Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 1 til etablering og drift af solvarmeanlæg ved Kværndrup Fjernvarme.

Transkript

1 Kværndrup Fjernvarme a.m.b.a Bøjdenvejen 22 B 5772 Kværndrup CVR-nr P-nr Teknik - Miljøafdelingen Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf Fax teknik@fmk.dk Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 1 til etablering og drift af solvarmeanlæg ved Kværndrup Fjernvarme. Faaborg-Midtfyn Kommune giver hermed tilladelse til etablering og drift af solvarmeanlæg på cirka 7000 m 2 på Bøjdenvejen 22b, 5772 Kværndrup, matrikel nr. 2l og dele af 2m, Egeskov Hgd. Kværndrup. Anlægget er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsopland for Kværndrup Vandværk Sagsid.: P Kontakt Michael H. Rasmussen Dir.: mihra@fmk.dk Tilladelsen gives på baggrund af oplysningerne i sagen, jf. bilagene og det supplerende materiale til denne tilladelse. Tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens 19 kan jf. lovens 20 til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning, såfremt der er fare for forurening af vandindvindingsanlæg eller risiko for miljøet i øvrigt. Faaborg-Midtfyn Kommune er tilsynsmyndighed og fører blandt andet tilsyn med at vilkårene i denne tilladelse overholdes. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Indretning og drift 1. Anlægget skal etableres og drives med de materialer og de sikkerhedsforanstaltninger i form af blandt andet trykovervågning og alarm, der er beskrevet i ansøgningsmaterialet. 2. Anlægget må ikke have nogen væskefyldte installationer nærmere end 50 meter fra vandboringer. 3. Faaborg-Midtfyn kommune skal underrettes inden eventuelle ændringer i projektet udføres. 4. Anlægget må ikke overdækkes på en måde, som vanskeliggør eller hindrer inspektion og reparation af nedgravede dele af anlægget. 5. Eventuelle samlinger af slangerne skal være tilgængelige for inspektion. Dette gælder dog ikke for de rørføringer, der består af fjernvarmerør. 6. Anlægget skal tæthedsprøves ved ibrugtagning eller genstart. Åbningstid Mandag 10:00-15:30 Tirsdag 10:00-14:00 Onsdag LUKKET Torsdag 10:00-17:00 Fredag 10:00-12:00 Telefontid Mandag-onsdag 8:00-15:30 Torsdag 8:00-17:30 Fredag 8:00-12:30 1 LBK 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer. Side 1

2 7. Inden anlægget tages i brug, skal anlægget og rørføringer trykprøves med luft ved 1,43 gange sikkerhedsventilens afgangstryk. Trykket skal holdes i mindst 15 minutter. Færdigmelding og dokumentation for afprøvning af alarmanlæg samt tæthedsprøvning af anlægget skal fremsendes til Faaborg-Midtfyn Kommune senest 14 dage efter ibrugtagelsen. 8. Anlægget skal udføres med 2 auto-pressostater (trykfølere) umiddelbart før cirkulationspumpen. 9. Når anlægget er i drift, skal det trykprøves mindst en gang om året. Trykket skal være mindst 0,95 gange sikkerhedsventilens afgangstryk og holdes i mindst 15 minutter. Ekspansionsbeholderne skal afkobles ved trykprøvningen. Trykprøvningen skal som udgangspunkt foregå i vinterperioden, når jorden er frosset. Alle solpanelerne skal fysisk inspiceres under trykprøvningen. Faaborg-Midtfyn Kommune skal underrettes, hvis det ikke er muligt at foretage trykprøvningen i vinterperioden. 10. Inden der foretages trykprøvning skal Kværndrup Fjernvarme kontakte en entreprenør, så det sikres at entreprenøren har materiel og mulighed for at håndtere opgaven med en eventuel jordforurening. 11. Lavtryksalarmerne skal funktionsafprøves mindst en gang årligt. 12. Opsamlingstanken skal være egnet til opbevaring af solvarmevæsken. Den skal stå på tæt belægning og være sikret mod påkørsel. Der skal være en opkant (tankgård), som kan indeholde minimum den mængde væske, som er i tankene under normal drift (1-2 m3) alternativt kan der anvendes en dobbeltvægget tank. Tanken skal have niveaumåler eller overfyldningsalarm. 13. Opsamlingstanken skal inspiceres hvert 5 år af en sagkyndig. Der skal udarbejdes en tilstandsrapport på baggrund af inspektionen. Inspektionen skal tage udgangspunkt i bilag 9 i Olietanksbekendtgørelsen Spild af solvarmevæske skal begrænses mest muligt. Kværndrup Fjernvarmeværk skal straks iværksætte foranstaltninger til opsamling af spildt solvarmevæske jf. proceduren i beredskabsplanen. Beredskabsplanen foreskriver at forurenet jord straks skal bortgraves, hvilket er i overensstemmelse med 71 stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven 3. Kopi af beredskabsplanen er vedlagt denne tilladelse. 15. Som solvarmevæske (varmetransmissionsvæske) skal der anvendes vand og propylenglykol, antikorrosionsmiddel og farvestof som oplyst i sagen. Faaborg-Midtfyn Kommune skal godkende brugen af andre kemiske stoffer. 16. Brugen af pesticider er forbudt på arealet som solfangeranlægget placeres på. 17. Det skal sikres at uvedkommende ikke har adgang til arealet med solpanelerne. Omkring arealet skal der etableres et hegn på mindst 1,4 meter, som er egnet formålet. Arealet skal ved større arrangementer, som f.eks. Egeskov Marked, holdes under jævnligt opsyn. 2 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, Nr af 21. december LBK 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer. Side 2

