(i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr. SIA af November 2009)

Transkript

1 Terms of Reference for Vurdering af den Samfundsmæsige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq rubinmine-projektet for True North Gems Inc. (i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr. SIA af November 2009) Marts 2011

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INTRODUKTION Formålet med en SIA 4 2 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER Den politiske situation i Grønland Lovgivning i Grønland Internationale arbejdsorganisationskonventioner 5 3 KORT BESKRIVELSE AF AAPPALUTTOQ RUBIN-PROJEKTET Infrastruktur og mineaktiviteter i Aappaluttoq Projektaktiviteter i Nuuk Forventet arbejdsstyrke og arbejdsforhold Anlægsfasen Driftsfasen *Projektudviklingsplan 9 4 SIA-PROCESSEN Team Tilgang til SIA Tilgang til scoping-fasen Undersøgelsesområde og tidsmæssige grænser 12 5 VIGTIGE SOCIALE EMNER, DER SKAL BEHANDLES IFT. PÅVIRKNINGERNE FRA PROJEKTET 12 6 RELEVANTE INTERESSENTER FOR AAPPALUTTOQ-PROJEKTET 13 7 SIA-METODE Baggrundsundersøgelse Dataindsamling og -research ud fra primære kilder Strategisk konsekvensanalyse Metoder til analyse af potentielle påvirkninger 16

3 Side 2 8 AFRAPPORTERINGSFORMAT FOR SIA-RAPPORTEN 17 9 SIA TIDSPLAN FOR INDRAGELSE AF INTERESSENTER UNDER SIA- PROCESSEN ANBFALINGER Anbefalinger mht. projektering Foreløbige anbefalinger mht. plan vedr. påvirkninger og fordele og andre implementeringsordninger REFERENCER 21

4 Side 3 1 INTRODUKTION Dette dokument, Terms of Reference, for Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq Projektet er et resultat af scoping-fasen i den SIA, som True North Gems Inc. (TNG) vil gennemføre i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgning om udnyttelsestilladelse af Aappaluttoq Projektet i området 30 km sydvest for Qeqertarsuatsiaat i Vest Grønland. Terms of Reference er et dokument, der angiver rammerne for de videre undersøgelser og vurderinger. Projektet omfatter opførelsen af en åben mine, et mindre oparbejdningsanlæg og tilhørende infrastruktur såsom minelejr, værksteder, en mindre helikopterplatform, interne veje og anløbsbroer til pramme. Projektet er forholdsvist lille, med en forventet begrænset miljømæssig påvirkning. TNG har udført efterforskning og forsøg med oparbejdning i Aappaluttoq og Qeqertarsuatsiaat siden I perioden har det lokale samfund i Qeqertarsuatsiaat og serviceudbydere fra Nuuk blevet konsulteret i forhold til midlertidig beskæftigelse, transport- og indkvarteringsydelser, levering af minedriftog ikke-minedrift ydelser og varer mv. TNG leverede også udstyr til et slibeværksted i Qeqertarsuatsiaat, som kommunen skal drive, og sørgede for oplæring i brugen af udstyret, slibning, facettering og juvelarbejde. Af sikkerhedsmæssige grunde har de lokale borgere nogle restriktioner i adgangen til specifikke områder under efterforskningsaktiviteterne. Et foreløbigt screening-dokument blev præsenteret for og godkendt af myndighederne i juli Screening-proceduren er efterfølgende blevet fjernet fra Råstofdirektoratet s vejledning den nyeste version fra november 2009 (SIA Guidelines), og screening-dokumentet blev opdateret til et scoping-dokument til intern brug og som reference for scoping-processen. De vigtigste resultater fra scoping-dokumentet blev præsenteret for og drøftet med myndighederne, herunder Råstofdirektoratet og andre interessenter, på workshoppe i Nuuk d. 6. og i Qeqertarsuatsiaat d. 7. februar. Formålet var at få verificeret listen med nøgleinteressenter, rammerne for projektet, grundlæggende forudsætninger og de vigtigste problemstillinger og spørgsmål, som SIA en for projektet skal behandle, som det foreligger i februar De kommentarer og input, der blev modtaget fra interessenterne på workshoppen og andre møder, vil blive indarbejdet i disse Terms of Reference som bilag. Grundlaget for disse Terms of Reference er aktuel tilgængelig information fra følgende dokumenter: Projektresumé for Aappaluttoq Projektet, Forventet aktivitetsplan, som den foreligger i februar 2011, Logistics and Execution Plan REP0002, af MT Højgaard og EBA.

