Multikulturelle skoler 2018

Transkript

1 Multikulturelle skoler 2018 Tegn på sprog udfordringer og potentialer med literacy gennem ti år i fem flersprogede klasser Lone Wulff Københavns Professionshøjskole

2 Plan for præsentationen -Tegn på sprog præsentation af forskningsprojektet TO NEDSLAG -Når elever udfordres af literacy -Flersprogede tekster i fagundervisning -Projektets ressourcer hvor man finder mere viden

3 Tegn på sprog præsentation af forskningsprojektet

4 TEGN PÅ SPROG TOSPROGEDE BØRN LÆRER AT LÆSE OG SKRIVE 10-årigt længdestudie som følger elevernes møde med literacy fra 0. kl. til 9. kl. ( ) Samarbejde mellem forskere og pædagogiske professionelle fra professionshøjskoler og folkeskoler Samarbejde mellem fem kommuner, fire professionshøjskoler, DPU Aarhus Universitet og Undervisningsministeriet.

5 MÅL - at få indsigt i tosprogedes børns møde med skriftsproget og udvikling deraf i udskolingen i lyset af den øgede sproglige diversitet, de ændrede krav til læse- og skriveundervisningen og de unge menneskers orientering mod, hvad der skal ske efter grundskolen, - og afsøge pædagogiske muligheder for at inddrage disse elevers forudsætninger og behov i læse- og skriveundervisningen med henblik på at skabe de bedst mulige vilkår for alle også i forhold til deres videre uddannelsesforløb - for på den måde at skabe et fagligt og forskningsmæssigt grundlag for videreudvikling af den pædagogiske praksis i folkeskolen og i grund-, efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger.

6 FEM FLERSPROGEDE KLASSER

7 DELTAGERE Forskningsleder: Helle Pia Laursen, DPU, Aarhus Universitet. Skoler og skolegrupper: Ålborg: Herningvej Skole Aarhus: Søndervangskolen Vejle: NOVAskolen Odense: Abildgårdskolen København: Blågård skole Lone Wulff

8 TO SPOR: forsknings- og praksisbaseret Analyse nye fokusområder en institutionelt indlejret flydende ramme omkring et flow af mennesker (Laursen 2014). Praksis Lokale forløb Forskning Dataindsamlinger på tværs af landet 8

9 Første nedslag: Når elever udfordres af literacy

10 UNDVIGELSESSTRATEGI - RISIKOSTRATEGI Undvigelsesstrategi: Sprogskam Dataindsamlinger I smågrupper forhandle og genskrive en oplæst/læst tekst.

11 SPROGSKAM Definition på skam: En standard/en norm man oplever ikke at leve op til Ansvaret ligger hos en selv Fejlen/manglen får konsekvenser for andres evaluering af personen an intensive negative emotion that is elicited when one experiences failure relative to a standard, feels responsible for the failure, and believes that the failure reflects a damaged self. (Lewis citeret i Laursen 2017, s. 10)

12 SPROGSKAM Summe med sidemand Mon I kan genkende reaktionsmønstre: Nogle elever skammer sig og undviger. Andre kaster sig ud i det? Sproglig utilstrækkelighed i forhold til norm Undgå afsløring Konsekvenser for involvering i literacyaktiviteter Literacyidentitet: andetsprogstilegnelse som legitim og integreret del af identiteten Involvering og investering i literacy der udfordrer - investering i sprogstrækkende aktiviteter

13 ANDETSPROGSSTRATEGIER noget man kan eller noget man tør? Spørgsmål: Hvorfor bruger samme elev forskellige strategier i forskellige situationer? Påviser: Elevernes udvikling af og brug af andetsprogsstrategier skal forstås i sammenhæng med sociale relationer i klasserummet

14 RISIKOSTRATEGIER hvornår? Først og fremmest ses en sammenhæng mellem, om børnene kan se sig selv i den tekst, de skriver, og om de investerer i den og i den writer identity, der følger med (Laursen 2014) Ved disse brud er det, som om noget andet tager over, så det forsigtige og undvigende træder i baggrunden. Det forsigtige og tilbageholdende erstattes så at sige af en begejstret og mere vovet deltagelse, når snakken falder på noget, der interesserer børnene. (Laursen 2014)

15 DIDAKTISKE IMPLIKATIONER Hvordan kan vi tilrettelægge literacyundervisning hvor eleven ikke skammer sig over og skjuler det hun/han ikke kan på andetsproget, hvor eleven involverer sig, deltager - og lærer? Ekspertskab!

16 EKSPERTSKAB 1) udforskning af sprogsamfund Forløb i 5. kl. Nørrebrobørns sprog Produktion af et leksikon over børns sprogbrug i lokalområdet (Nørrebro) Krav til leksikonopslag Betydning Bøjning Ordklasse Oprindelse Brugt skriftligt og i filmet situation Wulff 15b

17 Eksempel på Ordbogsopslag

18 EKSPERTSKAB 2) Literacyerfaringer fra sociale medier Forløb i 8. kl. På sporet af sprog. Fiktionslæsning i smsnoveller Fortolkning gennem fordybelse i teksters sproglige spor Hvad viser denne sms os om person og om relation? hvilke sproglige valg har forfatteren foretaget? Nærlæsning, metasamtaler, sprogstræk på baggrund af deres omfattende erfaring Wulff 18

19 EKSPERTSKAB 3) Interesse, ambition og ansvar ukvalificeret Forløb i 6. kl. Biografier fra storbyen Families migration til Nørrebro. Fokus på sproget i sekundære kilder I skal kunne omskrive personlige beretninger til biografiske tekster Sprogbrugen skal være præcis, rammende og godkendes af den interviewede

20 DIDAKTISKE IMPLIKATIONER Opsamling på de tre eksempler med ekspertskab 1) Udforskning af eget sprogsamfund 2) Literacyerfaringer fra sociale medier 3) Ansvar (i en større sag) Hvordan kan vi tilrettelægge fagundervisning hvor eleven ikke skammer sig over og skjuler det hun/han ikke kan på andetsproget, hvor eleven involverer sig, deltager - og lærer? Summe Giver det mening i jeres praksis: ekspertskab som afsæt for fagundervisning?

21 Andet nedslag: Flersprogede tekster i fagundervisningen

22 Dataindsamlinger med inddragelse af tværsproglige tekster Tekster på mange sprog

23 Eksempel 1) Metasamtaler om afkodning og forståelse (Ålborg-skolen) 2. klasse Hvordan gør man, når man vil forstå det man læser? 1. metasamtale: arbejdet med tekst på grønlandsk tematiserer hvad det vil sige at afkode 2. metasamtale: hvad gør man når man vil forstå Jeanette: Er der nogen af jer der (..) forudsige, scanne og så videre når I læser, Hashir? Hashir: jeg bruger afkode. Jeanette: Vil det sige at du læser uden at forstå? Hashir: Nogen gange (Østergaard 2013)

24 Eksempel 2) Metasamtaler om læsning af forskellige typer af tekster og om bevidsthed som læser 8. kl. Metasamtaler og dsa 1. metasamtale: afdække og fastholde elevernes læseforståelsesstrategier 2. metasamtale: afprøve, udvikle, fastholde læseforståelsesstrategier på ikke-danske tekster 3. metasamtale: afprøvning af læseroller på udfordrende fagtekst Østergaard 2018

25 Elevlogbøger om læsestrategier

26 Eksempel 3) Strategier til læsning af nonsenssprog (Odense-skolen) Orluf (2017)

27 Elevernes liste over læsestrategier

28 Eksempel 4) Læsestrategier koblet til et konkret fag Wulff (2015a)

29 Matematiktekst på polsk Hassan: Jeg tror det første er en historie. Det (..) første (med) en historie Tamir: Vi kan alligevel ikke læse det Abdi: (latter) Tazim: Hvad er det for et sprog? Tamir: Jeg ved det ikke Hassan: Jeg tror det er noget med opgave. Der står noget med papir (papier) --- Hassan læser højt/afkoder bl.a. ordet geometryczna Tazim: Geometri! Hassan: Hvor er geometri? Geometri snak? Og så kommer geometri frem

30 Matematiktekst på arabisk Lærer: (Henvender sig til hele klassen) Skriv igen på jeres papir: Hvad gjorde I? Munir: (Bryder ind) Vi læste det Lærer: Så skriver I det Munir: Vi læste det godt og grundigt Motivation Position Produktion To stærke læsere: Uretfærdigt for de kan læse den arabiske To udfordrede læsere: Vi tænkte i lang tid. Vi læste godt og grundigt på arabisk.

31 Opsamling flersprogede tekster i fagundervisningen -undersøgende tilgang Summe om at inddrage flersprogede tekster i jeres praksis -jævnbyrdighed -anerkendelse af elevers skriftsproglige ressourcer -aktiviteter tilpasset klassetrin og fag og tekst

32 Det er det dansk, der er her fra lærerinterview i afsluttende dataindsamling (Laursen 2018) Skabe en læringsrum hvor der er respekt for de forskellige dansksprogetheder, Inddragelse af elevressourcer på tværs af sprog og literacykompetencer Med henblik på at skabe grobund for udvikling af sprog og forståelse.

33 Projektets ressourcer - Hvor man finder mere viden

34 Bøger

35

36 Tilgængelig på hjemmesiden

37 Referencer Ellis, Carson (2016). Ma æ dat? København: Jensen & Dalgaard. Jang, Eun-Young & Robert T. Jiménez (2011): A Sociocultural Perspective on Second Language Learner Strategies: Focus on the Impact of Social Context. In Theory Into Practice, 50:2, Laursen, H. P. (2014). Klassen som sprogligt mødested. Statusrapport 7 (hjemmesiden). Laursen, H. P. (2017). Semiotiske samtidigheder læsning i et andetsprogsperspektiv. Statusrapport 10. (hjemmesiden). Laursen, H. P. (2018). Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive. Statusrapport 11. (hjemmesiden). Orluf, B. (2017). Hvad er meningen? Rum til læsefællesskaber i 8. klasse. Statusrapport 10 (hjemmesiden). Wulff, L. (2015a) Matematiktekster på tværs af sprog. Udvikling af læsestrategier. Viden om literacy nr Nationelt Videnscenter for Læsning. Wulff, L. (2015b). Nørrebrobørns sprog. Sprogleg og lesikon. Statusrapport 8 (hjemmesiden). Wulff, L. (2018). På sporet af sprog. Fiktionslæsning i sms-noveller. I Literacy og andetsprog i udskolingen. (hjemmesiden). Østergaard, W. (2013). Jeg bruger afkode. Læseforståelse og læsestrategier i et tværsprogligt perspektiv. I Helle Pia Laursen (red.), Literacy og sproglig diversitet. Aarhus: Aarhus Universitetforlag. Østergaard, W. (2018) Metasamtaler og dansk som andetsprog. I Literacy og andetsprog i udskolingen. (hjemmesiden). Hjemmesiden:

38 Tak