Tegn på sprog i København. Inspiration til udvikling af en inkluderende sprogpædagogik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tegn på sprog i København. Inspiration til udvikling af en inkluderende sprogpædagogik WWW.UCC.DK"

Transkript

1 Tegn på sprog i København Inspiration til udvikling af en inkluderende sprogpædagogik 1

2 På opdagelse i sproget Bilal går i sproggruppe og skal lave sit eget skriveunderlag med tegninger, bogstaver og legeskrivning. Han har sin mor med og vil gerne have hendes hjælp til at skrive sit navn. Hun skriver det på dansk, og pædagogen opfordrer til at skrive det på urdu. Mor hjælper Bilal med at skrive det på Jonas går i 0. klasse. Han tegner og skriver som resten af sin klasse om, hvilke sprog han kender og bruger. Han fortæller, at hjemme hos ham er der fire sprog, fordi forældrene taler engelsk sammen og har hvert sit modersmål ud over dansk. Jonas fortæller også, at han har lært lidt svensk af en ven og giver en prøve på det. En pige fortæller, at de taler nepalesisk hjemme hos hende og lidt tysk, fordi familien har boet i Tyskland. Hun skriver derpå de skrifttegn, hun kender på nepali, tegner tre flag som repræsentation for nepali, tysk og dansk og supplerer med danske bogstaver samt en tegning, hvor hun taler med en veninde. urdu ved at føre hans hånd. Bilal prøver at efterligne det. Pædagogen spørger Bilal: Hvad står her?. Bilal: Pakistan! Pædagogen: Ja, det er pakistanske bogstaver. Pakistanske og arabiske bogstaver er næsten det samme. Pædagogen viser Noumann urdu-skrift, hun læser: Salaam aleichum. Pædagogen peger på Bilals navn på urdu og spørger ham, hvad der står, og han svarer: Mit navn. I Københavns Kommunes børnehaver og indskolingsgrupper har omkring 1/3 af børnene en hverdag, hvor de møder og bruger flere sprog. Det er denne gruppe børn, der ofte omtales som tosprogede. Børnene oplever verden gennem flere sprog, og for mange af børnene omfatter disse erfaringer også andre skriftsprog end det danske det være sig russisk, arabisk, urdu eller mandarin. 2

3 Tegn på sprog i København - om projektet Københavns Kommune og Professionshøjskolen UCC har siden 2008 været samarbejdspartnere i det nationale forskningsprojekt Tegn på sprog - tosprogede børn lærer at læse og skrive. I Tegn på sprog undersøges skolebørns møde med skriftsproget, og deres erfaringer med og viden om forskellige skriftsprog bliver brugt pædagogisk i forbindelse med læse- og skriveundervisning. Forskningsprojektet vandt i 2014 Den Europæiske Sprogpris, som uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet og EU-kommisæren for Uddannelse, Kultur, Flersprogethed og Ungdom. I kølvandet på forskningsprojektet Tegn på sprog har professionshøjskolen VIA University College og Aarhus Kommune igangsat Biliteracy i børnehaven, et projekt som undersøger flersprogede småbørns skriftsprogserfaringer og hvordan disse erfaringer kan udnyttes sprogpædagogisk i børnehaven Tumlehøjen i Århus. Potentiale i sproget Begge projekter har vist, at børn i både dagtilbud og skole har et bredt kendskab til andre skriftsprog end dansk, noget som ofte er ukendt for pædagoger og lærere. Projekterne har dermed peget på det pædagogiske potentiale, der ligger i at inkludere børnenes sproglige og skriftsproglige erfaringer i de pædagogiske forløb. På den måde styrkes børnenes læringsprocesser såvel som deres identitetsprocesser som flersprogede individer. Denne viden har man ønsket at afprøve og udvikle i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Professionshøjskolen UCC i pilotprojektet Tegn på sprog i København. Deltagere i projektet I projektet deltog både dagtilbud og skoler: Sproggruppen Borup, Børnegården Frederiksholm deltog med børnehave såvel som sproggruppe, Holbergskolen og Grøndalsvænget Skole deltog med hver tre børnehaveklasser, mens Baunehøj Skole deltog med to børnehaveklasser og en 1. klasse. Ca. 200 børn og 20 pædagoger og lærere har dermed bidraget til at afprøve og udvikle. Indhold Pjecen består af tre afsnit. Først kan du læse om formålet med projektet Tegn på sprog i København hvilken tankegang og hvilket sprogsyn der ligger bag, hvad det vil sige at være flersproget og udvikle skriftsprog på flere sprog. Herefter har vi samlet nogle praksisfortællinger fra dagtilbud og indskoling. Sidste afsnit samler trådene og giver inspiration til, hvordan man i dagtilbud og skole kan komme i gang med at udvikle en ny, inkluderende sprogpædagogik. Du kan desuden læse eksempler på pædagogiske dilemmaer i arbejdet med flersprogethed. 3

