(i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr. SIA af November 2009)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr. SIA af November 2009)"

Transkript

1 Terms of Reference for Vurdering af den Samfundsmæsige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq rubinmine-projektet for True North Gems Inc. (i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr. SIA af November 2009) Marts 2011

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INTRODUKTION Formålet med en SIA 4 2 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER Den politiske situation i Grønland Lovgivning i Grønland Internationale arbejdsorganisationskonventioner 5 3 KORT BESKRIVELSE AF AAPPALUTTOQ RUBIN-PROJEKTET Infrastruktur og mineaktiviteter i Aappaluttoq Projektaktiviteter i Nuuk Forventet arbejdsstyrke og arbejdsforhold Anlægsfasen Driftsfasen *Projektudviklingsplan 9 4 SIA-PROCESSEN Team Tilgang til SIA Tilgang til scoping-fasen Undersøgelsesområde og tidsmæssige grænser 12 5 VIGTIGE SOCIALE EMNER, DER SKAL BEHANDLES IFT. PÅVIRKNINGERNE FRA PROJEKTET 12 6 RELEVANTE INTERESSENTER FOR AAPPALUTTOQ-PROJEKTET 13 7 SIA-METODE Baggrundsundersøgelse Dataindsamling og -research ud fra primære kilder Strategisk konsekvensanalyse Metoder til analyse af potentielle påvirkninger 16

3 Side 2 8 AFRAPPORTERINGSFORMAT FOR SIA-RAPPORTEN 17 9 SIA TIDSPLAN FOR INDRAGELSE AF INTERESSENTER UNDER SIA- PROCESSEN ANBFALINGER Anbefalinger mht. projektering Foreløbige anbefalinger mht. plan vedr. påvirkninger og fordele og andre implementeringsordninger REFERENCER 21

4 Side 3 1 INTRODUKTION Dette dokument, Terms of Reference, for Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq Projektet er et resultat af scoping-fasen i den SIA, som True North Gems Inc. (TNG) vil gennemføre i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgning om udnyttelsestilladelse af Aappaluttoq Projektet i området 30 km sydvest for Qeqertarsuatsiaat i Vest Grønland. Terms of Reference er et dokument, der angiver rammerne for de videre undersøgelser og vurderinger. Projektet omfatter opførelsen af en åben mine, et mindre oparbejdningsanlæg og tilhørende infrastruktur såsom minelejr, værksteder, en mindre helikopterplatform, interne veje og anløbsbroer til pramme. Projektet er forholdsvist lille, med en forventet begrænset miljømæssig påvirkning. TNG har udført efterforskning og forsøg med oparbejdning i Aappaluttoq og Qeqertarsuatsiaat siden I perioden har det lokale samfund i Qeqertarsuatsiaat og serviceudbydere fra Nuuk blevet konsulteret i forhold til midlertidig beskæftigelse, transport- og indkvarteringsydelser, levering af minedriftog ikke-minedrift ydelser og varer mv. TNG leverede også udstyr til et slibeværksted i Qeqertarsuatsiaat, som kommunen skal drive, og sørgede for oplæring i brugen af udstyret, slibning, facettering og juvelarbejde. Af sikkerhedsmæssige grunde har de lokale borgere nogle restriktioner i adgangen til specifikke områder under efterforskningsaktiviteterne. Et foreløbigt screening-dokument blev præsenteret for og godkendt af myndighederne i juli Screening-proceduren er efterfølgende blevet fjernet fra Råstofdirektoratet s vejledning den nyeste version fra november 2009 (SIA Guidelines), og screening-dokumentet blev opdateret til et scoping-dokument til intern brug og som reference for scoping-processen. De vigtigste resultater fra scoping-dokumentet blev præsenteret for og drøftet med myndighederne, herunder Råstofdirektoratet og andre interessenter, på workshoppe i Nuuk d. 6. og i Qeqertarsuatsiaat d. 7. februar. Formålet var at få verificeret listen med nøgleinteressenter, rammerne for projektet, grundlæggende forudsætninger og de vigtigste problemstillinger og spørgsmål, som SIA en for projektet skal behandle, som det foreligger i februar De kommentarer og input, der blev modtaget fra interessenterne på workshoppen og andre møder, vil blive indarbejdet i disse Terms of Reference som bilag. Grundlaget for disse Terms of Reference er aktuel tilgængelig information fra følgende dokumenter: Projektresumé for Aappaluttoq Projektet, Forventet aktivitetsplan, som den foreligger i februar 2011, Logistics and Execution Plan REP0002, af MT Højgaard og EBA.

5 Side 4 Grontmij Carl Bro A/S er af TNG blevet bedt om at gennemføre SIA en. En del øvrige studier og vurderinger, såsom Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM), lønsomhedsstudier mv., bliver gennemført i løbet af 2010 og 2011, således at projekteringen kan færdiggøres og ansøgning til de nødvendige tilladelser og licenser kan forberedes. SIA en vil blive gennemført i henhold til vejledning for SIA fra BMP af november I denne rapport vil dette dokument blive omtalt som BMP Guidelines. 1.1 Formålet med en SIA Det overordnede formål med en SIA er, at identificere og analysere de potentielle påvirkninger, som en påtænkt minedrift kan medføre, og at anbefale tiltag, identificere bæredygtige udviklingsmuligheder såvel som at mindske de negative påvirkninger. I henhold til BMP Guidelines er formålet med en SIA at: Engagere alle relevante interessenter i konsultationer og offentlige høringer Tilvejebringe en detaljeret beskrivelse og analyse af de sociale baggrundsforhold før projektet som udgangspunkt for udvikling, afhjælpende tiltag og fremtidig monitering Tilvejebringe en vurdering baseret på indsamlede baggrund data til identificering af både positive og negative sociale påvirkninger lokalt såvel som nationalt Optimere positive påvirkninger og begrænse negative påvirkninger fra mineaktiviteterne under hele projektforløbet Udarbejde en plan for fordele og påvirkninger (Benefit and Impact Plan (BIP)) for implementeringen af aftale om påvirkninger og fordele (Impact Benefit Agreement (IBA)) 2 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER 2.1 Den politiske situation i Grønland Grønland har haft hjemmestyre siden Den 21. juni 2009 blev landets nye status, som selvstyre under det danske kongerige, indført efter folkeafstemning i november Grønlandsk er nu det eneste officielle sprog i Grønland. Under Grønlands Selvstyre vil Grønland være underlagt international lovgivning og kan indgå aftaler og etablere bilaterale og multilaterale forbindelser med andre stater. Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Dette medlemskab med andre nordiske lande og selvstyrende områder letter det parlamentariske samarbejde blandt medlemmerne, især mht. natur- og miljøspørgsmål. Den nuværende Miljøhandlingsplan, fokuserer på klimaændringer, anvendelse og udledning af farlige kemikalier, beskyttelse af marine økosystemer og beskyttelse og anvendelse af biologisk mangfoldighed. Grønland har også siden 1996 været medlem af Arktisk Råd og Inuit Circumpolar Council, ICC.

