TABLE OF CONTENTS III. ANVENDELSEN AF DE SUPPLERENDE BESTEMMELSER I MOTORKØRETØJSFORORDNINGEN... 6

Transkript

1 DA TABLE OF CONTENTS I. INDLEDNING Retningslinjernes formål Retningslinjernes opbygning... 4 II. MOTORKØRETØJSFORORDNINGENS ANVENDELSESOMRÅDE OG FORHOLDET MELLEM DEN OG DEN GENERELLE VERTIKALE GRUPPEFRITAGELSE... 4 III. ANVENDELSEN AF DE SUPPLERENDE BESTEMMELSER I MOTORKØRETØJSFORORDNINGEN... 6 IV. VURDERING AF KONKRETE BEGRÆNSNINGER Mærkeeksklusivitet... 7 i. Vurdering af mærkeeksklusivitet efter gruppefritagelsesforordningerne... 7 ii. Vurdering af mærkeeksklusivitetsklausuler, der ikke er omfattet af gruppefritagelsesforordningerne Selektiv distribution i. Vurdering af selektiv distribution inden for gruppefritagelsesforordningernes rammer ii. Vurdering af selektiv distribution uden for gruppefritagelsesforordningernes rammer DA DA

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Supplerende retningslinjer for vertikale begrænsninger i aftaler om salg og reparation af motorkøretøjer og distribution af reservedele til motorkøretøjer I. INDLEDNING Retningslinjernes formål Retningslinjernes opbygning... 4 II. MOTORKØRETØJSFORORDNINGENS ANVENDELSESOMRÅDE OG FORHOLDET MELLEM DEN OG DEN GENERELLE VERTIKALE GRUPPEFRITAGELSE... 4 III. ANVENDELSEN AF DE SUPPLERENDE BESTEMMELSER I MOTORKØRETØJSFORORDNINGEN... 6 IV. VURDERING AF KONKRETE BEGRÆNSNINGER Mærkeeksklusivitet... 7 i. Vurdering af mærkeeksklusivitet efter gruppefritagelsesforordningerne... 7 ii. Vurdering af mærkeeksklusivitetsklausuler, der ikke er omfattet af gruppefritagelsesforordningerne Selektiv distribution i. Vurdering af selektiv distribution inden for gruppefritagelsesforordningernes rammer ii. Vurdering af selektiv distribution uden for gruppefritagelsesforordningernes rammer DA 1 DA

3 UDKAST TIL MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Supplerende retningslinjer for vertikale begrænsninger i aftaler om salg og reparation af motorkøretøjer og distribution af reservedele til motorkøretøjer (EØS-relevant tekst) I. INDLEDNING 1. Retningslinjernes formål (1) Disse retningslinjer indeholder principperne for vurderingen efter EUF-traktatens artikel af de særlige spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med vertikale begrænsninger i aftaler om salg og reparation af motorkøretøjer og distribution af reservedele. De tager sigte på at gøre det lettere for virksomhederne selv at foretage en vurdering af sådanne aftaler. Retningslinjerne belyser en række spørgsmål, der har særlig relevans for motorkøretøjssektoren, uden at det berører de generelle vertikale retningslinjers ("de generelle vertikale retningslinjer") anvendelse på dem. De skal derfor læses sammen med og som et supplement til de generelle vertikale retningslinjer 2. (2) Den kategori af aftaler og samordnet praksis, som disse retningslinjer finder anvendelse på, er de aftaler, som falder ind under gruppefritagelsesforordningen i motorkøretøjssektoren ("motorkøretøjsforordningen"). Motorkøretøjsforordningen finder fra og med 1. juni 2010 anvendelse på vertikale aftaler, der vedrører de betingelser, hvorpå parterne kan købe, sælge eller videresælge reservedele til motorkøretøjer eller reparations- og vedligeholdelsesydelser for motorkøretøjer. Det betyder, at for at være fritaget efter forordningens artikel 4, skal en sådan aftale ikke alene opfylde betingelserne for fritagelse i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning, men må heller ikke indeholde nogen af de alvorlige konkurrencebegrænsninger ("hardcore-klausuler"), der er opregnet i motorkøretøjsforordningens artikel 5. Forordningens artikel 2 forlænger gyldighedsperioden for forordning 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse af EUFtraktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjssektoren for så vidt angår vertikale aftaler, der "vedrører de betingelser, hvorpå parterne kan købe, sælge eller videresælge nye motorkøretøjer". Fra og med 1. juni 2013 finder den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning også anvendelse på aftaler om nye motorkøretøjer, jf. artikel 3 i motorkøretøjsforordningen. Disse retningslinjer finder ikke anvendelse på vertikale 1 Med virkning fra 1. december 2009 er EF-traktatens artikel 81 og 82 blevet til henholdsvis artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten). De to sæt bestemmelser er i alt væsentligt identiske. Ved anvendelsen af disse retningslinjer skal henvisninger til artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde læses som henvisninger til EF-traktatens artikel 81 og 82, hvor det er relevant. 2 Reference DA 2 DA