5 Side 4 Grontmij Carl Bro A/S er af TNG blevet bedt om at gennemføre SIA en. En del øvrige studier og vurderinger, såsom Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM), lønsomhedsstudier mv., bliver gennemført i løbet af 2010 og 2011, således at projekteringen kan færdiggøres og ansøgning til de nødvendige tilladelser og licenser kan forberedes. SIA en vil blive gennemført i henhold til vejledning for SIA fra BMP af november I denne rapport vil dette dokument blive omtalt som BMP Guidelines. 1.1 Formålet med en SIA Det overordnede formål med en SIA er, at identificere og analysere de potentielle påvirkninger, som en påtænkt minedrift kan medføre, og at anbefale tiltag, identificere bæredygtige udviklingsmuligheder såvel som at mindske de negative påvirkninger. I henhold til BMP Guidelines er formålet med en SIA at: Engagere alle relevante interessenter i konsultationer og offentlige høringer Tilvejebringe en detaljeret beskrivelse og analyse af de sociale baggrundsforhold før projektet som udgangspunkt for udvikling, afhjælpende tiltag og fremtidig monitering Tilvejebringe en vurdering baseret på indsamlede baggrund data til identificering af både positive og negative sociale påvirkninger lokalt såvel som nationalt Optimere positive påvirkninger og begrænse negative påvirkninger fra mineaktiviteterne under hele projektforløbet Udarbejde en plan for fordele og påvirkninger (Benefit and Impact Plan (BIP)) for implementeringen af aftale om påvirkninger og fordele (Impact Benefit Agreement (IBA)) 2 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER 2.1 Den politiske situation i Grønland Grønland har haft hjemmestyre siden Den 21. juni 2009 blev landets nye status, som selvstyre under det danske kongerige, indført efter folkeafstemning i november Grønlandsk er nu det eneste officielle sprog i Grønland. Under Grønlands Selvstyre vil Grønland være underlagt international lovgivning og kan indgå aftaler og etablere bilaterale og multilaterale forbindelser med andre stater. Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Dette medlemskab med andre nordiske lande og selvstyrende områder letter det parlamentariske samarbejde blandt medlemmerne, især mht. natur- og miljøspørgsmål. Den nuværende Miljøhandlingsplan, fokuserer på klimaændringer, anvendelse og udledning af farlige kemikalier, beskyttelse af marine økosystemer og beskyttelse og anvendelse af biologisk mangfoldighed. Grønland har også siden 1996 været medlem af Arktisk Råd og Inuit Circumpolar Council, ICC.

6 Side Lovgivning i Grønland Den vigtigste lovgivning for dette projekt vil være lov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven), som trådte i kraft den 1. januar Anden relevant grønlandsk lovgivning for gennemførelse af SIA en, vil være: Forhold vedr. beskæftigelse (lov nr af 26. oktober 2005 om arbejde og arbejdsmiljø i Grønland) Indvandring (forordning nr. 150 af februar (dansk forordning)) Den grønlandske arbejdsmiljølov, lov nr af 26. oktober 2005 Sikkerhed til søs - Lov nr. 882 af august 2008, som regulerer implementeringen, under grønlandsk lovgivning, af den internationale konvention om sikkerhed til søs (SOLAS 1974), den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, og det ændrede protokol (MARPOL), 1978 De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer 2.3 Internationale arbejdsorganisations konventioner Følgende internationale arbejdsorganisations konventioner vil være af relevans for dette projekt: International Arbejdsorganisation (ILO) Konvention nr. 155 og 176 om arbejdsmiljø og sundhed i miner. ILO-Konvention nr. 87 og 98 om retten til at organisere sig og kollektive overenskomstforhandlinger. ILO-Konvention nr. 45, 100 og 105 om forskelsbehandling og lige løn. ILO-Konvention nr. 169, der stille krav om forudgående høring med indfødte eller etniske grupper, når man ønsker at gennemføre aktiviteter eller projekter i områderne. 3 KORT BESKRIVELSE AF AAPPALUTTOQ RUBIN-PROJEKTET Aappaluttoq Projektet vil bestå af minedrift og oparbejdning af rubinmalm til rubinkoncentrat i minen ved Aappaluttoq og oparbejdning, sortering og rensning af rubinkoncentrat til ubearbejdede kategoriserede rubiner og pink safirer i Nuuk. Aktiviteterne og de planlagte faciliteter og oparbejdning beskrives efterfølgende.

7 Side 6 Mineaktiviteter og oparbejdning af rubiner og pink safirer i Aappaluttoq 3.1 Infrastruktur og mineaktiviteter i Aappaluttoq Minen vil bestå af: Et mindre, åbent brud, hvorfra bjergarten med rubiner og pink safirer udvindes Et oparbejdningsanlæg, hvor rubiner og pink safirer adskilles fra bjergarten Infrastruktur i form af minelejr, værksted, sprængstofopbevaring, veje, anløbsbro til pram og elkraftværk To anløbsbroer til pramme vil blive opført: en ydre ladeplads, der vil kunne håndtere større fartøjer, og en indre ladeplads tæt på minelejren, som kun vil være tilgængelig for mindre fartøjer. Forsyninger og materiel vil blive leveret fra Nuuk til enten Qeqertarsuatsiaat eller til den ydre ladeplads, før det overføres til en mindre båd og leveres til den indre ladeplads. Anlæg af veje holdes nede på et minimum, og vejene vil i starten kun gå fra den indre ladeplads til minelejren og forbinde minelejren med oparbejdningsanlægget og bruddet. Senere i projektet kan en vej blive anlagt for at forbinde den indre ladeplads med den ydre.

