Lokal undervisningsplan

Transkript

1 Lokal undervisningsplan Hovedforløb Smed Revideret den 1/6 2018

2 Indhold 2.0 Hovedforløb Praktiske oplysninger Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i hovedforløbet... 7 Talent Faglig påbygning EUV EUV EUV Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Bedømmelsesplan Eksamensregler Samarbejde med faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Overgangsordninger Læringsaktiviteter Hovedforløb smed Didaktiske og pædagogiske overvejelser for hovedforløb: smed bearbejdning og klejnsmed H1 Smed-bearbejdning og klejnsmed H2 Smed-bearbejdning og klejnsmed H3 Klejnsmed H4 Klejnsmed Side 2 40

3 2.0 Hovedforløb 2.1 Praktiske oplysninger Pædagogisk ansvarlig: Den pædagogisk ansvarlige for erhvervsuddannelserne er vicedirektør Hans Lehmann tlf.: Den pædagogisk ansvarlige for indholdet på hovedforløbet er afdelingschef Elisabeth Ibing Holm lf.: Hovedforløb Smed gennemføres på følgende EUC Syd adresse: EUC Syd Tønder Plantagevej Tønder Ansvarlig: Afdelingschef Elisabeth Ibing Holm Den plan er opdateret den 3. juni 2018 Side 3 40

4 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag EUC Syd s didaktiske og pædagogiske grundlag udstikker den retning som skolen arbejder på i det pædagogiske og didaktiske felt, det giver elever og undervisere et klart billede af, hvilke didaktiske og pædagogiske tiltag skolen prioriterer. Grundlaget tager afsæt i følgende 3 overskrifter: Eleverne Underviserne Undervisningen Når grundlaget skal omsættes i den praktiske undervisning på skolen betyder det at underviserne i deres daglige undervisning, skal have fokus på hvordan de: Bringer deres faglighed i spil i undervisningen Arbejder med klasserumsledelse Sammen med kollegaer støtter op om elevernes uddannelsesforløb Differentierer deres undervisning og gør den varieret Bringer forskellige digitale løsninger i spil, hvor det giver mening Et hovedløb er et forløb, hvor eleverne har en praktikplads, og dermed en relation til faget. Dette betyder at der i hovedforløbet lægges vægt på, at inddrage elevernes erfaringer fra praktikpladsen i undervisningen. Det der kendetegner undervisningen på hovedforløb er: - Fagligheden er grundlaget for hovedforløbet - Der er fokus på samarbejde og teamspirit - Der arbejdes med problemløsning og innovation - Den er differentieret, varieret og udfordrer alle elever uanset deres forudsætninger - Den er praksisrelateret og der er sammenhæng mellem skole og praktikplads - En grad af digitalisering Dette udmøntes i praksis ved at undervisningen tager udgangspunkt i følgende: Samarbejde: Eleverne på hovedforløb skal have en forståelse for, hvordan en arbejdsplads er afhængig af, at alle kan byde ind med deres specifikke kompetencer i opgaveløsningen. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Er organiseret omkring opgaver/projekter som skal løses i team - Team bliver ofte omorganiseret, så man er ikke altid sammen med de samme eleverne bliver udfordret på deres samarbejdskompetencer - Nogle projekter organiseres på tværs af fag/beslægtede uddannelser Side 4 40

