Resultatkontrakt 2015 ( ) Sikkerhedsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultatkontrakt 2015 (2013-2016) Sikkerhedsstyrelsen"

Transkript

1 Resultatkontrakt 2015 ( ) Sikkerhedsstyrelsen

2 Indholdsfortegnelse 1.1. Mission Vision Hovedformål på finansloven og strategiske forpligtelser Hovedformål på finansloven Strategiske forpligtelser Erhvervs- og Vækstministeriets arbejdsprogram Styrelsens budget Strategiske forpligtelser, resultatmål og resultatkrav... 5 Strategisk forpligtelse: Risikovurdering og risikohåndtering Risikomodeller Proaktiv markedsovervågning... 5 Strategisk forpligtelse: Højere regelefterlevelse og korrekt produktanvendelse Modernisering og forenkling af stærkstrømsreglerne samt afskaffelse af maksimalpriser på eleftersynsrapporter i huseftersynsordningen Modernisering af uddannelseskrav på fyrværkeriområdet, én fælles ansøgningsblanket samt analyse af gasreglerne Indikatorer for sikkerheden i danske elinstallationer... 9 Strategisk forpligtelse: Tidssvarende kundeservice Kundetilfredshed Kvalitet i sagsbehandlingen og reducerede sagsbehandlingstider Koncernfælles mål for resultatkontrakter for Sygefravær Bedre økonomistyring Sammenhæng i ledelsesinformation Scorebog Formalia og påtegning Bilag 1 Sikkerhedsstyrelsens opgavehierarki Bilag 2 Måling af de strategiske forpligtelser Bilag 3 Ordforklaringer til Sikkerhedsstyrelsens Resultatkontrakt

3 1. Præsentation af Sikkerhedsstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen arbejder for at skabe tryghed og bruger sin viden til at mindske risikoen for personskade og tab af værdier. Omdrejningspunktet er teknisk sikkerhed, og arbejdsområderne er el, vvs og forbrugerprodukter. Styrelsen understøtter Erhvervs- og Vækstministeriets vision om at skabe Europas bedste vækstvilkår. Gennem risikobaseret overvågning, smart regulering og kommunikation på forkant vil styrelsen gøre teknisk sikkerhed til vækst. Konkurrence er en forudsætning for vækst, og den tekniske sikkerhed skal fremhæves som et konkurrenceparameter. Styrelsen vil medvirke til at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark og skabe bedre rammevilkår inden for vores myndighedsområde uden at gå på kompromis med sikkerheden Mission Sikkerhedsstyrelsens mission er at skabe tryghed. Dette sker ved, at styrelsen bruger sin viden om teknisk sikkerhed til at mindske risikoen for personskade og tab af værdi. Tryghed bidrager til fremtidens vækstvilkår i Danmark. Herved bidrager styrelsens mission til Erhvervs- og Vækstministeriets mission om at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for Danmark i den globale økonomi Vision Sikkerhedsstyrelsens vision er at gøre sikkerhed til vækst. Styrelsen er orienteret mod og handler aktivt for at gøre teknisk sikkerhed til vækst, så det bliver lettere at drive virksomhed og mere overskueligt at vide, hvad man som virksomhed og forbruger kan, skal og må. Styrelsen bidrager derfor til Erhvervs- og Vækstministeriets vision om at opnå Europas bedste vækstvilkår. 1.3 Hovedformål på finansloven og strategiske forpligtelser Hovedformål på finansloven Sikkerhedsstyrelsen har følgende to hovedformål på finansloven: 1: Markedsovervågning Sikre et højt sikkerhedsniveau i de danske el- og gasinstallationer, samt sikre et højt sikkerhedsniveau i relation til elprodukter, gasprodukter og generelle forbrugerprodukter, herunder legetøj, samt fyrværkeriartikler. 2: Akkreditering og metrologi Sikre at kravene til måleinstrumenter følger europæiske regler, og at de danske regler for akkreditering af laboratorier, certificerings- og inspektionsorganer er baseret på internationale aftaler. 2

4 Strategiske forpligtelser Styrelsen har i strategien for formuleret nedenstående fem strategiske forpligtelser. De strategiske forpligtelser Risikovurdering og risikohåndtering, Højere regelefterlevelse korrekt produktanvendelse og Tidssvarende kundeservice er eksternt rettede, og de understøtter direkte styrelsens vision om at gøre sikkerhed til vækst. 1 Risikovurdering og risikohåndtering Som en styrelse med kerneforretning inden for teknisk sikkerhed vil Sikkerhedsstyrelsen være markedsførende inden for risikovurdering af installationer og produkter. 2 Højere regelefterlevelse korrekt produktanvendelse Som styrelse skal Sikkerhedsstyrelsen være på forkant med myndighedsrollen. De regler, vi har, og de metoder, vi anvender, skal skabe grundlaget for, at vores virksomhed skaber den højest mulige effekt. Målet er høj regelefterlevelse og korrekt produktanvendelse. Vores regler medvirker til at skabe gode rammebetingelser for virksomhederne, uden at gå på kompromis med sikkerheden. 3 Tidssvarende kundeservice Vi vil udvikle og forbedre vores kundeservice, så vi matcher kundens behov. God kundeservice understøtter høj regelefterlevelse og korrekt produktanvendelse. Når borgere og virksomheder kan få svar på deres spørgsmål hurtigt og enkelt, minimeres den uacceptable risiko. Et tidssvarende kundeservicekoncept understøtter en handlekraftig organisation i et moderne samfund. 4 Værdifulde relationer Vi vil øge vores udsyn og skabe værdifulde relationer, som giver os ny indsigt og dermed muliggør nye løsninger. Vi har som styrelse brug for et konstant samspil med eksterne interessenter. Vi kan give dem viden og indsigt, ligesom de kan give os nye perspektiver på vores arbejde. Samtidig kan relationer skabe nye kanaler for vores budskaber. I sidste ende er værdifulde relationer en forudsætning for, at vi øger effekten af vores virksomhed. 5 - Kulturudvikling Samspillet imellem forbrugere, virksomheder og Sikkerhedsstyrelsen har potentiale til at øge effekten af vores virksomhed. Vi vil blive bedre til at gøre brug af relationen og derved øge det tekniske sikkerhedsniveau. Opgørelse af de flerårige strategiske forpligtelser De tre eksternt rettede flerårige strategiske forpligtelser (forpligtelse 1-3) opfyldes ved at gennemføre konkrete tiltag, projekter, målinger mv., der anføres som resultatmål i udførelsesårene. I en strategisk forpligtelses slutår anføres dette i resultatmålet i resultatkontrakten, og den strategiske forpligtelse opgøres i årsrapporten. Det fremgår af bilag 2, hvornår de strategiske forpligtelser opgøres Erhvervs- og Vækstministeriets arbejdsprogram Erhvervs- og Vækstministeriet har et fælles arbejdsprogram, som angiver de større strategiske mål, som koncernen samlet arbejder efter for at efterleve ministeriets mission samt indfri ministeriets vision. Arbejdsprogrammet angiver også årlige resultatmål for ministeriets indsats for at nå de langsigtede strategiske mål. 3