4 begrænsninger i andre sektorer, og de principper, der opstilles heri, kan ikke nødvendigvis lægges til grund ved vurderingen af aftaler i andre sektorer. (3) I disse retningslinjer anvendes begrebet "vertikal aftale" i den betydning, det har i artikel 2, stk. 1, i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning. En vertikal aftale er således en aftale "mellem to eller flere virksomheder, der i relation til aftalen virker inden for forskellige produktions- eller distributionsled". (4) Disse retningslinjer er ikke til hinder for en eventuel parallel anvendelse af EUFtraktatens artikel 102 på vertikale aftaler i denne sektor og foregriber ej heller den fortolkning, som EU-Domstolen måtte anlægge med hensyn til anvendelsen af artikel 101 på sådanne vertikale aftaler. (5) Medmindre andet er angivet, gælder analysen og argumenterne i teksten for alle omsætningsled. Udtrykkene "leverandør" og "distributør" 3 anvendes for alle omsætningsled. Den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning og motorkøretøjsforordningen omtales under ét som "gruppefritagelsesforordningerne". (6) De kriterier, der opstilles i disse retningslinjer, skal i den enkelte sag anvendes under hensyntagen til de konkrete faktiske og retlige omstændigheder. Kommissionen vil anvende 4 disse retningslinjer på en fornuftig og smidig måde og tage hensyn til de erfaringer, den har gjort inden for rammerne af sine håndhævelses- og overvågningsaktiviteter. (7) Ved fortolkningen af disse retningslinjer vil Kommissionen desuden tage hensyn til den adfærdskodeks, som bilfabrikantorganisationerne ACEA og JAMA har udarbejdet 5 om god forretningspraksis, og som motorkøretøjsfabrikanterne har forpligtet sig til at følge for at handle i god tro i deres kontraktsrelationer med deres autoriserede distributører og reparatører. Erfaringerne med håndhævelsen af konkurrencereglerne i denne sektor har vist, at visse begrænsninger kan være et resultat enten af eksplicitte direkte kontraktforpligtelser eller af indirekte forpligtelser eller foranstaltninger, der ikke desto mindre giver det samme konkurrenceskadelige resultat. En leverandør, der ønsker at påvirke en distributørs konkurrenceadfærd, kan f.eks. gøre brug af trusler eller intimidering, advarsler, sanktioner, leveringsforsinkelser eller -standsning eller opsigelse af kontrakten for at forhindre salg til udenlandske kunder eller gennemtvinge et bestemt prisniveau. Transparente relationer mellem parterne vil normalt mindske risikoen for, at fabrikanterne drages til ansvar for brug af sådanne indirekte pressionsmidler med det formål at opnå konkurrenceskadelige resultater. I særdeleshed vil en leverandør, som overholder adfærdskodeksen, lettere kunne tilbagevise påstande om, at en kontraktopsigelse blev brugt som middel til at påvirke en konkurrencefremmende adfærd hos en distributør. 3 4 Distributører i detailleddet omtales i branchen normalt som "forhandlere". Siden moderniseringen af EU's konkurrenceregler har hovedansvaret for denne analyse ligget hos aftaleparterne. Kommissionen kan imidlertid undersøge, om en aftale er forenelig med artikel 101, på eget initiativ eller efter en klage. 5 Code of good practice regarding certain aspects of vertical agreements in the motor vehicle sector, på DA 3 DA

5 2. Retningslinjernes opbygning (8) Retningslinjerne er opdelt i følgende afsnit: Motorkøretøjsforordningens anvendelsesområde og forholdet mellem den og den generelle vertikale gruppefritagelse Anvendelsen af de særlige bestemmelser i motorkøretøjsforordningen Behandlingen af visse begrænsninger: mærkeeksklusivitet og selektiv distribution. II. MOTORKØRETØJSFORORDNINGENS ANVENDELSESOMRÅDE OG FORHOLDET MELLEM DEN OG DEN GENERELLE VERTIKALE GRUPPEFRITAGELSE (9) I henhold til motorkøretøjsforordningens artikel 4 finder den anvendelse på vertikale aftaler om køb, salg eller videresalg af reservedele og om reparation og vedligeholdelse af motorkøretøjer, dvs. det såkaldte eftermarked. (10) Motorkøretøjsforordningens artikel 2 forlænger gyldighedsperioden for bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1400/2002 om vertikale aftaler om køb, salg eller videresalg af nye biler indtil den 31. maj Fra og med 1. juni 2013 vil vertikale aftaler om køb, salg og videresalg af nye biler være underlagt den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning, jf. artikel 3 i motorkøretøjsforordningen. (11) Disse retlige rammer afspejler de herskende konkurrenceforhold på de relevante markeder og er baseret på en grundlæggende sondring mellem markederne for salg af nye motorkøretøjer og eftermarkederne. (12) På grundlag af en tilbundsgående markedsanalyse 6 ser der inden for distribution af nye motorkøretøjer ikke ud til at være nogen væsentlige mangler ved konkurrencen, som kunne bevirke, at denne branche adskiller sig fra alle andre brancher, og gøre det nødvendigt, at den skulle være underlagt andre, strengere regler end reglerne i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning. De europæiske markeder for distribution af motorkøretøjer er ret åbne, og der er ingen større adgangsbarrierer. Teknologien har fået stadig større betydning som drivkraft for konkurrencen. Fabrikanterne har udvidet deres modelsortiment og opererer ofte globalt eller regionalt i stedet for blot at stå stærkt på deres hjemmemarked. Denne stadigt hårdere konkurrence mellem de enkelte mærker har givet sig udslag i meget konkurrenceprægede prisniveauer. (13) De konkurrenceretlige rammer for denne sektor bør derfor ikke pålægge aktørerne begrænsninger, der kunne føre til øgede distributionsomkostninger, og som ikke retfærdiggøres af konkurrencehensyn. Markedsandelsgrænserne, udelukkelsen af bestemte vertikale aftaler fra fritagelse og de betingelser, der er fastsat i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning, vil normalt sikre, at vertikale aftaler om distribution af nye motorkøretøjer opfylder kravene i EUF-traktatens artikel 101, stk. 6 Se evalueringsrapporten om Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 af 28. maj 2008 og Kommissionens meddelelse om den fremtidige konkurrenceretlige ramme for motorkøretøjsbranchen af 22. juli 2009 (KOM(2009) 388), samt konsekvensanalysen (SEK(2009) 1052). DA 4 DA

