GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge. Byplanafdelingen. Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Byplanafdelingen Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge NOTAT Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose Baggrund Under temaet Forskellige boligtyper, afsnittet Boliger til unge og familier i Forslag til By- og boligpolitik for Gladsaxe Kommune står: Gladsaxe har i dag mange små boliger egnet til blandt andet unge. Det skal vi fortsat have, og også de svage unge skal have mulighed for at få en bolig. Med Gladsaxes mange små boliger er der ikke stort behov for nye boligtilbud målrettet unge. Denne vurdering er baseret på, at nybyggeri ofte vil medføre for dyr husleje for målgruppen, samt at ikke alle eksisterende ungdomsboliger i det almene byggeri bebos af målgruppen, idet boligselskaberne ikke henter fuld støtte til boligtypen hos kommunen. I forbindelse med at Økonomiudvalget punkt 88, besluttede at sende Forslag til By- og boligpolitik for Gladsaxe Kommune i offentlig høring, blev en nærmere analyse af behovet for ungdomsboliger efterspurgt. I dette notat samles derfor op på den nuværende viden om udviklingen i målgruppen og behovet for boligtilbud målrettet unge. Det skal bemærkes, at analysen kun tager udgangspunkt i ungdomsboliger og billige boliger i det almene byggeri. Hertil skal lægges, at Gladsaxe Kommune har kollegieboliger fordelt på tre kollegier. Kollegieboligerne indgår ikke i det følgende. Antallet af ungdomsboliger i Gladsaxe og kommunerne i hovedstadsregionen Antallet af ungdomsboliger er skævt fordelt i kommunerne i hovedstadsregionen. Fra Albertslund der har 2 ungdomsboliger pr indbyggere, til Ballerup og Hvidovre der har over 50 ungdomsboliger pr indbyggere. Gladsaxe Kommune ligger midt i feltet med 23 ungdomsboliger pr indbyggere. Kort 1 viser antallet af ungdomsboliger i kommunerne i hovedstadsregionen. Talværdien er det faktiske antal ungdomsboliger, mens farveskalaen illustrerer antallet af ungdomsboliger pr indbyggere, hvor en mørk farve markerer mange ungdomsboliger pr indbygger. Samme information er opstillet i Tabel 1. Ses på antallet af ungdomsboliger i forhold til borgere i målgruppen, i dette tilfælde er trækket lavet på borgere i alderen år, fremkommer et nogenlunde tilsvarende billede. Furesø, Ballerup og Hvidovre ligger i top med 1 ungdomsbolig pr. henholdsvis 18, 23 og 26 borgere i alderen år, mens Albertslund ligger i bunden med 1 ungdomsbolig pr. 863 indbyggere i alderen år. Også her ligger Gladsaxe midt i feltet med 1 ungdomsbolig pr. 59 indbyggere i alderen år. Kort 2 viser antallet af borgere i alderen år pr. ungdomsbolig, hvor en mørk farve illustrerer få borgere pr. ungdomsbolig. Det skal bemærkes, at befolkningstallet lige som fordelingen af borgere på aldersgrupper er en dynamisk størrelse, der vil variere. Kortene kan dog tegne et nogenlunde billede af udbuddet her og nu. J. nr P20 1

2 Kort 1 Tabel 1 Hvidovre 54 Ballerup 54 Furesø 48 Lyngby-Taarbæk 46 København 36 Frederiksberg 26 Gladsaxe 23 Rødovre 20 Rudersdal 17 Herlev 15 Glostrup 13 Gentofte 12 Vallensbæk 8 Tårnby 7 Dragør 7 Brøndby 7 Albertslund 2 Kort 2 Tabel 2 Furesø 18 Ballerup 23 Hvidovre 26 Lyngby-Taarbæk 29 Rudersdal 58 Gladsaxe 59 København 64 Rødovre 66 Frederiksberg 73 Herlev 84 Gentofte 95 Dragør 103 Glostrup 112 Vallensbæk 131 Tårnby 161 Brøndby 204 Albertslund 863 J. nr P20 2

