Lys Inventar. Bagage. Hjemlighed? Ankomst. HOTEL HJEMLIGHED Institut for Design. Arkitektskolen Aarhus. 5. semester. Januar 2007

Transkript

1 Hjemlighed? Lys Inventar Bagage Ankomst HOTEL HJEMLIGHED Institut for Design. Arkitektskolen Aarhus. 5. semester. Januar 2007 Gruppe 1: Natalia Konopka, Marianne Langberg, Majken Kirkegård Rasmussen og Kamilla Lang Hermansen

2 Indhold Fælles program s. 2-5 Gruppe 1. 5.semester Piccolo (Program og refleksion) s Natalia Konopka navigate (Program og refleksion) s Majken Kirkegård Rasmussen convertible (Program og refleksion) s Marianne Langberg Personalite (Program og refleksion) s Kamilla Lang Hermansen Bilag s Uddrag af spørgeskemaer Tidsplan s. 38 Gruppe 1 Gruppe 1. Indhold 1

3 Et hotelværelse på et konferencehotel i Danmark Hjemlighed er individuelt og ofte knyttet til personlige ejendele, sociale relationer og steder. Hjemlighed er desuden en følelse hver enkel kan opnå andre steder end hjemme, under de rette forudsætninger. Ifølge Ida Winther handler hjem mere om en taktik end et konkret sted. At hjemme den indebærer, at man, når man føler sig tryg og tilpas indtager, og udvider sine territorier. (Ida Winther i Fra rævehulen af Ina Kjøgx Pedersen. Weekendavisen ) Vi mener derfor ikke at man kan skabe hjemlighed for andre - det kan ikke massefabrikeres. Ud fra dette er formålet ikke at skabe hjemlighed på hotelværelset, men derimod rammerne for at hotelgæsten kan føle sig tryg og godt tilpas - et sted som giver gæsten mulighed for at falde til ro, på trods af at vedkommende ikke er hjemme. Målet med opgaven er at skabe en overordnet sammenhæng mellem projekterne, så både værelset og forløbet til værelset opleves som en helhed. Designmanualen er delt i to. Første del består af et fælles program, som beskriver den kontekst, indenfor hvilken de individuelle opgaver skal løses. Anden del består af de individuelle programmer med tilhørende refleksionsark. I de individuelle opgaver fokuseres der på henholdsvis ankomstsituationen, inventar og lys. To af opgaverne holder sig indenfor hotelværelsets rammer, og de øvrige to opgaver rækker ud over værelset og behandler passagen fra ankomstsituationen til hotelværelset. Natalia: En mobil enhed som vil lette transporten af bagage i varierende antal og størrelse, samt forenkle opbevaringen af denne på værelset. Fokus lægges på brugervenlighed, både i forbindelse med placering af bagagen ved ankomst og i forhold til enhedens anvendelse som garderobe. Majken: At skabe et system der kan lette passagen fra receptionen til hotelværelset og adgangen der til. Systemet skal integrere vejviser, dørhåndtaget og nøglen, således at det opleves som en helhed. Marianne: Et system af fleksibelt inventar, hvor hver enkelt gæst kan tilpasse rummet ud fra specifikke behov og ønsker. Der fokuseres på at håndteringen af systemet er enkel og brugervenlig. Kamilla: Lyssætning på hotelværelset. At designe et lyssystem, hvor lyset er en del af, eller integreret i loft og vægge. Der lægges fokus på placering, regulering og betjeningen af lyset. Møbel Natalia Piccolo Marianne convertible Transport Overflader Intuitiv brug Enkel form System Majken NaviGATE Lys Kamilla Personalite Projekterne har et fælles grundlag, som bygger på materialernes overflader, intuitiv brug af funktioner og en gennemgående enkel form. Derudover har de individuelle projekter relationer mellem sig, som vist i diagrammet. 2 Gruppe 1. Fælles program

4 Brugerundersøgelse Vi har foretaget en undersøgelse i form af et spørgeskema blandt erhvervsfolk som jævnligt er på hotel i forbindelse med arbejde. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen, har vi erfaret at der er flere årsager til at hotelbrugerne ikke føler sig hjemme på hotellet. Som nævnt i indledningen er hjemlighed ikke noget man kan skabe for andre mennesker. F.eks nævner en hotelbruger at han aldrig helt føler sig hjemme, da familien og vante omgivelser ikke er til stede. Dog kan det at føle sig godt tilpas opnås, hvis nogle grundlæggende kriterier er opfyldt. Jeg føler mig ikke hjemme, men godt tilpas når der lugter rent, er veltempereret, der ikke er støj samt når sengen er god. * Størstedelen af brugerne udtrykker faktisk ikke et ønske om at føle sig mere hjemme på hotelværelset; Jeg skulle ikke gerne føle mig alt for hjemme på et hotelværelse. Tilbringes der mere tid på hotellet end hjemme, føler nogen dog at det er nødvendigt at se på hotelværet som en midlertidig base, som en erstatning for hjemmet. Hoteltype og bruger Den valgte hoteltype er konferencehoteller i Danmark. Når virksomheder bestiller overnatning til deres medarbejdere, sker det ud fra kriterier såsom beliggenhed, let adgang i forhold til infrastruktur og konferencefaciliteter. Medarbejderen får i nogle tilfælde indflydelse på valg af hotel, fordi de har et ønske om at vende tilbage til noget velkendt. Hoteltypen henvender sig hovedsageligt til personer, der er på forretningsrejse eller til konference. Typisk drejer det sig om korte ophold, som varer 1-2 dage, og stedet får derfor en tilstand af transit. Brugergruppen opholder sig ofte på hotel, mere af nød end af lyst. Dette understreges af følgende citat fra brugerundersøgelsen. Jeg foretrækker at køre hjem om natten, selvom der måtte være langt, frem for at anvende hotel - og anvender oftest hotel, hvis der er aftenmøder og møder dagen efter. At bo på hotel er for denne bruger således ikke et tilstrækkeligt attraktivt alternativ til at tage hjem. Der er hovedsageligt to måder at anskue hotelværelset på: Som et sted hvor man blot skal slappe af, eller som et sted hvor man skal forberede sig til en ny arbejdsdag. Hotellet ser jeg mere som et kontor med mulighed for overnatning. I diagrammet på side 3 ses en kortlægning af konferencehotellets mulige brugere. Nederst fremhæves to eksempler på hotelgæster. Hotelværelset Det fælles udgangspunkt er hotelværelset, hvor stemning, materialer, formsprog og overordnede funktioner er defineret. De centrale funktioner rummet skal indeholde; mulighed for at arbejde, sove og slappe af. Vi har taget udgangspunkt i et hotelværelse med standard mål, som det kunne se ud på f.eks. Scandic hoteller i Danmark. Badeværelset indeholder håndvask, toilet og bruseniche. Vinduespartiet er stort, så der kan komme mest mulig dagslys ind mm 4000 mm 6000 mm *Alle citater i teksten er hentet fra brugerundersøgelsen 1700 mm Gruppe 1. Fælles program 3