5 1.5. Styrelsens budget Styrelsens samlede budget er fordelt på resultatmål i Erhvervs- og Vækstministeriets arbejdsprogram, som styrelsen bidrager til opfyldelsen af. Dernæst er ressourceforbruget på de resterende RK-mål anført, hvorefter resten er fordelt på styrelsens driftsmål. Tabel 1: Grundbudget på måldimensionsniveau (mio. kr.) I alt AP-mål 19/RK-mål 3a-b: Forslag til nye stærkstrømsregler 4,9 AP-mål 26/RK-mål 4a-b: Modernisering af fyrværkeruddannelsen, én fælles ansøgningsblanket 0,4 AP-mål 2.5/RK-mål 7b-c: Sagsbehandlingstid på autorisationsansøgninger og overtrædelsessager 0,1 AP-mål 2.9/RK-mål 7d-e: Sagsbehandlingstid på markedskontrolsager fyrværkeri 0,0 AP-mål 3.8/RK-mål 8: Nedbringelse af sygefravær 0,0 AP-mål 3.9/RK-mål 9: Bedre økonomistyring 0,0 AP-mål 3.11/RK-mål 10: Sammenhæng i ledelsesinformation 0,0 RK-mål 1: Risikomodeller 1,7 RK-mål 2: Forlængerledninger og stikkontakter 0,4 RK-mål 3c: Maksimalpriser for eleftersynsrapporter fjernes 0,0 RK-mål 4c: Analyse af mulighederne for modernisering og forenkling af gasreglerne 0,5 RK-mål 5: Indikatorer for sikkerheden i elinstallationer 0,3 RK-mål 6: Kundeservicekoncept og KPI'er 0,4 RK-mål 7a: Kvalitetsledelse i sagsbehandlingen 2,9 Mål 1: Elsikkerhed 38,1 Mål 2: Gassikkerhed 6,5 Mål 3: Generel produktsikkerhed 3,9 Mål 4: Legetøj 1,5 Mål 5: Fyrværkeri 3,1 Mål 6: Akkreditering & metrologi 4,2 Mål 7: Tværgående 9,0 Mål 8: Generel ledelse og administration 11,1 Mål 9: IDV 1,1 I alt 90,1 4

6 2. Strategiske forpligtelser, resultatmål og resultatkrav Strategisk forpligtelse: Risikovurdering og risikohåndtering Som en styrelse med kerneforretning inden for teknisk sikkerhed vil Sikkerhedsstyrelsen være markedsførende inden for risikovurdering af installationer og produkter Risikomodeller Sikkerhedsstyrelsen og de myndigheder, vi kan sammenligne os med, anvender en metode til risikobaseret prioritering af markedsovervågning, der primært er drevet af vurderinger og estimater fra eksperter suppleret med analyse af tilgængeligt datamateriale. For at blive endnu bedre til at fokusere vores indsatser der, hvor regelefterlevelsen er lav eller risikoen er størst vil Sikkerhedsstyrelsen i højere grad end tidligere basere vores risikovurderinger på data. Ved at opbygge en datadrevet risikomodel skabes et mere faktabaseret beslutningsgrundlag for prioritering af styrelsens kontrolaktiviteter og vejlednings- og informationskampagner. På denne måde vil styrelsen få mere effekt ud af sin virksomhed til gavn for samfundet. De datadrevne modeller udvikles og implementeres i første omgang for elinstallationer i boliger og legetøj. Elområdet udgør en væsentlig del af styrelsens forretningsområde, og fordi det er et område, hvor der er en stor mængde af tilgængelige data. Legetøj er valgt, fordi det er et forretningsområde med høj fokus på grund af brugernes sårbarhed, og hvor der er få tilgængelige data. Disse to modeller kan efterfølgende danne grundlag for den videre implementering på de øvrige fagområder. Målet er en opgørelse af den strategiske forpligtelse om risikovurdering og risikohåndtering. 1. Risikomodeller a. Aktivitet Sikkerhedsstyrelsen er med udgangen af 2015 markedsførende inden for håndtering og risikovurdering af produkter og installationer. Sikkerhedsstyrelsen er markedsførende, når organisationen er moden til at analysere og anvende data i avancerede datadrevne analysemodeller på områderne elinstallationer i boliger og legetøj, niveau 3 (se bilag 2) Proaktiv markedsovervågning Forlængerledninger (transportable stikkontakter) og stikkontakter Sikkerhedsstyrelsen vil i 2015 gennemføre en markedsovervågningsindsats rettet mod forlængerledninger og stikkontakter for at måle om åbningen af markedet med tilladelsen af sidejordsstikkontaktsystemet (det såkaldte Schukostikkontaktsystem) har haft den ønskede effekt nemlig at skabe rammerne for øget konkurrence uden at gå på kompromis med den tekniske sikkerhed. Ved at tillade Schukostikkontaktssystemet er markedet for stikkontakter blevet åbnet for et supplerende stikkontaktsystem, så det er blevet muligt at tilbyde flere typer af produkter til forbrugerne. En af forudsætningerne for sikkerhedsteknisk at kunne tillade Schukostikkontakten i Danmark var, at målet på den flade danske stikprop var blevet ændret. Den tidligere dimensionering af den flade danske stikprop, udgjorde i kombination med Schukostikkontakten en uacceptabel risiko. 1 Se bilag 2 for en beskrivelse af, hvordan den strategiske målsætning opgøres 5

