HVORFOR EFFEKTSTYRING I VARDE KOMMUNE? INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
|
|
- Viggo Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVORFOR EFFEKTSTYRING I VARDE KOMMUNE?
2 HVAD ER FORMÅLET MED EFFEKSTYRING I VARDE KOMMUNE? at sikre en rød tråd mellem effektmål og aftalestyring at anvende erfaringer og forskning når indsatser skal planlægges at sikre at en effektiv og meningsfuld dokumentation af vores målopnåelse at forbedre beslutningsprocesser gennem ledelsesinformation og klar delegation af ansvar for målopnåelse 2
3 HVILKEN STYRINGSMODEL ER DER UDVIKLET?
4 MED AFSÆT I EFFEKTHJULET Klare politiske effektmål Tilpasning af mål- og effektstyring Prioritering af ressourcer og valg af indsatser med afsæt i effektmål Effektsikring gennem dialogbaseret målopfølgning Dokumentation af effekt Løbende ledelsesinformation Ansvar for effekt
5 ET PROJEKT I FEM FASER
6 FØRST LAVEDE VI ET TEMPERATURTJEK PÅ DEN NUVÆRENDE STYRINGSPRAKSIS Fokus for temperaturtjek: Understøtter den nuværende organisering og styringspraksis et fokus på effektstyring? Det vil sige: Er der et tydelighed og klarhed om hvilke effektmål man ønsker at opnå? Hvilken målopnåelse man skaber? Og finder der en læring og udvikling sted i forhold til at blive bedre til skabe målopnåelse?
7 TEMPERATURTJEK SKOLER OG DAGTILBUD Tema Fokusspørgsmål Status Klarhed om mål - Findes der tydelige, prioriterede effektmål, som der er politisk opbakning og ejerskab til? Kobling mellem mål og indsats Ledelse og ansvar Viden om målopnåelse Anvendelse af viden om målopnåelse - Hvordan er indsatser og ressourcer prioriteret hvilken kobling er der til effektmål? - Hvilke styringsinstrumenter/incitamenter sikres at der er et ledelsesmæssigt fokus på at realisere effektmål? - Produceres der dokumentation som solidt kan indikere målopfyldelse, når det kommer til effektmål? - Anvendes viden om målopnåelse til at udvikle organisationens effektivitet og legitimitet?
8 DERNÆST FASTLAGDE VI DE POLITISKE EFFEKTMÅL FOKUS OG PROCES Skolereform og fremtidens dagtilbud sætter fokus på chancelighed/bryde negativ social arv Der findes allerede kommunalpolitiske mål (børn- og ungepolitik, visionsstrategi) Viden fra forskningen inddraget PRODUKTET: Det overordnede strategiske effektmål/kerneopgaven: Vi i Børn og Unge vil bryde negativ social arv i Varde Kommune, og derfor arbejder vi systematisk med at skabe chancelighed! Målet skal sidenhen gøres specifikt og målbart
9 VI VED AT NEGATIV SOCIAL ARV ER EN UDFORDRING 1. Elever fra lav socioøkonomisk baggrund har dobbelt så stor sandsynlighed for at klare sig dårligt i skolen. 2. Socialt og økonomisk er der store omkostninger ved, at eleverne klarer sig dårligt og dropper ud af uddannelsessystemet både for den enkelte og på samfundsniveau. 3. Institutioner og skoler kan medvirke til at øge allerede eksisterende uligheder og kan have en negativ virkning på børn/elevers motivation og engagement. Derfor er det vigtigt at se på uddannelsessystemet, både dagtilbud og skole, hvis man vil fremme chancelighed. 4. Samtidig ved man, at en tidlig indsats er af afgørende betydning, hvis man vil forebygge og mindske senere problemer.
