Forskningsprojekt om healing og senfølger til kræftbehandling
|
|
- Kjeld Dalgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDLEDNING Ansøger har gennem en årrække beskæftiget sig med alternative tiltag til senfølger til kræftbehandling. Først i forbindelse med projektet Gode Hænder (13) under Kræftens Bekæmpelse i Lyngby og Roskilde. Det var et tilbud til alle kræftpatienter i alle faser af sygdommen, som følte sig belastet af omstændighederne, og derfor havde brug for ekstra omsorg og hjælp til at komme videre. Tilbuddet omhandlede massage, afspænding, healing, samt understøttende samtale. Ca. 100 klienter fik en til ti behandlinger. Efter hver behandling blev de bedt om at udfylde et spørgeskema til registrering af deres symptomer. Spørgeskemaerne pegede på senfølger som en betydelig problematik hos kræftpatienterne, men da der kunne opstå problemer med at benytte massage hos flere af klienterne, der led af nerveføleforstyrrelser, blev det besluttet at undersøge disse resultater nærmere og kun bruge healing, som metode. Pilotprojekt om Healing og Senfølger til kræftbehandling havde til formål at afdække relevansen af et efterfølgende og større effektstudie af healing som behandlingsform til kræftpatienter, der havde senfølger efter en afsluttet kræftbehandling. Behandlingerne kunne være operation, kemo- og/eller strålebehandling og symptomerne kunne komme til udtryk som nerve- føleforstyrrelser, smerter, koncentrationsbesvær, træthed, forøget psykisk sårbarhed, depression, stress m.m. Pilotprojekt om Healing og Senfølger til Kræftbehandling blev afsluttet i 2010 (22) og viste effekt indenfor flere livskvalitetsområder. Det drejede sig om: 1) Global health status, som måler selvoplevet helbredsstatus og livskvalitet, 2) Physical functioning,som måler sygdommens indflydelse på fysisk funktion, 3) Role functioning, som måler sygdommens indflydelse på evne til at udføre ens daglige roller, 4) Cognitive functioning, som måler sygdommens indflydelse på hukommelse og koncentration. I rapporten angives desuden resultaterne fra tre symptomskalaer: 1) Fatigue, som måler graden af træthed, 2) Nausea and vomiting, som måler graden af kvalme og opkastning og 3) Pain, som måler graden af smerter. Der var positiv effekt på næsten alle underskalaer dvs. i den forventede retning med større effekt af healing end for kontrol behandling. Det drejede sig om træthed og smerter, samt den følelsesmæssige tilstand. Det er på denne baggrund, at vi ønsker at realisere et større klinisk effektstudie på en større gruppe af patienter med forskningsprojektet Healing og Senfølger til Kræftbehandling. SENFØLGER Senfølger til kræftbehandling har længe været et overset problem, men inden for de seneste år har området nydt stadig større bevågenhed, både i offentligheden og i forskningen. Foreningen for Kræftoverlevere med senfølger (24) skriver bl.a. at: Senfølger er senskader, som over tid opstår efter endt behandling. For mange kræftoverlevere er der tale om vedvarende lidelser med både fysiske, psykiske og sociale funktionssvigt, som kan være indgribende for at kunne klare en normal hverdag. 1
2 Kemoterapi og strålebehandling er hårdt for kroppen. Der er tale om skader, som måske først viser sig et stykke tid efter endt behandling og for nogle viser skaderne sig først flere år efter, at man er færdig med sin behandling. For mange er senfølgerne vedvarende. Senfølger til kræftbehandling kan være særdeles belastende og vanskeliggør tilbagevenden til dagligdag og arbejdsliv og der findes ingen behandlinger, der kan helbrede disse gener. Derfor er det af betydning, at forskning i alternative tiltag deltager i dette felt. De perspektiver der ses i pilotprojektet, kunne gå hen og få en stor betydning for både det enkelte menneske og for samfundsøkonomien. Det kunne have indflydelse på langtidssygemeldingerne, da bl.a. træthed, smerter og stress besværliggør en tilbagevenden til arbejdslivet. Vi kunne ligeledes forvente en positiv indflydelse på belastningen af sundhedsvæsnet, da disse menneskers invaliderende symptomer vil fylde stadig mere i de kommende år. FORMÅL at udvikle behandlingsmetoder til afhjælpning / lindring af senskader. at sikre en solid viden og information om healingens effekt på senfølger af kræftbehandling. Ved litteraturgennemgang (Cochrane m.fl.) har det ikke været muligt at finde, hverken danske eller udenlandske undersøgelser af klinisk effekt af healing i forhold til senfølger. afprøve healing som behandlingsform i videnskabelig sammenhæng i det alternative og komplementære område (CAM). METODE Grundlaget for proportioneringen af dette udvidede projekt er den statistiske styrkeberegning, som blev foretaget i forbindelse med pilotprojektet. Styrkeberegningen viste at pilotprojektets resultater ikke var statistisk signifikante ved 5 % signifikansniveau. Men statistikken viste også, at det skulle være sandsynligt ved 2 x 30 deltagere at opnå statistisk signifikans på 5 % på områderne: Global health status, Cognitive