6 3, uden at det er nødvendigt at stille flere og strengere krav end dem, der gælder for andre brancher. (14) For at give alle aktører tid til at tilpasse sig til den generelle ordning, især i betragtning af, at de ofte har foretaget langsigtede, relationsspecifikke investeringer, er gyldighedsperioden for forordning (EF) nr. 1400/2002 blevet forlænget med tre år indtil den 31. maj 2013 for så vidt angår de krav, der specifikt gælder for vertikale aftaler om køb, salg og videresalg af nye biler. De bestemmelser i forordning (EF) nr. 1400/2002, som gælder for både aftaler om distribution af nye biler og aftaler om køb, salg og videresalg af reservedele til motorkøretøjer og/eller om reparations- og vedligeholdelsesydelser, vil i denne treårige forlængelsesperiode kun gælde for de førstnævnte aftaler. I løbet af forlængelsesperioden kan nærværende retningslinjer ikke lægges til grund for fortolkningen af denne forordning. Der henvises i stedet til den vejledende brochure om denne forordning 7. (15) Hvad angår vertikale aftaler om de vilkår, hvorunder parterne kan købe, sælge eller videresælge reservedele til motorkøretøjer eller reparations- og vedligeholdelsesydelser for motorkøretøjer, finder motorkøretøjsforordningen anvendelse fra og med 1. juni Det betyder, at for at være fritaget efter forordningens artikel 4 skal en aftale ikke blot opfylde fritagelsesbetingelserne i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning, men den må heller ikke indeholde nogen af de hardcore-begrænsninger, der er opregnet i motorkøretøjsforordningens artikel 5. (16) Den mærkespecifikke karakter af markederne for reparations- og vedligeholdelsesydelser og distribution af reservedele har den logiske konsekvens, at konkurrencen på disse markeder er mindre hård end på markedet for salg af nye motorkøretøjer. I takt med den teknologiske udvikling er motorkøretøjerne blevet mere driftssikre, og serviceintervallerne er blevet længere, men denne udvikling er blevet overhalet af stigende priser på reparationsarbejde. På reservedelsmarkederne er reservedele af køretøjsfabrikantens mærke udsat for konkurrence fra reservedele fra originaludstyrsfabrikanter. Det har lagt et fortsat pres på priserne på disse markeder, hvilket igen resulterer i et fortsat pres på priserne på reparationsmarkederne, da reservedele tegner sig for en stor procentdel af de gennemsnitlige omkostninger ved reparationsarbejde. Som helhed tegner reparation og vedligeholdelse sig for en meget betydelig del af forbrugernes samlede udgifter til motorkøretøjer, som igen tegner sig for en betydelig del af den gennemsnitlige forbrugers budget. (17) På baggrund af disse særlige konkurrenceproblemer på eftermarkederne i motorkøretøjssektoren er der for aftaler om reparation og vedligeholdelse af motorkøretøjer og levering af reservedele indføjet tre yderligere hardcore-klausuler i motorkøretøjsforordningen ud over dem, der er indeholdt i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning. Disse supplerende hardcore-klausuler gennemgås mere indgående i Del III i disse retningslinjer. 7 Vejledende brochure om Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelsen af EUF-traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis i motorkøretøjssektoren DA 5 DA

7 III. ANVENDELSEN AF DE SUPPLERENDE BESTEMMELSER I MOTORKØRETØJSFORORDNINGEN (18) Selv om parternes markedsandele ikke overstiger den markedsandelsgrænse på 30 %, der er fastsat i artikel 3 i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning, sammenholdt med artikel 3 i motorkøretøjsforordningen, vil deres aftaler ikke være omfattet af gruppefritagelsen, hvis de indeholder alvorlige konkurrencebegrænsninger (de såkaldte hardcore-begrænsninger). Disse begrænsninger er opregnet i artikel 4 i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning og i artikel 5 i motorkøretøjsforordningen. Hvis en aftale indeholder nogen af disse begrænsninger, giver det anledning til en formodning om, at aftalen falder ind under artikel 101, stk. 1. Det giver også formodning om, at den sandsynligvis ikke opfylder betingelserne i artikel 101, stk. 3, og at gruppefritagelsen derfor ikke finder anvendelse. Der er imidlertid tale om en gendrivelig formodning, som kan tilbagevises, hvis virksomhederne kan gøre en effektivitetsfordel efter artikel 101, stk. 3, gældende. (19) Et af Kommissionens konkurrencepolitiske mål for motorkøretøjsbranchen er at lette reservedelsfabrikanternes adgang til eftermarkederne i motorkøretøjssektoren og sikre, at både uafhængige og autoriserede reparatører såvel som reservedelsgrossister fortsat har adgang til konkurrerende reservedelsmærker. Det giver forbrugerne betydelige fordele, især fordi der ofte er store prisforskelle mellem reservedele, der sælges under motorkøretøjsfabrikantens mærke, og alternative mærker. Ud over de reservedele, der bærer bilproducentens mærke (OEM-reservedele), findes der også reservedele, der er produceret efter motorkøretøjsfabrikantens specifikationer på samme produktionsanlæg som de originale reservedele (OES-dele), og der findes derudover også andre reservedelsproducenter, der fremstiller reservedele af "tilsvarende kvalitet". (20) Ifølge artikel 4, litra e), i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning er der tale om en hardcore-begrænsning, hvis en aftale mellem en leverandør af komponenter og en køber, der monterer disse komponenter, indeholder bestemmelser, som hindrer leverandøren i at sælge sine komponenter til slutbrugere, uafhængige reparatører og værksteder, eller begrænser leverandørens adgang hertil. Motorkøretøjsforordningens artikel 5, litra a), b) og c), indeholder tre yderligere hardcore-begrænsninger, der drejer sig om begrænsninger i originaludstyrsleverandørers adgang til at sælge reservedele til autoriserede reparatører, i autoriserede reparatørers adgang til at sælge reservedele til uafhængige reparatører og i originaludstyrsleverandørers adgang til at anbringe deres varemærke på reservedele leveret til motorkøretøjsfabrikanter til førstegangsmontering. (21) Motorkøretøjsforordningens artikel 5, litra a), omhandler begrænsninger i de i et selektivt distributionssystem deltagende forhandleres adgang til at sælge reservedele til motorkøretøjer til uafhængige reparatører. Denne bestemmelse er især relevant for en særlig kategori af reservedele, nemlig de reservedele, der kun kan købes hos motorkøretøjsfabrikanten eller medlemmerne af dennes autoriserede distributionsnet. Hvis en aftale mellem en leverandør og en distributør indeholder en bestemmelse om, at sådanne reservedele ikke må sælges til uafhængige reparatører, må denne aftale antages at kunne udelukke sådanne aktører fra markedet for reparations- og vedligeholdelsesydelser og dermed falde ind under forbuddet i artikel 101. (22) Artikel 5, litra b), omhandler enhver direkte eller indirekte begrænsning, der er aftalt mellem en leverandør af reservedele, reparations- eller diagnoseudstyr eller andet udstyr og en motorkøretøjsfabrikant, og som indskrænker leverandørens mulighed for DA 6 DA