5 Mapping over brugertyper Målgruppe: person på forretningsrejse Type af ophold: Det korte ophold, i gennemsnit 1,3 nat, opholdet er betalt af firmaet. Uniform: Jakkesæt Hoteltype: Hotel med konferencefaciliteter, i prisklassen kr pr nat. Ex. Scandic Kvinde Mand år år 50 - år Kontor med mulighed for overnatning Overnatning med mulighed for kontor forsikrings konsulent apoteker bank personale projekt leder marketing systemudvikler Direktør Sælger Ex. på bruger: Hr. Hansen produkt chef alder: 52 år ophold: 2 nætter bruger tiden på værelset til at arbejde Ex. på bruger: Frk. Jacobsen forsikrings sælger alder: 35 år ophold: 1 nat bruger tiden på værelset til at slappe af 4 Gruppe 1. Fælles program 3

6 Stemning og inspiration Udgangspunktet for at hotelgæsten kan føle sig godt tilpas, er at skabe ro og stilhed i rummet. Ved hjælp af materialer, farver og et enkelt formsprog, dannes grundlaget for stemningen i rummet. Et rum hvor der er plads til at trække sig tilbage fra det travle liv - en oase for afslapning og hvile. Rummet skal renses for unødvendige elementer, dog uden at udtrykket bliver for sterilt. Der skal skabes en imødekommende og venlig stemning. Farveholdningen i rummet skal bestå af neutrale farver som basis. Dette kombineres med én fokusskabende farve. I rummet bliver der kontrast, både i basen (mellem sort og hvid) og mellem basen og den fokusskabende farve. Objekternes materialer skal underlægge sig den overordnede farveholdning. Materialerne skal samtidig passe til objektets funktion, ud fra deres egenskaber, holdbarhed, taktilitet mv. Der skal differentieres mellem overflader med direkte eller ingen kontakt til kroppen. Formsproget for hotelværelset er baseret på en stram form og rene linier. Der ønskes at skabe dualitet mellem en regulær og statisk form og mere spændstige linjer. Formen skal være tilpasset funktionen, så det resulterer i intuitiv brug af værelset og objekter. Materialer Farver Formsprog Gruppe 1. Fælles program 5

7 Piccolo - unit til transport og opbevaring af bagage Det at ankomme til et konferencehotel, et sted som man sjældent selv vælger, kan være en negativ oplevelse, som kan forstærke følelsen af at være langt fra sit hjem. Især ved førstegangbesøg på et hotel kan det være irriterende at slæbe rundt på flere stykker bagage mens man checker ind og forsøger at finde vej til sit værelse, for så bagefter at finde ud at der er manglende eller dårlige opbevaringsmuligheder på selve hotelværelset. Opgavens mål er at minimere ubehag og irritation ved ankomstsituationen til et hotel, og på den måde skabe bedre vilkår for at føle sig hjemme i de nye omgivelser. Bagage Rammen for opgaven er et konferencehotel og det korte 1-2 dages ophold. Vores undersøgelse viser, at det i dag er en standard at have en computertaske med, ud over den sædvanlige kuffert eller rejsetaske. Derudover har kvinder ofte en håndtaske og mænd medbringer en gang imellem en habit taske. Selv ved korte ophold på hoteller ender man så med 2-3 stykker bagage. Ankomst Et typisk forløb vil starte på parkeringspladsen foran hotellet, hvor hotelgæsten tit skal gå en længere distance for at nå til receptionen. Ved check-in situationen er det ofte nødvendigt at stille sin bagage på et tilfældigt sted - typisk på gulvet - som også er tilfældet i elevatoren. I receptionen bliver der udleveret nøglen, som man vil holde i den ene hånd, for at kunne se værelses nummer, mens bagagen holdes i den anden hånd og hænger på skuldrene. De lange gange og dårlig skiltning gør, som en af vores respondenter udtaler, at det er lidt irriterende at stå med kufferter mm. og stoppe op ved hvert T-kryds af gange for at finde numre og retning. Gæsten kan også opleve problemer med at sætte nøglekort ind i låsen og åbne døren med kun en hånd Diagrammet viser hvordan energiniveauet falder på vej fra parkeringspladsen til værelset. Samtidigt med det faldende energiniveau øges irritationen. 6 Natalia Konopka. Piccolo. Program

8 Opbevaring af bagage på værelset I vores undersøgelse er der flere som udtalte sig kritisk om manglende eller dårligt fungerende opbevaringsmuligheder på hotel værelset. Hvis der ikke er en bagagebænk bliver bagagen typisk stillet på gulvet, på en ekstra seng, en stol eller på skrivebordet. Der blev også påpeget at hvis man er to på et værelse, er det ofte umuligt at placere to kufferter. Der opstår uorden, samtidig med at det kan virke forkert og ubehageligt, at skulle stille sine ting på et tilfældigt sted, som ikke er beregnet til det. Derimod har alt sin plads, når man er hjemme, og for mange er det en hjemlighedsfremmende rutine at placere sine ting der, hvor de hører til. I den sammenhæng er det dog interessant at notere at der kun er få, der benytter sig af hotel værelsets garderobe ved korte besøg. De fleste ( ) pakker ud så lidt som muligt, for ikke at glemme noget på værelset og ( )anvender tasken som garderobe. Man bruger skabet udelukkende til overtøj og eventuelt til skjorter og habit. Der skal derfor overvejes at skabe en alternativ løsning til det pladskrævende møbel. Opsummering Der tegner sig følgende problemstillinger i forbindelse med bagage på hotellet: besværlig transport fra parkeringspladsen til værelset, manglende afsætningsplads undervejs, samt manglende eller dårligt fungerende opbevaringsmulighed til bagage på værelset. På den baggrund må man konstatere at der sjældent fra hotellets side sørges for gæsternes bagage. Det kan bidrage til at hotelgæsten bliver irriteret, ikke føler sig velkommen og kan danne sig et negativ billede af hotellets service. Opgavens formål Formålet med opgaven er at skabe en mobil enhed, som skal lette transport af hotelgæsternes bagage og dermed bidrage til en mere positiv oplevelse forbundet med ankomsten på hotellet. Enheden skal samtidig fungere som opbevaring af bagage på værelset. Afgrænsning Jeg vil designe en enhed som vil som minimum kunne bære et antal bagage som er passende til 1-2 dags besøg på hotellet dvs. en kuffert eller sportstaske, en computertaske, en dametaske eller habittaske. Der vil forsøges at skabe mulighed for at transportere flere stykker eller større bagage, ud over standard bagagen. Eventuelle opbevaringssystemer til den mobile enhed, fx på parkeringspladsen, i receptionen eller på gangen vil blive bearbejdet på skitseniveau. En kvinde vil normalt have: - en kuffert - en computertaske - enhåndtaske En mand vil normalt have: - en kuffert - en computertaske - evt. en habittaske Natalia Konopka. Piccolo. Program 7

