DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, piease consult

3

4

5 s

6

7 RANDERS KJØBSVENDES GILDE-SKRAA FRA 1417 MED TILLÆ G. UDGIVEN EFTER HAANDSKRIFTET NR. 484 I DEN ULDALLSKE HAANDSKRIFTSAMLING I DET STORE KONGELIGE BIBLIOTHEK. KJØBENHAVN. THIELES BOGTRYKKERI.

8

9 p^ven Skraa, som Oldermanden og de bedste Brødre i I ) Randers Kjøbsvendes Gilde bleve enige om og den i. August 1417 fik stadfæstet af Borgmestre og Raad i Randers, og som her udgives efter det gamle Haandskrift, fra hvilket den kjendes, er ikke noget Nyt, thi Skraaen er allerede, efter en ufuldstændig Afskrift, bleven udgivet 1804 af Dr. juris Snæbiørn Asgeyrsen Stadfeldt, Raadmand og Byfoged i Randers, i hans Værk»Chorographisk og oeconomisk Beskrivelse af Randers Kiøbstad«, S , og herefter er Skraaen bleven aftrykt i Laugsskriver N. H. Bay s Skrift:»Randers ældre Kjøbmands-Liiglaugs Historie fra , Randers 1893«, Tillæg Nr. 1 og 3. Den her foreliggende nye Udgave er fuldstændigere end begge de ældre Udgaver og vil, saa haabes det, indtil en vis Grad give et nøjagtigere Billede af den gamle Text. Haandskriftet, i hvilket denne Skraa er bleven bevaret for Efterslægten, har tilhørt Højesterets-Advokat, senere Generalfiskal, Peder Uldall, der 1772 var Advokat for Dronning Caroline Mathilde og Defensor for Struensee. Han efterlod sig ved sin Død 1798 en betydelig Haandskrift-

10 samling, som af hans yngste Søn Justitsraad og Told kasserer i Næstved W. A. Uldall, d. 1852, blev skjænket til det store kongelige Bibliothek i Aaret denne Haandskriftsamling har Gildeskraaen Nummer 484. Haandskriftet er i meget lille Oktav-Format, i6ctm. h., 12Ctm.br. Den originale Gildeskraa er utvivlsomt bleven udfærdiget som et Dokument forsynet med Underskrift eller Segl til Bestyrkelse af dens Gyldighed. Heraf er der intet Spor i Nr. 484, og det kan derfor ikke være urigtigt at antage, at Skraaen i den Form, i hvilken den her foreligger, er en Afskrift, men, efter Skrifttrækkene at dømme, kan der ikke være nogen Tvivl om, at Afskriften er fra det 15de Aarhundrede. Udgaven er holdt nær til Haandskriftet, saaledes at den ene Linie er aftrykt efter den anden som de følge paa hverandre i det, men i Haandskriftet ere mange Ord skrevne saaledes, at hyppig flere Bogstaver eller Stavelser ere betegnede ved visse Linier eller Figurer, saaledes som Skikken var i Middelalderen, og da disse Forkortelser ikke ere bievne gjengivne i Udgaven, bidrager dette til, at Linierne blive ulige lange, og at de mod Højre- Siden faa et afstumpet Udseende. Haandskriftet indeholder noget mere end Skraaen, og Indholdet kan angives ved at nævne det i Forhold til Udgaven. Den egentlige Skraa, som i Udgaven gaar fra S. 9 28, fylder de første 9 Blade, men det sidste Stykke S. 27 og Stykket S. 28 ere fra en yngre Tid. Hvad deri Udgaven læses S. 29 findes i Haandskriftet paa Bagsiden af et Forsatsblad, det vil sige, det

11 allerforreste Blad i Bogen; her er Skriften snarest fra Aar c I Haandskriftet følger der efter Skraaen først 5 Blade, som ere ubeskrevne, og derefter 10 Blade, paa hvilke der er skrevet Afskrifter af Afladsbreve. Saa følger der 1 Blad, paa Bagsiden af hvilket en Ejer af Bogen, Lauritz Poulsen, har skrevet et Vers med Trusler imod den, som uden hans Minde tager Bogen fra ham, og har tegnet sit Bomærke. Alle disse Blade ere af Pergament; de følgende ere af Papir: 6 ubeskrevne Blade; derpaa 4 Blade, som indeholde Tillægene til Skraaen fra 1570, trykte i Udgaven fra S , disse Tillæg ere skrevne med flere forskellige Hænder, af hvilke dog en er den overvejende. Paa den sidste Side findes endelig to Notitser fra 1560 og Endnu maa nævnes, at paa den indre Side af Bindet, der er af Træ beklædt med brunt Læder og i det Hele har et tarveligt Udseende og er forsynet med et simpelt Messingspænde, er der til Udforing benyttet Stykker af et Gjældsbrev fra 15 de Aarhundrede skrevet paa Pergament. Med Hensyn til Haandskriftets Udstyrelse maa mærkes, at der til Paragraf-Overskrifter er anvendt rød Farve, hvilken i Udgaven er betegnet ved Kursiv-Bogstaver. Ellers er Haandskriftet skrevet uden Kunstfærdighed; Blækket er afbleget og paa Hjørnerne forneden er Skriften hyppig helt bortslidt, idet Fingeren ved at vende Bladene efterhaanden har gnedet Skrifttrækkene ud. Paa flere Steder er det ikke mere muligt at læse, hvad der har staaet skrevet. 5

12 Saadanne Steder ere i Udgaven betegnede ved Prikker indenfor kantede Klammer, medens andre Steder, som ere utydelige, men formodes at være læste rigtig, ere satte indenfor kantede Klammer. Texten er vist i det Hele læst rigtig, og der er kun Anledning til at omtale nogle faa Steder. Side 14 i første Linie efter Ordet»gård«staar der et Tegn, som betyder, at Overskriften over Linien skal tænkes at følge efter dette Ord. Side 15, Linie 10. Ordene»eller steffnæ«ere tilføjede udenfor Texten. Side 16, Linie 10. Ordene»och offræ«ere gjennemstregede og i Marginen udenfor er der skrevet to Ord, der nu ere meget utydelige, men dog ere læste som»gaa langsom«, hvilket kan give Mening, naar de to Ord ikke udslettes. Side 17, Linie 11. Her staar der i Haandskriftet»druker«, men af sproglige Hensyn bør der læses»driker«eller»dryker«eller»druke«. Side 29, Linie 2 3 for neden. Ordene imellem de to Stjerner:»Sancti mickels dag oc«ere udslettede og i Marginen er der skrevet»sancti Morthens dag«. Side 30, Linie 1f. n. mangler et Tal foran Ordet»tønne«. Side 33, Linie 4. Efter Tallet V? mangler Angivelsen af Maalet. Linie 5 f. n. Ordet»komme«er senere skrevet til i Marginen. Side 35, Linie 6. Ordene»huer aften«ere tilføjede i Marginen. &

13 Med Bistand af d Hrr. Underbibliothekar C. Weeke og Cand. mag. P. K. Thorsen er denne Udgave besørget ved Undertegnede. Det er Hr. Kjøbmand i Randers, Eduard Kipp, i Oldermand for Randers ældre Kjøbmandsliglaug, som har bekostet Udgivelsen af denne gamle Skraa. C hr. Bruun, Overbibliotekar ved det store kongelige Bibliothek

14

15 RANDERS KJØBSVENDES GILDE-SKRAA.

16

17 r T l h e t skulle alle withe at pa i I ' thet aer effter guds burd M c d wppa thet syttende aer tha wort thesse wilkor weth tagen och thenne skraa screffuen dictet och wppa fwndet met Aldermands och the bestæ brødhræ j køpswenæ law met burgmestræ och radz radh villie och samtykse wppa sanct pædhers dagh aduincula j randers apostoli huræ messen oc lywss skulæ heldes At en messe skal holdes aff thet for nempde law thet helly gudz lyghomen til loff hedher och æræ ee hwar som alle brødre worde til radhe och theres lyws hengd badhe for leffuende oc døthe som wæret haffuer oc nw aer<e och kom me]

18 skulle wtj fornempde køpswene law j randers vm j gangh som en kiøbswend skal vtgiuæ /tem at hwilken køpswend som j laffweth wil gangæ han skal gyffue til j gang j tynne tist øll och ij mark wox vm igang ther qwent kiøbswend skal vtgiue Item fanger han syden husfru tha skal han giffue ij mark wox for hende och æy meræ och sydhen wæ ræ hon fuld søster och ald Och ther skal hwær brodher eller søster giffue en grot til baræ clæ deth met thet første Engen skal tages i laget som skiellig aftig er met sin broder /tem ingen skal tages til brodher eller søster wtj fornempde law ther skelling haffuer met noger brodher H B B H

19 æller søster før ænd han forliger sigh met them til foren och gør them skel och ræt vm lagæ dryk /tem skal lawe dryk wæræ om gudz lighom dagh ok om fastelaffuen oc hwa som æy tha søger lawæ dryk bødhe en halff thynne øll bwrøll wten han ær j loffligh forfall vm vloglig gestæ /tem hwilken brodher eller søster wloff lighe gestæ bywdher bødhe en halff tynne burøl oc en mark vox huo som vloglig skiencker /tem hwa som wlofflighe skenker wten alderman bedher hanom bødhe en mark wox huo som spiier i gillehuset /tem hwilken brodher eller søster som spier i gyldhus aff drukenskap 15

20 huo annen giør vmag eller j gardf5 eller gør husbonden eller husfru eller hyon wmagh bædhre for hwært sinde en mark vox vm broder giør annen saar Item gør laws brodher anden broder saar eller slåer hanom j tender bædre thet met en tynne burøl och twa mark wox j laweth och bædhræ j moth sagwolderen effter firæ brø dre seyelse um noger drager swerdh eller knijff at annen Item hwilken brodher eller søster ther dragher swerd eller knyff met wredh how j modh syn lagsbroder bædhre j tyne burøll oc j mark wox och bædre j mod sagwolderen effter firæ brødhre seylse u

21 /tem hwilken laws brodher som taler wppa syn laws brodher noger the stykkæ ther hans æræ ma krenkæ eller skadhe bødhe j modh laweth j tynne burøll och en mark wox och bædre jmodh sagwolderen effter firæ brødhre seylse At engen skall delæ eller steffnce sin gillæbroder for andre dommer eller prælater /tem jngen brodher skal diele eller steffnæ syn laws brodher til tings eller rad hus eller for kirkens prælater før han theer syn skuldinge for Alder manden och lawsbrødre hwa thet gør bødhe j tynne burøl och j mark wox huo som ey vil lyde oldermanz steffning oc wil ey bliues wit brødre /tem stempner olderman nogfer gild]

22 brodher trynde stempne och kommer han æy til swar eller komer han och til swars och wil æy blyffues laws ræt och ganger owerhørigh bort væræ gildeløs och laweth for wnden wm gillæbroder døør Item døør laws brodher eller søster tha skul le brødre och søstre komme betidhen om morgenen och fyllo liget til kir kæ och offræ for hanom och skywdhe en ængilsk til ligskot brodher och søster hwa som thet æy gør bæ dre en grot til withe j lawet huo som ey offerer /tem hwilken brodher eller søster ther æy olfer om fastelawen och om gudz lighom dagh bøthe en grot til

23 withe Nar lage steffnæ skal holldes Item skal lawe stempne alle tidhe wæræ trydie dagh jule och pa hellye torsdagh hwilken brodher ikke tha mødher bøthe en grot til widhe wten han ær j lawe forfald hao som atwares til lage dryk Item hwa som worder atwaret til dryk ther brødher drykæ samel och æy kom mer han skal vtlægæ swa møget som then ther druker wten han wiis syt loffligh forfal for bodhet huo som giør sin olderman eller skaffer vmøndig Item hwilken brodher som gør syn Alder man æller skaffer wmyndugh ther alle brødhræ haffuer giord myndugh bødhe [...] tynne burøl i laffuet och j mark vox 17

24 huo armen wil skylde for giald eller ant /tem huilken brodher ther skyldinge haffuer til Anden brodher anten for giald eller anden sagh ther j laff uet ma vtrætis tha skal han ladhe stempne hanom trende stempninger hwar tidh met twa brødhre for Alderman och skaffer ther Skal hanom læggis fæmtan daghe for j the trende stem pninger at betale hans brodher om thet ær giald eller sætæ weth hanom om thet ær andre skuldinge bædhrer han æy jnden the famtan daghe tha skal hanom gøres owerhørigh stemp næ offwer och waræ swa gildeløs Vm noger segtes po logh /tem om noger brodher thet gudh for bywdhe worder sæktedh pa low 18

25 æntæn wten landz eller jnden landz tha skulle brødhre wares ath the komme och giffue low met hanom som the kwnde spørie at ræt ær och skel filger hwa som forsømer och æy komer om han worder atua reth och ær j by bøthe j grot til withe och swa wten landz om han hoos ær Vm noger broder eller søster spiller øll vplictelig eller gest /tem om noger brodher eller søster spiller wart øll wpligteligh bøthe j mark wox j laffueth eller wærie sigh met twa brødre at thet skedhe hanom til w uaræ thet same ær om gesten han brydher swa tha bædhræ then brodher

26 hanom jndbødh som for ær screffuet huo som bryder stobce eller skaale Item hwilken brodher eller søster som bridher gildens skaler eller stabæ met for radh och villie han bødher och swa møget j laffuet och giffue staben igen eller och værie sigh met twa brødre som for ær screffuet vm noger kommer for mandslet eller eldbrand eller for pelægrlms ferd Item om thet swa skedhe thet gudh forbiudhe at noger war brodher eller søster komme[r] for wadhe ænten for mandslet eller for jlde brand eller loffuer pilegrims færd

27 til rom eller til then helye graff eller til sanct jeps land och forma æy selff syn thæring at holde tha skal hwer brodher och hwar søster hielpe hanom eller hende en ængilske penning til thæring ate daghe effter han wpa bedes eller och bædre j mark wox j laweth huo som tager plagge eller børn i laget Item hwem som tagher børn til sigh j gildehus første brødre drekæ tha bødhe han firæ grote til vithe j laffueth At man skal ey hauce standend swenhæ for sigh /tem Ingen brodher skal haffue stander

28 for sigh standende wten han wil betale for hanom som for en anden gest huo som vlywd giør i oldermanz ærinde elle skaffers /tem hwa som Alderman scriffuer eller gør skaffer w lywdh første the stande til ærinde hwa som thet gør bødhe j grot til vidhe j laffuet huo som qwæder po bæncken /tem hwa som quædher benkæui ser han bødher en grot til withe j laffueth At enghen skal hauæ screuen sædæ Item jngen brodher skal haffue screff uen sædhe wnder en grot til

29 til vithe At broder eller søster maa indbywde gest i sit stedh /tem huilken brodher eller søster ther fult gør i laffueth och ær han eller hon j laghe forfal tha ma han sætte en gest for sigh man modh man och quinde for quinde then same afften och alt til stut som en anden brodher huo som ey vtgiuer sit witstud i try aar /tem hwilken brodher eller søster ther giffuer syt wether widstut æy wth j try aer och første the try aer frem gangen æræ och gør han æy ther fult som sagd ær wæræ sigh gildeløs och laffuet forwnden. 2S

30 huo som røwer eller tager lywss aff kronen Rem hwa som røwer kronen och tager waræ lyws bort om afften wten Aldermands mynde eller ska fers han bødhe j grot til withe vm noger vorder asærløss /tem om thet swa skeer thet gudh forbiudhe at noger brodher gan ger j modh æren och fester ther low for och kan æy giffue ther low met rætæ och worder han ne der falligh tha tørff han æy meræ tyy til laffueth vm noger gillesøster lader sin røkt oc cerce krencke oc worder metleyen Item om thet swa skeer thet gud for biudhe at noger war søster møø 14

31 eller ænkæ eller æktemandz husfru ganger wppa wradh och ladher sigh løn lokæ och worder thet obenbaret swa thet hon worder obenbaræ berøk tedh tha skal hon wæræ gildeløs fra oss och æy tyy meræ til laffuet huo som ey vil søge til lage dryk /tem huilken brodher eller søster ther æy søgher lawe dryk gudz lighom dagh och fastelaffuen giffue en grot hwert synde til wether hold huilkin broder ej wil søgce laget vthen lage forfall /tem hwilken brodher ther ær j by och æy j laghe for fald och æy søger dryck [...] fastelaffuen giffue en grot til wether hold och æy anfdre tidher om] [areth] 25

32 huo som stolæ bryder met foragt /tem hwa som gildens stole brydher met for radh han skal bødhe en halff tynne burøll och en mark wox i laffueth och gøræ them sidhen swa gothe som the waræ huo som ey møder i then helligandz huss sanct søwrins dagh oc offerer /tem hwilken brodher eller søster æy mødher pa sanct seuerini dagh j then hellyandz hus och offer syt offer bøthe en grot j laffuet wten han ær j laghe forfald At en messae skal oc holdes aff gudh oc herre sancto seuerino /tem skal och holdes en messe aff sanct seuerin gudh til loff och hær sanct seuerin effter alle

33 brødres radh ligeruiss som gudz lighoms messe holdes j then helliandz hus At engen skal indtages i thette lagh, ther i andre lagh ceræ vt dreuen /tem skal och jngen brodher jndta ges j laffueth ther ær aff andre law wtdreffuen for hans snødh hedh Item hvilken brodher som vorder vt dielt aff laffwet for sin giald thet han æy for maa at betale vinde han laffuet igen effter alle brødhræ seylse [...] oc thet ma væræ til [...]

34 Ænd vorder han vt dielt for thet han æy vil betale eller pleye ræt effter skråens ludelse varæ gildeløs swa lenge han haffuer betalet oc giord ræt for sigh oc vinde swa laffuet j gen met fuld jgang om han vil haffue laffuet j gen 28

35 Item haffuer mennig gyldebroder samtyckett att huer skaffer skall ladhe broghe ij tønne vttspissning øll, gyllett vden all tøngy i alle modhe ther god er oc huer skaffer skall holde en frij skienckere Item haffuer mennig gylldebroder samtyckett att skaffer skal kiobe korn til iiij læster ol som kornett gieller emellom * Sancti mickels dag oc* Sancti Morthens dag, oc iwell

36 Haffuer menige Giildbrødre y kiøbsuenne lag vdj Ran ders Kiøbmendt oc kiøbsuenne beuiligitt oc samptiickett att huilcken kiøsuendt ther døer oc affganger som ingen tynge haffuer giordt i lagett Hans arffuinge scall giffue wdj Lagett tuo tønner øll om handt formo gendis er wden hans guodtz bliffuer forsmeldt oc scal betales paa Raa hust for menige giildbrødre Item haffuer och mieninge gildebrødre samtøckitt ath huem som offuer borde kaster eller slenger thill nogenn met bienn smuller eller andett eller kalder huer andre øge naffne haffue forbrot V* tønne øll om hånd siar thill andenn och for øgenaffnn [] tønne øll uden al naade

37 Item hauer menninge gildbrøder samtøckt athi vil ingenn drøck haue paa Raahust then taarsdag for fastelauen ffor ther kommer mange thenn affthenn som drager sydenn [...]nn andenn steds Item hauer Gildbrøder samtøckt at naar nogen. vorder tredactigh oc oldermand scriuer eller skaffer begierer borgenn aff thennum oc thi icky vil sette borgenn tha skal thi settes y stockenn then nath oc Bøde sydenn effther iiij gildbrøders sielse for vlidighet Item vil gildbrøder ingenn støre stobe eller kaner haue paa hust enn Kuorther vdenn iiij kaner som skenckerenn skal haue for ther beris møget øl hiem

38 Item hauer mening gildbrøder samtøckt at naar klocken hauer slagenn X tha skal thappenn sias y tynnen oc huer hiem til syt egeth vdenn Borgemester eller Raad er ther lenger Item huem ther theper vdenn oldermands eller skaf ffers Befaling Bøde enn tynne Burøl vden al nåde Item huem drister seg til at tage lius aff klouenn paa hust eller aff then løckt som henger vdenn døren bøde j tynne Burøl eller om hann thet ickj for maa syde y stockenn enn nath Item skal ingenn mans dreng opgaa før IX er slagenn vdenn hans hosbund betalier for hannum

39 H H W M H i Item hauer gildbrøder samtøckt at ingenn smaa bag stolle skal settes mellom thij lange bagstolle som huer mans gangh er vnder 1h [] øl til vide Item hauer mening gildbrøder samtøckt at naar nogenn bliuer steunt for nogenn sag met to gilbrøder ad møde naar ther giøris Renskab Oc icky vil vden loulig forfald komme vere gildeløs Item hauer gildbrøder samtøckt at naar bør denn korn vdgiues skal huer gildbroder giue ij li til enn kloue lauet til ere vnder V2 tynne øl til vide

40 Item hauer gildbrøder samtøckt at huenn som findes paa hust oc hauer icke hosbund eller hiemel syde y stockenn enn nath Item hauer gildbrør samtøckt at tromslaren icke skal lenger sla paa trommenn enn alder mand thet befaller vnder hans løns fortabelse eller til Borgemester oc Raad er ther fraa Gangenn Item hauer gildbrøder oc samtøckt at thij vil haue stockenn velferdig aff gildens peng at sette thij vlidig vdij som for er saud?4

41 Item hauer Menning gildbrør samtøckt at nar bordenn kornn vd giues skal ther giues iij skiper kornn for enn mand oc ij skiper for enn hostru oc V«skip for enn hostru gest huer afften Oc skal engenn gildbrør lade nogen gilsøster biudes til gest her vp vden han betal borden korn for hende vnder j tynne øl til vide thet hauer borge mester oc Raad oc samtøckt Item huemm vloglig verj opber bøde j tynne burøl paa Raahust och haffue forbrøt samme werie 55 2*

42 Item Hues andet som fates y thesse for screuenn ny årtickeler fynder vy for ydij thenn første gildeskraa Item hues andet som oldermand eller skaffer kan tencke eller fforfare gildet oc lauet til gaffnn at vere skal thij giøre Oc vere møndig som thij vil for suare for borgemester oc Raad oc mening gildbrøder.

43

44

45 [BOGBINDER. Ph.Hansen [ AmaoertorvIO^

46