6 Side Lovgivning i Grønland Den vigtigste lovgivning for dette projekt vil være lov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven), som trådte i kraft den 1. januar Anden relevant grønlandsk lovgivning for gennemførelse af SIA en, vil være: Forhold vedr. beskæftigelse (lov nr af 26. oktober 2005 om arbejde og arbejdsmiljø i Grønland) Indvandring (forordning nr. 150 af februar (dansk forordning)) Den grønlandske arbejdsmiljølov, lov nr af 26. oktober 2005 Sikkerhed til søs - Lov nr. 882 af august 2008, som regulerer implementeringen, under grønlandsk lovgivning, af den internationale konvention om sikkerhed til søs (SOLAS 1974), den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, og det ændrede protokol (MARPOL), 1978 De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer 2.3 Internationale arbejdsorganisations konventioner Følgende internationale arbejdsorganisations konventioner vil være af relevans for dette projekt: International Arbejdsorganisation (ILO) Konvention nr. 155 og 176 om arbejdsmiljø og sundhed i miner. ILO-Konvention nr. 87 og 98 om retten til at organisere sig og kollektive overenskomstforhandlinger. ILO-Konvention nr. 45, 100 og 105 om forskelsbehandling og lige løn. ILO-Konvention nr. 169, der stille krav om forudgående høring med indfødte eller etniske grupper, når man ønsker at gennemføre aktiviteter eller projekter i områderne. 3 KORT BESKRIVELSE AF AAPPALUTTOQ RUBIN-PROJEKTET Aappaluttoq Projektet vil bestå af minedrift og oparbejdning af rubinmalm til rubinkoncentrat i minen ved Aappaluttoq og oparbejdning, sortering og rensning af rubinkoncentrat til ubearbejdede kategoriserede rubiner og pink safirer i Nuuk. Aktiviteterne og de planlagte faciliteter og oparbejdning beskrives efterfølgende.

7 Side 6 Mineaktiviteter og oparbejdning af rubiner og pink safirer i Aappaluttoq 3.1 Infrastruktur og mineaktiviteter i Aappaluttoq Minen vil bestå af: Et mindre, åbent brud, hvorfra bjergarten med rubiner og pink safirer udvindes Et oparbejdningsanlæg, hvor rubiner og pink safirer adskilles fra bjergarten Infrastruktur i form af minelejr, værksted, sprængstofopbevaring, veje, anløbsbro til pram og elkraftværk To anløbsbroer til pramme vil blive opført: en ydre ladeplads, der vil kunne håndtere større fartøjer, og en indre ladeplads tæt på minelejren, som kun vil være tilgængelig for mindre fartøjer. Forsyninger og materiel vil blive leveret fra Nuuk til enten Qeqertarsuatsiaat eller til den ydre ladeplads, før det overføres til en mindre båd og leveres til den indre ladeplads. Anlæg af veje holdes nede på et minimum, og vejene vil i starten kun gå fra den indre ladeplads til minelejren og forbinde minelejren med oparbejdningsanlægget og bruddet. Senere i projektet kan en vej blive anlagt for at forbinde den indre ladeplads med den ydre.

8 Side 7 Beboelsesområde Indre havn Vej Fremtidig vej Sprængstofopbevaring Ydre havn Vej Forventet brud Jordvold Oparbejdningsanlæg De ansatte vil normalt rejse fra Nuuk og Qeqertarsuatsiaat med båd. Nogle ansatte og forsyninger vil blive transporteret til og fra Nuuk med helikopter. TNG har til hensigt at begynde byggeriet i 2012 og begynde udvindingen i slutningen af 2012 eller Minen vil med tiden blive udvidet til at være 200 meter lang, 100 meter bred og 70 meter dyb. Minearbejdet vil for det meste ske med lavintensitet sprængningsteknikker, som er almindelige inden for diamantmineindustrien. Det meste af dette materiale vil ikke indeholde rubiner eller pink safirer, men er gråbjerg (bjergart uden rubiner), som skal fjernes for at få adgang til den del af bjergarten, der indeholder rubinerne og de pink safirer. Vandniveauet i søen vil blive sænket med mindst 10 meter for at få adgang til rubinbjergarten. For at minimere den miljømæssige påvirkning placeres gråbjerget i en sø ved siden af minen. Denne sø er blevet undersøgt af TNGs miljøkonsulenter, Rambøll A/S, som ikke har fundet hverken fisk eller andet lignende liv i søen. Når minearbejdet er færdigt, vil søens vandniveau få lov til at stige op til sit naturlige niveau. Minen vil, som en udvidelse af søen, blive fyldt med vand. Bygninger og procesfaciliteter vil blive fjernet, og der vil være meget få tegn på mineaktiviteterne tilbage. Et oparbejdningsanlæg (svarende til det der tidligere blev brugt i Qeqertarsuatsiaat) vil blive opført nær mineområdet. I anlægget bliver rubin- og pink safir-materialet knust, vasket, screenet og koncentreret. Dette sker uden brug af kemikalier. Vand fra minen og oparbejdningsanlægget vil blive overvåget tæt og behandlet hvis nødvendigt. Beskyttelse af miljøet vil få prioritet i designet af faciliteter, som f.eks. ved opbevaringen af brændstof. Koncentratet fra oparbejdningsanlægget i Aappaluttoq vil bestå af ca. 35 % bjergart og vil blive transporteret til TNGs sikrede facilitet i Nuuk i aflåste containere.