3 Egenkontrol 18. Tilladelsen skal til enhver tid være tilgængelig på Bøjdenvejen 22b, 5772 Kværndrup, sammen med beredskabsplanen og en tegning, der viser placeringen af de slanger og opsamlingstanke, der indeholder glykol mv. 19. De vilkår, der omhandler driften af anlægget, skal være kendt af de personer, der er ansvarlige for eller udfører den pågældende del af driften. 20. Anlægget skal holdes i en sådan vedligeholdelsesstand, at der ikke foreligger en åbenbar eller nærliggende risiko for, at der kan ske forurening af jord og grundvand, herunder må der ikke være synlige tæringer af rørsystemet. 21. Hvis der konstateres eller er mistanke om lækage fra anlægget, skal vagthavende driftspersonale straks sørge for at standse al udtømning. Herefter skal beredskabsplanen følges. Faaborg-Midtfyn Kommune skal underrettes så hurtigt som muligt. 22. Anlægget skal inspiceres og kontrolleres af uvildig sagkyndige mindst én gang årligt. Inspektionen og kontrollen skal omfatte sikkerhedsfunktionerne, alarmsystemet samt funktionsdygtigheden. Inspektionen og kontrollen har til formål at opretholde den samme sikkerhed mod udslip i hele anlæggets levetid. 23. Såfremt der konstateres fejl eller mangler ved eftersynet/kontrollen, skal de udbedres. Senest 14 dage efter, skal der sendes en skriftlig redegørelse til Faaborg-Midtfyn Kommune om problemets karakter og hvad der er gjort for at afhjælpe det. 24. Der skal føres logbog over resultat af kontrollen i vilkår 22 samt vedligehold, driftsforstyrrelser og uheld. Logbogen skal mindst indeholde de ti seneste års historik, og skal efter anmodning forevises for Faaborg- Midtfyn Kommune. 25. Beredskabsplanen skal opdateres mindst én gang årligt. Ved rettelser indsendes planen til Faaborg-Midtfyn Kommune, der skal godkende væsentlige ændringer. Sløjfning 26. Hvis anlægget ikke er etableret inden 2 år fra tilladelse er meddelt, bortfalder tilladelsen. 27. Ved sløjfning af anlægget skal slanger og tank tømmes for væske og gennemskylles med vand og derefter aflukkes. Hvis slangerne er uegnede til fremtidig brug, skal de frakobles, således at fremtidig tilslutning ikke kan lade sig gøre. 28. Faaborg-Midtfyn Kommune skal orienteres om sløjfningen af anlægget senest 4 uger før. 29. Denne tilladelse udløber senest 1. maj En ny tilladelse skal tage hensyn til anlæggets aktuelle tilstand. Side 3

4 Redegørelse for sagen Kværndrup Fjernvarme har ansøgt om tilladelse til at etablere et solvarmeanlæg i tilknytning til det eksisterende varmeværk. Solvarmeanlægget erstatter delvis halmen som energikilde og vil medføre en reduktion i CO 2 -ækvivalenterne på cirka 20 % Anlægget vil i grove træk bestå af: 7000 m 2 solpaneler (510 stk.) Frem og retur-rør i jord (fjernvarmerør med alarmtråd) Akkumuleringstank på 680 m 3 Opsamlingstank på 15 m 3 SRO-system (styring, regulering og overvågning) Figur 1: Situationsplan Anlægget vil indeholde cirka 14 m 3 solvarmevæske. Væske består af: 27, 9 % propan-1.2-diol - (propylenglycol / frostsikringsvæske) 0,8 % natrum-2ethylhexanoat - (Antikorrosionsmiddel) 0,004 % dinatrium-4-hydroxy-3-[(4- sulfonatonaphthyl)azo]naphthalensulfonat - (Azorubin / farvestof) 71,3 % vand Sikkerhedsforanstaltninger Der er truffet en række foranstaltninger for at begrænse risikoen for uheld og spild. Utilsigtet trykstigning - sker hvis solvarmeanlægget koger. Trykstigningen afhjælpes ved at sikkerhedsventilerne letter ved hhv. 4,0 bar og 4,5 bar, herefter vil væsken løbe til opsamlingstanken. Utilsigtet trykfald - Ved trykfald gives alarm A eller B til vagthavende via SMS/opkald. Vagten skal være på værket inden for 60 minutter Side 4