7 2. Forlængerledninger (transportable stikkontakter) og stikkontakter a. Effekt Sikkerhedsstyrelsen gennemfører i 2015 en markedsovervågningsindsats rettet mod forlængerledninger og stikkontakter på det danske marked med det formål at påse, om markedet for stikkontakter er blevet åbnet, og der dermed er skabt rammerne for øget konkurrence uden at gå på kompromis med den tekniske sikkerhed. Målsætningen er opfyldt, når indsatsen viser: 1. at Schuko stikkontakter og forlængerledninger udbydes på det danske marked (privat og erhverv) vægt 40 % 2. at den flade danske stikprop med det problematiske mål konstateres udfaset i handlen vægt 20 % 3. at sikkerhedsniveauet konstateres fastholdt i forhold til før markedsåbningen (forlængerledninger) - vægt 40 %. Strategisk forpligtelse: Højere regelefterlevelse og korrekt produktanvendelse Som styrelse skal Sikkerhedsstyrelsen være på forkant med myndighedsrollen. De regler, vi har, og de metoder, vi anvender, skal skabe grundlaget for, at vores virksomhed skaber den højest mulige effekt. Målet er høj regelefterlevelse og korrekt produktanvendelse. Vores regler medvirker til at skabe gode rammebetingelser for virksomhederne, uden at gå på kompromis med sikkerheden. 2 Særlige policyopgaver uden for de konkrete mål i 2015 Et af omdrejningspunkterne i den nye autorisationslov på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet er muligheden for delautorisation. Sikkerhedsstyrelsen varetager i 2015 formandsskabet i Følgegruppen vedrørende adgang til uddannelsesforløb med henblik på delautorisation, der har til formål at følge om de opstillede læringsmål indfries, og om praksis i forhold til adgangsveje- og muligheder er ensartet på tværs af erhvervsakademierne. I den sammenhæng har Sikkerhedsstyrelsen fokus på at formidle og understøtte den tværministerielle dialog på uddannelsesområdet, som er en forudsætning for, at forløb og opkvalificering udvikles og implementeres. Følgegruppens rapport skal foreligge i sommeren Modernisering og forenkling af stærkstrømsreglerne samt afskaffelse af maksimalpriser på eleftersynsrapporter i huseftersynsordningen Modernisering og forenkling af stærkstrømsreglerne Det indgår i Aftale om en vækstpakke af 2014, at der skal tages initiativ til modernisering af stærkstrømsreglerne med henblik på at øge konkurrencen på markedet for elinstallationer og elforsyningsanlæg uden at gå på kompromis med den tekniske sikkerhed. 2 Se bilag 2 for en beskrivelse af, hvordan den strategiske målsætning opgøres 6

8 Der udarbejdes et forslag til en ny elsikkerhedslov, der moderniserer den nuværende stærkstrømslov, så reguleringen bringes i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og reglerne forenkles samtidig med, at der fastsættes rammer for en moderne risikobaseret kontrol- og tilsynsordning. Med henblik på at øge konkurrencen og modernisere de gældende tekniske regler udarbejdes en række nye bekendtgørelser for sikkerhedstekniske krav til anlæg, installationer og materiel, som baseres på europæiske og internationale standarder. De nye bekendtgørelser erstatter stærkstrømsbekendtgørelsen. Afskaffelse af maksimalpriser på eleftersynsrapporter Der er i dag et prisloft på eleftersynsrapporter i huseftersynsordningen. Prisreguleringen betyder, at der ikke er fri prisdannelse på markedet for eleftersynsrapporter, hvilket kan svække konkurrencen og dermed det naturlige pres på lavere priser og højere kvalitet og service. Som en del af Vækstpakke 2014 vil Regeringen derfor fjerne maksimalpriserne for eleftersynsrapporter. 3. Som opfølgning på Aftale om en vækstpakke af 2014 gennemføres en modernisering og forenkling af stærkstrømsreglerne samt afskaffelse af maksimalpriser på eleftersynsrapporter i huseftersynsordningen a. Aktivitet Der gennemføres en ny elsikkerhedslov, som afløser den nuværende stærkstrømslov. Lovforslaget er et led i aftalen om Vækstpakke 2014 og vedtages i b. Aktivitet Der gennemføres nye bekendtgørelser om sikkerhedstekniske krav for anlæg, installationer og materiel baseret på europæiske og internationale standarder, suppleret med detaljerede bestemmelser, hvor det er afgørende for den tekniske sikkerhed. Bekendtgørelserne med eventuelle nødvendige overgangsbestemmelser træder i kraft med udgangen af 2015 (under forudsætning af at notificeringen efter EU s informationsprocedure (direktiv 98/34) ikke giver anledning til udførlige udtalelser eller bemærkninger). c. Aktivitet Bekendtgørelsen om eleftersynsrapporter som led i huseftersynsordningen ændres, så maksimalpriser for eleftersynsrapporter fjernes. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Resultatkravene bidrager til opfyldelsen af punkt 47 i aftalen om Vækstpakke 2014 og til opfyldelsen af mål 19 i AP15: Som opfølgning på Aftale om en vækstpakke af 2014 gennemføres en modernisering og forenkling af stærkstrømsreglerne. Resultatkravet bidrager til opfyldelsen af punkt 52 i Aftale om en vækstpakke Modernisering af uddannelseskrav på fyrværkeriområdet, én fælles ansøgningsblanket samt analyse af gasreglerne Modernisering af uddannelseskrav Scene- og festfyrværker er et af Danmarks mere end 100 lovregulerede erhverv. Reguleringen betyder, at der ikke er fri adgang til erhvervet, hvilket kan svække konkurrencen og dermed det naturlige pres på lavere priser og højere kvalitet og service. Som en del af Aftale om en vækstpakke 2014 vil regeringen derfor modernisere og forsimple reguleringen. 7