4 Målsætninger for arbejdet med flersprogethed Tegn på sprog i København har arbejdet med følgende målsætninger Det er et mål, at børnene udvikler sproglig opmærksomhed, og at de bliver opmærksomme på deres egne sproglige og skriftsproglige resurser på tværs af sprog Det er et mål, at forældrene bliver opmærksomme på, at hjemmets sprog og skriftsprog er en resurse for børnenes udvikling af sprog og skriftsprog Det er et mål at styrke børnenes flerkulturelle identitet gennem de professionelle voksnes interesse for børnenes sproglige og kulturelle baggrunde Erfaringer fra projektet Når de professionelle voksne er nysgerrige over for barnets sprog og baggrund, føler barnet sig anerkendt og inkluderet som en hel person. Det flersprogede barn udvikler naturligvis sin viden som alle andre børn på baggrund af sine erfaringer. Det flersprogede barn har blot sine erfaringer spredt ud over flere sprog. På trods af det er det ofte kun den dansksprogede del af barnets erfaringer, der aktiveres i dets læreprocesser. Forældrene har afgørende betydning for deres børns tidlige læring og socialisering. Forældrenes sprog er en vigtig del af dette. Ved at positionere forældrene som sproglige eksperter og rollemodeller for deres børn, anerkender man forældrene og viser dem, hvordan flersprogetheden kan være en resurse for deres børns læring. Et barns sproglige repertoire er en vigtig del af barnets identitet, og i projektet Tegn på sprog i København har vi set, hvordan børnene lyser op og bliver motiverede, når pædagoger og lærere anerkender deres sprog og giver det værdi. 4

5 Praksisfortællinger På Grøndalsvænget Skole arbejder børnehaveklasserne med vejrfænomener og producerer i den forbindelse tegninger. Børnene opfordres til at skrive ord og sætninger, som kan supplere tegningen og dansk og farsi. Hun ender med at legeskrive på tegningen og siger, at hun skriver krusemaduller. Frugt på mange sprog I sproggruppen knyttet til daginstitutionen Børnegården Frederiksholm arbejdes der med frugt som tema. Frugten skæres ud og spises, der tales om smag og form, og børnene skriver, hvad frugten hedder på forskellige sprog. Igen har forældrene hjulpet med ord for frugt på deres sprog, og pædagogerne supplerer ved at afspille udtalen af ordene vha. en oversættelsesapp på institutionens tablet. Børnene legeskriver og fortæller, hvad de skriver. Nogle børn bruger samme slags legeskrivning på tværs af forskellige skriftsprog, mens andre forsøger at gengive særlige træk. fungere som en billedtekst. De bestemmer selv på hvilket sprog, de vil skrive. Mange af eleverne har medbragt ord hjemmefra skrevet på andre sprog end dansk, og dem bruger de som en resurse, de kan støtte sig til i skrivefasen. Under deres arbejde taler børnene om, hvordan man skriver forskellige bogstaver, og de sammenligner lyde og skrifttegn på tværs af skriftsystemer. Yara viser, hvilke arabiske tegn hun kender, og hjælper læreren ved finde de tilsvarende danske bogstaver. Emin lyderer sig gennem ordet for sol på dansk og på tyrkisk günes, mens hans sidekammerat kopierer de ord, forældrene har skrevet for sol på tysk, fransk og engelsk. Melissa fortæller alvorligt, at det er svært at skrive på både 5