5 Alarm A gives ved pludseligt stort trykfald til 0,2 bar eller under. Ved alarm A stopper anlægget automatisk hvilket også inkluderer cirkulationspumpen. Alarm B gives ved faldende (lavt) tryk til 0,5 bar. Ved alarm B gives fejlmelding på displayet. Vagthavende skal herefter lokalisere fejlen og foretage de nødvendige tiltag. Tiltagene kunne være at stoppe cirkulationspumpen, afspærrer ekspansionsbeholderne, afspærre defekte solpaneler eller lukke hovedventilen ud til feltet. Anlægget er designet således at det efter alarm A ikke kan genstartes automatisk af styringen. Vilkår 8 sætter krav om at anlægget udføres med 2 auto-pressostater (trykfølere) umiddelbart før cirkulationspumpen, så trykket kontrolleres, selvom en af følerne skulle svigte. Der er udarbejdet en beredskabsplan, som nøje beskriver handlingsforløbet ved lækage, der fører til spild af solvarmevæske på jord. Der foretages trykprøvning mindst en gang om året for at minimere risikoen for lækage på uhensigtsmæssige tidspunkter. Det er sat som vilkår at trykprøvningen som udgangspunkt fortages i frostvejr, så en eventuelt forurening begrænses. Inden der foretages trykprøvning skal en entreprenør kontaktes, så det sikres at entreprenøren har materiel og mulighed for at håndtere opgaven med en evt. jordforureningen. Ekspansionsbeholderne skal afkobles ved trykprøvning, hvilket vil reducere spildet ved en evt. lækage. Systemet er opbygget med en kontraventil umiddelbart efter cirkulationspumpen. Kontraventilen vil i nogle tilfælde bidrage til et mindre spild ved en lækage. Opsamlingstank skal være placeret på tæt belægning med opsamlingskant, så der ikke er risiko for udledning til jord og grundvand. Begrundelse for afgørelsen Efter miljøbeskyttelseslovens 19 må stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord eller undergrund ikke uden tilladelse udledes eller oplægges på jorden. Da solvarmeanlæg jf. statens udmelding om vandplanernes retningslinjer 40 og 41 kan være grundvandstruende virksomhed, forudsætter placeringen i OSD eller indvindingsopland en konkret vurdering og supplerende redegørelse. Naturstyrelsen vurderer at Faaborg-Midtfyn Kommune med den supplerende redegørelse af 22. januar 2015 på tilfredsstillende måde har redegjort for grundvandsinteresserne i planområdet og i kommunen, jævnfør den statslige trinmodel. I redegørelsen vurderes, at det foreslåede projekt med de supplerende krav, kommunen vil stille i den nødvendige miljøtilladelse, samlet set kan etableres uden væsentlig risiko for grundvandsressourcen. De supplerende krav er indarbejdet i denne tilladelses vilkår. Dog sker trykprøvning ikke med rent vand, det det vil medføre stor risiko for frostsprængninger i solpanelerne. Side 5

6 Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer med baggrund i overstående, at der er minimal risiko for forurening af jord, overfladevand og grundvand, hvis projektet udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Faaborg-Midtfyn Kommune giver derfor tilladelse til etablering og drift af solvarmeanlægget som ansøgt på de angivne vilkår. Øvrige bemærkninger til sagen Miljøafdelingen gør opmærksom på, at vi alene har vurderet projektet i forhold til 19 i Miljøbeskyttelsesloven. Solvarmeanlægget er VVM-screenet i forbindelse med behandling af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. Solvarmeanlægget er ikke VVM-pligtigt. Partshøring Udkast til denne tilladelse har været sendt i partshøring hos Kværndrup Fjernvarme samt Rambøll. Indkommende bemærkninger er blevet vurderet i den endelige tilladelse. Offentliggørelse Afgørelsen annonceres på kommunens hjemmeside, mandag den 4. maj 2015, og afgørelsen kan ses på kommunens hjemmeside til og med klagefristen. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøger, enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagen samt forskellige foreninger og organisationer (jf. Miljøbeskyttelseslovens ). Klageportalen I klager via Natur- og Miljøklagenævnets Klageportal. Link til portalen finder I på klagenævnets hjemmeside: Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i klageportalen. Når I klager, skal I betale et gebyr på kr I betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagen skal være indsendt senest mandag den 1. juni Fritagelse fra brug af klageportalen Hvis I ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal I sende en begrundet anmodning til Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi videresender anmodningen til Naturog Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt jeres anmodning kan imødekommes. Yderligere information om at klage til Natur- og Miljøklagenævnet På klagenævnets hjemmeside finder I svar på mange spørgsmål, som kan dukke op i forbindelse med det at klage til nævnet: En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Hvis afgørelsen udnyttes i klageperioden, eller mens en eventuel klage behandles af Natur- og Miljøklagenævnet, sker dette på ansøgers egen regning og risiko. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, afgørelsen har været offentligt annonceret. Venlig hilsen Michael H. Rasmussen Ingeniør Side 6

7 Kværndrup Vandværk - Formand: Henning L. Hansen Embedslægeinstitutionen Syddanmark Danmarks Naturfredningsforening (DN) Friluftsrådet Kalkbrænderivej 17, 5772 Kværndrup h.lerche.hansen@privat.dk syd@sst.dk Kopi af tilladelsen sendes til: Navn Adresse Grundejer Michael P Ahlefeldt- Laurvig-Bille Egeskov Gade 26, 5772 Kværndrup Rådgiver Rambøll Christian Teil Fyhn Frederik Møller Pedersen Simon Bruun Englandsgade 25, 5100 Odense C CHTF@ramboll.com FMP@ramboll.dk SMB@ramboll.dk dnfaaborg-midtfynsager@dn.dk sydfyn@friluftsraadet.dk Bilag nr.: 1) Beredskabsplan, Rambøll, ) Notat: Vurdering af jordmængde, der skal bortskaffes med spild af 2,5 m 3 glykol fra solvarmeanlægget, Rambøll, ) Kværndrup Fjernvarme: Ansøgning om 19-tilladelse, Rambøll, ) Notat: Solvarmeanlæg til fjernvarmesystemer, Rambøll, Supplerende materiale Tillæg nr. 8 til kommuneplan Ændring af Kvæ.T.2 Fjernvarmeanlæg Kværndrup Lokalplan , Kværndrup Fjernvarme Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinjer 40 og 41, Faaborg-Midtfyn Kommune, Side 7

