Annekser til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med

Transkript

1 til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med RD-retningslinjerne for VSB af november 2009) Marts 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE ANNEKS 1: RAMMEBESKRIVELSE (UNDERSØGELSESPLAN) 1 ANNEKS 2: ANNEKSER TIL RAMMEBESKRIVELSE 24 ANNEKS 3: BAGGRUNDSUNDERSØGELSE APPENDICER 47 ANNEKS 4: PROJEKTKONTRAKTPAKKER 55 ANNEKS 5: HS-ANALYSE AF UNDERSØGELSEN AF LOKAL ANVENDELSE 57 ANNEKS 6: NEDLUKNINGSKONCEPT FOR ISUA-MINEN 82 ANNEKS 7: INDKVARTERINGSPLANER (PÅ ENGELSK) 84

3 Side 1 af 98 1 ANNEKS 1: RAMMEBESKRIVELSE (UNDERSØGELSESPLAN) Rammebeskrivelse til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med RD-retningslinjerne for VSB af november 2009) Oktober 2010

4 Side 2 af 98 INDHOLD SIDE 1.1 INDLEDNING Formål med VSB LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMEVILKÅR Den politiske situation i Grønland Lovgivning i Grønland Internationale konventioner om arbejdsmarkedorganisationer KORT BESKRIVELSE AF ISUA-JERNMALMPROJEKTET OG BAGGRUNDEN Forventet arbejdsstyrke og arbejdsbetingelser VSB-PROCESSEN Undersøgelsesteamet VSB-fremgangsmåde Studieområde og midlertidige afgrænsninger SOCIALE HOVEDPROBLEMER SOM VIL BLIVE BEHANDLET I RELATION TIL PÅVIRKNINGER FRA PROJEKTET OFFENTLIG MEDBESTEMMELSE OG INVOLVERING AF INTERESSENTER Liste over interessenter Foreslået involvering af interessenter under VSB-processen VSB-METODIKKER Baggrundsundersøgelse Dataindsamling og forskning fra sekundære data Dataindsamling og forskning fra primære data Metoder til analyse af samfundsmæssig bæredygtighed RAPPORTERINGSFORMAT FOR VSB-RAPPORT VSB TIDSPLAN ANBEFALINGER Anbefalinger til projektering 20

5 Side 3 af Foreløbig anbefaling til Plan for fordele og påvirkninger og andre implementeringsarrangementer DOKUMENTER SENDT TIL RÅDGIVNING LITTERATUR INTRODUKTION Formål Program KONKLUSIONER FRA WORKSHOPPEN OPFØLGNING PÅ GRUPPESESSIONEN ACTIONS DELTAGERLISTE 29

6 Side 4 af Indledning Denne Rammebeskrivelse for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed, VSB, for Isua-projektet er resultatet af scoping-fasen for udarbejdelsen af Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB), som London Mining Greenland A/S vil udføre i forbindelse med forberedelsen af de nødvendige tilladelser og licenser til efterforskning og udvinding til Isua-jernmalmprojektet i Vestgrønland, 150 km nordøst for Nuuk. Projektet omfatter udviklingen af en mine med åbent brud, malmbehandlingsanlæg, materialefremføringssystem til havnen via en slurry-transportledning, shippingfaciliteter og alle nødvendige faciliteter og infrastrukturer. Havneområdet skal ligge ved Taseraarssuk-bugten ca. 70 km nordøst for Nuuk. Den nuværende projekterede produktionsmængde er 10 millioner tons om året (MTPA) af jernmalmkoncentrat, indeholdende ca. 70,2% Fe og 2% SiO2+Al2O3. Projektet forventes at beskæftige mellem 500 og 600 arbejdere i driftsfasen og næsten dobbelt så mange i anlægsfasen. Scoping-dokumentet blev præsenteret og drøftet både med myndighederne, som omfattede Råstofdirektoratet, RD, og interessenter i en workshop, som blev holdt i Nuuk den 18. november Formålet var at verificere listen af nøgleinteressenter, undersøgelsesomfanget, grundliggende formodninger og hovedemner og spørgsmål, som skal tages op i forbindelse med VSB-undersøgelsen for projektet, som bekendt i november Kommentarerne og input fra interessenterne, der blev modtaget under workshoppen og senere sendt af nøgleinformanterne, blev indarbejdet i denne rammebeskrivelse (ToR). ToR er baseret på den information, som er til rådighed i øjeblikket, og forstudiet (PFS) af Isua-projektet for 10 MTPA afsluttet i juni 2010 og den forventede aktivitetsplan, som var kendt i oktober Efter afslutningen af PFS, er de fleste af projektets funktioner blevet defineret, aktivitetsplanen er blevet justeret og mere præcise økonomiske tal og arbejdstal er til rådighed. Specielt antallet af arbejdere og andre aspekter i relation til arbejdsbetingelser er blevet taget med i betragtning i opdateringen af ToR i løbet af Grontmij Carl Bro A/S er blevet udpeget som rådgiver for London Mining Greenland A/S til at udføre VSB. En række andre undersøgelser og vurderinger, så som Lønsomhedsstudie, Vurdering af Virkninger på Miljøet, osv. er blevet udført i løbet af 2010 og 2011 for at færdiggøre projekteringen og forberede til de nødvendige tilladelser og licenser. VSB vil blive udarbejdet i overensstemmelse med VSB-retningslinjerne fra Råstofdirektoratet (RD) af november Dette dokument vil blive refereret til som Retningslinjerne i denne rapport.