9 Standardmål af bagage fra Samsonite Rejsetaske 36 PC taske Habit taske Lille kuffert Mellem kuffert 59 Stor kuffert Ufravigelige krav Enheden skal kunne holde til bagagens vægt samtidig med at den skal være let, stabil og nem at flytte. Produktet dimensioneres så det passer til standard indretning mht. maksimumbredden, så det kan komme igennem almindelig dør. Minimumskrav Produktet skal kunne bruges intuitivt det skal være nemt at betjene. De dele, som brugeren berører fx håndtag, skal være ergonomisk formet af materialer som er berøringsvenlige. Materialer skal være slidstærke og skal kunne klare både indendørs og udendørs brug. Ønsker Der efterstræbes at skabe et produkt, der fremstår som en del af hotelværelsets indretning og som vil kan opbevares på minimal plads fx ved at klappe det sammen eller stable det. Enheden bør kunne stilles frit på værelset og flyttes der, hvor gæsten vil have sin bagage. Nærmere definering af mulige placeringer vil kræve samarbejde med Marianne, som står for rummets indretning. Der ønskes at skabe en enhed, som, ud over transport og opbevaringsfunktioner, kan overtage skabets funktion dvs. give mulighed for at hænge nogle enkelte beklædningsstykker op, såsom overtøj og skjorter. På den måde mindskes antallet af møbler på hotelværelset. Samtidig bør man kunne bruge produktet til at aflægge tøj inden man går i seng, i stedet for at bruge stolen eller ekstra seng. Metode Fælleskonteksten defineres i gruppen bl.a. på grundlag af en spørgeskema, der blev sendt til hotel brugere samt adskillige brainstorms og diskussioner. Der afholdes ugentlige møder, der vil fungere som et kontrolredskab, som vil hjælpe med at holde fast i de parametre, der bliver fastlagt for produktets udformning, så objektet bliver en del af helheden. Der vil i gruppen tages beslutninger angående projektets fremlæggelse, layout af plancher osv. for yderligere at understrege afhængighedsforholdet mellem de enkelte projekter. Det individuelle arbejde vil primært bestå af håndskitsering, hvor der vil efterstræbes på at tidligt i processen at indføre model som skitseringsmetode. Aflevering En fælles planche - der beskriver fælles udgangspunkt og rammer omkring den individuelle opgave En individuel planche - der beskriver koncept og løsning Digital præsentation - der beskriver baggrund og proces Program og refleksionsark Skitser fra processen (skitsemappe) Model 1:5 8 Natalia Konopka. Piccolo. Program

10 Piccolo - refleksion I dette refleksionsark vil jeg gøre rede for processen og belyse de vigtigste valg og omdrejningspunkter i projektet. Brugergruppe Stemning, formsprog, farver Fælles kontekst Programmering og gruppearbejde Gruppearbejde har været en væsentlig del af forløbet især i de første faser af opgaven program og ideation. Igennem brainstorms og diskussioner har vi nået til en fælles vision af det hotelværelse vi skulle designe. Der blev skabt en fælles ramme for de individuelle projekter som omfattede bruger gruppen og hoteltypen, stemning, formsprog samt de mere konkrete elementer som møbler, materialer og farver. En vigtig del af vores samarbejde var udarbejdelse af et spørgeskema som blev sendt ud til hotel brugere. Resultaterne var med til at bekræfte vores antagelser omkring problemerne på hoteller. transport opbevaring s p ø r g e s k e m a transport opbevaring Udvidelse af fokus Jeg har, efter mit ophold på hotel, set det som hoved opgave at udvikle en mobil enhed til transport af bagage. Respondenternes kritiske bemærkninger omkring dårligt fungerende opbevaringsfaciliteter til bagage har dog været med til at udvide fokus mod opbevaringsfunktionen som i begyndelsen var kun en form for biprodukt. Opbevaringsfunktionen blev således ligeværdig med transportfunktionen, som kom til udtryk i mit program. Natalia Konopka. Piccolo. Refleksion 9

11 Ideation Ideation fasen startede med en undersøgelse af bagagevogne (typisk lufthavnsvogne) samt en detaljeret undersøgelse af standard bagagestørrelser og den optimale placering af bagage under transport og under ophold på hotellet. Udendørsbrug Udendørsbrug af vognen blev fravalgt, da det indeholdt problematikker som udendørs opbevaring og tyverisikring, brug af robuste materialer samt vedligeholdelse og rengøring. Årsagen dertil var et ønske om at minimere omfanget af den i forvejen komplekse opgave. Dette kompromis blev retfærdiggjort ved nærmere observation af forløbet fra parkeringspladsen til hotelværelse, eftersom det viste sig at de mest irriterende stadier påbegynder i receptionen. Afhentning af vognen på parkeringspladsen ville måske endog tilføje uønskede steps og besvær for hotelgæsten. Sammenklappelig transportvogn Løftesøjle Manual eller elektronisk En af fasens store beslutninger lå omkring opbevaring af mange vogne på forholdsvis lidt plads samt bruger venlighed. I starten forsøgte jeg at skabe en manuelt sammenklappelig vogn, som skulle kræve minimal opbevaringsplads. Betjeningen ville dog kræve større indsats enten fra personalets eller gæsternes side. Yderligere selve brug af vognen, såsom placering af bagage og brug som garderobe, var ikke optimale. I betragtning af et af programmets vigtige krav om intuitiv betjening, var denne løsning ikke tilfredsstillende. Situationen er ny fordi på nuværende tidspunkt findes der ikke bagagetrolleys i hotelerne. Af den årsag var det vigtigt at skabe et produkt, der er let at betjene, kræver minimum af nyt tillært adfærd og signalerer at den er brugbar for hotelgæsten. Derfor, frem for den manuelle løsning, blev der taget valg om at anvende et elektrisk system bestående af justerbare løftesøjler med aktuatorer. Dette fik vigtige konsekvenser for hele projektet og processen, idet tiden i høj grad blev brugt på at finde og udarbejde den tekniske løsning. Ulempen er at den mekaniske løsning er mere pladskrævende, men på baggrund af programmet blev der taget beslutning om prioritering af brugervenlighed frem for pladsbesparelse. 10 Natalia Konopka. Piccolo. Refleksion

