Radonhandlingsplan. Indhold. 1 Indledning. 2 Sundhedsrisiko og radonudsættelse i Danmark
|
|
- Julius Axelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon info@tbst.dk tbst.dk Notat Radonhandlingsplan Indhold 1 Indledning 2 Sundhedsrisiko og radonudsættelse i Danmark 3 Strålebeskyttelsesdirektivet, hidtidig indsats og regler på området 4 Ansvarsfordeling 5 Målsætning 6 Indsatsområder i radonhandlingsplanen - Spor 1: Måling og bestemmelse af radonniveauer - Spor 2: Undersøgelse og vurdering af hvorvidt byggelovens bestemmelser bliver fulgt - Spor 3: Målrettet vejledning og informationskampagne - Spor 4: Radon og arbejdspladser 7 Partnerskab og følgegruppe 8 De fire spor og initiativer Side 1 (23)
2 1. Indledning I 2013 blev Rådets strålebeskyttelsesdirektiv 1 vedtaget. Direktivet fastsætter de basale principper for beskyttelse imod de risici, der er forbundet med alle former for brug og udsættelse for ioniserende stråling, inklusiv strålingen fra naturligt forekommende radioaktive stoffer. Det største strålingsbidrag fra naturligt forekommende radioaktive stoffer i Danmark stammer fra radon, og strålebeskyttelsesdirektivet sætter rammerne for, hvornår radonudsættelse bør søges reduceret, og hvordan reduktionen bør optimeres. Direktivet fordrer endvidere, at medlemsstater udformer nationale radonhandlingsplaner med det formål at reducere langtidsrisici ved radonudsættelse under hensyntagen til medlemsstaternes specifikke nationale forhold, såsom geologi, bygningsmasse samt de øgede risici, som radonudsættelse af rygere medfører. Radonhandlingsplanen skal bl.a. formulere strategier for begrænsning af indholdet af radon i nye bygninger samt fastsætte anbefalinger for radonindholdet (referenceniveauer) i eksisterende bygninger og skal også omfatte radonudsættelse på arbejdspladser. Disse strategier skal formuleres på baggrund af kortlægning af risici for radonudsættelse og formulering af langsigtede målsætninger for reduktion af radonudsættelsen. Nedenfor under afsnit 3 er dette nærmere uddybet. Den hidtidige danske indsats for reduktion af radonudsættelsen hviler på mere end 30 års samarbejde imellem offentlige myndigheder med bidrag fra private aktører, og omfatter tiltag med effekt på områder, som over tidsperioder på flere tiår kan forventes at bidrage til en samlet reduktion af radonudsættelsen i Danmark. Indsatsen spænder fra kortlægning af radonudsættelse over anbefalinger om radonsænkende tiltag for eksisterende bygninger til byggeteknisk regulering for nye bygninger, samt information om risiciene forbundet med radonudsættelse, for rygere såvel som ikke-rygere. Formålet har været at fastlægge det aktuelle niveau for radonudsættelse, og på den baggrund at definere målsætninger, som sikrer, at radonudsættelsen i Danmark fremover kan forventes at blive mindsket. Alt sammen med baggrund i de veldokumenterede sundhedsmæssige risici forbundet med radonudsættelse. På grundlag af det allerede gennemførte langsigtede arbejde findes den grundlæggende infrastruktur for, og en stor del af komponenterne 1 Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom Side 2 (23)
3 i, en national radonhandleplan som fordret af strålebeskyttelsesdirektivet allerede i Danmark. Den danske radonhandlingsplan beskriver derfor, hvordan gennemførte tiltag med tillæg af nye initiativer skal bidrage til fortsat at fremme opnåelsen af det langsigtede mål om stadig reduktion af radonudsættelsen i Danmark. 2. Sundhedsrisiko og radonudsættelse i Danmark Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas, der findes overalt i undergrunden i større eller mindre mængder afhængigt af de geologiske forhold. Fra undergrunden kan radon sive ind i bygninger og blive en del af bygningers indeklima. Radonindholdet i luften måles i enheden becquerel pr. kubikmeter (Bq/m 3 ). Når man indånder radonholdig luft, kan cellerne i lungerne blive påvirket af det radioaktive henfald fra radon og henfaldet af de radioaktive henfaldsprodukter. Over lang tid (adskillige tiår) kan denne påvirkning medføre en øget risiko for lungekræft. Det er anslået, at radon i boliger hvert år er medvirkende årsag til omkring 9 pct. af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark, svarende til ca. 300 tilfælde årligt. Risikoen for at udvikle lungekræft som følge af radonpåvirkning er 25 gange større for rygere end for ikke-rygere, og er også markant højere for tidligere rygere. Derfor findes langt de fleste tilfælde af de ca. 300 nye årlige tilfælde af lungekræft blandt rygere. Risikoen for ikke-rygere er begrænset, men den er dog veldokumenteret. Resultaterne fra en europæisk fællesanalyse af epidemiologiske studier viser, at en livslang udsættelse (75 år) for radonkoncentrationer på 0, 100 og 400 Bq/m3 medfører henholdsvis 4, 5 og 7 ud af 1000 ikkerygere vil dø af lungekræft. For rygere er de tilsvarende tal 100, 120 og 160 ud af Disse tal er illustreret på nedenstående figur. Side 3 (23)
4 Figuren viser antal lungekræftdødsfald efter 75 år blandt 1000 rygere eller aldrig-rygere, hvis disse livet igennem udsættes for den samme radonkoncentration, og illustrerer at såvel rygning som radon bidrager til en forøgelse af baggrundsrisikoen for udvikling af lungekræft af andre årsager end rygning (radonkoncentration = 0), i takt med stigende radonkoncentration. I 2009 offentliggjorde WHO anbefalinger om, at helbredsrisikoen forbundet med radonudsættelse bør minimeres ved at holde radonindholdet i indeluften under 100 Bq/m 3. Der er gennemsnitligt et mindre radonindhold i bygninger i Danmark end i Sverige, Norge og Finland. Dette skyldes primært geologiske forhold, idet grundfjeld, der er mere radonholdigt, forekommer langt hyppigere ved jordoverfladen i Sverige, Norge og Finland end i Danmark. Radonmængden i jorden varierer geografisk i Danmark alt efter undergrundens sammensætning. Der er generelt mest radon i lerholdige jordtyper og i granitholdig undergrund. Derfor er forekomsten af radon generelt højest i Østjylland, på Fyn og øerne syd herfor, Lolland, Falster, Sjælland og på Bornholm. Radonforekomsten er derimod lavere i Vest- og Nordjylland, hvor mere sandede jorde dominerer. I bygninger varierer radonindholdet i indeluften, som en funktion af undergrundens sammensætning, bygningens alder og dermed den måde den er opført, og hvordan bygningen bruges. Side 4 (23)
5 Undersøgelser har vist, at radonindholdet i enfamilieshuse (inklusive ældre boliger) i Danmark gennemsnitligt er 59 Bq/m 3. Dermed er radonudsættelsen i boliger i gennemsnit lavere end WHOs anbefalinger. Det kan dog på baggrund af eksisterende undersøgelser anslås, at ca danske enfamilieshuse har et radonindhold i indeluften over 100 Bq/m 3, og ca boliger har et radonindhold i indeluften over 200 Bq/m Strålebeskyttelsesdirektivet, hidtidig indsats og regler på området Strålebeskyttelsesdirektivet Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirektivet udarbejde en national radonhandlingsplan, jf. ovenfor, inden 6. februar Handlingsplanen skal tage de langvarige risici fra udsættelse for radon i boliger, bygninger med offentlig adgang og arbejdspladser, for enhver kilde til radonindtrængning, i betragtning. Medlemsstaterne skal bl.a. sikre, at der træffes passende foranstaltninger for at forhindre radonindtrængning i nye bygninger. Disse krav kan omfatte særlige krav i nationale byggereglementer. Medlemsstaterne skal identificere områder, hvor radonkoncentrationen (som årligt gennemsnit) i et betydeligt antal bygninger forventes at overstige det relevante nationale referenceniveau. Med referenceniveau forstås den aktivitetskoncentration, over hvilken radonudsættelse anses for uhensigtsmæssig, og hvor gennemførelse af rimelige radonsænkende tiltag anbefales. Handlingsplanen skal tage hensyn til problemstillingerne i bilag XVIII i strålebeskyttelsesdirektivet (se boks 2) og ajourføres regelmæssigt. Der er i Danmark gennem de sidste 30 år gennemført en lang række initiativer i forhold til radon, jf. ovenfor, som betyder, at Danmark i vid udstrækning allerede lever op til kravene og hensynene i strålebeskyttelsesdirektivet. Hidtidig indsats og regler på området Siden 1998 har der været krav i bygningsreglementet om, at alle nye bygninger skal radonsikres fx ved tætte konstruktioner og effektiv ventilation. Bestemmelserne i bygningsreglementet blev på baggrund af anbefalingerne fra WHO skærpet i 2010, så der nu er krav om, at radonindholdet ikke må overstige 100 Bq/m 3 i nye bygninger, således at Danmark i dag har de skrappeste krav i Norden til nybyggeri på radonområdet. Det er derfor især i bygninger, der er opført før 1998, at der er risiko for, at det anbefalede radonniveau på 100 Bq/m 3 overstiges. Det er Side 5 (23)