7 Side 5 af Formål med VSB Hovedformålet med VSB er at identificere og analyserer potentielle påvirkninger fra foreslået mineaktivitet og at anbefale initiativer, finde bæredygtige udviklingsmuligheder såvel som at begrænse de negative påvirkninger. I følge retningslinjerne er formålet med VSB at: engagere alle relevante interessenter i konsultationer og offentlige høringer, tilvejebringe en detaljeret beskrivelse og analyse af det samfundsmæssige udgangspunkt før projektet som grundlag for udvikling, afhjælpning og fremtidig overvågning, tilvejebringe en vurdering baseret på indsamlede baggrundsdata for at identificere både positive og negative samfundsmæssige påvirkninger på det lokale såvel som på det nationale niveau, optimere positive påvirkninger og afhjælpe negative påvirkninger af mineaktiviteterne gennem hele projektets levetid, udvikle en Plan for Fordele og Påvirkninger (BIP) for implementeringen af Samarbejdsaftalen (IBA) London Mining Greenland A/S forventer også at identificere yderligere forskningsog udviklingsområder inden for de samfundsøkonomiske aspekter, hvor proaktiv handling er nødvendig eller tilrådelig for at fremme samfundsøkonomisk og bæredygtig gennemførelse af projektet. 1.2 Lovgivningsmæssige rammevilkår Den politiske situation i Grønland Grønland har haft hjemmestyre under Danmark siden Den 21. juni 2009 blev den nye forfatning præsenteret efter afstemning i Landstinget (Naalakkersuisut) i november 2008, og landets status ændredes da til "selvstyre". Grønlandsk er nu det eneste officielle sprog i Grønland. Under Naalakkersuisut, er Grønland blevet en enhed under international lov i sager, som er inden for dets jurisdiktion. Grønland kan så indgå aftaler og etablere bilaterale og multilaterale relationer med andre stater. Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Råd for Ministre. Dette medlemskab med andre nordiske lande og autonome regioner gør det parlamentariske samarbejde mellem medlemmerne nemmere, specielt i relation til emner som natur og miljø. Den nuværende Miljøhandlingsplan, fokuserer på klimaforandring, anvendelse og udledning af farlige kemikalier, beskyttelse af havøkosystemer og beskyttelse og udnyttelse af biologisk diversitet. Grønland er også medlem af Arktisk Råd (miljø) siden 1996 og Inuitternes Cirkumpolar Råd, ICC Lovgivning i Grønland Hovedlovgivningen, som regulerer ISUA-projektet, er Lov nr. 7 af 7. december 2009 om Råstoffer "Lov om Råstoffer", som trådte i kraft den 1. januar 2010.

