Terapeuter ansat i Træning og Rehabilitering, Varde

Transkript

1 Amputation Målgruppe Terapeuter ansat i Træning og Rehabilitering, Varde Borgere efter både traumatisk og ikke-traumatisk amputation. Afgrænsning Hyppige baggrunde for amputation: Traume Åreforkalkning gangren (koldbrand) Diabetes - gangren Infektion Cancer Forfrysninger Lovgrundlag: 140, 86,1 eller 86,2 Billede fra: Håndbog for nyamputerede, Amputationsforeningen. Mål At borgeren opnår bedst mulige funktionsevne ift. krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. At borger i størst muligt omfang bliver selvhjulpen og opnår bedst mulig livskvalitet samt mestring af sit hverdagsliv. At sikre at den enkelte borgers personlige mål, ønsker, ressourcer og behov inddrages i tilrettelæggelsen af træningsforløbet. Træningsform Træningen foregår som udgangspunkt som samtræning/holdtræning på træningscenter. (Se retningslinjer for holdtræning i Håndbog for T&R Holdtræning) Individuel træning tilbydes, hvis samtræning/holdtræning ikke er muligt pga. borgerens træningsbehov. 1/8

2 Den interne faglige retningslinje gælder for hovedparten af forløbene. Den enkelte terapeut skal i hvert træningsforløb inddrage egen faglig vurdering/ræsonnering. Den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske indsats tager afsæt i ICF som referenceramme. I træningsforløbet vil der derfor være fokus på både krop, aktivitet og deltagelse samt helbredsmæssige faktorer, omgivelsesfaktorer og personlige faktorer. Opstart Første konsultation kan foregå i borgerens hjem men ikke nødvendigvis af begge faggrupper. Der foretages en gennemgang af evt. genoptræningsplan samt baggrund for træningsbevillingen. Borgerens tidligere og nuværende funktionsniveau afdækkes. Suppleres evt. med dialog med involverede fagpersoner og/eller pårørende. Øvrige diagnoser kortlægges. Ved behov for yderligere oplysninger kontaktes relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. Gensidige forventninger afklares. (Se træningsaftale under Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Der følges op på evt. udleveret træningsmateriale fra sygehus. Træningsforløbet samt kort- og evt. langsigtede mål for træningen aftales i samarbejde med borgeren og evt. pårørende på baggrund af undersøgelsesfund og genoptræningsplanen/bevillingen. Målene opstilles på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Tidligt i træningsforløbet indtænkes strategier, der skal sættes i værk, for at borgeren kan forblive aktiv under og efter endt træningsforløb. Borgeren vejledes omkring betydningen af at vedligeholde egen funktionsevne. Videregivelse af praktisk information Aftalekort udleveres (Se aftalekort under Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Visitkort udleveres Hvis relevant udleveres informationsmateriale om flextaxa. (Se aftalekort under Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Fremgangsmåde for fysioterapeuten Undersøgelse: Inspektion/palpation knogler, muskulatur, ødem, stumpen Basismobilitet 1. Forflytninger i sengen og ind/ud af sengen 2. Rejse/sætte sig 3. Gangtræning inden døre og i nærområdet evt. med relevant ganghjælpemiddel Holdnings- og ganganalyse Smerteregistrering VAS Stumpsmerter Fantomsmerter (Fantomfornemmelser) 2/8

3 Operationssmerter Bevægelighed/kontraktur Muskelstyrke og -udholdenhed Koordination og stabilitet Balance Vurdere faldrisiko Overflade- og dybdesensibilitet Kondition Vurdering og rådgivning omkring ernæringstilstand Vurdere borgers nuværende mestringsevne Vurdere motivation Mentale funktioner Vurdere psykisk og kognitive tilstand (depression, sorg, modløshed, vrede) Vurdere om borger klar til at bruge protese, fysisk og mentalt. Test: Ved opstart og afslutning dokumenteres: DEMMI Herudover kan følgende test benyttes som undersøgelsestests: Test af protesegnethed (Se Tests under Håndbog for T&R Test og Undersøgelser) Et-bens-stand-test Intervention: Afklare hvorvidt borger er egnet til protese, såvel fysisk som psykisk (se nedenstående afsnit omkring afklaring af proteseegnethed) Borger informeres om, hvad det kræves, at træne med protese og det vurderes om borger er indstillet på det store arbejde det kræves at træne med protese. Såfremt borgeren vurderes at være proteseegnet, er det vigtigt at processen omkring konstruktion af protesen igangsættes hurtigst muligt da denne er meget tidskrævende. Er borger ikke egnet til protese, trænes der mhp. at blive mest mulig selvhjulpen uden protese. Følge op på hvorvidt borger har fået anlagt silikoneliner, stumpforbinding og stumpstrømpe fra sygehus. Hvis borger ikke har silikoneliner og vi vurderer, at det er det rigtige, tages der kontakt til sygehusets terapeuter, som kan anvise hvordan vi måler stumpen og herefter sender lineren. Hensigtsmæssig siddestilling, hvilestilling og lejring Træning af basismobilitet Relevante forflytninger Rejse/sætte sig Balancetræning Vejlede i forebyggelse af fald, træning op/ned af gulv 3/8

4 Obs: Ødembehandling Kinesiotape Venepumpeøvelser Kompressionsbehandling Koordinationstræning Funktionel træning Bevægelighedstræning/udspænding/kontrakturprofylakse Progressiv styrketræning Styrketræning af muskulatur relevant ift. forflytninger, mobilitet og protesebrug, samt muskulatur der sjældent aktiveres efter amputationen. 3-5 sæt x 8-12 repetitioner Indledningsvist 50% af 1 RM, progredierende mod 8RM Træningsmaskiner, elastikker, frie vægte og vægtmanchetter Træning af de store muskelgrupper Smertereducerende behandling, i samarbejde med egen læge og terapeuter fra sygehuset Konditionstræning Træning udendørs tænkes ind i træningsforløbet Instruktion i et hjemmetræningsprogram Individualiseret selvtræningsprogram udført sideløbende med genoptræning bør tilbydes under hele forløbet. Ved behov kontaktes relevante samarbejdspartnere. Overbelastning af raske ben Om amputation skyldes åreforkalkning eller sukkersyge. I dette tilfælde kan det raske ben være ekstra sårbart. Afklaring af proteseegnethed, se flow chart s.8: Træningen efter amputation opstartes typisk på sygehuset, hvorefter borger forholdsvis hurtigt udskrives med almen GOP Sygehuset foretager en vurdering af hvorvidt borger er egnet til protese, hvis det er muligt mens borgeren er indlagt Såfremt vurderingen ikke er foretaget på udskrivelsestidspunktet, vurderer terapeut i T&R løbende under genoptræningen, hvorvidt borger er egnet til protese. Borger vurderes gennem test af proteseegnethed Findes borger egnet til protese, sender terapeut i T&R en anmodning til Kropsbårne hjælpemidler (mail til Elin Vestergård elve@varde.dk eller Gitte Roszkowski giro@varde.dk) samt medsender status og vurdering på protesegnethed. Borger får tilsendt aktivitetsskema fra Kropsbårne hjælpemidler eller de får det udleveret af den trænende terapeut Borger returnerer aktivitetsskemaet til Kropsbårne hjælpemidler eller til terapeut, som scanner det ind og videresender pr. mail til Kropsbårne hjælpemidler (Elin Vestergård elve@varde.dk eller Gitte Roszkowski giro@varde.dk) Kropsbårne hjælpemidler sender herefter en anmodning om et tilbud på protesen ved bandagist (Sahva, Ortos eller anden bandagist). Når første tilbud er indhentet, bedes anden bandagist om et tilbud på lignende protese. 4/8

5 Når borgeren har valgt bandagist tager den trænende terapeut kontakt til fysioterapeut (Mette Nybo Bjerregaard, på sygehuset Når borgeren har modtaget sin protese, foregår den specialiserede træning med protese efterfølgende på sygehuset. Sygehuset har samarbejdet med bandagisten. Efter endt specialiseret træning på sygehuset fortsætter protesetræningen i T&R Undersøgelse: COPM - Identificere borgerens selvvurderede aktivitetsproblematikker. ADL-vurdering med Personbaseret aktivitetsanalyse Smerteregistrering VAS o Kan bruges ved smertepåvirkning i aktiviteter. Stumpsmerter Fantomsmerter (Fantomfornemmelser) Operationssmerter Vurdere behov for hjælpemidler og boligændringer Vurdere forflytninger Vurdere faldrisiko Vurdere borgerens nuværende mestringsevne Vurdere mentale funktioner o Psykiske tilstand (depression, sorg, modløshed, vrede) Fremgangsmåde for ergoterapeuten Tests: Ved opstart og afslutning dokumenteres: COPM (Se Tests under Håndbog for T&R Test og Undersøgelser) Intervention: ADL-træning af relevante og meningsfulde dagligdagsaktiviteter ADL-træning udendørs tænkes ind i træningsforløbet Afprøvning af hjælpemidler Træning af forflytninger Vejlede i forebyggelse af fald Ved behov kontaktes relevante samarbejdspartnere o Kontakt til Team APV eller Team Hjælpemidler ved behov for boligændringer Løbende dialog og vejledning af borger, evt. pårørende og involverede faggrupper ift. ADL, lejring, forflytninger og færden. Fremgangsmåde fælles for ergo- og fysioterapeuten Fysio- og ergoterapeut koordinerer hvilke tværfaglige opgaver, der varetages af den enkelte faggruppe. 5/8

6 Træningsforløbet evalueres ud fra afsluttende undersøgelser, tests og de fastlagte mål for træningsforløbet. Træningsforløbet afsluttes hvis: Afslutning De retningsgivende mål for træningen er opnået, eller når genoptræningen ikke har effekt i forhold til disse. Borgeren udebliver eller melder afbud fra genoptræningen gentagne gange. Det vurderes, at træningen kan fortsættes på anden vis af borgeren selv. Borgeren er introduceret til og vejledt i videre træning og aktiviteter efter endt genoptræning med henblik på at fastholde funktionsniveau og forebygge fald. - Træning i eget hjem - Træning i motionscentre/idrætsforeninger - Åben træning i en afgrænset periode, hvis borgeren er kandidat hertil (Se retningslinjer for åben træning under Håndbog for T&R Procedurer/praksis) - Træning/behandling i andet regi Der dokumenteres i henhold til Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om autoriserede personers journaliseringspligt. Undersøgelsesfund, testresultater, træningsskema, træningsnotater, status m.v. dokumenteres i journalsystemet. Der dokumenteres efter hver træning, også selvom borgerens tilstand eller behandlingen ikke afviger fra forrige behandling. Vurderes det, at der ikke er sket ændringer, kan der skrives i.a. eller uændret ift. sidste behandling. Træningen dokumenteres i et træningsskema, som scannes ind i journalen. Træningsnotater laves som hovedregel, når der er afvigelser fra det planlagte og forventede. (Se dokumentationstjekliste under Håndbog for T&R Quick guides) Dokumentation Hvis aktuelt indhentes der skriftligt samtykke til, at der må tages kontakt til egen læge og andre relevante samarbejdspartnere. Dette dokumenteres ligeledes i journalen. Se samtykkeerklæring under Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Er der udleveret småhjælpemidler, dokumenteres dette i et træningsnotat. Ønsker en borger ferie fra træning i samme tidsrum, som terapeut afholder ferie, laves et træningsnotat herom. Slutstatus sendes til sygehuset, når dette fremgår i genoptræningsplanen. Se hvordan i dokumentationstjeklisten 6/8

7 Samarbejdspartnere I Træning og Rehabilitering arbejder vi med Relationel koordinering. I arbejdet med den enkelte borger er der fokus på relationel koordinering bl.a. gennem træffetidsmøderne og via henvendelse til relevante samarbejdspartnere. Eventuelle samarbejdspartnere kunne være bandagister, Ortopædkirurgisk afdeling, Team hjælpemidler, Team APV, Visitator, Plejepersonale på plejecentre eller i hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen, Egen læge, Pårørende. 1. Pjece fra SAHVA. Information om benproteser. 2. Amputationsforeningen. Håndbog for nyamputerede Mod, håb og indre styrke Fysioterapeuten. Bergs balanceskala til patienter med amputationer i UE. 2013; nr. 13 Referencer og bilag 4. van Velzen J M, van Bennekom C A, Polomski W, Slootman J R, van der Woude L H, Houdijk H. Physical capacity and walking ability after lower limb amputation: a systematic review. Clin Rehabil 2006; 20(11): Matjacic Z, Burger H. Dynamic balance training during standing in people with trans-tibial amputation: a pilot study. Prosthet Orthot Int 2003; 27(3): Region Hovedstaden. Genoptræningsforløbsbeskrivelse for benamputerede Tværsektoriel Genoptræningsforløbsbeskrivelse, Region Hovedstaden Region Syddanmark. Genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med benamputation Sydvestjysk Sygehus. Amputation (Vejledning til dig, der skal have en amputation af benet) Sydvestjysk Sygehus. Øvelsesprogram for underbensamputerede Udarbejdet Godkendt Revidering Udarbejdet den April 2018 Godkendelsesdato 4/ Kommende revidering senest 1 år efter godkendelsesdato Udarbejdet af June Knudsen Eliza Jacobsen Godkendt af Lilian Bertelsen Ansvarlig for revidering June S. Knudsen (fys) Acadre dok nr /8

8 8/8