6 derfor vigtigt, at bygningsejere er opmærksomme på radon og på, hvordan et højt radonniveau kan nedbringes. For boliger, som er opført, før de skærpede krav trådte i kraft, er der i bygningsreglementet fra 2015, med henvisning til WHOs anbefalinger om referenceniveauer, anbefalet, at indholdet af radon i eksisterende bygninger ikke overstiger indholdet, der maksimalt er tilladt i nybyggeri (jf. bygningsreglementet fra 2015 afsnit , stk. 2). Måles værdier over referenceniveauet, skal behovet for radonsænkende tiltag vurderes i lyset af de målte værdier, sundhedsrisikoen og omkostningerne ved tiltaget. Fastsættelsen af et referenceniveau sikrer, at boligejere generelt ikke pålægges ubegrundede udgifter, samtidig med, at den samlede radonudsættelse i Danmark nedbringes. I bygningsreglementet fra 2015 anbefales det derfor for eksisterende byggeri, at radonniveauet ikke overskrider 100 Bq/m 3. Det anbefales videre, at der iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100 Bq/m 3 og 200 Bq/m 3, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/ m 3. Måler man radonniveauer mellem 100 og 200 Bq/m 3, kan det fx være tilstrækkeligt at tætne utætheder i fundamentet samt rørgennemføringer og/eller øge den naturlige ventilation. Måler man mere end 200 Bq/m 3 i sin bygning, anbefales mere omfattende forbedringer som fx at etablere et radonsug under huset, som kan lede radon væk fra bygningen eller etablere en lufttæt membran. Der er i den forbindelse udformet specifikke anvisninger på validerede radonreducerende tiltag (SBi-anvisninger). Fra 1. januar 2018 vil der gælde et nyt bygningsreglement. I forhold til radon vil bygningsreglementet blive præciseret således, at bygningen skal udføres, så det sikres, at radonindholdet i indeluften, vurderet som en estimeret årsmiddelværdi, ikke overstiger 100 Bq/m³. Anbefalingerne/referenceniveauet for eksisterende byggeri, som beskrevet ovenfor, vil være indeholdt i en vejledning knyttet til bygningsreglementet. Det bemærkes, at der i bygningsreglementet for bygninger bygget i 2010 og efterfølgende, foruden kravet til radonindholdet, også er en række yderligere krav, der ikke direkte er rettet mod en radonreduktion, men som tillige har en positiv radonreducerende effekt. Det drejer sig om krav om, at bygningskonstruktioner mod undergrunden skal bygges lufttæt, ventilationskrav til beboelsesrum og energikrav i form af tæthedskrav, hvor kravet hertil løbende er blevet skærpet. Fejl og/eller mangler i udførelsen af radonsikringen, som fx bygningens tæthed mod undergrunden, sætningsskader eller for ringe ventilation kan medføre en forøgelse af radonindholdet i indeluften. Skader Side 6 (23)
7 i bygningens radonsikring indgår derfor i den obligatoriske byggeskadeforsikring, som bygherrer må tegne til fordel for bygningsejeren på nye bygninger. Der er derudover i de seneste år gennemført en lang række informationstiltag, der skal sikre, at boligejerne har den relevante viden om radon i boliger. Der er udarbejdet vejledningsmateriale og værktøjer til både offentlige og private bygningsejere, som er samlet på hjemmesiden I 2001 blev der offentliggjort en kortlægning af radonforholdene i danske boliger. Resultaterne blev samlet i et kort, som viser andelen af bygninger i en given kommune, der har risiko for høje radonniveauer. Kortet er tilgængeligt på radonguiden.dk. Endvidere er der siden 1. maj 2012 i forbindelse med hushandler blevet udleveret en generel hustypebeskrivelse sammen med tilstandsrapporten, som indeholder information om radon, herunder også resultaterne fra den landsomfattende radonundersøgelse fra På baggrund af kravet i bygningsreglementet gældende fra 2010, kortlægning over radonforholdene i danske boliger og den generelle tidligere indsats, herunder på informationsområdet, lever Danmark i høj grad op til de punkter, som strålebeskyttelsesdirektivet lægger op til, at medlemsstaterne skal overveje i forbindelse med udarbejdelsen af sin radonhandlingsplan. Der henvises til boks 2 sidst i dokumentet for en parallel oversigt over de ønskede hensyn i bilag XVIII i strålebeskyttelsesdirektivet set i forhold til den danske indsats. 4. Ansvarsfordeling Det fremgår af byggeloven, at det er bygningsejerens ansvar at sikre, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i. Det gælder også, hvis der er radon i indeluften, der udgør en sundhedsfare for beboere og brugere af bygningen. I skoler og daginstitutioner er det typisk kommunen, der som bygningsejer har ansvar for, at bygningen ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i. Kommunalbestyrelsen har efter byfornyelsesloven en generel pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger i kommunen. Tilsynet indebærer, at kommunalbestyrelsen skal reagere, hvis den bliver opmærksom på, at der er begrundet mistanke om, at en bolig eller lokaler til ophold er sundhedsfarlige. Dette gælder, uanset ejerforhold for boligen eller bygningen. Kommunalbestyrelsen har herefter pligt til at undersøge, om der er tale om sundhedsfare for personer, der opholder sig i bygningen. Side 7 (23)
8 Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, herunder de strålebeskyttelsesmæssige forhold ved radonudsættelse, jf. lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. 5. Målsætning Regeringen tager problemstillingen med radon i danske bygninger og på danske arbejdspladser alvorligt. Det er fortsat vigtigt, at danskerne har en tilstrækkelig viden om radon, og at radonudsættelsen søges nedbragt og holdes så lavt som rimeligt opnåeligt. Ifølge strålebeskyttelsesdirektivets bilag XVIII, punkt 13, skal der i forbindelse med udarbejdelsen af den nationale radonhandlingsplan overvejes langsigtede mål om reduktion af risikoen for lungekræft, som skyldes udsættelse for radon (for rygere og ikke-rygere). Med afsæt i den tidligere radonindsats vil regeringen med handlingsplanen fortsætte og yderligere understøtte grundlaget for den langsigtede indsats med at nedbringe antallet af bygninger og arbejdspladser i Danmark, hvor radonniveauet er højt og dermed reducere risikoen for lungekræft, som skyldes udsættelse for radon. Regeringen vil således: Understøtte at radonindholdet i alle typer bygninger, hvor mennesker opholder sig, hvor niveauerne er højere end gældende krav eller anbefalede niveauer, reduceres, og på lang sigt ligger under givne krav og anbefalede niveauer. Dette gælder også radonudsættelse på arbejdspladser Prioritere en indsats på områder, som på baggrund af forudgående erfaringer har afdækket behov for yderligere undersøgelser eller tiltag til at harmonisere oplysning om radonudsættelse og fremme ensartede standarder for måling af radon og brug af måleresultater 6. Indsatsområder i radon-handlingsplanen Der er uagtet den hidtidige indsats fortsat en række områder, der bør adresseres i en dansk radonhandleplan. For eksempel foretages målinger i dag ikke tilstrækkeligt ensartet eller efter de samme metoder. Og der kan være behov for at evaluere, om bygningsreglementets regler på området fortsat bliver fulgt og har effekt. Dertil kommer, at det er bygningsejerens ansvar at sikre, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i. Det er derfor afgørende, at bygningsejeren fortsat får solid vejledning i, hvornår eller om det er relevant at måle for radon, ligesom bygningsejere, som har Side 8 (23)
9 fået målt, og har besluttet at gennemføre tiltag for at sænke radonindholdet i deres bolig, skal have den nødvendige anvendelsesorienterede vejledning til at kunne foretage de nødvendige tiltag. Radonudsættelsen på arbejdspladser og i bygninger med offentlig adgang skal ifølge strålebeskyttelsesdirektivet vurderes, når radonudsættelsen i disse bygninger kan forventes at fordre målinger. Der er derfor behov for at identificere specifikke typer af arbejdspladser, hvor radonudsættelse kan overstige det nationale referenceniveau. Handlingsplanen bygger således på følgende spor: Spor 1: Måling og bestemmelse af radonniveauer Spor 2: Undersøgelse og vurdering af hvorvidt byggelovens bestemmelser bliver fulgt Spor 3: Målrettet vejledning og informationskampagner Spor 4: Radon og arbejdspladser Risikoen ved radonudsættelse kommer til udtryk over lange tidsrum. Indsatsen i forhold til radon har således et langt sigte, jf. regeringens målsætning som beskrevet ovenfor. Initiativerne i handlingsplanen strækker sig fra og adresserer områder, hvor der er identificeret umiddelbare behov for tiltag, som er nødvendige for at sikre den fortsatte fremdrift og effektivitet af de planer og den infrastruktur til reduktion af radonudsættelsen i Danmark, som allerede har haft effekt over de seneste tiår. Handlingsplanen vil i 2019 blive revideret, og der vil i den forbindelse blive gjort status over initiativerne i handlingsplanen og vurderet, om der er behov for yderligere tiltag. Arbejdet med initiativerne og resultaterne heraf vil løbende kunne følges på radonguiden.dk. 7. Partnerskab og følgegruppe Radon-handlingsplanen er en regeringshandlingsplan, som udspringer af Rådets strålebeskyttelsesdirektiv. Sundheds- og Ældreministeriet har det overordnede myndighedsansvar for implementering af strålebeskyttelsesdirektivet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (TRM) har ressortansvaret for radon-handlingsplanen, herunder det overordnede koordinerende ansvar for handlingsplanen. Handlingsplanen er udarbejdet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) og Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS). Realdania har siden 2015 haft en oplysningskampagne om radon, der har til formål at øge danskernes viden om radon, bl.a. gennem websitet samt fremme radonmåling i hjemmet. Derudover består indsatsen i uddannelse af rådgiverbranchen. Kampagnen er afsluttet ultimo Side 9 (23)
10 Grundejernes Investeringsfond (GI) og Landsbyggefonden (LBF) arbejder løbende med initiativer vedr. radon. For at handlingsplanen fremmer en samlet målrettet indsats, forventes der indgået et partnerskab med Realdania, GI LBF om implementering af en række af initiativerne. Formålet med partnerskabsaftalen er at integrere den viden om og erfaring med radon inden for byggeri, som Realdania og GI har oparbejdet gennem deres respektive arbejde med radon i de nye initiativer, som skal indgå i radon-handlingsplanen. Dermed opnås en væsentlig synergi mellem viden på tværs af samfundets sektorer. Derudover vil der i forbindelse med implementeringen af handlingsplanen blive etableret en følgegruppe, som vil bestå af repræsentanter fra forskellige typer af bygningsejere, fx husejere og kommuner m.m., byggeriets parter, videninstitutioner og myndigheder. Formålet er løbende at sørge for koordination, videndeling, og for at de initiativer, der gennemføres opnår størst mulig effekt. 8. De fire spor og initiativer Spor 1: Målinger og bestemmelse af radonniveauer Det fremgår af bygningsreglementet fra 2018, at bygningen skal udføres, så det sikres, at radonindholdet i indeluften vurderet som en estimeret årsmiddelværdi ikke overstiger 100 Bq/m³. Der er i dag ikke vished for, om målinger med tilhørende beregningsmetoder for radonindholdet i indeluften udføres, så resultaterne tillader sammenligning. For at kunne vurdere, om radonindholdet i indeluften lever op til kravet, og for at kunne sammenligne målinger, er det vigtigt at fastlægge, hvordan der måles, hvornår der mest hensigtsmæssigt måles, samt hvordan den estimerede årsmiddelværdi beregnes med henblik på at skabe et mere ensartet grundlag for målinger og for anvendelse af måleresultater. Der er derfor behov for at præcisere måle- og beregningsmetoder med henblik på at opnå et fælles grundlag for udførelse af målinger i første omgang i Danmark og på længere sigt på europæisk plan. Dette vil give bedre og mere ensartede måleresultater, give bygningsejeren større sikkerhed for målekvaliteten og på sigt sikre et robust sammenligningsgrundlag både imellem bygninger og over tid i forhold til at kunne vurdere målinger udført i samme bygninger med flere års mellemrum fx i forbindelse med en vurdering af, om et konkret radonreducerende tiltag har effekt. Det er samtidig værd at tage højde for, hvordan forskellige bygninger bruges, når værdien af radonindholdet skal fastlægges. Der kan for Side 10 (23)
11 eksempel for virksomheder, daginstitutioner og skoler m.m. være behov for at tage højde for, at disse bygningstyper kun anvendes i dagtimerne. Såfremt der måles over hele døgnet i disse bygningstyper, kan det give et misvisende højt måleresultat for de bygninger, der af energihensyn slukker for ventilationen, når bygningen ikke er i brug. Der er derfor behov for at udarbejde måleprogrammer målrettet forskellige bygningstyper og den tilhørende brug. Visse digitale målere kan bestemme variationen i radonindholdet i en bygning i fx brugssituationen og over et døgn. Der er således også behov for at anvise korrekt brug af digitale målinger. Det er ligeledes væsentligt, at resultaterne af de forbedrede målinger når ud til bygningsejeren, som har fået målt radon i sin bygning, på en hensigtsmæssig og ensartet måde, som gør den enkelte husejer eller bygningsejer i stand til at afgøre, hvad der er det mest hensigtsmæssige i den konkrete situation. Initiativer Initiativ 1: Korrekt måling og bestemmelse af radonniveauer Der udarbejdes en SBi-anvisning om måling og bestemmelse af radonniveauer med henblik på at opnå en ensartet tilgang til måling og beregning af radonniveauer i indeklimaet. Der vil i anvisningen blive udarbejdet vejledning til måling i forskellige bygningstyper afhængig af brugssituationen, og det vil i den forbindelse blive anvist, hvorledes digitale målere kan anvendes. Anvisningen er klar primo Initiativ 2: Ensretning af måling og beregning af radon på europæisk niveau På baggrund af initiativ 1 undersøges muligheden for på længere sigt også at opnå en ensrettet tilgang til måling og beregning af radonindholdet i indeluften på europæisk niveau, i det omfang det er muligt, i forhold til variation i byggetradition og anvendelse af boliger og bygninger. Initiativ 3: Retningslinjer til målefirmaer om kommunikation af måleresultater I regi af SBi-anvisningen om måling og bestemmelse af radonindholdet, udarbejdes retningslinjer til målefirmaerne for afrapportering af måleresultater til bygningsejere med henblik på i højere grad at opnå ensartede tilbagemeldinger. Der vil også blive henvist til radonguiden.dk, hvor al relevant information om radon samles, herunder spørgsmål vedr. risici for den enkelte, mulige løsningsmodeller m.m. Retningslinjerne er klar i Spor 2: Efterlevelse af byggelovens bestemmelser Side 11 (23)
12 Med handlingsplanen skal tilvejebringes øget viden om, hvorvidt byggelovens bestemmelser i forhold til radon bliver fulgt og har effekt. I 2008 gennemførte Statens Byggeforskningsinstitut en undersøgelse af, om stramningerne i bygningsreglementet fra 1998 har resulteret i, at radonkoncentrationen er sænket i enfamilieshuse, der er opført efter, at reglerne blev indført i forhold til tidligere opførte huse. Undersøgelsen viste, at byggelovgivningens bestemmelser om radonsikkert nybyggeri blev fulgt og har effekt. I 2010 blev bestemmelserne i bygningsreglementet, som anført ovenfor, yderligere skærpet. Der er behov for opdateret viden om, hvorvidt byggelovens bestemmelser bliver fulgt og har effekt. Samtidig har Realdania i forbindelse med sin oplysningskampagne siden 2015 indsamlet en lang række målinger i bygninger i de områder af landet, som potentielt er mest udsat for radon, og som med fordel kan vurderes nærmere. Initiativer Initiativ 4: Vurdering af hvorvidt byggelovens bestemmelser bliver fulgt og har effekt Realdanias data vurderes med henblik på at opnå mere og opdateret viden om, hvorvidt byggelovens bestemmelser fra 2010 om radonsikkert nybyggeri bliver fulgt og har effekt. Vurderingen afsluttes i Initiativ 5: Vurdering af udvalgte bygninger For det tilfælde, at der i Realdanias datasæt er indikationer på, at byggelovens bestemmelser om radonsikkert nybyggeri siden 2010 ikke bliver fulgt, undersøges det nærmere, hvilke forhold der har gjort sig gældende. Det undersøges, om byggeriet er forsøgt radonsikret, og i givet fald hvorfor den anvendte radonsikring ikke har været tilstrækkelig. Formålet er at identificere årsagen til, at byggelovens bestemmelser evt. ikke er blevet fulgt, for bedre at kunne tilrettelægge den fremadrettede indsats. Der vil i arbejdet blive taget udgangspunkt i Realdanias data og tidligere undersøgelser. Initiativet gennemføres, som nævnt, i Spor 3: Målrettet vejledning og informationskampagner Information og sundhed Som anført ovenfor i afsnit 1 har relevante myndigheder i de seneste år gennemført en lang række informationstiltag. Det er fortsat vigtigt, at bygningsejere har let tilgængelig relevant information og vejledning, men indsatsen vil i højere grad end tidligere tilrettelægges således, at der gives solid faglig oplysning, som i højere grad gør det muligt for den enkelte bygningsejer at vurdere behovet for evt. at måle for radon Side 12 (23)
13 og for evt. at foretage radonsænkende tiltag og herunder vægte indsatsen i forhold til de omkostninger, som er forbundet med konkrete radonsænkende tiltag. I informationsindsatsen vil der indgå en præsentation af de øgede risici, som rygere og tidligere rygere er udsat for i forhold til aldrig-rygere i forbindelse med radonudsættelse. Der informeres endvidere om radonudsættelsen af den danske befolkning samt vurderingen af strålingsdoserne som resultat heraf. Ændringer i disse forhold vil løbende blive evalueret og fremgå af informationen. Eventuelle nytteeffekter af koordinering af information om radon og informationstiltag vedrørende sundhedsrisici forbundet med rygning, som varetages som et særskilt tema af Sundhedsstyrelsen, bliver løbende evalueret i de konkrete sammenhænge. Målrettet vejledning til de enkelte målgrupper Der er stor forskel på det informations- og vejledningsbehov, som den enkelte husejer har behov for, og det behov, som fx en kommune, der som bygningsejer af en større bygningsportefølje, har brug for. Dertil kommer, at håndværkere og målefirmaer har et andet behov for vejledning og information af byggeteknisk karakter om bl.a. anvisning til måling, reglerne i bygningsreglementet m.m. Der er derfor behov for at målrette vejledningen og informationen til de enkelte målgrupper. Endelig er der et særligt behov for, at husejere og andre bygningsejere, som har besluttet at forsøge at sænke radonkoncentrationen i deres bygning, får den rette vejledning i form af anvendelsesorienterede lettilgængelige løsningsforslag. Samling af viden og udbredelse af viden Der eksisterer i dag flere forskellige indgange til information om radon. Indgangen til informationen og vejledninger vil derfor blive samlet, således at husejere, andre bygningsejere m.fl. kun skal lede et sted. Foretages der målinger af radon, bør målingerne ske over mindst to måneder i fyringssæsonen. Der vil derfor udvikles et koncept for en årlig oplysningskampagne, der gør opmærksom på, at sæsonen for radonmåling er i gang. Initiativer Initiativ 6: Én indgang til viden om radon Der indledes et samarbejde med relevante parter, herunder Realdania og radonfrithjem.dk om at integrere viden og resultater på radonguiden.dk. Formålet er at skabe én indgang til information og vejledning og for at styrke indsatsen om radon. Ny viden og resultater af de Side 13 (23)
14 øvrige initiativer implementeres løbende på radonguiden.dk. Den nye struktur og implementering af viden på radonguiden er klar i Initiativ 7: Informations- og vejledningspakker til relevante målgrupper, herunder husejere og øvrige bygningsejere Der udvikles målrettede, lettilgængelige og overskuelige informationsog vejledningspakker til relevante målgrupper, herunder husejere og øvrige bygningsejere, som fx kommuner og større virksomheder, samt til håndværkere, målefirmaer m.m. Som et led i vejledningspakkerne informeres om bl.a. måling af radon, herunder hvorfor, hvordan og hvem det kan være relevant for. Samtidig informeres om måleresultatets betydning sammenholdt med krav eller referenceniveau, og hvordan det kan indgå i en eventuel beslutning om at nedbringe radonudsættelse. I forhold til håndværkere, rådgivere m.m. informeres om gældende regler, byggetekniske løsninger, vejledning til bygningsejeren m.m. Materialet suppleres af relevante cases tilrettet de forskellige målgrupper. Informations- og vejledningsmaterialet er klar i løbet af Initiativ 8: Løsningskatalog Der udarbejdes et katalog over eksisterende løsninger til støtte for husejere og andre bygningsejere, som har fået målt radon, og har besluttet at gennemføre tiltag for at sænke radonindholdet i deres bygning. Løsningskataloget udarbejdes i Initiativ 9: Koncept for årlig oplysning om radonmålesæsonens start Der etableres et koncept for en tilbagevendende markering af, at radon målesæsonen påbegyndes. Den europæiske radondag, den 7. november, vil danne udgangspunkt for indsatsen. Mulige informationskanaler til de relevante målgrupper overvejes, herunder OBS-kampagner, borger.dk, lokale medier, nyhedsbrev gennem radonguiden.dk, sparenergi.dk og danske byggemarkeder. De involverede myndigheder og øvrige parter koordinerer deres oplysning på radonguiden.dk og gennem nyheder. Initiativet vil henvende sig til såvel husejere, øvrige bygningsejere, herunder kommuner, almene boligselskaber som håndværkere, rådgivere m.fl. Konceptet udvikles og gennemføres i Spor 4: Radon og arbejdspladser I medfør af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 54 og 74 skal der indføres et referenceniveau for den årlige gennemsnitlige radonaktivitetskoncentration i luften for boliger og på arbejdspladser, der ikke overstiger 300 Bq/m 3. Side 14 (23)
15 Bygningsreglementet 2015 fastsætter regler for nybyggeri, hvor radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i luften i bygninger. I bygningsreglementet for 2018 præciseres, at bygninger skal udføres, så det sikres, at radonindholdet i indeluften, vurderet som en estimeret årsmiddelværdi, ikke overstiger 100 Bq/m 3. Bygningsreglementet fastsætter endvidere, med henvisning til WHOs anbefalinger om referenceniveauer, anbefalinger om bygningsmæssige tiltag med henblik på at opnå radonkoncentrationer under 100 Bq/m 3 for eksisterende bygninger. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse fastsætter, at der på arbejdspladser, hvor radonkoncentrationen overstiger et referenceniveau på 100 Bq/ m 3, skal foretages optimerende foranstaltninger med henblik på at nedbringe stråleudsættelsen så meget som rimeligt opnåeligt. Det vurderes, at radon ikke udgør et generelt problem på danske arbejdspladser. Dette vurderes på baggrund af dels Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (tidl. Arbejdsmiljøinstituttet) og Sundhedsstyrelsens undersøgelse: Radon på arbejdspladser fra 1987, der fandt radonkoncentrationer på under 100 Bq/m 3 for 80 % af de undersøgte arbejdspladser, dels den landsdækkende radonundersøgelse offentliggjort i Samlet vurderes det derfor, at der ikke kan identificeres områder, hvor radonkoncentrationen (som årligt gennemsnit) i et betydeligt antal bygninger forventes at overstige det relevante nationale referenceniveau. Dog vurderes det, at radonkoncentrationen på nogle arbejdssteder i enkeltstående tilfælde kan overstige referenceniveauet. Såfremt radonkoncentrationen kan medføre effektive strålingsdoser, der overstiger grænsen for krav om dosisovervågning af arbejdstagere (som fastsat i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse) kan øvrige krav til strålebeskyttelsesmæssige foranstaltninger blive nødvendige. Det forventes dog ikke, at der eksisterer arbejdspladser i Danmark, hvor denne grænse overskrides. Ikke alle arbejdspladser er lokaliserede i bygninger (metro- tunnel- og andre underjordiske anlægsbyggerier, underjordiske lageranlæg, eller lignende). For disse arbejdspladser vurderes det, at opholdstiderne for arbejdstagere i disse omgivelser er begrænsede (få timer dagligt eller i perioder på få år). Endvidere vil øvrige arbejdsmiljømæssige krav vedr. fx ventilation, reducere radonkoncentrationen og sænke den samlede radonudsættelse i forbindelse med tidsbegrænsede projekter som fx tunnelbyggerier. Initiativ 10: Vurdering af radonudsættelse på arbejdspladser med potentiale for radonkoncentrationer over det nationale referenceniveau Side 15 (23)
16 Det foreliggende grundlag for vurdering af radonudsættelse på arbejdspladser vil blive opdateret med henblik på at identificere specifikke typer af arbejdspladser, hvor radonudsættelse kan overstige det nationale referenceniveau. Specifikt vil følgende typer af arbejdspladser blive vurderet: Arbejdspladser, hvor specifikke erhverv kan forbindes med særlige bygningstyper og forventes at afstedkomme radonudsættelser over det nationale referenceniveau. Arbejdspladser som ikke er lokaliserede i bygninger, og hvor radonudsættelsen er bestemt af opholdstider og øvrige tiltag med henblik på at sikre overholdelse af øvrige arbejdsmiljømæssige krav. For bygninger med offentlig adgang udføres vurderinger af risici for radonudsættelse højere end det nationale referenceniveau på grundlag af offentlig tilgængelighed, udførsel og rammer for indeklima. Side 16 (23)
17 Boks 1: Oversigt over handlingsplanens initiativer Initiativ 1: Korrekt måling og bestemmelse af radonniveauer Initiativ 2: Ensretning af måling og beregning af radon på europæisk niveau Initiativ 3: Retningslinjer til målefirmaer om kommunikation af måleresultater Initiativ 4: Vurdering af hvorvidt byggelovens bestemmelser bliver fulgt og har effekt Initiativ 5: Vurdering af udvalgte bygninger Initiativ 6: Én indgang til viden om radon Initiativ 7: Informations- og vejledningspakker til relevante målgrupper, herunder husejere og øvrige bygningsejere Initiativ 8: Løsningskatalog Initiativ 9: Koncept for årlig oplysning om radonmålesæsonens start Initiativ 10: Vurdering af radonudsættelse på arbejdspladser med potentiale for radonkoncentrationer over det nationale referenceniveau Side 17 (23)
18 Boks 2: Oversigt over implementering af strålebeskyttelsesdirektivets bilag XVIII Strålebeskyttelsesdirektivets bilag XVIII indeholder en række punkter, der skal overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af en national handlingsplan til håndtering af langvarige risici fra udsættelse for radon. Nr. Punkter til overvejelse Implementering 1) Strategi for gennemførelse af undersøgelser af indendørs radonkoncentrationer eller jordgaskoncentrationer med henblik på at anslå fordelingen af indendørs radonkoncentrationer, for håndtering af måledata og for fastlæggelse af andre relevante parametre (såsom jord- og klippetyper, gennemtrængelighed og radium-226-indhold i klipper eller jord) Strategien for fastlæggelse af fordelingen af indendørs radonkoncentrationer i Danmark er at gennemføre måling af relevante dele af bygningsmassen i landet. Af afsnit 4 ovenfor fremgår det, at der i 2001 blev offentliggjort en kortlægning af radonforholdene i danske boliger. Resultaterne blev bl.a. samlet i et kort, som viser andelen af bygninger i en given kommune, der på baggrund af målingerne vurderes at have risiko for høje radonniveauer. Kortet er tilgængeligt på radonguiden.dk. Radonkortet over Danmark beskriver den forventede fordeling af radonkoncentrationer i boliger, og er dermed en udmøntning af direktivets bestemmelse på dette punkt. I forhold til håndtering af måledata henvises til initiativ om korrekt måling og beregning af radon, jf. spor 1, initiativ 1-3 ovenfor. 2) Strategi, data og kriterier, der ligger til grund for afgrænsning af områder eller fastlæggelse af andre parametre, der kan benyttes som særlige indikatorer for situationer med potentielt høj udsættelse for radon Det nationale radonkort, jf. afsnit 4 ovenfor, er en udmøntning af strategien, der bidrager til at afgrænse områder med potentiel høj udsættelse (i betydningen over et referenceniveau) for radon. Den landsomfattende undersøgelse og alle bagvedliggende studier dokumenterer, at parametre, der kan benyttes som særlige indikatorer for situationer Side 18 (23)
19 med potentielt høj udsættelse for radon er af byggeteknisk eller geologisk karakter, herunder bygningsalder, bygningstype eller lokale jordbundsforhold. 3) Fastlæggelse af typer af arbejdspladser og bygninger med offentlig adgang, såsom skoler, arbejdspladser under jordniveau og dem, der ligger i visse områder, hvor der kræves målinger, på grundlag af en risikovurdering, som eksempelvis tager højde for opholdstid 4) Grundlaget for fastlæggelse af referenceniveauer for boliger og arbejdspladser. Hvis det er relevant, grundlaget for fastlæggelse af forskellige referenceniveauer for forskellige anvendelser af bygninger (boliger, bygninger med offentlig adgang og arbejdspladser) samt for eksisterende og nye bygninger Det foreliggende grundlag for vurdering af radonudsættelse på arbejdspladser vil blive opdateret med henblik på at identificere specifikke typer af arbejdspladser, hvor radonudsættelse kan overstige det nationale referenceniveau, jf. afsnit 8, initiativ 10 ovenfor. Bygningsreglementet indeholder krav om, at radonindholdet i nye bygninger ikke må overstige 100 Bq/m 3, jf. afsnit 4 ovenfor. I bygningsreglementet for 2015 og i vejledningen til bygningsreglementet for 2018 anbefales det for eksisterende byggeri, inklusiv bygninger med arbejdspladser, at radonniveauet ikke overskrider 100 Bq/m 3. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse fastsætter, at der på arbejdspladser, hvor radonkoncentrationen overstiger et referenceniveau på 100 Bq/m 3, skal foretages optimerende foranstaltninger med henblik på at nedbringe stråleudsættelsen så meget som rimeligt opnåeligt. 5) Fordeling af ansvarsområder (statslige og ikke-statslige), koordineringsmekanismer og ressourcer, der er til rådighed til gennemførelse af handlingsplanen Ansvarsområder fremgår af afsnit 6. Heraf fremgår det, at Sundheds- og Ældreministeriet har det overordnede myndighedsansvar for implementering af strålebeskyttelsesdirektivet. Transport-, Bygningsog Boligministeriet (TRM)/Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ressortansvaret for radon-handlingsplanen, det vil sige det overordnede koordinerende ansvar for handlingsplanen, herunder udformning, opdatering, revision og gennemførelse. Handlingsplanen er udarbejdet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med bidrag fra Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse. Der forventes indgået et partnerskab mellem Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Realdania og Grundejernes Investeringsfond, ligesom der etableres en Side 19 (23)
20 følgegruppe i forbindelse med implementering af handlingsplanen. 6) Strategi for reduktion af udsættelse for radon i boliger og for, hvordan løsning af de situationer, der omhandles i punkt 2), får høj prioritet Bygningsreglementets krav til nyt byggeri og anbefalinger til eksisterende byggeri samt udformning af specifikke anvisninger på validerede radonreducerende tiltag (SBi-anvisninger), jf. afsnit 4 ovenfor, er en udmøntning af direktivets krav på dette punkt. Dertil kommer, at der over de seneste år er gennemført en lang række informationstiltag til både offentlige og private bygningsejere, som er samlet på hjemmesiden jf. afsnit 4 ovenfor. Endelig henvises til, at der med handlingsplanen vil være en styrket informations- og vejledningsindsats, jf. afsnit 8, initiativ 6-8 ovenfor. 7) Strategier for lettelse af afhjælpende foranstaltninger efter opførelse Der er udarbejdet en radonguide.dk, som er et informationsværktøj til borgere angående bl.a. afhjælpende foranstaltninger, jf. afsnit 4 ovenfor. Vejledningsindsatsen styrkes med handlingsplanen gennem bl.a. udviklingen af et løsningskatalog, jf. afsnit 8, initiativ 6-8 ovenfor. 8) Strategi, herunder metoder og værktøjer, til at undgå, at radon trænger ind i nye bygninger, herunder identificering af byggematerialer med væsentlig radonuddunstning For bygninger bygget i 2010 og frem er der foruden kravet til radonindholdet også yderligere en række krav i bygningsreglementet, der kan have en positiv indflydelse på radonbeskyttelse af indeklimaet: såsom krav om, at undergrunden skal bygges lufttæt, ventilationskrav til beboelsesrum og energikrav i form af tæthedskrav, hvor kravet hertil løbende er blevet skærpet, jf bygningsreglementets kapitel og 7.2.1, stk. 4, svarende til (ventilation og beboelsesbygninger) og 263 (tæthed) i 2018 bygningsreglementet. Radonguiden indeholder information om metoder og værktøjer til at holde radon ude af bygningen, jf. afsnit 4 ovenfor. 9) Tidsplaner for revision af handlingsplanen Risikoen ved radonudsættelse kommer til udtryk over lange tidsrum. Den danske indsats for nedbringelse af radonudsættelsen har udviklet sig over de foregående 30 år, bl.a. på baggrund af ud- Side 20 (23)
21 vikling i det samlede (internationale) vidensgrundlag om radonudsættelse samt øget viden i sundhedsrisici. Initiativerne i handlingsplanen strækker sig i første omgang fra Handlingsplanen vil i 2019 blive revideret, og der vil i den forbindelse blive gjort status over initiativerne i handlingsplanen og vurderet, om der er behov for yderligere tiltag, og hvornår planen og eventuelle nye initiativer skal revideres igen. Arbejdet med initiativerne og resultaterne heraf vil løbende kunne følges på radonguiden.dk. 10) Strategi for kommunikation med henblik på at øge befolkningens opmærksomhed og oplyse lokale beslutningstagere, arbejdsgivere og arbejdstagere om risiciene ved radon, herunder i relation til rygning 11) Vejledning og metoder til måling og afhjælpende foranstaltninger. Kriterier for godkendelse af måle- og afhjælpningstjenester skal også overvejes Radonguiden indeholder information om og værktøjer til håndteringer af radon, ligesom Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse på deres hjemmeside informerer om sundhedsrisici ved radonudsættelse, jf. afsnit 8, spor 3 ovenfor. Med handlingsplanen indledes et samarbejde med relevante parter om at integrere viden og resultater på radonguiden.dk med henblik på at skabe én indgang til information og vejledning for dermed at styrke indsatsen. Radonguiden indeholder information om metoder og værktøjer til at holde radon ude af bygningen, jf. afsnit 4 ovenfor. Dertil kommer, at handlingsplanen indeholder et initiativ om måling og bestemmelse af radonniveauer med henblik på at opnå en forbedret og ensartet tilgang til måling og beregning af radonniveauer i indeklimaet, jf. afsnit 8, spor 1 ovenfor. Initiativet vil indeholde referencer til internationalt anvendte standarder for måling af radon og for målevirksomheders anvendelse heraf. Endelig udarbejdes der som led i handlingsplanen et løsningskatalog over mulige afhjælpningstiltag, jf. afsnit 8, spor 3 ovenfor. 12) Hvor det er relevant, foranstaltninger til finansiel støtte til radonundersøgelser og til afhjælpende foranstaltninger, særligt i private boliger med meget høje radonkoncentrationer BoligJobordningen, håndværkerfradraget, har i 2016 og 2017 givet mulighed for at opnå fradrag ved etablering af radonsikring i boliger. Håndværkerarbejde i forbindelse med bl.a. isolering af gulve er stadig fradragsberettiget i den nye BoligJobordning for Side 21 (23)
22 13) Langsigtede mål om reduktion af risikoen for lungekræft, som skyldes udsættelse for radon (for rygere og ikke-rygere) Regeringen vil, jf. afsnit 3, arbejde for, at radonniveauerne i alle typer bygninger og arbejdspladser ligger under givne krav og referenceniveauer, og bidrage til at sænke radoneksponeringen i Danmark så langt som rimeligt opnåeligt. Reduktionen optimeres over tid med bl.a. bygningsmæssige tiltag for at forhindre radonindtrængning i både nye og eksisterende bygninger. Der henvises i den forbindelse bl.a. til, at bygningsreglementet siden 2010 har indeholdt krav om, at radonindholdet i nye bygninger ikke må overstige 100 Bq/m 3, samt at anbefalinger for at radonindholdet i bygninger opført før 2010 ikke overstiger 100 Bq/m 3. 14) Hvis det er relevant, overvejelse af andre relaterede spørgsmål og hertil svarende programmer, såsom programmer for energibesparelser og indendørs luftkvalitet I bygningsreglementet stilles der krav til luftskifte i opholdsrum, jf bygningsreglementets kapitel og svarende til 2018 bygningsreglements Luftskiftet har stor betydning for radonkoncentrationen, da koncentrationen stiger, hvis der ikke sørges for god ventilation. Det kan yderligere bemærkes, at der er højere krav til luftskifte i daginstitutioner end til øvrige bygninger og opholdsrum. Derudover henvises til strategien for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, hvor emnet radon indgik i et initiativ om at udvikle nye informationsværktøjer, der lægger vægt på alsidig belysning af energirenovering, jf. bygningsatlassen på: Endelig kan det nævnes, at der i 2018 skal udvikles et oplæg til en frivillig bæredygtighedsklasse, der muligvis på sigt skal indarbejdes i bygningsreglementet og være frivillig for bygherrer at anvende ved nybyggeri. Bæredygtighedsklassen skal primært bidrage til samfundsmæssige gevinster og kan endvidere bidrage til bedre kvalitet og indeklima i boliger og byggeri. Et af de overordnede emner, der skal undersøges i bæredygtighedsklassen er sundhed og indeklima. Eksempelvis kan det være maksimale niveauer for udvalgte byggema- Side 22 (23)
23 Side 23 (23) terialers afgasning til indeklimaet eller andre emner, der kan forbedre indeklimaet, herunder nedbringelse af stråling fra radon.
LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU
LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU Historisk perspektiv I 1800-tallet var det kendt, at minearbejdere oftere udviklede lungekræft.
Læs mereSundhedsrisiko ved radon
Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier
Læs mereDet er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon.
10/12/2018 RADON Det har siden 2010 været lovpligtigt at sikre huse mod radon, som er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der siver ind i boliger fra undergrunden. En høj koncentration i indeluften
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger
Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2010-11 Fremsat den 3. maj 2011 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Thomas Jensen (S) Forslag til folketingsbeslutning om en national
Læs mereRADON: FORURENING OG LØSNINGER
RADON: FORURENING OG LØSNINGER TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, VALBY KULTURHUS 25. JUNI KL. 19:00 21:00 Forurening Radon er et indeklimaproblem Hvad er radon, Hvor kommer radon fra Hvad gør radon ved mennesker
Læs mereVINGSTED Radonsikring i eksisterende boliger Jesper Bruun Petersen Marts Oversigt
VINGSTED 2012 Radonsikring i eksisterende boliger Jesper Bruun Petersen Marts 2012 Vingsted Vintermøde 2012, Jesper Bruun Petersen 1 / 18 Radonsikring i eksisterende boliger Vingsted vintermøde 2012, marts
Læs mereHvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut
Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse
Læs mereRadonsikring. Gennemtestet system til radonsikring
Radonsikring Gennemtestet system til radonsikring 11-2018 erstatter 04-2018 Hvad er radon? Radon er en radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden. Den dannes, når det radioaktive grundstof radium
Læs meremiljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også
miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon
Læs mereRADONSIKRING I NYBYGGERI
RADONSIKRING I NYBYGGERI Nu er det lovpligtigt at radonsikre alt nybyggeri i Danmark Bygningen skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³. Citat: BR15 kap. 6.3.3.2, stk. 2
Læs mere03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri
03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes
Læs mereRADON. Albertslund Rådhus. Jesper Bruun 13. november Radon, Albertslund Rådhus, Jesper Bruun - NIRAS, / 33
RADON Albertslund Rådhus Jesper Bruun (jpn@niras.dk) 13. november 2013 Radon, Albertslund Rådhus, Jesper Bruun - NIRAS, 2013 1 / 33 Oversigt 1. Hvad er radon? 2. Sådan trænger radon ind 3. Forekomst af
Læs mereRadon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber
Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format
Læs mereSBI 2019:07. Efterlevelse af byggelovens bestemmelser om radonsikring
SBI 2019:07 Efterlevelse af byggelovens bestemmelser om radonsikring Efterlevelse af byggelovens bestemmelser om radonsikring Torben Valdbjørn Rasmussen SBi 2019:07 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Læs mereTESTET OG KLASSIFICERET AF SBI. til klasse 2 MONTAGEVEJLEDNING FUGT- OG RADONSPÆRRESYSTEM
TESTET OG KLASSIFICERET AF SBI til klasse 2 SPECIALISTER INDENFOR KLIMASKÆRME BetaPack er specialister indenfor den lette del af klimaskærme, særligt komplette fugt- og radonspærre-, vindspærre- og dampspærresystemer.
Læs mereRadonFritHjem En landsdækkende radonkampagne Lennie Clausen. IDA Byg, Ingeniørhuset 24. oktober 2016
RadonFritHjem En landsdækkende radonkampagne Lennie Clausen IDA Byg, Ingeniørhuset 24. oktober 2016 Baggrund og formål Radon et overset problem Pilotkampagne på Bornholm Landsdækkende oplysningskampagne:
Læs mere100 radonmålere og hvad vi kan sige om brugeradfærd og eksponering perspektiveret til forhold under prøvetagning af indeluft
ATV Jord og Grundvand Vintermøde 2019 100 radonmålere og hvad vi kan sige om brugeradfærd og eksponering perspektiveret til forhold under prøvetagning af indeluft Bjarke Hoffmark, Tage V. Bote, Morten
Læs mereguide Er dit hjem udsat? Den farlige radon sider Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre?
Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Den farlige radon Er dit hjem udsat? Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre? Radon er kræftfremkaldende
Læs mereIndeklimaforbedrende energirenovering
1 Indeklimaforbedrende energirenovering Jens-Ole Petersen, civilingeniør, kontorleder ATV Vintermøde, Vingsted 11-12. marts 2014 2 Indeklimaforbedrende energirenovering Indhold Baggrund for OPI-projektet.
Læs mereRadonsikring af eksisterende bygninger. Torben Valdbjørn Rasmussen
Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen SBi-anvisning 247 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Radonsikring af eksisterende bygninger Serietitel SBi-anvisning
Læs merePCB er en kompliceret problemstilling, der har fyldt en del i den offentlige debat i den seneste tid og har givet. Samrådsspørgsmålenes ordlyd:
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 377 Offentligt Talepapir til samråd i MPU alm. del den 10. februar 2011 samrådsspørgsmål BU-BX af 4. januar 2011, stillet efter ønske fra Pia Olsen
Læs mereSpørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider
Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe
Læs mereRADON. Borgermøde Vanløse. Mette Neerup Jeppesen 10. juni 2014 / 33. Borgermøde om Radon, Vanløse juni 2014
RADON Borgermøde Vanløse Mette Neerup Jeppesen (mnj@niras.dk) 10. juni 2014 1 Grundlæggende om radon Hvad siger Bygningsreglementet? Hvor er der hjælp at hente? Hvordan løses problemet? 2 Grundlæggende
Læs mereStatus på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 71 Offentligt Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger Baggrund PCB er en miljøgift, der i perioden 1950-1977 har været anvendt
Læs mereTilbygning/1. sal. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1960-
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Tilbygning/1. sal Opført i perioden: ca. 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereUDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN
Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 15 Offentligt Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Boligudvalget UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN Ang. inkludering af radon i tilstandsrapporten
Læs merePatriciervilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1860-1930
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Patriciervilla Opført i perioden: ca. 1860-1930 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereRADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER SBI-ANVISNING 247 2. UDGAVE 2016 Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen
Læs mereHandlingsplan for PCB i bygninger Indeklima, arbejdsmiljø og affald. Marie Louise Hansen Chefkonsulent Erhvervs og Byggestyrelsen
Handlingsplan for PCB i bygninger Indeklima, arbejdsmiljø og affald Marie Louise Hansen Chefkonsulent Erhvervs og Byggestyrelsen Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger indeklima, arbejdsmiljø
Læs mereRørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre
Rørcenterdagene 14. juni 2017 Radonsikring af bygninger for kloakmestre Ulla Byrlund Konsulent Bygninger & Miljø Program Hvad er radon? Radon i danske boliger? Måling Sundhedsaspekter Regler om radon Indtrængningsveje
Læs mereI dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.
Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner
Læs mereDer har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard
Læs mereTilbygning med høj taghældning. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning med høj taghældning Opført i perioden: ca. 1950Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan
Læs mereTiltagspakke til fremme af tilgængelighed 2018
Tiltagspakke til fremme af tilgængelighed 2018 23. januar 2018 Ministerens introduktion Det er vigtigt for mig at sikre, at alle borgere i samfundet får adgang til de bygninger, der tilbyder offentlig
Læs mereRadonsikring af eksisterende bygninger. Torben Valdbjørn Rasmussen
Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen SBi-anvisning 247, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Radonsikring af eksisterende bygninger Serietitel
Læs mereNye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU
Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)
L 125/4 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/758 af 31. januar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
Læs mereRadonsikring GEOTEKNIKERENS HVERDAG, oktober 2009 Jesper Bruun Petersen, NIRAS / 18
GEOTEKNIKERENS HVERDAG, oktober 2009 Jesper Bruun Petersen, NIRAS / 18 Urans henfaldskæde Transport i jordmatricen Drivkræfter for poreluft til indeklima Bygningsreglementet, småhuse Moderne radonsikring
Læs mereKrav og forpligtigelser fra IAEA og EU er beskrevet nærmere nedenfor. Fra ICRP og OECD foreligger der ingen forpligtigelser.
Arbejdspapir B. Internationale forpligtigelser i relation til fundamentale sikkerhedsog miljømæssige principper for etablering af et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald Sundhedsstyrelsen Statens
Læs mereTeknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders
Læs mereNyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen
Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion
Læs mereMiljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010
Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater
Læs mereResultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp
Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har
Læs mereArbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87
Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system
Læs mereTilbygning/fladt tag 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: 1960-
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning/fladt tag 1960- Opført i perioden: 1960- Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes
Læs mereBekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)
BEK nr 1390 af 04/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572 Senere ændringer til forskriften
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereLeca. Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri. Montagevejledning. Lorem ipsum underoverskrift
Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri Lorem ipsum underoverskrift Leca Montagevejledning I denne montagevejledning vil du kunne finde oplysninger om, hvordan du bedst monterer facadesystemet. Systemet
Læs mereRygepolitik i Socialforvaltningen
Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var
Læs mereRækkehus 1 etage/med terrændæk & fladt tagpaptag
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Rækkehus 1 etage/med terrændæk & fladt tagpaptag Opført i perioden: ca. 1960-1980 Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereAalborg Universitet. Radon i danske lejeboliger Rasmussen, Torben Valdbjørn; Skytte Clausen, Louise. Publication date: 2016
Aalborg Universitet Radon i danske lejeboliger Rasmussen, Torben Valdbjørn; Skytte Clausen, Louise Publication date: 216 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereVEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP
VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5
Læs mereRækkehus 1 etage/med terrændæk og fladt tagpaptag
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Rækkehus 1 etage/med terrændæk og fladt tagpaptag Opført i perioden: ca. 1960-1980 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt
Læs mere1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt
Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Udkast 1110.07 til Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp Forord 1 1. Indledning 1 2. Lovgrundlag
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod
Læs mereBekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)
BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften
Læs mereIndstilling. Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2015 Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger Strategi for kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger.
Læs mereUndersøgelse af radonsikring
Undersøgelse af radonsikring Nybyggeri Mette Neerup Jeppesen Temadag, Vintermøde 2011 Undersøgelse af radonsikring i nybyggeri i DK, Temadag, Vintermøde 2011 1 / 62 Overordnet projektpræsentation formål
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 15-16 EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Notat om energiforbedringer i yderområder Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 16 J nr. 16-787
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereVejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp
VEJ nr 46 af 05/08/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2007-1418 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereCISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne?
CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder
Læs mereBYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.
BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer
Læs mereRadon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her
forside > publikationer > 1998 > her Radon og enfamiliehuse Forord Radon er en radioaktiv luftart og er kræftfremkaldende. Det er derfor af sundhedsmæssige betydning at holde indeholdet af radon i luften
Læs mereBekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1
Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 Bek. nr. 395 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.
Læs mereRådgivning af bygningsejere om PCB 2014-2015
OPGAVEBESKRIVELSE Byggeri og energieffektivitet Rådgivning af bygningsejere om PCB 2014-2015 1. Indledning Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsenhed samt www.pcb-guiden.dk. Energistyrelsen
Læs mereVejledning til ansøgning om forsøg med indeklimamåling
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Vejledning til ansøgning om forsøg med indeklimamåling Notat BO0202-00002 04-05-2017 1. Indledning Transport-,
Læs mereBungalow. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1930-1945
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Bungalow Opført i perioden: ca. 1930-1945 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereSommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Sommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen Opført i perioden: ca. 1950-1980 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt
Læs mereDerudover foretages der en række ændringer til BR15, kap. 1, som konsekvens af, at anmeldelsesbegrebet i kap. 1.5 afskaffes.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Notat BS0400-00147 19-04-2017 Til høringsparterne Høring over udkast til ændring af bygningsreglement 2015 (BR15)
Læs mereBoligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt. Socialministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 25.
Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Socialministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 25. september 2007 Udkast til Vejledning om kommunernes mulighed for at
Læs mere11. marts Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om. Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter
Rigsrevisionens notat om beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygningsstyrelsens anvendelse
Læs mereVelkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013
Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor
Læs mere[Det talte ord gælder]
Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i
Læs mereTilbygning/1. sal. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1960-
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning/1. sal Opført i perioden: ca. 1960- Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes
Læs mereInvitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet
OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 1. december 2011 Kontor: Statens Institut for Strålebeskyttelse J.nr.: 1-5010-4/1 Sagsbeh.: ku Grund-
Læs mereRapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar
Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mereEdvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst
Læs mereKONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling
10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve
Læs mereRadon og enfamiliehuse
Radon og enfamiliehuse August 2007 Indhold Forord 3 Hvad er radon? 4 Radon og lungekræft 5 Hvordan kommer radon ind i huset? 6 Radonindhold i boliger varierer 7 Hvad kan jeg gøre? 8 Tjekliste 10 Ventilation
Læs mereHvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereFunkisvilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1925-1940
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Funkisvilla Opført i perioden: ca. 1925-1940 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 10. juni 2013 SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets direktiv (Euratom) om fastlæggelse
Læs mereTillæg til projektbeskrivelse for Effektmåling af kommunernes
Tillæg til projektbeskrivelse for Effektmåling af kommunernes kontrolindsats Baggrund Som en del af økonomiaftalen for 2016 blev det mellem KL og regeringen aftalt, at kommunerne fremadrettet skulle opgøre
Læs mereTilbygning med høj taghældning
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Tilbygning med høj taghældning Opført i perioden: ca. 1950- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt
Læs mereHandlingsplan for rottebekæmpelse i Lejre Kommune
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Lejre Kommune 2016 2018 Det har siden 1. januar 2013 været et krav, at alle kommuner skal have en handlingsplan for den kommunale rottebekæmpelse og at handlingsplanen
Læs mereBindingsværkshus. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1600-1900
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Bindingsværkshus Opført i perioden: ca. 1600-1900 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mere2. Ordregivende myndighed Udbuddet gennemføres af nedenstående part, som også er ordregivende
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Sagsnr.:TS2100101-00011 Dato:22-12-2016 Sagsbehandler: KRMO Opfordring til tilbud på nabotjek af regelgrundlaget
Læs mereHÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE
HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereIndividuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus)
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Individuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus) Opført i perioden: ca. 1977-2006 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereLandbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven.
Dato 27. april 2017 Side 1 af 5 Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø erst@erst.dk Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven. Erhvervsstyrelsen
Læs mereStatslånshus. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1938-1958
Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Statslånshus Opført i perioden: ca. 1938-1958 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mere