8 Side 6 af 98 Anden relevant grønlandsk lovgivning, som vil blive taget i betragtning under VSB, vil være om: Beskæftigelsesbetingelser (Lov nr af 26. oktober 2005 om arbejdsmarked og arbejdsmiljø i Grønland). Immigration (Forordning nr. 150 af 23. februar 2001 (dansk forordning)). Den grønlandske Arbejdsmiljølov nr af 26. oktober Sikkerhed til søs - Lov nr. 882 af august 2008, som regulerer implementeringen under Grønlands lov af den internationale konvention om sikkerhed til søs (SOLAS 1974), den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973 og den ændrede protokol (MARPOL), De Forenede Nationers rammekonvention om klimaforandringer Internationale konventioner om arbejdsmarkedorganisationer Følgende internationale konventioner om arbejdsmarkedsorganisationer af relevans for dette projekt vil være: International Arbejdsmarkedorganisation (ILO) Konvention nr. 155 og 176 vedrørende erhvervssikkerhed og sundhed i miner. ILO-konvention nr. 87 og 98 vedrørende retten til at organisere og konventionen om kollektive overenskomstforhandlinger. ILO-konvention nr. 45, 100 og 105 vedrørende diskrimination og ligeløn. ILO-konventionen nr. 169, som forlanger forudgående høring af naturligt indfødte folk eller etniske grupper, som ønsker at udføre aktiviteter eller projekter i områderne. 1.3 Kort beskrivelse af ISUA-jernmalmprojektet og baggrunden London Mining PLC Inc. planlægger at udvikle sit Isua-projekt, som ligger ca. 150 km nordøst for Nuuk. Malmlegemet ligger på kanten af indlandsisen. Projektet omfatter udviklingen af en mine med åbent brud, malmbehandlingsanlæg, materialefremføringssystem til havnen via en slurry-transportledning, shipping-faciliteter og alle nødvendige faciliteter og infrastrukturer. Den nuværende projekterede produktionsmængde er 10 millioner tons om året (MTPA) jernmalmkoncentrat, som indeholder ca. 70,2% FE og 2% SiO2+Al2O3. Ifølge minedriftsplanen vil gennemsnitligt 21,8 millioner tons malm og 20,7 millioner tons gråbjerg og is blive udvundet over 21 års levetid for minen ved en cut-offgrænse på 25% Fe. Den totale mængde malm i tons er beregnet til at blive 457,6 Mt og den totale mængde gråbjerg og is er beregnet til at blive 418,1 Mt inklusive kun 195,2 Mt gråbjerg.

9 Side 7 af 98 Behandlingsanlægget projekteres normalt til at kunne producere 10 millioner tons jernmalmkoncentrat om året. Det endelige produkt er førsteklasses højovns (BF) pelletteringstilførsel med mindre end 2,0% SiO2 + Al2O3 Det endelige produkt vil blive leveret til havnen i et 103 km lang isoleret og varmesporet rør. Vandstyringssystem på pladsen inklusive et vandstyringsbassin (sø 792) og en tailings-sø (sø 750) For at sikre at vandkvaliteten lever op til kravene i forordningen, adopteres konceptet for bortskaffelse af tailings under vand. Over 21 års drift, bortskaffes en total tailings-mængde på ca. 250 Mt i tailings-søen med en 3 m dyb vanddækning under driften og ved nedlukningen. Styringen af minegråbjerg er baseret på en progressiv lukningskoncept for at minimere påvirkningen af miljøet under driften og ved nedlukningen. Den beregnede arbejdsstyrke i minelejren er ca Indkvarteringsfaciliteterne til anlægsområdet er projekteret til at kunne huse ca. 220 personer inklusiv soverum køkken/spisefaciliteter, fritidsfaciliteter (sportshal, bibliotek, etc.) og generel serviceareal. Indkvarteringsfaciliteterne og kontorerne er tilknyttet arbejdspladserne gennem en omsluttet korridor, eller brugskorridor, så arbejdere og køretøjer hurtigt kan flyttes under hårde vejrforhold. Brugskorridoren fordobles som rørstativ og kabelbakke for at knytte anlæg og kompleks sammen. Havneområdet vil komme til at ligge ved Taseraarssuk-bugten ca. 70 km nordøst for Nuuk, bestående af en flydende hovedanløbsbro og en sekundær anløbsbro til fortøjning ved bugsering. Onshore havnefaciliteterne omfatter en slurrymodtagestation og afvandingsanlæg og koncentratlagringssystem og skibslastningsfacilitet. Der vil være indkvarteringsfaciliteter og services til arbejdsstyrken i havneområdet, ca. 70 personer. Det forventes at ca. 43 personer vil arbejde i havneområdet. Projektets infrastruktur omfatter, men er ikke begrænset til følgende: Elektrisk installation på 110 MW (100 MW på behandlingsanlæg og 10 MW i havnen) Varmegenvinding fra strømproduktion på begge anlæg og portområder Vandforsyning, behandling og distribution (bærbar/proces/brand) Sanitær kloakafhentning, behandling og bortskaffelse Brandstoflager (tilstrækkeligt til 5 ugers drift) og fordeling til mine-, anlægs- og havnedrift Smøremidler og anden flydende opbevaring og distribution Indhentning af fast affald, behandling og bortskaffelse Indkvarteringsfaciliteter inklusive catering og lægetjeneste 103 km adgangsvej fra havn til anlægsområde Lufthavn og helikopterlandingsplads, og Kommunikations- og informationssystemer. (vedlæg flowdiagram og 3D-billede af mine og anlæg)

