Konceptbeskrivelse. Generelt om DokkAArs

Transkript

1 Konceptbeskrivelse DokkAArs er et koncept, der skaber værdi for Dokk1 gennem hovedsagligt brugergenereret indhold. DokkAArs er derved let at vedligeholde, forudsat at konceptet er teknisk etableret og udbredt blandt brugere. Denne formidling af konceptet indeholder forslag til, hvordan dette rent praktisk kan lade sig gøre. Indledende kan du lære mere om konceptet generelt, mens du i de efterfølgende afsnit kan læse yderligere detaljer om bestemte elementer af konceptet. Generelt om DokkAArs Konceptet DokkAArs knytter sig til Dokk1s deltagelse i udviklingsprojektet lokalsamfundets innovationsrum, hvor der undersøges hvordan biblioteket kan fungere som et rum for borgere med innovationslyst, der også går under betegnelsen makers. Det fysiske område på Dokk1, her kaldet maker-trinnet grundet dens placering på medierampen, fungerer derved som et såkaldt makerspace, hvor der stilles arbejdsredskaber til rådighed, og hvor makers kan mødes og udveksle viden. Med et fokus på disse makers, sigter DokkAArs efter at understøtte deling og udstilling af makernes projekter i Aarhus, og sigter samtidig efter at udbrede et budskab om muligheden for at blive bruger af Dokk1s maker-trin, mens der også inviteres til at inspirere makers med billeder og tekst. DokkAArs skaber en forbindelse mellem maker-trinnet, (resten af) Dokk1 og Aarhus, ved at åbne op for brugerdeltagelse på flere planer, som det kan ses på illustrationen til højre. Konceptet omfatter fysiske installationer i form af udstillingssøjler, som opstilles i Aarhus byrum. I stedet for at makers udstiller deres produkter fysisk på udstillingssøjlerne, er søjlerne designet således at der skabes en illusion af et fysisk objekt, selvom der i virkeligheden er tale om digitale billeder. Afsnittet udstillingssøjler beskriver i større detaljegrad, hvordan søjlerne er bygget op, samt relevante anvendelsesovervejelser. Ved at dele indhold på platformen Instagram og benytte tagget #dokkaars, kan Aarhus borgere bidrage til konceptet i form af, men ikke begrænset til, inspirationsbilleder og tekst henvendt til brugerne af makertrinnet. Indholdet vises på skærmene, der i forvejen er placeret i Dokk1. For yderligere uddybelse af denne del, se afsnittet inspirationsbilleder. Illustrationen viser, hvordan brugere på flere planer kan skabe forbindelse mellem maker-trinnet, Dokk1 og Aarhus. Makertrinnets brugere udstiller deres projekter for Aarhus borgere via udstillingssøjler og eventuelt med yderligere beskrivelser på Instagram vha. #dokkaars. På denne måde deles projekter og budskabet om muligheden for at lave projekter, hvilket pilen fra maker-trinnet til Aarhus indikerer. Pilen går begge veje, fordi borgere i Aarhus også har mulighed for at inspirere og henvende sig til brugerne af maker-trinnet ved at benytte #dokkaars. Brugere af maker-trinnet såvel som Aarhus borgere får desuden vist deres indhold på Dokk1s skærme, også gennem #dokkaars, hvorfor der både vises pile fra maker-trin til Dokk1 og Aarhus til Dokk1. 11

2 Konceptet fungerer som en kampagne, der igangsættes af ambassadører, men i høj grad lægger op til at andre brugere tilslutter sig og deltager aktivt på maker-trinnet såvel som i generationen af indhold, som vises på Dokk1s skærme. Mere om disse overvejelser kan læses i afsnittet kampagneopbygning. Udstillingssøjler Tanken bag de fysiske udstillingssøjler er at give betragtere en fornemmelse for de fysiske produkter, der er produceret på makker-trinnet, på en måde som adskiller sig fra typisk visning på skærme. Dette bunder i en tanke om at der i forvejen er mange skærme og overflader i byrummet, og som Aarhus borgere omgås hver dag. Vi håber at kunne danne nysgerrighed blandt borgerne gennem en mere fysisk og tredimensionel udstillingsform. Da det ville være ærgerligt at bede brugere af maker-trinnet om at undvære deres produkt i en udstillingsperiode, har vi designet en måde, hvorpå man kan skabe en kombineret fysisk og digital udstillingsoplevelse. Udstillingssøjlerne benytter sig af en illusionsteknik, som også går under navnet Pepper s Ghost illusion. Med denne illusionsteknik skabes et billede af et objekt, som tilsyneladende svæver inde i søjlen, og kan også til forveksling ligne et hologram. Der findes flere nævneværdige overvejelser omkring søjlernes udseende og placering. Vores prototype, som kan ses på billederne, og som konstruktionsmæssigt er beskrevet i illustrationen på næste side, har fungeret som en måde, hvorpå vi kunne teste reaktioner på denne udstillingsform. Vi har således forsøgt os med at opstille prototypen forskellige steder i Aarhus C. Umiddelbart syntes søjlerne ikke at kunne skabe den ønskede nysgerrighed omkring indholdet. Dette kan bunde i forsøgsstederne, som bar præg af travlhed og transit, sammen med prototypens sorte og anonyme overflader. Det er derfor værd at føre disse overvejelser videre i senere udgaver af søjlerne, og fortsat udvikle på søjlernes udseende og placeringsmuligheder op til kampagnestart. Hvad angår generering af det digitale indhold til udstillingssøjlerne, er der også nogle overvejelser, hvorpå der kan udvikles. Som det beskrives i illustrationen, er der visse krav til, hvordan billederne skal udformes. Disse krav kan f.eks. opnås gennem en photo booth, som kan fotografere et objekt fra forskellige vinkler med sort baggrund og derved lave en repræsentation af objektet, som også animerbar. Herigennem kan objektet f.eks. se ud som om det roterer, og derved skabe højere grad af blikfang. Det er tanken at den kreerede photo booth er forbundet med udstillingssøjlerne, og at indholdet derved kan opdateres og udskiftes efter behov. Projektet omkring at bygge denne photo booth, eller en alternativ løsning, er i høj grad noget, der kan falde til makertrinnets egne brugere som en del af kampagnestart. 12