9 Den nuværende uddannelse i håndtering og anvendelse af professionelt fyrværkeri består overordnet af en teoretisk del og en praktisk del. Den praktiske uddannelse omfatter praktik hos en godkendt festfyrværker ved mindst 50 arrangementer af forskellig karakter og under forskellige forhold. Det viser sig i praksis, at det er vanskeligt at opnå den praktiske erfaring hos godkendte festfyrværkere, hvilket besværliggør adgangen til erhvervet. Sikkerhedsstyrelsen vil foretage en nærmere analyse af ordningen for at afklare, hvorledes kravet kan erstattes eller justeres, så det bliver lettere at gennemføre uddannelsen og dermed få adgang til erhvervet uden at gå på kompromis med den tekniske sikkerhed. Én fælles ansøgning Myndighedsopgaven med at udstede tilladelser på fyrværkeriområdet er på nuværende tidspunkt delt mellem Sikkerhedsstyrelsen og kommunerne. Der er i dag mange forskellige ansøgninger, der skal sendes til forskellige myndigheder, hvilket er vanskeligt at gennemskue og bebyrdende for virksomhederne. Sikkerhedsstyrelsen ønsker efter forhandling med kommunerne at udarbejde en digital løsning med én fælles ansøgningsblanket, som kan rumme samtlige af tilladelsesordninger i medfør af fyrværkeriloven. Derved vil virksomhederne opleve et mere simpelt, gennemskueligt system, hvor der kun skal ansøges ét sted. Analyse af mulighederne for modernisering og forenkling af gasreglerne Dele af gasreguleringen er EU-reguleret, men væsentlige dele såsom installationsregler, krav til de udførende installatører, gasleverandører og forbrugere er nationale forskrifter, der er fra 1991 med løbende opdateringer. Gasområdet er præget af en høj grad af detailregulering med nationale særkrav, der kræver mange individuelle godkendelser af produkter og installationer. Der gennemføres i første halvår af 2015 inden for rammerne af forhandlingerne om en ny gasapparatforordning en analyse af gasreglerne. Analysen sker med henblik på at undersøge hvordan gasreglerne kan moderniseres og forenkles, så de giver mulighed for fortsat teknologisk udvikling og for at internationalisere reglerne, så de i højest muligt omfang understøtter det indre marked uden at gå på kompromis med den tekniske sikkerhed. 4. Modernisering af uddannelseskrav på fyrværkeriområdet, én fælles ansøgningsblanket samt analyse af gasreglerne a. Aktivitet Sikkerhedsstyrelsen gennemfører inden sommer 2015 en forenkling og modernisering af uddannelseskrav på fyrværkeriområdet ved at se på kravet om, at en person for at opnå godkendelse som festfyrværker skal have bistået en godkendt festfyrværker i mindst 50 arrangementer og/eller afskaffe kursuskrav og fastholde prøvekrav. b. Aktivitet Der gennemføres en analyse af, om der i samarbejde med kommunerne kan udarbejdes en digital løsning med én fælles ansøgningsblanket, som kan rumme samtlige af tilladelsesordningerne i medfør af fyrværkeriloven med henblik på oprettelse af en digital løsning i c. Aktivitet Sikkerhedsstyrelsen gennemfører i 1. halvår af 2015 en analyse med henblik på at undersøge muligheden for at modernisere og forenkle gasreglerne. Resultatkravet bidrager til opfyldelsen af punkt 52 i Aftale om en vækstpakke 2014 og mål 26 i AP15: Adgangsbarrierer ( ) lettes ved at modernisere uddannelseskrav på fyrværkeriområdet (...). 8

10 2.5. Indikatorer for sikkerheden i danske elinstallationer Sikkerheden i de danske elinstallationer kan i dag opgøres på flere individuelle parametre såsom antallet af ulykker eller antallet af brande som følge af fejl i elinstallationer. Med udviklingen og implementeringen af datadrevne risikobaserede analysemodeller og det tilknyttede datavarehus, kan Sikkerhedsstyrelsen samle de forskellige typer af oplysninger om elinstallationer i Danmark. Data fra eksempelvis eleftersynsordningen kan give indikatorer for sikkerheden gennem oplysningerne om lovlighed og funktionalitet og tredjepartskontrollen med de autoriserede elinstallatørers egenkontrolsystem viser virksomhedernes compliance med reglerne for egenkontrol. Ved at kombinere de to typer af oplysninger og eventuelt supplere med tilbagevendende forbrugerundersøgelser, vil Sikkerhedsstyrelsen afdække om der kan opstilles indikatorer for sikkerheden i danske elinstallationer. Sådanne opgørelser vil endnu mere præcist kunne udtrykke et niveau for sikkerheden i de danske elinstallationer og dermed være en indikator for risikoen i de danske elinstallationer. 5. Indikatorer for sikkerheden i danske elinstallationer a. Aktivitet Sikkerhedsstyrelsen gennemfører i 1. halvår af 2015 en analyse med henblik på at undersøge muligheden for at udvikle et koncept for indikatorer for sikkerheden i de danske elinstallationer, der kan opdeles i relevante segmenter, og inden udgangen af 2. kvartal fastsætte mere konkrete rammer for indikatorerne. Rammerne godkendes af departementet. Strategisk forpligtelse: Tidssvarende kundeservice Vi vil udvikle og forbedre vores kundeservice, så vi matcher kundens behov. God kundeservice understøtter høj regelefterlevelse og korrekt produktanvendelse. Når forbrugere og virksomheder kan få svar på deres spørgsmål hurtigt og enkelt, minimeres den uacceptable risiko. Et tidssvarende kundeservicekoncept understøtter en handlekraftig organisation i et moderne samfund Kundetilfredshed God kundeservice understøtter høj regelefterlevelse og korrekt produktanvendelse. Sikkerhedsstyrelsen har siden 2013 arbejdet med kundeservice som fagdisciplin. Det har blandt andet betydet, at styrelsen i 2013 analyserede styrelsens kunder, og i 2014, har styrelsen udviklet et samlet kundeservicekoncept, der har til formål at fastlægge, hvordan Sikkerhedsstyrelsen vil levere den besluttede kundeservice. Kundeservicekonceptet består af servicedeklarationer, kvalitet på sik.dk samt en kanalstrategi og fastlægger blandt andet, hvordan og hvornår styrelsens forskellige kanaler bedst bringes i anvendelse i forhold til vejledning, hvordan styrelsen vejleder i forhold til konkrete spørgsmål samt rammer for kvalitetssikring af indholdet på sik.dk. Sikkerhedsstyrelsen vil i 2015 implementere det udviklede Kundeservicekoncept, således at styrelsen i højere grad bliver i stand til at møde kundernes forventninger ud fra det besluttede serviceniveau. 3 Se bilag 2 for en beskrivelse af, hvordan den strategiske målsætning opgøres 9