functioning, Emotional functioning, Fatigue, Pain. De nævnte områder som vi vil undersøge, er i overensstemmelse med de hyppigste symptomer, som vi finder i pilotprojektet, opgørelsen fra Foreningen for kræftoverlevere med senfølger og Dallunds undersøgelse af kræftpatienter. Pilotprojektet viste at 3 4 ud af 11 oplevede, at de levede med kronisk stress og andre symptomer, der forringede deres oplevelse af egen sundhedstilstand, eller det vi kalder Global Health Status. De fem hyppigste senfølgesymptomer er: 1. Fatigue 2. Depression og angst (Emotional functioning) 3. Smerter, herunder knogle, led og muskelsmerter 4. Nerveføleforstyrrelser 5. Hukommelse og koncentrationsbesvær (Cognitive functioning) På grund af projektets størrelse har vi fravalgt Physical Functioning og Role Functioning. Der er en vis sandsynlighed for, at en øget effekt vil kunne finde sted ved at øge antallet af pilotprojektets 7 aktive healinger. Argumentet er, at den positive udvikling i patienternes Global Health Status topper samtidig med, at de aktive behandlinger ophører. Ved at øge antallet af aktive 2
3 behandlinger fra 7 til 9 kan vi få en viden om, hvorvidt healingseffekten yderligere kan hæves efter flere behandlinger. Pilotprojektets statistiske beregninger peger således i retning af en klinisk randomiseret undersøgelse med deltagelse af 2 x 30 klienter og med 30 x 9 aktive behandlinger. ORGANISERING AF AKTIVE OG PASSIVE BEHANDLINGER Ved randomisering ved lodtrækning udvælges de to grupper til henholdsvis aktiv behandling med healing gruppe A og kontrolbehandling med afslapning gruppe B A. Modtager 9 aktive behandlinger, en behandling hver anden uge. Hver behandling består af en indledende samtale ca. ½ time efterfulgt af en healing, et kort hvil og en afsluttende kort samtale, i alt 1½ time. B. Modtager 9 passive behandlinger, en behandling hver anden uge. Hver behandling består af en indledende samtale efterfulgt af afslapning til musik, og en kort afsluttende samtale, i alt 1½ time. Behandlere medtager 9 CD ere med afslappende musik, der kan vælges frit i denne samling Det er også muligt at vælge musikken fra. MÅLINGSMETODE Effekten af healing undersøges gennem kvantitative metoder ved anvendelse af spørgeskemaer. EORTC-QLQ-C30, som måler en række livskvalitets parametre af relevans for kræftpatienter blev brugt i pilotprojektet. Men vi vurderede det som en svaghed, at spørgeskemaet ikke gav mulighed for at måle effekten af healing på specifikke senfølgesymptomer. Det gælder f.eks for nervesmerter og føleforsyrrelser, som er en udbredt bivirkning af kemoterapi og strålebehandling. Derfor vil vi i dette studie supplerer med spørgeskemaet Patient Neurotoxity Questionnaire (PNQ). Til yderligere afdækning af angst- og depressionsniveauet bruges Hospital Anxiety and Depression Scale (HAD 76 78). Skemaerne uddeles før første behandling og i forbindelse med fjerde og niende behandling. BIAS Der er taget højde for bias i projektet ved at indføre statistisk blinding og klar opdeling af opgaver: For at sikre denne statistisk blinding sender deltagerne efter udfyldning selv spørgeskemaerne til indtastning og analyse hos statistisk konsulent. Den statistiske analyse bliver foretaget uden kendskab til, om data fra spørgeskemabesvarelserne stammer fra deltagerne, der har modtaget aktiv behandling med healing eller kontrolbehandling med afslapning. Fordi ansøger både er leder og behandler. Der er således en klar adskillelse mellem ledelse, behandling, statistisk analyse og den afsluttende videnskabelige rapport. JOURNALFØRING Der vil blive ført journal efter hver behandling, både i gruppe A og B. I forbindelse med hver behandling vil patientens tilstand blive noteret og også eventuelle ændringer fra de foregående behandlinger. 3
4 Både i forhold til den generelle og specifikke healing vil den aktuelle tilstand blive noteret, samt evt. reaktioner. Ifølge aftale med Kræftens Bekæmpelse vil informationsmøder til rådgivere og mulige klienter, samt behandlinger finde sted i deres lokaler i Lyngby, Roskilde og Århus. Aftalen bliver underskrevet, når financering er på plads. INKLUSIONSKRITERIER Har senfølger til kræftbehandling mindst ½ år efter afsluttet kræftbehandling og maksimalt 6 år efter afsluttet kræftbehandling. Skal have mindst et symptom indenfor de 5 hyppigste senfølger til kræftbehandling (se metode). ESKLUSIONSKRITERIER Recidiv af kræftsygdommen. Andre sygdomme som diabetes / hjertekarsygdomme og hvor hovedsymptomet er nerve/føleforstyrrelser i hænder og fødder. Tidligere sygdomme (blodprop i hjernen/ hjernehindebetændelse, som giver symptomer der ikke kan skelnes fra senfølgesymptomerne.) Lymfodem som enkelsymptom. REKRUTTERING Rekruttering vil finde sted i samarbejde med Foreningen for kræftoverlevere med senfølger og deres hjemmeside på Kræftens Bekæmpelse. Endvidere vil Kræftens Bekæmpelse på flere måder være behjælpelige med henvisninger til projektet. Bl.a gennem rådgiverne, Kræftens Bekæmpelses blad Tæt på Kræft. Der vil endvidere blive lagt brochure ud i rådgivningerne, samt afholdt informationsmøder. SAMARBEJDSVILKÅR MELLEM KLIENT OG BEHANDLER Ved visitation og randomiseringen før opstart af behandling, vil patienterne få en folder med oplysninger om behandlingsmetoden, underskrive samarbejdsaftalen, samt få udleveret de første spørgeskemaer. I forbindelse med journaloptagelsen vil der blive spurgt ind til alder, diagnose, tidligere behandlinger herunder antal og afslutningsdato, den medicinske behandling, samt anden alternativ behandling. Samtidig bliver de både mundtlig og skriftligt orienteret om: Alle deltagere anonymiseres i offentliggørelsen af undersøgelsens resultater. Deltagerne kan når som helst trække sig ud af undersøgelsen. Behandlingerne er gratis for deltagerne i undersøgelsen 4
5 De mennesker, der henvender sig til et forsøg som dette, søger muligheder for lindring. Derfor vil kontrolgruppens vederlag være et tilbud om efterfølgende at modtage samme antal healingsbehandlinger som den gruppe, der modtog aktiv behandling, dvs. 9 behandlinger i alt. Fordi deltagerne i undersøgelsen er mennesker med svært belastende symptomer, kan afbud i sidste øjeblik forekomme. Der indregnes derfor mulighed for at få erstatningsbehandling. HEALINGSMETODEN Healing bliver praktiseret på mange måder. Ansøgers baggrund for at arbejde med healing tager udgangspunkt i den irske healer Bob Moores lære i energiforståelse og healing. Healingen knytter sig til det menneskelige energisystem, et system der er beskrevet som aura, chakraer, energistrømme og energipunkter. Det er disse energistrukturer, der er genstand for healingsarbejdet. I Bob Moores healingsmetode arbejder man direkte med tilstanden i disse energifelter. ENERGI OG HEALING Behandlingen foregår primært i det æteriske energilag, der ligger nogle centimeter inde og nogle centimeter uden for kroppens overflade, hvilket også er det lag, hvor akupunktur og zoneterapi virker. Det æteriske lag skades af bl.a. alkohol, hash, chok og ikke mindst af kemoterapi og strålebehandling. I healingen arbejdes der på at skabe en forbindelse til kvalitetsauraen, der er det yderste energilag der ligger ca. en arms længde uden for kroppen. En bevidst forbindelse til dette felt skaber ro og afspænding. I litteraturen om smertebehandling omtales denne bevidsthedstilstand, hvor den optræder som en af forudsætningerne for at lindre smerter (33). Healere kan enten se disse energier eller sanse dem med hænderne, og derved danne sig et indtryk af klients tilstand. Samtidig er det ved hjælp af hænderne muligt at afbalancere de ubalancer og blokeringer, der er i energifeltet, og på den måde rette behandlingen mod bestemte symptomer. Der findes love for, hvordan energi arbejder, både i elektriciteten og i det menneskelige energisystem. Der findes en naturlig funktion og bevægelse af energi, som vi ikke umiddelbart kan se. Ifølge Bob Moore er det vigtig for resultatet af healingen, at healeren har et indgående kendskab til disse energistrukturer. Bob Moores undervisning var direkte fra lærer til elev, men flere af hans elever har senere beskrevet den teoretiske baggrund. Den grundlæggende og mere basale teori findes beskrevet i henholdsvis H. Gamborgs (14) og F. Lorenzens (29) bøger. Jim Gilkeson (23) har beskrevet hvordan chok og traumer skader det æteriske energilag. Han beskriver hvordan det er muligt ved hjælp af healing, at genoprette disse energetiske skader og derved helbrede de chok og traumer der knytter sig til dem. Litteratur om kemo- og strålebehandlings effekt på energifeltet er beskrevet af den amerikanske healer Ann Barbara Brennan (31). SAMTALE Samtalen bruges som en vigtig del i det, at afdække den fysiske og psykiske tilstand. Herunder de tanke- følestrukturer, der belaster krop og sind. 5
6 BIVIRKNINGER TIL HEALING Bivirkninger til behandlingen: Der findes ingen kendte bivirkninger til healing, men der kan komme forskellige kropslige og følelsesmæssige reaktioner. Enkelte har meldt om forøgelse af smerter, som svinder igen. TIDSPLAN Tidsplanen er baseret på behovet for at kunne gennemføre 18 ugers behandlingstilbud for de 2 grupper, uden afbrydelser af henholdsvis jul eller sommerferie. Oktober December 2011: Opstart af projektet med forberedelse og rekruttering af klienter Januar Juni 2012: Første behandlingsperiode August - December 2012: Anden behandlingsperiode Januar April 2013: Analyse af det statistiske og sammenfatning i en videnskabelig rapport. Offentliggørelse af projektets resultater til relevante nationale og internationale tidsskrifter og konference. Projektet er ikke anmeldelsespligtig til den Videnskabs Etiske Komite. Begrundelse vedlagt. (bilag 7) 6
Healing og senfølger af kræftbehandling
Pilotprojekt Healing og senfølger af kræftbehandling af Marianne Garst, projektleder, healer og kropsterapeut i samarbejde med Anita Ulrich, ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet Konsulent på projektet:
Læs mereMARIANNE GARST BOËTIUS GENTOFTEGADE 56E ST TV DK 2820 GENTOFTE TLF: /
MARIANNE GARST BOËTIUS GENTOFTEGADE 56E ST TV DK 2820 GENTOFTE TLF: 39 65 57 49 / 51 89 94 32 www.tehema.dk Forskningsprojekt om healing og senfølger til kræftbehandling. Om projektets baggrund, resultater
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs mereDeltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE
Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og
Læs mereInformation til deltagere
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Information til deltagere Akupunktur og klimakterielle symptomer: Et randomiseret studie Deltagerinformation
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereAlternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte
Alternativ Behandling Kræft Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte Agenda Alternativ behandling Definitionen af alternativ behandling
Læs mereKræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereLivskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs mereARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?
DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereKontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.
Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en
Læs mereBilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer
Bilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer PATIENTINFORMATION Ver 1.11 31.03.19 TIL PATIENTEN Information til patienter om
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereTIL PATIENT. Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30
TIL PATIENT Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30 Et randomiseret non-inferiority studie af hypoxi-profilvejledt nimorazolbehandling
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereINFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE
INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE EN NATIONAL INDSATS TIL BORGERE MED RISIKO FOR MANGE INDLÆGGELSER (2017-2019) HVAD ER Aktiv Patientstøtte er en midlertidig typisk 6-9 måneders individuel støtte, hvor borgeren
Læs mereKræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt
1 Deltagerinformation om videnskabeligt projekt om mulig sammenhæng mellem fertilitetsbehandling og Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt Projektets titel: Undersøgelse af mulig
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereMetronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie
Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,
Læs mereStrålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft
Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereLær at tackle job og sygdom
Lær at tackle job og sygdom Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2014 Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereHAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT?
Furesø Kommune HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune ønsker at tage godt hånd om de borgere, der får kræft. I denne pjece kan du finde tilbud, der kan
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereVil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?
Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereDeltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Deltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Partnership projektet: Styrket samarbejde mellem kræftpatient, praktiserende læge og onkolog En undersøgelse, der
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereKræftens Bekæmpelses projekt. Gode hænder
Kræftens Bekæmpelses projekt Gode hænder - deltagernes evaluering Anita Ulrich Kræftens Bekæmpelse Februar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Terapeutisk massage... 3 1.2 Alternativ behandling
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereGRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte
Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse
Læs mereKRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt
KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereBodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereSkrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen
Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,
Læs mereDecember serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 2 kanaliseret af Merethe Bonnesen
08-12-2016 December serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 2 kanaliseret af Merethe Bonnesen Det er Plejaderne, som først træder ind i feltet og får ordet: Vi er repræsentanter
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereDeltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereAf Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller
100 Sygeplejersken 2/2010 Komplementær og alternativ behandling Alternativ behandling og kræft et af evidens for effekt af massage, aromaterapi og zoneterapi Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen,
Læs mereSenfølger af Polio og Post Polio Syndrom
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger
Læs mere