10 NÆSTE FOKUS PLANLÆG OG PRIORITER INDSATSER MED AFSÆT I EFFEKTMÅL FOKUS OG PROCES Fokus på at skabe klarhed over sammenhæng mellem konkrete borgerrettede effektmål og indsatser for at skabe chancelighed Ønske om at integrere (e)viden(s) i opstillingen af effektmål og indsatser -> DERFOR: udarbejdelse af forandringsteori gennem workshopproces med inddragelse af forskningsviden PRODUKTET En sammenhængende forandringsteori der beskriver Overordnet strategisk mål Målgruppe Konkrete effektmål på skole og dagtilbud Anbefalinger til fremadrettede indsatser Gennemgang af eksisterende indsatser i forhold til relevans Et forskningsnotat der samler op på de centrale anbefalinger fra forskningen
11 FORANDRINGSTEORI/VÆRDIKÆDE SOM REDSKAB Overordnede politiske mål, som fx bryd negativ social arv på niveau med landsgennemsnittet giver ikke et klart billede af, hvordan kommunens forvaltning og tilbud skal realisere det mål. Tilvejebringelse af en klar mål- og indsatslogik understøtter En fælles sigtelinje i organisationen Muligheden for en øget systematik i anvendelsen af (e)viden(s) Grundlag for at prioritere og effektivisere i nuværende indsatser Et redskab til at skabe en klar mål- og indsatslogik er en forandringsteori, som er en metode til at tydeliggøre teorien om den forandring, som en organisation har til opgave at skabe Forandringsteori gør det tydeligt: hvorfor en indsats/enhed anvendes (Hvad er kerneopgaven/strategisk målsætning) hvem skal kerneopgaven leveres til (målgruppe) hvad skal målgruppen opnå for at indsatsen er lykkedes (effekter) og hvordan skal indsatsen leveres (aktiviteter, indhold, organisering) 11
12 UDVALGTE RESULTATER - MÅLGRUPPEN Kategorier Børn i en socialt udsat Position Risikofaktorer på skole1- og dagtilbudsområdet Lavt uddannelsesniveau i familien Manglende stabil tilknytning til arbejdsmarkedet i familien Unge enlige mødre Familier med manglende kulturel integration Truede børn Børn, der udsættes for omsorgssvigt Børn, der udsættes for overgreb Familier med vold Konflikter i familien Børn af svagt begavede forældre Forældre med misbrug Børn af psykisk syge forældre Børn i sorg Kriminalitet i/omkring familien Adoptivbørn Plejebørn Skilsmissebørn (midlertidigt)
13 UDVALGTE RESULTATER EFFEKTMÅL SKOLEOMRÅDET Kortsigtede effekter De gradvise dag-til-dag forandringer, som brugeren opnår i skolen Mellemlangsigtede effekter De forandringer som er opnået, når brugeren afslutter skolen/ det enkelte klassetrin Langsigtede effekter Vedblivende forandringer for brugeren en vis periode efter at brugeren har forladt skolen Eleven er tilstede Eleven trives Eleven er læringsparat Eleven agerer aktivt i forhold til læring Eleven oplever målopnåelse i forhold til læringsmål Forældre tager ansvar for elevens læring Eleven er uddannelsesparat (behersker fælles mål, får minimum 2 i dansk og matematik i afgangseksamen eller har indgået uddannelsesaftale og er i stand til at starte i relevant uddannelse eller arbejde) Eleven deltager i positive netværk Eleven har viden og indsigt i selvevaluering Eleven har udviklet høje forventninger til egne muligheder Være i stand til at klare sig i et komplekst samfund i forandring Agere i overensstemmelse med almen dannelse og demokratisk sindelag Indgå i livslang uddannelse/ dannelse Forældre har fælles mål med skolen og eleven i forhold til læring Alle elever er i stand til at starte relevant uddannelse eller arbejde
14 UDVALGTE RESULTATER EFFEKTMÅL DAGTILBUD 0-2 ÅRIGE Kortsigtede effekter De gradvise dag-til-dag forandringer, som barnet opnår under sin tid i daginstitutionen Barnet er nysgerrigt Barnet deltager aktivt i fællesskaber Barnet oplever glæde ved at lykkes Barnet fordyber sig Barnet leger og indgår i relationer Barnet er aktivt og udviser initiativ Barnet viser følelser/empati/indlevelse Personalet har stabil og jævnlig kontakt med forældrene i målgruppen, så forældrene føler sig anerkendt og respekteret Forældre kender og hilser på andre børn og forældre Forældre arrangerer legeaftaler med andre børn Mellemlangsigtede effekter De forandringer som er opnået, når barnet afslutter dagtilbuddet Det 0-2 årige barn udvikler forståelse for sig selv