10 Side 8 af Forventet arbejdsstyrke og arbejdsbetingelser Anlægsfase Anlægsfasen vil blive inddelt i 3 faser: Forudgående anlæg af veje og havnefaciliteter - forventet start maj 2011 Anlæg af havn, transportledning og tilgangsvej - forventet start oktober 2012 Anlæg af behandlingsanlæg og minelejer - forventet start 2013 Kontraktstrategien i forbindelse med anlæg er at begrænse antallet af entreprenører på pladsen for at lette administrationen og tilsynet. Der bør være 3 (tre) bygge- og 2 (to) teknik- og el-entreprenører Driftsfasen Det totale antal medarbejdere forventes at blive på mellem 500 og 600, hvor: Ca. 250 vil arbejde i minen Ca. 120 vil arbejde på behandlingsanlægget Ca. 130 i administration, infrastruktur og havn med havne- og anlægsdrift og vedligeholdelse

11 Side 9 af 98 Anlægget vil arbejde 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Ikke flere end 300 medarbejdere vil være til stede på mineområdet ad gangen. Arbejderne forventes at være organiseret i skiftehold af 12 timer, med turnusskemaer på 4 uger inde - 4 uger ude, både i mineområdet og i havnen. Personalet i mineområdet vil blive transporteret til og fra minepladsen med fly (fly og helikopter), direkte til Nuuk fra minens lufthavn og til hjemland via mine-lufthavnen i Kangerlussuaq. Nogle arbejdere i havnen kan også være i stand til at rejse tilbage og frem til deres hjemby i Grønland med båd. Levering af varer vil ske med båd/skib til havneområdet og videre til mineområdet over land. Først og fremmest er arbejdsstillinger, som forventes besat med grønlandske arbejdere fra år 1, mere sandsynlig i minelejrene, havneområdet, landingsbanen og vejvedligeholdelse. Det er usandsynligt, at stillinger ved minen og behandlingsanlægget, som kræver specifik uddannelse og erfaring, kan besættes fuldstændigt med grønlandske arbejdere fra år 1. Et program for uddannelse og udvikling af færdigheder bør udvikles for gradvist at erstatte specialiserede udenlandske arbejdere i disse områder. Den sandsynlige procentdel af den grønlandske arbejdsstyrke ved år 1 er 20%, hvilket forventes at fordobles efter de første 5 år. Der er ingen restriktioner med hensyn til køn for nogle af stillingerne. Mens proaktive tiltag vil være på plads til at fremme rekrutteringen af kvindelige arbejdere, er det i øjeblikket ukendt, hvor høj en procentdel af kvindelige ansatte, det er realistisk at sætte som mål. 1.4 VSB-processen Undersøgelsesteamet London Mining har givet Grontmij Carl Bro til opgave at forberede VSB for projektet. Kerneprojektteamet vil bestå af eksperter med erfaring i Vurdering i Samfundsmæssig bæredygtighed, mineaktiviteter, kommunikations- og faciliteringsprocessen, Grontmi Carl Bro vil optræde som en uafhængig konsulent for at udføre VSB og gøre involvering af interessenter (inklusive de offentlige) i VSBprocessen nemmere. Eksterne internationale og lokale eksperter vil blive involveret i analysen af især signifikante emner og problemstillinger. Navn Ana Gabriella Factor Tanja Nielsen Rikke Carlsen Rolle Team leader, VSB-minedriftsekspert Hovedansvar: Udvikling af metoder, påvirkningsanalyse og KS af rapportering. Arktisk minedrift og VSB/VVM-ekspert Hovedansvar: Baggrundsundersøgelser og markundersøgelser, kommunikation med interessenter. VSB-ekspert Hovedansvar: Kommunikation, formidling og