8 Bilag 1 NOTAT Projekt Kværndrup Fjernvarme solvarmeanlæg Kunde Kværndrup Fjernvarme Notat nr. 1 ver. 3 Dato Til Fra Kopi til Faaborg-Midtfyn Kommune; Olav Bojesen, Michael Helge Rasmussen Frederik Møller Pedersen Christian Teil Fyhn, Tage Foged, info@kvaerndrupfjernvarme.dk Beredskabsplan Dato Aktion ved spild af glykol fra utæthed på solvarmeanlæg 1.1 Detektering En lækage detekteres enten ved alarm fra anlægget eller under fysisk inspektion på anlægget. Solvarmeanlægget indeholder i alt 13,5 m 3 solvarmevæske, bestående af: Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F Handelsnavn Produktkode Producent MPG-VARMETRANS 30% RØD / IBC Brenntag Nordic A/S Indhold Propan-1,2-diol; 27,90 % Natrium-2-ethylhexanoat; <0,80 % dinatrium-4-hydroxy-3-[(4- sulfonatonaphthyl)azo]naphthalensulfonat; 0,004 % 1.2 Alarmering Ved alarm udenfor anlæggets bemandingstid går opkald/sms via Falck til vagthavende driftspersonale. Der findes en telefonkæde, således at hvis første person på listen ikke svarer, retter Falck henvendelse til den næste på listen. Telefonkæden udgøres af følgende: Torben Dam Niels Handsen Erling Jeppesen Rambøll Danmark A/S CVR NR /3 Medlem af FRI

9 Bilag Opsamlingsforanstaltninger Der indkøbes beholder på hjul, der kan rumme væskeindholdet fra en række solpaneler (ca. 150 l). Indholdet af rækken med utætheden tømmes ned i beholderen via studs, der monteres på trevejsventil. Ved mindre utætheder placeres spand eller lignende under utætheden, til opsamling af dryp. 1.4 Handling ved utæthed 1. Stop straks yderligere væskeudstrømning. Afspær den utætte række med ventilerne ved jordslangerne. 2. Ved mindre spild placeres spand eller lignende under utætheden. 3. Monter studs på trevejsventilen og tøm indholdet af den utætte række over i beholder på hjul. 4. Forurenet jord skal straks bortgraves. 5. Ved mindre forureninger bortgraves fugtig jord med håndskovl og placeres i overdækket container. 6. Ved større forureninger: Kontakt Faaborg-Midtfyn Kommune, Miljøafdelingen på telefon Orienter om hvor der er spild, hvad der er spildt og den formodede mængde. Udenfor normal arbejdstid kontaktes miljøvagten via 112. Kontakt entreprenør Hans H. Pedersen på telefon Oplys om adgangsforhold til det forurenede område og anslået mængde forurenet jord. Til bortgravning af jorden rekvireres Bobcat/minigraver, motortrillebør samt åben, lavsiddet container. Ved et spild af f.eks. 2,5 m 3 solvarmevæske på tør jord kan det forventes at der skal bortgraves ca. 12,5 20 m 3 jord, svarende til ca ton. Fugtig jord bortgraves og placeres i container med tæt bund, som efterfølgende overdækkes. Hvor meget jord, der skal graves af, besluttes i samråd med Faaborg-Midtfyn Kommune/ Miljøvagten. 1.5 Bortskaffelse af forurenet jord Jordpartier op til 1 m 3 kan bortskaffes til godkendt modtager uden anmeldelse til Faaborg- Midtfyn Kommune. Jordpartier over 1 m 3 kan først bortskaffes efter anmeldelse til Faaborg-Midtfyn Kommune, samt udtagelse og analyse af prøver ifølge aftale med Faaborg-Midtfyn Kommune. Jorden skal bortskaffes til godkendt modtager af forurenet jord (anvises af Faaborg-Midtfyn Kommune). 2/3

10 Bilag Genstart af anlægget Den utætte række må først tages i brug igen når: 1. Utætheden er udbedret. 2. Der er udført trykprøvning af anlægget jævnfør procedure for genstart af anlægget. 1.7 Ansvar Det er sikkerhedskoordinatoren på Kværndrup Fjernvarmes ansvar at: 1. Denne procedure er kendt af personale, der har ansvaret for anlæggets daglige drift og/eller kan blive tilkaldt udenfor normal arbejdstid. 2. Beholder på hjul til opsamling af væske fra én række, studs til montage på trevejsventil samt opsamlingsbakke (murebalje) til enhver tid findes på anlægget og er i god stand. 3. Kontaktoplysninger på myndigheder mv. i denne procedure er opdaterede. 4. Proceduren revideres hvis den viser sig uhensigtsmæssig eller der opstår ny viden om uheldsscenarier. 1.8 Strømafbrydelse Kværndrup Fjernvarme har installeret nødstrømsgenerator, der automatisk starter i tilfælde af strømsvigt. Der kan altså stadig sendes alarm i tilfælde af utæthed. 3/3