3 Befolkningsudvikling Som det også er nævnt i forslag til By- og boligpolitik, så viser befolkningsprognosen for , at der bliver flere unge i Gladsaxe Kommune. Fra 2014 til 2029 forventes antallet af unge i alderen år stige fra personer til personer, svarende til en stigning på 1,05 %. Den samlede befolkningstilvækst fra forventes at være på 5,31 %, således at vi i 2029 forventes at være indbyggere i Gladsaxe Kommune. Fastholdes antallet af ungdomsboliger uændret, vil det betyde, at vi 2029 vil have 22 ungdomsboliger pr indbyggere. Dermed vil Gladsaxe Kommune fastholde sin plads midt i feltet. Der er dog stor usikkerhed forbundet med denne vurdering, idet der ikke er taget højde for befolkningsudviklingen og udviklingen i antallet af ungdomsboliger i de øvrige kommuner. Lyngby- Taabæk og København arbejder begge med at øge antallet af ungdomsboliger, kollegieboliger og billige boliger i øvrigt. Prisniveau Det seneste bud, Byplanafdelingen har fået fra en projektudvikler, der overvejede muligheden for at opføre nye ungdomsboliger, var et huslejeniveau på ca kr. Erfaringer fra universitetsbyer som Aalborg og Odense viser dog, at ungdomsboliger ikke bør ligge på et prisniveau over 3.500kr kr. Dette skal sammenholdes med at SU en til udeboende studerende over 20 år er på 5.839kr. En analyse af prisniveauet i de eksisterende almene boliger i Gladsaxe Kommune viser, at der findes ca almene boliger med en månedlig husleje på under kr. De ligger som vist på kort 3 spredt ud over hele kommunen. Boligerne har en størrelse på mellem m ligger i intervallet 25-46m 2, 994 ligger i intervallet 46-67m 2 og 117 er i intervallet m 2 I det eksisterende almene byggeri kan lange ventelister dog spille ind i forhold til unges muligheder for at få en billig bolig. Det vurderes derfor, at der vil være behov for at gå i dialog med boligselskaberne om dette forhold. Uddannelsessøgende Der findes ikke statistik på, hvor mange i en ungdomsårgang, der er uddannelsessøgende og dermed kan komme i betragtning til en ungdomsbolig. Ifølge Børne- og Kulturforvaltningen skal alle, der forlader grundskolen, være uddannelsessøgende. Danmarks Statistik kan dog oplyse, hvilke uddannelser bestemte aldersgrupper i Gladsaxe har gennemført årige årige Uddannelser i alt Grundskole Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser 0 49 Lange videregående uddannelser 0 14 Forskeruddannelser 0 0 Uoplyst Det er svært at drage en konklusion ud af tallene i forhold til et behov for ungdomsboliger, idet man ikke kan se af statistikken, hvor mange der er under uddannelse, men kun det højest gennemførte uddannelsesniveau. J. nr P20 3

4 Kort 3 viser placeringen af almene udlejningsboliger med en månedlig ydelse på under 3.500kr. J. nr P20 4

5 Migration Ses på tendenserne for migration, så fremgår det af Tilflytteranalyse for Gladsaxe Kommune 2013, at der er en bevægelse af unge mod især Københavns Kommune. Der er samtidig en modsatrettet bevægelse mod omegnskommunerne af især børnefamilier, der efterspørger blandt andet mere plads og andre boligtyper (rækkehuse og parcelhuse). Andre faktorer Andre faktorer der kan spille ind på unges valg af bolig, kan være lokalisering af uddannelsesinstitutioner. Her kan især store uddannelsesinstitutioner som Københavns Universitet og DTU (i Ballerup og Lyngby) have indflydelse på de unges valg af bolig. I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejdes der også på at flytte de unge fra kollegierne på DTU s område ind til selve Lyngby, dels fordi DTU har ønsker om selv at anvende arealet til en udbygning af universitetet og dels fordi flere unge i bymidten kan medvirke til at skabe en mere levende bymidte. Selve placeringen af boliger til unge kan på denne måde bruges i en strategisk sammenhæng. Konklusion Det er vanskeligt på det foreliggende grundlag at drage en klar konklusion om, hvorvidt der er behov for flere ungdomsboliger i Gladsaxe Kommune. I Gladsaxe Kommune er unge er en befolkningsgruppe i vækst. I forhold til de øvrige kommuner i hovedstadsområdet er Gladsaxe placeret midt i feltet når det handler om udbud af ungdomsboliger. Prisniveauet på ungdomsboliger bør ikke lige over det anbefalede fra Aalborg og Odense kommuner, hvilket gør det vanskeligt at få økonomien i nybyggeri til at hænge sammen. Prismæssigt har Gladsaxe allerede en del billige almene boliger, men måske er de svære at komme i betragtning til på grund af ventelister. Derfor er der behov for at gå i dialog med boligselskaberne om brugen af de billige boliger og tilskudsmulighederne i forbindelse med styringsdialogen. Tendenserne for migration tyder på, at de unge søger mod især København, men samtidig ønsker DTU at bygge ud, hvilket på sigt vil betyde flere boligsøgende studerende. J. nr P20 5