6 En erfaring fra projektet er, at børnene interesserer sig indgående for skriftsprog på tværs af sprog, så når børnenes flersprogede resurser inviteres indenfor, engagerer de sig ivrigt i at udforske skrift. De sammenligner fx skrifttegnenes grafik og ord på forskellige sprog, de kobler fra ord til skrifttegnenes lyde, og de øver sig i det finmotoriske. Denne opmærksomhed er med til styrke barnets udvikling af skriftlighed, og samtidig er det en vigtig træning i at genkende og genskabe bogstaver i lyd og skrift. Familiens sproghus I Børnegården Frederikholm inviteres alle forældre og børn til et socialt arrangement, hvor de skal producere familiens sproghus. Sproghuset er en konstruktion, hvor familien præsenterer sig selv med billeder, sprog og skrift og hvad familien ellers synes, der er væsentligt for dem. På dagen sidder familierne rundt om borde med sakse, billeder, limstifter osv. Børnene er aktive med at klippe og tegne, og forældrene og ældre søskende skriver, især på dansk. Pædagogerne opfordrer til også at vise, hvilke andre skriftsprog familien benytter, og så går snakken om, hvem der kan hvilke sprog, og hvor godt en ældre søskende kan skrive urdu og dansk. Børnehavebørnene lytter og kigger med, når fx en mor forklarer, hvad hun har skrevet på kurdisk. Rim og remser på kurdisk På Holbergskolen er de tre børnehaveklasser i gang med et forløb om rim og remser, og forældrene inviteres til at bidrage med rim og remser på dansk og andre sprog. Forældrene skriver remserne i børnenes mapper, og hvis det er på et sprog, som børnehaveklasselederen ikke kan læse, bliver forældrene opfordret til at indtale remsen på klassernes tablets, så børnene sammen kan lytte til det. En af drengene fortæller begejstret sin lærer, hvordan han har ledt efter kurdiske remser sammen med sin mor: Vi har noget, der hedder en com- 6

7 puter, og hvis du kommer hjem til mig, kan jeg vise dig, at man kan finde sådan noget (rim og remser, red.) på kurdisk. Jeg gjorde det sammen med min mor. Undervejs i forløbet inviteres forældrene til at skrive en remse på farverige træplader, der skal dekorere skolegården. Også her opfordres forældrene til at skrive på forskellige sprog. Børnene hjælper med at skrive, og i timen efter taler børnene spontant med hinanden om, hvad der står, hvis forældre der har skrevet hvad og hvilke skrifttegn, de kender. I forbindelse med de efterfølgende skriveaktiviteter vælger nogle af børnene at kopiere skriften fra pladerne. Forældrene som sprogeksperter I projektet er der samstemmende erfaringer med, at forældrene gerne bidrager som sproglige eksperter, når de bliver opfordret til det. Ved at inddrage forældrenes sprog og skriftsprog som en vigtig del af de pædagogiske forløb, viser pædagoger og lærere, at flersprogetheden kan være en resurse for børnenes læring. Interesse for mangfoldigheden af sprog I en børnehavegruppe taler børn og voksne om sprog, og to piger finder ud af, at de begge taler arabisk. Den følgende dag synger de en arabisk sang sammen, mens de leger. I en sproggruppe leger børnene med en oversættelses-app, som oplæser tekst Definitioner Modersmål: det eller de første sprog barnet lærer, primært i hjemmet via kontakt med forældre. Hvis mor taler polsk og far arabisk, har narnet to modersmål. Fremmedsprog: et sprog der læres hovedsageligt gennem undervisning og i en kontekst, hvor sproget ikke tales som modersmål af størstedelen af befolkningen. Tysk og fransk er typiske fremmedsprog i Danmark. Andetsprog: et sprog man begynder at lære senere end modersmålet. Andetsproget læres i en kontekst, hvor sproget tales som modersmål af størstedelen af befolkningen. Tilegnelsen forventes at finde sted både i og uden for institutionelle rammer. Holm og Laursen