12 Mellemkritik og konceptfase Til mellemkritikken blev der præsenteret et koncept for en hoteltrolley, der skifter mellem tre tilstande/ positioner (down-go-up) afhængigt af hvor den befinder sig: i receptionen, på vej, på hotelværelset. Dette medførte overvejelser omkring placering af vognen i de to stille tilstande i lobbyen under receptionsdisken og på værelset i en docking station. down go up Forslag til placering af vogne under receptionsdisken Konceptdiagram Formens udvikling Der blev påpeget at de tekniske overvejelser har domineret processen, og der blev udtrykt et ønske om at koncentrere sig mere om form, som jeg, i den efterfølgende fase, har udviklet. I mellemkritikstadium var jeg inspireret af Santiago Calatravas skeletagtige og spændstige konstruktioner. Vognen var meget robotagtig, som stod i kontrast til de beslutninger gruppen havde taget omkring stemningen af ro og afslapning på værelset. Skelet løsning Tredeling i stel, rør og plade I forsøg på at give vognen et udtryk af også at være et møbel blev der tilføjet en formspændt plade, hvor bagagen skulle placeres. Samtidig skitserede jeg på understellets form, som skulle bære præg af skeletformens spændstighed. Produktet bestod af tre dele: plade, løftesøjler og understellet hvori hjul var. Delene manglede dog form- og materiale mæssig sammenhæng med hinanden. Problemet var også den store kontrast i kvalitet mellem det meget eksklusive støbte stel i forhold til de mere udbredte løftesøjler. Taget prisovervejelser i betragtning var det urealistisk at arbejde med de støbte former for den type af opgave, hvor kunden var en konferencehotel i mellemklasse. Dualitet af rør og plader Jeg tog derfor udgangspunkt i den valgte tekniske løsning dvs. løftesøjler bestående af firkantede aluminiumsprofiler med indbyggede aktuatorer og besluttede at anvende det samme element og materiale i hele konstruktionen. Inspireret af Marcel Breuers Wassily chair blev der skabt dualitet af former og materialer ved at placere to plader med mat gummibelagt overflade, der visuelt binder stellet sammen. Wassily chair af Marcel Breuer Natalia Konopka. Piccolo. Refleksion 11

13 Detaljering I detaljeringsfasen har jeg arbejdet med at konkretisere de tanker omkring formen jeg gjorde mig i koncept fasen. Dette omfattede målfast skitsering af de mange samlinger og detaljer. Jeg forsøgte at løse den tekniske opbygning af vognen så den kunne fungere uden synlige elementer i form af ledninger eller motorer. Disse blev skjult i selve stellet og der blev valgt konkrete modeller af løftesøjler med indbygget mekanisme. Udformningen af vognen og aluminiumsprofilerne blev udviklet ud fra de fælles retningslinjer, hvor enkle, geometriske men ikke kantede former var målet. placering af bagage og brug som garderobe håndtag samling den tekniske løsning ledninger motor montering og type af hjul De vigtigste detaljer betjening placering og design af knapper Valget af den elektriske løsning er resulteret i et design der klart bærer præg af teknikken. Den mobile enhed blev således mere til en vogn end til et møbel. Til gengæld opfylder produktet de fleste krav for funktionaliteten, som blev stillet i programmet. Videreudvikling af vognen kunne indeholde yderligere bearbejdelse af detaljer såsom knapper eller hjul samt detaljering af receptionsøen og docking stationen, som i projektet blot blev udviklet på koncept niveau. 12 Natalia Konopka. Piccolo. Refleksion

14 Finde vej og låse op - navigate Opgavens overordnede emne er konference hotellet som type, mens opgaven koncentrerer sig om forløbet inden gæsten entrerer hotelværelset. Målet med opgaven er at skabe et system der kan lette passagen fra receptionen til hotelværelset og adgangen der til. Systemet skal integrere vejviser, dørhåndtaget og nøglen, således at det opleves som en helhed. >> Formålet er at fjerne den usikkerhed og tvivl der kan opstå i forbindelse med ankomstsituationen. Nøglekort swipe Nøgle vende rigtigt Nøglekort stik ind I ankomstsituationen er hotellet et ukendt territorium, i gæstens bevidsthed eksisterer der ikke et mentalt billede af dets opbygning (dette dannes under opholdet, og danner en lagret viden der kan trækkes på, i større eller mindre grad, hvis man returnerer til hotellet). Til at navigere på hotellet, kan der ikke trækkes på et kendskab til det specifikke hotel, men på hotellers kode generelt, samt de skilte der forefindes. Begrebet Højre hotellets kode, Ulige dækker over alle de uskrevne regler >> der er på et hotel, som f.eks. at værelse 203 ligger Lavere på 2. sal, eller Ligehvis man vil Uden have systemnye håndklæder skal de smides på gulvet. Nøglekort swipe Nøgle vende rigtigt Nøglekort stik ind På vejen til hotelværelset, mødes der fire problemområder undervejs: lokalisere/navigere, hotellets form/elevatoren, vejviser/skilte, låsesystem/nøgler. Højre Ulige Lavere Lige Uden system En etage Trapper Elevator 4 problem områder: lobbyen lokalisering navigation hotellets form - elevatoren En etage Trapper Elevator 0 lobbyen Scanne lokalet for X lokalisere retning vende rigtigt Navigere: >> Først scannes omgivelserne, så lokaliseres det søgte, og der navigeres i den angivede retning. Hotellets form: trappe, elevator eller intet der skal benyttes. Elevatoren har to mulige systemer: etage beskrevet ud fra Nøglekort swipe Nøgle Nøglekort stik ind hvilken sal det ligger på og etage beskrevet ud fra værelsesnumre. skilte - vejviser Scanne lokalet for X lokalisere retning nøgler - låse system Højre Lavere Ulige Lige Uden system >> Nøglekort swipe Nøgle vende rigtigt Nøglekort stik ind Vejvisere: Skilte med værelses numre kan bygge på tre principper, højre - lavere, lige - ulige og usystematisk Låse system: 3 mulige låsemekanismer på hotel, almindelig nøgle, Højre nøglekort som swipe Ulige eller stik ind Lavere Lige Uden system En etage Trapper Elevator 0 lobbyen Analyse: Ved ankomst situationen består hotellers problem basalt set af to elementer: at navigere på hotellet samt afkodning af nøgle/lås. Sammenlignes de to handlinger fra hotellet, med lignende situationer fra hverdagen; at finde vej hjem og låse den op, er der nogle klare forskelle En etage Trapper Elevator 0 lobbyen Scanne lokalet for X lokalisere retning Majken Kirkegård Rasmussen. navigate. Program 13