8 at sælge disse varer eller tjenesteydelser til autoriserede og/eller uafhængige distributører og reparatører. Særlige værktøjsaftaler mellem komponentleverandører og motorkøretøjsfabrikanter er et af eksemplerne på mulige indirekte begrænsninger af denne type. En aftale om, at en motorkøretøjsfabrikant skal levere det værktøj, der skal bruges til at producere en bestemt reservedel, til komponentfabrikanten, medvirke til at dække dennes projektudviklingsomkostninger eller overføre intellektuelle ejendomsrettigheder og knowhow til denne, og at dette værktøj ikke må bruges til at levere direkte til eftermarkedet, vil normalt ikke falde ind under artikel 101, stk. 1. Der henvises i den forbindelse til meddelelsen om underleverancer 8. Men hvis en motorkøretøjsfabrikant på den anden side pålægger komponentleverandøren pligt til at overføre ejendomsretten eller intellektuelle ejendomsrettigheder til et sådant værktøj eller kun bidrager ubetydeligt til projektudviklingsomkostningerne eller ikke overfører nogen væsentlige intellektuelle ejendomsrettigheder eller knowhow til komponentleverandøren, vil deres aftale ikke blive betragtet som en ægte underleveranceaftale, men være underlagt bestemmelserne i gruppefritagelsesforordningerne. (23) Artikel 5, litra c), drejer sig om en begrænsning aftalt mellem en motorkøretøjsfabrikant, der anvender komponenter til førstegangsmontering i motorkøretøjer, og leverandøren af sådanne komponenter, som indskrænker sidstnævntes mulighed for at anbringe sit varemærke eller logo på en konkret og let synlig måde på de leverede komponenter eller reservedele. For at sikre forbrugerne større valgmuligheder bør reparatører og forbrugere være i stand til at se, hvilke andre reservedele fra alternative leverandører der passer til et givet motorkøretøj end de reservedele, der bærer motorkøretøjsfabrikantens mærke. Leverandørens varemærke eller logo på komponenter og reservedele gør det lettere at identificere egnede reservedele produceret af originaludstyrsfabrikanter eller alternative fabrikanter, der producerer reservedele af "tilsvarende kvalitet". IV. VURDERING AF KONKRETE BEGRÆNSNINGER (24) Parterne i vertikale aftaler i motorkøretøjsbranchen bør benytte disse retningslinjer sammen med og som supplement til de generelle vertikale retningslinjer som rettesnor ved vurderingen af en konkret begrænsnings forenelighed med traktatens artikel 101. Denne del indeholder særlige retningslinjer for mærkeeksklusivitet og selektiv distribution, som er to områder, der kan have særlig relevans for vurderingen af den type aftaler, der er omhandlet i Del II. Disse to områder blev i Kommissionens meddelelse fra juli 2009 udpeget som værende områder, hvor der er behov for en nærmere uddybning. De to områder behandles derfor i to særskilte afsnit nedenfor. 1. Mærkeeksklusivitet i. Vurdering af mærkeeksklusivitet efter gruppefritagelsesforordningerne (25) Artikel 5 i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning sammenholdt med artikel 3 og 4 i motorkøretøjsforordningen udelukker visse aftalebestemmelser betegnet "begrænsninger, der falder uden for fritagelsen" - fra at være omfattet af forordningen, også selv om markedsandelsgrænsen ikke er overskredet. I henhold til 8 Kommissionens meddelelse om bedømmelse af underleveranceaftaler (EFT C 1979 af , s. 2). DA 7 DA

9 artikel 5, litra a), i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning, sammenholdt med artikel 3 i motorkøretøjsforordningen, gælder, at en leverandør og en distributør, som ikke har en markedsandel på det relevante marked på over 30 %, kan aftale en mærkeeksklusivitetsforpligtelse, ifølge hvilken distributøren udelukkende må købe motorkøretøjer hos leverandøren eller fra andre af denne udpegede virksomheder, på betingelse af, at varigheden af denne konkurrenceklausul er begrænset til højst fem år. Samme principper gælder for aftaler mellem leverandører og autoriserede reparatører 9. En forlængelse ud over de fem år forudsætter udtrykkeligt samtykke fra begge parter, og intet må være til hinder for, at køberen opsiger konkurrenceklausulen ved femårsperiodens udløb. Konkurrenceklausuler er ikke omfattet af gruppefritagelsesforordningerne, hvis de er aftalt på ubestemt tid eller med en varighed på over fem år. Konkurrenceklausuler, der stiltiende fornys efter en femårsperiode, falder heller ikke ind under gruppefritagelsesforordningerne. Gruppefritagelsesforordningerne finder dog fortsat anvendelse på den resterende del af den vertikale aftale. (26) Konkurrenceklausuler i vertikale aftaler udgør ikke hardcore-begrænsninger, men kan alt efter markedsforholdene have negative virkninger. Den mest konkurrenceskadelige virkning opstår, når der er tale om at udelukke konkurrerende leverandører ved at lægge hindringer i vejen for deres indtrængning eller ekspansion på markedet, og en sådan konkurrenceklausul kan indebære, at aftalen falder ind under artikel 101, stk Den kan have skadelige virkninger for forbrugerne, fordi den kan resultere i højere priser på produkterne, færre valgmuligheder, ringere kvalitet eller mindre innovation. (27) Konkurrenceklausuler kan imidlertid også have positive virkninger, der kan bringe dem ind under artikel 101, stk. 3. Konkurrenceklausuler kan især bidrage til at løse et "frihjulsproblem" ("free rider problem"). Der kan være tale om, at en leverandør kører frihjul på en anden leverandørs salgsfremmende indsats, f.eks. hvis den ene leverandør investerer i salgsfremstød i forhandlerens lokaler, som også vil tiltrække kunder til køretøjer af et konkurrerende mærke udstillet i den pågældende forhandlers lokaler. Det samme er tilfældet med investeringer foretaget af leverandøren, som forhandleren kan udnytte til at sælge køretøjer produceret af konkurrerende fabrikanter, f.eks. investeringer i uddannelse. (28) En anden positiv virkning af konkurrenceklausuler i motorkøretøjssektoren er, at de kan fremme distributionsnettets mærkeimage og mærkeomdømme. En konkurrenceklausul kan hjælpe med til at skabe et mærkeimage ved over for distributørerne at gennemtvinge en vis ensartethed og kvalitativ standard, hvilket kan øge mærkets tiltrækningskraft hos slutbrugerne og fremme salget af de pågældende motorkøretøjer. 9 Skæringstidspunktet for femårsperiodens begyndelse er den dato, hvor kontraktforholdet mellem parterne begyndte, og ikke hvornår det ene aftaledokument blev erstattet af det andet om samme emne. I særdeleshed vil den omstændighed, at et allerede bestående kontraktforhold ophører med at være underlagt forordning 1400/2002 og i stedet for falder ind under den generelle gruppefritagelsesforordning, ikke give leverandøren ret til at pålægge sine eksisterende distributører pligt til kun at sælge eller reparere og vedligeholde sine egne mærker i en femårsperiode. 10 Med hensyn til de relevante faktorer, der skal tages hensyn til ved vurderingen af konkurrenceklausuler efter artikel 101, stk. 1, henvises til det relevante afsnit i de generelle vertikale retningslinjer, især punkt DA 8 DA

10 (29) I artikel 1, litra b), i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning defineres en konkurrenceklausul som: enhver direkte eller indirekte forpligtelse, som foranlediger køberen til ikke at fremstille, købe, sælge eller videresælge varer eller tjenesteydelser, der konkurrerer med aftalevarerne eller -tjenesterne, eller enhver direkte eller indirekte forpligtelse for køberen til fra leverandøren eller en anden af leverandøren udpeget virksomhed at købe mere end 80 % af køberens samlede indkøb af aftalevarerne eller -tjenesterne og af varer eller tjenester, der på det relevante marked er substituerbare hermed. (30) Udover de direkte midler, som en leverandør kan bruge til at binde distributøren til sit eget mærke eller sine egne mærker, kan leverandøren også gøre brug af indirekte midler, der har samme virkning. I motorkøretøjsbranchen kan indirekte midler til at få en distributør til at afstå fra at sælge køretøjer af konkurrerende mærker bl.a. være kvalitetsnormer, der specielt er udformet med henblik på at tilskynde distributørerne til ikke at sælge biler af konkurrerende mærker, 11 bonusser, der er betinget af, at distributøren indvilliger i kun at sælge ét mærke, målrabatter eller forskellige krav, f.eks. krav om, at distributøren skal etablere en særskilt retlig enhed til det konkurrerende mærke eller skal udstille det konkurrerende mærke i et særskilt showroom på et sted, hvor det ikke ville være økonomisk rentabelt at gøre det (f.eks. i tyndt befolkede områder). (31) Gruppefritagelsen i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning omfatter alle former for direkte eller indirekte konkurrenceklausuler, forudsat at leverandørens og distributørens markedsandel ikke overstiger 30 %, og at konkurrenceklausulen ikke har en varighed på over fem år. Men selv i de tilfælde, hvor en individuel aftale opfylder disse betingelser, kan en konkurrenceklausul føre til konkurrenceskadelige virkninger, der ikke opvejes af dens positive virkninger. I motorkøretøjsbranchen kan sådanne konkurrenceskadelige nettovirkninger bl.a. bero på kumulative effekter, der fører til udelukkelse af konkurrerende mærker (markedsafskærmning). (32) Inden for distribution af motorkøretøjer i detailleddet er det usandsynligt, at der vil kunne opstå sådanne afskærmingsvirkninger på markeder, hvor alle leverandører har markedsandele på under 30 %, og hvor den samlede bundne markedsandel ligger på under 40 %. 12 I en situation, hvor der er én ikke-dominerende leverandør, der har en markedsandel på over 30 % af det relevante marked, mens alle de øvrige leverandørers markedsandel ligger på under 30 %, er der ikke sandsynlighed for konkurrenceskadelige kumulative virkninger, så længe den bundne markedsandel ikke overstiger 30 %. (33) Men hvis adgangen til det relevante marked for salg af nye motorkøretøjer og konkurrencen på dette marked er betydeligt begrænset på grund af de kumulative virkninger af parallelle net af ensartede vertikale aftaler med mærkeeksklusivitet, vil Kommissionen kunne inddrage gruppefritagelsen i medfør af artikel 6 i den generelle 11 Se IP/06/302 af om BMW-sagen og IP/06/303 af om Opel 2006-sagen. 12 Se de vertikale retningslinjer, punkt 137. DA 9 DA

11 gruppefritagelsesforordning 13. Er der tale om et nationalt marked, vil den pågældende medlemsstats konkurrencemyndigheder også kunne inddrage gruppefritagelsen for det pågældende områdes vedkommende. (34) Hvad angår vurderingen af mindstekøbsforpligtelser beregnet på grundlag af distributørens samlede årlige indkøb, kan der blive tale om at inddrage gruppefritagelsen på grund af konkurrenceskadelige kumulative effekter, selv om mindstekøbsforpligtelsen ikke overstiger den 80 %-grænse, der er fastsat i artikel 1, litra b), i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning. Parterne bør se på, hvorvidt en forpligtelse for distributøren til at sikre, at en bestemt del af hans samlede indkøb af motorkøretøjer bærer leverandørens mærke, under hensyn til de relevante faktiske omstændigheder vil afskære distributøren fra også at forhandle et eller flere andre, konkurrerende mærker. Ud fra dette perspektiv vil en bestemmelse om, at distributøren højst må købe op til 20 % af sine årlige indkøb hos en konkurrerende leverandør, tvinge den sidstnævnte til at splitte sin planlagte afsætning inden for et givet område op på flere distributører, hvilket kan resultere i dobbeltinvesteringer og fragmentering af salgsindsatsen. At begrænse distributørens indkøb af konkurrerende mærker til højst 20 % kan derfor være ensbetydende med at etablere en kunstig adgangsbarriere ved at gøre det så dyrt for en konkurrent at trænge ind på markedet, at det ikke vil være økonomisk rentabelt. I sådanne tilfælde vil en mindstekøbsforpligtelse kunne anses for at være konkurrenceskadelig, selv om 80 %- grænsen i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordnings artikel 1, litra b), ikke er overskredet. ii. Vurdering af mærkeeksklusivitetsklausuler, der ikke er omfattet af gruppefritagelsesforordningerne (35) Aftaleparter kan også blive nødt til at vurdere, om mærkeeksklusivitetsklausuler i aftaler, som ikke opfylder betingelserne i gruppefritagelsen, fordi markedsandelene overstiger 30 %, eller fordi de har en varighed på over fem år, er forenelige med konkurrencereglerne. I særdeleshed falder aftaler om distribution af reservedele og autoriserede reparationer ikke ind under legalitetsformodningen efter gruppefritagelsesforordningerne, hvis reservedelsleverandørens eller den autoriserede reparatørs markedsandel overstiger 30 %-grænsen, hvilket sandsynligvis vil være tilfældet for de fleste af den type aftaler. Det samme er i nogle medlemsstater tilfældet med aftaler om distribution af nye motorkøretøjer, hvor leverandøren har en markedsandel på over 30 %. Parterne vil derfor være nødt til særligt at granske aftaler med mærkeeksklusivitetsklausuler for at afklare, om de falder ind under artikel 101, stk. 1, og om det i så fald er muligt at dokumentere effektivitetsgevinster, der kan danne grundlag for en fritagelse af aftalen efter traktatens artikel 101, stk. 3. Vurderingen i konkrete tilfælde skal foretages på grundlag af de generelle principper i afsnit VI.2.1 i retningslinjerne for vertikale begrænsninger. 2. Selektiv distribution (36) Selektiv distribution er i dag en af de mest udbredte distributionsformer i motorkøretøjsbranchen og benyttes i meget vid udstrækning til salg af motorkøretøjer såvel som inden for reparation og vedligeholdelse samt distribution af reservedele. 13 Se de vertikale retningslinjer, punkt DA 10 DA

12 (37) Ved rent kvalitativ selektiv distribution udvælges distributørerne og reparatørerne udelukkende på grundlag af objektive kriterier, der er nødvendige som følge af produkternes egenskaber, som f.eks. salgspersonalets uddannelse, salgslokalernes udformning, salgsteknikker og den salgsservice, distributøren skal yde. 14 Anvendelse af sådanne kriterier medfører ikke direkte nogen begrænsning af antallet af distributører eller reparatører. Rent kvalitativ selektiv distribution anses normalt for ikke at falde ind under artikel 101, stk. 1, fordi den ikke har konkurrenceskadelige virkninger, forudsat at følgende tre betingelser er opfyldt. For det første skal produktets egenskaber nødvendiggøre anvendelsen af selektiv distribution, i den forstand at et sådant system skal være berettiget i lyset af det pågældende produkts egenskaber for at bevare dets kvalitet og sikre, at det anvendes korrekt. For det andet skal distributørerne og reparatørerne udvælges på grundlag af objektive, kvalitative kriterier, der fastsættes ensartet for alle potentielle distributører og reparatører og anvendes uden forskelsbehandling. For det tredje må de fastlagte kriterier ikke være mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt. (38) Mens distributører og reparatører ved kvalitativ selektiv distribution udelukkende udvælges på grundlag af objektive kriterier, som nødvendiggøres af produktets eller ydelsens art, er kvantitativ selektiv distribution baseret på yderligere udvælgelseskriterier, som mere direkte begrænser det potentielle antal af distributører eller reparatører, enten ved direkte at fastsætte, hvor mange der må være, eller f.eks. ved at kræve et bestemt minimumssalg. Distributionsnet, der er baseret på kvantitative kriterier, anses generelt for at være mere konkurrencebegrænsende, end når der udelukkende er tale om kvalitative kriterier, og sandsynligheden for, at de falder ind under artikel 101, stk. 1, er derfor større. (39) Hvis en selektiv distributionsaftale falder ind under artikel 101, stk. 1, vil parterne være nødt til at vurdere, om deres aftale kan være omfattet af gruppefritagelsen eller en individuel fritagelse efter traktatens artikel 101, stk. 3. i. Vurdering af selektiv distribution inden for gruppefritagelsesforordningernes rammer (40) Selektive distributionsaftaler falder ind under gruppefritagelsesforordningerne, uanset om de er baseret på kvantitative eller rent kvalitative kriterier, så længe parterne ikke har en markedsandel på over 30 %. Fritagelsen er dog betinget af, at aftalerne ikke indeholder hverken nogen af de hardcore-klausuler, der er opregnet i artikel 4 i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning og i artikel 5 i motorkøretøjsforordningen, eller nogen af de begrænsninger, der ikke er fritaget i henhold til artikel 5 i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning. (41) Tre af de hardcore-begrænsninger, der er opregnet i den generelle gruppefritagelsesforordning, drejer sig specifikt om selektiv distribution. Forordningens artikel 4, litra b), omhandler en begrænsning af det område eller den kundegruppe, hvortil en køber, som er part i aftalen, må sælge aftalevarerne og - tjenesterne, undtagen: ( ) begrænsning af de i et selektivt distributionssystem deltagende virksomheders salg til uautoriserede forhandlere på markeder, hvor der findes et sådant system, (.). Artikel 4, litra c), omhandler begrænsninger af aktivt 14 Se f.eks. Førsteinstansrettens dom i sag T-88/92, Groupement d'achat Édouard Leclerc mod Kommissionen, Sml II, s DA 11 DA

13 eller passivt salg til slutbrugere for medlemmer af et selektivt distributionssystem, der opererer i detailleddet, som ikke er omfattet af fritagelsen, dog med det forbehold, at det er tilladt at forbyde et medlem af systemet at drive virksomhed fra et uautoriseret etableringssted, mens artikel 4, litra d), omhandler begrænsning af krydsleverancer mellem forhandlere inden for et selektivt distributionssystem, herunder mellem forhandlere, der virker på forskellige niveauer i omsætningen. Disse tre hardcorebegrænsninger har særlig relevans for distribution af motorkøretøjer. (42) Det indre marked har givet forbrugerne mulighed for at købe motorkøretøjer overalt inden for dette indre marked og udnytte prisforskelle mellem medlemsstater, og Kommissionen ser det som et vigtigt konkurrencepolitisk mål at sikre adgangen til parallelhandel i denne sektor. Forbrugernes adgang til at købe varer i andre medlemsstater har særlig stor betydning i relation til motorkøretøjer i betragtning af disses høje værdi og de direkte fordele i form af lavere priser, som forbrugerne kan opnå ved at købe motorkøretøjer i andre lande inden for EU. Kommissionen lægger derfor vægt på at sikre, at distributionsaftaler ikke begrænser parallelhandel, eftersom det helt klart ikke ville opfylde betingelserne i artikel 101, stk (43) Kommissionen er i adskillige sager skredet ind over for bilfabrikanter, som har lagt hindringer i vejen for parallelhandel, og de beslutninger, den har truffet, er i vid udstrækning blevet stadfæstet af EU-domstolene 16. Dens erfaringer viser, at begrænsninger i adgangen til parallelhandel kan antage mange forskellige former. En leverandør kan f.eks. lægge pres på distributørerne, true dem med at opsige deres kontrakt, nægte at udbetale bonus, nægte at honorere garantier på køretøjer importeret af en forbruger eller leveret af en distributør i en anden medlemsstat eller forsinke leveringen af et identisk køretøj, hvis den pågældende forbruger er bosiddende i en anden medlemsstat. (44) Et godt eksempel på indirekte begrænsninger af parallelhandel er den situation, hvor en distributør ikke er i stand til at skaffe nye motorkøretøjer med de rette specifikationer til salg i andre lande. Under disse særlige omstændigheder kan spørgsmålet om, hvorvidt distributionsaftalen er omfattet af fritagelsen, afhænge af, om leverandøren vil levere køretøjer til sine distributører med specifikationer svarende til dem, der benyttes i andre medlemsstater, med henblik på salg til forbrugere i disse lande (den såkaldte "tilgængelighedsklausul") 17. I særdeleshed vil det begrænse en distributørs muligheder for at sælge både aktivt og passivt til slutbrugere fra andre dele af det indre marked og kunne sidestilles med hardcore-klausulen i artikel 4, litra c), i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning med deraf følgende formodning At begrænsninger i adgangen til grænseoverskridende handel kan være til skade for forbrugerne, er blevet bekræftet af Domstolen i sag C-551/03 P, General Motors, Sml I, s. 3173, præmis 67-68, Sag C- 338/00 P, Volkswagen mod Kommissionen, Sml I, s. 9189, præmis 44 og 49, og dom af i sag T-450/05, Peugeot mod Kommissionen, endnu ikke offentliggjort, præmis Kommissionens beslutning af 28. januar 1998 (sag IV/ VW), Kommissionens beslutning af 20. september 2000 (sag COMP/ Opel), EFT L 59 af , s. 1, Kommissionens beslutning af 10. oktober 2001 (sag COMP/ Mercedes-Benz), EFT L 257 af , s. 1, Kommissionens beslutning af 5. oktober 2005 (sag F-2/36.623/36.820/ SEP m. fl. mod Peugeot SA). 17 Domstolens dom af 17. september 1985 i forenede sager 25 og 26/84, Ford-Werke AG og Ford of Europe Inc. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1985, s DA 12 DA

14 om, at distributionsaftalen falder ind under artikel 101, stk. 1, og ikke er omfattet af gruppefritagelsen 18. (45) Ved anvendelsen af gruppefritagelsesforordningerne, og især artikel 4, litra c), i den generelle vertikale gruppefritagelsesforordning, skal begrebet "slutbrugere" forstås sådan, at det også omfatter leasingfirmaer. Det betyder i særdeleshed, at distributører i selektive distributionssystemer normalt ikke må hindres i at sælge til sådanne firmaer. Men en leverandør, der har er selektivt distributionssystem, må godt forhindre sine distributører i at levere aftalevarer til leasingfirmaer, hvis der bevisligt er risiko for, at leasingfirmaet vil videresælge køretøjerne, mens de stadig er nye. (46) Begrebet "slutbrugere" omfatter også "mellemmænd", som spiller en vigtig rolle i motorkøretøjsbranchen, bl.a. ved at gøre det lettere for forbrugerne at købe biler i andre medlemsstater. En mellemmand er en person eller virksomhed, der køber et nyt motorkøretøj på vegne af en bestemt forbruger uden at være medlem af distributionsnettet. At der er tale om en mellemmand, bør normalt kunne dokumenteres af en gyldig fuldmagt eller anmodning, hvoraf forbrugerens navn og adresse fremgår. Der må sondres mellem mellemmænd og uafhængige videreforhandlere, der køber køretøjer med henblik på videresalg og ikke handler på vegne af bestemte forbrugere. Uafhængige videreforhandlere er ikke slutbrugere i gruppefritagelsernes forstand. ii. Vurdering af selektiv distribution uden for gruppefritagelsesforordningernes rammer (47) Som anført i punkt 171 i de generelle vertikale retningslinjer, består de mulige konkurrenceproblemer ved selektiv distribution i risikoen for en svækkelse af intrabrandkonkurrencen og, især når kumulative effekter spiller ind, udelukkelse af bestemte typer forhandlere og lettere adgang til samordning mellem leverandører eller købere. (48) Ved vurderingen efter artikel 101, stk. 1, af de eventuelle konkurrencebegrænsende virkninger af selektiv distribution må der sondres mellem rent kvalitativ selektiv distribution og kvantitativ selektiv distribution. Som det blev nævnt i punkt 37 ovenfor, falder kvalitativt baseret selektiv distribution normalt ikke ind under traktatens artikel 101, stk (49) At et net af aftaler ikke falder ind under gruppefritagelsen, fordi en eller flere af parterne har en markedsandel, der ligger over 30 %-grænsen, betyder ikke, at disse aftaler er ulovlige. Parterne i disse aftaler er derimod nødt til at undersøge, om de er omfattet af artikel 101, stk. 1, og om de i så fald måske opfylder betingelserne i artikel 101, stk Samme princip gælder, hvis en distributør i et eksklusivt distributionssystem ikke har adgang til at få leveret sådanne køretøjer. 19 Der mindes dog om, at ifølge EU-domstolenes faste retspraksis kan rent kvalitative selektive distributionssystemer ikke desto mindre være konkurrencebegrænsende, hvis eksistensen af et vist antal af sådanne systemer ikke levner noget spillerum for andre distributionsformer, der er baseret på andre konkurrenceparametre. Se især Førsteinstansrettens dom af 12. december 1996 i sag T-88/92, Groupement d'achat Édouard Leclerc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. En sådan situation vil normalt ikke opstå på markederne for salg af nye motorkøretøjer, hvor leasing m.v. er et gyldigt alternativ til selv at købe et motorkøretøj. DA 13 DA

15 (50) I betragtning af de særlige træk ved distribution af nye motorkøretøjer vil kvantitativ selektiv distribution af nye køretøjer normalt opfylde betingelserne i artikel 101, stk. 3, hvis parternes markedsandel ikke overstiger 40 %. Men parterne i sådanne aftaler bør være opmærksomme på, at hvis der findes særlige udvælgelseskriterier, kan det påvirke aftalens forenelighed med artikel 101, stk. 3. Selv om f.eks. brugen af beliggenhedsklausuler 20 i selektive distributionsaftaler for nye motorkøretøjer normalt afføder effektivitetsfordele i form af en mere effektiv logistik og dækning, kan disse fordele være uden større betydning, hvis leverandøren har en meget høj markedsandel, og i sådanne situationer vil disse klausuler formentlig ikke falde ind under artikel 101, stk. 3. (51) Også selektive distributionsaftaler med autoriserede reparatører rejser en række særlige spørgsmål. Udvælgelseskriterierne for adgangen til de autoriserede net er i dag praktisk taget identiske for alle autoriserede reparatører inden for hvert net, hvilket betyder, at de faste og i mindre grad også de variable omkostninger er nogenlunde de samme for alle reparatører. Disse reparatører vil desuden normalt skulle kunne levere et komplet udbud af reparations- og vedligeholdelsestjenester. I det omfang, hvor der findes et marked 21 for reparations- og vedligeholdelsesydelser, der adskiller sig fra markedet for salg af nye motorkøretøjer, anses dette marked for at være et mærkespecifikt marked de vigtigste aktører i konkurrencen på eftermarkedet er uafhængige reparatører samt de autoriserede reparatører af det pågældende mærke, hvilket i sagens natur begrænser konkurrencen. Det gælder i endnu højere grad for reparation af nyere motorkøretøjer, hvor uafhængige værksteder kun tegner sig for en lille procentdel af alle reparationer, fordi ejerne ofte ser "en komplet servicebog udfyldt af forhandleren" som et middel til at bevare motorkøretøjets restværdi. Det er derfor vigtigt at sikre konkurrence både mellem medlemmerne af autoriserede reparationsnet og mellem de autoriserede reparatører og uafhængige reparatører. Med henblik herpå bør man være særlig opmærksom på tre former for adfærd, der kan begrænse denne konkurrence ved at forhindre uafhængige reparatører i at få adgang til teknisk information, ved at misbruge de lovpligtige og/eller udvidede garantier til at holde uafhængige reparatører ude af markedet eller ved at anvende ikke-kvalitative kriterier for adgangen til autoriserede reparatørnet. Uafhængige operatørers adgang til teknisk information (52) Kommissionen ser uafhængige reparatører som aktører, der er meget vigtige for konkurrencen, da de er baseret på andre forretningsmodeller og opererer med andre driftsomkostninger end i de autoriserede net. Så selv om rent kvalitative selektive distributionsaftaler som nævnt ovenfor normalt anses for ikke at falde ind under artikel 101, stk. 1, på grund af manglen på konkurrencebegrænsende virkninger 22, vil Ved beliggenhedsklausuler forstås aftalebestemmelser om, at et medlem af et selektivt distributionssystem ikke må drive virksomhed fra et uautoriseret forretningssted. For de fleste motorkøretøjers vedkommende findes der et særskilt, mærkespecifikt eftermarked, ikke mindst fordi køberne er privatpersoner eller små eller mellemstore virksomheder, der køber motorkøretøjer og eftersalgsservice hver for sig og ikke systematisk har adgang til oplysninger, der giver dem fuldt overblik over de samlede omkostninger ved at eje et motorkøretøj. 22 Som pointeret af EU-domstolene, kan rent kvalitativ selektiv distribution falde ind under artikel 81, stk. 1, hvis eksistensen af et vist antal kvalitativt baserede selektive distributionssystemer på det samme marked ikke levner noget spillerum for andre distributionsformer baseret på andre konkurrenceparametre. Det vil DA 14 DA

16 kvalitative selektive distributionsaftaler indgået med autoriserede reparatører og/eller reservedelsdistributører kunne falde ind under artikel 101, stk. 1, hvis en af parterne inden for rammerne af disse aftaler handler på en måde, der bevirker, at uafhængige reparatører eller distributører ikke kan få adgang til markedet, f.eks. ved at nægte at udlevere reparations- og vedligeholdelsesinformation til dem. (53) Leverandørerne stiller al den tekniske information til rådighed for de autoriserede reparatører, som de har brug for for at kunne reparere og vedligeholde motorkøretøjer af deres mærke, og de er ofte de eneste, der er i stand til at give reparatørerne al den tekniske information, de har brug for til de pågældende mærker. Så hvis en leverandør ikke giver uafhængige reparatører eller uafhængige reservedelsdistributører tilstrækkelig adgang til teknisk information til brug for reparation og vedligeholdelse af sit mærke, vil det derfor kunne forstærke de eventuelle negative virkninger af leverandørens aftaler med autoriserede reparatører og/eller reservedelsdistributører og bevirke, at aftalerne falder ind under artikel 101, stk. 1. (54) Manglende adgang til den nødvendige tekniske information kan også svække uafhængige aktørers position på markedet og i sidste ende være til skade for forbrugerne, som kan få indskrænket deres valgmuligheder mellem forskellige reservedele, komme til at betale en højere pris for reparationsarbejde og få færre værksteder at vælge mellem, ligesom det kan medføre potentielle sikkerhedsproblemer. Under disse omstændigheder vil de effektivitetsfordele, som distributionsaftaler med autoriserede reparatører og reservedelsdistributører normalt kan ventes at afføde, ikke kunne opveje disse konkurrenceskadelige virkninger, og de pågældende aftaler vil derfor ikke opfylde betingelserne i artikel 101, stk. 3. (55) Forordning (EF) nr. 715/ indeholder regler om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformation om personbiler markedsført fra den 1. september 2009, og forordning (EF) nr. 595/ indeholder regler herom for så vidt angår erhvervskøretøjer markedsført fra den 31. december Kommissionen vil tage hensyn til disse forordninger, når der er mistanke om tilbageholdelse af teknisk reparations- og vedligeholdelsesinformation angående køretøjer markedsført før disse datoer. Ved vurderingen af, om en leverandørers tilbageholdelse af en konkret information kan resultere i, at den pågældende leverandørs aftale falder ind under artikel 101, er der flere forskellige faktorer, der bør tages med i betragtning, bl.a.: om den pågældende information udleveres til medlemmerne af det autoriserede reparationsnet. Hvis denne information stilles til rådighed for det autoriserede net normalt ikke være tilfældet på markeder for reparations- og vedligeholdelsesydelser, eftersom uafhængige reparatører giver forbrugerne en alternativ mulighed for at få repareret deres køretøjer. 23 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, EUT L 171 af , s. 1, som gennemført og ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008, EUT L 199 af , s Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, EUT L 188 af , s. 1. DA 15 DA