9 Side Projektaktiviteter i Nuuk På TNGs sikrede lokalitet i Nuuk vil det ubearbejdede koncentrat undergå en indledende sortering. Koncentratet vil derefter blive sendt til et uafhængigt laboratorie (sandsynligvis i Nuuk) for rensning, der fjerner det sidste af bjergarten. Det rensede ubearbejdede koncentrat vil derefter blive leveret tilbage til TNGs lokalitet. Den endelige placering af sorteringsanlægget er ikke endeligt besluttet, men vil blive valgt blandt de mulige områder, som kommunen har godkendt til erhvervsmæssige aktiviteter. Det rensede ubearbejdede koncentrat vil blive sorteret i kategorier efter størrelse, farve (pink til rød) og efter klarhed (ædelsten til ikke-ædelsten) i overensstemmelse med et standardkriterium, der gør, at sorteringen kan blive udført konsekvent over tid. Sorteringen vil blive udført af TNGs ansatte, og sorteringen sker både manuelt og ved brug af automatiseret udstyr og er underlagt verifikation af en repræsentant for de grønlandske myndigheder. Det sorterede og kategoriserede ubearbejdede koncentrat vil derefter blive opdelt i varepartier af passende størrelse, tildelt et identifikationsnummer og registreret i det computerstyrede registreringssystem. TNG vil give repræsentanter fra de grønlandske myndigheder adgang til registreringssystemet med henblik på revision. TNG vil både sælge ubearbejdede og slebne rubiner og pink safirer, hvor størstedelen af salget forventes at være små (under 6 mm) ubearbejdede sten. Salgsinformation vil blive indført i registreringssystemet og vil blive brugt til at fastlægge den selskabsskat, som TNG skal betale. TNG vil sælge ubearbejdede rubiner til virksomheder med eksisterende slibningsfaciliteter og salgsnetværk. TNG vil også sælge slebne rubiner til specifikke kunder, og informationen om slibningsprocessen og salgsinformation vil blive indført i registreringssystemet. Sorterings-, kategoriserings- og salgsinformationen vil være tilgængelig for myndighedernes revision for at sikre, at priserne er rimelige og retfærdige. Registreringssystemet vil udgøre grundlaget for udstedelsen af eksporttilladelser for de grønlandske rubiner. 3.3 Forventet arbejdsstyrke og arbejdsforhold Anlægsfasen Under anlægsfasen forventer TNG at gøre brug af en hovedentreprenør, som f.eks. MT Højgaard, til at koordinere lokale entreprenører. Anlægsperioden forventes at vare ca. 6 måneder, med start i maj TNG forventer, at ca. 40 personer vil blive ansat til anlæg af veje, opførelse af faciliteter, montage af oparbejdningsanlægget og forberedelse af selve mineområdet. 75 % af arbejderne forventes at være lokale, 25 % danske eller udlændinge. Arbejdsdagene planlægges at være på 12 timer pr. dag, 7 dage om ugen, med turnusordning, 2:1 uge for lokale, 4:2 for arbejdere, der ikke bor i Grønland. Arbejdere fra Qeqertarsuatsiaat vil have førsteprioritet mht. beskæftigelse, så længe de har kvalifikationerne til det.

10 Side Driftsfasen Under driften skønner TNG det nødvendigt med en sæsonbestemt arbejdsstyrke på 2 skift med ca. 25 personer hver ved Aappaluttoq og 8 i Nuuk. Efter en periode med oplæring forventer TNG, at alle positioner kan besættes af lokale med få undtagelser. For driften i Aappaluttoq er en rotation på én uge på stedet og en uge fri (7 vagter på 12 timer hver) blevet drøftet. Den optimale rotationsordning vil blive drøftet og aftalt under SIA-processen, for at maksimere antallet af lokale arbejdere. De fleste af jobbene ved minen vil være sæsonbestemt, og længden af driftssæsonen vil afhænge af faktorer som vejret og rubin-produktionen. Personalet vil arbejde inden for forskellige områder af driften, således at for eksempel vejvedligeholdelse kan udføres i perioder, hvor mandskab og udstyr er tilgængelige fra processen eller minedriften. 3.4 Projektudviklingsplan Tabel 1: Forventet projektudviklingsplan Startdato Punkt Varighed 1 Maj 2011 Aflevering af SIA, VVM og mineplan 6 måneder 2 Juni 2011 Offentlig høringsperiode 1-2 måneder 3 Okt 2011 Grønlands Selvstyre tildeler - udnyttelsesstilladelse 4 Okt 2011 Markedsføring og salg af Igangværende eksisterende sten 5 Nov 2011 Udarbejdelse af aftale om 2 måneder påvirkninger og fordele 6 Nov 2011 Detailprojektering starter 3 måneder 7 Nov 2011 Opførelse af oparbejdningsfacilitet i 3 måneder Nuuk 8 Maj 2012 Anskaffelse af mine- og 6 måneder oparbejdningsudstyr, ansættelse af personale 9 Juli 2012 Start på opførelse, veje, jordarbejde, 3 måneder lejr og havn 10 September 2012 Opstart af oparbejdningsanlæg 1 måned 11 Oktober 2012 Vinterlukning 9 måneder 12 Maj 2013 Sommermobilisering, gen-forsyning 1 måned og opstart af udstyr 13 Juni 2013 Opstart af produktion 10 år 4 SIA-PROCESSEN 4.1 Team TNG har bedt Grontmij Carl Bro om at udarbejde SIA en for projektet.