3 Illustrationen viser hvordan prototypen er konstrueret. Som det kan ses på skitseringen til højre, er søjlen bygget op således at en betragter, der befinder sig foran søjlen, kan kigge igennem en del af denne, hvor illusionen af objektet vil være synligt. Til venstre ses en skitsering af konstruktionen set fra siden. Ovenfor placeres en skærm, i dette tilfælde en tablet, med skærmsiden ned mod et specialtilpasset hul. På denne måde lyser skærmens billede på en gennemsigtig plexiglasplade, der er placeret i søjlen med en 45 grades vinkel, og vil derved gengive billedet uden forvridning. For at skabe effekten af at objektet svæver inde i søjlen, er det nødvendigt at billedet på skærmen har en helt sort baggrund. 13

4 Inspirationsbilleder For at give Aarhus borgere en yderligere mulighed for deltagelse i konceptet, benytter DokkAArs platformen Instagram til at udtrække bestemt brugergenereret indhold, som kan vises på Dokk1s skærme. Instagram indgår, som det ses i den generelle beskrivelse, i alle dele af konceptet. Hvad der dog er specielt ved netop denne sammenhæng er at indholdet ikke kun vises på brugeres personlige devices, men også er med til at udsmykke Dokk1s lokaler. Rent teknisk fungerer visningen af det brugergenererede indhold gennem algoritmisk udtrækning af bestemte hashtags fra Instagram. Denne metode bliver brugt i flere andre kontekster, f.eks. yourniversity.au.dk, hvor universitetsstuderende kan fortælle om deres studieliv og danne en samling af billeder og tekst, hvori andre brugere kan gå på opdagelse. I DokkAArs sammenhæng vil indhold, der bærer #dokkaars blive vist på Dokk1s skærme, med jævnlig udskiftning, så skærmenes visning bliver af dynamisk karakter. Der er mulighed for at udtrække kombinationer af hashtags, således at bestemt indhold vises i bestemte dele af Dokk1. Dette giver mulighed for en høj grad af variation. Det kan påpeges at udtræk af brugergenereret indhold nemlig ikke udelukkende behøver at blive brugt med henblik på maker-trinnet og dets brugere, men også kan bruges i andre sammenhænge. Her er kombination af hashtags ideelt, idet man kan forestille sig at mere generelt indhold, som kunne bære #dokk1, vises på flere af Dokk1s skærme, mens det udelukkende er kombinationen af #dokk1 og #dokkaars, der vises på skærme omkring maker-trinnet. Billederne illustrerer, hvordan visningen af indhold fra Instagram kan se ud på Dokk1s skærme. Skærmene på disse billeder er indsat som en måde at visualisere idéen, og overholder derfor ikke nødvendigvis de konkrete skærmes planlagte placering eller fysiske udseende. 14

5 Kampagneopbygning For at igangsætte den brugerdrevne generering af indhold, er DokkAArs bygget op som en kampagne. Idéen er at lade særligt engagerede brugere optræde som ambassadører for konceptet, og sørge for at der til en start bliver kreeret indhold, der kan inspirere andre til også at generere indhold. Samtidig er det tanken at ambassadørerne spreder budskabet om Dokk1s makertrin til deres eget netværk, således at de fungerer som fortalere, såvel som katalysatorer for konceptet. Ambassadørerne kan både bidrage med projekter til udstillingssøjlerne og generere indhold på Instagram, som kan vises på Dokk1s skærme. Tidsmæssigt kan kampagnen sættes i gang allerede i umiddelbar forlængelse af Dokk1s åbning i juni Dette afhænger naturligvis af andre faktorer, som f.eks. allerede planlagte åbningskampagner. Det er en mulighed at igangsætte indholdsgenereringen via Instagram, før udstillingssøjlerne bringes i spil, for på denne måde at udsmykke Dokk1s skærme uafhængigt af søjlerne. Det kunne være ideelt at lancere udstillingssøjlerne i forbindelse med Aarhus Mini Maker Faire i oktober 2015, som er et arrangement for makers og andre interesserede, der også afholdes på Dokk1. Herved kan der udstilles projekter, der laves under arrangementet. Illustrationen viser, hvordan ambassadører (de gule figurer med DokkAArs logo) i udveksling af indhold og personlig kommunikation med Aarhus borgere (de blå figurer) kan sprede budskabet og opfordre til deltagelse, således at både ambassadører og borgere efterhånden vil være med til at generere indhold til kampagnen. 15