15 At finde vej til målet: I hverdagen navigerer vi efter tegn i omgivelserne. Navigationen foregår mere eller mindre ubevidst alt efter hvor godt ruten er kendt hjernen er slået på autopilot, mens der navigeres efter omverdenens forskelligheder. Et eksempel kunne være: i det røde hus lige efter det blå skal jeg gå ind ad porten, dreje til venstre i gården og tage den anden opgang i det gule hus. Hvor jeg skal jeg op af trapperne til etagen efter den afsats hvor der står planter og så er det døren til venstre. Vejen huskes ikke ud fra vejnavne, husnumre, og etager, men som billeder/tegn der styrers efter, som tilsammen danner et mentalt kort over ruten. På hotellet derimod er interiøret skrabet fri for de små tegn, som vi er vant til at bruge som pejlemærker. Alt er ens - døre, gange, etager samme gulvtæppe, samme farver, samme type skilte, det eneste der afslører om det er 2, 4, eller 10 sal er dørnumrene. At åbne døren: Derhjemme stikkes nøglen i låsen, den drejes, klik og døren kan åbnes ved at tage i håndtaget, det er en rutine der kendes til hudløshed. Men på mange hoteller er den traditionelle nøgle erstattet af et nøglekort som adgangsgiver. Gæsten bliver derfor i disse tilfælde udsat for en ny situation da nøglekortet ikke lige så intuitivt at bruge som nøglen, da den er retnings løs. Nøglekortet besidder ikke den samme klarhed i aktion, som medfører direkte reaktion, som nøglen gør, da åbningen sker elektronisk og den eneste direkte respons der gives er den grønne lampes klarsignal. Ved brug af nøglekort oplever brugeren ikke den taktile feedback, som der er i at dreje en nøgle i en almindelig lås, hvilket slører forståelsen af hvordan låsen virker. Den almindelige nøgle har sin styrke i den letforståelige brug, for selvom der er forskellige typer, smæklås, at man skal hive op i håndtaget for at låse ect. aflæser man brugen via taktil modstand, lyd og ud fra den viden prøve sig frem. Svagheden ses hvis der mistes en nøgle, så skal der laves en ny kopi og låsen måske skiftes. Nøglekortets styrke er derimod at det kan kodes, så hvis der mistes en nøgle kan lås og kort kodes om. Svagheden er at brugen er knap så intuitiv. At føle sig tryg: Sikkerhedsfølelsen er et vigtigt element i et ukendt miljø, da den er tæt forbundet med at føle tryghed. I hotelsituationen er døren og låsen den vigtige barriere, mellem det private og det offentlige rum. Derfor er det vigtigt at andre ikke har mulighed for at entrere det personlige territorium, og at det er klart markeret at døren er låst. De fleste hotellåse er smæklåse og der skal derfor ikke udføres en fysisk handling for at låse døren. Derved skabes en utryghed om døren er låst, da det ikke kan ses og tages der i håndtaget kan døren åbnes. Der er dog også en risiko ved at tilføje for megen sikkerhed, da det er en balancegang mellem trygheds skabende sikkerhed og den utrygge følelse som for mange sikkerhedsforanstaltninger kan skabe. 14 Majken Kirkegård Rasmussen. navigate. Program

16 Ideens grundlag: Følgende udpluk fra spørgeskemaet, der blev udsendt blandt erhvervs folk der jævnligt er på hotelophold i forretningsøjemed, viser at der på mange hoteller kunne være behov for at ændre noget på forløbet og låsesystem. Det er lidt irriterende at stå med kufferter mm. og stoppe op ved hvert T-kryds af gange for at finde numre og retning mand, director, 55 år. Det er altid spændende om man kan åbne med alle de forskellige systemer der findes. Mit skrækscenarie er at stå og fumle med at åbne en forkert dør. Det må heller ikke være sjovt at høre på indefra mand, selvstændig, 59 år altid besværligt - dårlig stedsans og ens og kedelige gange kvinde, lektor, 39 år Systemets indhold: Med analysen og spørgeskemaet som grundlag, er projektets mål at skabe et system, der kan lette passagen fra receptionen til hotelværelset, så der ikke opstår den tvivlssituationer undervejs. Systemet skal hjælpe gæsten forbi problemområderne (hotellets form/elevatoren, vejviser/skilte, låsesystem/ nøgler) hvor tvivlssituationerne opstår. Så der undervejs ikke skal tages stilling, men blot følge den foreslåede rute. Derved giver det gæsten mulighed for at kunne navigere rundt på et nyt hotel og stadig have slået autopiloten til. Hotellet skal bibeholde sin enkelhed, den forskellighed der eksisterer i virkeligheden skal ikke overføres til der til. Det er i stedet systemet der skaber muligheden for let at navigere på hotellet og derved fjerner den usikkerhed der kan opstå. Tre funktioner fokus på vejviseren Systemet skal have tre funktioner: adgangsgiver, vejviser, adgangs mekanisme, som tilsammen skal danne en helhed, via formsprog og interaktionen mellem enhederne. Krav og ønsker: Krav: -system/produktet skal kunne betjenes med en hånd (eller ingen?) da den anden hånd ofte vil blive brugt til at bære bagage, - ved handling (fx låse dør op) klar reaktion som følge af aktion (ingen lille grøn lampe som reaktion), - så få betjenings muligheder som muligt - nøgle systemet skal kunne kodes - at vejviseren er dynamisk og ikke stationær Ønsker: - Systemet skal være intuitivt at benytte. - fjerne usikkerhedsmomentet i navigationen, - skabe en klar sammenhæng mellem systemets elementer. -tydelig markering af låst/ulåst både inde og ude fra. - skabe en øget sikkerheds følelse - at værelses numret kan afsløres på nøglen, men kun til gæsten der bor på værelset Majken Kirkegård Rasmussen. navigate. Program 15