8 Side 7 Beboelsesområde Indre havn Vej Fremtidig vej Sprængstofopbevaring Ydre havn Vej Forventet brud Jordvold Oparbejdningsanlæg De ansatte vil normalt rejse fra Nuuk og Qeqertarsuatsiaat med båd. Nogle ansatte og forsyninger vil blive transporteret til og fra Nuuk med helikopter. TNG har til hensigt at begynde byggeriet i 2012 og begynde udvindingen i slutningen af 2012 eller Minen vil med tiden blive udvidet til at være 200 meter lang, 100 meter bred og 70 meter dyb. Minearbejdet vil for det meste ske med lavintensitet sprængningsteknikker, som er almindelige inden for diamantmineindustrien. Det meste af dette materiale vil ikke indeholde rubiner eller pink safirer, men er gråbjerg (bjergart uden rubiner), som skal fjernes for at få adgang til den del af bjergarten, der indeholder rubinerne og de pink safirer. Vandniveauet i søen vil blive sænket med mindst 10 meter for at få adgang til rubinbjergarten. For at minimere den miljømæssige påvirkning placeres gråbjerget i en sø ved siden af minen. Denne sø er blevet undersøgt af TNGs miljøkonsulenter, Rambøll A/S, som ikke har fundet hverken fisk eller andet lignende liv i søen. Når minearbejdet er færdigt, vil søens vandniveau få lov til at stige op til sit naturlige niveau. Minen vil, som en udvidelse af søen, blive fyldt med vand. Bygninger og procesfaciliteter vil blive fjernet, og der vil være meget få tegn på mineaktiviteterne tilbage. Et oparbejdningsanlæg (svarende til det der tidligere blev brugt i Qeqertarsuatsiaat) vil blive opført nær mineområdet. I anlægget bliver rubin- og pink safir-materialet knust, vasket, screenet og koncentreret. Dette sker uden brug af kemikalier. Vand fra minen og oparbejdningsanlægget vil blive overvåget tæt og behandlet hvis nødvendigt. Beskyttelse af miljøet vil få prioritet i designet af faciliteter, som f.eks. ved opbevaringen af brændstof. Koncentratet fra oparbejdningsanlægget i Aappaluttoq vil bestå af ca. 35 % bjergart og vil blive transporteret til TNGs sikrede facilitet i Nuuk i aflåste containere.

9 Side Projektaktiviteter i Nuuk På TNGs sikrede lokalitet i Nuuk vil det ubearbejdede koncentrat undergå en indledende sortering. Koncentratet vil derefter blive sendt til et uafhængigt laboratorie (sandsynligvis i Nuuk) for rensning, der fjerner det sidste af bjergarten. Det rensede ubearbejdede koncentrat vil derefter blive leveret tilbage til TNGs lokalitet. Den endelige placering af sorteringsanlægget er ikke endeligt besluttet, men vil blive valgt blandt de mulige områder, som kommunen har godkendt til erhvervsmæssige aktiviteter. Det rensede ubearbejdede koncentrat vil blive sorteret i kategorier efter størrelse, farve (pink til rød) og efter klarhed (ædelsten til ikke-ædelsten) i overensstemmelse med et standardkriterium, der gør, at sorteringen kan blive udført konsekvent over tid. Sorteringen vil blive udført af TNGs ansatte, og sorteringen sker både manuelt og ved brug af automatiseret udstyr og er underlagt verifikation af en repræsentant for de grønlandske myndigheder. Det sorterede og kategoriserede ubearbejdede koncentrat vil derefter blive opdelt i varepartier af passende størrelse, tildelt et identifikationsnummer og registreret i det computerstyrede registreringssystem. TNG vil give repræsentanter fra de grønlandske myndigheder adgang til registreringssystemet med henblik på revision. TNG vil både sælge ubearbejdede og slebne rubiner og pink safirer, hvor størstedelen af salget forventes at være små (under 6 mm) ubearbejdede sten. Salgsinformation vil blive indført i registreringssystemet og vil blive brugt til at fastlægge den selskabsskat, som TNG skal betale. TNG vil sælge ubearbejdede rubiner til virksomheder med eksisterende slibningsfaciliteter og salgsnetværk. TNG vil også sælge slebne rubiner til specifikke kunder, og informationen om slibningsprocessen og salgsinformation vil blive indført i registreringssystemet. Sorterings-, kategoriserings- og salgsinformationen vil være tilgængelig for myndighedernes revision for at sikre, at priserne er rimelige og retfærdige. Registreringssystemet vil udgøre grundlaget for udstedelsen af eksporttilladelser for de grønlandske rubiner. 3.3 Forventet arbejdsstyrke og arbejdsforhold Anlægsfasen Under anlægsfasen forventer TNG at gøre brug af en hovedentreprenør, som f.eks. MT Højgaard, til at koordinere lokale entreprenører. Anlægsperioden forventes at vare ca. 6 måneder, med start i maj TNG forventer, at ca. 40 personer vil blive ansat til anlæg af veje, opførelse af faciliteter, montage af oparbejdningsanlægget og forberedelse af selve mineområdet. 75 % af arbejderne forventes at være lokale, 25 % danske eller udlændinge. Arbejdsdagene planlægges at være på 12 timer pr. dag, 7 dage om ugen, med turnusordning, 2:1 uge for lokale, 4:2 for arbejdere, der ikke bor i Grønland. Arbejdere fra Qeqertarsuatsiaat vil have førsteprioritet mht. beskæftigelse, så længe de har kvalifikationerne til det.