11 Bilag 2 NOTAT Projekt Kværndrup Fjernvarme solvarmeanlæg Kunde Kværndrup Fjernvarme Notat nr. 2 Dato Til Fra Kopi til Faaborg- Midtfyn Kommune, Olav Bojesen Frederik Møller Pedersen Christian Teil Fyhn, Kværndrup Fjernvarme Vurdering af jordmængde, der skal bortskaffes med spild af 2,5 m 3 glykol fra solvarmeanlægget Dato Jordmængden er beregnet ved at antage at den spildte mængde glykol mætter jorden og ikke breder sig yderligere herfra. Dette forudsætter at jorden bortgraves straks/hurtigt efter et spild, hvilket normalt også vil være tilfældet. Jordtypen på stedet er på GEUS.dk angivet til smeltevandssand og grus. Porøsiteten af sand/grus er 0,2 0,25. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F Hvis det forudsættes at jorden før spildet er tør kan 2,5 m 3 væske mætte 2,5/0,2 m 3 = 12,5 m 3 jord. Antages det at jorden ikke er helt tør og at forureningen når at bredde sig lidt ud over den mættede zone anslås det at der ved spild af 2,5 m 3 væske fra solvarmeanlægget vil skulle bortgraves 12,5 20 m 3 jord for at fjerne al væsken. Massefylden af sand er ca. 1,4 ton/m 3. hvis det forudsættes at der i hver m 3 sand absorberes ca. 200 kg. Væske stiger massefylden til ca. 1,6 ton/m 3. Massen af jord, der skal bortskaffes, bliver således ca ton. Ovenstående beregning er at betragte som et overslag og bør altid suppleres med en konkret vurdering af forureningens udbredelse ud fra visuelle observationer, lugt mv. Rambøll Danmark A/S CVR NR /1 Medlem af FRI

12 Bilag 3 Faaborg-Midtfyn Kommune Miljøafdelingen Nørregade Faaborg Att.: Afdelingsleder Olav Bojesen KVÆRNDRUP FJERNVARME: ANSØGNING OM 19-TILLADELSE Baggrund Kværndrup Fjernvarme a.m.b.a. ønsker at etablere et solvarmeanlæg i tilknytning til det eksisterende varmeværk, som ligger vest for Kværndrup. Faaborg-Midtfyn kommune har i mail til Rambøll af 6. februar 2015 oplyst, at anlægget kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 om beskyttelse af jord og grundvand, 19 ( 19-tilladelse). Nærværende dokument udgør ansøgning om tilladelse i henhold hertil. Faaborg-Midtfyn kommune anvender ikke et generelt skema til ansøgning om 19-tilladelser. Ansøgningen er derfor opbygget i henhold til Faaborg-Midtfyn kommunes ansøgningsskema til etablering af jordvarmeanlæg, idet det vurderes at de miljømæssige forhold omkring solvarmeanlægget i væsentlig grad kan sidestilles hermed. Dato Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F Ref Faaborg-Midtfyn kommune har endvidere ønsket at der lægges vægt på de forhold, der er beskrevet i kommunens notat Solvarmeanlæg ved Kværndrup - Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 af 22. januar Ejer og beliggenhed Ansøger: Kværndrup Fjernvarme a.m.b.a Bøjdenvejen 22b 5772 Kværndrup Tel info@kvaerndrupfjernvarme.dk Beliggenhed: Bøjdenvej 22b, matrikel nr. 2m, Egeskov Hgd. Kværndrup. Der er ikke fundet tinglyste deklarationer på matriklen ved søgning i Tingbogen på Tinglysning.dk Rambøll Danmark A/S CVR NR /5 Medlem af FRI

13 Bilag 3 Placering af solvarmeanlægget. Det skraverede område viser området, hvor solvarmepanelerne opstilles. Den røde linje viser afgrænsningen af lokalplanområdet. Projektleder Rambøll Englandsgade Odense C Projektleder Christian Teil Fyhn Anlæg Kort beskrivelse af anlægget: Solvarmeanlægget består i al væsentlighed af ca m 2 solvarmepaneler, en tank til opsamling af solvarmevæske, pumpeinstallationer og fremløbs-/returrør, som udgør anlæggets solvarmevæskekreds. Rørene til frem- /returløb nedgraves og anvendes til at cirkulere solvarmevæske til solvarmepanelerne og tilbage til veksleren, som placeres i eksisterende bygning. Solvarmevæsken er primært baseret på vand og propylenglykol og indeholder desuden små mængder korrosionsinhibitorer. Væsken svarer til den brine, der anvendes i jordvarmeanlæg. 2/5