17 Billederne skal bruges som inspirationskilde til hvordan systemets delelementerne skal fungere. De kan således opfattes som cue-cards der kan spilles ind i brainstorm/skitserings fasen for at finde frem til koncepter for henholdsvis: vejviser, adgangs giver og adgangs mekanisme. Kan vejvisere være dynamiske? I dag er hotellets vejviser skiltet, et stationært objekt som er placeret i problem zonerne, men de er ikke tydeligt markerede. Inspirationsbillederne viser at jeg ønsker og lave en mere fleksibel og dynamisk løsningsmodel, som afløser for hotellets skilte. Således at vejvisningen undgår at blive punktvis, men i stedet bliver et kontinuert forløb der følger hotelgæsten. Kompas gps førerhund Hvordan åbnes døren - kan biologi være nøglen? På hotellet er gæsten udenfor sit vante miljø, hvilket gør at sikkerhedsfølelsen er et centalt element, hvis der skal skabes tryghed. Inspirationen til at skabe et øget sikkerhedsaspekt, kunne hentes inden for en tendens der vinder frem inden for computer sikkerhed fingeraftryksscannere, som integreres i bla. Computermus og keyboards. Men med fokus på om det skaber mere sikkerhed - og ikke usikkerhed. Kodes remote? scan sikkerhed Hvad er forholdet mellem nøgle og lås? Der er to måder at anskue åbnings mekanismens, konceptet kunne skabes ved at lave en større relation mellem adgangsgiver og åbnings mekanismen, eller helt fjerne den nære relation.den nære relation kunne hente sin inspiration, i f.eks. ying og yang, så der kunne skabes et næsten symbiotisk forhold mellem lås og nøgle. Hvis man i stedet fjernede den nære relation, kunne inspirationen hentes fra de fjernbetjente låsesystemer der efterhånden næsten er standart udstyr i nye biler. nøgle kort finger aftryk bil dør Hvordan skal den føles i hånden? Systemets elementer skal forholde sig til gruppens fælles fastsatte kontekst. Der skal fokuseres på produktets form og overfalder, for at understøtte den intuitive brug. Systemets tre elementer skal ud over den fælleskontekst forholde sig til den nære kontekst; lommen, hånden og døren. glat hånden godt greb tekstur lommen Metode: Ud fra registrering på hotel samt materialet fra det udsendte spørgeskema, skal der ske en indledende skitsering og brainstorm på løsnings muligheder der kan forbedre de tre problemfelter. På baggrund af dette skal der udvælges en løsningsmulighed, som skal yderligere bearbejdes gennem skitsering og skitsemodel i 1:1. I processen skal der også arbejdes med et scenarie, der viser hele forløbet fra reception til værelset. 16 Majken Kirkegård Rasmussen. navigate. Program

18 navigate - refleksion Refleksions arket indeholder en kort betragtning over gruppens fælles beslutninger for rummet, samt omkring den spørgeskemaundersøgelse der blev foretaget blandt forretningsfolk, der jævnligt er på hotel i forretningsøjemed. Det individuelle projekt reflekteres ud fra tre af processens faser, med fokus lagt på de beslutninger der er taget igennem forløbet. Gruppe: Den spørgeskemaundersøgelse som gruppen foretog, blev brugt til at forstå den valgte brugergruppes forhold til hotellet. Samt til at underbygge at de problem områder vi observerede under vores hotelbesøg, også er relevante for den valgte brugergruppe. Til at fastlægge rummets stemning og udseende, blev der taget udgangspunkt i fælles inspirations boards, hvor ønsket var at skabe et rum med rene linjer, og en klar farveholdning. Ud fra de fastlagte principper blev rummets basis holdt i den neutrale skala: sort, hvid og grå. Mens gruppens opgave projekter, forholder sig neutrale i rummet. Som kontrast til dette står de to valgte siddemøbler, som med deres varme orange farve skaber liv og farve i det ellers neutrale rum. Det kan sammenlignes med hvordan et farverigt slips kan live et gråt jakkesæt op. Ideation fasen: Overordnet set omhandler opgavens problemstilling, det at findevej fra reception til værelse og åbne døren. Ud fra denne problemstilling, opstod der 4 konceptuelle løsningsmuligheder, ved at kombinere to ideer for henholdsvis nøgle- og navigations-delen af projektet. De to ideer for nøglen var at anskue den som enten nær- eller fjern-betjent, og navigationsdelen som enten håndholdt eller væg hængt. Hver af disse kombinationer har sine fordele og ulemper, men med brugerforståelsen for øje syntes den bedste løsning at være at holde sig til konventionerne. Ved at bibeholde vejvisningen som væghængt og betjene nøglen ved nærkontakt, gøres systemet ikke uklart. Da brugeren blot konfronteres med en ny form for nøgle, mens den overordnede brug ligner den kendte. Brainstorming omkring vejvisningen, væghængt og håndholdt version. I denne fase, blev biometri som adgangsgiver fravalgt på trods af det er en teknik der er ved at vinde frem hverdagens objekter, f.eks. i computere, til kasse oplukning i fakta, mv. Men efter en nærmere undersøgelse af biometri, skønnede jeg at ulemperne vejede højere end fordelene ved denne teknik. FORDELE: høj grad af sikkerhed, kun de tilladte kan komme ind på værelset, biometri muliggør en afskaffelse af hele nøgle systemet. Historisk set så har hoteller gerne ville være på forkant med udviklingen, for at kunne tilbyde gæsterne noget særligt. ULEMPER: den forhøjede sikkerhed kan risikere at skabe mere usikkerhed end sikkerhed i gæstens mødet med den nye teknologi. For at sikre gæstens identitet er det vigtigt med høj IT sikkerhed omkring opbevaringen at fingeraftryksdata. For at sikre at gæsternes identitet ikke er brugbart hvis det bliver stålet, skal fingeraftrykket kobles sammes med en personlig kode, hvilket ville gøre at man ikke blot kunne reducere låsen til et håndtryk. Majken Kirkegård Rasmussen. navigate. Refleksion 17

19 Proces: FÆLLES GRUPPE/FÆLLES: STEMNING OVERFLADER FARVER FORM BRUGER GRUPPE HOTEL TYPE X SPØRGESKEMA HOTEL VÆRELSE IDEATION INDIVIDUELT 4 OVERORDNEDE KONCEPTER PROBLEM: NAVIGERE OG ÅBNE Hånd navigator Kontakt nøgle Hånd navigator Væg navigator Kontakt nøgle Væg navigator Remote nøgle Remote nøgle FRAVALG: BIOMETRI VÆG NAVIGATOR TOOL DETALJERING KONCEPT GATE: 18 M.K.R : 206 KONCEPT SKITSE 3D MODEL PRODUKT - navigate FYSISK MODEL NØGLE Majken Kirkegård Rasmussen. navigate. Refleksion