5 Problemløsning: Eleverne arbejder progressivt med kompetencen til at definere og løse problemstillinger samtidig med, at de også udfordres i at tænke innovativt. I begyndelsen er problemerne defineret af underviserne, men undervejs i forløbet udfordres eleverne på selv, at skulle udarbejde en problemformulering/beskrive udfordringen og derefter komme med bud på hvordan den løses. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Tager udgangspunkt i fagrelaterede opgaver - Giver plads til at eleverne individuelt eller i grupper skal planlægge, kommunikere og dokumentere opgaver og projektforløb - Lægger op til at eleverne trækker på fagligheder opnået i andre sammenhænge som fx på lærepladsen og reflekterer over hvordan disse spiller sammen - Lægger op til at eleverne selv får ansvaret for, at planlægge og styre en proces fra start til slut Differentiering og variation: Undervisningen har til formål, at sikre at eleverne via udfordringer, får mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Det er således vigtigt at, der varieres mellem forskellige undervisningsmetoder, faglige niveauer samt grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Giver eleverne udfordringer i forhold til fagligt niveau og behov for støtte - Varierer mellem forskellige undervisningsmetoder som fx værkstedsundervisning, tavleundervisning, projektarbejde, individuelt arbejde og gruppeopgaver. Tværfaglig og praksisrelateret: Undervisningen tager udgangspunkt i fagets emner og problemstillinger. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Koordineres i samarbejde mellem undervisere og praktikvirksomheder, så skole og læreplads spiller sammen og giver værdi for hinanden - Indeholder projekter, hvor fagfaglige og almene kompetencer skal bringes i samspil for at løse opgaven Digitalisering: Digitaliserede undervisningsforløb gør det lettere at målrette undervisningen til den enkelte elev, både til de elever der har brug for ekstra støtte og de elever der har brug for ekstra udfordringer. Derudover er digitale teknologier et naturligt led i mange erhvervsfunktioner i dag og derfor noget som i en undervisningssammenhæng, giver både pædagogisk og erhvervsfaglig merværdi. I forbindelse med undervisningen på hovedforløb kommer digitalisering til udtryk ved at undervisningen: Side 5 40

6 - Tilrettelægges i digitaliserede forløb, som understøtter fagfaglige fag og grundfag - Giver adgang til One-drive med fuld adgang til hele Microsoft Office pakken og fri internetadgang på skolens adresser - Gør brug af fagrelaterede IT baserede teknologier Kontaktlærer/klasselærer: Hver elev har fast tilknyttet en kontaktlærer/klasselærer, der rådgiver og vejleder i forhold til elevens personlige uddannelsesplan og er bindeled mellem praktikvirksomhed og skolen. De konkrete pædagogiske/didaktiske overvejelser er nærmere beskrevet i afsnit 3, der beskriver de enkelte læringsmoduler. 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Godskrivning: Ved fastlæggelse af den undervisning eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller anden dokumentation for og elevens reelle kompetencer i øvrigt. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af elevens reelle eller formelle kompetencer, kan stige på en uddannelse eller et kompetencegivende trin på grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer. Det faglige udvalg fastsætter varigheden af praktikuddannelsen. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den del af undervisningen i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Skolen skal tilbyde undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Eleven skal opnå mindst 26 timers undervisning pr. uge I tilfælde hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen med mere end 4 uger for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige udvalg herom. Det skal af grundforløbsbeviset, skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Uddannelsesplan: Eleven har i forvejen en uddannelsesplan, som enten er lavet på grundforløbet eller i forbindelse med en EUV realkompetencevurdering. Uddannelsesplanen justeres løbende igennem forløbet efter Side 6 40

7 evalueringssamtaler mellem elev, kontaktlærer/klasselærer og praktikvirksomhed. I samarbejde mellem elev og virksomhed aftales hvilke valgfag og valgfrie specialefag, der er relevante for elev og praktikvirksomhed. Voksne + 25 år (EUV): For elever i erhvervsuddannelse for voksne (+25) fastsætter skolen i samarbejde med eleven, en personlig uddannelsesplan på grundlag af en realkompetencevurdering. Gennem realkompetencevurderingen afklares det, hvilken af uddannelsesvejene i EUV, den voksne skal følge. Kriterierne for godskrivninger tager afsæt i bilag 1 i bekendtgørelsen for uddannelsen. Kompetencevurderingen for EUV foretages iht. Bekendtgørelse om lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal være så kort som mulig, hvilket betyder, at den voksne ikke kan tilbydes fag på højere niveauer eller andre fag, men at godskrivningen altid udmøntes i en kortere uddannelsestid. 2.6 Undervisningen i hovedforløbet Uddannelsens struktur: Smed (bearbejdning) Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hovedforløb trin 1 1 år 6 mdr. Skole 20 uger Skole 20 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Afsluttende prøve for uddannelsens Trin 1 smed, bearbejdning Skolen afholder mod slutningen af skoleundervisningen en eksamen, der består af et praktisk orienteret projekt. Projektets formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Projektet tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 1, Smed (bearbejdning). Projektet bedømmes på skolens foranstaltning. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset. Afsluttende prøve jf. retsinformation 6. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1 afholder skolen en afsluttende prøve, der består af et praktisk orienteret projekt. Prøven skal kun aflægges af elever, som afslutter uddannelsen med det pågældende trin. Stk. 7. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, smed - Bearbejdning, skal prøven være bestået. Side 7 40