10 Side Driftsfasen Under driften skønner TNG det nødvendigt med en sæsonbestemt arbejdsstyrke på 2 skift med ca. 25 personer hver ved Aappaluttoq og 8 i Nuuk. Efter en periode med oplæring forventer TNG, at alle positioner kan besættes af lokale med få undtagelser. For driften i Aappaluttoq er en rotation på én uge på stedet og en uge fri (7 vagter på 12 timer hver) blevet drøftet. Den optimale rotationsordning vil blive drøftet og aftalt under SIA-processen, for at maksimere antallet af lokale arbejdere. De fleste af jobbene ved minen vil være sæsonbestemt, og længden af driftssæsonen vil afhænge af faktorer som vejret og rubin-produktionen. Personalet vil arbejde inden for forskellige områder af driften, således at for eksempel vejvedligeholdelse kan udføres i perioder, hvor mandskab og udstyr er tilgængelige fra processen eller minedriften. 3.4 Projektudviklingsplan Tabel 1: Forventet projektudviklingsplan Startdato Punkt Varighed 1 Maj 2011 Aflevering af SIA, VVM og mineplan 6 måneder 2 Juni 2011 Offentlig høringsperiode 1-2 måneder 3 Okt 2011 Grønlands Selvstyre tildeler - udnyttelsesstilladelse 4 Okt 2011 Markedsføring og salg af Igangværende eksisterende sten 5 Nov 2011 Udarbejdelse af aftale om 2 måneder påvirkninger og fordele 6 Nov 2011 Detailprojektering starter 3 måneder 7 Nov 2011 Opførelse af oparbejdningsfacilitet i 3 måneder Nuuk 8 Maj 2012 Anskaffelse af mine- og 6 måneder oparbejdningsudstyr, ansættelse af personale 9 Juli 2012 Start på opførelse, veje, jordarbejde, 3 måneder lejr og havn 10 September 2012 Opstart af oparbejdningsanlæg 1 måned 11 Oktober 2012 Vinterlukning 9 måneder 12 Maj 2013 Sommermobilisering, gen-forsyning 1 måned og opstart af udstyr 13 Juni 2013 Opstart af produktion 10 år 4 SIA-PROCESSEN 4.1 Team TNG har bedt Grontmij Carl Bro om at udarbejde SIA en for projektet.

11 Side 10 SIA-teamet vil bestå af eksperter med kendskab til SIA er fra minedrift, med indgående kendskab til Grønland (sprog og kultur), minedrift, kommunikation og facilitering af processer. Grontmij l Carl Bro vil fungere som en uafhængig konsulent og gennemføre SIA en og facilitere interessentdeltagelsen (herunder den offentlige deltagelse) i SIA-processen. Eksterne internationale og lokale eksperter vil blive inddraget til analyse af særligt vigtige emner og problemstillinger. Tabel 2: SIA-team Navn Ana Gabriela Factor Tanja Nielsen Rikke Carlsen Heidi Hjorth Anders Jelstrup Rolle Team Leader, SIA/EIA-mineekspert. Hovedansvar: Scoping-fase, udvikling af metodik, analyse af påvirkninger og udarbejdelse af SIA-rapport. Arktisk mine og SIA/VVM-ekspert. Hovedansvar: Baggrunds- og feltundersøgelser, kommunikation med interessenter. Input til konsekvensanalysen og plan vedr. påvirkninger og fordele. SIA-ekspert. Hovedansvar: Koordinering med teknisk og konstruktionsteam, Kommunikation og presse. Kvalitetssikring af SIA-dokumenter og hovedrapport. SIA-ekspert, med speciale i Corporate Social Responsibility og bæredygtig rapportering. Hovedansvar: Plan vedr. påvirkninger og fordele, monitering og vurderingsplaner. Kommunikationsekspert. Tekniske oversættelser til dansk. Udarbejdelse af ikketekniske dokumenter og kommunikationsmateriale. 4.2 Tilgang til SIA BMPs SIA Guidelines fra november 2009 er vores udgangspunkt for at fastsætte et minimum niveau af oplysninger, indhold og generel struktur for SIA en. Under planlægningen og udviklingen af SIA-processen vil andre referencer blive brugt indenfor SIA for mineindustrien (International Council on Minerals and Metals, International Reporting Initiative for Extractive Industries) såvel som viden og erfaring opnået i Grønland til evaluering og vurdering af de sociale forhold og påvirkninger. SIA en vil blive baseret på en participatorisk tilgang, der involverer interessenter så meget og effektivt som muligt i alle faser af SIA-processen. En høj grad af kommunikation vil blive tilskyndet og implementeret i løbet af hele processen.

12 Side 11 På grundlag af erfaringerne i scoping-fasen vil personlige konsultationer med nogle af de ikke-statslige interessenter integrere aspekter mht. scoping, baseline og påvirkninger. Disse kan undersøges nærmere via mail eller telefon efter behov. Udvælgelsen af socio-økonomiske parametre for baggrundsundersøgelsen vil blive baseret på de særlige kendetegn, der er ved arktiske levevilkår, og de offentlige betænkeligheder identificeret under scoping-konsultationerne. Rådata fra primære kilder indsamlet i Qeqertarsuatsiaat under undersøgelsen af levevilkår i de arktiske egne før opstarten af efterforskningsaktiviteter i 2004 vil blive behandlet og analyseret for at bedre at forstå levevilkårene og kulturelle aspekter i baggrundssituationen Tilgang til scoping-fasen Det første skridt var, at udvikle en tjekliste med relevante spørgsmål, der skal behandles i SIA en. Denne liste var baseret på en række dokumenter såsom BMP Guidelines, Socio-Economic Impact Assessment Guideline (Mackenzie Valley) and Addressing the Social Dimensions of Private Sector Projects (International Finance Corporation - World Bank Group). Desuden blev grønlandske forskningsdokumenter og -undersøgelser, som f.eks. SLiCA (Survey of Living Conditions in the Arctic), anvendt. Det næste skridt var, at præsentere denne liste og de foreløbige resultater for myndighederne og udvalgte interessenter på en workshop, som blev afholdt den 6. februar 2011 i Nuuk. På workshoppen blev de foreløbige resultater og spørgsmål drøftet i grupper. Alle interessenter blev opfordret til at fremsende yderligere bemærkninger. Ved konsultationerne, der startede i Qeqertarsuatsiaat ( februar), blev projektet præsenteret, efterfulgt af en åben diskussion og spørgsmålsvar-session. De største betænkeligheder fra lokale beboere og myndigheders side blev identificeret og systematiseret ud fra de spørgsmål og emner, der blev rejst under det offentlige møde og fokusgruppe-konsultationerne. Invitationer til alle interessenter blev udsendt sammen med et ikke-teknisk projektresumé samt et baggrundsdokument om rubiner og pink safirer. Sidstnævnte forklarer nærmere om disse sten, hvordan de vil blive poleret, vurderet, solgt og branded som grønlandske rubiner. Dette blev gjort for at sikre velinformeret deltagelse og give mulighed for at få afklaret spørgsmål og tvivl i løbet af workshoppe med selskabets repræsentanter og SIA-konsulenterne. Projektresumeet og baggrundsdokumentet er vedlagt som bilag.