11 Side 10 SIA-teamet vil bestå af eksperter med kendskab til SIA er fra minedrift, med indgående kendskab til Grønland (sprog og kultur), minedrift, kommunikation og facilitering af processer. Grontmij l Carl Bro vil fungere som en uafhængig konsulent og gennemføre SIA en og facilitere interessentdeltagelsen (herunder den offentlige deltagelse) i SIA-processen. Eksterne internationale og lokale eksperter vil blive inddraget til analyse af særligt vigtige emner og problemstillinger. Tabel 2: SIA-team Navn Ana Gabriela Factor Tanja Nielsen Rikke Carlsen Heidi Hjorth Anders Jelstrup Rolle Team Leader, SIA/EIA-mineekspert. Hovedansvar: Scoping-fase, udvikling af metodik, analyse af påvirkninger og udarbejdelse af SIA-rapport. Arktisk mine og SIA/VVM-ekspert. Hovedansvar: Baggrunds- og feltundersøgelser, kommunikation med interessenter. Input til konsekvensanalysen og plan vedr. påvirkninger og fordele. SIA-ekspert. Hovedansvar: Koordinering med teknisk og konstruktionsteam, Kommunikation og presse. Kvalitetssikring af SIA-dokumenter og hovedrapport. SIA-ekspert, med speciale i Corporate Social Responsibility og bæredygtig rapportering. Hovedansvar: Plan vedr. påvirkninger og fordele, monitering og vurderingsplaner. Kommunikationsekspert. Tekniske oversættelser til dansk. Udarbejdelse af ikketekniske dokumenter og kommunikationsmateriale. 4.2 Tilgang til SIA BMPs SIA Guidelines fra november 2009 er vores udgangspunkt for at fastsætte et minimum niveau af oplysninger, indhold og generel struktur for SIA en. Under planlægningen og udviklingen af SIA-processen vil andre referencer blive brugt indenfor SIA for mineindustrien (International Council on Minerals and Metals, International Reporting Initiative for Extractive Industries) såvel som viden og erfaring opnået i Grønland til evaluering og vurdering af de sociale forhold og påvirkninger. SIA en vil blive baseret på en participatorisk tilgang, der involverer interessenter så meget og effektivt som muligt i alle faser af SIA-processen. En høj grad af kommunikation vil blive tilskyndet og implementeret i løbet af hele processen.

12 Side 11 På grundlag af erfaringerne i scoping-fasen vil personlige konsultationer med nogle af de ikke-statslige interessenter integrere aspekter mht. scoping, baseline og påvirkninger. Disse kan undersøges nærmere via mail eller telefon efter behov. Udvælgelsen af socio-økonomiske parametre for baggrundsundersøgelsen vil blive baseret på de særlige kendetegn, der er ved arktiske levevilkår, og de offentlige betænkeligheder identificeret under scoping-konsultationerne. Rådata fra primære kilder indsamlet i Qeqertarsuatsiaat under undersøgelsen af levevilkår i de arktiske egne før opstarten af efterforskningsaktiviteter i 2004 vil blive behandlet og analyseret for at bedre at forstå levevilkårene og kulturelle aspekter i baggrundssituationen Tilgang til scoping-fasen Det første skridt var, at udvikle en tjekliste med relevante spørgsmål, der skal behandles i SIA en. Denne liste var baseret på en række dokumenter såsom BMP Guidelines, Socio-Economic Impact Assessment Guideline (Mackenzie Valley) and Addressing the Social Dimensions of Private Sector Projects (International Finance Corporation - World Bank Group). Desuden blev grønlandske forskningsdokumenter og -undersøgelser, som f.eks. SLiCA (Survey of Living Conditions in the Arctic), anvendt. Det næste skridt var, at præsentere denne liste og de foreløbige resultater for myndighederne og udvalgte interessenter på en workshop, som blev afholdt den 6. februar 2011 i Nuuk. På workshoppen blev de foreløbige resultater og spørgsmål drøftet i grupper. Alle interessenter blev opfordret til at fremsende yderligere bemærkninger. Ved konsultationerne, der startede i Qeqertarsuatsiaat ( februar), blev projektet præsenteret, efterfulgt af en åben diskussion og spørgsmålsvar-session. De største betænkeligheder fra lokale beboere og myndigheders side blev identificeret og systematiseret ud fra de spørgsmål og emner, der blev rejst under det offentlige møde og fokusgruppe-konsultationerne. Invitationer til alle interessenter blev udsendt sammen med et ikke-teknisk projektresumé samt et baggrundsdokument om rubiner og pink safirer. Sidstnævnte forklarer nærmere om disse sten, hvordan de vil blive poleret, vurderet, solgt og branded som grønlandske rubiner. Dette blev gjort for at sikre velinformeret deltagelse og give mulighed for at få afklaret spørgsmål og tvivl i løbet af workshoppe med selskabets repræsentanter og SIA-konsulenterne. Projektresumeet og baggrundsdokumentet er vedlagt som bilag.

13 Side Undersøgelsesområde og tidsmæssige grænser Undersøgelsen vil omfatte det område, der direkte vil blive påvirket af minedriften og tilhørende anlæg, og de byer og bygder, hvor de påvirkninger og fordele, som projektet direkte og indirekte skaber mht. beskæftigelse, forretningsmuligheder og udvikling.. Det primære område vil være Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og de omkringliggende områder. Det sekundære areal vil være Kommuneqarfik Sermersooq generelt, herunder Paamiut og andre byer, hvor arbejdstagere evt. kommer fra, og hvor der er stensamlere, smykkeproduktion eller turisme-aktiviteter, der potentielt kan drage fordel eller blive berørt af projektet. For baggrundsundersøgelsen vil informationerne blive bearbejdet og analyseret på tre niveauer: nationalt, kommunalt (Kommuneqarfik Sermersooq) og by/bygder (Nuuk, Qeqertarsuatsiaat). SIA en vil omfatte følgende trin i projektet: Anlægsfasen Driftsfasen Nedlukning 5 VIGTIGE SOCIALE EMNER, DER SKAL BEHANDLES IFT. PÅVIRKNINGERNE FRA PROJEKTET Som et resultat af scoping-undersøgelsen er der identificeret en række kritiske hovedproblemstillinger som: Beskæftigelse og udvikling af menneskelige ressourcer Potentielle konflikter med andre økonomiske aktiviteter Forretningsmuligheder og direkte fordele af projektet Ændringer i demografi, produktionssystemer og levebrød i Qeqertarsuatsiaat Påvirkninger/spin off-effekter på turisme, stensamlere og den lokale industri inden for ædelsten og ikke-ædelsten Oplæring og overførsel af teknologi (polering, gemmologi, overførsel af knowhow i forbindelse med ædelstensminedrift og forarbejdning) Sæsonbestemt arbejde i minen og på produktionsanlæg, samt optimale rotationsordninger Andre sociale forhold og centrale spørgsmål, som skal behandles under SIAprocessen, struktureret inden for følgende temaer, er: Potentielle ændringer inden for erhvervslivet/-strukturen Kultur- og naturværdier ift. naturressourcerne (fiskeri, fangst og turisme) Potentielle virkninger af projektet på de offentlige serviceydelser Potentielle sociale konflikter (konkurrence om jobbene, småskala minearbejdere, udsatte grupper, livsstil og kultur) Folkesundhed