11 6. Implementering af kundeservicekoncept samt opgørelse af målepunkter a. Aktivitet Sikkerhedsstyrelsen implementerer i 2015 følgende leverancer som en del af styrelsens kundeservicekoncept: Servicedeklarationer, kvalitet på sik.dk og kanalstrategi. b. Effekt Efterlevelsen af det nye kundeservicekoncept viser ved udgangen af 2015, at kundetilfredsheden på Sikkerhedsstyrelsens to største kundekanaler: sik.dk og telefonbetjeningen matcher det besluttede serviceniveau, som er: Telefon (en samlet måling): 4,2 Sik.dk (virksomheder): 4,2 Sik.dk (forbrugere): 4,2 For at målet er opfyldt, skal opgørelsen ultimo 2015 vise at kundetilfredsheden matcher ovenstående Key Performance Indicators (KPI ere), med en udsvingsgrænse på +/- 0,1 point for hvert af de tre KPI er Kvalitet i sagsbehandlingen og reducerede sagsbehandlingstider God kundeservice og effektiv sagsbehandling understøtter høj regelefterlevelse og korrekt produktanvendelse. Styrelsen vil levere hurtige og enkle svar på kundernes spørgsmål, effektiv behandling af ansøgninger og hurtig effektuering af eventuelle indgreb. Hermed mindskes risikoen, der skabes tryghed og vigtige rammevilkår for virksomhedernes udvikling og vækst understøttes. Nedenfor er de særlige fokusområder for 2015 angivet. Certificering af kvalitetsledelse i sagsbehandlingen Sikkerhedsstyrelsen fortsætter med at have fokus på sagsbehandlingen ved at implementere et kvalitetsledelsessystem på alle styrelsens fagområder. Kvalitetsledelsessystemet skal sikre ensartethed, kundefokus og løbende forbedringer i sagsbehandlingen. Sikkerhedsstyrelsens koncept for kvalitetsledelse blev udviklet i 2014, og certificering skal ske inden udgangen af Reducerede sagsbehandlingstider Sikkerhedsstyrelsen vil i 2015 også fokusere på kundeservice i sagsbehandlingen og vil specielt have fokus på at reducere sagsbehandlingstiderne for autorisationsansøgninger på el-, vvs og kloakområdet, overtrædelser af autorisationslovgivningen samt markedskontrollen på fyrværkeriområdet. Autorisationsansøgninger Autorisationen er forudsætningen for, at en virksomhed kan arbejde inden for det pågældende autorisationskrævende område. Når ansøgningerne behandles hurtigere, kan virksomhederne hurtigere komme i gang med at udføre autorisationskrævende arbejde, og dermed understøttes virksomhedernes rammevilkår i forhold til udvikling og vækst. Overtrædelser af autorisationslovgivningen Sikkerhedsstyrelsen modtager oplysninger om mulige overtrædelser af autorisationslovgivningen fra forbrugere og virksomheder. Styrelsen kvalificerer anmeldelserne og oversender dem til politiet, hvis der er 10

12 det fornødne grundlag. Jo hurtigere Sikkerhedsstyrelsen kan oversende anmeldelserne til behandling ved politiet, jo hurtigere kan de skyldige virksomheder få en straf, der kan medvirke til højere regelefterlevelse. Markedskontrol af fyrværkeri Markedskontrollen udtager stikprøver af fyrværkeriartikler for at sikre, at de artikler, der sælges på det danske marked, lever op til de gældende krav. Udgør artiklerne en sikkerhedsmæssig risiko, trækkes de tilbage fra markedet. En kortere sagsbehandlingstid vil give en hurtigere effektuering af eventuelle indgreb med den effekt, at der vil komme færre artikler med fejl i omløb hos forbrugerne. 7. certificering af kvalitetsledelse i sagsbehandlingen, reduktion af sagsbehandlingstiderne for autorisationsansøgninger, overtrædelser af autorisationslovgivningen samt markedsovervågning af fyrværkeri a. Aktivitet For at sikre ensartethed, kundefokus og løbende forbedringer certificeres kvalitetsledelse af sagsbehandlingen på alle styrelsens fagområder i b. Effekt Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for autorisationsansøgninger til el, vvs og kloak reduceres med 15 pct. i c. Effekt Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på overtrædelsessager inden for autorisationslovgivningen reduceres med 15 pct. i d. Effekt Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for markedskontrolsager vedrørende dokumentkontrol af fyrværkeri reduceres med 15 pct. i e. Effekt Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for markedskontrolsager vedrørende funktionstest af fyrværkeri reduceres med 15 pct. i Resultatkravene bidrager til opfyldelse af mål 2.5 i AP15 om at: Sikre effektiv og gennemsigtig sagsbehandling. Sagsbehandlingstiderne skal mindst være på niveau med sammenlignelige lande. Resultatkravene bidrager til opfyldelse af mål 2.9 i AP15 om at: Tilsynsvirksomheden skal være karakteriseret ved høj effektivitet og god kvalitet. Koncernfælles mål for resultatkontrakter for Sygefravær Erhvervs- og Vækstministeriet har fortsat fokus på sygefraværet. Der igangsættes yderligere målrettede initiativer i forhold til at nedbringe sygefraværet, der hvor det er for højt. 11