13 Side Undersøgelsesområde og tidsmæssige grænser Undersøgelsen vil omfatte det område, der direkte vil blive påvirket af minedriften og tilhørende anlæg, og de byer og bygder, hvor de påvirkninger og fordele, som projektet direkte og indirekte skaber mht. beskæftigelse, forretningsmuligheder og udvikling.. Det primære område vil være Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og de omkringliggende områder. Det sekundære areal vil være Kommuneqarfik Sermersooq generelt, herunder Paamiut og andre byer, hvor arbejdstagere evt. kommer fra, og hvor der er stensamlere, smykkeproduktion eller turisme-aktiviteter, der potentielt kan drage fordel eller blive berørt af projektet. For baggrundsundersøgelsen vil informationerne blive bearbejdet og analyseret på tre niveauer: nationalt, kommunalt (Kommuneqarfik Sermersooq) og by/bygder (Nuuk, Qeqertarsuatsiaat). SIA en vil omfatte følgende trin i projektet: Anlægsfasen Driftsfasen Nedlukning 5 VIGTIGE SOCIALE EMNER, DER SKAL BEHANDLES IFT. PÅVIRKNINGERNE FRA PROJEKTET Som et resultat af scoping-undersøgelsen er der identificeret en række kritiske hovedproblemstillinger som: Beskæftigelse og udvikling af menneskelige ressourcer Potentielle konflikter med andre økonomiske aktiviteter Forretningsmuligheder og direkte fordele af projektet Ændringer i demografi, produktionssystemer og levebrød i Qeqertarsuatsiaat Påvirkninger/spin off-effekter på turisme, stensamlere og den lokale industri inden for ædelsten og ikke-ædelsten Oplæring og overførsel af teknologi (polering, gemmologi, overførsel af knowhow i forbindelse med ædelstensminedrift og forarbejdning) Sæsonbestemt arbejde i minen og på produktionsanlæg, samt optimale rotationsordninger Andre sociale forhold og centrale spørgsmål, som skal behandles under SIAprocessen, struktureret inden for følgende temaer, er: Potentielle ændringer inden for erhvervslivet/-strukturen Kultur- og naturværdier ift. naturressourcerne (fiskeri, fangst og turisme) Potentielle virkninger af projektet på de offentlige serviceydelser Potentielle sociale konflikter (konkurrence om jobbene, småskala minearbejdere, udsatte grupper, livsstil og kultur) Folkesundhed

14 Side 13 Den fremlagte liste over problemer / spørgsmål og de prioriteter, der er fastlagt, blev identificeret i løbet af scoping-undersøgelse og yderligere kommenteret og suppleret med input fra de berørte parter og myndigheder. Disse Terms of Reference i udkast er hovedsagelig baseret på resultatet af den indledende scoping-fase, suppleret med input fra og drøftelser med de teams, der er ansvarlige for VVM, logistik og udførelsesplan for projektet. 6 RELEVANTE INTERESSENTER FOR AAPPALUTTOQ-PROJEKTET For dette projekt ser listen over identificerede interessenter således ud (listen er yderligere opdateret under høringerne ifm. scoping-fasen): Tabel 3 Liste over interessenter for Aappaluttoq Projektet Dansk beskrivelse Grønlandske navne MYNDIGHEDER BMP Departementer i Grønlands Selvstyre: - Sundhed - Fiskeri, fangst og landbrug - Erhverv og Arbejdsmarked - Indenrigsanliggende, Natur og Miljø - Boliger, Infrastruktur og Trafik (Ejendoms og Beredskabsstyrelsen, Landsplanstyrelsen) - Finanser - Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling - Uddannelse og Forskning Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Naalakkersuisut - Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik (PN) - Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik (APNN) - Inuussutissarsiornermut Sulisoqarnermullu Naalakkersuisoqarfik (ISN) - Nunamut namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik (NNPAN) - Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik (IAAN) - Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik (AN) - Isumaginninnermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfik - Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakker suisoqarfik Sermersooq Kommune - Økonomi og erhverv - Anlæg og miljø - Udviklingsforvaltning - Velfærdsforvaltning - Infrastruktur og miljø - Administration Kommuneforening Kommuneqarfik Sermersooq - Aningaasaqarneq Inuussutissarsiornermullu Pisortaqarfik - Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik - Piorsaanermut Ingerlatsivik - Tungiuinermut Ingerlatsivik - Sanarfinermut Avatangiisinullu ingerlatsivik - Allattoqarfik KANUKOKA ARBEJDER- OG ARBEJDSGIVERORGANISATIONER Fagforening Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat SIK