8 på de indtastede sprog. En 3-årig pige med rumænsk baggrund sammenligner skrifttegnene på sin tablet med sætninger på forskellige sprog skrevet på en tavle. Hun opdager begejstret, at de arabiske bogstaver både er på tavlen og på app en. To venner i en børnehaveklasse fortæller, at de lærer hinanden ord på hhv. makedonsk og arabisk, og de giver en prøve på hinandens sprog, mens de griner. Da de bliver spurgt, hvordan de lærer det, er svaret: Bare sådan. I forbindelse med legeaftaler i frikvarteret har nogle børn i en anden børnehaveklasse bedt om, at man også kan vælge noget med sprog i lighed med fx boldspil og klatrestativ. Det er derefter et tilbud hver dag, når børnene skal vælge, hvad de vil lave. En dag vælger fire drenge at lege med et vendespil, men aftaler at brikkerne skal råbes op på de tre forskellige sprog, de repræsenterer, nemlig nepalesisk, engelsk og tyrkisk med dansk som fælles reference. Det kan være en udfordring at få forældrene til at deltage med deres sprog. Vi skal sørge for, at de forstår, at de kan noget særligt, som vi har brug for Børnehaveklasseleder 8 Det er et fint projekt. Det er godt, at børn lærer, at mange taler andre sprog end dansk. Det giver respekt for hinandens sprog og kultur. Min kone har også fået job her, og vi har ingen planer om at forlade Danmark. Der er ingen tvivl om, at vores børn bliver mest knyttet til dansk især til skriftsproget. Derfor er det dejligt, at de har fået hollandsk med i børnehaven. Far til børnehavebarn Åbn børnenes sprogverden I alle disse tilfælde ser vi, at børnene engagerer sig i hinandens sprog, som en del af deres identitet. Blandt mange af børnene bliver venskaberne bekræftet af den gensidige interesse for hinandens sprog; sprogene indgår i deres lege, og de anerkender og forholder sig til sprog i lighed med andre identitetsmarkører. Børnene selv virker ret uimponerede over, at de har så meget viden om andre sprog og så mange erfaringer på tværs af sprog, og de har ingen problemer med at navigere i mangfoldigheden af sprog og skriftsprog. Hvis de professionelle voksne vil have indsigt i børnenes sprogverden, skal de åbne for den. Hvis ikke det sker, tyder meget på, at den forbliver skjult. Interessen for sprog og skriftsprog bidrager til at forstå, hvad skriftsprog er og bruges til, og det er vigtigt, når børnene skal se sig selv som brugere af skriftsprog. Besjana var så stolt, da hun havde ordene med hjemmefra og jeg er meget stolt, fordi sproget bliver brugt i børnehaven. Hun vokser op i Danmark og kommer til at tale bedre dansk end albansk, så jeg er så glad for, at børnehaven bruger mit modersmål. Mor til børnehavebarn Før vi begyndte at tale om sprog, kendte vi slet ikke dette barn så godt Børnehaveklasseleder

9 En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole Projektet Tegn på sprog i København var bygget op af en kombination af seminarer, hvor deltagerne blev præsenteret for nyeste viden på området, fælles planlægning og efterfølgende afprøvning i praksis. Med afsæt i metoder fra aktionslæring skulle deltagerne afprøve centrale dele af den ny viden; pædagoger og lærere planlagde hver to aktioner i egen praksis, observerede hinanden og reflekterede i den efterfølgende samtale over, hvordan de nye tiltag fungerede, og hvordan børn og evt. forældre reagerede på det. Konsulenterne fra UCC og Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen, var centrale medspillere, og deres opgave var at fastholde fokus, inddrage relevante teoretiske referencer og forskningsbaseret viden samt inspirere til fortsat udvikling af praksis. Videooptagelser, fotos og børnenes produktioner var effektivt supplement til observationerne og udgjorde et grundlag for videndeling på efterfølgende seminar. Begrundelsen for dette projektforløb er, at effektiv pædagogisk udvikling er betinget af dels inspiration og ny viden, dels afprøvning af den nye viden i den pædagogiske praksis og dels muligheden for at reflektere over de nye pædagogiske tiltag. Anerkendelse En inkluderende sprogpædagogisk praksis er baseret på anerkendelse og synliggørelse af sproglige og skriftsproglige resurser. Børnene støttes dermed til at få øje på egne skriftsproglige erfaringer, som de kan bruge i den fremadrettede udvikling af skriftsprogskompetencer. I mange af forløbene har forældre bidraget med deres viden om andre skriftsprog. På den måde anerkendes forældrene som kompetente sprogbrugere og får en vigtig position som sproglige rollemodeller for deres børn. Det mest markante resultat af dette projekt har for mig været forbedringen af forældresamarbejdet. Før havde vi forældre, der kom og afleverede deres børn og straks gik igen. Nu har vi en dialog med forældrene på stuen, og de deltager sammen med deres børn i de arrangementer vi holder. Christa Molberg, pædagog. Om projektet Biliteracy i børnehaven, Aarhus 2014 Fremover vil vi begynde skoleåret med at lave aktiviteten Min sprogverden med børnene. Så kan vi allerede fra begyndelsen finde ud af hvilke sprog, de bruger i hverdagen, og hvad de kan skriftligt set på andre sprog. Børnehaveklasseleder Jeg har altid troet, at børnene bare skulle lære dansk. Nu kan jeg se, hvad det betyder for børnenes identitet og sprogudvikling, at de får lov at bruge alle deres sproglige resurser. Pædagog, børnehave 9