20 Koncept fasen: I koncept fasen var mit fokus lagt på forløbet, forståelsen og sikkerheden. Ses der på forløbet fra reception til hotelværelset, var der i programmet udstukket to mulige løsninger for hvordan projektets elementer (adgangsgiver, vejviser og adgangs mekanisme) skulle forholde sig til hinanden. Inden projektets start, syntes det mest naturligt at elementerne skulle samles til et objekt, for at simplificere det. Men igennem processen, blev det klart at hvis bruger forståelsen skulle være høj, ville det bedre kunne opnås ved en fysisk adskillelse af de tre objekter. For at kunne fastholde kravet fra programmet om at vejvisningen skulle være dynamisk, var det nødvendig at elementerne kunne interagere. Elementerne er derfor koblet usynligt sammen af RFID-tags, således at nøglen kan sladre om hvem det er der kommer, og navigate skærmene så kan vise gæsten i den rigtige retning. Vejvisningen bliver derved specifikt rette mod gæsten, frem for at være en generel vejvisning som skiltene på hoteller i dag er. I processen har formsproget på nøglen bevæget sig langt væk fra ur-nøglen og andre typer af nøgler som er kendt i dag. Derfor var det vigtig at skabe en måde hvorpå at nøglens brug stadig kan forstås, påtrods af den nye form. For at opnå den forståelse, måtte forståelsen af nøglen redefineres fra nøgle til et værktøj til at åbne døren med. Ved at bruge værktøj som en analogi, kan der skabes en forståelsen af brugen til trods for en ny form. Sikkerhed var et vigtigt parameter i programmet, men da biometri ikke syntes at være en ideel måde at skabe sikkerhed, var det nødvendigt at ændre tilgangen til begrebet. Fra at anskue en øget sikkerhed, som værende en ekstra foranstaltning, til mere at arbejde med følelsen af sikkerhed. For at kunne arbejde med den følelse var det oplagt at gribe fat omkring den følelse af usikkerhed der kan opstå på et hotelværelse omkring om døren er låst eller ulåstsituationen på hotelværelset, hvor man kan føle en usikkerhed omkring, da det ikke er synligt. For at forbedre følelsen af sikkerhed, var det vigtigt at synliggørte om døren er låst eller ulåst. Inspirationen til dette blev hentet fra toiletdøren hvor netop låst/ulåst situationen er meget tydeligt markeret, til trods for at sikkerhedsværdien ikke er særlig høj. Skitser fra overvejelser omkring synliggørelse af sikkerheden Detaljerings fasen: Ud fra ideen om nøglen som et stykke værktøj blev grundformen gennem detaljeringsfasen en raffinering fra at være en ring og en klump, til et åbningsværktøj og en slags lås. I detaljeringen var fokus lagt på problematikkerne omkring: muligheden for at let trække døren i, forståelighed gennem form og materiale brug, forskellige funktionelle krav på hver side af døren og efterleve gruppens fælles formparametre: stram form, rene linjer, med en snert af spændstighed. Overvejelser omkring form på nøglen og låsen. Majken Kirkegård Rasmussen. navigate. Refleksion 19

21 Systemet har løst en stor del af de krav og ønsker som jeg satte op i programmet. Et af programmets ønsker har jeg dog til dels måtte give afkald på, det at værelses numret kan afsløres på nøglen, men kun til gæsten der bor på værelset. Da for at dette kunne muliggøres ville det kræve fx biometri, for at sikre informationen kun bliver afsløret til den rigtige. Derved besidder projektet til dels stadigvæk en af de problematikker der er ved det eksisterende nøglekort nemlig at hvis man sidder to sammen i baren og begge placerer nøglekortet på bardisken, kan de ikke se hvilket nøglekort der tilhører dem. De kan derved komme til at stå i den situation at de står foran deres dør, med en forkert nøgle og ikke kan forstå at døren ikke kan låses op. Selv om de to gæster i baren lavede samme nummer med navigate som nøgle, ville de heller ikke kunne kende nøglerne fra hinanden når de lå på disken, men de ville straks opdage det når de kom til et af systemets navigate skærme, da de her ville opdage at det ikke var deres initialer og værelsesnummer der lyste op. Det at systemets elementer interagerer, lever til dels op til ønsket om en større sammenhæng mellem elementerne, men sammenhængen er en usynlig interaktion og derfor ikke ummidelbart gennemskuelig for brugeren. 20 Majken Kirkegård Rasmussen. navigate. Refleksion

22 convertible - Hotelværelsets inventar Indledning og målsætning Hotelopholdet betragtes af mange, som noget der skal overstås - Et hotelværelse er for mig (i forbindelse med arbejde) et sted hvor jeg spilder en nat. Som nævnt i indledningen i fællesprogrammet, har de fleste mennesker ikke brug for at føle sig hjemme, når de er på hotel de har brug for at føle sig trygge og godt tilpas. Hvordan kan man ændre på oplevelsen af hotelopholdet som noget der skal overstås, til noget som er attraktivt og behageligt? En metode til dette er, at overføre nogle af hjemmets egenskaber til hotelværelset. Derhjemme indretter man sine rum, som man selv helst vil have det, så alle funktioner udføres så nemt og ubesværet som muligt. Overføres denne kvalitet til hotelværelset, så gæsten får mulighed for selv at indrette hotelværelset, er forventningen således at gæsten hurtigere vil føle sig tryg og veltilpas. Som Ida Winther definerer det, er det at hjemme den netop en taktik og en handling man udfører for at komme til at føle sig godt tilpas, et nyt sted. Målet er derfor at skabe et modulsystem af fleksibelt inventar til hotelværelset, hvor hver enkelt gæst kan til- og fravælge funktioner, og dermed tilpasse rummet ud fra specifikke behov og ønsker. Generelt er det en fordel hvis ting, som ofte bruges, er lette at anvende. Når et objekt er let at anvende, giver det en oplevelse af, at objektet er tilpasset netop den enkelte person. Det er her vigtigt at pointere, at det ikke er selve oplevelsen af objektets anvendelighed, som er det centrale, men nærmere fraværet af oplevelsen. Når et objekts funktion udføres let og ubesværet, bemærkes det ofte ikke - ikke bevidst, men ubevidst. Eftersom brugeren ikke oplever besvær ved anvendelse af objektet, får denne en positiv opfattelse af objektet - at det bare fungerer! Det er derfor vigtigt at modulsystemet lever op til dette, for netop at opnå denne følelse. Problemstilling På baggrund af egne observationer, samt resultater fra brugerundersøgelsen, ses det at møblerne i et hotelværelse ofte anvendes anderledes, end de oprindelig er tiltænkt. Nogle af møblerne i værelset bliver endog slet ikke brugt. Inspiration: En funktion gemmes væk, og giver plads til andre funktioner. Et eksempel på en fleksibel arbejdsenhed i et rum, hvor arbejdsfunktionerne gemmes væk og der opstår en ny funktion i form af en sofa. Wing Chans homeoffice, New York af arkitekt Roger Hirsch. Fra living large in small spaces, Thames & Hudson. Marianne Langberg. convertible. Program 21