15 Side 14 Grønlands Arbejdsgiverforening GA Grønlandsk Arbejdsgiverforening Sulisitsisut Nunaqavisissut Suliffiutillit Kattuffiat (NUSUKA) ORGANISATIONER INDEN FOR ERHVERV OG UDVIKLING Grønlands Turist- og Erhvervsråd Inussuk Sulisitsisut GTE Greenland Mining Service A/S Greenland Mining Service Lokale juvelerer og designere ORGANISATIONER FOR SMÅSKALA MINEARBEJDERE OG STENSAMLERE Grønlands Stenklub 16. august bevægelsen Småskala tilladelsesindehavere (enkeltpersoner) ORGANISATIONER INDEN FOR UDDANNELSE Råstofskolen Jern- og metalskolen (fra 11. jan. tilknyttet råstofskolen) Grønlands Universitet Sanaartornermik Ilinniarfik or Sanilin (Sisimiut) Ilimmarfik Grønlands Naturinstitut Pinngortitaleriffik Center for Arktisk Teknologi (DTU og Maniitsoq) LOKALSAMFUNDET I QEQERTARSUATSIAAT Kommunale myndigheder inkl. personale inden for områderne sundhed, børn, ældre og uddannelse Samfundet generelt Fiskere og fangere Stenslibere og -skærere og brugere af slibeværksted Lokale service- og vareudbydere

16 Side 15 7 SIA-METODE 7.1 Baggrundsundersøgelse Baggrundsundersøgelsen vil give oplysninger om demografiske, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk, og andre faktorer, der kan påvirke den måde, hvorpå de berørte samfund vil reagere på de forventede ændringer, som projektet vil medføre. Baggrundsundersøgelsen hjælper også til at forudsige, hvordan projektet vil blive påvirket af disse faktorer. Udviklingen af baggrundsundersøgelsen og identifikationen af virkningerne er sammenhængende og parallelle processer. Når de kritiske problemstillinger er blevet identificeret, vil det være muligt at planlægge detaljerede undersøgelser af specifikke grupper (fokusgrupper), der vil blive berørt af projektet. Baggrundsundersøgelsen vil blive baseret på en gennemgang af sekundære ressourcer og oplysninger indhentet gennem kvalitative, kvantitative og participatoriske metoder. 7.2 Dataindsamling og -research ud fra primære kilder Dataindsamling og -research ud fra primære kilder vil indeholde både kvalitative og kvantitative metoder. Kvalitative metoder har at gøre med folks opfattelser, hvordan de ser sig selv og verden omkring dem. For større grupper vil der blive benyttet gruppemøder og gruppeinterview. Fokusgruppemøder og gruppeinterview vil blive brugt til mindre grupper, der repræsenterer en større gruppe. Fokusgruppe-diskussioner vil blive brugt til at tilvejebringe oplysninger om centrale emner fra repræsentanter for interessenterne. Ifm. disse fokusgruppe-diskussioner vil der blive brugt interviewvejledning og participatoriske teknikker til indsamling af oplysninger, meninger og opfattelser. Individuelle interview med velinformerede centrale interessenter og informanter vil blive brugt til at indsamle oplysninger og få en bedre forståelse af komplekse problemstillinger og tidligere begivenheder. Oplysninger, der skal indsamles fra fokusgrupper vha. kvalitative metoder: Anvendelse af arealer og naturressourcer Levevilkår og kulturel forandring Folkesundhed og sårbare grupper Forretningsmuligheder Familiebudget og -forbrug / udgiftsmønstre

17 Side 16 De kvantitative metoder vil blive anvendt til at generere data, primært på husstandsniveau og for udvalgte indikatorer for arktiske levevilkår, når sådanne oplysninger ikke kan findes eller beregnes ud fra sekundære kilder eller skal opdateres. Eksisterende nyere omfattende forskningsstudier, som blandt andet SLiCA (Survey of Living Conditions in the Arctic) og Mobilitetsundersøgelsen i Grønland, 2010, vil blive brugt som primære referencer. Kvantitativ indsamling af data vil være kompatibel med sådanne undersøgelser. Behovet for specifikke kvantitative undersøgelser vil yderligere blive vurderet efter færdiggørelsen af første udkast af baggrundsundersøgelsen Strategisk konsekvensanalyse Synergier og konflikter med andre projekter i området vil blive vurderet: konkurrence om de menneskelige ressourcer, konkurrence om brug af eksisterende ydelser, adgang til naturressourcer og forretningsmuligheder. Synergier og konflikter med andre mineprojekter i Grønland, især med hensyn til uddannelse og udvikling af de menneskelige ressourcer, vil også indgå i analysen 7.3 Metoder til analyse af potentielle påvirkninger De potentielle positive og negative påvirkninger af projektets aktiviteter på de socioøkonomiske komponenter, både under anlægs- og driftsfasen, vil blive vurderet og deres omfang kvantificeres så vidt muligt ved hjælp af en Impact Matrix. Betydningen af de påvirkninger, der identificeres, vil blive vurderet ift. følgende faktorer: Sikkerhed mht. påvirkninger: Sandsynligheden for at de vil forekomme, graden af sandsynlighed for at de vil forekomme Udbredelsen af påvirkningerne: Geografisk udbredelse af påvirkningerne, regionale vindere og tabere? Varighed og hyppighed af påvirkningerne: Midlertidig forekomst af påvirkningerne (kortvarig eller permanent?), store udsving som kan splitte samfundet over tid (opsvings- og nedgangsperioder) Påvirkningstidspunktet: Påvirkningerne kan ses med det samme eller efter noget tid af samfundet Den offentlige bekymring og interesse vil også blive taget i betragtning ved vurderingen af påvirkningernes betydning. Afhjælpende foranstaltninger vil blive identificeret for alle de påvirkninger, der sandsynligvis vil forekomme, som er negative og af så stor betydning, at de kræver afhjælpning (medium og store (negative) påvirkninger), for at mindske eller fjerne sådanne påvirkninger.