13 8. Sygefravær a. Effekt Sikkerhedsstyrelsen igangsætter målrettede initiativer med henblik på, at styrelsens samlede gennemsnitlige sygefravær sænkes med 1,5 dage per medarbejder i 2015 i forhold til Resultatmålet bidrager til opfyldelsen af mål 3.8: Erhvervs- og Vækstministeriet har fortsat fokus på sygefraværet. Der igangsættes yderligere målrettede initiativer i forhold til at nedbringe sygefraværet, der hvor det er for højt Bedre økonomistyring Sikkerhedsstyrelsen understøtter, at Erhvervs- og Vækstministeriet tidligt på året udarbejder præcise prognoser for hele årets forbrug. Prognoserne anvendes bl.a. til at belyse ministeriets prioriteringsrum. 9. Bedre økonomistyring a. Kvalitet Det opgjorte nettoforbrug ved årsafslutningen på de hovedkonti, som Sikkerhedsstyrelsen har ansvar for, overstiger ikke 1. og 2. udgiftsopfølgnings prognosticerede forbrug for hele året. Årets nettoforbrug må desuden ikke være under det prognosticerede forbrug ved UO1 med mere end 1,9 mio. kr. og ved UO2 med mere end 1,3 mio. kr., medmindre det er godkendt af departementet. Resultatmålet bidrager til opfyldelsen af mål 3.9: Erhvervs- og Vækstministeriet udarbejder tidligt på året præcise prognoser for hele årets forbrug. Prognoserne anvendes bl.a. til at belyse ministeriets prioriteringsrum Sammenhæng i ledelsesinformation Erhvervs- og Vækstministeriet har siden 2013 udarbejdet kvartalsvis ledelsesinformation om økonomi og HR til koncernens topledelse. Konceptet for denne ledelsesinformation forbedres med henblik på at skabe en tættere kobling mellem udviklingen i ressourceforbrug og aktiviteter. Det nye konceptet skal dels være både enkelt og overskueligt, dels give koncernenes topledelse et solidt grundlag for at foretage økonomiske dispositioner og evt. omprioriteringer. Det nye koncept skal opleves som en forbedring i forhold til det eksisterende koncept. 12

14 10. Sammenhæng i ledelsesinformation a. Kvalitet Sikkerhedsstyrelsen udarbejder i 2015 en månedlig ledelsesinformation til styrelsens direktion. Den lokale ledelsesinformation skal hænge sammen med den koncernledelsesinformation, der forelægges koncernens ledelse kvartalsvist, således at det er muligt at overføre data direkte fra den lokale ledelsesinformation til koncernledelsesinformationen. Resultatmålet bidrager til opfyldelsen af mål 3.11: Erhvervs- og Vækstministeriet har siden 2013 udarbejdet kvartalsvis ledelsesinformation om økonomi og HR til koncernens topledelse ( ) 13

15 3. Scorebog Nr. Produkt og Mål Vægt i pct. Risikovurdering og risikohåndtering (25) Delvist opfyldt (50 point) Opfyldt (100 point) 1. Risikomodeller 15 1 resultatkrav 2. Proaktiv markedsovervågning 10 1 resultatkrav Højere regelefterlevelse korrekt produktanvendelse (35) 3. Modernisering og forenkling af stærkstrømsreglerne samt afskaffelse af maksimalpriser på eleftersynsrapporter i huseftersynsordningen 4. Modernisering af uddannelseskrav på fyrværkeriområdet, én fællses ansøgningsblanket samt analyse af gasreglerne 5. Indikatorer for sikkerheden i danske elinstallationer 20 2 resultatkrav 10 1 resultatkrav 3 resultatkrav 2 resultatkrav opfyldt 5 1 resultatkrav Tidssvarende kundeservice (25) Budget uden/med fællesudg. (mio. kr.) 1,7/2,6 0,4/0,5 4,9/8,2 0,9/1,1 0,3/0,3 6. Implementering af kundeservicekoncept samt opgørelse af målepunkter 10 1 resultatkrav 2 resultatkrav 0,4/0,8 7. Kvalitet i sagsbehandlingen og reducerede sagsbehandlingstider 15 3 resultatkrav 5 resultatkrav 3,0/5,0 Koncernfælles mål for resultatkontrakter for 2014 (15) 8. Sygefravær 5 1 resultatkrav 0,0/0,0 9. Bedre økonomistyring 5 1 resultatkrav 0,0/0,0 10. Sammenhæng i ledelsesinformation 5 1 resultatkrav 0,0/0,0 Sum på produktniveau 11,6/18,5 Overordnet budget 90,1 Dækningsgrad 100 pct. 20,5 % En budgetafvigelse på mere end 20 pct. medfører en reducering af scoren med 25 point. Der henvises endvidere til finansloven for 2015 som resultatkontraktens budgetmæssige forudsætninger. Et resultatmål, der er fuldt opfyldt, men fejlbudgetteret, giver således 75 point, mens et resultatmål der er delvist opfyldt og fejlbudgetteret, giver 25 point. 14

16 Resultatkontrakten angiver styrelsens vigtigste målsætninger og resultatmål for Der er enighed blandt partnerne om, at kontrakten er ambitiøs. Kontrakten skal derigennem påvirke og motivere styrelsen til at opnå markante og synlige resultater. Heri ligger også implicit, at det ikke kan forventes, at alle mål opfyldes, og et manglende opfyldt mål er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at styrelsen har løst sine opgaver på uacceptabel vis. Målene 1, 3 og 7 er af særlig strategisk betydning og er derfor specielt væsentlige for vurderingen af kontraktens målopfyldelse. 15

17 4. Formalia og påtegning 1. Resultatkontrakten indgås mellem Sikkerhedsstyrelsen og departementet. Resultatkontrakten træder i kraft den 1. januar 2015 og gælder for hele Resultatkontrakten er en del af ministeriets rullende kontraktstyring. De årlige bevillinger afhænger af årets finanslov. 2. Resultatkontrakten kan genforhandles i løbet af kontraktåret, hvis eksterne faktorer, som institutionen ikke kunne eller burde have forudset, gør, at et eller flere resultatkrav ikke kan nås. 3. Resultatkontrakten er ikke retsligt bindende og fjerner ikke ministerens beføjelser og ansvar. Ministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. 4. Resultatkontrakten ændrer ikke det almindelige over-underordnelsesforhold mellem departement og styrelse. 5. Resultatkontrakten er i overensstemmelse med Finansministeriets anbefalinger for kontraktstyring. 6. Status på resultatopfyldelsen i resultatkontrakten skal rapporteres, når departementet beder herom og følge departementets instrukser. Den endelige resultatopfyldelse i resultatkontrakten skal rapporteres i styrelsens årsrapport i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens og departementets vejledninger. 7. Styrelsesdirektøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten samt eventuel genforhandling. København den Esbjerg den