14 Bilag 3 Anlægget er opbygget med et trykovervågningssystem, der i tilfælde af lækager stopper anlægget og tilkalder servicepersonale via sms. Størstedelen af de væskefyldte komponenter er placeret over jorden og lækager vil derfor hurtigt kunne identificeres. Væsken føres til og fra solvarmepanelerne i nedgravede, isolerede fjernvarmerør. I isoleringskappen er placeret en alarmtråd, der i tilfælde af lækage giver signal til fjernovervågning. Fjernvarmerørene er svejste konstruktioner og der er meget lille sandsynlighed for lækager. Der henvises til vedlagte anlægsbeskrivelse om lækagesikring af solvarmeanlæg til fjernvarmesystemer for en mere detaljeret beskrivelse af anlæggets systemer til sikring af jord og grundvand ved lækage. Skitse over placering af væskefyldte komponenter: Der henvises til kortskitsen på foregående side. Forholdet til drikkevandsinteressen: Boring DGU nr ligger ved Bøjdenvejen ca. 50 m vest for området og boring DGU ligger på marken ca. 100 m øst for området. Begge boringer forsyner Kværndrup Vandværk. Nedgravede rør ligger ingen steder tættere på boringerne end 50 m. Afstandskravet i bekendtgørelsen om jordvarmeanlæg 1 er derfor overholdt for nedgravede, væskefyldte rør. Området, hvor anlægget ønskes placeret, er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsopland i Kværndrup Vandværk. Hovedreglen er, at områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til vandværker så vidt muligt friholdes for byudvikling, herunder også placering af større solvarmeanlæg. Dette fremgår af Statens udmelding til Vandplanernes retningslinje 40 og Det er dog muligt at placere solvarmeanlæg inden for OSD og i indvindingsoplande, hvis der ikke er alternative beliggenheder udenfor disse områder, og forudsat at der er vægtige planlægningsmæssige hensyn. Faaborg-Midtfyn kommune har på den baggrund udarbejdet en redegørelse for de planlægningsmæssige hensyn og grundvandets sårbarhed i området. Redegørelsen har titlen Solvarmeanlæg ved Kværndrup - Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 og er fremsendt til Naturstyrelsen medio januar I redegørelsen konkluderes følgende: Mod vest findes områder med drikkevandsinteresser (OD). Det vil imidlertid både være teknisk uhensigtsmæssigt at placerer anlægget længere fra Kværndrup By og være i modstrid med reglen om at undgå byspredning og undgår placering af større tekniske anlæg i det åbne land. De nuværende indvindingsmuligheder er samlet set vanskelige, men Kværndrup Vandværk er ikke af afgørende betydning for den fremtidige vandforsyning, i hverken Faaborg-Midtfyn Kommune eller i nabokommunerne. 1 Bekendtgørelse nr. nr af 21. november 2013 om jordvarmeanlæg. Af 10 stk. 2 fremgår at et horisontalt anlæg med brine skal etableres mindst 50 meter fra et alment vandforsyningsanlæg. 2 Dette fremgår af notat fra Naturstyrelsen: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. 3/5

15 Bilag 3 Det vurderes, at der ikke dannes væsentlige mængder grundvand til Kværndrup Vandværk på det pågældende sted. Der er ikke andre vandværker i området. Der er ikke fundet indikationer på, at grundvandet i lokalplanområdet er særligt sårbart. Det vurderes, at grundvandet i området er overlejret af mere end 30 m moræneler, som effektivt beskytter grundvandet mod nedsivende stoffer. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer sammenfattende, at det foreslåede projekt med supplerende krav til indretning og drift i en 19-tilladelse, samlet set kan etableres uden væsentlig risiko for grundvandsressourcen. Rørledninger typer og dimensioner: Der anvendes solfangerpaneler af fabrikatet Arcon Solar. Af fabrikantens hjemmeside fremgår at solpanelerne er trykprøvet til 14,3 bar. Anbefalet arbejdstryk er 10 bar. Anlægget indrettes med et hviletryk på 1 bar. Anlægget forsynes med overtryksventiler, der udløses ved maks. 4,5 bar. De enkelte solpaneler forbindes med 2 X 35 mm rustfri flexslange. Præisolerede rør (til føring under jorden) er opbygget som vist nedenfor. Opbygning af præisolerede rør til frem- og returløb af kølevæske. Der foretages trykprøvning af anlægget jævnfør vedlagte beskrivelse før opstart. Anlægget påfyldes 13,5 m 3 væske, indeholdende 27,9 % propan-1,2-diol propylenglycol, i alt ca. 3,8 m 3. Væsken indeholder antikorrosionsmidlerne natrium-2-ethylhexanoat (<0,80 % 108 kg) og dinatrium-4-hydroxy-3-[(4-sulfonatonaphthyl)azo]naphthalensulfonat (0,004 % 5,4 kg). Væsken svarer til den type, der anvendes i jordvarmeanlæg. Såfremt der er spørgsmål til ansøgningen kan undertegnede kontaktes. 4/5

16 Bilag 3 Med venlig hilsen Frederik Møller Pedersen Miljø & Natur M FMP@ramboll.dk 5/5

17 Bilag 4 NOTAT Projekt Solvarmeanlæg til fjernvarmesystemer Kunde Fjernvarmeværker Dato Til Miljømyndigheder mv. Fra Benjamin Kjelkvist Larsen Kopi til 1. Solvarmeanlæg til fjernvarmesystemer 1.1 Anlægsbeskrivelse af solvarmeanlægget Solvarmeanlægget består af solfangere opstillet i rækker direkte på marken, forbundet med slanger mellem panelerne. Rækkerne forbindes med hinanden og fjernvarmeværket med præisolerede fjernvarmerør nedgravet i jorden. Hvert solvarmepanel udgør m² med ramme, og er opstillet på 2 beton punktfundamenter. Solpanelerne opstilles typisk i rækker af 6-24 stk. på betonfundamenter direkte på den afrettede jordoverflade eller på stålpæle. Solfangernes overflade består af en sort absorberplade med væskefyldte rør bag en glasoverflade, som opvarmes af solenergi. De enkelte rækker af solpaneler serieforbindes med fleksible forbindelsesslanger og tilsluttes til et fælles fremløbs/returrør i hver ende af rækkerne. I hver ende af rækkerne er der monteret ventiler før tilslutning til fremløb/retur, således hver enkelt række kan tages ud af drift. Dato Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F Ref Endvidere anvendes disse ventiler til udluftning af anlægget i forbindelse med idriftsætning, samt til indregulering af væskemængden over panelrækkerne, således der opnås en ensartet afgangstemperatur over de enkelte rækker. Det vil ved hjælp af ovenstående afspærringsmuligheder være muligt at tage en eller flere rækker ud af drift, aftappe solfangervæsken og demontere panelerne i forbindelse med service. Hele installationen trykprøves ved idriftsættelsen ved 1,43 gange sikkerhedsventilens afgangstryk og anlægget skal være helt tæt ved denne prøvning. Frem-/returrør føres i jorden som standard præisolerede fjernvarmerør med en opstander i hver ende af panelrækkerne. Fra opstanderen til solpanelrækkerne føres et fleksibelt rør beskyttet med en strømpe i rustfrit stål. 1/6 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

