Nytilkommen Senhjerneskadede. Borgere efter nytilkommen senhjerneskade:
|
|
- Hilmar Beck
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nytilkommen Senhjerneskadede Borgere efter nytilkommen senhjerneskade: Målgruppe Apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning) Traumatisk hjerneskade Subarachnoidalblødning (hjernehindeblødning) Tumor i hjernen (kræft samt godartede svulster i hjernen) Infektion (betændelse i hjernen og i hjernens hinder) Encephalopati (diffus hjerneskade på grund af iltmangel, giftstoffer eller anden skadelig påvirkning) TCI (Transitorisk Cerebral Iskæmi, samme symptomer som ved apopleksi, men hvor de lokaliserede symptomer forsvinder indenfor 24 timer) Sequelae (følger på grund af en hjerneskade og dennes behandling med reference til en af ovenstående diagnoser) Borgere hvor det af GOP fremgår, at træningen skal rette sig mod senhjerneskaden, selvom skaden er af ældre dato. Ikke inkluderet: Sygdomme af progressiv karakter, som f.eks. Multipel Sclerose og Parkinsons sygdom. Lovgrundlag: 140, 86,1 eller 86,2 (Se kvalitetsstandarder i håndbog for ældre og sundhedsområdet) Mål At mindske følgerne af hjerneskaden således at borgeren hurtigst muligt genvinder tidligere funktionsevne eller opnår bedst mulige funktionsevne ift. krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. At borgeren så vidt muligt opnår en selvstændig tilværelse med bedst mulig livskvalitet samt mestring af sit hverdagsliv. Herunder indlæring af strategier som kompensation for funktioner der ikke lader sig genoptræne. At sikre at den enkelte borgers personlige mål, ønsker, ressourcer og behov inddrages i tilrettelæggelsen af træningsforløbet. Der opnås generelt størst effekt af fysisk intervention den første tid efter sygdomsdebut (måneder) og sjældent ud over det første år, heller ikke for de sværest skadede. Der kan dog være behov for intervention ift. at fastholde den opnåede funktionsevne (12) Træningsform Træningen kan foregå som samtræning/holdtræning på træningscenter. Individuel træning tilbydes, hvis samtræning/holdtræning ikke er hensigtsmæssigt eller muligt. Træning af borgere på avanceret niveau varetages af terapeuter med særlige kompetencer indenfor området. Terapeuterne er som 1/10
2 minimum med i første vurdering af borgeren. Hvis det vurderes, at der fortsat er tale om en avanceret genoptræning, fortsætter terapeuterne som kontaktterapeut. I enkelte tilfælde kan deres rolle dog også være sparringspartner for anden terapeut Borgere på avanceret niveau: Borgeren har omfattende funktionsevnenedsættelse af betydning for flere livsområder. Det er en lille moderat forekomst af patienter med samme problemstilling. Der er i genoptræningsforløbet behov for sundhedspersoner, der har særlige kompetencer (erfaring med patientgruppen, efteruddannelse etc.). Der er behov for at genoptræningsindsatserne organiseres i tværfaglige forløb/tæt koordinering med øvrige indsatser. (Jf. Genoptræning på avanceret og basalt niveau i Træning og Rehabilitering) Den interne faglige retningslinje gælder for hovedparten af forløbene. Den enkelte terapeut skal i hvert træningsforløb inddrage egen faglig vurdering/ræsonnering. Den ergo- og fysioterapeutiske indsats tager afsæt i ICF som referenceramme. I genoptræningsforløbet vil der derfor være fokus på både krop, aktivitet og deltagelse samt omgivelsesfaktorer og personlige faktorer. Den neuropædagogiske tilgang anvendes. Neuropædagogiske tiltag bygger på en generel viden om hjernen og hjerneskader, en specifik viden om den givne hjerneskade samt en specifik viden om den hjerneskadede borger og borgerens kontekst. (Se neuropædagogiske værktøjer i Håndbog for T&R Test og undersøgelser) Opstart Som udgangspunkt kobles både ergo- og fysioterapeut på forløbet. De første konsultationer foregår som udgangspunkt i borgerens hjem. Hvor det skønnes relevant kan både ergo- og fysioterapeut deltage samtidig. Eventuelt indhentes viden omkring hjerneskadens placering og de typiske følger heraf. Pårørende inddrages mest muligt i hele forløbet, på betingelse af at borgeren ønsker dette. o Obs på pårørendes behov for aflastning og støtte. Der søges viden om borgerens tidligere vaner, interesser, familieliv, arbejdsliv osv. Borgerens tidligere og nuværende funktionsevne afdækkes. o Suppleres evt. med dialog med involverede fagpersoner og/eller pårørende. Borgerens øvrige diagnoser afdækkes. Der foretages en gennemgang af genoptræningsplanen og baggrund for træningsbevillingen. Gensidige forventninger afklares. (Se træningsaftale i Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Der følges op på evt. udleveret træningsmateriale fra sygehus. Træningsforløbet samt kort- og evt. langsigtede mål for træningen aftales i samarbejde med borgeren og evt. pårørende, på baggrund af undersøgelsesfund og genoptræningsplanen/bevillingen. o Målene opstilles på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Tidligt i træningsforløbet indtænkes strategier, der skal sættes i værk, for at borgeren kan forblive aktiv under og efter endt træningsforløb. Borgeren vejledes omkring betydningen af at vedligeholde egen funktionsevne. 2/10
3 Videregivelse af praktisk information Aftalekort udleveres (Se aftalekort i Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Visitkort udleveres Hvis relevant udleveres informationsmateriale om flextaxa. (Se flextur folder i Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Eventuelt: Udlevere hæfter og pjecer, eks. infohæfte om CFS, pjecen information til pårørende til mennesker ramt af en blodprop eller blødning i hjernen. Introducere Hjernesagen BEMÆRK: Orienter dig endvidere i fælles fremgangsmåde for ergo- og fysioterapeuten for overlappende opgaver mellem fysioterapeut og ergoterapeut. Undersøgelse: Fremgangsmåde for fysioterapeuten Inspektion/palpation knogler, muskulatur, ar, ødem Holdnings- og ganganalyse Basismobilitet 1. Forflytninger i sengen og ind/ud af sengen 2. Rejse/sætte sig 3. Gangfunktion inden døre og i nærområdet evt. med relevant ganghjælpemiddel. Mobilitet-ledbevægelighed/kontraktur/mobilitet af nervevævet Tonus: Hyper-/hypotoni Forekommer der sideforskel Selektive/ikke selektive bevægelser - refleksbevægelser Kompensationer Overflade- og dybdesensibilitet Koordination Postural kontrol og balance Muskelstyrke Vægtbæring Kondition Tests: Terapeuten udvælger relevante tests af nedenstående liste, som dokumenteres ved opstart og afslutning: Dele af senior fitness test Rejse-sætte-sig test Timed up and go 3 m 6 minutters gangtest laves så tidligt som muligt. 10-metersgangtest DEMMI anvendes, når borger har en Rejse-Sætte-sig score fra 0-4 MAS (til apopleksipatienter) Tandem test Bergs balanceskala 3/10
4 MINI BESTest Hvis nødvendigt kan Rejse-sætte-sig test, Timed up and go og 6 minutters gangtest, gennemføres modificeret (brug af armlæn, ganghjælpemiddel osv.). (Se Tests i Håndbog for T&R Test og Undersøgelser) Intervention: Det bør tilstræbes at træningen også foregår med henblik på relevante ADL-funktioner. Postural kontrol siddende og/eller stående. Behandling mhp. normalisering af tonus. Ledbevægelighed kontrakturprofylakse (aktiv/passiv). Holdningskorrigerende tape Ødembehandling (eks. venepumpeøvelser, kinesiotape). Vægtbæringstræning, gang- og balancetræning progressiv opbygning. Afdækning af behov for hjælpemidler eks. ved dropfod. Progressiv styrketræning tilbydes ved funktionskompromitterende nedsat muskelstyrke. Styrketræning (8) bør tilbydes minimum seks uger, tre sessioner pr. uge. 3 x 8-10 gentagelser 70-80% af 1 RM, med henblik på forbedring af den motoriske funktion. Udføres i maskiner, med frie vægte, eller mod tyngdekraften (ved stærkt nedsat muskelstyrke). El-stimulation Neuromuskulær elektrisk stimulation (NMES) - Kan anvendes som supplement til styrketræning. Funktionel elektrisk stimulation (FES) - Anvendes med elektroder påsat huden med det formål at bidrage til en koncentrisk muskel-kontraktion af den svage muskel/muskelgruppe under udførelse af en opgave/aktivitet. Tilbydes borgere med moderat til svær nedsat muskelstyrke men ikke til borgere med ophævet muskelfunktion. Bør ikke tilbydes som eneste indsats. Konditionstræning progressiv opbygning. OBS udvis forsigtighed ved alvorlig kardiovaskulær sygdom herunder nyligt hjertesvigt. Rådfør med ansvarlig læge. Gangbånd, ergometercykel, stepmaskine, manuped, romaskine. Overvej at tilbyde virtual reality-træning af UE herunder gangfunktion og balance. Fremgangsmåde for ergoterapeuten BEMÆRK: Orienter dig endvidere i fælles fremgangsmåde for ergo- og fysioterapeuten for overlappende opgaver mellem fysioterapeut og ergoterapeut. Undersøgelse: COPM - Identificere borgerens selvvurderede aktivitetsproblematikker 4/10
5 med. Er det ikke muligt at udfylde COPM anvendes Barthel-100 Index. ADL-vurdering med Personbaseret aktivitetsanalyse (PADL, IADL) Herunder vurdering af motoriske og procesmæssige færdigheder. Mentale funktioner - samt vurdering af disses betydning for genoptræningen Kognitive funktioner vha. Trandex CF eller MOCA samt observationer foretaget i ADL situationer Dysfagi - Funktioner i ansigt, mund og svælg vurderes vha. F.O.T.T. undersøgelse - Foretages af medarbejdere med F.O.T.T. kursus. TP laver en screening af synkefunktion. Vurderer efterfølgende konsistens af mad og drikke, der passer til borgerens tygge-synke-evne. Obs restriktioner fra sygehus ift. konsistens af mad og drikke. Behov for og indhold af måltidsassistance vurderes. Herunder vurdering af sidestilling ifm. spisesituation. Behov for yderligere specifik udredning i form at FEES eller FVES undersøgelse på sygehus vurderes. Dysartri - Det vurderes, om der forekommer dysartri, samt om der er behov for henvendelse til Logopæd/Kommunikation og hjælpemidler. Arm- og håndfunktion - Undersøgelse af ødem, aktiv funktion, tonus, muskelstyrke, håndgreb/finmotorik, koordination, sensibilitet. Anvend evt. dele af APUS eller dele af Fugl-Meyer undersøgelse af armmotorik til ovenstående. Tests: Ved opstart og afslutning dokumenteres: COPM eller Barthel-100 Index (BI) Trandex CF eller MOCA (Se Tests i Håndbog for T&R Test og Undersøgelser) Undersøgelsesredskaber: Relevante dele af Apopleksiundersøgelse APUS APUS er ikke egnet til borgere med bevidsthedssvækkelse Fugl-Meyer undersøgelse af armmotorik Facio Oral Tract Therapy - F.O.T.T. AMPS - såfremt TP har kurset A-ONE - såfremt TP har kurset Intervention: ADL-træning af relevante og meningsfulde dagligdagsaktiviteter (PADL, IADL) Genoptræning af mentale funktioner Kognitiv træning gennem aktiviteter og/eller gennem andre kognitive opgaver f.eks. Sudoku, kryds og tværs, vendespil, Professionel Hjernetræningsprogram. Ved afasi: aftalte stikord, tegn, billeder, huskesedler mm kan benyttes. Evt. anvendelse af SCA Samtalestøtte til afasiramte. Obs teknologiske muligheder f.eks. kommunikationsprogrammet GoTalk Now. Afprøvning heraf opstartes ved Kommunikation og Hjælpemidler. Dysfagi - F.O.T.T. træning Sensibilitetstræning 5/10
6 Ansigts- og mundstimulation/grundstimulation - evt. inden spisetræning og måltider Undervisning af plejepersonale og/eller borgeren selv i mundhygiejne/stimulering. Ansigtsøvelser Træning i spise- og drikkeaktiviteter/terapeutisk spisning Tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i borgerens funktionsevne ift. synkning. Obs. på restriktioner ift. konsistens af mad og drikke. Træningen gradueres ift. borgerens progression. Obs at borgers mund er klar til træning - f.eks. at mundhule er renset for madrester, sekret, at protese sidder korrekt osv. Dysartri Ansigtsøvelser Kommunikation - evt. instruktion i kompenserende teknikker, strategier samt udstyr. Arm og håndfunktion Sensibilitetstræning Ødembehandling (eks. kinesiotape, pumpeøvelser, handske) Træning af ledbevægelighed Styrketræning Progressiv opbygning Bør ikke tilbydes som eneste indsats men som supplement til eks. opgavespecifik træning eller andre træningsindsatser. Tilbydes kun, hvis personen har en funktionskompromitterende nedsat muskelstyrke eller er i risiko for at udvikle det på baggrund af immobilitet. Funktionstræning af O.E. Overvej at tilbyde virtual reality-træning af O.E. til forbedring af funktionsevnen. Overvej at tilbyde el-stimulation (FES) af O.E. til personer med erhvervet hjerneskade. Tilbydes borgere med moderat til svær nedsat muskelstyrke, men ikke til borgere med ophævet muskelfunktion Bør ikke tilbydes som eneste indsats Anvendes hyppigst på ekstensormuskulaturen over hånd- og fingerled og i forhold til albue ekstension og skulder fleksion. Opgavespecifik repetitiv træning. Spejltræning. Træning af finmotorik og koordination af O.E. Udspænding af O.E. - Obs. på udvikling af fejlstillinger. Vurdere om der er behov for behandling med skinner/håndledsskinner. Fremgangsmåde fælles for ergo- og fysioterapeuten Fysio- og ergoterapeuter koordinerer hvilke tværfaglige opgaver, der varetages af den enkelte faggruppe. Undersøgelse: Vurdere mentale funktioner 6/10
7 Forekommer der neglekt, apraksi, afasi impressiv/ekspressiv, agnosi, manglende sygdomserkendelse, rum/retningsproblemer, koncentrationsproblemer, nedsat initiativ, forringet hukommelse osv. Vurdere borgerens døgnrytme, energiforvaltning herunder borgerens fysiske/mentale energi(træthed) og søvn. Vurderes gennem samtale og aktivitet. Kronisk svær træthed er hyppigt forekommende efter erhvervet hjerneskade. Obs. depression Depression er hyppigt forekommende efter erhvervet hjerneskade. Anden emotionel dysfunktion kan være angst, ukontrollabel vrede, konfusion og træthed. Syn: Obs. på om der forekommer synsvanskeligheder: hemianopsi/anopsi/dobbeltsyn mm. Smerteregistrering VAS. Obs. paretisk side. Hvis smerte lokaliseres til skulder undersøges dette yderligere - Obs skulderluksation Vurdere behov for lejring. Vurdering af forflytninger. Vurdere behov for hjælpemidler og boligændringer. Vurdere borgerens nuværende mestringsevne. Vurdering og rådgivning omkring livsstil og risikofaktorer/kram faktorer (kost, rygning, alkohol, motion). Intervention: Træning af meningsfulde dagligdagsaktiviteter Verbal/non-verbal guidning. Anvendelse af koncepterne: Affolter, Bobath og Coombes Det vurderes, om der er behov for at skærme ift. eksterne stimuli. Evt. træning af kompensatoriske strategier Træning udendørs tænkes ind i træningsforløbet Afprøvning af hjælpemidler Genoptræning af mentale funktioner Vejledning ift. Energiforvaltning Anvendelse af kompensatoriske strategier ift. struktur/planlægning af døgnrytme osv. Evt. instruktion i kompenserende teknologisk udstyr evt. Mobi:Do eller DoMyDay. Træning af opmærksomhed. Instruktion i lejring og forflytninger Ved behov udarbejdes lejringsanvisning. Afprøvning/træning af forflytninger - kontakt til forflytningsvejleder og teamleder, når der opstartes træning i forflytninger. Vejlede og rådgive ift. tilbagevenden på arbejdsmarkedet - gælder borgere på avanceret niveau. Samarbejde med jobcenter. Løbende dialog og vejledning af borger, evt. pårørende og involverede faggrupper ift. de konkrete faglige indsatser. Borger informeres omkring de muligheder, der er for at deltage i kurser og tilbud bl.a. på Center for Sundhedsfremme. Obs. om pårørende har behov for hjælp eller støtte til at håndtere den nye situation. Pårørende informeres evt. om de støttemuligheder, der er til rådighed. (Pårørendeundervisning, uddannelse m.v.). Ved behov kontaktes relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. 7/10
8 Instruktion i et hjemmetræningsprogram. Individualiseret selvtræningsprogram givet sideløbende med genoptræning bør tilbydes under hele forløbet. Træningsforløbet evalueres ud fra afsluttende undersøgelser, tests og de fastlagte mål for træningsforløbet. Træningsforløbet afsluttes hvis: Afslutning de retningsgivende mål for træningen er opnået, eller når genoptræningen ikke har effekt i forhold til disse. borgeren udebliver eller melder afbud fra genoptræningen gentagne gange. det vurderes, at træningen kan fortsættes på anden vis af borgeren selv. Borgeren er introduceret til og vejledt i videre træning og aktiviteter efter endt genoptræning med henblik på at fastholde funktionsniveau og forebygge fald (4). - Træning i eget hjem - Træning i motionscentre/idrætsforeninger - Åben træning i en afgrænset periode, hvis borgeren er kandidat hertil. (Se retningslinjer for åben træning i Håndbog for T&R Procedurer/praksis) - Træning/behandling i andet regi Der dokumenteres i henhold til Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om autoriserede personers journaliseringspligt. Undersøgelsesfund, testresultater, træningsskema, træningsnotater, status m.v. dokumenteres i journalsystemet. Der dokumenteres efter hver træning, også selvom borgerens tilstand eller behandlingen ikke afviger fra forrige behandling. Vurderes det, at der ikke er sket ændringer, kan der skrives i.a. eller uændret ift. sidste behandling. Træningen dokumenteres i et træningsskema, som scannes ind i journalen. Træningsnotater laves som hovedregel, når der er afvigelser fra det planlagte og forventede. (Se dokumentationstjekliste i Håndbog for T&R Quick guides) Dokumentation Hvis aktuelt indhentes der skriftligt samtykke til, at der må tages kontakt til egen læge og andre relevante samarbejdspartnere. Dette dokumenteres ligeledes i journalen. (Se samtykkeerklæring i Håndbogen for T&R Procedurer/praksis) I tilfælde hvor borgeren ikke kan medvirke til samtykke henvises til særlige regler om værgemål og samtykke. Er der udleveret småhjælpemidler, dokumenteres dette i et træningsnotat. Ønsker en borger ferie fra træning i samme tidsrum, som terapeut afholder ferie, laves et træningsnotat herom. Slutstatus sendes til sygehuset, når dette fremgår i genoptræningsplanen. Se hvordan i dokumentationstjeklisten. 8/10
9 Samarbejdspartne re I Træning og Rehabilitering arbejder vi med Relationel koordinering. I arbejdet med den enkelte borger er der fokus på relationel koordinering bl.a. gennem træffetidsmøderne og via henvendelse til relevante samarbejdspartnere. Eventuelle samarbejdspartnere kunne være Kommunikation og Hjælpemidler, VISO, Neurologisk afdeling SVS, OUH, egen læge, Logopæder, pårørende, jobcenter. Kontakt til Team APV eller Team Hjælpemidler ved behov for boligændringer. 1. Region Syddanmark. Tilpasnings- og implementeringsaftale - Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade Sundhedsstyrelsen, MarselisborgCentret. ICF Den Danske Vejledning og eksempler fra praksis. International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand Socialstyrelsen. Forløbsbeskrivelse. Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg-Haderslev, UC Syddanmark. Den neurologiske patient (central skade) Skabelon Undersøgelsesmodel med udgangspunkt i Den fysioterapeutiske undersøgelse Referencer og bilag 6. Servicestyrelsen. Ældre og apopleksi inspiration til pleje- og omsorgspersonale Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi 8 udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for øvre dysfagi Opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologi. Hjemmetræning af patienter med apopleksi en medicinsk teknologivurdering Christensen B. Hvorfor Hvordan Kort introduktion til behandlingskoncepter brugt på Geriatrisk afdeling 16 og afdeling Sundhedsstyrelsen. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering; Hovedrapport Sundhedsstyrelsen. Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter lov om social service Olsen B., Dahl T., Andreasen M. et al. Apopleksiundersøgelse APUS Et grundlag for ergoterapeutisk arbejde /10
10 Udarbejdet 15. Hjerneskaderådgivningen og Neuropædagogisk Team, Odense Kommune. Håndbog i neuropædagogik. 2. udgave, 1. oplag Udarbejdet den Maj/Juni 2017 Udarbejdet af Pernille Sørensen Thomas Stig Grøndberg Godkendt Godkendelsesdato Godkendt af Revidering Kommende revidering senest 1 år efter godkendelsesdato Ansvarlig for revidering Lisbeth Nissen (fys) Maiken Smith (ergo) Revideret d. Acadre dok nr /10
Alment svækkede. Lovgrundlag: 140 (Almen med/kirurgisk), 86,1 eller 86,2 (Se kvalitetsstandarder i håndbog for ældre og sundhedsområdet)
Alment svækkede Målgruppe Alment svækkede ældre med en eller flere af følgende karakteristika: Med nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt, flere samtidige sygdomme, svær sygdom, forringet ernæringstilstand,
Læs mereHoftenær fraktur. Borgere med hoftealloplastik efter hoftenær fraktur indgår ligeledes i denne retningslinje.
Hoftenær fraktur Borgere der efter et traume har pådraget sig en hoftenær fraktur, uanset hvor frakturen er placeret, og hvilken operativ behandling borgeren har fået. Borgeren har modtaget en genoptræningsplan
Læs mereUdviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor:
Udviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor: Målgruppe Interesser og hobbyer, at drikke, at lave mad, at spise,
Læs mereTerapeuter ansat i Træning og Rehabilitering, Varde
Amputation Målgruppe Terapeuter ansat i Træning og Rehabilitering, Varde Borgere efter både traumatisk og ikke-traumatisk amputation. Afgrænsning Hyppige baggrunde for amputation: Traume Åreforkalkning
Læs mereKOL. Borgere diagnosticeret med KOL, uanset sværhedsgrad. Lovgrundlag: 119, 140 (inkl. 140rehab.), 86,1 eller 86,2
KOL Målgruppe Terapeuter ansat i Træning og Rehabilitering, Varde. Afgrænsning Borgere diagnosticeret med KOL, uanset sværhedsgrad. Lovgrundlag: 119, 140 (inkl. 140rehab.), 86,1 eller 86,2 At borgerne
Læs mereModerne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,
Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Neurorehabiliteringen Grindsted Program Præsentation af Neurorehabilitering
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereIndsatskatalog. Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 stk.1 og stk.2
Indsatskatalog Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 stk.1 og stk.2 Træningsenheden i Sundhedscentret Godkendt i Sundhedsudvalget 09.08.16 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3
Læs mereIndsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereKvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune
- Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Genoptræning... 6 Klageadgang... 8 Kvalitetsstandarder for
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder
Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2017
Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Elsebeth Elsted Sundheds-og Omsorgsudvalgsmøde d. 13.3 2017 Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Område Sundhed
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2017
Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Godkendt på Sundheds-og Omsorgsudvalgsmøde d. 2017 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Område
Læs mereKvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2
Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereSocial og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Læs mereUndersøgelse og Vurdering
Undersøgelse og Vurdering gruppe Voksne med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af
Læs mereKvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140a
Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140a Lovgrundlag og baggrundsmateriale Sundhedslovens 140a - Kommunal bestyrelsen tilbyder vederlagsfri fysioterapi behandling hos praktiserende
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereKvalitetsstandard. Lov om Social Service Kommunal genoptræning
Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86.1 Kommunal genoptræning 2019 1 Kommunal genoptræning (Servicelovens 86.1) 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen 1.2. Lovgrundlag At borgeren så vidt
Læs mereUndersøgelse og vurdering
Undersøgelse og vurdering gruppe Voksne med særlige behov med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af behovet for terapeutisk behandling. fire-ti
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereKvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning
Læs mereVejledning til udfyldelse af evalueringsskema
Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema 1. Stamoplysninger Patientjournalen skal indeholde stamoplysninger, som navn, CPR.nr. og bopæl. Hvis du mener, at det er relevant og nødvendigt at journalføre
Læs mereAudit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet
Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2014
Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.
Læs mereDe næste timer. Erfaringer fra Planområde Midt Den forunderlige hjerne. Erfaringer fra puljeprojekter. Nationale anbefalinger
De næste timer Erfaringer fra Planområde Midt Den forunderlige hjerne Nationale anbefalinger Erfaringer fra puljeprojekter 10:00 10:45 11:40-12:15 13:00 13:50-14:10 15:00 Kvalifikationer hos frontpersonale
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereVelkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Program onsdag den 11. april 9.00-10.15 9.00 9.30 Velkomst og morgenkaffe Introduktion til Taleinstituttet
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus
Kvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med Formålet med er, at du efter indlæggelse modtager et genoptræningstilbud med henblik
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Center for Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140. Lov om social service 11 og 44. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til børn,
Læs merePatientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade
Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1)
Kvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for genoptræning efter 86,
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk.
Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. 1 1 Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune Lovgrundlag
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 21 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning*
Læs mereKvalitetsstandard 2015
Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 5 Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86.stk 1 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereKvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86
Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.
Læs mereVejledning til udfyldelse af journalauditskema
Vejledning til udfyldelse af journalauditskema Stamoplysninger Patientjournalen skal indeholde stamoplysninger, som navn og CPR.nr., bopæl, eventuel henvisningsdiagnose mv. Hvis du mener, at det er relevant
Læs mereTræningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning
Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereHverdagsrehabilitering Døgnrehabilitering
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hverdagsrehabilitering Døgnrehabilitering Servicelovens 83a Alle borgere kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs Visitation Sundhed & Omsorgs
Læs mereKom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde
Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mere1. Overordnede rammer Vedligeholdende træning 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2
Kvalitetsstandard Vedligeholdende 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Vedligeholdende 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 1.2 Politiske målsætninger Formålet med et stilbud er at forbedre
Læs mereKvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereKvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune
2013 Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentret er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp til at genvinde funktionsevnen.
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende
Genoptræning og vedligeholdende træning 2015 Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning Lovgrundlag Lov om social service 86. Hvad er vedligeholdende
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereKvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed
Kvalitetsstandard Træning Omsorg og Sundhed Godkendt af Social- og Forebyggelsesudvalget 17. januar 2017 Genoptræning efter Lov om Social Service 86 stk. 1 Lovgrundlag for Lov om Social Service 86, stk.
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræningsplaner
[Skriv tekst] Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner [Skriv tekst] Side 0 Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvad er en genoptræningsplan?... 3 4.0 Målgruppe - Hvem kan få en
Læs mereKvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse
1 Kvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse Lovgrundlag 119 i Sundhedsloven Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens
Læs mereDysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -
Læs mereRegion Nordjylland driver to højt specialiserede rehabiliteringstilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade:
Fleksible ydelser på området for mennesker med erhvervet hjerneskade i Region Nordjylland Region Nordjylland driver to højt specialiserede rehabiliteringstilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade:
Læs mereSkanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning
Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard 2018 86, stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Sådan behandler vi din sag...4 3. Serviceniveau...6 4. Klageadgang...10 5. Lovgrundlaget...11
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereSvarfrister ved genoptræning efter hospitalsophold ( 140 i Sundhedsloven)
1 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sundhedsloven 140 Lovgrundlag 140 i Sundhedsloven Kommunalbestyrelsen har i henhold til bekendtgørelsen til 140 i Sundhedsloven pligt til at tilbyde genoptræning
Læs mereGenoptræningsplaner og specialiseringsniveauer
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin
Læs mereViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese
ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese Odense den 27.08.2012 Susanne Hygum Sørensen Helle Mätzke Rasmussen Program Implementering i Danmark Ændring
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereModel for fysioterapeutens arbejdsjournal
J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for
Læs mereRegion Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016 / marts 2017 1 Genoptræningsplaner anno 2016 Oplægget: Baggrund for ændring fra
Læs mereAlmen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140
Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om almen genoptræning. Hvem kan få almen
Læs mereFunktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi
Fysio- og Ergoterapiafdelingen Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Læs mereKlinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi
CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets
Læs mereFysioterapi og genoptræning - TKA
Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet
Læs mereDET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.
DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. BAGGRUND Hjerne-nervesygdomme senge flyttede i efteråret 2016 til Kolding Sygehus. I den forbindelse fik vi tilført midler
Læs mereErfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann
Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,
Læs mereUdfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau
Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2010
Kvalitetsstandard for genoptræning 2010 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 26.10 2010 Sagsid.: Elel Version nr.: [Version nr. 2] Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning,
Læs mereSpecialiseret neurorehabilitering
Borgerpjece Specialiseret neurorehabilitering Et rehabiliteringstilbud for dig, der har komplekse følger efter en erhvervet hjerneskade. I denne pjece kan du læse om, hvad vi kan tilbyde dig og dine pårørende.
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse Voksenservice 1. Overordnet Lovgrundlag Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Formål med At du bevarer dine fysiske færdigheder eller bliver mere
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven
Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere
Læs mereMålgruppebeskrivelse NyBo Døgn
Haderslev Kommune September 2015 Målgruppebeskrivelse NyBo Døgn Målgruppen er borgere i alderen 18-65 år, som har erhvervet en hjerneskade som følge af: Blødning eller blodprop i hjernen Hovedtraume Betændelse
Læs mereIndsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017
Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven. ( 86, stk. 2)
Kvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven ( 86, stk. 2) Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Læs mere