12 Side 10 af 98 Heidi Hjorth udarbejdelse af. VSB-ekspert, specialiseret i rapportering af virksomheder sociale ansvar og bæredygtighed Hovedansvar: Plan for fordele og påvirkninger, overvågning og evalueringsplaner VSB-fremgangsmåde RD VSB-retningslinjer af november 2009 er vores grundliggende reference til etablering af et minimumsniveau for information, indhold og generel struktur for VSB. I forbindelse med planlægning og udvikling af VSB-processen, vil andre referencer blive anvendt som bedste praksis for VSB for minedriftsindustrien (Internationalt råd for mineraler og metaller, International Rapporteringsinitativ for Udvindingsindustrien) såvel som kendskab og erfaring udviklet i Grønland til at evaluere og vurdere de sociale forhold og påvirkninger. VSB vil være baseret på især tilgangen til og involvering af interessenter så meget og så effektivt som muligt i hver fase af VSB-processen. En høj grad af kommunikation vil blive fremmet og implementeret i løbet af hele processen. Disse mål vil blive opnået gennem en gennemsigtighedspolitik og en praksis af klare og kulturelt følsomme midler til at kommunikere alle relevante og krævede oplysninger såvel som moderne og førsteklasses deltagende rådgivning og drøftelsesteknikker. Udvælgelsen af samfundsøkonomiske parametre til baggrundsundersøgelsen vil blive baseret på de specifikke karakteristika ved de arktiske levevilkår. Til indsamling af oplysninger i marken og konsultationssprotokollerne specifikt for dette projekt, de udvalgte interessenter og specielle livsformer og arbejde i Grønland vil blive udviklet og implementeret Generel tilgang Den generelle tilgang til VSB er at fokusere på at identificere potentielle sammenhænge mellem de foreslåede potentielle påvirkninger fra projektet og vurderede samfundsøkonomiske komponenter. Identifikationen af potentielle sammenhænge (negative påvirkninger, fordele, indirekte effekter, osv.) vil blive baseret på baggrundsstudiet og analysen af projektet og dets komponenter og en tjekliste med kritiske spørgsmål, der behandler de centrale samfundsmæssige problemstillinger. Alle relevante potentielle påvirkninger vil blive identificeret, og de, som identificeres som de største problemer for interessenter og myndigheder, vil blive prioriteret. Til de potentielle identificerede påvirkninger, vil VSB indeholde en vurdering af påvirkningen (vigtighed) og foreslå en mulig afhjælpning. Nettopåvirkningen, efter at afhjælpningen er sat i værk, vil blive beskrevet nærmere.

13 Side 11 af 98 For de potentielle identificerede fordele, vil VSB også omfatte evaluering af sådanne goder og foreslå tiltag til at maksimere det Tilgang til scoping-fasen Første skridt var at udvikle en tjekliste med relevante spørgsmål, som skulle behandles i VSB. Denne liste var baseret på en række dokumenter, som Retningslinjen (RD)'Socio-Economic Impact Assessment Guideline' (Retningslinjer for Vurdering af Samfundsøkomisk Bæredygtighed) (Mackenzie Vally) og 'Addressing the Social Dimensions of Private Sector Projects' (Tackling af de sociale dimensioner i projekter i den private sektor) (Det Internationale Økonomiske Samarbejde - Verdensbanken) Derudover blev grønlandske forskningsdokumenter og undersøgelser som SLiCA (Survey of Living Conditions in the Arctic) (undersøgelse af livsbetingelserne i Arktis) anvendt. Det næste skridt var at præsentere denne liste og de indledende resultater for myndighederne og så de udvalgte interessenter ved en workshop holdt den 18. november På workshoppen blev de indledende resultater og spørgsmål diskuteret i grupper. Alle interessenter blev inviteret til at sende yderligere kommentarer. Detaljerede kommentarer og forslag blev efterfølgende modtaget fra gruppediskussionen. Den første feedback fra interessenterne findes i Anneks 1. Dette udkast til ToR er hovedsageligt baseret på resultaterne af den første scopingfase og dialogen med interessenterne, yderligere opdateret i lyset af de oplysninger, som er fremkommet fra PFS for 10 MTPA-rapporten Studieområde og midlertidige afgrænsninger Undersøgelsen dækker de områder, som påvirkes direkte af minedriften og hjælpefaciliteter (havn, jernbane/rørledning, lufthavn, osv.) og byer og bygder, hvor påvirkning og fordele af beskæftigelse, erhvervsmuligheder og udvikling direkte og indirekte skabt af projektet forventes at blive mere mærkbare. Det primære påvirkningsområde vil være Nuuk, Kapisillit og de omkringliggende områder. Det sekundære påvirkede område vil generelt være Kommuneqarfik Sermesooq. Til baggrundsundersøgelsen vil oplysningerne blive behandlet og analyseret på tre niveauer: National, kommunal (Sermersooq), og by/bygd (Nuuk og Kapisillit). VSB vil dække følgende faser i projektet: Anlægsfasen Driftsfasen 1.5 Sociale hovedproblemer som vil blive behandlet i relation til påvirkninger fra projektet Som et resultat af scoping-øvelsen og tilsvarende konsultationer og feedback, vil de hovedemner og nøglespørgsmål, som er identificeret som kritiske være følgende:

14 Side 12 af 98 Beskæftigelse, human ressource-udvikling, og erhvervsmuligheder Brug af naturressourcer Erhvervsmæssig og kulturel forandring Arbejdsmiljø og sundhed Andre sociale emner og nøglespørgsmål, som skal behandles under VSBprocessen, er struktureret i følgende temaer: Ændringer i befolkningen/demografiske bevægelser, som skyldes projektet Potentielle ændringer i erhvervslivet/-strukturen Projektets potentielle påvirkninger af offentlige ydelser Potentielle sociale konflikter (konkurrence om jobs, udsatte grupper, livsstil og kultur) Folkesundhed Kulturelle værdier og naturværdier i relation til naturressourcer (fiskeri, fangst og turisme) Akkumulerende påvirkninger med andre udviklingsprojekter i området Den nuværende list af emner/spørgsmål og de foretagne prioriteringer blev identificeret under scoping-øvelsen og yderligere kommenteret og fuldendt ved hjælp af input fra interessenter og myndigheder. 1.6 Offentlig medbestemmelse og involvering af interessenter Liste over interessenter Til dette projekt er listen over interessenter, identificeret og yderligere fuldført under konsultationer i scoping-fasen, følgende: Tabel 6.1 Liste over interessenter Engelsk beskrivelse - danske navne Myndigheder RD- Råstofdirektoratet Government of Greenland - Departementer i Selvstyret: - Sundhed - Sociale anliggender - Fiskeri, fangst og landbrug - Erhverv og arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser - Indenrigsanliggender, Natur og Miljø - Infrastruktur og trafik (Ejendoms- og Beredskabsstyrelsen) - Kultur, uddannelse, forskning og kirke - Departementet for Finanser Sermersooq Kommune - Økonomi og Erhvervs forvaltning Grønlandske navne Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Naalakkersuisut - Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik (PN) - Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik (IIN) - Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik (APNN) - Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfikk (ISN) - Nunamut namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik (NNPAN) - Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik (IAAN) - Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik (KIIIN) - Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Kommuneqarfik Sermersooq - Aningaasaqarneq Inuussutissarsiornermullu

15 Side 13 af 98 Engelsk beskrivelse - danske navne - Anlæg og Miljø forvaltning - Udviklingsforvaltning - Velfærdsforvaltning Nationalmuseet Kommunernes Landsforening Arbejder- og arbejdsgiverorganisationer Arbejdernes Fagforening Grønlands Arbejdsgiverforening GA Arbejdsgiverforening Akademikernes sammenslutning i Grønland Sygeplejerskernes fagforening Arbejdsformidling Arbejdstilsynet (Forening af )tidligere arbejdere fra Maarmorilik og Olivin-minen - kontakt via SIK Organisationer med relation til erhverv og udvikling Grønlands Turist - og Erhvervsråd GTE Greenland Mining Service Nukissiorfiit, Grønlands Energi, vand og varmeselskab Arktiske erhvervsnetværk Entreprenørfirma I Organisationer i relation til uddannelse og træning Mine- og entreprenørskolen Jern- og Metalskolen Grønlands Universitet Naturinstituttet Center for Arktisk Teknologi (DTU og Maniitsoq) NGOer og organisationer for fiskere og fangere Naturforening ICC Fiskere og fangeres organisation. Nationalt og lokalt Rensdyrjægere Andre samfundsorganisationer Kvindeforening De ældres forening Organisation i relation til offentlig sundhed og udsatte grupper Departementet for Sundhed Væresteder Alkoholbehandlingscenter Kommuneqarfik Sermersooq Afdelingen for Sundhed og Forebyggelse Grønlandske navne Pisortaqarfik - Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik - Piorsaanermut Ingerlatsivik - Tungiunermut Ingerlatsivik Kalaallit Nunaata Katersugaasivia KANUKOKA Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat SIK Nunaqavisissut Suliffiutillit Kattuffiat (NUSUKA) Kalaallit Nunaanni Ilinniagaqartuut Kattuffiat Peqqissaasut Kattuffiat (PK) Piareersarfiit Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik SIK Inussuk Sulisitsisut Greenland Mining Service Nukissiorfiit GNC Sanaartornermik Ilinniarfik or Sanilin (Sisimiut) Saviminilerinermik Ilinniarfik Ilisimatusarfik Pinngortitaleriffik AVATAQ Pinngortitaq avangisillu peqatigiiffik ICC Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat KNAPK, Aalisartut Piniartullu Peqatigiiffiat (APP) Tuttunniartartut Arnat Peqatigiiffiat Utoqqaat Peqatigiiffiat Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik (PN) Inuuneritta/Paarisa Nanu Børn/Mælkebøtten/Pooruseq (handikappede)/utoqqaat peqatigiiffiat Qaqiffik Kommuneqarfik Sermersooq Peqqinneq pitsaaliunerlu