14 Side 13 Den fremlagte liste over problemer / spørgsmål og de prioriteter, der er fastlagt, blev identificeret i løbet af scoping-undersøgelse og yderligere kommenteret og suppleret med input fra de berørte parter og myndigheder. Disse Terms of Reference i udkast er hovedsagelig baseret på resultatet af den indledende scoping-fase, suppleret med input fra og drøftelser med de teams, der er ansvarlige for VVM, logistik og udførelsesplan for projektet. 6 RELEVANTE INTERESSENTER FOR AAPPALUTTOQ-PROJEKTET For dette projekt ser listen over identificerede interessenter således ud (listen er yderligere opdateret under høringerne ifm. scoping-fasen): Tabel 3 Liste over interessenter for Aappaluttoq Projektet Dansk beskrivelse Grønlandske navne MYNDIGHEDER BMP Departementer i Grønlands Selvstyre: - Sundhed - Fiskeri, fangst og landbrug - Erhverv og Arbejdsmarked - Indenrigsanliggende, Natur og Miljø - Boliger, Infrastruktur og Trafik (Ejendoms og Beredskabsstyrelsen, Landsplanstyrelsen) - Finanser - Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling - Uddannelse og Forskning Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Naalakkersuisut - Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik (PN) - Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik (APNN) - Inuussutissarsiornermut Sulisoqarnermullu Naalakkersuisoqarfik (ISN) - Nunamut namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik (NNPAN) - Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik (IAAN) - Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik (AN) - Isumaginninnermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfik - Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakker suisoqarfik Sermersooq Kommune - Økonomi og erhverv - Anlæg og miljø - Udviklingsforvaltning - Velfærdsforvaltning - Infrastruktur og miljø - Administration Kommuneforening Kommuneqarfik Sermersooq - Aningaasaqarneq Inuussutissarsiornermullu Pisortaqarfik - Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik - Piorsaanermut Ingerlatsivik - Tungiuinermut Ingerlatsivik - Sanarfinermut Avatangiisinullu ingerlatsivik - Allattoqarfik KANUKOKA ARBEJDER- OG ARBEJDSGIVERORGANISATIONER Fagforening Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat SIK

15 Side 14 Grønlands Arbejdsgiverforening GA Grønlandsk Arbejdsgiverforening Sulisitsisut Nunaqavisissut Suliffiutillit Kattuffiat (NUSUKA) ORGANISATIONER INDEN FOR ERHVERV OG UDVIKLING Grønlands Turist- og Erhvervsråd Inussuk Sulisitsisut GTE Greenland Mining Service A/S Greenland Mining Service Lokale juvelerer og designere ORGANISATIONER FOR SMÅSKALA MINEARBEJDERE OG STENSAMLERE Grønlands Stenklub 16. august bevægelsen Småskala tilladelsesindehavere (enkeltpersoner) ORGANISATIONER INDEN FOR UDDANNELSE Råstofskolen Jern- og metalskolen (fra 11. jan. tilknyttet råstofskolen) Grønlands Universitet Sanaartornermik Ilinniarfik or Sanilin (Sisimiut) Ilimmarfik Grønlands Naturinstitut Pinngortitaleriffik Center for Arktisk Teknologi (DTU og Maniitsoq) LOKALSAMFUNDET I QEQERTARSUATSIAAT Kommunale myndigheder inkl. personale inden for områderne sundhed, børn, ældre og uddannelse Samfundet generelt Fiskere og fangere Stenslibere og -skærere og brugere af slibeværksted Lokale service- og vareudbydere

16 Side 15 7 SIA-METODE 7.1 Baggrundsundersøgelse Baggrundsundersøgelsen vil give oplysninger om demografiske, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk, og andre faktorer, der kan påvirke den måde, hvorpå de berørte samfund vil reagere på de forventede ændringer, som projektet vil medføre. Baggrundsundersøgelsen hjælper også til at forudsige, hvordan projektet vil blive påvirket af disse faktorer. Udviklingen af baggrundsundersøgelsen og identifikationen af virkningerne er sammenhængende og parallelle processer. Når de kritiske problemstillinger er blevet identificeret, vil det være muligt at planlægge detaljerede undersøgelser af specifikke grupper (fokusgrupper), der vil blive berørt af projektet. Baggrundsundersøgelsen vil blive baseret på en gennemgang af sekundære ressourcer og oplysninger indhentet gennem kvalitative, kvantitative og participatoriske metoder. 7.2 Dataindsamling og -research ud fra primære kilder Dataindsamling og -research ud fra primære kilder vil indeholde både kvalitative og kvantitative metoder. Kvalitative metoder har at gøre med folks opfattelser, hvordan de ser sig selv og verden omkring dem. For større grupper vil der blive benyttet gruppemøder og gruppeinterview. Fokusgruppemøder og gruppeinterview vil blive brugt til mindre grupper, der repræsenterer en større gruppe. Fokusgruppe-diskussioner vil blive brugt til at tilvejebringe oplysninger om centrale emner fra repræsentanter for interessenterne. Ifm. disse fokusgruppe-diskussioner vil der blive brugt interviewvejledning og participatoriske teknikker til indsamling af oplysninger, meninger og opfattelser. Individuelle interview med velinformerede centrale interessenter og informanter vil blive brugt til at indsamle oplysninger og få en bedre forståelse af komplekse problemstillinger og tidligere begivenheder. Oplysninger, der skal indsamles fra fokusgrupper vha. kvalitative metoder: Anvendelse af arealer og naturressourcer Levevilkår og kulturel forandring Folkesundhed og sårbare grupper Forretningsmuligheder Familiebudget og -forbrug / udgiftsmønstre