8 Prøven: Eleven kan med fordel lave det afsluttende projekt på H2, evt. med en tykplade øvelse, hvor eleven viser sine kompetencer inden for termisk sammenføjning. Dermed opfyldes målpindene fra smedetrin 1. Fagene fordeles på de enkelte hovedforløb efter følgende oversigt: Hovedforløb smed (bearbejdning) H1 Trin 1 H2 Trin 1 Obligatoriske fag Fag.nr. Niveau: Uger Smedeteknik Begynder 8 x Smedeteknik Rutineret 7 x H3 Trin 2 H4 Trin 2 Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag H1 Pakke 1 Lysbuesvejsning stumpsømme på plade, 2 uger Pakke 2 Tig svejsning kantsømme plade på rør 1 uge Tig svejsning stumpsøm u legeret plade 1 uge Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag H2 Pakke 3 Mag svejsning Kantsømme på plade/plade Pakke 4 Mag svejsning stumpsømme plade AMU 2 x AMU 1 x AMU AMU 1 x AMU 1 x Valgfag Aluminium x Tysk 2 x Side 8 40

9 Klejnsmed Grundforløb 1 Skole 20 uger Grundforløb 2 Skole 20 uger Hovedforløb trin 1 1 år 6 mdr. Praktik Skole 10 uger Skole 10 uger Praktik Praktik Hovedforløb trin 2 2 år Skole Praktik 10 uger Skole 5 uger Praktik Hovedforløb smed (bearbejdning) H1 Trin 1 H2 Trin 1 H3 Trin 2 Obligatoriske fag Fag.nr. Niveau: Uger Smedeteknik Begynder 8 x Smedeteknik Rutineret 7 x Smedeteknik Avanceret 7 x Smedeteknik Avanceret 5 x Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag H1 Pakke 1 Lysbuesvejsning stumpsømme på plade, 2 uger Pakke 2 Tig svejsning kantsømme plade på rør 1 uge Tig svejsning stumpsøm u legeret plade 1 uge Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag H2 Pakke 3 Mag svejsning Kantsømme på plade/plade AMU 2 x AMU AMU 1 x 1 x H4 Trin 2 Pakke 4 Mag svejsning stumpsømme plade Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag H3 Pakke 5 Tegningsforståelse og dokumentation Pakke 6 Maskinel bearbejdning med styrede maskiner AMU 1 x x x x Side 9 40

10 Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Valgfag 2 uger Aluminium x Tysk 2 x Talent Euc syd s talentdefinition Talent er at gøre noget nemmere og mere kvalificeret end andre i forhold til sit fag, samt at besidde potentialet og motivationen til at udvikle dette endnu mere i fremtiden. Talentspor for klejnsmed: Det er muligt at gennemføre uddannelsen via et talentspor. Dette betyder at følgende fag skal tages på et højere niveau: Smedeteknik 1, Rutineret Smedeteknik 2, Avanceret Smedeteknik 3, Ekspert Smedeteknik 4, Ekspert Ifølge Uddannelsesordning for uddannelsen til smed kan der køres talent på smedeuddannelsen. Det kan foregå på den måde, at niveauet er over det normale niveau. Ellers vil der her i Tønder arbejdes efter vores håndbog for talent. Der vil være særlige ønsker fra os til virksomheden hvis de vælger talent, både med at give lærlinge fri til faglig påbygning og selve arbejdet hos virksomheden. Nogle af de fag vi køre på faglig påbygning vil være visse af de fag der er omtalt hos Uddannelsesordning for uddannelsen til smed, bl.a. statik og styrkelære. Talent kan vælges af virksomheden og den enkelte elev, men vi ser gerne, at det bliver i samarbejde med EUCSYD. Talent skal indskrives i kontrakten fra start, men kan fravælges senere. Der laves en plan for talent eleven om hvilke emner der kan være relevante og hvad elevens firma kan godtage. Emner der kunne være relevante for EUCSYD: Eleven deltager i faglig påbygning Eleven kan deltage i oplysning vedr. smedeuddannelsen hos folkeskoler og lignende. Eleven deltager i Skills Side 10 40