10 Det har været et gennemgående princip for projektet at koble de skriftsproglige aktiviteter på flere sprog sammen med de forløb og aktiviteter, som i øvrigt finder sted i dagtilbud og i indskoling; de skriftsproglige aktiviteter skal give mening for børnene. I indskolingsklasserne er arbejdet med skrift på flere sprog blevet koblet til klassernes skrive- og sprogaktiviteter, og det spiller sammen med det faglige område sproglig opmærksomhed, som er formuleret som læringsmål i Forenklede Fælles mål. I børnehave og sproggrupper har inddragelse på skriftlighed bidraget med nye vinkler i forløb, hvor fokus var børnenes sproglige udvikling. 10

11 Ideer til udvikling af sprogpædagogisk praksis Hvis man vil arbejde med en inkluderende sprogpædagogisk praksis, er et overordnet princip at indarbejde fokus på flersprogethed og skriftsprog som en fast del af de pædagogiske læreplaner. Det giver også mulighed for at dele erfaringer og planer på tværs af stuer og klasser. Her følger en række ideer til praksisudvikling: lad børnene producere skrift Bed forældrene bidrage ved at skrive barnets navn, ord eller sætninger, som er vigtige for et givent emne. Brug desuden tablet til at finde skrift på andre sprog. Børnene kan fx producere: Deres eget navn til skuffer og garderober på hjemmets skriftsprog og på dansk Skriveunderlag med ord og billeder: barnets navn, tal, forældre, by Fasthold børnenes (lege)skrivning i en notesbog, så de kan opleve at skrive rigtigt i en bog, der tilhører dem og på sigt se deres egen udvikling Alle emner indeholder skriftlige aktiviteter på dansk og de andre sprog, børnene kender synliggør skrift i børnenes rum - i børnehøjde Hæng plakater op med andre skriftsprog, fx alfabeter, reklamer, illustrationer og tekst og billeder fra bøger Hæng sedler op med navne på forskellige genstande på flere skriftsprog Anskaf og udstil bøger om og med forskellige skriftsprog Inviter forældre til at skrive ord eller tekster på andre sprog til barnets mappe eller til væggen, suppler evt. med optagelser af oplæsning Undersøg skriftsprog sammen med børnene Tag på tur i lokalområdet og hjælp børnene med at få øje på skrift. Tag billeder og udstil, fysisk eller virtuelt, med børnenes hjælp Undersøg og læs bøger på andre sprog og på dansk sammen med børnene, lån evt. bøger som er oversat til flere sprog på biblioteket Tal om sprog og skriftsprog Brug aktiviteten Min sprogverden (især til de ældste) til at få sat gang i snakken om sprog, få indblik i børnenes selvforståelse som sprogbrugere og i hjemmenes sprog Vis interesse for barnets sprog. Spørg fx til forskelle og ligheder, og til hvordan barnets navn udtales af forskellige personer Tal med forældrene om sprog sammen med barnet 11