17 Side 16 De kvantitative metoder vil blive anvendt til at generere data, primært på husstandsniveau og for udvalgte indikatorer for arktiske levevilkår, når sådanne oplysninger ikke kan findes eller beregnes ud fra sekundære kilder eller skal opdateres. Eksisterende nyere omfattende forskningsstudier, som blandt andet SLiCA (Survey of Living Conditions in the Arctic) og Mobilitetsundersøgelsen i Grønland, 2010, vil blive brugt som primære referencer. Kvantitativ indsamling af data vil være kompatibel med sådanne undersøgelser. Behovet for specifikke kvantitative undersøgelser vil yderligere blive vurderet efter færdiggørelsen af første udkast af baggrundsundersøgelsen Strategisk konsekvensanalyse Synergier og konflikter med andre projekter i området vil blive vurderet: konkurrence om de menneskelige ressourcer, konkurrence om brug af eksisterende ydelser, adgang til naturressourcer og forretningsmuligheder. Synergier og konflikter med andre mineprojekter i Grønland, især med hensyn til uddannelse og udvikling af de menneskelige ressourcer, vil også indgå i analysen 7.3 Metoder til analyse af potentielle påvirkninger De potentielle positive og negative påvirkninger af projektets aktiviteter på de socioøkonomiske komponenter, både under anlægs- og driftsfasen, vil blive vurderet og deres omfang kvantificeres så vidt muligt ved hjælp af en Impact Matrix. Betydningen af de påvirkninger, der identificeres, vil blive vurderet ift. følgende faktorer: Sikkerhed mht. påvirkninger: Sandsynligheden for at de vil forekomme, graden af sandsynlighed for at de vil forekomme Udbredelsen af påvirkningerne: Geografisk udbredelse af påvirkningerne, regionale vindere og tabere? Varighed og hyppighed af påvirkningerne: Midlertidig forekomst af påvirkningerne (kortvarig eller permanent?), store udsving som kan splitte samfundet over tid (opsvings- og nedgangsperioder) Påvirkningstidspunktet: Påvirkningerne kan ses med det samme eller efter noget tid af samfundet Den offentlige bekymring og interesse vil også blive taget i betragtning ved vurderingen af påvirkningernes betydning. Afhjælpende foranstaltninger vil blive identificeret for alle de påvirkninger, der sandsynligvis vil forekomme, som er negative og af så stor betydning, at de kræver afhjælpning (medium og store (negative) påvirkninger), for at mindske eller fjerne sådanne påvirkninger.

18 Side 17 8 AFRAPPORTERINGSFORMAT FOR SIA-RAPPORTEN I henhold til BMP Guidelines skal den endelige SIA-rapport sendes til BMP på grønlandsk, engelsk og dansk. Indholdsfortegnelsen for SIA-rapporten for Aappaluttoq Projektet vil blive udarbejdet i henhold til BMP Guidelines, medmindre andet aftales mellem konsulenten og BMP: Tabel 4 Foreslået indholdsfortegnelse for SIA-rapporten, Aappaluttoq Projektet FORESLÅEDE AFSNIT KOMMENTARER 1. Forside 2. Sammenfatning 3. Definitioner og forkortelser 4. Introduktion 5. Politiske, juridiske og administrative rammer 6. Projektbeskrivelse 7. Metodik 8. Beskrivelse af de sociale Baggrundsforholdene vil blive analyseret på forhold i baggrundsituationen lokalsamfundsniveau for Grønland, Kommuneqarfik Sermersooq, Nuuk og Qeqertarsuatsiaat. Mht. Qeqertarsuatsiaat vil oplysninger på husstandsniveau, især levebrød og produktionssystemer, identitet og kulturelle aspekter og ernæring også 9. Interaktion med samfundet i efterforskningsfasen blive beskrevet. Beskrivelse af projektaktiviteter, interne forhold i lokalsamfundene, udviklingsinitiativer, beskæftigelse og erhvervsmuligheder for Qeqertarsuatsiaat i efterforskningsfasen. Erfaringer opnået. 10. Potentielle påvirkninger Identifikation og karakterisering af potentielle påvirkninger af projektet på socioøkonomiske komponenter under opførelse og drift. Foreslåede afhjælpende foranstaltninger ift. negative påvirkninger, som sandsynligvis vil forekomme, og som vurderes at være af betydning. 11. Analyse af alternativer Analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT) ift. alternativer for indkvartering og hvis projektet ikke bliver til noget. Analyse af turnusordninger. 12. Plan vedr. fordele og påvirkninger Baseret på konsekvensanalysen foreslås højniveau initiativer for at undgå eller afbøde negative virkninger, rekrutterings- og uddannelsesstrategi, udviklingsinitiativer for lokalsamfundet, der kan forbedre spin offeffekten og synergien med andre projekter og sektorer.

19 Side Moniterings- og Indikatorer og vurderingsprocedurer vurderingsplan 14. Aktiviteter for offentlig Beskrivelse af begivenheder med offentlig deltagelse deltagelse og af deltagerne 15. Bilag Skal defineres yderligere 9 SIA TIDSPLAN FOR INDRAGELSE AF INTERESSENTER UNDER SIA- PROCESSEN Nedenstående tidsplan er foreløbig og baseret på de foreliggende oplysninger. Tabel 5: Foreløbig tidsplan for SIA-processen Fase Aktiviteter Sted og dato Opdatere scoping-dokument (internt) November-februar 2011 Udarbejdelse af projektresumé og Oktober 2010 baggrundsdokumenter januar 2011 Oversættelse til dansk og grønlandsk Scoping Baseline Konsultationer og koordinering med BMP Konsultationer med interessenter i Nuuk og myndigheder i Kommuneqarfik Sermersooq Konsultation med lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat Konsultationer med 16. august bevægelsen, småskala minetilladelseshavere, Stenklubben (Nuuk) Udkast til ToR sendes til BMP Indledende indsamling og systematisering af data fra sekundære kilder (lokalsamfundsniveau) Systematisering og analyse af data vedr. levevilkår i Qeqertarsuatsiaat baseret på SLiCA-undersøgelsen (husstandsniveau) Interview med fokusgrupper i Qeqertarsuatsiaat Interview med nøgleinformanter og nøgleinteressenter i Nuuk (personligt, pr. telefon eller mail) Første udkast til baggrundsundersøgelsen Pr. telefon, 11. januar 2011 Møde i Nuuk 4. februar februar 2011 kl. 13, Hotel Hans Egede 8. februar Kl til 11. februar Første uge i marts 2011 Novemberdecember 2010 Januar 2011 Februar/marts 2011 Februar/marts 2011