18 Bilag 1 Sikkerhedsstyrelsens opgavehierarki 2015 Styrelsens opgavehierarki giver et samlet overblik over de opgaver, som Sikkerhedsstyrelsen varetager. Opgavehierarkiet illustrerer desuden, hvordan de fem strategiske forpligtelser er fundamentet for løsningen af vores opgaver. Sammen med styrelsens visionsmål er de strategiske forpligtelser bindeleddet mellem styrelsens langsigtede mål og de konkrete tiltag, projekter, målinger mv., der anføres som resultatmål og resultatkrav i udførelsesårene. Mission Vision Opgaver på FL Produktgrupper Risikovurdering og risikohåndtering Produkter Vi skaber tryghed Vi vil gøre sikkerhed til vækst Markedsovervågning Akkreditering og Metrologi Højere regelefterlevelse og korrekt produktanvendelse Risikobaseret overvågning Smart regulering Kommunikation på forkant Ledelse, administration, forretningsudvikling samt økonomi og IT Tidssvarende kundeservice 17

19 Bilag 2 Måling af de strategiske forpligtelser Produktgruppe: Risikovurdering og risikohåndtering Strategisk forpligtelse: Som en styrelse med kerneforretning inden for teknisk sikkerhed vil Sikkerhedsstyrelsen være markedsførende inden for risikovurdering af installationer og produkter. Sikkerhedsstyrelsen og de myndigheder, vi kan sammenligne os med, anvender en metode til risikobaseret prioritering af markedsovervågning, der primært er drevet af vurderinger og estimater fra eksperter suppleret med analyse af tilgængeligt datamateriale. Metoderne kan med fordel udvides med automatisk detektering af nye mønstre og risici og dermed muligheden for at identificere og proaktivt målrette indsatser mod afvigelser, før de potentielt bliver til ulykker. Kombineret med effekten af de samlede strategiske tiltag, vil implementeringen af datadrevne analysemodeller betyde, at borgere og virksomheder vil opleve en mere effektiv og struktureret markedsovervågning, idet Sikkerhedsstyrelsen vil have overblik over risikobilledet for forretningsområderne og være i stand til at prioritere indsatser og ressourcer ud fra målsætningen om at mindske den uacceptable risiko 4. Løbende opfølgning: Hvert år formuleres der i resultatkontrakten under den strategiske forpligtelse konkrete resultatmål og resultatkrav, som afrapporteres i årsrapporten. Endelig opgørelse: Forpligtelsen opgøres endeligt i årsrapporten for Forpligtelsen startede i For at den strategiske forpligtelse anses som opfyldt, skal Sikkerhedsstyrelsen være markedsførende inden for håndtering og risikovurdering af produkter og installationer i år Sikkerhedsstyrelsen vil være markedsførende, når organisationen er moden til at analysere og anvende data i avancerede datadrevne analysemodeller, niveau 3. 4 Notat: Andre myndigheders risikobaserede markedsovervågning (LBR).

20 KPI 1. Nuværende a. Data Analyser foretages ved hjælp af erfaringsbaserede Ad hoc analyser af spredte data [2] uden teknologiske løsningsmodeller. b. Organisation Ledelsens har fokus på nødvendigheden af datadrevne modeller. 2. Simpelt a. Data Simpel analyse af et større dataset, med fast rapportering. Indgået aftaler med eksterne samarbejdsparter om leverancer af data. b. Organisation Organisationen accepterer behovet for databaserede beslutninger om overvågnings-/kontrolaktiviteter af produkter og installationer, træffes på grundlag af fakta. Datadrevne modeller er en del af strategien. 3. Struktureret a. Data Der vil være opbygget et datawarehouse. Overblik over data og datakvalitet for to udvalgte forretningsområder. b. Organisation Sikkerhedsstyrelsen vil have ansat de rette kompetencer, samt uddannet og fordelt rollerne til arbejdet med datadrevne modeller. 4. Avanceret a. Data Antallet af datakilder udbygges. Der foretages avancerede analyser, hvor data selv finder nye mønstre b. Organisation Anvendelse af datadrevne modeller er implementeret i organisationen. Kulturforandring har fundet sted og 90 % af beslutninger om overvågnings-/kontrolaktiviteter af produkter og installationer, træffes på grundlag af fakta. 5. Frontier a. Data Realtime reaktioner på nye typer af afvigelser, data kan forudsige fokusområder. b. Organisation Sikkerhedsstyrelsen er i stand til selv at udbygge modellerne, og datadrevne analysemodeller udgør en del af nye strategiske tiltag. [2] Data fra eleftersyn, 10 % tilsynsordningen, ulykkesdata fra Patientregistret (ophørt 2010,) data fra Beredskabsstyrelsen (BRS), data fra tidligere markedsovervågnings aktiviteter. 19

Resultatkontrakt 2014 (2013-2016) Sikkerhedsstyrelsen

Resultatkontrakt 2014 (2013-2016) Sikkerhedsstyrelsen Resultatkontrakt 2014 (2013-2016) Sikkerhedsstyrelsen 0 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Sikkerhedsstyrelsen... 3 1.1. Mission... 3 1.2. Vision... 3 1.3. Erhvervs- og Vækstministeriets arbejdsprogram...

Læs mere

Årsrapport 2014. Sikkerhedsstyrelsen

Årsrapport 2014. Sikkerhedsstyrelsen Årsrapport 2014 Sikkerhedsstyrelsen MARTS 2015 1. Påtegning af det samlede regnskab... 2 2. Beretning... 3 2.1 Præsentation af virksomheden... 3 2.2 Virksomhedens omfang... 4 2.3 Årets faglige resultater...

Læs mere

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon...