11 Faglig påbygning Alle elever kan vælge 4 ugers Faglig påbygning og der er udbudt 2 fag specielt for talent linjen, projektledelse og statik og styrkelære. De Valgfrie Uddannelses specifikke fag som er valgt på hovedforløbene kan bruges på den måde, at de fag der ikke vælges på hovedforløbene, kan eleverne til vælge senere som faglig påbygning. Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelses specifikke fag på H1: 1. Lysbuesvejsning stumpsømme på plade 2 uger; fag nr Tig svejsning kantsømme plade på rør 1 uge: Tig svejsning stumpsøm u legeret plade 1 uge: (44451) Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelses specifikke fag på H2: 1. Mag svejsning Kantsømme på plade/plade 1 uge; fag nr Mag svejsning stumpsømme plade 1 uge; fag nr Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelses specifikke fag på H3: 1. Tegningsforståelse og dokumentation 3 uger, fag nr Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 1, 1 uge, fag nr Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 2, 2 uger fag nr.7127 Der udbydes følgende ekstra fag til faglig påbygning: 1. Statik og styrkelære fag nr Projektledelse 1 Fagnr Hydraulik fagnr Inventor (Udvidet) er ikke beskrevet i elevplan, men er tænkt som en udbygning af det eleverne har fået på hovedforløbene. EUV Hvis uddannelsen gennemføres som EUV type 1 eller 2, så er standardafkortningen for uddannelsen minimum: Smed (bearbejdning): Samlet skoletid i hovedforløb = 18 uger Samlet praktiktid = ca.1 år Uddannelsesspecifikke valgfag reduceres fra 2 uge til 0 uge Afkortningen er placeret i de første uger på H1. Efter den indledende kompetencevurdering ville forløbet yderligere kunne reduceres. Side 11 40

12 Klejnsmed: Samlet uddannelsestid bliver på 2 år og 7 mdr. incl. 31 ugers skoletid Valgfri uddannelsesspecifikke fag reduceres fra 3 uger til 1 uge. Afkortningen er placeret de to første uger på henholdsvis H1 og H3. Efter den indledende kompetencevurdering ville forløbet yderligere kunne reduceres. EUV 1 Voksne, der har mindst to års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse (euv1). De faglige udvalg definerer kriterierne for to års relevant erhvervserfaring, og de fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne for de pågældende uddannelser. Elever, der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode, og som har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed. En længerevarende ledighedsperiode forstås i denne forbindelse som en periode på mindst 3 måneder. Det er skolen, der vurderer, om eleven har behov for et suppleringsmodul. Suppleringsmodulet kan tilrettelægges individuelt afhængig af den enkeltes konkrete behov for undervisning. Suppleringsmodulet kan efter behov have fokus på blandt andet arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi, opdatering af praktiske færdigheder i form af værkstedsundervisning etc. Elevens uddannelsestid forlænges med det antal uger, suppleringsmodulet varer, og der er mulighed for at opnå SU, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Til suppleringsmodulet udløses samme taxameter som til den øvrige undervisning i hovedforløbet. Suppleringsmodulet kan indeholde kompetencevurderingen, men ikke elementer af den efterfølgende uddannelsesplan. Grundforløb Euv1-elever godskrives for hele grundforløbet, og optages direkte på hovedforløbet. De generelle adgangskrav gælder derfor ikke for euv1-elever, idet de knytter sig til optagelse på grundforløbet. Grundforløbsprøve Euv1-elever optages direkte på hovedforløbet og skal derfor ikke gennemføre den grundforløbsprøve, der ligger i slutningen af grundforløbets 2. del. Overgangskrav Overgangskravene vedrører ikke euv1-elever, fordi de knytter sig til overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Euv1-elever optages direkte på hovedforløbet, fordi de qua de 2 års relevant erhvervserfaring vurderes at have det nødvendige faglige niveau. Den eneste undtagelse gælder certifikater: Hvis den voksne elev mangler certifikater fra grundforløbet, kan uddannelsen ikke gennemføres som euv1. Hvis kriterierne for 2 års relevant erhvervserfaring i øvrigt er opfyldt har eleven to muligheder: 1) Uddannelsen gennemføres via euv2, hvor certifikaterne opnås i grundforløbets 2. del. 2) Certifikaterne erhverves i anden sammenhæng, fx via arbejdsmarkedsuddannelserne, forud for optagelsen til en euv. Hovedforløb Side 12 40