20 Side 19 Konsekvensanalyse Plan vedr. fordele og påvirkninger Moniterings- og evalueringsplan Første udkast sendes til BMP Offentlig høring Skrivebordsarbejde, i dialog med nøgleinteressenter, ansvarlige for projektering, anlægsplan og analyse af miljøpåvirkninger. Skrivebordsarbejde baseret på input fra interessenter og i dialog med selskabet. Indledende runde med konsultationer med BMP og kommunale myndigheder Skrivebordsarbejde, hvor internationale standarder bruges som reference (internationalt afrapporteringsinitiativ, ICMM, Ethical Jewellery mv.) Upload af fuldstændigt SIAdokument og ikke-teknisk resumé på engelsk, dansk og grønlandsk på BMP og TNGs hjemmesider. Tilrettelæggelse af arrangementer for præsentation og diskussion af resultaterne af SIA i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat. Participatoriske arrangementer med myndigheder og fokusgrupper for at diskutere og forbedre planen vedr. påvirkninger og fordele, før der fortsættes med aftale vedr. påvirkninger og fordele Marts 2011 April 2011 April 2011 April 2011 Sidste uge i mai 2011 Forventes juniaugust ANBFALINGER 10.1 Anbefalinger mht. projektering Ud fra scoping-undersøgelsen og feedback fra interessenter anbefales TNG at vurdere følgende forslag: Overveje etableringen af et kontor i Qeqertarsuatsiaat, som kan håndtere forholdet til lokalsamfundet og lokale initiativer til udvikling af menneskelige ressourcer Der skal gøres en indsats for til enhver tid at have en regelmæssig, klar og formel kommunikation med lokalsamfundet og myndighederne i Qeqertarsuatsiaat vedr. projektets status og planlagte aktiviteter - med start så hurtigt som muligt og inden opstart af projektaktiviteter Det anbefales i høj grad, at opliste aktiviteterne, der skal udføres på området i løbet af foråret og sommeren, herunder information om omtrentlig placering og varighed, og at kommunikere dette til fiskere og fangere Overveje participatorisk udvikling og implementering af en klagemekanisme, primært for Qeqertarsuatsiaat

21 Side 20 Den korte minesæson er blevet taget op i Qeqertarsuatsiaat, da den sæson også er sæson for fiskeri, fangst mv., og da det forudses, at fastholdelsen af arbejdere ved minen (ikke oparbejdningsanlægget) kan komme til at udgøre en betydelig udfordring. Mulighederne for at reservere et antal stillinger ved minen til praktikpladser for studerende fra Råstofskolen bør undersøges Transport af mandskab fra og til Qeqertarsuatsiaat kan være en udfordring pga. vejr- og besejlingsforhold. Turnusordninger af længere varighed end en uge bør overvejes 10.2 Foreløbige anbefalinger mht. plan vedr. påvirkninger og fordele og andre implementeringsordninger Ud fra scoping-undersøgelsen og feedback fra interessenter anbefales det at vurdere følgende forslag: Det anbefales, at prioritere indbyggere i Qeqertarsuatsiaat mht. beskæftigelse og forretningsmuligheder Det er usandsynligt, at alle stillinger under opførelsen og driften kan besættes af arbejdere fra Qeqertarsuatsiaat. Rekrutteringsindsatsen bør også rettes mod Paamiut og Nuuk Lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat har tvivl og spørgsmål omkring bestemmelser vedr. minesektoren (stor- og småskala), procedurer for tilladelser, omfanget af efterforskningsrettigheder, vurdering af rubiner mv. Informationsmøder med BMP og information/forklaringer vedr. rubiner af en neutral tredjeperson, fortrinsvis grønlandsk geolog, er blevet foreslået af lokalsamfundet Oplæring i klassificering, skæring og slibning af ædel- og halv-ædelsten er blevet nævnt gentagne gange som en ønsket fordel for lokalsamfundet, både i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat. Erfaringer fra tidligere initiativer viser en betydelig positiv påvirkning og potentiale for gentagende og nye indkomstgenererende muligheder Strategisk alliance med Kommuneqarfik Sermersooq for støtte til sådanne oplæringskurser bør overvejes Strategisk alliance med Stenklubben bør overvejes mht. information, uddannelse og kapacitetsopbygning ift. gemmologi Mekanismer, som sikrer, at forretningsmuligheder er tilgængelige for mindre lokale forretninger

22 Side REFERENCER A procedure for evaluating environmental impact. Leopold, L. B., Clarke, F. E., Hanshaw, B. B. and Balsley, J. R. (1971) Geological Survey Circular 645, Government Printing Office, Washington, D.C. 13 pp. Addressing the Social Dimension of Private Projects Good practice Note, International Finance Corporation (IFC), December PN.pdf SIA Guidelines for Mining Projects, BMP Greenland, November Socio-Economic Impact Assessment Guidelines, Mackenzie Valley International Principles for Social Impact Assessment. IAIA Special Publication Series No. 2. May Survey of Living Conditions in the Artic (SLiCA): Inuit, Saami and the Indigenous Peoples of Chukotka. ICMM International Council on Mining and Metals Good Practice Guidance for Mining Mobilitet i Grønland, Mobilitetsstyregruppen, Nuuk, January 2010 Logistic and Execution Plan REP=== Aappaluttoq Ruby Project. February 2011 Exploitation in Greenland. Bureau of Mineral and Petroleum, March Online: (minerals) Social Analysis Guidelines in Natural Resource Management. The World Bank. - Online: Principles and guidelines for social impact assessment in the USA. The Interorganizational Committee on Principles and Guidelines for Social Impact Assessment, Online: n.pdf Yderligere relevant litteratur er beskrevet i følgende udgivelse: Projektresumé og Introduktion til rubiner og pink safirer produceret af TNG, Januar 2011.