16 Side 14 af 98 Engelsk beskrivelse - danske navne Kapisillit Indbyggere i Kapisillit og deres organisationer A/S INI Grønlandske navne A/S INI Nøgleinformanter Inuit, Saami og de naturligt indfødte folk i Chukotka (SLICA) Statens Institut for Folkesundhed

17 Side 15 af Foreslået involvering af interessenter under VSB-processen VSB-fasen Interessent Formål med involveringen Foreslåede datoer Scoping 18. november 2009 i ogtors Nuuk Liste over deltagere (se anneks 1) Formål med workshop for interessenter: - Informere om projektet og svare på spørgsmål; - Præsentere VSB-processen; - Præsentere det foreslåede omfang (geografisk omfang, nøgleemner, anbefalede baggrundsundersøgelser, kilder til information); - Identificere huller, svagheder og/eller redundans i det foreslåede omfang; - Afklare kontaktpersoner; - Identificere nøgleinformanter og kilder til sekundær information til baggrundsundersøgelsen (specielt om Nuuk, Kapisillit og Atammik); - Etablere et forum med involverede interessenter og starte bilaterale dialoger; Baggrundsundersøgelse Myndigheder og nøgleinformanter Kvalitative metoder: Indsamling af primær information fra nøgleinformanter og myndigheder: Målet er at indsamle information til baggrundsundersøgelsen, som ikke kan fås fra de sekundære kilder, eller som skal bekræftes/updateres. November 2010 Fokusgrupper og nøgleinformantet (se interessentlisten) Information fra interessenter og interessegrupper. Formålet er at samle information og opfattelser (frygt, forventninger, etc.), fra specifikke interesentgrupper (fokusgrupper) som er relevanter for projektet. Identifikation af udsatte grupper. Beskrivelse af de involverede organisationer og forståelse for deres rolle i relation til projektet November 2010 Baggrundsundersøgelse (kvantitative metoder: Lokalsamfundene i Nuuk og Kapisillit. Formålet er at generere data på husstandsniveau til baggrundsundersøgelsen. November marts 2011

18 Side 16 af 98 VSB-fasen Interessent Formål med involveringen Foreslåede datoer Udvikling af Formålet er deltagende identifikation af Udvalgte udkast til Plan potentielle hovedområder, som påvirkes November interessegrupper i for Fordele og eller drager fordel, og deltagende udvikling, august 2011 relation til Påvirkninger projektering og implementering af planer implementering af og programmer for BIP. fordels- og påvirkningsområder Udvikling af overvågnings 1 og evaluerings 2 planer RD Udvalgte partner(e) til hver eneste specifikke program Formålet er at definere, hvordan Planer for påvirkninger og fordele overvåges og evalueres, at identificere interessenternes rolle og projekteringsværktøjer og programmer for overvågning og evaluering. Januar - august 2011 Offentliggørelse af udkast til og offentlig høring Offentliggørelse af udkast til og offentlig høring RD Liste over interessenter (tabel 1) Generel offentlig Formålet er at præsentere og diskutere en tidlig udkastsversion. Formålet er at præsentere, forklare og validere og modtage feedback på resultaterne af analysen af påvirkningerne, anbefalinger og udkast til Plan for fordele og påvirkninger. Fra fremsendelse af VSB. September oktober Overvågning: igangværende metodisk indsamling og analyse af data om udviklingsaktiviteter, som giver programledere og interessenter tidlige indikationer af fremskridt og opnåelse af mål. Overvågning måler ofte output og foretages oftere end evaluering. Fortages ofte af folk som er involveret i programmet. 2 Evaluering: Har primært at gøre med langsigtede resultater af udviklingsaktiviteter, eller måling af udkomme/påvirkninger. Det stiler mod at identificere, hvordan og hvorfor aktiviteter lykkedes, mislykkedes eller blev ændret for at forbedre effektiviteten. Evalueringer kan foretages periodisk af uafhængige eksterne rådgivere, men selv-evaluering kan være meget nyttig.