13 Euv1-elever skal gennemføre skoleundervisningen i det standardiserede hovedforløb for voksne, dog fratrukket evt. yderligere godskrivning efter den individuelle realkompetencevurdering. EUV 2 Voksne, der har mindre end to års relevant erhvervserfaring eller har forudgående uddannelse, skal gennemføre et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for voksne, der består af et standardiseret hovedforløb for voksne med praktik og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del (euv2). Forudgående uddannelse omfatter andre afsluttede ungdomsuddannelser, videregående uddannelser mv. Enkeltstående kurser som fx arbejdsmarkedsuddannelser er ikke omfattet. Elever der er over 25år og har gennemgået en RKV med et standardiseret hovedforløb, Skal minimum afkortes med 10% eller 4 uger på skoleopholdene. De skal ifølge Metalindustriens Uddannelsesudvalg afkortes i de valgfrie uddannelses specifikke valgfag. Der er derfor kun 1 uges uddannelses specifikke fag på trin 1 og1 uge på trin 2. Den samlede maksimale skoleperiode bliver derfor 31 uger med de 2 ugers valgfag på H2. Vi har valgt at køre 2 ugers sammenhængende Valgfrie Uddannelses specifikke fag på H1, derfor giver det mest mening, at afkorte H1 med de 2 første uger og indkalde til et normalt H2 forløb. På H3 skal de have 1 uges valgfri uddannelsesspecifikke fag og indkaldes 2 uger senere. Grundforløb Euv2-elever har mulighed for at gennemføre hele eller dele af grundforløbets 2. del. En euv2-elev kan også godskrives for hele grundforløbets 2. del. Det er skolen der, på baggrund af den individuelle realkompetencevurdering, træffer afgørelse om afkortning af skoleundervisningen på grundforløbets 2. del.. Grundforløbsprøve Euv2-elever skal til grundforløbsprøve, hvis de har modtaget undervisning i det uddannelsesspecifikke fag, der danner grundlag for grundforløbsprøven. Hvis elevens grundforløb kun består af grundfag skal eleven ikke til grundforløbsprøve. Overgangskrav For at blive optaget på et hovedforløb, skal voksne opfylde de overgangskrav, der er fastsat for uddannelsen på lige fod med de unge med mindre det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen, at euv2- elever er undtaget fra kravene. Hovedforløb Euv2-elever skal følge det standardiserede hovedforløb for voksne bestående af både skoleundervisning og praktikuddannelse. EUV 3 Samme forløb som unge under 25 Hvis den voksne ikke har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse skal den voksne gennemføre et uddannelsesforløb, som i omfang og varighed svarer til et eud-forløb for unge, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse (euv3). Side 13 40

14 Grundforløb Voksne, der skal følge euv3, skal gennemføre hele grundforløbets 2. del, med mindre de godskrives for uddannelseselementer. Grundforløbsprøve Voksne, der skal gennemgøre hele grundforløbets 2. del, skal til grundforløbsprøve på lige fod med de unge. Overgangskrav For at blive optaget på et hovedforløb, skal euv3-elever opfylde de overgangskrav, der er fastsat for uddannelsen på lige fod med de unge. Hovedforløb Hovedforløbet for voksne, der skal følge i euv3, svarer i omfang og varighed til hovedforløbet på en erhvervsuddannelse for unge. Praktikuddannelsen for klejnsmede: I uddannelsesordningen er der beskrevet følgende praktikmål for uddannelsen: 12877: Eleven kan tilrettelægge og udføre mindre konstruktioner i plade-, rør- og stålprofiler i et samlet fremstillings-, reparations- og vedligeholdelsesforløb og herunder udvælge og behandle materialer efter krav og anvendelsesformål 12878: Eleven kan udføre afkortning og tildannelse af lige-, skrå og faconsnit i plade, rør og profiler under hensynstagen til gældende standarder og tolerancekrav : Eleven kan planlægge og udføre enkle fremstillingsopgaver, ved hjælp af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder 12880: Eleven kan udføre sammenføjningsmetoder i et fremstillingsforløb i henhold til gældende standarder 12882: Eleven kan udføre overflade- og efterbehandling af metaller og andre materialer i et fremstillings og reparations forløb under hensynstagen til en given kvalitet og gældende normer og standarder 12883: Eleven kan vedligeholde produktionsudstyr der anvendes i fremstillings, reparations-, og vedligeholdelsesforløb 12892: Eleven kan arbejde energi- og miljøbevidst samt i henhold til gældende regler for sikkerhed og arbejdsmiljø 12894: Eleven kan montere og demontere delkomponenter, maskiner og installationer 12895: Eleven kan aflæse arbejdstegninger og fremstille arbejdstegninger ved hjælp af CAD-værktøjer 13890: Eleven kan udføre beregninger, materialelister og anden dokumentation i forbindelse med fremstillings-, reparations, og vedligeholdelsesforløb Side 14 40

15 13891: Eleven kan foretage kvalitets og kontrolmålinger i forhold til virksomhedens kvalitetsstyringssystem 13894: Eleven kan kommunikere og samarbejde med kunder, kollegaer, samt udenlandske og indenlandske interessenter 13895: Eleven kan udføre intern og ekstern kundebetjening Eleven kan udvælge egnet materialetype og dimension til fremstilling af emner i stål og stållegeringer i kombination med andre metaller, under hensynstagen til gældende normer og standarder 13940: Eleven kan planlægge og udføre komplekse fremstillingsopgaver i stål ved hjælp af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder programmering og anvendelse af styrede bearbejdningsmaskiner : Eleven kan udvælge og udføre egnede metoder til afkortning og tildannelse af snit i plade, rør og profiler under hensynstagen til gældende standarder, tolerancekrav 13942: Eleven kan udvælge samt udføre egnede sammenføjningsmetoder, herunder automatiseret svejsning, i et reparations- og fremstillingsforløb. Side 15 40

16 2.5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik Skolens kriterier for elever i skolepraktik gennemgås på informationsmøder for grundforløbseleverne senest 8 uger før grundforløbets afslutning. Det er skolens LOP konsulenter (lærer- og praktikplads konsulenter), som er ansvarlige for disse informationsmøder. For at eleven kan blive optaget i skolepraktik skal eleven opfylde følgende betingelser: Eleven skal have gennemført et adgangsgivende grundforløb Eleven skal have et primært og to sekundære uddannelsesønsker på Elevplan Eleven skal have en synlig profil på Eleven skal være tilmeldt som praktikpladssøgende på skolen Eleven har mødepligt til informationsmødet om skolepraktik Eleven skal udfylde en anmodning om at blive optaget i skolepraktik Når eleven er i skolepraktik skal eleven i hele forløbet opfylde EMMA- kriterierne, det er skolepraktikinstruktørerne, der i samarbejde med kontaktlærer vurderer, om eleven opfylder EMMA kriterierne. Når eleverne vurderes gøres det ud fra følgende kriterier: Egnet: Eleven skal være egnet til at gennemføre uddannelsen og kunne fungere på arbejdsmarkedet. Egnethedsvurderingen sker på baggrund af lærernes samlede kendskab til eleven indsats og resultaterne på grundforløbet. Egnethedsvurdering sker løbende på grundforløbet. Lærerne lægger vægt på, om eleven får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisningen og elevens adfærd i forbindelse med til uddannelsen. Herunder elevens evner til at overholde mødetider og aftaler. De personlige kvalifikationer, selvstændighed, samarbejdsevne, motivation, engagement og ansvarlighed indgår ligeledes i helhedsvurderingen af eleven. Mobil geografisk Eleven skal opsøge og må ikke afslå tilbud om en praktikplads i hele landet. Skolen skal vejlede eleven om økonomiske ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag (AUB) hvis eleven skal flytte efter praktikplads. Eleven kan blive virksomhedsforlagt (VFU). Eleven er stadig skolepraktikelev, men møder i den pågældende virksomhed i den aftalte periode efter aftale mellem skole, virksomhed og eleven. Mobil fagligt Eleven skal opsøge og må ikke afslå tilbud om en praktikplads til de uddannelser de har opnået kompetencer til i grundforløbet. Side 16 40