og egne behov Det 0-2 årige barn udvikler og viser tryghed og tillid til børn og voksne i dagtilbuddet Det 0-2 årige barn øver sig i at indgå i sociale fællesskaber Det 0-2 årige barn undersøger ting i sine nærmeste omgivelser og går/kravler på opdagelse Det 0-2 årige barn viser, at det genkender enkle følelser: Ked af det, glad osv. Det 0-2 årige barn kan fokusere og fastholde sin opmærksomhed i kortere tid ad gangen Det 0-2 årige barn forstår og anvender dagligdagsbegreber og -ord for genstande og nære personer Forældre i målgruppen deltager i fællesskaber i lige så høj grad som de øvrige forældre Forældre forstår deres betydning ifht. barnets trivsel og læring i fællesskaber Langsigtede effekter Vedblivende forandringer for barnet en vis periode efter at barnet har forladt dagtilbuddet Trivsel hos børn (0-2 år) øges Læring hos børn (0-2 år) øges
15 UDVALGTE RESULTATER EFFEKTMÅL DAGTILBUD 3-6 ÅRIGE Kortsigtede effekter Mellemlangsigtede effekter Langsigtede effekter De gradvise dag-til-dag forandringer, som barnet opnår under sin tid i daginstitutionen Barnet er nysgerrigt Barnet deltager aktivt i fællesskaber Barnet oplever glæde ved at lykkes Barnet fordyber sig Barnet leger og indgår i relationer Barnet er aktivt og udviser initiativ Barnet viser følelser/empati/indlevelse Personalet har stabil og jævnlig kontakt med forældrene i målgruppen så forældrene føler sig anerkendt og respekteret Forældre kender og hilser på andre børn og forældre Forældre arrangerer legeaftaler med andre børn De forandringer som er opnået, når barnet afslutter dagtilbuddet Det 3-6 årige barn forstår sig selv og andres behov og kan sætte sig i andres sted Det 3-6 årige barn viser tillid og tryghed til børn og voksne i dagtilbuddet Det 3-6 årige barn indgår i sociale fælleskaber og samarbejde om leg og læringsaktiviteter Det 3-6 årige barn giver udtryk for - med ord eller kropsligt - hvad det har brug for, og hvad det har lyst til at lave. Det 3-6 årige barn kan i rimelig grad afstemme sine følelser efter det mulige i situationen Det 3-6 årige barn kan fokusere og fastholde sin opmærksomhed i længere tid ad gangen Det 3-6 årige barn kan forstå og begynder at anvende mere abstrakte ord om fx tid, følelser, rum (fx bagved, indeni) og tankeprocesser (fx tænke, forestille sig) Forældre i målgruppen deltager i fællesskaber i lige så høj grad som de øvrige forældre Forældre forstår deres betydning ifht. barnets trivsel og læring i fællesskaber Vedblivende forandringer for barnet en vis periode efter at barnet har forladt dagtilbuddet Trivsel hos børn mellem 3-6 år øges Læring hos børn mellem 3-6 år øges
16 UDVALGTE RESULTATER VIDEN FRA FORSKNINGEN Skoler: Det har en positiv virkning, når skoleledelsen er stærk, fagligt kompetent, støtter lærerne og indgår i dialog. Et stimulerende læringsmiljø med tid til læring og en elevcentreret undervisning har positive virkninger for elever i en socialt udsat position. En skolekultur domineret af en fælles vision med fælles mål har betydning i forhold til at gøre en forskel for socialt udsatte børn (uddybes nedenfor). Kompetente lærere, som er i stand til at indgå i positive relationer med eleverne, og hvis undervisningspraksis er informeret af forskning og professionel udvikling, er af afgørende betydning. Et godt forældresamarbejde har positive virkninger.
17 UDVALGTE RESULTATER VIDEN FRA FORSKNINGEN Dagtilbud: En struktureret, fagcentreret pædagogik virker bedre for børn i en socialt udsat position end en løs barnecentreret pædagogik. Fælles for effektive tiltag og interventioner for socialt udsatte børn er, at de vægter forældreinddragelse i det pædagogiske arbejde. Pædagogernes faglige kompetencer har stor betydning. Veluddannede pædagoger, som har adgang til faglige supervision eller support fra fagpersoner med særlig ekspertise, har positive virkninger. Det har en negativ virkning på børns trivsel og sociale kompetencer, når pædagogen positionerer nogle børn som forkerte, og når pædagogen opfatter kulturelle forskelle og forskelle i interaktionsformer mellem pædagog og barn som mangler ved barnet. Gode relationer mellem pædagog/barn og barn/barn har positive virkninger.