12 Pædagogiske dilemmaer I løbet af projektet har deltagere og konsulenter diskuteret pædagogiske dilemmaer og spørgsmål, som opstod i forbindelse med inddragelse af det flersprogede perspektiv. Nedenfor præsenterer vi nogle af disse dilemmaer og svarer med erfaringer fra projektet. Hvordan kan vi arbejde med sprog, vi ikke selv behersker? Børn laver jo sproglige fejl, når de siger eller skriver noget, og så kan vi ikke rette dem. Når børnenes flersprogede resurser inddrages, er målet ikke, at de skal udvikle deres modersmål eller andre sprog, men at de udvikler deres sproglige opmærksomhed i forhold til mundtligt og skriftligt sprog. Derfor er det ikke relevant at tale om fejl eller at forlange, at den professionelle voksne er sprogekspert. I projektet ser vi, at børnene undersøger, sammenligner og under sig over sprog. Fx taler de sammen om, hvordan man siger mor og far på forskellige sprog, hvordan deres navn lyder forskelligt afhængig af, hvem der siger det, eller om ligheder og forskelle på bogstaver på tværs af skriftsprog. Hvad med de etsprogede børn: Kan de få noget ud af at arbejde med andre sprog? I aktionerne i dagtilbud og skole har vi ikke set forskel på et- og flersprogede børns engagement. Vi har derimod set, at alle børnene interesserer sig for sprog, med afsæt i eget sprog og med lyst til at undersøge andres sprog. Det gælder både tale- og skriftsprog. I forbindelse med aktiviteten Min sprogverden fik børnene instruktion i at undersøge både det situationsbestemte sprog, fx hvordan de talte sammen til fodbold i forhold til i klassen såvel som deres brug af forskellige sprog. En gruppe drenge fortalte, at de havde lavet deres eget legepladssprog med hemmelige ord. Andre fortalte, at de talte engelsk til fremmede, når de var på ferie. Nogle børn bliver generte, når vi beder dem inddrage deres modersmål. Det kan godt føles, som om man overskrider en privat grænse. Hvordan skal vi forholde os til det? I løbet af projektet var der eksempler på børn, som ikke ville dele deres private sproglige erfaringer med den voksne eller andre børn, men vi så også en proces mod større åbenhed fra de pågældende børn. Børnene fik lov til at sætte grænsen for, hvad de ville tale om, men indgik gerne i samtaler om andre børns flersprogethed og skriftsprog og også i samtaler om det situationsbestemte sprog. Når børnene reagerer med generthed, skyldes det sandsynligvis, at det er usædvanligt for dem at opleve at deres hjemmesprog bliver en del af deres institutionsverden. Meget tyder dog på, at de voksnes interesse afvikler børnenes generthed og bidrager til, at børnene udvikler selvtillid og bevidsthed om egen flersproget identitet. I skoleregi skal vi arbejde med målstyret læring. Hvordan spiller læringsmål og inddragelse af flersprogethed sammen? Der er ikke nogen modsætning mellem 12

13 læringsmålene for indskolingen og det at inddrage den sproglige mangfoldighed, som klassen repræsenterer. Et læringsmål for eleven i børnehaveklassen er: Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på og det uddybes bl.a. med målformuleringen: Sproglig bevidsthed fokuserer på, at eleverne får mulighed for at reflektere over sproget. I målene for 1. og 2. kl. under overskriften Kommunikation målsættes den sproglige opmærksomhed med følgende formulering: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer, og det udfoldes i videns- og færdighedsmål bl.a. under overskriften Sproglig bevidsthed, hvor målene er, at eleven reflekterer over og kommunikerer om sprog, og udvikler et sprog om sprog. I en verden hvor man lever med mange forskellige sprog, må undervisningen i sprog også inddrage denne mangfoldighed, når et centralt pædagogisk princip er at tage udgangspunkt i barnets erfaringer i forbindelse med ny læring. Hvis vi kun inddrager dansk sprog, reducerer vi barnets muligheder for forstå koblingen mellem sprog og liv. Vi sprogvurderer jo børnene på dansk. Er det ikke i modstrid med projektets formål om at inddrage de flersprogede resurser? Jo, det er det. Sprogvurderingerne er et øjebliksbillede af barnets dansksproglige kompetencer. Vi har dog set, at pædagoger og lærere får et mere nuanceret blik for barnets sproglige repertoire, når de får øje på de sprog, barnet bruger i hverdagen. Man kan sige, at et flersproget blik bidrager til en mere resurseorienteret og nuanceret tilgang til barnets sproglige udvikling i sammenligning med en sprogvurdering, hvor man fx finder frem til, at barnet har et for snævert ordforråd på dansk. 13