18 Side 17 8 AFRAPPORTERINGSFORMAT FOR SIA-RAPPORTEN I henhold til BMP Guidelines skal den endelige SIA-rapport sendes til BMP på grønlandsk, engelsk og dansk. Indholdsfortegnelsen for SIA-rapporten for Aappaluttoq Projektet vil blive udarbejdet i henhold til BMP Guidelines, medmindre andet aftales mellem konsulenten og BMP: Tabel 4 Foreslået indholdsfortegnelse for SIA-rapporten, Aappaluttoq Projektet FORESLÅEDE AFSNIT KOMMENTARER 1. Forside 2. Sammenfatning 3. Definitioner og forkortelser 4. Introduktion 5. Politiske, juridiske og administrative rammer 6. Projektbeskrivelse 7. Metodik 8. Beskrivelse af de sociale Baggrundsforholdene vil blive analyseret på forhold i baggrundsituationen lokalsamfundsniveau for Grønland, Kommuneqarfik Sermersooq, Nuuk og Qeqertarsuatsiaat. Mht. Qeqertarsuatsiaat vil oplysninger på husstandsniveau, især levebrød og produktionssystemer, identitet og kulturelle aspekter og ernæring også 9. Interaktion med samfundet i efterforskningsfasen blive beskrevet. Beskrivelse af projektaktiviteter, interne forhold i lokalsamfundene, udviklingsinitiativer, beskæftigelse og erhvervsmuligheder for Qeqertarsuatsiaat i efterforskningsfasen. Erfaringer opnået. 10. Potentielle påvirkninger Identifikation og karakterisering af potentielle påvirkninger af projektet på socioøkonomiske komponenter under opførelse og drift. Foreslåede afhjælpende foranstaltninger ift. negative påvirkninger, som sandsynligvis vil forekomme, og som vurderes at være af betydning. 11. Analyse af alternativer Analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT) ift. alternativer for indkvartering og hvis projektet ikke bliver til noget. Analyse af turnusordninger. 12. Plan vedr. fordele og påvirkninger Baseret på konsekvensanalysen foreslås højniveau initiativer for at undgå eller afbøde negative virkninger, rekrutterings- og uddannelsesstrategi, udviklingsinitiativer for lokalsamfundet, der kan forbedre spin offeffekten og synergien med andre projekter og sektorer.

19 Side Moniterings- og Indikatorer og vurderingsprocedurer vurderingsplan 14. Aktiviteter for offentlig Beskrivelse af begivenheder med offentlig deltagelse deltagelse og af deltagerne 15. Bilag Skal defineres yderligere 9 SIA TIDSPLAN FOR INDRAGELSE AF INTERESSENTER UNDER SIA- PROCESSEN Nedenstående tidsplan er foreløbig og baseret på de foreliggende oplysninger. Tabel 5: Foreløbig tidsplan for SIA-processen Fase Aktiviteter Sted og dato Opdatere scoping-dokument (internt) November-februar 2011 Udarbejdelse af projektresumé og Oktober 2010 baggrundsdokumenter januar 2011 Oversættelse til dansk og grønlandsk Scoping Baseline Konsultationer og koordinering med BMP Konsultationer med interessenter i Nuuk og myndigheder i Kommuneqarfik Sermersooq Konsultation med lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat Konsultationer med 16. august bevægelsen, småskala minetilladelseshavere, Stenklubben (Nuuk) Udkast til ToR sendes til BMP Indledende indsamling og systematisering af data fra sekundære kilder (lokalsamfundsniveau) Systematisering og analyse af data vedr. levevilkår i Qeqertarsuatsiaat baseret på SLiCA-undersøgelsen (husstandsniveau) Interview med fokusgrupper i Qeqertarsuatsiaat Interview med nøgleinformanter og nøgleinteressenter i Nuuk (personligt, pr. telefon eller mail) Første udkast til baggrundsundersøgelsen Pr. telefon, 11. januar 2011 Møde i Nuuk 4. februar februar 2011 kl. 13, Hotel Hans Egede 8. februar Kl til 11. februar Første uge i marts 2011 Novemberdecember 2010 Januar 2011 Februar/marts 2011 Februar/marts 2011

