Økologisk økonomi er der grænser for vækst?
|
|
|
- Oscar Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økologisk økonomi er der grænser for vækst? Økologi- Kongres 27. nov Inge Røpke Center for design, innovacon og bæredygcg omsclling
2 DisposiCon 1. Grundlæggende idéer i økologisk økonomi (som videnskabeligt felt) 2. Regne i natur : hvor meget fylder økonomien i biosfæren? 3. Det tre- dobbelte ansvar 4. Udfordringer for bæredygcg omsclling i landbruget
3 Den grundlæggende idé Økonomien er en metaboliscsk organisme indlejret i naturen Økonomiske processer er alcd samcdig biofysiske processer i naturen De bør også studeres som naturmæssige processer
4 En fyldt verden Skalaproblemet: Øget størrelse betyder større risiko for de livsopretholdende systemer Teknologisk forandring er ikke Clstrækkeligt Cl at løse problemerne Forbruget i det Globale Nord må på dagsordenen
5 Planetære grænser livsbecngelser sæzes over styr Klimadagsordenen dominerer, men andre problemer er mindst ligeså alvorlige Se Rockström video på Youtube
6 Den ecske udfordring i en fyldt verden Når jeg bruger ressourcerne, kan du ikke. Penge kan ekspandere, men det kan den real- reale økonomi ikke
7 Måling er en forudsætning for styring Hvis skala skal på dagsordenen, må den måles. Men hvordan kan økonomiens skala måles i forhold Cl det omgivende miljø?
8 Forskellige Clgange Cl at måle i natur Kulstof Energi Materialestrømsanalyser Økologiske foda^ryk Tilegnelse af produktet af fotosyntesen Vandfoda^ryk...
9 HANPP: Human AppropriaCon of Net Primary ProducCon I 2000: 22% af den årlige nezoprodukcon af biomasse Afgørende for biodiversitet og økosystemernes funkcon
10 Erb et al.: Embodied HANPP, Ecol. Econ. 69 (2009)
11 Grad af selvforsyning: forholdet mellem HANPP på landets territorium og embodied HANPP i forbruget
12 Økologiske fodspor Større gennemslagskra^
13 Økologisk foda^ryk = det areal, der skal Cl at fremskaffe de varer og tjenester, der forbruges + det virtuelle skovareal, der er nødvendigt for at absorbere kulstof- emissionerne Foda^ryk per person 2.7 gha i 2007 Biokapacitet per person 1.8 gha i 2007
14
15
16 Det tre- dobbelte ansvar Producer fornu^igt: fx energieffekcvisering Begræns forbruget: fx CO2e pr. person pr. år Mål: 1-2 tons ProdukConsbaseret opgørelse: tons Forbrugsbaseret opgørelse: 19 tons Omformning af systemer, fx fødevaresystemet
17 Et systemperspekcv ikke bare enkeltproblemer Økologisk landbrug er et skridt på vejen, men mere skal Cl
18 Fx: Globale forsyningskæder Soja fra Sydamerika grise i Danmark svinekød i Japan Omkostninger for miljø og sundhed Detaljer, fx rensning af svinetarme: det er uhyggeligt meget billigere at betale vores kinesiske tarmrensere fire kroner mod de 200 kroner en dansker skal have i Cmen, siger Jan Roelsgaard Cl Nyhedsavisen (2008) Stor ulighed, økonomiske og policske mekanismer resulterer i store miljømæssige og sociale problemer
19 Forskellige perspekcver Tradi8onelt DK fremscller fødevarer Cl verdens befolkning DK har en effekcv landbrugsprodukcon Dansk landbrug skaber store indtægter Økologisk økonomi DK er et gennemstrøm- ningsland for biomasse DKs produkcon indgår i et irraconelt globalt system Dansk landbrug bidrager Cl at genskabe ulighed Et effekcvt tandhjul i en problemacsk maskine
20 Udfordringer for bæredygcg omsclling Forandring af forståelser og perspekcver Bedre (og bedre kendt) datagrundlag for diskussionen af energi og biomasse I hvilken grad spiser vi fossile brændsler? Hvad er de energimæssige omkostninger ved høj arbejdsprodukcvitet og arealprodukcvitet? Globale strømme af energi Måling af HANPP Konkurrencen om biomassen: data for både produkcons- og forbrugsperspekcvet Dynamikker i et systemperspekcv Hvordan foregår overførsler af ressourcer? Kan dynamikkerne ændres? Kan kredsløbene lukkes? Lokalisering? Øget binding af kulstof i jorden? Kan kostsammensætningen ændres?
21 Tak for opmærksomheden!
-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Marie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?
Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Foto: Gert Hansen, KU
Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være
Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?
Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke
FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe
Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe 2018-19 Forløb 1 Naturvidenskab i elevernes hverdag I forløb 1 arbejdes der med den overordnede problemstilling: Hvad indtager vi, og hvor bliver det af? Forløbet
Toyota Kata. Baggrunden. Tankegangen. Forbedrings Kata. Coaching Kata. Kom godt i gang
Toyota Kata Baggrunden Tankegangen Forbedrings Kata Coaching Kata Kom godt i gang Historien Mike Rother, Professor på University of Michigan. ForfaBer Cl Learning to see og Toyota Kata Bogen; Toyota Kata,
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - De 17 nye Verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars Josephsen
Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg
Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker
Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid
Fremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle
Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI
MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald
Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe,
32-40 41 42 Forløb 1: Intro og metode Introduktion til naturvidenskabelig faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt? Hvad er en teori og hvad er et eksperiment?
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Fællesfaglig undervisning i Fysik/Kemi, Geografi og Biologi på 9. klassetrin på Gribskov Efterskole.
Fællesfaglig undervisning i Fysik/Kemi, Geografi og Biologi på 9. klassetrin på Gribskov Efterskole. Kompetenceområder og - mål: Generelle naturfaglige færdighedsmål (f) og vidensmål (v). Undersøgelse
Kompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger
Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?
-udledning fra det samlede danske forbrug
Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af
Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.
Markedet for flis Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. HedeDanmark vurdering af forventet flisforbrug. woodchip consumption in Denmark 99 98 97 96 95 94 93 92 91
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse
Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Hvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Udkast til en dansk klimalov
Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden
Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen
Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige
Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller
Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og
Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
