Thomas Caspersen, Marie Kobbersmed, Henriette Madsen. Nedslag i litteraturhistorien II: Middelalder til romantik

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårseksamen 2018 Institution VUC København Syd, Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk A Thomas Caspersen, Marie Kobbersmed, Henriette Madsen 2daA637 Turbo-HF (Dansk på et halvt år) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Introduktion til danskfaget Retorik, stilistik og argumentation Nedslag i litteraturhistorien I: Eventyr Nedslag i litteraturhistorien II: Middelalder til romantik Nyheds- og meningsjournalistik samt fortællende journalistik Nedslag i litteraturhistorien III: Det moderne gennembrud Kortfilm Dokumentarfilm Nedslag i litteraturhistorien IV: Det folkelige gennembrud og mellemkrigstiden Nedslag i litteraturhistorien V: Fra den tidlige efterkrigstid til 00 erne Titel 1 Introduktion til danskfaget samt tekstanalyse Faglig oversigt + Intro til grundlæggende genrer De tre taksonomiske niveauer Introduktion til tekstanalyse: Komposition, fortællerforhold og fremstillingsmåder (med litteratureksempler og øvelser) i Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime, 2015 Novellen i: Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime, 2015 Introduktion til individuel værklæsning Tove Ditlevsen: Manden og Barnet

2 Særlige fokuspunkter Læsning og modulafleveringer svarende til 35 timers uddannelsestid Intro: At åbne danskfaget for kursisterne (faglig oversigt) og introducere til forskellige tekster, metoder og grundlæggende genrer. Class building øvelser skriftlighed igangsættes. Screening (i samarbejde med kursets læse-skrivecenter) Titel 2 Retorik, stilistik og argumentation John F. Kennedys tale i Berlin (1963) (oversat til dansk) Johanne Schmidt Nielsens tale ved 1. maj 2016 (uddrag) Om appelformer i: Begreb om dansk af Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen (side 31-45) Supplerende stof Filmklip med taler af Søren Pilmark (indsamlingsshow på DR), Hitler og Malala. Petersen, J.A.H. (2016): Denotation og konnotation. Lokaliseret d på: Ordvalgsargumenter i: Lützen, P.H. (2016): Det sproglige i dansk, Systime. Petersen, J.A. H (2016): Det retoriske pentagram. Lokaliseret d på: Diverse retoriske virkemidler. Lærernoter. Toulmins argumentationsmodel i: Børsting, J.V. & Dunø, T. (2016): Til tasterne - skriftlighed i dansk. Lindhardt og Ringhof. S Tv-program: Kampen om sproget - magtens sprog, DR/Adrian Hughes (2011) Analyse af diverse reklamer. Særlige fokuspunkter Læsning og modulafleveringer svarende til 40 timers uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression

3 Fokus er på forståelsen af sproget som et magtfuldt værktøj gennem arbejdet med retorik og argumentation. Herunder fokus på hvad retorik er, de tre appelformer: etos, patos og logos, det retoriske pentagram samt retoriske virkemidler. Desuden arbejdes med Toulmins argumentationsmodel, henholdsvis grundmodellen og den udvidede model. Dertil har kursisterne udarbejdet individuelle taler og fremført dem mundtligt i plenum. Bekendtgørelsen for Dansk A på HF; Kursisten skal kunne: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster Analysere og vurdere teksters kommunikative betydning Navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber Klasseundervisning/gruppearbejde/pararbejde/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde. Titel 3 Nedslag i litteraturhistorien: Eventyr Eventyrtræk (de typiske eventyrtræk i punktform). Lærernoter Lyset og stålmanden - fra Den Danske Folkemindesamling, oplæst af Ghita Nørby Syndefaldsmyten - 1. Mosebog, kapitel 3, Bibelen, Det Danske Bibelselskab, 1992 Brødrene Grimm: Snehvide, 1821, s. 1-4, lokaliseret på: Brødrene Grimm: Den kloge bondepige, 1821, s. 1-2, lokaliseret på H.C. Andersen: Skyggen (1847)

4 Supplerende stof Blaksteen, Vibeke & Møller, Kirsten, 2005, Systime: Eventyr i dansk, s Rasmussen, Anita Brask: Askepot var en luder, fra Information, 1. februar 2013 Aktantmodellen - fra: Blaksteen, Vibeke & Møller, Kirsten, 2005, Systime: Eventyr i dansk, s. 19 Den strukturalistiske metode - som beskrevet i: Blaksteen, Vibeke & Møller, Kirsten, 2005, Systime: Eventyr i dansk, s Den freudianske metode - som beskrevet i: Blaksteen, Vibeke & Møller, Kirsten, 2005, Systime: Eventyr i dansk, s Særlige fokuspunkter Læsning og modulafleveringer svarende til 25 timers uddannelsestid Eventyr som genre, herunder fokus på forskellen mellem folkeeventyr og kunsteventyr. Desuden arbejdes med forskellige litterære metoder i form af strukturalisme og den freudianske metode samt syndefaldsmyten som grundfortælling. at gå i dybden med analyse af eventyr: at bruge relevante begreber og fortolke og perspektivere og ikke mindst inddrage sproglige iagttagelser demonstrere viden om samspillet mellem tekst, kultur og samfund og kende træk af den danske og europæiske eventyrs historie udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt såvel mundtligt som skriftligt Klasseundervisning/gruppearbejde/pararbejde/skriftligt arbejde. Titel 4 Nedslag i litteraturhistorien II: Fra middelalder til romantik Middelalderen og folkeviser Torbens datter German Gladensvend Harpens Kraft Supplerende stof Middelalder: Slægt, ære og Hævn i: Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Brug Litteraturhistorien, Systime, Aarhus, (2014)

5 Oplysningstiden Ludvig Holberg: Jeppe På Bjerget (uddrag) Supplerende: Oplysningstiden, nar, norm, druk og ædruelighed i: (uddrag) Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Brug Litteraturhistorien, Systime, Aarhus, (2014) Romantikken Fælles værklæsning: St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen Schack Staffeldt: Indvielsen Adam Oehlenschläger: Morgenvandring Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land N. S. F. Grundtvig: Langt højere Bjerge Emil Bærentzen: Bærentzen familiebillede (1828) Constantin Hansen: Tre unge piger. Kunstnerens Søstre. Alvilde, Ida, Henriette (1827) Natasja: Gi mig Danmark tilbage Ali Kazim: Spørgsmål C.V. Jørgensen: Costa del Sol Supplerende stof: Romantikken (uddrag) i: Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Brug Litteraturhistorien, Aarhus, (2014) Borgerlig romantik - Biedemeier (uddrag) i: Carl-Johan Bryld: Litteraturhistorie fra runer til graffitti, Systime (2002). Hauge, H.: Danske billeder i: Hauge, H. (2013): Danmark. (Tænkepauser nr. 8). Aarhus Universitetsforlag. Særlige fokuspunkter Læsning og modulafleveringer svarende til 50 timers uddannelsestid I dette forløb trænes kursisten i at: dokumentere kendskab til et analytisk begrebsapparat samt kunne analysere, fortolke, perspektivere og vurdere litterære tekster og ikkelitterære tekster, herunder kunne inddrage sproglige iagttagelser demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt såvel mundtligt som skriftligt. Forskellige har kursisterne skrevet deres egen eventyr og dermed arbejdet med genren indefra Klasseundervisning/gruppearbejde/pararbejde/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde.

6 Titel 5 Avisen: Nyheds- og meningsjournalistik samt fortællende journalistik Avisjournalistik i Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime, Medieanalyse af nyhedsjournalistik og fortællende journalistik i: Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime, 2015 Retorisk analyse af meningsjournalistik i Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime, 2015 Julie Schoen: Danskerne bruger toilettet som skraldespand, Metroxpress, Louisa Valeur: Hver fjerde i 7. Klasse er ramt af vold, Politikken, Pædagoger efterlyser mere tid til at opdage vold mod børn, BT, Kim Faber: Frivilligt: Blod mod blod, Politiken, (uddrag) Kristina Lund Jørgensen: Sørens Ærø, Fyens Stiftstidende, 05.05, Maya Sauerberg: Når jeg bliver stor, vil jeg allerhelst være lækker, Politiken, Mads Moritzen Bak: Kendisser høster likes på deres unger, 05.12, Uffe Holm tvinger sin søn i kjole: Annegrethe Bjarup Riis i Go Morgen Danmark: Særlige fokuspunkter Læsning og modulafleveringer svarende til 35 timers uddannelsestid I tilknytning til dette forløb trænes især kursistens evne til at: w aflæse betydningen af så vel journalistiske tekster og kunne placere disse i en kommunikationssituation opbygge et begrebsapparat og kunne bruge dette til at analysere journalistiske tekster og herunder kunne inddrage sproglige iagttagelser kunne forholde sig analytisk og refleksivt til de sociale mediers betydning for privatlivet, og samt til deres potentielle betydning for (for)bruger indflydelse og alternativ politisk engagement udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og anvende materiale i trykt eller elektronisk form. Klasseundervisning/gruppearbejde/pararbejde/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde. Titel 6 Nedslag i litteraturhistorien III: Det moderne gennembrud

7 : Henrik Pontoppidan: Ane-Mette Herman Bang: Pernille Amalie Skram: Constance Ring (uddrag) Fælles værklæsning: Henrik Ibsen: Et dukkehjem, filmatisering fra Henrik Ibsen: Et dukkehjem (uddrag på norsk) Supplerende stof: Georg Brandes: Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger (uddrag) Det moderne gennembrud: Ud med Gud i: Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Brug Litteraturhistorien, Systime, Aarhus, (2014) Portræt af Georg Brandes og andre forfattere i Liv Thomsen: digtere, divaer og dogmebrødre Særlige fokuspunkter Læsning og modulafleveringer svarende til 30 timers uddannelsestid I tilknytning til dette forløb trænes især kursistens evne til at: gå i dybden med læsningen af en periode og et udvalg af dennes litteratur forstå det moderne gennembrud som perioden, hvor det menneske- og livssyn, vi har i Europa i dag, slår igennem. forstå og genkende de problemer, som periodens litteratur sætter under debat. At demonstrere viden om samspil mellem tekst, kultur og samfund i perioden At forstå og genkende litterære stilarter som realisme, impressionisme og naturalisme. analysere et dramatisk værk og dets filmiske fortolkning Klasseundervisning/gruppearbejde/pararbejde/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde. Titel 7 Kortfilm Søren Egekvist (red.) Kortfilm, VUC et analysekompendium, VUC Århus, Anders Walter: Helium (2014) Julie Bille: Vildt (2004) Janus Metz: Det korte liv (2014) Alexander Kølpin: Under bæltestedet (2005) Marianne Olsen Ulrichsen: Kom, (1995) Søren Green: En eftermiddag (2014) Christopen Wolfgang: Balance (1989)

8 Særlige fokuspunkter Læsning og modulafleveringer svarende til 25 timers uddannelsestid at aflæse betydningen af kortfilm og kunne placere disse i en kommunikationssituation opbygge et begrebsapparat og kunne bruge dette til at analysere kortfilm og herunder kunne inddrage filmiske virkemidler udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt Klasseundervisning/gruppearbejde/pararbejde/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Titel 9 Nedslag i litteraturhistorien IV: Det folkelige gennembrud og mellemkrigstiden : Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (uddrag) Johannes V. Jensen: Arbejderen (uddrag) Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål Rudolf-Broby-Johnsen: Bordelpige dræber ufødt Suspekt: Proletar Vilhelm Lundstrøm: Komposition 2 Pakkassebillede (1918) Wilhelm Freddie: Sex-paralyseappeal (1936) Asger Jorn: I begyndelsen var billedet (1965) Supplerende: Det moderne samfund, 1900-tallets stilretninger, Tidlig modernisme ( ), Folkelig realisme og socialrealisme ( ) (uddrag) i: Barbara Kjær- Hansen og Tinne Serup Bertelsen, Litteraturhistorien på langs og tværs, Systime, Aarhus, (2012) Industriens århundrede samt Oprør og elendighed i 20 er og 30 erne i: Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Brug litteraturhistorien, 2015 Særlige fokuspunkter Læsning og modulafleveringer svarende til 25 timers uddannelsestid I tilknytning til dette forløb trænes især kursistens evne til at: gå i dybden med læsningen af litterære perioder og et udvalg af disses litteratur forstå og genkende de problematikker, som periodernes litteratur sætter fokus på. At demonstrere viden om samspil mellem tekst, kultur og samfund i perioden

9 At forstå og genkende litterære stilarter som realisme, modernisme og ekspressionisme. Klasseundervisning/gruppearbejde/pararbejde/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Titel 10 Nedslag i litteraturhistorien V: Fra den tidlige efterkrigstid til 00 erne Karen Blixen: Babettes Gæstebud (uddrag) Martin A. Hansen: Roden (uddrag) Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt Peter Seeberg: Patienten Michael Strunge: Den hæslige by Michael Strunge: Plasticsolen Helle Helle: Fasaner Helle Helle: Mere kaffe? Jan Sonnergaard: Sex Yahya Hassan: BARNDOM Lone Hørslev: Jeg ved ikke om den slags tanker er normale Fælles værklæsning (Medier): Peter Schønau Fogs film Kunsten at græde i kor (2007). Fælles værklæsning: Caspar Eric: 7/11 (2014) Supplerende stof: Kap i: Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Brug litteraturhistorien. Eksistentialisme i kap. 10 i: Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Brug litteraturhistorien, 2015 Klip fra Liv Thomsens: Digtere, divaer og dogmebrødre, 2001 Interview med Jan Sonnergaard, produceret for Forlaget Systime, 2007 Storbymodernisme ( ) (uddrag) i: Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen, Litteraturhistorien på langs og tværs, Systime, Aarhus, (2012) Velfærdskrise (uddrag) i: Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Brug Litteraturhistorien, Aarhus, (2014)

10 Særlige fokuspunkter Læsning og modulafleveringer svarende til 35 timers uddannelsestid I forløbet trænes kursisten i at: dokumentere kendskab til et analytisk begrebsapparat samt kunne analysere, fortolke, perspektivere og vurdere moderne litterære tekster og ikke-litterære tekster, herunder kunne inddrage sproglige iagttagelser demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie fra år 1900 til nutiden og kendskab til samspillet mellem tekst, kultur og samfund i de forskellige perioder. at forstå og genkende litterære stilarter og begreber som eksistentialisme, konfrontationsmodernisme, minimalisme, selviscenesættelse og selvbiografi. at kunne analysere og fortolke en digtsamling som værk. Klasseundervisning/gruppearbejde/pararbejde/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde.

11