14 Literacy Literacy er et meget bredt begreb, som ikke kun dækker over færdighederne læsning og skrivning, men alle de færdigheder man skal besidde for at kunne begå sig i et moderne teknologibaseret skriftsprogssamfund, fx også viden om hvad skriftsproget bruges til, og hvilke genrer der er passende hvornår. Der findes forskellige definitioner på literacy her vil vi præsentere en af de mest gængse, nemlig fra OECD: "Literacy er funktionel læsefærdighed: de kundskaber der er nødvendige for at kunne forstå, bruge og reflektere over skrevne og elektroniske tekster med henblik på at opnå egne mål, at udvikle sin viden og sit potentiale og at kunne deltage i samfundslivet". 4-årigt barn har her kopieret de trykte bogstaver. Barnet genkender tydeligvis bogstaverne på urdu og er i gang med at øve sig på dem. Emergent literacy Barnet begynder allerede sin skriftsprogstilegnelse i førskolealderen. Det helt lille barn oplever, hvordan forældre og andre voksne eller større børn bruger skriftsproget i forskellige sociale sammenhænge: de skriver indkøbslister og ønskesedler, de læser bøger og religiøse tekster, de bestiller pizza fra et menukort. Bogstaver og tegn udgør desuden en central og meget genkendelig indikator for velkendte legetøjsuniverser og fødevareproducenter, hvilket naturligt motiverer børn for at lære tegnene at kende. Meget tidligt bliver barnet selv bruger af tegn og skrift, både på tryk og i den digitale verden. Børnene bliver hurtigt klar over, at skrift har en meget vigtig funktion i samfundet, og at der er status forbundet med skriftsproget. Denne proces kalder vi emergent literacy børnenes gryende udvikling som skriftsprogsbrugere. Biliteracy - Biliteracy betyder skriftsprogsudvikling på flere sprog. De flersprogede børn møder mange forskellige sprog i deres hverdag, og dette gælder naturligvis også skriftsprog. Vi kan derfor også tale om emergent biliteracy. Typisk undersøger børnene de skriftsprog, de møder, og de engagerer sig tidligt i at skelne mellem skriftsprogene både i forhold til det grafiske ved bogstaverne og i forhold til, hvem der bruger dem. Denne tidlige adgang til flere skriftsprog kan udnyttes i forhold til at stimulere børns sproglige opmærksomhed, noget som har en positiv effekt på børns generelle sproglige udvikling. Hvis man tidligt har erfaringer med flere skriftsprog, har man en umiddelbar adgang til flere sprog og skriftsprogssystemer, som gør det nemmere at forstå sprog og skriftsprog som fænomen. Dette potentiale har vi forsøgt at udnytte pædagogisk i Tegn på sprog i København. Ibrahim øver sig her i at skrive forskellige skriftsprog. Han forsøger at gengive de særlige træk i danske og arabiske skrifttegn. 14

15 Mere viden Artikel om projektet Tegn på sprog i København: Marianne Meinke: Slip sprogene løs. I: UCC magasin. Nr. 14, juni 2015, Link: https://ucc.dk/magasin/nr-14-maj-2015/slip-sprogeneloes Udgivelser under projektet Biliteracy i børnehaven: Film: Biliteracy i børnehaven. Produceret af VIA University College og Aarhus Kommune. Filmen viser hvordan pædagogerne i børnehaven Tumlehøjen i Aarhus arbejder med biliteracy. Få gode ideer til egen praksis, og hør forældrenes reaktioner. https://vimeo. com/ Søndergard, Kitte og Daugaard, Line Møller (2012): Biliteracy i børnehaven. At arbejde med skrift på flere sprog i dagtilbud. Aarhus Kommune og Videncenter for Sprog, Læsning og Læring, VIA University College. En fyldig præsentation af projektet Biliteracy i børnehaven, dets målsætninger, undersøgelser og konklusioner. Gode input til at få øje på egen praksis og til at kvalificere egne tiltag. Udgivelser under Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Hjemmeside for Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive: https://ucc.dk/forskning/forskningsprogrammer/didaktikog-laeringsrum/projektoversigt/tegn-paa-sprog Laursen, Helle Pia (red.) ( ): Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Statusrapport 1-8. Under forskningsprojektet udgives hvert år en statusrapport på hjemmesiden. Her præsenteres årets aktioner, dataindsamlinger, og projektets pointer vedr. tosprogede elevers literacyudvikling formidles. I de første statusrapporter, 1-4, er der fokus på indskolingselever og -praksis. Bøger I bøgerne redegøres der for forskningsprojektets teoretiske afsæt i sammenhæng med udvalgte forløb og aktioner i indskolingen, især i Tegn på sprog. Skrift og betydning i flersprogede klasserum og på mellemtrin, især i Literacy og sproglig diversitet: Laursen, Helle Pia (red.) (2010). Tegn på sprog. Skrift og betydning i flersprogede klasserum. UCCs forlag. I bogen gøres der rede for forskningsprojektets teoretiske afsæt i sammenhæng med udvalgte forløb og aktioner i indskolingen. Laursen, Helle Pia (red.) (2013). Literacy og sproglig diversitet. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Artikler Daugaard, Line Møller & Laursen, Helle Pia (2010). Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy. Tidsskriftet Viden om Læsning 2010, s Laursen, H. P. (2012). Et socialsemiotisk blik på literacy og sproglig 15 diversitet. Tidsskriftet Viden om læsning 12, s

