Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Måltidet & ældre i eget hjem Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 Måltidet & ældre i eget hjem Udgivet af ÆldreForum, 2001 Design: DanChristensenDesign Fotos: Polfoto (Preben Kirkholt, Søren Jensen, Stefan Kai Nielsen, Claus Bonnerup) og Billedhuset 2.maj (Stig Stasig, Stuart McIntyre, Marianne Grøndahl). Vignetter: Dan Christensen MDD Tryk: SvendborgTryk ISBN:

3 Indhold 2 Forord Ritt Bjerregaard, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, og Henrik Dam Christensen, socialminister 3 Forord Povl Riis, formand for ÆldreForum 4 Indledning 4 Måltidets betydning for livsindholdet 11 Måltid og livsindhold 12 Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? Læge, ph.d. Agnes N. Pedersen, Fødevaredirektoratet 16 En bid af hverdagslivet Cand.rer.soc. Boye Top Christensen, Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Odense 19 Indkøbet 20 PÆDAL Projekt Ældres Dagligvarehandel på Landet IT-konsulent Thomas Frovin Jensen og ergoterapeut Jette Thuesen 24 Indkøbet til det vigtige måltid Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd, DSK 26 Købmanden henter kunderne i taxa Eggert Christiansen, Aktiv Super i Ullerslev, Fyn 27 Kommunal måltidsservice m.v. til hjemmeboende 28 Måltidsprojekt Skibhus Cand.rer.soc. Boye Top Christensen, Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Odense 29 Madservice a la Carte - Madudbringning i Københavns Kommune Kontorchef Lene Lone Pedersen, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune 31 Madklub for enlige mænd - et samarbejde mellem aftenskole og områdecenter i Thisted Kommune Lise Hove, underviser ved Thyboernes Aftenskole 33 Projekt småtspisende i Københavns Kommune Kontorchef Lene Lone Pedersen, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune 35 Opsporing og tværgående indsats i hjemmeplejen ved vægttab Klinisk diætist Anne Marie Beck, Fødevaredirektoratet 37 Uddrag af kogebogen Bedste LIVretter - Opskrifter indsamlet af Pensioniststudiekredsen i Viborg 44 Litteraturoversigt m.m.

4 Forord Regeringen offentliggjorde i april i år handlingsplanen bedre mad til ældre. Handlingsplanen indeholder 10 initiativer, gennem hvilke regeringen ønsker at sætte offentlige måltidsordninger til ældre på dagsordenen rundt om i landet. Reaktionerne på handlingsplanen og de fine eksempler i denne udgivelse viser, at der allerede i mange kommuner er god gang i debatten og i nytænkningen på området. ÆldreForums udgivelse af Måltidet & ældre i eget hjem skal sammen med regeringens andre initiativer tjene som inspiration for kommuner, hjemmepleje og andre, der dagligt arbejder med at give vore ældre gode måltidoplevelser. Også ældreorganisationerne og ældre selv kan hente inspiration i informationspjecen. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen. For nogle, og ikke mindst for de mindre mobile ældre, der bor alene, skal der dog lidt mere til, før indkøb og madlavning opleves som positive elementer i det daglige. Derfor er det vigtigt, at det offentlige tilbud er af en høj kvalitet og afpasses den enkeltes ønsker og behov. Langt de fleste ældre klarer sig godt på egen hånd, men der er også en stor gruppe som på grund af sygdom eller anden svækkelse har behov for offentlig hjælp. Svage ældre har øget risiko for underernæring. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at opdage underernæring og sætte hurtigt ind med en ernæringstæt og sund kost. På den måde kan yderligere sygdom forebygges for mange ældre. Nogle ældre oplever at blive ensomme eller isolerede. Måltidet kan som et socialt samlingspunkt være en god måde at komme i kontakt med andre på. Samværet ved spisetid kan være en god ramme for det sociale samvær, der er så vigtigt også for de ældre. Derfor er det centralt også at huske på måltidets sociale og trivselsmæssige kvaliteter, når de offentlige måltidstilbud tilrettelægges. ÆldreForums initiativ giver mange eksempler på, at det er muligt at tilrettelægge det offentlige tilbud så fleksibelt, at det imødekommer de ældres meget forskellige behov og ønsker. Initiativet viser også, at inddragelsen af f.eks. frivillige, aftenskoler og lokale købmænd kan være vejen til at sikre, at tilbudene gives som hjælp til selvhjælp og ikke skaber unødig afhængighed af en offentlig madudbringning. Der er behov for at fokusere på, at brugerne inddrages i tilrettelæggelsen af madordninger, og at der eksisterer valgmuligheder for de ældre, som ikke længere kan klare indkøb og madlavning alene. Vi anbefaler derfor alle, der arbejder med mad og måltider til ældre at lade sig inspirere af ÆldreForums pjece. Pjecen er et godt grundlag for at udvikle gode ideer til, hvordan tilbudene til vore ældre også kan tilrettelægges. August 2001 Ritt Bjerregaard Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Henrik Dam Kristensen Socialminister 2

5 Forord Fødeindtagelse er som bekendt en biologisk nødvendig del af menneskers tilværelse. Men til forskel fra dyrene har mennesket med tiden udviklet måltidet, dvs. fødeindtagelse med en social funktion, fra floktilværelsen og til samfundsdannelsen. Og hvor familien tidligere var rammen om op til 3-4 generationers fælles måltider, har nutidens opdeling af familien på alder og geografi skabt et vidtrækkende spektrum af måltidssituationer, fra festernes store rituelle spisninger og til de individuelt valgte, affodringslignende situationer, med hurtigmads-bakken i den ene hånd og TV-fjernbetjeningen i den anden. Mellem disse yderpunkter trives familiemåltidet fortsat. Mange heriblandt mange ældre har et udækket behov for et nærende og socialt indrammet måltid, men bor alene og kan derfor selv kun opfylde nogle af den ønskede måltidsforms forudsætninger. Dette ultrakorte, historiske perspektiv var baggrunden for ÆldreForums initiativ til afholdelse af en temadag med titlen Måltidet & ældre i eget hjem. Hensigten var dels at belyse de forsøgsordninger, som danske kommuner har etableret og at overføre inspiration herfra til landets øvrige kommuner, dels at belyse madkulturens vilkår for de ældre, som bor alene i eget hjem, og som ønsker at udnytte deres frihed til selv at stå for indkøb, tilberedning og anretning. I forbindelse med forberedelsen af temadagen oplevede ÆldreForum atter en gang, at særligt fagkyndige beredvilligt stillede op og dermed bidrog afgørende til denne pjece. Det var også en del af det oprindelige sigte at inddrage repræsentanter for fødevarernes produktions- og distributionsled. Det lykkedes dog kun at få tilsagn fra en enkelt i denne omgang. ÆldreForum takker alle bidragyderne for indsatsen. Povl Riis formand for ÆldreForum August

6 Indledning Måltidets betydning for livsindholdet For de fleste mennesker er måltidet en selvfølgelig og vigtig del af dagligdagen. Dette kom ikke mindst til udtryk på regeringens ældrehøringer i foråret 2000, hvor de kommunale madudbringningsordninger og kosten på plejehjemmene kom på top 10-listen over de hyppigst nævnte emner. Og da Pensioniststudiekredsen i Viborg samme år inviterede ældre over hele landet til at indsende opskrifter til kogebogen Bedste LIVretter - gerne suppleret med en historie om de minder, der knytter sig til retten - strømmede det ind med bidrag. Måltidet og de daglige gøremål Men også de daglige gøremål, der knytter sig til måltidet, er med til at opretholde den personlige identitet, og mange føler det som et tab af livsindhold, når de mister indflydelse på dette område. Således viser undersøgelsen En bid af ældres hverdagsliv, at gøremål som fx at planlægge måltidet, købe ind og tilberede maden, dække bordet og til slut at spise, opfylder en lang række behov, der ikke alene har noget med ernæring at gøre. Undersøgelsen bygger på interview med ældre, og det fremgår, at gøremålene tilfredsstiller mange forskellige behov. Indkøb giver fx mulighed for social kontakt, for at vedligeholde kondition, kredsløb og muskelstyrke mv., og planlægningen af indkøbet stiller samtidig krav til intellektet. Men indkøb kan også styrke følelsen af uafhængighed og selvbestemmelse, ligesom det fysiske og psykiske velbefindende bliver større. Samtidig stiger appetitten, fordi kvaliteten af maden bliver bedre, når man selv har valgt varerne. Undersøgelsen omtales nærmere i artiklen En bid af hverdagslivet på side XX. Måltidet som led i forebyggelse Det er velkendt, at også kosten har stor betydning for den enkeltes fysiske sundhed og velvære. En sund og varieret kost giver bl.a. mere energi og forebygger samtidig en række sygdomme. Modsat kan mangelfuld kost bl.a. føre til træthed, appetitløshed og forstoppelse m.v. Kroppen ændres med alderen, fx nedbrydes knoglevævet, og risikoen for knoglebrud er derfor større, hvis man falder. Men udviklingen kan forhales ved at holde sig fysisk i gang, fx ved daglige gåture, ved at gå på indkøb og ved selv at klare husholdningsarbejdet. Desuden falder fysisk aktive personer ikke så ofte, fordi det er lettere at holde balancen, når musklerne vedligeholdes. Ændringerne i kroppens sammensætning omtales nærmere i artiklen Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? på side 13. Nye spisevaner i takt med ændringer i tilværelsen Mens der således er nok af gode grunde til at holde fast i gode madvaner og daglige rutiner i forbindelse med måltidet, kan der opstå praktiske eller mere grundlæggende ændringer i hverdagen, som gør det vanskeligt at opretholde de gode intentioner. Nogle vanskeligheder kan dog løses, hvis man er villig til at ændre på gamle vaner, mens andre forudsætter en indsats fra omgivelserne, fx fra kommuner eller dagligvarebutikker. Ældreråd, ældreorganisationer og aktivitetscentre m.fl. kan også bidrage. 4

7 Mindre appetit Langt de fleste ældre har samme næringsbehov og problemer - som resten af den voksne befolkning, men nogle af de ændringer, der optræder hyppigere med alderen, bør måske give anledning til et eftersyn af spisevanerne. Fx taber en del ældre sig under sygdom og i andre belastende situationer, bl.a. i forbindelse med tab af ægtefælle. Det er heller ikke ualmindeligt, at ældre, der bor alene, mangler appetit. Måske er lysten til at lave mad til sig selv ikke så stor, og så er det lettere at springe et måltid over eller ikke gøre så meget ud af maden. Men det er en udbredt misforståelse, at lav vægt hører med til at blive gammel. Nyere forskning tyder på, at ældre tværtimod har gavn af lidt mere huld på kroppen end yngre. Men ældre har vanskeligere end yngre ved at tage på i vægt, og indtil den normale vægt er nået, kan man med fordel følge kostråd for syge og småtspisende, der anbefaler særlig kalorie- og energirig kost. Det kan også være en god idé at fordele maden på flere små måltider i løbet af dagen og at skabe en hyggelig stemning. Kostrådene for syge og småtspisende er omtalt nærmere i artiklen Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? på side 13. Nedsat fysisk aktivitet Andre oplever, at den fysiske aktivitet falder med alderen, og reagerer naturligt ved at spise mindre. Men da kroppens behov for mineraler og vitaminer ikke nedsættes tilsvarende, kan det være svært at få næring nok. Det er derfor en god idé at sammensætte kosten med tanke på, at den mindre mængde mad skal indeholde lige så mange vitaminer og mineraler som tidligere. De 7 kostråd er fortrinlige for alle raske voksne - også hvis man hører til dem, som uønsket vokser omkring livet. Kostrådene for raske er omtalt nærmere i artiklen Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? på side XXXX. Uanset om man ønsker mere appetit eller det modsatte at tabe sig - er motion og frisk luft en nem og ofte inspirerende genvej, og i tilgift opnås bedre søvn og bedre fordøjelse. At spise alene eller sammen med andre Når man spiser alene, kan måltidet ofte opleves som noget der bare skal overstås. Nogle keder sig eller føler måske, at spisningen ikke er et rigtigt måltid, når oplevelsen ikke deles med andre. Mange ældre, som spiser alene, gør ikke så meget ud af rammerne 1. Men måltidet kan i mange tilfælde gøres mere indbydende og hyggeligt, så maden glider lettere ned, fx ved at dække bord med dug, levende lys eller en blomst, og måske pifte den udbragte mad op med lidt salat eller andet nemt tilbehør. Mange nyder også det sociale samvær ved at spise sammen med andre, og appetitten stiger ofte, når man har selskab. For nogle er samværet ligefrem det vigtigste ved måltidet, og en del enlige ønsker derfor at spise sammen med andre. Der er dog mange eksempler på, at det er vigtigt selv at kunne vælge, hvem deler måltidet med. Man kan fx slå sig sammen i en madklub med venner, naboer, familie eller med dem, man spiller kort eller går tur med. 1 Jens Kofoed, Du er dem du spiser sammen med et brugerperspektiv på den offentlige måltidsservice. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevaredirektoratet, FødevareRapport 2000:09. Anne Binzer Sørensen, Projekt Det gode Måltid - ifølge brugerne og ansatte. Om ældre, der modtager 5 offentlig kostforplejning. Herlev kommune, 2000.

8 Man kan mødes og spise sammen i det nærmeste spisehus eller café. Man kan også skiftes til at tilberede maden eller til at købe ind, før maden tilberedes i fællesskab. Hvis man er flere, end der kan være rundt om spisebordet, har boligforeningen eller grundejerforeningen måske et lokale med køkken til udlån. Mange aktivitetscentre har også spiseklubber, hvor man tilbereder og spiser maden sammen. Nedsat syn, som rammer mange ældre, kan gøre det fælles måltid til en belastning, og nogle undgår selskabelighed, fordi de er nervøse for ikke at spise så pænt som tidligere. Instituttet for Blinde og Svagsynede har derfor i samarbejde med Videncenter for Synshandicap udgivet hæftet Med kniv og gaffel, som beskriver et række let lærte måltidsteknikker, der gør det muligt igen at nyde samvær med andre over et måltid, uden at skulle bekymre sig om selve spisningen. Hæftet er omtalt i litteraturoversigten sidst i denne pjece. Nye indkøbsvaner Indkøb er et af de gøremål, der kan blive ganske besværligt. Fx kan det være vanskeligt at købe ind i passende portioner, men med en fryser eller en frostboks i køleskabet er det muligt at fordele fx grøntsager eller en pakke kød over nogle dage. Eller man kan slå sig sammen med andre og dele indkøbene. Og i artiklen Indkøbet til det vigtige måltid (side XX) opfordres alle kunder til at drøfte ønsker og behov med de handlende. Samtidig understreges det, at hvis ældre holder sig tilbage, taber de til de unge, som i højere grad er opdraget til at sige fra, hvis noget ikke passer dem. Den unge generation er dog også en forbundsfælle i efterspørgslen efter mindre kvanta, da mange i denne aldersgruppe er enlige. Støtte fra omgivelserne Indkøb m.v. Nedsat mobilitet kan gøre indkøb af dagligvarer så vanskeligt, at gode kost- og måltidsvaner kun kan opretholdes, hvis omgivelserne støtter. Fælles transport eller ledsagelse til dagligvareforretninger er den mindst indgribende form for indsats, der samtidig overlader størst muligt initiativ og selvbestemmelse til den enkelte. Artiklerne PÆDAL - Projekt Ældres Dagligvarehandel på Landet (side XX) og Købmanden sender en taxa efter kunderne (side XX) giver en række forskellige eksempler på transportløsninger m.v. Såvel de forretningsdrivende som kommuner, ældreråd og frivillige organisationer kan være initiativtagere - hver for sig eller i samarbejde. Kommunerne kan anskue hjælpen ud fra et forebyggelsesperspektiv, og for de forretningsdrivende kan der være fordele ved at bevare handlen i lokalområdet og sikre sig de impulskøb, der ofte følger med, når kunderne selv kommer i butikken. Selv om man foretrækker selv at tilberede sin mad, er det ind imellem rart med nem middagsmad. Slagtere og supermarkeder kan bidrage ved at fremstille hjemmelavede retter - evt. som dybfrost som afveksling til de fabriksfremstillede dybfrostretter, og samtidig vil det givet lokke flere kunder til. Dårlige adgangsforhold og uigennemtænkte butiksindretninger er blandt de forhold, der gør det svært eller umuligt for en del ældre selv at komme til og rundt i forretninger og lade sig inspirere. Også det begrænsede udbud af råvarer i passende små portioner kan gøre dagligvareindkøbet til en blandet fornøjelse - for såvel unge enlige som ældre småtspisende. 6

9 For nogle af de ældre, der ikke selv kan købe ind, kan vareudbringning og indkøbsordninger sikre, at de fortsat selv kan tilberede maden og bestemme, hvad der skal købes ind. Indkøbsordninger iværksættes typisk af ældreorganisationer og af andre frivillige organisationer. Vareudbringning kan sættes i værk af såvel de forretningsdrivende som af kommunerne, og gerne i samarbejde. Jo flere forretninger, der indgår i samarbejdet, jo større mulighed har den enkelte for at købe ind et sted, hvor vareudbudet kendes på forhånd. Men som det fremgår af det omtalte PÆDAL-projekt, kan nedskæringer i kommunernes visitation til indkøbshjælp - bl.a. med henvisning til købmændenes gratis vareudbringning - presse mindre købmænd og det private netværk i en urimelig grad. Kommunernes forpligtelse til at yde hjælp til indkøb er nærmere omtalt i afsnittet Kommunale ydelser (side XX). Ikke kun 'samfundet', men også familien kan støtte ved at tilbyde hjælp til fx ledsagelse til indkøb. Eller ved af og til at lave en ekstra portion eller to, evt. i dybfrossen stand, til et nærtboende ældre familiemedlem. Det kan lette hverdagen, det smager ofte bedre og skaber variation for dem, der er henvist til madservice. Viden og inspiration De fleste ældre vil gerne spise sundt, men ikke alle har den nødvendige viden eller holder sig måske tilbage på grund af manglende rutine. Ved at oprette madværksteder eller madlavningskurser, der er målrettet ældre, kan ældreråd, ældreorganisationer, kommuner og Sund By Butikker - fx i samarbejde med den lokale aftenskole - være med til at ruste denne gruppe ældre bedre og samtidig styrke de sociale netværk. Den kliniske diætist fra det nærmeste sygehus eller kommunens økonoma kan eventuelt overtales til at undervise et par timer i ernæringslære. Artiklen Madklub for enlige mænd - et samarbejde mellem aftenskole og områdecenter i Thisted Kommune viser hvordan det kan gå, når enkemænd mødes og for første gang laver mad. (Side XX). Mikroovn er en anden måde til at lette tilberedningen af mad i mindre portioner. Frederiksberg Kommune tilbyder fx via det kommunale forsyningsselskab pensionister korte kurser i brug af mikroovn. Ældreråd og kommuner kan endvidere inspirere ældre til at spise mere ude, hvor der er mulighed for at få en snak med andre og for at få rørt sig lidt på vejen ud og hjem. Fx har Københavns Kommune stor succes med folderen Spisesteder for ældre i København, der beskriver medborgerhuse, plejecentre og cafeer m.v., hvor ældre kan købe et billigt måltid. Hvert sted er omtalt med adresse, åbningstider, priser og relevante offentlige transportmidler. Det fremgår også, om der kan købes mad med hjem, ligesom adgangsforholdene er beskrevet. Kommunale ydelser Kun få kommuner ser i dag kosten og måltidet til ældre, som bor i egen bolig, i en større sammenhæng. Men det selv at stå helt eller delvis for indkøb og tilberedning m.v. er som nævnt for mange mennesker en del af identiteten og livskvaliteten, og tilmed en meningsfuld måde at vedligeholde en række færdigheder på, som kan bidrage til at udskyde eller helt fjerne tidspunktet for afhængighed. Kommunerne bør således ved tilrettelæggelsen af indsatsen på måltidsområdet være mere opmærksomme på måltidsaktiviteternes mangeartede aspekter - ikke mindst de forebyggende. 7

10 Forebyggende hjemmebesøg Kommunerne skal ifølge serviceloven tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 75 år. Flere kommuner har allerede inddraget kost som tema i disse besøg, hvor medarbejderne vejleder om spise- og drikkevaner, og taler om eventuelle praktiske problemer i forbindelse med indkøb og madlavning. Denne vejledning bør dog ikke stå alene. Således kan medarbejderne også motivere flere ældre til at holde fast i de daglige gøremål, der er knyttet til måltidet, ved at oplyse om de positive gevinster på længere sigt. Medarbejderne kan endvidere bidrage til på et tidligt tidspunkt at opspore ældre med øget risiko for vægttab og underernæring. Risikofaktorerne er omtalt i artiklen Opsporing og tværgående indsats i hjemmeplejen ved vægttab (side XX). Praktisk og personlig hjælp Kommunerne har ifølge servicelovens 71 pligt til at sørge for, at personer, som har behov for personlig hjælp eller for støtte til at klare de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, får tilbudt hjælp. Der kan alene ydes støtte til opgaver, man ikke selv kan klare, og kommunen skal lægge en konkret og individuel vurdering af behovet til grund for tildelingen af hjælpen. Kommunerne har frie hænder til at tilrettelægge hjælpen, men skal i de kvalitetsstandarder, som kommunerne er forpligtet til at udarbejde, informere om hvilke former for personlig og praktisk hjælp, borgerne kan forvente, hvis de får behov for støtte, fx til indkøb eller til måltider. Hjælp til indkøb og måltider Hjælp til indkøb og til måltider kan være nødvendigt for at kunne klare sig i hjemmet, og er derfor en opgave, kommunen skal yde praktisk hjælp til, såfremt behovet er til stede og ikke kan dækkes på anden vis. Er dette efter en konkret individuel vurdering tilfældet, skal kommunen sikre, at de personer, der har behov for det, har mulighed for at få den fornødne hjælp. Fx ved at kommunen indgår aftale om vareudbringning el.lign. med forretninger. Den Sociale Ankestyrelse har dog for nylig truffet principiel afgørelse om, at serviceloven ikke indeholder hjemmel til at erstatte nødvendig personlig hjælp til indkøb med et kontant tilskud til borgeren som refusion for udgiften til udbringning af varer. 2 Vedligeholdelse og træning Hjælp til at vedligeholde og optræne færdigheder indgår ligeledes i de tilbud, som kommunerne efter serviceloven skal tilbyde. Ud over at indkøb og madlavning har selvstændig betydning for den enkelte, kan disse aktiviteter imidlertid også bruges til at vedligeholde eller optræne en række fysiske, psykiske og intellektuelle færdigheder, som er nødvendige for den almindelige daglige livsførelse. Støtte til eller optræning på måltidsområdet kan således forebygge yderligere afhængighed. Og i stedet for at erstatte hjemmehjælp med passiviserende ordninger som vare- eller madudbringning, fortjener hjælp til indkøb og madlavning i hjemmet langt større udbredelse, end det er tilfældet i dag. Madudbringning Mange kommuner tilbyder madudbringning til personer, som ikke selv kan købe ind og tilberede mad. Men mad bliver som bekendt først til næring, når den er spist, og derfor er det vigtigt, at modtageren har både lyst og appetit til maden. 2 Sociale Meddelelser: SM C

11 En undersøgelse 3 viser imidlertid, at over halvdelen af brugerne af en madudbringningsordning glemte at spise, fordi de ikke var sultne. Undersøgelsen viser dog samtidig, at større valgfrihed kan afhjælpe en del af problemet med manglende appetit. Fx forsøger nogle ældre at holde fast i de spisetider - og dermed den inddeling af dagen - som de tidligere har været vant til. Behovet kan i en del tilfælde imødekommes, hvis der er flere leveringstidspunkter eller mulighed for at vælge mellem varm og nedkølet - eller dybfrossen - mad. Nogle ønsker også i et eller andet omfang selv at være med til at tilberede maden på trods af funktionsnedsættelse. Levering af halvfærdige retter stiller dog særlige krav til indpakning og opbevaring. 4 Københavns Kommune er en af de kommuner, som i de senere år har haft succes med at udvide valgmulighederne, fx ved at indføre flere leveringstidspunkter og mulighed for at få leveret mellemmåltider og råvarer. Ordningen omtales i artiklen Madservice a la Carte (side XX), der samtidig peger på vigtigheden af, at både personalet i hjemmeplejen og modtagerne er godt informeret om valgmulighederne. Madens smag og kvalitet er et ofte diskuteret emne, og nogle kommuner søger at bedre den udbragte mad ved at nedsætte kostråd m.v., fx med deltagelse af medlemmer af ældrerådet. Også en større inddragelse af brugerne i fx smagspaneler eller brugerråd kan være med til at øge kvaliteten. Medarbejderne i de køkkener, som leverer maden, bør dog også være opmærksomme på, at smagssansen forringes med alderen hos mange og at hukommelsen derfor må tages til hjælp. Synssansen og genkendelsen af retten har derfor stor betydning, når - den ofte begrænsede - appetit skal stimuleres 5. Medarbejderne kan eventuelt anvende Viborgpensionisternes kommende kogebog Bedste LIVretter, der indeholder ældres opskrifter, som inspiration til retter, der vækker genkendelse og glæde. Ved tilrettelæggelse af menuplaner bør medarbejderne desuden være opmærksomme på, at ældre ofte er mere tilbageholdne med at bestille retter med ukendte navne. Fx er pasta af nyere dato på vore breddegrader, og kan derfor afholde nogle fra at bestille retter, hvor denne - for andre velkendte - ingrediens indgår. Men også god behandling ved personlig kontakt til køkkenet kan påvirke modtagerens oplevelse af måltidet positivt. Over for den ofte oversete gruppe af undervægtige ældre, der udgør ca. 30 pct. af modtagerne af hjemmepleje er der behov for en ekstra indsats. De undervægtige ældre er i en særlig udsat situation, fordi de har sværere ved at komme sig efter sygdom, ligesom de har større risiko for at blive syge. Da undervægt samtidig svækker musklerne, nedsætter kondition og fører til lavere fysisk aktivitet, er der et øget behov for hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp hos denne gruppe ældre. 6 Der er således gevinster at hente både for modtagerne af madudbringning og for kommunen, hvis hjemmeplejen og køkkenerne får vendt denne udvikling. I artiklerne Opsporing og tværgående indsats i hjemmeplejen ved vægttab (side XX) og Projekt småtspisende i Københavns Kommune (side XX) omtales en række forskellige instrumenter, der kan anvendes til at imødegå eller rette op på utilsigtede vægttab blandt ældre. Nogle midler er enkle, men der kan også være behov for de lange, seje træk og samarbejde mellem flere faggrupper. 3 Jens Kofoed, se note 1 side 5. 4 Anne Binzer Sørensen, se note 1 side 6. 5 Anne Binzer Sørensen, se note 1, side Anne Marie Beck, Projekt Diætist i Solrød Kommune, 1999.

12 Behov for fleksible tilbud Da måltidet er forbundet med personlige vaner, gælder det også på dette område, at flere valgmuligheder gør det lettere at sammensætte et tilbud, der passer til den enkeltes behov. Nogle modtagere af udbragt mad vil måske i stedet foretrække selv at købe ind eller tilberede maden, hvis blot de får den nødvendige støtte. Fx i form af vejledning om relevante redskaber og hjælpemidler, der kan aflaste det daglige køkkenarbejde. Hvis fx problemet blot er vanskeligheder med at skrælle kartofler, er madudbringning næppe det optimale tilbud, som et konkret eksempel beretter om. Andre foretrækker måske adgang til fælles transport, målrettet træning, ledsagelse til indkøb eller vareudbringning som alternativ til madudbringning. Nogle mangler måske først og fremmest kendskab til indkøb og madlavning og har brug for et kursus, mens andre vil være bedst tjent med mindre madklubber, hvor de kan indgå i et socialt samvær, og nogle vil måske også hjertens gerne være med til at tilberede maden, hvis blot den nødvendige støtte er til stede. Madklubløsningen vil formentlig forudsætte, at kommunen er villig til at løse transporten for evt. immobile deltagere. Måltidsprojekt Skibhus, der er omtalt på side XX, er netop et eksempel på et kommunalt initiativ, som ved at øge fleksibiliteten og skabe sammenhæng i tilbudene skaber mulighed for, at flere ældre kan opretholde de gøremål, der knytter sig til måltidet, som en daglig færdighed. Regeringens initiativ Bedre mad til ældre danner ramme om en række projekter, der skal inspirere kommuner og hjemmeplejen m.fl. til at fokusere mere på måltidets betydning for livskvaliteten. Forskningsprojektet Fremtidens kost til ældre ser bl.a. på spisemiljøets indflydelse på ernæringstilstanden, og der er afsat en pulje til kommunale projekter, der forbedrer måltidets sociale og ernæringsmæssige sider. I august 2001 oprettes endvidere en database på internetadressen hvor kommuner m.fl. kan videregive og hente inspiration til organisering af måltidsservicen. Disse og andre projekter i Bedre mad til ældre er beskrevet i pjecen af samme navn, der er omtalt i litteraturlisten. Som led i regeringens initiativ er der endvidere i sommeren 2001 udgivet pjecen Forskellighed, Frihed, Fleksibilitet, som er omtalt i litteraturlisten. 10

13 11 Måltid og Livsindhold

14 Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? Læge, ph.d. Agnes N. Pedersen, Fødevaredirektoratet Ved måltiderne deltager vi med krop og sjæl. Men hos ældre er kroppen ikke helt den samme, som da de var yngre, og det har konsekvenser for den del af livsstilen, der angår maden og den fysiske aktivitet. Vores viden om ældres ernæringsstatus - dvs. om kroppens sammensætning, hvad ældre spiser af mad og kosttilskud samt om blodets indhold af næringsstoffer - er fortsat begrænset, når det drejer sig om de ældre ældre over 75 år. Det er først inden for de sidste år, at forskning i aldring og ældre for alvor er kommet i gang, og resultaterne fra disse undersøgelser kan være svære at tolke, blandt andet fordi vi ældes så forskelligt. Kroppens sammensætning Forløbsundersøgelser med raske ældre bekræfter, at kroppen ændres med alderen. Efter 70 års alderen aftager højden i gennemsnit med ca. 1 cm pr. 5 år, og vægten falder i gennemsnit ca. 1 kilo pr. 5 år. For at vurdere, om man er over- eller undervægtig, kan man udregne det såkaldte kropsmasseindeks, i daglig tale ofte kaldet BMI (dvs. Body Mass Index). BMI udregnes på denne måde: Vægten vejes i kg Højden måles i meter BMI = vægt / (højde x højde) Eksempel: Vægten er 70 kg og højden er 1,70 meter BMI = 70/(1,70 x 1,70) = 24 Ud fra BMI inddeler man vægten i: Undervægt BMI er mindre end 20 Normalvægt BMI er Overvægt BMI er Fedme BMI er over 30 Både over- og undervægt er forbundet med øget risiko for sygdom og død, men hos ældre ser det ud til, at det normale BMI er noget højere end for andre voksne. Det er således hensigtsmæssigt, at ældre har sul på kroppen, uden der dog skal være tale om decideret fedme. Fedme er fortsat sundhedsfarligt og forbundet med øget risiko for svækkelse og nedsat funktionsniveau. Større vægttab og undervægt og dermed nedsat BMI bør ligeledes give anledning til bekymring for og hos ældre. Det er således ikke vægttab, der bør anbefales ældre. Derimod er det en god idé at forebygge overvægt og fedme gennem hele livet. Kroppens sammensætning ændres også med alderen. I forhold til yngre har ældre ofte 12

15 mere fedtvæv og mindre muskelvæv. Ændringen skyldes ikke kun aldring i sig selv, men er snarere udtryk for et nedsat fysisk aktivitetsniveau. Således har studier med muskelstyrketræning vist, at muskelmasse og muskelstyrke også kan øges efter 85 års alderen. Kroppens væskeindhold falder ligeledes efter 75 års alderen fra omkring 70 pct. til under 60 pct. Da ældre kan have en nedsat evne til at føle tørst, og ofte afgiver større mængder urin end yngre, er resultatet en øget risiko for væskemangel. Under hedebølger betyder dette, at flere ældre indlægges på sygehusene med væskemangel, fordi de ikke får drukket den ekstra væske, som kroppen sveder ud. Også knoglemassen ændres med alderen. Både mængden af knoglevæv og styrken i knoglevævet forringes, specielt hos ældre kvinder. Resultatet er en øget risiko for knoglebrud, hvis man falder. Det er dog muligt at forhale denne proces ved at holde sig fysisk i gang, og stærke muskler nedsætter endvidere risikoen for at falde. SAMMENLIGNET MED YNGRE ER ÆLDRE: Tørrere (mindre væske i kroppen) Skørere (mindre knoglevæv) Lettere (mindre højde og vægt) Federe (mere fedtvæv i kroppen) Det vigtigste budskab i forbindelse med kroppens ændringer er, at man selv har indflydelse på udviklingen. Ved at holde sig fysisk i gang bibeholdes musklerne for en stor del, risikoen for at falde mindskes, og kroppen ophober ikke så meget af det sygdomsforvoldende fedtvæv. Man kan holde sig fysisk aktiv ved at udføre de daglige gøremål som indkøb, madlavning, rengøring og om muligt havearbejde. Daglige gåture i rask tempo samt cykelture er ligeledes en god idé. Såfremt man har lyst og kræfter til det, er det også hensigtsmæssigt at dyrke egentlig idræt som for eksempel svømning, boldsport og løb. Raske ældres kostvaner Forløbsundersøgelser viser, at appetitten falder med alderen, men at kostvanerne ikke ændres. Kort sagt ligger der det samme som tidligere på tallerkenen, men i mindre mængder. Den nedsatte appetit kan dels skyldes, at kroppen indeholder mindre muskelvæv, hvorved kroppens behov for energi nedsættes, dels at man rører sig mindre. Hvis appetitten ikke samtidig blev mindre, ville kroppen få tilført mere energi, end den havde brug for, og så tager man på i vægt. Det er således hensigtsmæssigt, at appetitten til en vis grad aftager. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at behovet for vitaminer og mineraler falder med alderen. Den mindre mængde mad, man spiser, skal derfor indeholde lige så mange næringsstoffer som tidligere. Dette stiller større krav til madens kvalitet. Madvarer med et højt indhold af fedt og sukker og dermed relativt færre vitaminer og mineraler kan være med til at fortynde maden, og hvis appetitten samtidig er meget lille, kan det blive svært at få nok af de livsnødvendige næringsstoffer. Det bedste, man kan gøre for at forebygge mangel på næringsstoffer, er at holde sig fysisk i gang, så både appetitten og kroppens energibehov øges. Den øgede appetit kan mest hensigtsmæssigt bruges til at spise mere af gode madvarer som frugt, grøntsager og fisk. Fisk er godt af flere årsager. De indeholder vitaminer og mineraler, og fede fisk som fx 13

16 sild, laks og makrel er gode kilder til D-vitamin, der er med til at vedligeholde knoglerne. D-vitamin tilføres desuden via sollys, så også af den grund er det en god idé at komme udendørs, specielt i sommerhalvåret. Mange raske ældre spiser kosttilskud i form af vitaminer og mineraler. Undersøgelser tyder på, at det er de personer, som i forvejen har en sund livsstil, der også supplerer med kosttilskud. I langt de fleste tilfælde er vitamin- og mineralpillerne ikke nødvendige - pengene vil være bedre brugt på at købe frugt og grøntsager. I visse tilfælde er det dog en god idé med en multivitamin-mineraltablet: hvis appetitten er meget lille, hvis man ikke spiser ret meget fisk og hvis man sjældent kommer udendørs, specielt i sommerhalvåret. Kostrådene til raske ældre er de samme, som til den øvrige raske, danske befolkning: De 7 kostråd til raske Spis meget brød og gryn Spis frugt og mange grøntsager hver dag Spis kartofler, ris eller pasta hver dag Spis ofte fisk og fiskepålæg - vælg forskellige slags Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold Brug kun lidt smør, margarine og olie Og spar i øvrigt på sukker og salt Hvad skal man spise, hvis man bliver syg eller mister appetitten? Hvis man bliver alvorligt syg hjemme, for eksempel af en langvarig lungebetændelse, eller får en sygdom, der kræver hospitalsindlæggelse, skal den mad, man spiser, være helt anderledes sammensat end i de perioder, hvor man er rask. Det samme gør sig gældende, hvis man i længere perioder mangler appetit, så man spiser for lidt og utilsigtet taber i vægt. Der er således stor forskel på, om man skal spise for at forebygge sygdomme, eller om man skal spise for at blive rask eller for at tage på i vægt. Principperne for kost til syge og småtspisende er beskrevet i bogen Anbefalinger for den danske institutionskost, der er udgivet af Fødevaredirektoratet. Bogen, der er omtalt i litteraturoversigten sidst i denne pjece, beskriver desuden andre kostformer til syge, nemlig Tygge-/synkevenlig kost og Energi- og proteintilskud m.v. Der bør være mulighed for at tilbyde alle disse forskellige kostformer - efter en vurdering af modtagerens ernæringemæssige status - til modtagere af madudbringning og på alle offentlige institutioner, hvor brugerne har risiko for ernæringsmæsige problemer, fx på sygehuse og plejehjem. Grunden til, at der anbefales en anden kost under sygdom og til småtspisende er, at man i disse perioder har et ekstra behov for energi, protein (æggehvidestof) samt for vitaminer og mineraler. Udfordringen er at få tilstrækkeligt med energi og næringsstoffer fordelt i flere små portioner mad, da appetitten også ofte er nedsat, når man er syg. Maden skal derfor 14

17 være energi-tæt, dvs. mere koncentreret med et højt indhold af fedt og protein, og det er nødvendigt at supplere med en kombineret vitamin-mineraltablet dagligt. Kostrådene til syge og småtspisende - uanset alder - er derfor helt anderledes end kostrådene til raske. Kostråd til syge og småtspisende Spis tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Spis lidt gryn, gerne grød kogt på mælk og med en smørklat ovenpå Spis lidt frugt og grøntsager hver dag. Fx stuvede grøntsager eller grøntsagsmos, evt. af frosne grøntsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med fløde Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver dag. Gerne kartoffelmos rørt op med fløde, smør eller æg Spis ofte fisk eller fiskepålæg - vælg forskellige slags. Gerne i form af fiskesalater, tun i olie og lignende. Pynt med mayonnaise eller remoulade Vælg mælkeprodukter og ost med højt fedtindhold. 45+ ost i tykke skiver. Piskefløde og cremefraiche i sovse og desserter. Revet ost i supper eller på anden varm mad. Spis gerne flødeis og kærnemælks-koldskål og drik gerne drikke-yoghurt og kakaomælk Vælg kød og pålæg med højt fedtindhold. Gerne fars- og æggeretter, flødeleverpostej, spege- og rullepølse og kødsalater med mayonnaise Brug gerne smør, margarine og olie. Fx i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af olie/eddike, fløde, cremefraiche eller mayonnaise Og brug gerne sukker i maden i form af kiks, chokolade, kager, fromage eller is. Suppler desuden med en vitamin-mineralpille dagligt. Så snart man er rask eller har nået sin normale vægt igen, er det vigtigt at genoptage de gode kostvaner fra før, man blev syg, eller mistede appetitten og tabte i vægt. Så er man med til at forebygge kommende sygdomme. Hvis appetitten er væsentlig nedsat igennem længere tid og man har vanskeligt ved at opnå sin normale vægt igen, bør man tale med sin læge, da der bl.a. kan være behov for at supplere kosten med særlige energi- og proteintilskud. 15

18 En bid af hverdagslivet Cand.rer.soc. Boye Top Christensen, Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Odense Det ville ikke tilfredsstille mig at andre købte ind, for så har jeg ikke selv haft fingre i sagerne hvis man ikke skal lave de dagligdags ting, så kan man jo sidde og glo hele tiden, der skal være et eller andet at beskæftige sig med det er et festmåltid, når man er flere, det er bare mere hyggeligt, og jeg tror, vi spiser lidt mere, det glider lettere ned i går fik jeg porrer, duften og så lukke op for sådan en, bare duften når vi laver det, det betyder meget for mig Citaterne er brudstykker af de ældres fortællinger, der deltog i undersøgelsen EN BID AF ÆLDRES HVERDAGSLIV en undersøgelse af måltidets aktiviteter, mønstre og betydninger. Måltidets aktiviteter og deres betydninger Måltidet er den aktivitet, vi opretholder længst i livet. Det er en af de ofte få aktiviteter, ældre har tilbage i slutningen af livet. Og der er stor forskel på den betydning, ældre tillægger de forskellige aktiviteter, der er forbundet med måltidet: planlægning, indkøb, tilberedning og spisning. Viden om de betydninger, ældre tillægger disse aktiviteter, giver bedre mulighed for både at udforme en politik på området og for at tilrettelægge konkrete initiativer, der imødekommer den mangfoldighed, der kommer til udtryk i undersøgelsen. Nedenstående udpluk af citater giver et indtryk af de mange betydninger. Citaterne, der er sammenfattet gruppevis, indledes med generelle udsagn om aktiviteterne: aktiviteten bidrager til velbefindende - giver følelsen af at fuldføre eller udføre noget, som er meget værdifuldt aktiviteten er en måde at udtrykke sin identitet på - det er min natur at gøre sådan - det er vigtigt at fastholde sin identitet aktiviteten er forbindelsesled til andre mennesker - etablerer og opretholder sociale kontakter - det er samværet, der er det bedste - 'så træffer man en masse mennesker, og så snakker man lidt' aktiviteten organiserer eller strukturerer tiden - giver noget at se frem til - strukturerer dagen og ugen, så tiden går hurtigt aktiviteten er forbindelsesled til fortiden, nutiden og fremtiden - at have sin historie med sig - at være i kontakt med nutiden, at følge med 16

19 vigtigheden af kontrol (selvbestemmelse) over aktiviteten - at være i stand til at vælge til og fra uanset begrænsninger i formåen - at vælge måder, som man kan have kontrol over - 'det er mig der bestemmer','jeg kan ikke ret meget mere, men jeg kan lave mad og køre bil' aktiviteten som nydelse og inspiration - man kan fristes og inspireres Måltidshisorier I undersøgelsen har vi fokuseret på den enkeltes historie om måltidsmønstre og måltidets betydninger. Og undersøgelsen har for det første vist, at ældre forsøger at fastholde deres måltidsmønstre, selv om forskellige vendepunkter i livet giver andre betingelser, fx tab af ægtefælde, sygdom, skift af bolig og flytning til et nyt nærmiljø. For det andet viser de enkelte historier, at en række elementer, bl.a. livsform, køn og livsstil, er afgørende for forskelligheden i de enkelte historier og mønstre. Elementer, som tilsammen viser, hvor vigtigt det er at være opmærksom på den enkeltes livsløb. For det tredie viser historierne vigtigheden af at se på måltiderne som en proces, der både er afhængig af den enkelte og af de konkrete betingelser, den enkelte er underlagt i hverdagen. Annas historie er en blandt mange forskellige i undersøgelsen. Anna på 68 år er enke og tidligere landmandskone. Efter indlæggelse på sygehus på grund af en gigtlidelse, som har bundet Anna til en kørestol, blev Anna udskrevet til en ældrevenlig bolig. Samtidig arrangerede kommunen en madordning til hende. Anna brugte 6 uger på at kæmpe sig ud af madordningen. Hun kunne ikke lide maden fra kommunen, og ønskede for alt i verden selv at købe ind og lave sin egen mad. Efter mange indvendinger endte kommunen med at bevilge Anna ledsagelse til en ugentlig indkøbstur. Noget Anna ikke selv kan klare på grund af dårlige adgangsforhold i de nærliggende butikker. Indkøbene og madlavningen er Annas eneste faste gøremål. Uden disse aktiviteter ville Annas hverdag blive tømt for indhold, og hun ville igen være henvist til at spise mad, som hun ikke kan lide og til en passiv hverdag. Tænk bredt og individuelt Undersøgelsens resultater viser, at der bør tænkes bredt og individuelt, når de serviceopgaver, der er knyttet til måltidet, skal løses. Perspektiverne og resultaterne bør både inspirere politikere og administratorer, der træffer beslutninger om servicetilbudene, det servicepersonale og de terapeuter, der er en del af de ældres hverdagsliv, det private erhvervsliv og også ældre selv. Forslag til udvikling Følgende tiltag, der alle er knyttet til måltidet, kan være med til at øge den enkeltes sundhed og trivsel: De handlende bør gå aktivt ind i transportordninger til butikker, bedre tilgængelighed 17

20 og indretning af butikker, samt give mulighed for personlig assistance En kommunal måltidsservice med større fleksibilitet og valgmulighed giver mulighed for en individuel tilrettelægning, der tilgodeser den enkeltes ønsker og behov. Valgmuligheden bør ikke kun omfatte valg mellem forskellige retter, men også mulighed for levering af råvarer, halvfabrikata eller assistance til indkøb og tilberedning Træning og vedligeholdelse, herunder kompensationstiltag, af de funktioner der er nødvendige for at opretholde måltidets mønster At gøre ældre selv og deres omgivelser bevidste om betydningen af at vedligeholde måltidsaktiviteterne, således at ældre støttes i at værdsætte betydningen af meningsfulde aktiviteter i hverdagen Plejecentre og dagcentre bør give ældre mulighed for at deltage i planlægningen af måltiderne, i indkøb og tilberedning, og mulighed for at styrke den sociale kontakt i forbindelse med måltider. En kontakt, der tager hensyn til livsstil og livsforløb. Rapporten EN BID AF ÆLDRES HVERDAGSLIV en undersøgelse af måltidets aktiviteter, mønstre og betydninger af Karen Marie Bundgaard og Boye Top Christensen kan bestilles hos: Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen Odense Munkebjergvænget 34, 5230 Odense M Tlf: Fax: odenergfys@odenergfys.dk 18

21 19 Indkøbet

22 20 PÆDAL - Projekt Ældres Dagligvarehandel på Landet IT-konsulent Thomas Frovin Jensen samt konsulent og ergoterapeut Jette Thuesen En række kommuner har inden for de sidste 5 år omlagt den praktiske hjælp til indkøb af dagligvarer. En del er helt hørt op med at yde hjælp, mens andre har skåret den ned til kun at omfatte bestilling af varer. Dermed overlades opgaven til de lokale købmænd eller til den enkeltes netværk. For mange ældre betyder det en forringet livsindhold - for de mindre købmænd et skridt nærmere lukning. Der er stor forskel på serviceniveauet i kommunerne og dermed på vilkårene for borgere med behov for hjælp. Men samtidig er der mange uudnyttede muligheder for at løse opgaven. For de fleste danskere volder indkøb af dagligvarer ikke de store problemer, da de frit kan vælge, hvor de vil handle. For flertallet betyder butiksdøden på landet heller ikke, at de er afskåret fra at handle, idet en stigende andel af de danskere, der bor på landet, har bil. Imidlertid er der stadig en mindre gruppe, som har vanskeligt ved at få købt ind. Det er de - ofte ældre - borgere, som ikke har bil eller offentlig transportmulighed, eller som har vanskeligt ved at komme omkring i butikken og udvælge varer. Det - ikke selv at kunne klare indkøbet af dagligvarer - betyder, at det bliver mere besværligt at eksistere, at man sjældent selv kan vælge sine foretrukne varer, og i yderste konsekvens at man mister en del af sin identitet. Ældremobiliseringens Projekt Ældres Dagligvarehandel på Landet (PÆDAL) har bl.a. til formål at formidle nytænkning inden for dagligvarehandel for ældre, der ikke selvstændigt kan foretage dagligvareindkøb, samt at udvikle bæredygtige lokale løsninger. Og projektet er netop iværksat fordi meget tydede på, at kommunerne i stigende omfang har skåret ned på hjemmehjælp til indkøb af dagligvarer. Kommunerne har ifølge serviceloven pligt til at sikre, at personer, som ikke selv magter at købe ind, får tilbudt hjælp til opgaven. Men kommunerne har frie hænder til at tilrettelægge hjælpen, dvs. at indkøb ikke nødvendigvis skal udføres af hjemmehjælpen, men også kan tilbydes på anden måde, fx ved at hjælpe med at bestille varer, eller ved at aftale vareudbringning med de handlende el.lign. Kommunernes nedskæring af den praktiske hjælp til indkøb For at få et overblik over situationen blev der udsendt et spørgeskema til samtlige kommuner. 138 kommuner svarede, og svarene bekræftede, at den praktiske hjælp til indkøb i mange tilfælde var strammet. Nedskæringen fordelte sig med en gruppe som ikke længere modtager hjælp, en gruppe som kun får hjælp til at bestille varer, en mindre gruppe som får hjælp til at sætte varerne på plads, og endelig en lille gruppe, som hjemmehjælperen stadig køber ind for. 58 pct. af de kommuner, som svarede, havde inden for de seneste 5 år omlagt hjælpen til dagligvareindkøb. Der kan udledes tre hovedtendenser i omlægningen (nogle kommuner indgår i mere end én gruppe) : 64 kommuner (77%) baserer sig på de lokale handlendes vareudbringning, uden kommunal kompensation 18 kommuner (22%) har bevaret opgaven som et overvejende kommunalt ansvar, og halvdelen af disse kommuner betaler private handlende for at modtage bestil-

23 ling, pakke og udbringe varerne 43 kommuner (52%) baserer sig på det civile netværk, det vil sige familie, naboer og frivillige indkøbsordninger. Konklusionen på undersøgelsen er, at omlægningen af hjælpen til indkøb har ført til en væsentlig og samtidig uensartet nedskæring. Mange ældres livskvalitet er på denne måde forringet, enten fordi deres adgang til et bredt varesortiment er blevet vanskeliggjort, eller på grund af øgede udgifter til udbringning, eller fordi de har belastet deres netværk. Kommunernes nedskæringer rammer også butikkerne Undersøgelsen viser endvidere, at kommunernes omlægning navnlig har sat de mindre, lokale købmænd under pres. Omlægningerne er i mange tilfælde sket under henvisning til, at købmændene bringer varer ud, og mange kommuner har samtidig udarbejdet lister over købmænd, der bringer varer ud. Men på grund af konkurrencen er fortjenesten på dagligvarer i dag så lav, at købmændene ikke i større målestok bringer varer ud 'uden beregning'. Ofte er ældres indkøb så små, at fortjenesten ikke dækker købmandens omkostninger. Mange købmænd vil dog gerne yde gamle kunder lidt ekstra service i alderdommen, men i nogle tilfælde kan vareudbringning til ældre koste købmanden, hvad der svarer til en halv stilling ekstra, og det belaster selv en lidt større købmandsbutik. Enkelte købmænd bringer endnu varer ud gratis, men oftest forlanges en symbolsk betaling, og den almindelige holdning blandt købmændene er, at det vil ende med, at der over alt skal betales fuld pris. Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) og De Samvirkende Købmænd (DSK) beregnede i 1997, at det koster ca. 55 kr. at håndtere og udbringe en ordre. I de kommuner, som betaler for udbringningen, svarer betalingen normalt til de faktiske omkostninger. Mange lokale butikker i landdistrikterne har svært ved at overleve. En del kommuner, der stadig har små købmænd, vil dog gerne tiltrække discountbutikker for at imødekomme de øvrige borgere. Og en ting kan man være sikker på: discountbutikker bringer ikke varer ud - ikke engang mod betaling. Og hvis de sidste muligheder for vareudbringning forsvinder, fx som følge af discountbutikkernes udbredelse på bekostning af de mindre købmænd, må det forudses, at kommunerne må finde alternative løsninger på de ældres indkøbsproblemer. Det personlige netværk Af undersøgelsen fremgår det, at en række kommuner satser på, at ældres personlige netværk løser indkøbsopgaven. Spørgsmålet er, om denne mulighed varer ved. Nogle af de kommuner, der indgår i undersøgelsen, erkender, at hvis den sidste lokale butik forsvinder, eller hvis der sker en mindre demografisk forskydning i bosætningen i området, så vil netværket - eller de praktiske forudsætninger for at netværket kan påtage sig at købe ind forsvinde. Fx på grund af øget afstand til familie og butikker og praktiske problemer med at nå at handle, inden butikkerne lukker. Forskellige løsningsmuligheder Kommunerne kan med fordel kombinere forskellige former for hjælp og omsorg, fx hjælp til indkøb, fysisk træning, og træning med henblik på at opretholde ældres mulighed for at 21