18 Bilag 4 For at bringe varmen fra solvarmeanlægget til varmeværket etableres der en transmissionsledning til varmeværket med enkeltforlagte præisolerede fjernvarmerør. I de præisolerede rør ligger en alarmtråd der ved lækage af solvarmevæske fra rørene, eller udefra kommende vand giver alarm til værket. Al drift, aftapning og påfyldning af anlægget under normal drift sker på værket. 1.2 Solvarmeinstallation på varmeværket På varmeværket føres transmissionsledningen op inde i værkets pumperum og tilkobles den eksisterende installation og akkumuleringstank via en varmeveksler. I væskekredsen med solvarmefeltet anvendes der en solvarmevæske til at overføre varmen til værket. Væsken er frosikret med propylenglykol af anlægget. Væsken består af % frostvæske og % vand. Propylenglykolen er tilsat få promille korrosionsinhibitor. Mængden af solvarmevæske er 2,5-3 liter pr. m 2 solfangere. På primærsiden (glykolsiden) af veksleren er anlægget tryksat med ca. 1 bar i statisk tryk. Dette tryk opretholdes med et batteri af ekspansionsbeholdere. Væsken pumpes fra værket ud til solvarmefeltet via en hastighedsreguleret pumpe som er styret efter den aktuelle solindstråling. Al styring og regulering af solvarmeanlægget integreres i værkets eksisterende styring. På sekundærsiden af varmeveksleren tilkobles værkets eksisterende rørinstallation og akkumuleringstank. Når solvarmeanlægget producerer, ledes varmen ind i akkumuleringstankene eller direkte til nettet i forhold til den afgivne temperatur fra solvarmeanlægget. Derved anvendes varmen fra solvarmeanlægget i samdrift med værkets eksisterende varmeproducerende enheder, således at der opnås størst mulig effektivitet på anlægget i forhold til den aktuelle driftssituation. Væsken på sekundærsiden af veksleren er behandlet fjernvarmevand som på det eksisterende fjernvarmeanlæg. Til solvarmeanlægget hører en eller flere opsamlingstanke til at opsamle væsken i tilfælde af en kogning. Tanken anvendes desuden til midlertidig oplagring af væsken ved opstart af anlægget og reparationer. Opsamlingstanken er en klassisk enkeltvægget ståltank, der opstilles ved siden af teknikbygningen. Tanken vil indgå i den del af anlægget, der dagligt tilses. 2/6

19 Bilag Sikkerhedsforanstaltninger i solvarmeanlægget Sikkerhedsforanstaltningerne mod lækage på et solvarmeanlæg til fjernvarmesystemer består af følgende: Løbende trykovervågning af anlægget Løbende overvågning af fugtighed i isoleringslaget i præisolerede fjernvarmerør i jord Løbende inspektion af anlægget Utilsigtet trykstigning solvarmeanlægget koger Trykket på solvarmeanlæggets glykolkreds overvåges kontinuerligt således, at der gives alarm, og nødvendig aktion tages, i tilfælde af trykstigning i systemet. I tilfælde af der ikke aftages varme fra anlægget, ved svigtende pumpe- eller lagerkapacitet (nødstilfælde fx udfald af elforsyning) og der er høj solindstråling, vil solvarmeanlægget opbygge tryk i rørsystemet, hvilket vil resultere i at sikkerhedsventilerne vil lette. På systemet sidder 2 sikkerhedsventiler som letter ved hhv. 4,0 bar og 4,5 bar. Solvarmevæsken vil ved en sådan trykstigning ledes via sikkerhedsventilerne til opsamlingstanken. Anlægget designes til at kunne modstå en kogning, sådan at al solvarmevæsken opsamles og ikke kommer til det fri. Når anlægget er klar til drift igen pumpes væsken tilbage på anlægget. Påfyldning af væske på anlægget foregår manuelt, så der i forbindelse med påfyldningen vil ske direkte overvågning af trykket. Under den daglige drift er der kun en minimal mængde solvarmevæske i opsamlingstanken til reserve. Opsamlingstanken(ene) er dimensioneret til at kunne indeholde mængden fra fremløbsledningen eller returledningen (den med størst mængde), samt hele væskemængden i solfangerne, som vil blive presset ud i tilfælde af en kogning. Det vil teoretisk være muligt at frem- eller returledning samt solfangerpanelerne tømmes, hvis der skal repareres en lækage på frem- eller returledning til feltet. Det er ikke sandsynligt at hele anlæggets væskemængde skal opbevares i tanken(e) samtidigt Utilsigtet trykfald lækage på solvarmekredsen Trykket på solvarmeanlæggets glykolkreds overvåges kontinuerligt således, at der gives alarm, og nødvendig aktion tages i tilfælde af trykfald i systemet. Hvis der sker en mindre lækage på et panel eller en slange falder trykket langsomt i anlægget. Der gives "B" alarm til vagthavende for faldende (lavt) tryk på anlægget. Vagthavende stopper anlægget og afspærrer ekspansionssystemet. Herefter kan det fejlramte panel/ slange findes. Der afspærres i begge ender af rækken, og væsken kan tappes af den fejlramte række i transportabel beholder. Herefter kan det øvrige anlæg sættes i drift igen. Det fejlramte panel tages ud af drift og resten af rækken påfyldes væske igen, imens reparation pågår. 3/6

