Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent

Transkript

1 Kulturel og sproglig mangfoldighed er en ressource i klassen Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent 46 At undervise elever med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde kan opleves som en ny og vanskelig udfordring i skolen. Når eleverne har forskelligartede forudsætninger, kan det virke bøvlet og besværligt at skabe et godt læringsmiljø, som tilgodeser alles behov. Mon billedet ville se anderledes ud, hvis vi i højere grad arbejder på at udfolde de potentialer, som mangfoldigheden i klassen indebærer? Når elevernes forskellige ressourcer skal inddrages i undervisningen, så må læreren og/eller pædagogen kende til børnenes baggrund og hverdagsliv. En oplagt måde at gøre det på, er at samarbejde med forældrene for at få kendskab til viden, erfaringer og sproglige ressourcer, som kan sættes i spil i forbindelse med undervisningen i skolen. Gennem vores arbejde som efteruddannere af lærere og pædagoger inden for området undervisning og integration af tosprogede elever, støder vi ofte på frustrationer over vanskelighederne i skole-hjemsamarbejdet at forældre ikke deltager i arrangementer på skolen og ikke virker til at have de ressourcer, som vi plejer at anse for relevante i skolesammenhæng. Nogle forældre anses for ressourcesvage, og man regner ikke med, at de kan bidrage med ret meget i forhold til at støtte deres børns skolegang. Man kan vende denne problemstilling på hovedet og spørge: Hvordan kan skolen sørge for, at alle forældre og den mangfoldighed de repræsenterer, inkluderes? Hvad kan skolen gøre for at forældrene får en reel bane at spille på, og for at de reelt kan deltage i dialog med skolen, så de får bedre muligheder for at støtte deres børn i at opnå faglige og sociale kompetencer i folkeskolen? Alle forældre kan støtte deres børn Nedenstående artikel er skrevet med afsæt i et

2 Alle forældre kan støtte deres børn uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund de har. Barbara Day er lektor i Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA UC Kitte Søndergård Kristensen er pædagogisk konsulent i Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA UC udviklingsprojekt gennemført fra august 2010 august 2012 på en skole i Århus, hvor børnene kommer med forskellige forudsætninger. Nogle af de tosprogede elever bor i skolens distrikt, andre har valgt skolen og atter andre kommer til skolen i særlig bus fra andre skoledistrikter jf. Lov Det er en forholdsvis ny opgave at arbejde med børn og forældre med en anden etnisk baggrund end dansk, og skolen var derfor ikke sen til at sige ja, da vi foreslog et udviklingsprojekt om nye metoder til skole-hjemsamarbejde med midler fra puljen Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen udmeldt af det daværende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Formålet med puljen er: At udvikle og afprøve nye metoder til skolehjemsamarbejdet med fokus på de særlige udfordringer, der kan opstå i samarbejdet med de nydanske forældre, med henblik på at styrke de tosprogede elevers faglige og sociale færdigheder. Vores udgangspunkt var, at alle forældre kan støtte deres børn uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund de har, og uanset om de kan hjælpe deres børn med lektier og skolefagene. Dét sker, når de bidrager med egne sproglige og kulturelle erfaringer og ressourcer, og når de 1 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen. kommunikerer med deres børn om det, de er ved at lære i skolen. At udnytte potentialerne i mangfoldigheden Grundtænkningen i denne tilgang er, at sprog og kommunikation er grundvilkår for læring og tænkning. Det betyder, at elevernes læreprocesser er funderet sprogligt gennem kommunikation. For børn, der er vokset op i familier, hvor skolens sprog og kommunikationsformer er kendte, er det derfor ulig nemmere at tilegne sig skolefagene end for børn fra familier med andre sprog og kommunikationsformer. Skolen har imidlertid mulighed for at hjælpe alle forældre til at støtte deres børn ved at tilrettelægge fælles oplevelser og andre aktiviteter, som giver forældrene anledning til at tale sammen med deres børn om det, de er ved at lære i skolen. 2 Undervisningsprocessen for alle eleverne kan styrkes ved, at der på denne måde skabes sammenhæng mellem elevernes hverdagsviden og det sprog, de bruger i hjemmet på den ene side og faglig viden og det sprog, der bruges i skolens fag på den anden. Selv om forældrene ikke har uddannelsesmæssige forudsætninger for at mestre skolesprog og faglig viden, kan de altså støtte deres barns læring. 3 I projektet, der ved projektstart rettede sig mod 2 Kofoed, U. (2010): Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk Forlag. 3 Lundqvist, U. (2008): Inddragelse af tosprogede elevers sproglige og kognitive resurser i Sproget med i alle fag andetsprog og didaktik i folkeskolen. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr

3 Elevernes læreprocesser er funderet sprogligt gennem kommunikation. 48 lærere og SFO pædagoger i skolens 3 førsteklasser har vi arbejdet med udvikling af metoder, som inddrager elevernes og deres familiers forskellige kulturelle og sproglige ressourcer. Følgende eksempler viser, hvordan vi i praksis gjorde erfaringer med at udnytte potentialerne i den mangfoldighed, som er til stede i klasserne. Ordtoget Projektets sproglige fokus er inspireret af forskningsprojektet Tegn på sprog 4, der er rettet mod at udvikle læse- og skrivepædagogikken i folkeskolen, så den i højere grad sikrer de tosprogede elevers læse- og skrivetilegnelse. I dette projekt har man undersøgt, hvilke skriftsprogserfaringer på flere sprog, de tosprogede børn har ved starten af børnehaveklassen og inddraget alle børns skriftsproglige erfaringer i undervisningen ud fra en forståelse af hvordan børn med erfaringer med flere sprog og flere skriftsystemer har lettere ved at forstå skriftens generelle symbolske funktion end etsprogede børn 5. På det første forældremøde blev forældrene derfor orienteret om, at der ville være et sprogligt fokus på denne årgang med udvikling af alle børns sprog- og læsefærdigheder for øje. Det første forløb i klasserne tog afsæt i et arbejde med undervisningsmaterialet Ole og Koglefolket 6. I den forbindelse fik eleverne en lille ordbog med 5 ord fra bogen og forældrene blev opfordret til at hjælpe med til at oversætte til et andet sprog (for de tosprogede elevers vedkommende modersmålet, for de danske elevers vedkommende efter familiens valg). Formålet med aktiviteten var at inddrage forældrene gennem deres børn ved at fremme og synliggøre elevernes og forældrenes kendskab til sprog 4 Laursen, Helle Pia (red.) (2010): Tegn på sprog. Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Forlaget UCC 5 Ibid:15 6 Dyrhave, Poul: Ole og koglefolket. Branner og Koch generelt og bevidstgørelse om sproget som samlet ressource. Kære forældre I forbindelse med temaet om koglefolket vil vi på årgangen lave et ord-lokomotiv, og til det har vi brug for jeres hjælp. Mange af jer forældre mestrer et andet sprog end dansk, og derfor vil vi gerne have jer til at oversætte nogle ord for os til fx spansk, engelsk, arabisk, svensk osv. Børnene skal lave et lokomotiv, hvor det danske ord skrives, og derefter påsættes nogle vogne med oversættelserne til andre sprog. Til det har vi udarbejdet et lille hæfte, hvor vi har skrevet fem ord, vi gerne vil have oversat. Jeres børn skal have oversættelserne med i skole mandag, hvor vi vil færdiggøre lokomotivet. På forhånd tak. Venlig hilsen, Lærerne på første årgang Figur 1 Der blev taget godt imod ordbøgerne i hjemmene, hvor der blev oversat til såvel modersmål hos de to-sprogede familier og til andre sprog i danske familier, hvor man blandt andet havde googlet sig frem til forskellige sprog. (se fig. 2) Figur 2

4 Skolen kan hjælpe alle forældre til at støtte deres børn ved at tilrettelægge fælles oplevelser og andre aktiviteter. Herefter lavede eleverne et ordtog, og interessen for at tale om og sammenligne sprog blev vakt. Børnene strålede over at læse og vise deres ord for klassen. Det sproglige fokus har herefter indgået som en del af den daglige undervisning bl.a. gennem Dagens ord og spørgsmålet Er der nogen, der ved, hvad det hedder på et andet sprog, stillet som en opfordring til alle børn om at lede i deres sproglige gemmer. Sange fra forskellige lande Sideløbende med og i forlængelse af ovenstående forløb, valgte den ene klasses musiklærer at arbejde med sange på forskellige sprog, og forældrene blev derfor opfordret til at videregive sange til klassen ved enten selv at lære fra sig, hjælpe deres børn til at lære sangene eller ved at kontakte læreren. Mange forældre deltog aktivt på forskellig vis, flere mødte for eksempel op med CD er. Børnene lærte blandt andet sange på assyrisk og spansk, og de erfarede, at mange melodier/sange udover Mester Jakob findes på flere sprog, og at musikken binder sammen på tværs af sprogene. Sangene skabte begejstring blandt børnene. De børn, hvis sange blev sunget, var stolte, og de andre syntes det var spændende. Gennem hele skoleåret blev sangene efterspurgt og sunget. Eventyr fra andre lande Inspireret af blandt andet Ulla Lundqvists arbejde med eventyr i en 5. klasse 7, tog 1. klasseteamet fat på at arbejde med eventyr fra forskellige lande. Målet med emnet var at synliggøre den kulturelle mangfoldighed i klasserne og sætte fokus på forskellige sprog og fortællinger. Der blev udvalgt 3 små eventyr fra henholdsvis Somalia, Vietnam og Algier 8. De skulle læses, dramatiseres og senere vises for forældrene til et arrangement, der afsluttedes med fælles spisning. Forældrene blev opfordret til at bidrage med rekvisitter, og blandt andet en somalisk mor 7 Lundqvist, U. (2008): Inddragelse af tosprogede elevers sproglige og kognitive resurser i Sproget med i alle fag andetsprog og didaktik i folkeskolen. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr Fra serien: Danskfidusens eventyr (2004) Dansklærerforeningens Forlag. Figur 3 49

5 Forældrene videregav sange til klassen ved enten selv at lære fra sig eller hjælpe deres børn til at lære sangene. kom med en kuffert fyldt med ting fra Somalia. Skolen gjorde et benarbejde for at sikre sig deltagelse også fra de tosprogede børns forældre, så de kunne opleve, hvordan mangfoldigheden i klassen netop blev inddraget som en ressource for hele årgangen. Erfaringerne fra emnearbejdet viste, at det var positivt at inddrage eventyr fra andre lande, blandt andet fordi børnene kunne vise nye sider af sig selv, når de hørte og genfortalte eventyr fra egen kultur. For eksempel oplevede vi, at en ellers tilbageholdende somalisk pige efter at have læst eventyret om heksen Daghder højt for klassen på dansk spurgte, om hun skulle fortælle den på somalisk hvilket hun derefter gjorde med stor selvsikkerhed. Hjemme hos mig I 2. klasse valgte teamet blandt andet at arbejde med et emne, som handlede om hverdagslivet i den enkelte elevs hjem. Målet for dette emne var at få øje på ligheder i den måde, livet foregår i forskellige hjem. Ved at fremstille et visuelt produkt skulle lighederne og variationerne fremgå tydeligt for alle, og eleverne skulle få indsigt i, at vi gør de samme ting på forskellige måder. Arbejdet startede med, at børnene fotograferede i hjemmet. De børn, der havde brug for det, lånte et kamera af skolen, så det var muligt for alle at tage billeder. De indfangede de samme situationer under overskrifterne: Familiebillede Når jeg kommer hjem fra skolen Når vi spiser Når vi hygger os i familien Når jeg går i seng Eleverne arbejdede med deres egne billeder i skolen, hvor de skrev tekst til det enkelte billede. Så blev det hele samlet til en photo-story, hvor hver elev indtalte teksterne til sine billeder. Børnene snakkede med forældrene hjemme om teksten. De tosprogede elever blev opfordret til at få hjælp fra deres forældre til at oversætte deres tekster for at kunne indtale på deres modersmål. Emnet afsluttedes i den ene klasse med et arrangement for børn og forældre, hvor photostoryen blev vist til stor fornøjelse for alle. De tosprogede elever, som havde indtalt på et andet sprog end dansk, fik mange anerkendende nik og kommentarer af de andre elever og af forældrene. Som en af lærerne udtrykte det, var der en stemning præget af: Det er fedt med de forskellige sprog. I teamets erfaringsopsamling nævnte de, at elevernes motivation var gennemgående. Det virkede motiverende, at de arbejdede ud fra et vedkommende stof, nemlig billeder fra eget hjem. Hvad siger forældrene? Forældre til børn, som har arbejdet med sproglige og kulturelle ressourcer på denne måde fortæller, at de er glade for, at deres børn har fået mulighed for at blive hørt og anerkendt i forhold til deres sproglige og kulturelle baggrund og at de trives godt med det i skolen. En mor siger: Hvis ikke I (skolen) gjorde noget, så vil hele den del af hende som er halvdelen af, hvem hun er, ikke have nogen tilstedeværelse i skolen. På den måde synes jeg, det er dejligt, at I gør det fordi så er det ok at være, som man er. En didaktisk ramme Erfaringerne fra projektet peger på, at mangfol- 50

6 Børnene fotograferede i hjemmet. De børn, der havde brug for det, lånte et kamera af skolen, så det var muligt for alle at tage billeder. Undervisningsemne Faglige mål Sproglige mål Forældreinddragelse Hvordan kan forældrenes viden, erfaring og sproglige ressourcer inddrages? fx i forbindelse med hjemmeopgaver, som forældre løser sammen med deres barn Forløb Evaluering digheden i elevernes sproglige og kulturelle ressourcer kan blive en gevinst for undervisningen i klassen. Lærerne og pædagogerne vurderede ved projektets afslutning, at der er behov for at arbejde mere systematisk ved for eksempel at tænke sproglige ressourcer og forældreressourcer ind i årsplanen og ved at være mere bevidst i det daglige om at stille konkrete små opgaver, som børnene kan lave hjemme med forældrene. Som hjælp til det videre arbejde overvejer de at anvende en didaktisk ramme inspireret af Ulla Kofoed 9. Som illustreret nedenfor er inddragelse af forældrenes ressourcer et punkt til overvejelse i forbindelse med planlægningen af konkrete undervisningsforløb. Hvor svært kan det være? Det kan være nemt nok at sende opgaver med eleverne hjem, så de kan trække på deres forældres sproglige og kulturelle ressourcer. Men hvis det skal lykkes fuldt ud, skal det være muligt for forældrene at deltage i opgaveløsningen. Projektet viste, at en forudsætning er, at lærerne og pædagogerne kender til børnenes baggrund og hverdagsliv og til de vidensressourcer, der er i familien. For at få et overblik over den sproglige baggrund brugte vi et skema som vist nedenfor. Det er også nødvendigt at kende forholdene i hjemmene, så alle elever har mulighed for at løse opgaven. Det var for eksempel vigtigt at sørge for, at nogle elever fik et kamera med hjem til emnet Hjemme hos mig. Desuden har vi oplevet, at det er afgørende, at det bliver tydeligt for forældrene, hvad det er for en opgave, de skal løse og hvordan de kan indgå i løsningen. Som eksempel se forældrebrevet (figur 1). Gennem projektet fik lærerne øje på, hvordan de kan inddrage elevernes forskellige forudsætninger i form af kulturelle og sproglige ressourcer og at mangfoldighed virker berigende på læringsmiljøet i klasserne! Navn Elevens modersmål Forældrenes oprindelsesland Forældrenes sprog 9 Kofoed, U. (2012): Skole-hjemsamarbejde en nødvendig ressource for elevernes læring i Pædagogik som fag og praksis af Jens Christian Jacobsen og Tom Ritchie (red.) Samfunds litteratur. Forældrenes ønsker til hvilket sprog, de modtager skriftlige meddelelser på. Behov for tolkning 51