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon... Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 203 of 4 09/04/3 22.3 . Indledning Finansministeriets mission Finansministeriets vision Strategiske pejlemærker for Moderniseringsstyrelsens arbejde 2 2 of

Læs mere

Søfartsstyrelsens resultatkontrakt 2015-2018

Søfartsstyrelsens resultatkontrakt 2015-2018 Resultatkontrakt 2015-2018 Søfartsstyrelsens resultatkontrakt 2015-2018 Søfartsstyrelsen 2014, Carl Jacobsens Vej 31, 2500 Valby Telefon 72 19 60 00 - Fax 72 19 60 01 www.soefartsstyrelsen.dk sfs@dma.dk

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2014

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2014 Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2014 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 1. Strategiske mål... 4 2. Kernefaglige

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Den nye autorisationslov. Én samlet lov på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet

Den nye autorisationslov. Én samlet lov på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet Den nye autorisationslov Én samlet lov på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet Den nye lov Én samlet lov for el-, vvs- (herunder gas) og kloakinstallationsområdet Ét egenkontrolsystem for de tre autorisationsområder:

Læs mere

Program. Sikkerhedsstyrelsen, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Autorisationsudvalget Administration af autorisationsordningen for vvsinstallatører

Program. Sikkerhedsstyrelsen, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Autorisationsudvalget Administration af autorisationsordningen for vvsinstallatører SIKKERHEDSSTYRELSEN Program Sikkerhedsstyrelsen, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Autorisationsudvalget Administration af autorisationsordningen for vvsinstallatører Overtrædelsessager Aktuelt på autorisationsområdet

Læs mere

Sikkerhedsstyrelsens strategi 2010-2012

Sikkerhedsstyrelsens strategi 2010-2012 sikkerhedsstyrelsen strategien 2010-2012 2/12 Sikkerhedsstyrelsens strategi 2010-2012 1. Baggrund og formål Det er fem år siden, at Sikkerhedsstyrelsen blev etableret. Fusionsprocessen og udflytningen

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Resultatkontrakt 2009

Resultatkontrakt 2009 Resultatkontrakt 2009 December 2008 2/23 1. Forbrugerstyrelsen præsentation Forbrugerstyrelsen er én af i alt ni styrelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet. De øvrige styrelser er Danmarks Statistik,

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Resultatkontrakt for Statens It 2013

Resultatkontrakt for Statens It 2013 Resultatkontrakt for Statens It 201 Side 2 af 15 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter. Kontrakten

Læs mere

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014 Fokuseret tilsyn og styring September 2014 Koncernstyring Rammer for tilsyn og styring Krav om tilsyn og styring Dimensioner i tilsyn og styring Performance Fremadrettet sikring og udvikling af institutionernes

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Resultatplan mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2015

Resultatplan mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2015 Resultatplan mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2015 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 1. Strategiske mål... 4 2. Kernefaglige

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

Søfartsstyrelsens resultatkontrakt 2014-2017

Søfartsstyrelsens resultatkontrakt 2014-2017 Resultatkontrakt 2014-2017 Søfartsstyrelsens resultatkontrakt 2014-2017 Søfartsstyrelsen 2013, Carl Jacobsens Vej 31, 2500 Valby Telefon 91 37 60 00 - Fax 91 37 60 01 www.sofartsstyrelsen.dk sfs@dma.dk

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og Statsforvaltningen 2014

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og Statsforvaltningen 2014 Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og Statsforvaltningen 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 1. Strategiske mål... 4 Mål 1.1 Fokus på borgertilfredshed...

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A501/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A501/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A501/07 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Danmarks Eksportråd (beretning nr. 8/03) I. Indledning 1. Jeg orienterede statsrevisorerne

Læs mere

Datadrevet HR som ledelsesværktøj

Datadrevet HR som ledelsesværktøj Datadrevet HR som ledelsesværktøj Et bearbejdet og let tilgængeligt datagrundlag skal støtte Forsvarets chefer i deres HR-virke. Grundlaget skal gøre det nemmere at spotte tendenser og sætte prognoser

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001 Ny autorisationsordning for elinstallatører der gælder fra 1. januar 2001 Indhold Indledning.................................. 3 Den gamle ordning var ikke længere tidssvarende...... 4 En autorisationsordning

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier i varetægt hos Sikkerhedsstyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier i varetægt hos Sikkerhedsstyrelsen Statens Arkivers bevarings og kassationsbestemmelser for arkivalier i varetægt hos Sikkerhedsstyrelsen I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Finanstilsynets. Resultatkontrakt 2010-2012

Finanstilsynets. Resultatkontrakt 2010-2012 Finanstilsynets Resultatkontrakt 2010-2012 Finanstilsynets resultatkontrakt for 2010 Indhold 1. Præsentation af virksomheden... 3 1.1 Mission... 3 1.2 Vision... 5 1.3 Vilkår... 5 1.4 Økonomi- og Erhvervsministeriets

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Mission - Arbejdstilsynet medvirker til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt tilsyn, målrettet regulering og information.

Mission - Arbejdstilsynet medvirker til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt tilsyn, målrettet regulering og information. Agenda 1. Arbejdstilsynet 2. Baggrund for BI 3. Udvælgelsesproces 4. Implementering 5. Foreløbig anvendelse af Cognos 6. Det videre forløb 7. Demo 8. Mod rigtig BI!?! Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører Gasreglementets afsnit C-10 Bestemmelser om gasleverandører Januar 1994 Forord Forord Gasreglementets afsnit C-10 er fortsat i henhold til 15, 17 og 19 stk. 2 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Forslag UDKAST. Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 443 Offentligt. til

Forslag UDKAST. Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 443 Offentligt. til Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 443 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger og lov om autorisation af

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER

TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER DELOITTE STYRINGSAGENDA 2015 ANTONINO CASTRONE UNIVERSITETSDIREKTØR, AAU CV Antonino Castrone Arbejde 2014 Universitetsdirektør, Aalborg

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Forslag til. Lov om autorisation på el-, vvs- og kloakinstallationsområderne

Forslag til. Lov om autorisation på el-, vvs- og kloakinstallationsområderne Forslag til Lov om autorisation på el-, vvs- og kloakinstallationsområderne Kapitel 1 Formål 1. Loven har til formål at sikre, at installationer på områderne for el, vvs og kloak udføres og serviceres

Læs mere

Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni

Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Foto: Thomas Hommelgaard 2 FORORD Region Hovedstaden er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet samt et sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

1 Indledning...3. 2 Baggrund...4. 3 Formål...4. 4 Installationen...4. 5 Brugen af installationen...4. 6 Tilsynet...5. 7 Omfang af kampagnen...

1 Indledning...3. 2 Baggrund...4. 3 Formål...4. 4 Installationen...4. 5 Brugen af installationen...4. 6 Tilsynet...5. 7 Omfang af kampagnen... Forsamlingslokaler Rapport om el-sikkerheden i Forsamlingslokaler. Tilsynsordningen har i perioden 1. november til 15. december 2008 kørt kampagnetilsyn på forsamlingslokaler, og disse tilsyn danner således

Læs mere