18 UDVALGTE RESULTATER - ANBEFALINGER udvikle et fælles redskab til at opspore/identificere målgruppen for indsatser for at bryde negativ social arv og skabe chancelighed Sikre en fælles faglig tilgang til børn og forældre i målgruppen Systematisk afdækning, udvikling og prioritering af den nuværende redskabskasse i skoler og dagtilbud - Vurdere nuværende overensstemmelse med god viden på området - At identificere behov og indhold i konkrete indsatser, som fremadrettet skal prioriteres som fælles indsatser på skole og/eller dagtilbudsområdet - At sikre at der udvikles vidensbaserede indsatser der understøtter involvering og samarbejde med forældre til børn i målgruppen
19 UDVIKLING AF DOKUMENTATIONSMODEL FOKUS OG PROCES Få prioriterede målepunkter I så høj grad baseret på eksisterende dokumentation som muligt Hvad ved vi fra forskningen -> afdækning af eksisterende redskaber i Varde, forskningsinddragelse og workshopproces PRODUKTET: Dokumentationsmodel med prioriterede målepunkter Skoleområdet operationel model klar til baselinemåling Dagtilbudsområdet principbeslutning om model truffet, men endnu ikke operationel
20 BESLUTNING OM DOKUMENTATIONSMODEL - SKOLEOMRÅDET 1. Socioøkonomisk profil (baggrundsoplysning) 2. Faglige resultater/kompetencer. Afdækkes vha. 1. Afgangseksamen korrigeret for social baggrund 2. Nationale tests måltal og korrigeret for social baggrund 3. Andel som er erklæret uddannelsesparate i uddannelsesplaner 3. Trivsel, personlige og sociale kompetencer. Afdækkes vha. 1. Skolesundhedsprofilanalysen og/eller national trivselsmåling 2. Evt. via læringsmål i elevplanen på sigt 4. Forældredeltagelse og samarbejde. Afdækkes vha. 1. Elevens fravær 2. Evt. selvudviklet redskab afventer udvikling på dagtilbud
21 BESLUTNING OM SOKUMENTATIONSMODEL - DAGTILBUDSOMRÅDET Styregruppen har i forhold til dagtilbudsområdet besluttet at arbejde videre med følgende overordnede målepunkter (scenarie 1-udvidet): 1. Socioøkonomisk profil (baggrundsoplysning) 2. Trivsel samt personlige og sociale kompetencer. Afdækkes via 1. Hjernen og Hjertet - progressionsmodul 3. Kognitiv udvikling 1. Afdækkes via redskab til sprogvurdering 4. Forældredeltagelse og samarbejde 1. Selvudviklet redskab
22 ETABLER ANSVAR FOR MÅLOPNÅELSE FOKUS OG PROCES: Sikre at den dialogbaserede aftalestyring understøtter effektstyring, så der er et tydeligt ansvar i Børn og Unge i forhold til at skabe målopnåelse -> Afdækning af nuværende praksis med dialogbaseret aftalestyring med efterfølgende workshopproces PRODUKTET: REVIDEREDE PRINCIPPER FOR AFTALESTYRING
23 NUVÆRENDE AFTALESTYRING SET I FORHOLD TIL EFFEKTSTYRING Styrker: Politisk involvering Strategiske målsætninger formuleres politisk/centralt Det decentrale niveau har ejerskab til aftaler og kender målene Rød tråd mellem politiske målsætninger og decentrale aftaler Fokus på handleplansarbejde /forandringsteori Klar rollefordeling for aftaleparter Udviklingsbehov: Udarbejdelse af mere detaljeret årshjul for aftalestyring Generelt større fokus på målopnåelse hos parterne i aftalestyringen Større fokus på dokumentation af målopfyldelse Mål og målsætninger skal gøres mærkbare Systematik i udarbejdelse af data/lis Større kvalitet i handleplansarbejdet fokus på evidens og effekter Større fokus på tværgående vidensdeling og læring
24 PRINCIPPER FOR STYRINGSMODEL - OVERORDNET AFTALEPARTER Politisk udvalg og skole-/institutionslederne forvaltningen har en central rolle i at udarbejde oplæg til aftaleindhold Aftaler omfatter både overordnede mål såvel som konkrete måltal/målsætninger AFTALEPERIODE: Aftaleperioden er i udgangspunktet flerårlig Der sættes dog årlige måltal/målsætninger HVILKE TYPER MÅL INDGÅR: Aftalestyringen indeholde få strategiske vigtige mål. Disse mål skal primært fokusere på effekt. I hver årlig aftale opereres maksimalt med tre fælles mål og maksimalt ét lokalt mål pr. institution Målene skal være specifikke og Det lokale mål skal have en selvstændig profil, og altså adskille sig væsentligt fra de fælles mål HANDLINGSPLAN/INDSATSER: I forbindelse med hvert mål i aftalestyringen skal der udarbejdes en handleplan Handleplaner skal tilstræbes at basere sig på evidens/viden om hvad der har virket i lignende sammenhænge Den lokale MED-organisation skal involveres i udarbejdelsen af handleplanen
25 PRINCIPPER FOR STYRINGSMODEL - OVERORDNET MÅLOPFØLGNING Politisk opfølgning: Opfølgning med det politiske niveau sker på et årligt dialogmøde, hvor der samles op den leverede målopnåelse, og identificeres fremmende og hæmmende faktorer for målopnåelse på tværs af institutioner. Dette møde bør finde sted i løbet af efteråret, hvor der foreligger tilgængelige data fra forrige skoleår. Administrativ opfølgning (mellem forvaltningen og den enkelte institution): Målopfyldelsesmøde: Et møde umiddelbart forud for den årlige dialog med politikere, hvor der sættes fokus på den enkelte institutions målopnåelse, herunder identificeres fremmende og hæmmende faktorer for målopnåelse. Dette møde kan som alternativ afholdes på fælles ledermøde Handleplansmøde: Et møde umiddelbart efter det årlige dialogmøde med politikerne, hvor forvaltningen deltager i et møde sammen med institutionsledelsen og det lokale MED med henblik på at drøfte status på implementering af eksisterende handleplaner og eventuelle behov for tilpasninger.
26 SKAB EN RELEVANT OG TILGÆNGELIG LEDELSESINFORMATION FOKUS OG PROCES I første omgang fokus på at etablere baseline med henblik på at opstille målsætninger i forbindelse aftalestyring for 2016 PRODUKTET I proces Baseline for skoler forventes til maj 2015, tidsplan for dagtilbud under afklaring
27 DEN VIDERE PROCES Færdiggørelse af projekt i løbet af forår > produktet: En styringsmodel for hvordan der kan arbejdes effektbaseret i forbindelse med den dialogbaserede aftalestyring konkret i forhold til chancelighed Understøttelse af Varde Kommune i implementeringen af styringsmodellen konkret gennem træning og sparring af medarbejdere fra forvaltningen Fastlæggelse af implementeringsplan i forbindelse med projektets afslutning
Forandringsteori for indsatsen for at bryde negativ social arv og skabe chancelighed
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Strateginotat Børn og Unge, Varde Kommune Forandringsteori for indsatsen for at bryde negativ social arv og skabe chancelighed WWW.BDO.DK www.bdo.dk 1 Indholdsfortegnelse 1
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereUdviklingsaftale Skole og dagtilbud
Udviklingsaftale 2017 Skole og dagtilbud 1 Aftalens periode: 01. januar 2017 31. december 2017 Aftaleparter Direktionen og chefen for skoler og dagtilbud Aftalens grundlag: Værdigrundlag Direktionens Strategiplan
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereEFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Blaabjergegnens Dagtilbud 2016
Aftale mellem Varde Byråd og Blaabjergegnens Dagtilbud 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereUdvalgsplan for Børne- og Skoleudvalgets område
Udvalgsplan for 2014-2017 Børne- og Skoleudvalgets område UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Forord Vigtigheden af uddannelse kan ikke overdrives det gælder også i Horsens Kommune! Veluddannede borgere er forudsætningen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereMOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereBørn & unge Godkendt den
Børn & unge Godkendt den 26.6.2018 Børn & unge Strategien er udarbejdet af Byrådet. Strategien har særlig relevans for afdelingen Dagtilbud & Skole, der har børns læring, uddannelsesparathed og trivsel
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs merePLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013
PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅLSKEMA FOR BUDGET 2020
BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅLSKEMA FOR BUDGET 2020 Udvikling, april 2018, revideret i 2019 1 MÅL FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Langsigtede mål Oversigt over udvalgets langsigtede mål 1. BSU vil i samarbejde
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereArbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereDialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereKvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune
Kvalitetsaftaler For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Formål med kvalitetsaftaler Mål- og resultatstyring af dagtilbud og skoler Kvalitetsaftaler på to niveauer Med kvalitetsaftalerne sætter Børne-
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereHerning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet
Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mere