19 Side 17 af VSB-metodikker Baggrundsundersøgelse Baggrundsundersøgelsen giver oplysninger om demografiske og økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk, og andre faktorer, som kan have indflydelse på den måde, hvorpå de påvirkede samfund vil respondere på forventede ændringer forårsaget af projektet. Baggrundsundersøgelsen vil også hjælpe med at forudsige, hvordan projektet vil blive påvirket af disse faktorer. Forløbet af baggrundsundersøgelsen og identifikationen af påvirkningerne er en indbyrdes forbundet og parallel proces. Når de kritiske emner er blevet identificeret, er det muligt at designe detaljerede undersøgelser af specifikke grupper (fokusgrupper) påvirket af projektet. Baggrundsundersøgelsen vil være baseret på gennemsyn af sekundære ressourcer og oplysninger opnået gennem kvalitativ, kvantitative og deltagende måder. Omfanget af baggrundsundersøgelsen en baseret på identifikation af en række temaer, som betragtes som vigtige. Identifikationen er udviklet på basis af RDs retningslinjer, SLiCA undersøgelsen (2006) og en note fra IFC. For hvert tema og undertema har VSB-teamet overvejet, hvordan informationen vil blive organiseret og analyseret Dataindsamling og forskning fra sekundære data. Første skridt med baggrundsundersøgelsen er at gennemse oplysninger som er til rådighed fra sekundære ressourcer. De sekundære kilder er officielle data om Grønland, Nuuk og Isua-området. Derudover forskningsrapporter og andre relevante rapporter og undersøgelser, som vil støtte skabelsen af et startpunkt for baggrundsundersøgelsen Dataindsamling og forskning fra primære data Dataindsamlingen og research fra primære kilder vil indeholde både kvalitative og kvantitative metoder. VSB-teamet vil udarbejde specifikke spørgeskemaer og værktøj til kvalitative metoder, som vil være baseret på internationale standarder, lokal erfaring og specifikke mål og omfang af Isua-jernmalmprojektets VSB. Internationale eksperter vil sikre videnskabeligt sunde og robuste metoder og værktøjer. Grønlandske eksperter vil være ansvarlige for at sikre lokal følsomhed og tjenlighed. Alle værktøjer vil blive testet, før de generelle undersøgelsesaktiviteter varetages Kvalitative metoder Kvalitative metoder har at gøre med folks opfattelser af, hvordan de ser sig selv og verden omkring dem. En række teknikker vil blive anvendt afhængig af kompleksitet og størrelse på lokalsamfundet.

20 Side 18 af 98 Til større grupper vil gruppemøder og gruppeinterview blive anvendt. Fokusgruppemødet og gruppeinterviews vil blive anvendt til mindre grupper, som repræsenterer en større gruppe. Fokusgruppediskussioner vil blive anvendt til at skaffe oplysninger om nøgletemaer fra repræsentanter for interessenter. Til disse fokusgruppediskussioner, vil interviewvejledning og deltagende teknikker bliver anvendt til indsamling af information, meninger og opfattelser. Individuelle interviews med velinformerede nøgleinformanter vil blive anvendt til at indsamle information og få en bedre forståelse af komplekse emner og tidligere begivenheder. Information som indsamles fra fokusgrupper med kvalitative metoder: Anvendelse af land og naturressourcer Erhvervsmæssig og kulturel forandring Social sundhed og udsatte grupper Erhvervsmuligheder Familiebudget og forbrugs-/udgiftsmønstre Kvantitative metoder De kvantitative metoder vil blive anvendt til at generere data, oftest på husstandsniveau og for valgte arktiske leveforholdsindikatorer, når sådanne oplysninger ikke findes eller beregnes fra sekundære kilder eller behøver opdatering. Eksisterende høj kvalitet, de seneste forskningsundersøgelser som SliCAundersøgelsen (Survey of Living Conditions in the Artic) bevægelsesundersøgelse i Grønland 2010, vil blive anvendt som hovedreferencer. Kvantitativ indsamling af data vil være kompatibel med sådanne studier. Behovet for specifikke kvantitative undersøgelser vil blive yderligere evalueret efter færdiggørelse af det første udkast af baggrundsundersøgelsen Strategisk påvirkningsanalyse Synergier og konflikter med andre projekter i området vil blive vurderet: konkurrence om menneskelige ressourcer, konkurrence om brug af eksisterende data, adgang til naturressourcer, forretningsmuligheder. Synergier og konflikter med andre mineprojekter i Grønland, specielt hvad angår uddannelse og udvikling af human resources, vil også være omfattet af analysen Metoder til analyse af samfundsmæssig bæredygtighed De positive og negative påvirkninger af projektaktiviteterne på vurderede samfundsøkonomiske komponenter, både under anlægs- og driftsfaserne, vil blive forudsagt og størrelsen vil blive angivet så vidt muligt ved hjælp af påvirkningsmatriks. Betydningen af de identificerede påvirkninger vil blive evalueret i overensstemmelse med følgende betydningsfaktorer: