Figur 4). Det er dermed nemt at adskille yngel og ældre laks. Tætheden af ældre laks kan være påvirket af, at nogle af disse allerede havde forladt Møllekanalen som smolt før første undersøgelse i 217, idet det vurderes at en del af de ældre laks havde størrelsen til potentielt at kunne have smoltificeret i foråret 217. Hvor stor en andel af de dengang tilstedeværende laks, der faktisk har gjort det, kan ikke afgøres. Grundling Tætheden af grundling er ligesom det er tilfældet for laks, øget fra 215 til 217. Da tætheden allerede i 215 var god, er stigningen dog ikke så stor som for laks. Som det også kunne konstateres i 215 synes grundling kun at blive svagt påvirket af opstemningshændelserne. Den samlede tætheden ligger stabilt med en ganske svagt faldende tendens gennem perioden med befiskninger, hvilket er for- 1

11 venteligt grundet naturlig dødelighed. Dog bør det bemærkes, at usikkerheden på estimatet fra september er meget større end ved de to befiskninger i juni (tabel 2). I modsætning til laks er tætheden af grundling generelt mindst på den øverste station (st. 5) og stiger ned gennem kanalen. Dette er især tydelig ved befiskningen i september. Det kan enten tolkes på den måde, at grundlingerne bliver presset væk fra de strækninger, hvor der er flest laks eller at de i mindre grad end laks påvirkes negativt af opstemningshændelserne. Fangsten af grundling bestod næsten udelukkende af individer større end 6 cm. Fisk i den størrelse er normalt 1-2 år gamle. Det peger på, at også grundling indvandrer til Møllekanalen fra de omkringliggende strækninger af Varde Å efter yngelstadiet. Ifølge litteraturen fortrækker yngel af grundling i modsætning til de ældre at opholde sig på steder med svag strøm. Det kan evt. være medvirkende årsag til den manglende yngel. Elritse Selv om tætheden af elritser i 217 ikke kunne måle sig med tætheden af laks og grundling, var stigningen i tæthed i forhold til 215 markant. i 215 var elritse en meget fåtalligt forekommende art, i 217 var den mere almindeligt forekommende. Samtidig er elritse den art, der går mest tilbage gennem undersøgelsesperioden, hvilket peger på, at elritse i større omfang end grundling bliver negativt påvirket af opstemningshændelserne samt, at der ikke i samme omfang som for laks sker kompensation gennem indvandring til Møllekanalen. Det skal dog understreges at talmaterialet for elritse er beskedent. Elritse blev fanget fra 3-4 cm størrelse og opefter, hvilket betyder, at der formentlig er tale om fisk ældre end 1 år. Det må derfor konkluderes, at elritse ligesom laks og grundling kun i beskedent omfang gyder i Møllekanalen. Da elritse vokser langsomt vil årets yngel i undersøgelsesperioden forventes at være ganske små (2-3 cm) og dermed vanskelige at fange ved elektrofiskeri. De kan derfor være blevet overset ved fiskeriet. 11

12 Konklusion Samlet kan det på baggrund af de to udførte undersøgelser i 215 og 217 konkluderes: At Møllekanalen i 217 har samme fysiske tilstand som i 215. Kanalen ligner fortsat et velfungerende vandløb med god strøm og mange skjulmuligheder for fisk langs bredderne og i undervandsvegetationen. Møllekanalen har derfor potentialet til at fungere som gyde- og opvækstområde for vandløbsfisk, herunder ikke mindst laksefisk. At opstemning af vandet øger vanddybden og reducerer strømhastigheden i Møllekanalen, som forventet med mest effekt på den nederste del af kanalen. Den driftsform, der blev anvendt den 21. juni 215 betyder, at strømhastigheden reduceres betydeligt, men også at vandstrømmen aldrig stopper helt. Det vurderes som vigtigt at denne driftsform også anvendes fremover når vandet opstemmes. Det anbefales derfor at vandhastigheden generelt ikke komme under 1 cm/sek, hvor lakseyngels normale territoriale adfærd ophører. At fiskebestanden i Møllekanalen i 217 fortsat havde den samme gode artsdiversitet som i 215. At Møllekanalen fungerer godt som levested for flere fiskearter, foruden den truede art laks gælder det også arter som grundling og elritse når de er ude over yngelstadiet. At individtætheden generelt er øget markant siden 215. Det er især bestandene af laks, grundling og elritse, der er gået frem. Tætheden af 3-pigget hundestejle er som forventeligt reduceret. En række andre arter er fortsat sjældne. At den øgede individtæthed delvis skyldes indvandring af individer fra Varde Å, formentlig især via Møllekanalens indløb. Hvor stor en andel af fiskebestanden, der stammer fra indvandring, kan denne undersøgelse ikke afgøre. At det grundet indvandring ikke muligt at afgøre, i hvor stort omfang Møllekanalen anvendes som gydeområde af de mest betydende arter antalsmæssigt. For laks vil det kunne øge kanalens egnethed som opvækstområde for den spæde yngel, hvis vanddybden reduceres fra de 5-6 cm til 2-4 cm, eksempelvis ved at vandføringen under normale afstrømningsforhold reduceres. Den nuværende driftsform med omkring 1 opstemningshændelser pr år (Møllernes Dag samt alle søndage i juli og august måned) vurderes til at have en vis negativ effekt på fiskebestandens tilstand i form af lavere bestandstæthed, som for nogle arters vedkommende, herunder laks, kompenseres ved indvandring af fisk fra Varde Å. Den fremtidige drift af Nørholm Mølle bør ikke i større omfang end nu modvirke det formål at Møllekanalen kan fungere som erstatningshabitat for manglende vandløbsareal i Varde Ås hovedløb. Der bør følges op med undersøgelse af effekten af fortsatte opstemninger på langt sigt, fx efter 5 år, hvor fiskebestanden må forventes at have nået et stabilt leje i forhold til Møllekanalen som levested under de givne forhold. 12