20 Side 19 Konsekvensanalyse Plan vedr. fordele og påvirkninger Moniterings- og evalueringsplan Første udkast sendes til BMP Offentlig høring Skrivebordsarbejde, i dialog med nøgleinteressenter, ansvarlige for projektering, anlægsplan og analyse af miljøpåvirkninger. Skrivebordsarbejde baseret på input fra interessenter og i dialog med selskabet. Indledende runde med konsultationer med BMP og kommunale myndigheder Skrivebordsarbejde, hvor internationale standarder bruges som reference (internationalt afrapporteringsinitiativ, ICMM, Ethical Jewellery mv.) Upload af fuldstændigt SIAdokument og ikke-teknisk resumé på engelsk, dansk og grønlandsk på BMP og TNGs hjemmesider. Tilrettelæggelse af arrangementer for præsentation og diskussion af resultaterne af SIA i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat. Participatoriske arrangementer med myndigheder og fokusgrupper for at diskutere og forbedre planen vedr. påvirkninger og fordele, før der fortsættes med aftale vedr. påvirkninger og fordele Marts 2011 April 2011 April 2011 April 2011 Sidste uge i mai 2011 Forventes juniaugust ANBFALINGER 10.1 Anbefalinger mht. projektering Ud fra scoping-undersøgelsen og feedback fra interessenter anbefales TNG at vurdere følgende forslag: Overveje etableringen af et kontor i Qeqertarsuatsiaat, som kan håndtere forholdet til lokalsamfundet og lokale initiativer til udvikling af menneskelige ressourcer Der skal gøres en indsats for til enhver tid at have en regelmæssig, klar og formel kommunikation med lokalsamfundet og myndighederne i Qeqertarsuatsiaat vedr. projektets status og planlagte aktiviteter - med start så hurtigt som muligt og inden opstart af projektaktiviteter Det anbefales i høj grad, at opliste aktiviteterne, der skal udføres på området i løbet af foråret og sommeren, herunder information om omtrentlig placering og varighed, og at kommunikere dette til fiskere og fangere Overveje participatorisk udvikling og implementering af en klagemekanisme, primært for Qeqertarsuatsiaat

21 Side 20 Den korte minesæson er blevet taget op i Qeqertarsuatsiaat, da den sæson også er sæson for fiskeri, fangst mv., og da det forudses, at fastholdelsen af arbejdere ved minen (ikke oparbejdningsanlægget) kan komme til at udgøre en betydelig udfordring. Mulighederne for at reservere et antal stillinger ved minen til praktikpladser for studerende fra Råstofskolen bør undersøges Transport af mandskab fra og til Qeqertarsuatsiaat kan være en udfordring pga. vejr- og besejlingsforhold. Turnusordninger af længere varighed end en uge bør overvejes 10.2 Foreløbige anbefalinger mht. plan vedr. påvirkninger og fordele og andre implementeringsordninger Ud fra scoping-undersøgelsen og feedback fra interessenter anbefales det at vurdere følgende forslag: Det anbefales, at prioritere indbyggere i Qeqertarsuatsiaat mht. beskæftigelse og forretningsmuligheder Det er usandsynligt, at alle stillinger under opførelsen og driften kan besættes af arbejdere fra Qeqertarsuatsiaat. Rekrutteringsindsatsen bør også rettes mod Paamiut og Nuuk Lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat har tvivl og spørgsmål omkring bestemmelser vedr. minesektoren (stor- og småskala), procedurer for tilladelser, omfanget af efterforskningsrettigheder, vurdering af rubiner mv. Informationsmøder med BMP og information/forklaringer vedr. rubiner af en neutral tredjeperson, fortrinsvis grønlandsk geolog, er blevet foreslået af lokalsamfundet Oplæring i klassificering, skæring og slibning af ædel- og halv-ædelsten er blevet nævnt gentagne gange som en ønsket fordel for lokalsamfundet, både i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat. Erfaringer fra tidligere initiativer viser en betydelig positiv påvirkning og potentiale for gentagende og nye indkomstgenererende muligheder Strategisk alliance med Kommuneqarfik Sermersooq for støtte til sådanne oplæringskurser bør overvejes Strategisk alliance med Stenklubben bør overvejes mht. information, uddannelse og kapacitetsopbygning ift. gemmologi Mekanismer, som sikrer, at forretningsmuligheder er tilgængelige for mindre lokale forretninger

22 Side REFERENCER A procedure for evaluating environmental impact. Leopold, L. B., Clarke, F. E., Hanshaw, B. B. and Balsley, J. R. (1971) Geological Survey Circular 645, Government Printing Office, Washington, D.C. 13 pp. Addressing the Social Dimension of Private Projects Good practice Note, International Finance Corporation (IFC), December PN.pdf SIA Guidelines for Mining Projects, BMP Greenland, November Socio-Economic Impact Assessment Guidelines, Mackenzie Valley International Principles for Social Impact Assessment. IAIA Special Publication Series No. 2. May Survey of Living Conditions in the Artic (SLiCA): Inuit, Saami and the Indigenous Peoples of Chukotka. ICMM International Council on Mining and Metals Good Practice Guidance for Mining Mobilitet i Grønland, Mobilitetsstyregruppen, Nuuk, January 2010 Logistic and Execution Plan REP=== Aappaluttoq Ruby Project. February 2011 Exploitation in Greenland. Bureau of Mineral and Petroleum, March Online: (minerals) Social Analysis Guidelines in Natural Resource Management. The World Bank. - Online: Principles and guidelines for social impact assessment in the USA. The Interorganizational Committee on Principles and Guidelines for Social Impact Assessment, Online: n.pdf Yderligere relevant litteratur er beskrevet i følgende udgivelse: Projektresumé og Introduktion til rubiner og pink safirer produceret af TNG, Januar 2011.