23 Hvorfor anvendes møblerne anderledes end tiltænkt? Er det fordi de eksisterende møbler ikke opfylder kravene til deres funktion, eller fordi et andet møbel i rummet udfører funktionen bedre? Er der andre fænomener af mere følelsesmæssig karakter der gør sig gældende, såsom tryghed, vaner o.l.? Størstedelen af hotelgæsterne benytter skrivebordet til at arbejde ved, men nævner samtidig at det ofte fungerer dårligt pga. bordets størrelse, eller bordets placering i forhold til andre møbler, internet- og strømstik o.l. Jeg bruger skrivebordet til at arbejde ved - selv om de ofte er små. Ved en slapper bliver det oftest sengen der siddes på, selvom jeg meget hellere ville have en behagelig lænestol. De forventninger som brugerne har til funktionerne på hotelværelset, opfyldes altså ikke enten fordi de ønskede funktioner slet ikke er til stede, eller fordi de blot forefindes i en dårligt fungerende version. Andre brugere nævner, at placeringen af møblerne ikke er optimal, og ønsker sig højfleksibel placering og mulighed for f.eks. at se tv fra mange steder i rummet På den baggrund er det således oplagt at lave et modulsystem, som tilgodeser de ovennævnte ønsker og som løser de ovennævnte problemstillinger. Krav Systemet skal, som udgangspunkt, rumme sove-, afslapnings- og arbejdsfunktion. Systemets udseende og opbygning skal være logisk og tydelig, så hotelgæsten hurtigt kan anvende systemet. Møblernes materialer, farver og form skal underlægge sig de i fællesprogrammet beskrevne forskrifter, og medvirke til at synliggøre placeringen af møblerne og de punkter hvor systemet betjenes manuelt. Materialerne udvælges afhængig af de pågældende overfladers kontakt til kroppen og med hensyntagen til konstruktionsmæssige fordele. Eksempel på begrebet sammenklappelig, i form af en flyttekasse. Systemet skal opleves som værende fleksibelt og tilpasset den enkelte bruger, vha. logiske og intuitive løsninger. Undersøgelser og fokus I skitseringsfasen undersøges hvordan systemets forskellige funktioner kan kombineres, placeres og konstrueres logisk og rationelt. Skal møblerne være sammenklappelige? Skal de kunne gemmes væk når de ikke er i brug? Skal to eller flere funktioner kombineres - f.eks. i form af 2i1 eller enten-eller (når to funktioner, som ikke anvendes samtidigt, kombineres i ét møbel). Der fokuseres på modulsystemets placering i rummet og på løsningen af arbejdsfunktionen. De øvrige funktioner i værelset bearbejdes på skitseniveau, med udgangspunkt i erfaringer fra arbejdet med arbejdsfunktionen. Undersøgelserne vil foregå både i tegning og model (fysisk model eller 3D-visualisering, formz). Undersøgelserne vil omhandle systemets og arbejdsfunktionens konstruktion og design, samt placeringen af funktionerne i rummet. Der fokuseres på at opnå et logisk og brugervenligt system. Dette vil således få betydning for systemets konstruktion og de enkelte møblers udformning. 22 Marianne Langberg. convertible. Marianne Langberg Program

24 Planlægningen af funktionernes placering i rummet, fordrer et samarbejde med Kamilla, mht. placeringen af lyskilderne i forhold til hotelværelsets funktioner. Der vil ligeså blive et samarbejde med Natalia, idet der tages højde for placeringen af den mobile bagage- og opbevaringsenhed. Der vil desuden foregå løbende koordination af formsprog, ud fra fælles programmet og i takt med de individuelle projekters udvikling. Et eksempel på et system, hvor møbler gemmes væk i vægen. Der opstår problematik mht. hvori møblerne gemmes væk. Denne løsning resulterer i en dobbeltfunktion idet møbel-kamrene finder anvendelse udendørs, på den anden side af væggen. Fra Collapsibles, Thames & Hudson. Aflevering Der afleveres en fælles A0-planche som beskriver rummet og udgangspunktet for de fire opgaver, samt en individuel A0-planche som beskriver modulsystemets udformning i detaljer. Der udarbejdes en model af systemet i 1:5 eller 1:10 (afhængig af mest passende skala), som illustrerer modulsystemets funktion og placering i rummet, samt evt. enkelte konstruktions- og detalje-modeller. Flere funktioner i samme system. Et eksempel på et system, hvor sengen hejses ned fra loftet. Når sengen ikke er i brug fungerer systemet som skrivebord og opbevaring, mens sengen bliver en integreret del af loftet. Leslie Hoffman appartment, New York. Fra living large in small spaces, Thames & Hudson. Marianne Langberg. convertible. Program 23

25 convertible - Hotelværelsets inventar Indledning I det følgende vil jeg gøre rede for udviklingen af denne opgave, samt beskrive og forklare de forskellige valg og fra valg, der er taget undervejs i processen. Fælles program & brugerundersøgelse I programmeringsfasen blev fastlagt nogle retningslinier for den fælles kontekst, som de individuelle projekter efterfølgende skulle underordne sig. På baggrund af fælles brainstorms og diskussioner blev bestemt brugergruppe, som vist i diagrammet på side 5. I samme forbindelse blev fastsat en række krav og ønsker for hotelværelsets overordnede program, mht. stemninger, materialer og farver. Hvorledes disse begreber har påvirket og afgrænset udviklingen af det færdige produkt, beskrives senere. Ud fra en samling af individuelle observationer fra vore respektive hotelophold, viste der sig en række problematikker i forbindelse med hotelværelset. Det var tydeligt at der forekom adskillige problemer i forbindelse med hotelværelsets inventar, mht. møblernes funktion, dimensionering og placering. Nogle møbler anvendtes anderledes end oprindelig tiltænkt, nogle møbler fungerede dårligt pga. deres størrelse eller placering i forhold til værelsets øvrige inventar. På baggrund af dette, valgte jeg at beskæftige mig med hotelværelsets inventar, og målet var at skabe et fleksibelt modulsystem som kunne løse disse problematikker. I samarbejde med gruppens øvrige medlemmer, blev iværsat en brugerundersøgelse, blandt forretningsfolk, som jævnligt bor på hotel i forbindelse med arbejde. Formålet var bl.a. at efterprøve og bekræfte vore antagelser og observationer. På baggrund af viden fra undersøgelser og observationer blev rammerne for opgaven således defineret. Det fleksible modulsystem skulle bestå af arbejds-, sove- og hvilefunktion. Systemets møbler skulle kunne flyttes i rummet og gemmes væk, når det ikke var i brug. IDEATION For at målrette skitseringen, tog jeg udgangspunkt i arbejdssituationen. Skitseringen vekslede mellem undersøgelser af forskellige arbejdsstillinger og måder hvorpå arbejdsfladen kunne gemmes bort, når den ikke var i funktion. Det var forventningen, at når et system var fundet for arbejdssituationen, kunne dette overføres til systemets øvrige funktioner. Graden af fleksibilitet Oprindelig var tanken, at systemets møbler skulle kunne flyttes frit og ubegrænset i rummet, så hotelgæsten havde fuldkommen dispositionsfrihed over indretningen af rummet. For at afgrænse opgaven, og for at opfylde programkravet om logisk opbygning og anvendelse af systemet, besluttede jeg i stedet, at møblerne skulle kunne flyttes indenfor et afgrænset område. 24 Marianne Langberg. convertible. Refleksion