16 Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen, Fagligt Center Centerchef Mikala Jørgensen, Specialkonsulent Trine Sonne, Professionshøjskolen UCC Programmet for Inklusion og Integration Lektor Lone Wulff, Lektor Mette Ginman, Lektor Maria Neumann Larsen, Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc. En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.dk) Et eksempel Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide Pædagogisklæreplan Institution: Dagplejen År og Dato: 1.4.2015 31.3 2017 Leder: Dorte Johannessen Pædagogisk leder : Marianne Heide Bestyrelsesformand: Dorte Skovlund. Evaluering af læreplansmål fra 1.4

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

BILITERACY I BØRNEHAVEN AT INDDRAGE SKRIFT PÅ FLERE SPROG I BØRNEHAVENS HVERDAGSPRAKSIS

BILITERACY I BØRNEHAVEN AT INDDRAGE SKRIFT PÅ FLERE SPROG I BØRNEHAVENS HVERDAGSPRAKSIS BILITERACY I BØRNEHAVEN AT INDDRAGE SKRIFT PÅ FLERE SPROG I BØRNEHAVENS HVERDAGSPRAKSIS KITTE SØNDERGÅRD KRISTENSEN, CAND.PÆD. I PÆDAGOGISK ANTROPOLOGI, PÆDAGOGISK KONSULENT I VIA EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan Hyllinge Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen Læreruddannelseskonference, nov. 2016 Lone Wulff UCC Kort præsentation af forskningsprojektet Tegn på sprog Tegn på sprog tosprogede børn lærer at

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det

Læs mere

Narrativer - en nøgle til inklusion

Narrativer - en nøgle til inklusion Narrativer - en nøgle til inklusion Af Anne-Mette Sønderskov Babelstårnet af Pieter Brueghel den Ældre Modul navn: Børns sprogtilegnelse Uddannelsens navn: Diplomuddannelse Vejleders navn: Else Malini

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Daginstitutionen Ejbyvang

Daginstitutionen Ejbyvang Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR

SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR Århus Kommune Børn og Unge DU HAR EN AFGØRENDE ROLLE FOR DIT BARNS SPROGUDVIKLING SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside:

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside: 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder april 2014 til Marts 2017... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog....

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG SPROGFOLDER 0-6 ÅR DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG handler om glæden ved at tale, skrive, læse og fællesskabet, der udspringer af det Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Sprog & LÆSNING I DAGINSTITUTIONEN

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene

Læs mere

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SAMMENHÆNG Baggrund og forudsætninger EVALUERING Registrering og vurdering MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv Digital og meningsfuld læring 1 Indhold } Sprogsyn } Opdagende skriftsprog emergent literacy } Læringskonsekvenser og udvikling af sprogmiljø } Inklusionsperspektiv

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Ti gode råd om dit barns sprog

Ti gode råd om dit barns sprog Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan

Læs mere

Bedre sprog giver et bedre børneliv

Bedre sprog giver et bedre børneliv Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis

Læs mere

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent Kulturel og sproglig mangfoldighed er en ressource i klassen Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent 46 At undervise elever med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år BAGGRUNDSOPLYSNINGER Forløb: Refleksionsgruppe: Aldersgruppe: 0-2 år 3-6 år Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur Afhængigt det valgte aktivitetstema, aktiveres én

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017

Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017 Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017 Undervisningen tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål for fanget engelsk. Materialer: Vi bruger ikke noget bogsystem i undervisningen. Eleverne får

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Svalereden Kulturelle udtryksformer: Punkt 7 De pædagogiske læringsmål Sammenhæng: Vi har 32 børn i alderen 3-5 år. De er delt på 2 stuer, vi vil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 2 Fatkaoplysninger Integreret daginstitution Børnegården Blomstergangen 71 6771 Gredstedbro

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere