Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Område Midtbyen- Klostervangen. Hillerød kommune

Transkript

1 Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Område Midtbyen- Klostervangen Hillerød kommune

2 1.0. Gennemgang af trekantsmodel Model for det pædagogiske arbejde med: Læreplanstemaer, politiske indsatsområder - den generelle kerneopgave i Hillerød Kommunes dagtilbud Krop og bevægelse Dagligdagen Barnets aktive lege og læringsvirksomhed Omsorg og anerkendende relationer Sundhed, inklusion, læring, forældresamarbejde Natur og naturfænomener Sociale, personlige og sproglige kompetencer Trivsel, udvikling og læring Kultur og kulturelle udtryksformer 1

3 4.1. Dagligdagen Dagligdagen Hvad er vores overordnede principper (fastlagt i samarbejde med Områdebestyrelse /bestyrelse) og hvordan understøtter de, de dagligdagsopgaver, der er skitseret i den blå trekant? I Midtbyen arbejder vi ud fra 2 overordnede principper. 1. I alt vores pædagogiske arbejde, arbejder med fleksible og alsidige børnefælleskaber, større som mindre, for at sikre tid til udvikling trivsel, fordybelse og kontinuitet for såvel det enkelte barn som børnegrupper, samt sikre inklusion og demokratisk dannelse. Det betyder: At vi hører/ser og kontinuerligt og systematisk udforsker børnenes perspektiv (herunder legen), og planlægger det pædagogiske arbejde ud fra dette. At vi har stort fokus på at arbejde med og omkring relationer. At pædagogerne er sammen med børnene om noget, og de ting der igangsættes, de mål der arbejdes med giver mening og har betydning for såvel det enkelte barn, som børnegruppen. At vi arbejder med alsidige og differencerede læringsmiljøer. At forældrene medinddrages, og er samarbejdspartnere både omkring det enkelte barn, og omkring de forskellige børnefællesskaber, deres barn indgår i 2

4 I Klostervangen ses det ved at: Vi ser legen som en aktivitet af lige så stor lærings- og dannelsesværdi som planlagte aktiviteter Vi arbejder både situationsdidaktisk, dvs. vi griber nuet/ barnets optagethed og med planlagte aktiviteter med afsæt i udvalgte temaer, årstider, højtider m.v. Vi etablerer fællesskaber omkring leg og andre aktiviteter ud fra - Venskaber el. spirende venskaber, vi gerne vil understøtte - alder og interesser - et barns eller børns behov for at blive hjulpet ind i fællesskaber - en faglig vurdering af, om barnet har brug for særlig støtte og opmærksomhed i sin udvikling af kompetencer. - når venskaber tilsyneladende ikke er hensigtsmæssige, er vi nysgerrige og undersøgende på, hvad venskabet betyder og indebærer for børnene Vi indretter os med læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i enkelte børns/ gruppers behov og interesser, samt i de aktuelle temaer, vi arbejder med. Vores udearealer tænker vi også som læringsmiljøer Ved forældresamtaler udarbejder vi personale og forældre en fælles dagsorden. Forældre inddrages i samtale om, hvordan børnenes indbyrdes relationer kan styrkes gennem legeaftaler. Vi inddrager forældre i samtaler om ansvar og forståelse for børnefællesskabet, trivsel i huset og ikke kun ansvar for eget barns trivsel. Vi taler om betydningen af, hvordan de andre børn omtales i hjemmet, at det har betydning for fællesskabes udvikling og børnenes indbyrdes relationer. 3

5 Særligt fokus på arbejdet med sprog/ sproglig udvikling. 2 gange om ugen arbejder vi med et lille læringsmiljø, Læseklub for de ældste vuggestuebørn og for børnehavebørn. Børnene er inddelt i grupper på 3-4 med en fast pædagog tilknyttet gruppen. Der læses/leges efter et bestemt princip, læses et bestemt antal bøger og gruppen eksisterer i 2 mdr. Herefter dannes nye grupper. 2. De professionelle voksne, der er omkring børnene, arbejder hele tiden arbejder med deres positionering (også kaldet voksen orden), dvs. følger barnet/børnene, og de foretager hele tiden faglige pædagogiske valg og er fleksible, der hvor det giver mening for såvel det enkelte barn, som for børnegruppen. Dette for, i så høj grad som muligt, at sikre det enkelte barns tryghed, trivsel, dannelse og udvikling. Det betyder: At alle pædagoger er i stand til at iagttage og intervenere i forhold til børns leg, læring og relations dannelse. Er det en god leg Hvem har udbytte af legen Hvad er læringen i lige netop denne leg - Skal jeg som pædagog give plads/ro til legen (være iagttagende) tage styringen af legen foreslå alternativer til en hel anden leg stoppe legen. At det, så vidt det overhovedet er muligt, er kendte pædagoger, der følger barnet/børnene gennem de fælleskaber, der måtte opstå eller konstrueres i Dagtilbuddene for at sikre kontinuitet og tryghed, men at der samtidig bevidst åbnes op for at byde nye voksne ind i fællesskabet for at tilgodese alsidigheden og udvikling af (og dermed læring) forskellige relationer. 4

6 I Klostervangen ses det ved at: Vi hjælper til med organisering af legegrupper og indtager forskellige positioner ud fra didaktiske overvejelser: Hvornår skal vi være den inspirerende, observerende, understøttende eller deltagende? Vi er fleksible og observante i forhold til, hvilke behov det enkelte barn har for guidning i fællesskaber. Ved overgang fra vuggestue til børnehave inkluderes barnet langsomt og gradvist i børnehavens hverdag Børnene har en basisgruppe og en primær voksenkontakt. Når et lille barn starter i vuggestuen, er det gruppens voksne, der tager sig af barnet i den første tid. Vi har et fællesskab på tværs i huset. Børnene kan bevæge sig rundt mellem vuggestue og børnehave, når de har lyst/mod til det og det ellers passer ind i grupperne og er hensigtsmæssigt for barnet. Det betyder, at flere voksne bliver kendte for børnene. Det pædagogiske personale hjælper hinanden i de situationer, hvor det vurderes, at det tjener barnets bedste, at kollegaen tager over. Fx hvis en konflikt mellem barn og voksen her og nu er fastlåst. Hvordan arbejder vi med og sikrer vi udviklende lærings og legemiljøer? Herunder hvordan fastholder vi fokus på voksenorden? Det gør vi i Midtbyen ved: - at arbejde efter de 2 overordnede principper. - at arbejde didaktisk og med kontinuerlig evaluering af det pædagogiske arbejde - at dokumentere, at det er det, vi gør ved hjælp af Tegn på Læring, Praksisfortællinger, Aktionslæringsskemaer Relations-matrix og Samarbejdspapirer. - at følge Dagtilbud Børns tilrettelagte efterudd./kurser 5

7 - jævnligt at afholde fælles pædagogmøder med fokus på netop disse emner. Eks Pædagogen som leder af pædagogiske processer. - at samarbejde omkr. dette i ledelsesteamet i midtbyen, så lederne kan understøtte pædagogerne i dette arbejde i dagligdagen. Netværk: I 2018 etableres tværkommunale netværk i alle 3 områder inden for Dagtilbud Børn. Der bliver 6 netværk i alt. 3 for hvert fag, som vi allerede kender det i Midtbyen: Krop og Bevægelse/Dannelse, Natur og Naturfænomener, Kunst og Kultur. Disse fag arbejder vi selvfølgelig løbende, men vi giver dem en særlig opmærksomhed med temaer og projekter på tværs af alle dagtilbud i Midtbyen i en periode på 2 måneder i løbet af året (Se nedenstående under hvert fag) Derud over etableres netværk for sprog, It og Inkluderende pædagogik. De sociale, sproglige og personlige kompetencer er altid i spil, uanset hvad vi beskæftiger os med og vil blive medinddraget i ovenstående fag og andet arbejde i den pædagogiske hverdag og komme i fokus efter børnenes behov og pædagogens faglige refleksioner. Dette gælder også den digitale læring og dannelse i børnehøjde. 6

8 4.2. Krop og bevægelse/ hvordan barnet via kroppen lærer at udvikle sig Krop og bevægelse Hvad vil vi? / vores mål I 2018 vil vi, med den didaktiske tilgang, fortsætte vores arbejde i Midtbyen med fokus på Den Kropslige dannelse med legen som udgangspunkt. Vi sætter ekstra fokus på Krop og Dannelse i månederne januar og februar 2018 med planlagte temadage fælles for Midtbyens vuggestuebørn d. 30. og 31. januar og for vores børnehavebørn d. 20. og 21. februar. I 2017 havde vi planlagt et forløb i april/maj, hvor de forskellige diplompædagoger var sammen om at inspirere hinanden og arbejde på tværs af husene i området. Der var ligeledes planlagt to fælles temadage på Favrholm for vuggestuebørn og to fælles temadage på Bøgelund for børnehavebørn med det overordnede tema Risikofyldte lege. Et meget vellykket og inspirerende forløb, der blev arbejdet/ og fortsat arbejdes videre med i de enkelte huse. Børns udvikling og læring sker gennem bevægelse og leg i og med kroppen, - læring er i kroppen Kropslighed har væsentlig betydning for barnets evne til at reflektere og forholde sig til verden. Hele dannelsesprocessen er hos barnet (især det helt lille barn) en kropslig proces. Krop og bevægelse er for børn eksistentielle livsudtryk. Barnet lærer gennem bevægelse og gennem leg. Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. I Midtbyen har vi et mål om at styrke og understøtte børns udvikling af- og bevidsthed om- deres motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, for at give dem de bedste forudsætninger for at udvikle sig. 7

9 Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Ud over at arbejde med og udvikle ovenstående netværk vil vi: Arbejde med pædagogens rolle/voksenorden. Bl.a. gennem aktionslæring. Arbejde med temaer om berøring, bevægelse, kropslighed og sundhed på alle niveauer, så vi rammer det enkelte barns udvikling, 0-6 år. Vi vil arbejde med Tegn på læring i forbindelse med temaet. Vi vil arbejde med vores lege/læringsmiljøer og have fokus på barnets/børnenes leg. I Klostervangen ses det ved at: Vi har tidligere i forskellige perioder haft særligt fokus på fysiske aktiviteter, fx risikofyldte lege, fokus på at få pulsen op. Det at bevæge sig og bruge kroppen vil fortsat være en vigtig del af børnenes liv i Klostervangen. Januar 2018 til ind i marts vil vi arbejde med en anden dimension Kropsbevidsthed og ro i kroppen : I såvel vuggestue som børnehave arbejdes med børneyoga og sansemotorik Meditation, afspænding og børnemassage Yoga for børn kan ha mange udtryk. Børnehavebørn kan følge en instruktion fx om at mærke noget bestemt i kroppen, lave en bestemt øvelse, som kan være en vejrtrækningsøvelse med en elevator, der kører op og ned inde i kroppen. Vuggestuebørn spejler og gør som de voksne, de aflæser i særlig grad kropssprog og toneleje Fysisk kropsbevidsthed hvordan ser kroppen ud, hvad består kroppen af? I vuggestuen kan børnene forholde sig til det, de kan se uden på. I børnehaven arbejder vi mere abstrakt i forhold til kroppens anatomi. Børnehaven arbejder med temaet i planlagte værksteder hen over ugen. Vuggestuen arbejder med temaet i planlagte små børnegrupper hen over ugen men også som en del af 8

10 hverdagen. Vi arbejder i læringsmiljøer der afspejler temaet Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? De sociale, personlige og sproglige kompetencer er altid i spil, uanset hvad vi beskæftiger os med, og vil i ovenstående tema blive medinddraget og komme i fokus efter børnenes behov og pædagogens faglige refleksioner. Hvilke politiske indsatsområder er i spil, når vi arbejder med krop og bevægelse? Alle 4 politiske indsatsområder er i spil, og er med til at danne den baggrund, hvor fra vi arbejder med temaet. ( Sunde Børn. Inklusion. Forældresamarbejde og Roller. Læring/Uddannelse) 9

11 4.3. Natur og naturfænomener/ at arbejde med naturvidenskab /science Natur og naturfænomener Hvad vil vi? / vores mål I Midtbyen ønsker vi først og fremmest at understøtte og udvikle barnets nysgerrige, udforskende og eksperimenterende tilgang til verden. Vi ønsker, at hjælpe barnet med at lære den fysiske verden, der omgiver det, at kende og at opleve og forstå den natur, det lever i og har medansvar for. Vi ønsker, at barnet gennem naturen får erfaringer med at kategorisere, systematisere og beskæftige sig med begreber, sammenhænge, tal og årsag/virkning. For at understøtte dette arbejde blev det, i samarbejde med Midtbyens områdebestyrelse og lokaludvalg, besluttet, at etablere et science/naturhus i Midtbyen. I efteråret 2016 blev Midtbyens naturhus indviet på Lindevej og har i hele 2017 været flittigt brugt i Midtbyen. I 2018 er der taget politisk beslutning om at genåbne Lindevej som dagtilbud med fuld åbningstid med særligt fokus på Science/natur. Det betyder, at vores Science hus får en lidt anden funktion. Vi forestiller os, at Lindevej bliver primus motor i Midtbyens science/naturarbejde og at vores materialebank fortsat skal være tilgængelig for alle vores dagtilbud i Midtbyen. Vi har i fællesskab ansat en pædagog, der bruger nogle timer hver uge på at holde styr på alle aktiviteter og materialer. Denne ordning fortsætter i I 2018 har vi i Midtbyen særligt fokus på Natur og naturfænomener i månederne maj og juni. Vi har planlagt fælles dage for vuggestuebørnene d. 24. og 25. maj og for børnehavebørnene d. 6. og 7. og 8. juni. 10

12 I 2017 har vi haft et tema i foråret Det vigtige vand for de 4-5 årige. Vi har haft inspirationsdage i jan./feb. Og marts med temaet Luften, bl.a. som oplæg til overgangsarbejdet sammen med Byskolen i marts/april. I uge 22 og 23 afholdt vi science/natur uger på Lindevej for alle dagtilbud i midtbyen. 1 uge for vuggestuebørn med Vandeksperimenter og 1 uge for børnehavebørn med Tidlige matematiske begreber. Temaet det vigtige vand fortsatte i efteråret og endelig har vi holdt naturjulestue hver fredag i december. I starten af 2017 fik vi 2 ladcykler med motor i alle vores huse, hvilket har gjort det meget nemmere for de enkelte dagtilbud både at bruge naturhuset på Lindevej og komme ud i naturen. De er blevet flittigt brugt i årets løb. Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Som i alt andet af vores pædagogiske arbejde, bruger vi vores forskellige metoder til at dokumentere og evaluere vores arbejde med natur og naturfænomener, samt de to overordnede principper for Midtbyen. Den didaktiske tilgang i vores pædagogiske arbejde er startet med Science/naturvidenskab. Der har været ekstra fokus på dette tema siden Der er uddannet science/naturpædagoger i alle dagtilbud i Midtbyen Vi har i 3 år haft et velfungerende netværk i Midbyen bestående af disse pædagoger De har et særligt ansvar for, sammen med de daglige ledere og områdeleder, at have fokus på natur og naturfænomener og arbejde på tværs af dagtilbuddene og i fleksible fællesskaber for at til gode se de forskellige børns behov og læring i forhold til dette tema. 11

13 I Klostervangen ses det ved at: Vi tænker naturen/ udeliv som et rum, hvor der foregår aktiviteter såvel spontane som planlagte på lige fod med anvendelse af husets rum. Naturen bruges som fordybelsesrum i mindre fællesskaber. Naturen udvikler og styrker børnenes fantasi og motorik, fordi intet kan være givet på forhånd. Børnehaven bruger de omkringliggende skove til at undersøge dyr og planter Hjemme har vi hytte med plads til undersøgelse af diverse naturmaterialer og dyr, som kan være samlet på ture eller fundet hos os selv. Når vi opholder os på legepladsen, som er både stor og for en del skovagtig, forholder vi os sammen med børnene til: - Man kan være ude i al slags vejr - Sammenhæng mellem påklædning og vejr/ årstider - Årstidernes skiften på samme sted, at få skærpet opmærksomheden omkring årstidernes kendetegn - At kunne orientere sig i og se sammenhænge i forhold til årstider: traditioner, højtider, fødselsdage - At mærke/ opdage naturens elementer: lege i sne, vandpytter, mudder, mærke varme, kulde og blæst. - For det lille barn er den nære verden, fx legepladsen, et science univers: Vi er dagligt på opdagelse og undersøger de ting, der naturligt optræder lige uden for vores dør. Vi er optaget af myren, der kravler og måske bærer på noget, bænkebideren uden et stykke træ eller de små spirer der titter frem under alle bladene i vores skov. Vi går foran og pirrer børnenes iboende nysgerrighed Vi går med børnene ved siden af eller bagved, når de finder ting, de bliver optagede af. Aktuelle naturfænomener inddrages i større eller mindre forløb fx solformørkelse eller planeter og måner. 12

14 Sammen med børnene undersøger vi fænomener, vi undrer os over eller ønsker mere viden omkring. Vi anvender IT og andre medier til at søge oplysninger For vuggestuebørnene er det de nære fænomener og forunderligheder, de undrer sig over og sammen med de voksne bliver klogere på. Solen der laver lys og varmer ting, følelsen af at noget mærkes koldt eller varmt på hænderne og hvorfor det. Hvad betyder det og hvad gør vi, når maden i skålene damper? Vi tager fotos med Ipad eller tilslutter et mikroskop for at undersøge nærmere mens vi er i skoven eller, når vi kommer hjem i huset. I maj og juni vil vi have særligt fokus på Natur og Naturfænomener. Periodens indhold fastsættes senere med mulig inspiration fra Område Midt s kompetencepædagoger inden for Science/natur Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? De sociale, personlige og sproglige kompetencer er altid i spil, uanset hvad vi beskæftiger os med, og vil i ovenstående tema blive medinddraget og komme i fokus efter børnenes behov og pædagogens faglige refleksioner. Hvilke politiske indsatsområder vil vi arbejde fokuseret med og hvordan? Alle 4 politiske indsatsområder er i spil, og er med til at danne den baggrund, hvor fra vi arbejder med temaet. ( Sunde Børn. Inklusion. Forældresamarbejde og Roller. Læring/Uddannelse) 13

15 4.4. Kultur og kulturelle udtryksformer Kultur og kulturelle udtryksformer Hvad vil vi? / vores mål En af mange forudsætninger for at blive et helt menneske er at kende og forstå den kultur, og det land man bor i, ligesom det er vigtigt, at det enkelte barn oplever sig som en del af et kulturelt fællesskab. Kulturelle mønstre videregives fra generation til generation, det sociale samspil har udspring i historie, traditioner og æstetiske mønstre. Vores mål er, at medvirke til og støtte barnet i en begyndende kulturel dannelse, den dannelse, der senere i livet bl.a. skal gøre det muligt for det enkelte individ at leve i og tage ansvar for et demokratisk samfund. Vi har ligeledes som mål, at præsentere dem for alsidige kulturelle udtryksformer, og at understøtte det udtryk barnet/børnene selv skaber. Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Vi vil sørge for at barnet/børnene først og fremmest præsenteres for og gives viden om danske traditioner og kulturelle udtryksformer, men også får kendskab til og en begyndende forståelse for andre kulturer og udtryksformer. Vi vil sikre demokratiske processer i børnehøjde. Vi vil arbejde med og dokumentere dette tema ved hjælp af Tegn på læring og Praksisfortællinger. Vi vil sikre de voksnes evalueringer og faglige refleksioner ved hjælp af aktionslæring. 14

16 I 2018 er det planen, at der til efteråret skal uddannes en pædagog fra hvert hus i forhold til Kultur og kulturelle udtryksformer. I Midtbyen vil vi have ekstra fokus på Kultur og Kulturelle udtryksformer i oktober og november måned. I Klostervangen ses det ved at: Vi har i Klostervangen et fast forankret og beskrevet værdisæt (jf. værdigrundlag), som afspejles i vores pædagogiske tilgang, omgangsform og tone mellem børn og voksne og mellem voksne. Målet er, at det også afspejler sig børnene imellem. Vi guider børnene omkring normer og omgangsform ud over at vi er gode rollemodeller. I naturlige sammenhænge - hvor det giver mening bringes børnenes forskellige kulturelle baggrunde i spil i børnegruppen. - Ind imellem tilberedes mad, som repræsenterer de kulturer, børnene kommer fra - Vi taler om de kulturer, der er repræsenteret blandt børn og personale i huset Børnenes nysgerrighed griber vi som anledning til at tale om forskelle men ikke mindst om ligheder Vi giver børnene kendskab til den danske kulturarv gennem bl.a.: - Sange, sanglege, musik og lege - Rim og remser, historiefortælling og eventyr - Holde traditioner i hævd og fejre højtider - Vi taler om andre kulturer. Derved bliver det også tydeligt, hvad der kendetegner dansk kultur Madkultur og pædagogik er tæt forbundet - Vi guider i, hvordan man samtaler rundt om et bord sådan at der kan tales om lidt af hvert fx børns og voksnes oplevelser, hvad der skal ske i den kommende tid, sund og usund mad og hvad kroppen har brug for 15

17 - Vi guider i god bordskik tale ordentligt om maden, be om mad, sende fade rundt, øve sig i at spise med kniv og gaffel og vente med at rejse sig fra bordet - Under måltider er det naturligt at tale om maden fra andre kulturer end dansk om forskelle og om ligheder. Det er også en god anledning til at tale om de forskelle der er i familierne også i danske familier Skabende kreativitet fylder meget i huset både i tilknytning til temaer og som stilleaktiviteter. Børnene præsenteres for og der anvendes forskellige materialer og teknikker fx skitsetegning før malerier, forskellige farver og malingers egenskaber, historiefortælling knyttet til tegning/maling. Kulturelle oplevelser og aktiviteter giver inspiration til leg Vi understøtter børnenes egne legekulturer, som giver plads til kreativitet og fantasi Vi voksne går aktivt ind i børnenes lege inviteret eller på eget initiativ for at understøtte og hjælpe til udvikling af legen Vi er opmærksomme på og respekterer, at der eksisterer både drenge- og pigekultur. Vi kan arrangere særlige aktiviteter og ture for hhv. drenge og piger Al kultur er ikke accepteret. Vi blander os, hvis vi ikke synes den er i orden fx talemåder eller ekskluderende adfærd. I oktober og november vil vi have særligt fokus på Kultur og Kulturelle udtryksformer. Periodens indhold fastsættes senere med mulig inspiration fra Område Midt s kompetencepædagoger inden for området. Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? De sociale, personlige og sproglige kompetencer er altid i spil, uanset hvad vi beskæftiger os med, og vil i ovenstående tema blive medinddraget og komme i fokus efter børnenes behov og pædagogens faglige 16

18 refleksioner. Hvilke politiske indsatsområder vil vi arbejde fokuseret med og hvordan? Alle de 4 politiske indsatsområder er i spil, og er med til at danne den baggrund, hvor fra vi arbejder med temaet. ( Sunde Børn. Inklusion. Forældresamarbejde og Roller. Læring/Uddannelse ). 17