20 Bilag 4 Ved pludseligt stort trykfald i systemet (slangebrud) giver anlægget "A" alarm til vagthavende for faldende (lavt) tryk og anlægget stopper automatisk. Dette bevirker at cirkulationspumpen stoppes. Vagthavende afspærrer hovedventiler på værket ud til feltet, og lækagen kan herefter findes. Den største risiko for lækage er erfaringsmæssigt ved slangerne som forbinder panelerne. I sjældnere tilfælde ses utætte paneler. I begge tilfælde altså synlige lækager over jorden, som vil medføre at solvarmevæske ledes ud på jorden. Der er meget lille risiko og stort set ingen eksempler på lækage i de præisolerede fjernvarmerør i jord. Størst risiko for lækage er i forbindelse med den første opstart af anlægget eller umiddelbart derefter, som følge af eventuelle fabrikations- eller montagefejl. I denne periode er der fra fjernvarmeværket og leverandøren typisk stor fokus på driften af anlægget, og en lækage vil derfor typisk hurtigt blive opdaget og udbedret. I tilfælde af et uheld, hvor der sker udslip til jord nedsiver produktet langsomt og det vil være muligt at bortgrave det forurenede jord efter et udslip. Det maksimale flow i en række er 2,5-5,0 m 3 /h, afhængig af fabrikat og rækkelængde. En typisk lækage vil være af en karakter, hvor det ikke er hele flowet som spildes det fri. I sjældnere tilfælde kan en slange springe helt af og hele rækkens flow vil ledes ud på jorden. Det vurderes derfor at mængden af solvarmevæske som vil spildes ud på jorden typisk vil være 1-2 m 3 inden rækken afspærres, mens det i sjældne tilfælde kan være 8-10 m 3. 4/6

21 Bilag Lækage på fjernvarmerør i jord De præisolerede fjernvarmerør som nedgraves i jorden til at forbinde rækkerne med hinanden og vekslerstationen, består af et medierør af stål med svejste samlinger omsluttet af et isoleringslag med alarmtråde til fugtovervågning indbygget, samt en udvendig plastkappe som samles med svejste muffer. Både medierør og svejsemuffer trykprøves så de er helt tætte. Solvarmevæsken er dermed i praksis sikret med et dobbeltrør, hvor fugtovervågning vil give alarm hvis der er lækage på medierøret så solvarmevæske kommer ud i isoleringen, men plastkappen vil da stadig kunne holde på væsken. Omvendt vil fugtovervågning også give alarm hvis plastkappen beskadiges og jordfugt trænger ind i isoleringen. På frem- og returledning til/fra solvarmefeltet er der etableret alarmtråde i isoleringen imellem kappe og rør. Ved lækage på stålrør eller rørkappe giver alarmtråden via en alarmboks signal til styringen om fejl på rørsystemet. Ved hjælp af måling på alarmtråden kan afstanden til fejlpunktet bestemmes, og reparationen på rørstrækningen kan gennemføres ved et planlagt og kontrolleret driftsstop. Eksempel på opbygning af præisoleret rør. 5/6

22 Bilag 4 2. Varmeværkets alarm -og vagtsystem På varmeværket er der etableret følgende alarmovervågning: Fjernvarmeværket er normalt bemandet inden for normal arbejdstid i hverdagene. Uden for normal arbejdstid har de ansatte en vagtturnus. Hvis der forekommer en alarm tilkaldes vagten med et automatisk telefonopkald. Samtidigt kommer der en sms med alarm tekst. Værkets tekniske personale indgår i en rullende vagtordning. Der er en bagvagt, som vagthavende kan tilkalde til krævende opgaver. Kritiske alarmer medfører at anlægget selv stopper og lukker ned i sikker position, mens mindre kritiske alarmer medfører tilkald, hvor fejlen skal rettes inden et tidsrum. Alarm "A" medfører et umiddelbart stop af anlægget med en fortsat kontrol over de væsentlige sikkerhedsfunktioner på anlægget (såkaldt hårdt stop). Alarm "B" medfører at anlægget bliver stoppet og sat i sikker venteposition (såkaldt blødt stop). 3. Inspektion og vedligehold I forbindelse med driften af anlægget runderes veksler og pumpeinstallation dagligt og der kontrolleres manuelt for fejl og tryk. Marken med solpanelerne inspiceres ugentligt. Ekspansionsbeholdere kontrolleres for funktion 1 gang pr. måned. Sikkerhedsfunktioner på anlægget (B alarm ved faldende tryk, A alarm og pumpestop ved lavt tryk) afprøves 1 gang hvert halve år. Der gennemføres planlagt vedligehold på pumper, veksler og frekvensomformere iht. leverandørens forskrifter. Solindstrålingen på anlægget måles på 2 separate pyranometre, som afgiver alarm ved for stor afvigelse, disse inspiceres for tilsmudsning en gang om måneden. Opsamlingstanken inspiceres visuelt af godkendt kontrolinstans hvert 5.år. 6/6