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Processen for VSB (SIA) Plan for omfang + ToRs BMP gennemgang og kommentarer Interessentdeltagelse Minimum 1-2 år IBA-forhandlinger mellem BMP, kommune og licensindehaver

Læs mere

ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt

ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Juli 2011 Side 1 Published : 14 July 2011 Project : 80.4889.01 Prepared : Rikke Carlsen Checked : TNE, HIH Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INTRODUKTION 4

Læs mere

Annekser til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med

Annekser til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med RD-retningslinjerne for VSB af november 2009) Marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, True North Gems Inc.

Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, True North Gems Inc. Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, (I overensstemmelse med RD-retningslinjerne for vurdering af den sociale bæredygtighed af november 2009)

Læs mere

Resumé af Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq Ruby-projekt for True North Gems Inc.

Resumé af Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq Ruby-projekt for True North Gems Inc. Resumé af Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq Ruby-projekt for True North Gems Inc. v. 4.2 Maj 2013 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - I - RESUMÉ Denne rapport er udkastet

Læs mere

Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, True North Gems Inc.

Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, True North Gems Inc. Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, (I overensstemmelse med RD-retningslinjerne for vurdering af den sociale bæredygtighed af november 2009)

Læs mere

Resume af Vurderingen af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq rubinmine-projektet for True North Gems

Resume af Vurderingen af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq rubinmine-projektet for True North Gems Resume af Vurderingen af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq rubinmine-projektet for True North Gems Inc. (i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr. SIA af

Læs mere

TANBREEZ Mining Greenland A/S

TANBREEZ Mining Greenland A/S TANBREEZ Mining Greenland A/S Terms of Reference (ToR) for SIA Juni 2010 Tanbreez SIA - Phase 1 ToR Page 2 INDHOLDSFORTEGNELSE PAGE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Anvendte begreber 3 1.2 Formål med SIA 4 2 LOVGIVNING

Læs mere

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq Nuuk d. 02. januar 2012 Til: Departementet for Uddannelse og Forskning Postboks 1029 3900 Nuuk Att.: Cc.: Palle Christiansen, Naalakersuisoq Mikael Kristensen, Departementschef Jesper V. Nielsen, AC Fuldmægtig

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat WWF Verdensnaturfonden Tlf. 35363635 Svanevej 12 2400 København NV wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 11. september 2013 Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

[Adresse 1] [Adresse 2] [Postnr.]

[Adresse 1] [Adresse 2] [Postnr.] Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilaageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Høringsparter jf. forsendelsesliste [Adresse 1]

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND PARNUNA EGEDE, PH.D. STUDERENDE TEMADAG JYDSK NATURHISTORISK FORENING AARHUS, 14. NOVEMBER 2015 Oversigt Hvem er jeg? Status på Råstoffer

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder ILOkonventionerne;

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ 1 EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ KORTLÆGNING AF DEN SOCIOØKONOMISKE kontekst Rambøll har udarbejdet en omfattende kortlægning af den socioøkonomiske kontekst i forbindelse

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden Dato: 26. september Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Dagsorden Mandag den 6. oktober 2014 kl. 14.00 I MIA s mødelokale Medlemmer Iddimanngiiu Bianco (IA), Formand Naja Lund (IA) Allan

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog under sin efterårssamling i 2010 som dagsordenspunkt 68 et beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at

Læs mere

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi)

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi) Utqiaġvik Deklarationen (underskrevet kopi) Utqiaġvik Deklarationen Som erklæret af Inuit fra Alaska, Canada, Grønland og Rusland i forbindelse med Inuit Circumpolar Conferences 10. generalforsamling,

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Rapport over Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed marts 2012 rev august 2013 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde, den 16. september 2015 2 Disposition Baggrund for Landsplanredegørelse 2015 Organisering

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk april 2015 Nuuk, 30. april 2015 1. Generelt Nukissiorfiit opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på følgende anskaffelse;

Læs mere

25. juli 2011 EM 2011/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

25. juli 2011 EM 2011/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 25. juli 2011 EM 2011/103 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Landsstyret nedsatte i 1993 Landbrugsrådet med det formål, at rådet skulle være rådgivende for Landsstyret

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

20. august 2015 EM2015/165. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

20. august 2015 EM2015/165. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 20. august 2015 EM2015/165 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Ændringerne foretages ud fra et ønske om at øge mulighederne for at søge mobilitetsfremmeydelser. For at

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem PEFC Danmark standard PEFC DK 008-02 Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem Revideret standard oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Politiktitel NSG Groups adfærdskodeks for leverandører Godkendt af Styringsudvalg for indkøbspolitik Godkendt dato 17.06.2009 Indhold Denne politik gælder for alle NSG Group's leverandører

Læs mere

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed

Læs mere

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 1 2 Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 3 4 Forord I april 2013

Læs mere

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Naaja

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Besvarelse af 37-spørgsmål 2012-220 til Isak Hammond vedrørende opkvalificering af arbejdsstyrken til råstofsektoren

Besvarelse af 37-spørgsmål 2012-220 til Isak Hammond vedrørende opkvalificering af arbejdsstyrken til råstofsektoren Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Til medlem af Inatsisartut Isak Hammond, Inuit Ataqatigiit 02. november 2012 Sagsnr. 2012-075085

Læs mere

Recognised for Excellence

Recognised for Excellence Recognised for Excellence Vejledning til workshop-bedømmelsen Gældende for pilot-forsøg 2007 Ansøgningsfrist 6. august 2007 Kortlæg jeres fremskridt R4E workshop bedømmelsesformat - Vejledning for ansøgere

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar 13. januar 2015 Mediebilledet i Grønland - set indefra og udefra 15-17 Nuuk Arctic Base Supply's mødelokale, ABN v/ Naimah

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

20. november 2015 EM2015/17 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget

20. november 2015 EM2015/17 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (Fremsat af Naalakkersuisoq for Sundhed) Afgivet

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede landskaber Behov

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget 23. april 2016 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx afxx. xxxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme tillandbaserede erhverv. (Støtte til

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Dette er en beskrivelse af en analyse, som Søfartsstyrelsen - med støtte fra Den Danske Maritime Fond

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere