HVORFOR EFFEKTSTYRING I VARDE KOMMUNE? INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 HVORFOR EFFEKTSTYRING I VARDE KOMMUNE?

2 HVAD ER FORMÅLET MED EFFEKSTYRING I VARDE KOMMUNE? at sikre en rød tråd mellem effektmål og aftalestyring at anvende erfaringer og forskning når indsatser skal planlægges at sikre at en effektiv og meningsfuld dokumentation af vores målopnåelse at forbedre beslutningsprocesser gennem ledelsesinformation og klar delegation af ansvar for målopnåelse 2

3 HVILKEN STYRINGSMODEL ER DER UDVIKLET?

4 MED AFSÆT I EFFEKTHJULET Klare politiske effektmål Tilpasning af mål- og effektstyring Prioritering af ressourcer og valg af indsatser med afsæt i effektmål Effektsikring gennem dialogbaseret målopfølgning Dokumentation af effekt Løbende ledelsesinformation Ansvar for effekt

5 ET PROJEKT I FEM FASER

6 FØRST LAVEDE VI ET TEMPERATURTJEK PÅ DEN NUVÆRENDE STYRINGSPRAKSIS Fokus for temperaturtjek: Understøtter den nuværende organisering og styringspraksis et fokus på effektstyring? Det vil sige: Er der et tydelighed og klarhed om hvilke effektmål man ønsker at opnå? Hvilken målopnåelse man skaber? Og finder der en læring og udvikling sted i forhold til at blive bedre til skabe målopnåelse?

7 TEMPERATURTJEK SKOLER OG DAGTILBUD Tema Fokusspørgsmål Status Klarhed om mål - Findes der tydelige, prioriterede effektmål, som der er politisk opbakning og ejerskab til? Kobling mellem mål og indsats Ledelse og ansvar Viden om målopnåelse Anvendelse af viden om målopnåelse - Hvordan er indsatser og ressourcer prioriteret hvilken kobling er der til effektmål? - Hvilke styringsinstrumenter/incitamenter sikres at der er et ledelsesmæssigt fokus på at realisere effektmål? - Produceres der dokumentation som solidt kan indikere målopfyldelse, når det kommer til effektmål? - Anvendes viden om målopnåelse til at udvikle organisationens effektivitet og legitimitet?

8 DERNÆST FASTLAGDE VI DE POLITISKE EFFEKTMÅL FOKUS OG PROCES Skolereform og fremtidens dagtilbud sætter fokus på chancelighed/bryde negativ social arv Der findes allerede kommunalpolitiske mål (børn- og ungepolitik, visionsstrategi) Viden fra forskningen inddraget PRODUKTET: Det overordnede strategiske effektmål/kerneopgaven: Vi i Børn og Unge vil bryde negativ social arv i Varde Kommune, og derfor arbejder vi systematisk med at skabe chancelighed! Målet skal sidenhen gøres specifikt og målbart

9 VI VED AT NEGATIV SOCIAL ARV ER EN UDFORDRING 1. Elever fra lav socioøkonomisk baggrund har dobbelt så stor sandsynlighed for at klare sig dårligt i skolen. 2. Socialt og økonomisk er der store omkostninger ved, at eleverne klarer sig dårligt og dropper ud af uddannelsessystemet både for den enkelte og på samfundsniveau. 3. Institutioner og skoler kan medvirke til at øge allerede eksisterende uligheder og kan have en negativ virkning på børn/elevers motivation og engagement. Derfor er det vigtigt at se på uddannelsessystemet, både dagtilbud og skole, hvis man vil fremme chancelighed. 4. Samtidig ved man, at en tidlig indsats er af afgørende betydning, hvis man vil forebygge og mindske senere problemer.

10 NÆSTE FOKUS PLANLÆG OG PRIORITER INDSATSER MED AFSÆT I EFFEKTMÅL FOKUS OG PROCES Fokus på at skabe klarhed over sammenhæng mellem konkrete borgerrettede effektmål og indsatser for at skabe chancelighed Ønske om at integrere (e)viden(s) i opstillingen af effektmål og indsatser -> DERFOR: udarbejdelse af forandringsteori gennem workshopproces med inddragelse af forskningsviden PRODUKTET En sammenhængende forandringsteori der beskriver Overordnet strategisk mål Målgruppe Konkrete effektmål på skole og dagtilbud Anbefalinger til fremadrettede indsatser Gennemgang af eksisterende indsatser i forhold til relevans Et forskningsnotat der samler op på de centrale anbefalinger fra forskningen

11 FORANDRINGSTEORI/VÆRDIKÆDE SOM REDSKAB Overordnede politiske mål, som fx bryd negativ social arv på niveau med landsgennemsnittet giver ikke et klart billede af, hvordan kommunens forvaltning og tilbud skal realisere det mål. Tilvejebringelse af en klar mål- og indsatslogik understøtter En fælles sigtelinje i organisationen Muligheden for en øget systematik i anvendelsen af (e)viden(s) Grundlag for at prioritere og effektivisere i nuværende indsatser Et redskab til at skabe en klar mål- og indsatslogik er en forandringsteori, som er en metode til at tydeliggøre teorien om den forandring, som en organisation har til opgave at skabe Forandringsteori gør det tydeligt: hvorfor en indsats/enhed anvendes (Hvad er kerneopgaven/strategisk målsætning) hvem skal kerneopgaven leveres til (målgruppe) hvad skal målgruppen opnå for at indsatsen er lykkedes (effekter) og hvordan skal indsatsen leveres (aktiviteter, indhold, organisering) 11

12 UDVALGTE RESULTATER - MÅLGRUPPEN Kategorier Børn i en socialt udsat Position Risikofaktorer på skole1- og dagtilbudsområdet Lavt uddannelsesniveau i familien Manglende stabil tilknytning til arbejdsmarkedet i familien Unge enlige mødre Familier med manglende kulturel integration Truede børn Børn, der udsættes for omsorgssvigt Børn, der udsættes for overgreb Familier med vold Konflikter i familien Børn af svagt begavede forældre Forældre med misbrug Børn af psykisk syge forældre Børn i sorg Kriminalitet i/omkring familien Adoptivbørn Plejebørn Skilsmissebørn (midlertidigt)

13 UDVALGTE RESULTATER EFFEKTMÅL SKOLEOMRÅDET Kortsigtede effekter De gradvise dag-til-dag forandringer, som brugeren opnår i skolen Mellemlangsigtede effekter De forandringer som er opnået, når brugeren afslutter skolen/ det enkelte klassetrin Langsigtede effekter Vedblivende forandringer for brugeren en vis periode efter at brugeren har forladt skolen Eleven er tilstede Eleven trives Eleven er læringsparat Eleven agerer aktivt i forhold til læring Eleven oplever målopnåelse i forhold til læringsmål Forældre tager ansvar for elevens læring Eleven er uddannelsesparat (behersker fælles mål, får minimum 2 i dansk og matematik i afgangseksamen eller har indgået uddannelsesaftale og er i stand til at starte i relevant uddannelse eller arbejde) Eleven deltager i positive netværk Eleven har viden og indsigt i selvevaluering Eleven har udviklet høje forventninger til egne muligheder Være i stand til at klare sig i et komplekst samfund i forandring Agere i overensstemmelse med almen dannelse og demokratisk sindelag Indgå i livslang uddannelse/ dannelse Forældre har fælles mål med skolen og eleven i forhold til læring Alle elever er i stand til at starte relevant uddannelse eller arbejde

14 UDVALGTE RESULTATER EFFEKTMÅL DAGTILBUD 0-2 ÅRIGE Kortsigtede effekter De gradvise dag-til-dag forandringer, som barnet opnår under sin tid i daginstitutionen Barnet er nysgerrigt Barnet deltager aktivt i fællesskaber Barnet oplever glæde ved at lykkes Barnet fordyber sig Barnet leger og indgår i relationer Barnet er aktivt og udviser initiativ Barnet viser følelser/empati/indlevelse Personalet har stabil og jævnlig kontakt med forældrene i målgruppen, så forældrene føler sig anerkendt og respekteret Forældre kender og hilser på andre børn og forældre Forældre arrangerer legeaftaler med andre børn Mellemlangsigtede effekter De forandringer som er opnået, når barnet afslutter dagtilbuddet Det 0-2 årige barn udvikler forståelse for sig selv og egne behov Det 0-2 årige barn udvikler og viser tryghed og tillid til børn og voksne i dagtilbuddet Det 0-2 årige barn øver sig i at indgå i sociale fællesskaber Det 0-2 årige barn undersøger ting i sine nærmeste omgivelser og går/kravler på opdagelse Det 0-2 årige barn viser, at det genkender enkle følelser: Ked af det, glad osv. Det 0-2 årige barn kan fokusere og fastholde sin opmærksomhed i kortere tid ad gangen Det 0-2 årige barn forstår og anvender dagligdagsbegreber og -ord for genstande og nære personer Forældre i målgruppen deltager i fællesskaber i lige så høj grad som de øvrige forældre Forældre forstår deres betydning ifht. barnets trivsel og læring i fællesskaber Langsigtede effekter Vedblivende forandringer for barnet en vis periode efter at barnet har forladt dagtilbuddet Trivsel hos børn (0-2 år) øges Læring hos børn (0-2 år) øges

15 UDVALGTE RESULTATER EFFEKTMÅL DAGTILBUD 3-6 ÅRIGE Kortsigtede effekter Mellemlangsigtede effekter Langsigtede effekter De gradvise dag-til-dag forandringer, som barnet opnår under sin tid i daginstitutionen Barnet er nysgerrigt Barnet deltager aktivt i fællesskaber Barnet oplever glæde ved at lykkes Barnet fordyber sig Barnet leger og indgår i relationer Barnet er aktivt og udviser initiativ Barnet viser følelser/empati/indlevelse Personalet har stabil og jævnlig kontakt med forældrene i målgruppen så forældrene føler sig anerkendt og respekteret Forældre kender og hilser på andre børn og forældre Forældre arrangerer legeaftaler med andre børn De forandringer som er opnået, når barnet afslutter dagtilbuddet Det 3-6 årige barn forstår sig selv og andres behov og kan sætte sig i andres sted Det 3-6 årige barn viser tillid og tryghed til børn og voksne i dagtilbuddet Det 3-6 årige barn indgår i sociale fælleskaber og samarbejde om leg og læringsaktiviteter Det 3-6 årige barn giver udtryk for - med ord eller kropsligt - hvad det har brug for, og hvad det har lyst til at lave. Det 3-6 årige barn kan i rimelig grad afstemme sine følelser efter det mulige i situationen Det 3-6 årige barn kan fokusere og fastholde sin opmærksomhed i længere tid ad gangen Det 3-6 årige barn kan forstå og begynder at anvende mere abstrakte ord om fx tid, følelser, rum (fx bagved, indeni) og tankeprocesser (fx tænke, forestille sig) Forældre i målgruppen deltager i fællesskaber i lige så høj grad som de øvrige forældre Forældre forstår deres betydning ifht. barnets trivsel og læring i fællesskaber Vedblivende forandringer for barnet en vis periode efter at barnet har forladt dagtilbuddet Trivsel hos børn mellem 3-6 år øges Læring hos børn mellem 3-6 år øges

16 UDVALGTE RESULTATER VIDEN FRA FORSKNINGEN Skoler: Det har en positiv virkning, når skoleledelsen er stærk, fagligt kompetent, støtter lærerne og indgår i dialog. Et stimulerende læringsmiljø med tid til læring og en elevcentreret undervisning har positive virkninger for elever i en socialt udsat position. En skolekultur domineret af en fælles vision med fælles mål har betydning i forhold til at gøre en forskel for socialt udsatte børn (uddybes nedenfor). Kompetente lærere, som er i stand til at indgå i positive relationer med eleverne, og hvis undervisningspraksis er informeret af forskning og professionel udvikling, er af afgørende betydning. Et godt forældresamarbejde har positive virkninger.

17 UDVALGTE RESULTATER VIDEN FRA FORSKNINGEN Dagtilbud: En struktureret, fagcentreret pædagogik virker bedre for børn i en socialt udsat position end en løs barnecentreret pædagogik. Fælles for effektive tiltag og interventioner for socialt udsatte børn er, at de vægter forældreinddragelse i det pædagogiske arbejde. Pædagogernes faglige kompetencer har stor betydning. Veluddannede pædagoger, som har adgang til faglige supervision eller support fra fagpersoner med særlig ekspertise, har positive virkninger. Det har en negativ virkning på børns trivsel og sociale kompetencer, når pædagogen positionerer nogle børn som forkerte, og når pædagogen opfatter kulturelle forskelle og forskelle i interaktionsformer mellem pædagog og barn som mangler ved barnet. Gode relationer mellem pædagog/barn og barn/barn har positive virkninger.

18 UDVALGTE RESULTATER - ANBEFALINGER udvikle et fælles redskab til at opspore/identificere målgruppen for indsatser for at bryde negativ social arv og skabe chancelighed Sikre en fælles faglig tilgang til børn og forældre i målgruppen Systematisk afdækning, udvikling og prioritering af den nuværende redskabskasse i skoler og dagtilbud - Vurdere nuværende overensstemmelse med god viden på området - At identificere behov og indhold i konkrete indsatser, som fremadrettet skal prioriteres som fælles indsatser på skole og/eller dagtilbudsområdet - At sikre at der udvikles vidensbaserede indsatser der understøtter involvering og samarbejde med forældre til børn i målgruppen

19 UDVIKLING AF DOKUMENTATIONSMODEL FOKUS OG PROCES Få prioriterede målepunkter I så høj grad baseret på eksisterende dokumentation som muligt Hvad ved vi fra forskningen -> afdækning af eksisterende redskaber i Varde, forskningsinddragelse og workshopproces PRODUKTET: Dokumentationsmodel med prioriterede målepunkter Skoleområdet operationel model klar til baselinemåling Dagtilbudsområdet principbeslutning om model truffet, men endnu ikke operationel

20 BESLUTNING OM DOKUMENTATIONSMODEL - SKOLEOMRÅDET 1. Socioøkonomisk profil (baggrundsoplysning) 2. Faglige resultater/kompetencer. Afdækkes vha. 1. Afgangseksamen korrigeret for social baggrund 2. Nationale tests måltal og korrigeret for social baggrund 3. Andel som er erklæret uddannelsesparate i uddannelsesplaner 3. Trivsel, personlige og sociale kompetencer. Afdækkes vha. 1. Skolesundhedsprofilanalysen og/eller national trivselsmåling 2. Evt. via læringsmål i elevplanen på sigt 4. Forældredeltagelse og samarbejde. Afdækkes vha. 1. Elevens fravær 2. Evt. selvudviklet redskab afventer udvikling på dagtilbud

21 BESLUTNING OM SOKUMENTATIONSMODEL - DAGTILBUDSOMRÅDET Styregruppen har i forhold til dagtilbudsområdet besluttet at arbejde videre med følgende overordnede målepunkter (scenarie 1-udvidet): 1. Socioøkonomisk profil (baggrundsoplysning) 2. Trivsel samt personlige og sociale kompetencer. Afdækkes via 1. Hjernen og Hjertet - progressionsmodul 3. Kognitiv udvikling 1. Afdækkes via redskab til sprogvurdering 4. Forældredeltagelse og samarbejde 1. Selvudviklet redskab

22 ETABLER ANSVAR FOR MÅLOPNÅELSE FOKUS OG PROCES: Sikre at den dialogbaserede aftalestyring understøtter effektstyring, så der er et tydeligt ansvar i Børn og Unge i forhold til at skabe målopnåelse -> Afdækning af nuværende praksis med dialogbaseret aftalestyring med efterfølgende workshopproces PRODUKTET: REVIDEREDE PRINCIPPER FOR AFTALESTYRING

23 NUVÆRENDE AFTALESTYRING SET I FORHOLD TIL EFFEKTSTYRING Styrker: Politisk involvering Strategiske målsætninger formuleres politisk/centralt Det decentrale niveau har ejerskab til aftaler og kender målene Rød tråd mellem politiske målsætninger og decentrale aftaler Fokus på handleplansarbejde /forandringsteori Klar rollefordeling for aftaleparter Udviklingsbehov: Udarbejdelse af mere detaljeret årshjul for aftalestyring Generelt større fokus på målopnåelse hos parterne i aftalestyringen Større fokus på dokumentation af målopfyldelse Mål og målsætninger skal gøres mærkbare Systematik i udarbejdelse af data/lis Større kvalitet i handleplansarbejdet fokus på evidens og effekter Større fokus på tværgående vidensdeling og læring

24 PRINCIPPER FOR STYRINGSMODEL - OVERORDNET AFTALEPARTER Politisk udvalg og skole-/institutionslederne forvaltningen har en central rolle i at udarbejde oplæg til aftaleindhold Aftaler omfatter både overordnede mål såvel som konkrete måltal/målsætninger AFTALEPERIODE: Aftaleperioden er i udgangspunktet flerårlig Der sættes dog årlige måltal/målsætninger HVILKE TYPER MÅL INDGÅR: Aftalestyringen indeholde få strategiske vigtige mål. Disse mål skal primært fokusere på effekt. I hver årlig aftale opereres maksimalt med tre fælles mål og maksimalt ét lokalt mål pr. institution Målene skal være specifikke og Det lokale mål skal have en selvstændig profil, og altså adskille sig væsentligt fra de fælles mål HANDLINGSPLAN/INDSATSER: I forbindelse med hvert mål i aftalestyringen skal der udarbejdes en handleplan Handleplaner skal tilstræbes at basere sig på evidens/viden om hvad der har virket i lignende sammenhænge Den lokale MED-organisation skal involveres i udarbejdelsen af handleplanen

25 PRINCIPPER FOR STYRINGSMODEL - OVERORDNET MÅLOPFØLGNING Politisk opfølgning: Opfølgning med det politiske niveau sker på et årligt dialogmøde, hvor der samles op den leverede målopnåelse, og identificeres fremmende og hæmmende faktorer for målopnåelse på tværs af institutioner. Dette møde bør finde sted i løbet af efteråret, hvor der foreligger tilgængelige data fra forrige skoleår. Administrativ opfølgning (mellem forvaltningen og den enkelte institution): Målopfyldelsesmøde: Et møde umiddelbart forud for den årlige dialog med politikere, hvor der sættes fokus på den enkelte institutions målopnåelse, herunder identificeres fremmende og hæmmende faktorer for målopnåelse. Dette møde kan som alternativ afholdes på fælles ledermøde Handleplansmøde: Et møde umiddelbart efter det årlige dialogmøde med politikerne, hvor forvaltningen deltager i et møde sammen med institutionsledelsen og det lokale MED med henblik på at drøfte status på implementering af eksisterende handleplaner og eventuelle behov for tilpasninger.

26 SKAB EN RELEVANT OG TILGÆNGELIG LEDELSESINFORMATION FOKUS OG PROCES I første omgang fokus på at etablere baseline med henblik på at opstille målsætninger i forbindelse aftalestyring for 2016 PRODUKTET I proces Baseline for skoler forventes til maj 2015, tidsplan for dagtilbud under afklaring

27 DEN VIDERE PROCES Færdiggørelse af projekt i løbet af forår > produktet: En styringsmodel for hvordan der kan arbejdes effektbaseret i forbindelse med den dialogbaserede aftalestyring konkret i forhold til chancelighed Understøttelse af Varde Kommune i implementeringen af styringsmodellen konkret gennem træning og sparring af medarbejdere fra forvaltningen Fastlæggelse af implementeringsplan i forbindelse med projektets afslutning