17 Aktiv søgende Eleven skal kunne dokumentere din praktikpladssøgningsaktivitet: Hvilke virksomheder har eleven kontaktet? Hvem har eleven talt med om evt. ansættelse? Hvor har eleven været i praktik? Eleven skal søge inden for alle de uddannelser, som grundforløbet giver adgang til Eleven skal søge de relevante ledige praktikpladser på Eleven skal altid have en opdateret synlig profil på Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Indholdet i skolepraktikken er som på en almindelig arbejdsplads, der planlægges og arbejdes ud fra målpinde, som er stillet jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til Klejnsmed. 1. Erhvervsuddannelsen til smed har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Forberedelse og planlægning af fremstillings-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver. 2) Gennemførelse af fremstillings-, reparations- og vedligeholdelsesforløb. 3) Afkortning og tildannelse af metaller og plast. 4) Manuel og maskinel bearbejdning af metaller og plast. 5) Sammenføjningsteknik. 6) Montage og demontage af delkomponenter, maskiner og installationer. 7) Vedligeholdelse af produktionsudstyr. 8) Kvalitetsmåling og dokumentation i forbindelse med typiske arbejdsopgaver inden for faget. 9) Efterbehandling af metaller i fremstillings- og reparationsforløb. 10) Faglig kommunikation med kunder, kollegaer og eksterne leverandører. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3 og 4, som eleven har valgt. Stk. 3. Uddannelsen indeholder trin 1, smed - bearbejdning, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, eller følgende speciale (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: Klejnsmed. Side 17 40

18 Stk. 5. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb på specialerne klejnsmed. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb er ikke trindelt og omfatter det enkelte speciales kompetencemål. Stk. 6. Uddannelsen udbydes med talentspor i de i stk. 4, nr. 1 og 2, klejnsmed. Ca. hver 3 måned laves en bedømmelse og evaluering sammen med eleven. Vurderingen laves ud fra de givne opgaver, som er baseret på målpinde for uddannelsen. Eleven gennemgår evalueringen med sin instruktør og der er mulighed for at lave fokusområder, hvis evalueringen viser at der er et behov. Den løbende bedømmelse er et centralt element i kvalitetssikring og består af en samtale, hvor eleven og SKPinstruktør diskuterer forløb, metoder og udbytte af undervisningen. Der anvendes et skema, se afsnit 2.7 Bedømmelsesplan. Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) Der kan komme forskellige perioder med VFU. De skal give særlige kompetencer eller måske en mulighed for en praktikaftale. VFU er af kortere varighed og det er ikke frivilligt, om man vil deltage. Under VFUopholdene udbetales en skolepraktikydelse, og der er også her mulighed for befordringsgodtgørelse. Aftaler om det specifikke indhold i VFU perioder og evaluering af dette dokumenteres i Uddannelsesbogen. 2.7 Bedømmelsesplan Elever på hovedforløb evalueres løbende via samtaler med klasselærer med henblik på at understøtte elevens progression (fagligt og personligt) igennem forløbet. Der evalueres på faglige mål jf. målene beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. På det personlige plan samtaler kontaktlærer/klasselærer og elev om emner som: ansvarlighed, initiativ og engagement, samarbejde, faglig forståelse samt kvalitetssans. Bedømmelse og evaluering skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere læreplads i form af en dialog om samarbejdet mellem elev, skole og mester Motivere eleven til yderligere læring S = standpunktskarakter E = eksamenskarakter BE/IB = bestået/ikke bestået Side 18 40

19 Grundfag Niveau Fag.nr. H1 H2 H3 H4 Smedeteknik 1 Begynder S Smedeteknik 2 Rutineret S + E* Smedeteknik 3 Avanceret S Smedeteknik 4 Avanceret E Talent skal bedømmes ved Ekspert niveau *Ved afslutning af smed bearbejdning, afsluttes med en eksamenskarakter Valgfri uddannelsesspecifikke Niveau Fag.nr H1 H2 H3 H4 fag-pakker Pakke 1 AMU BE/IB Lysbuesvejsning stumpsømme på plade, 2 uger Pakke 2 Tig svejsning kantsømme plade på rør 1 uge Tig svejsning stumpsøm u legeret plade 1 uge AMU AMU BE/IB BE/IB Pakke 3 AMU BE/IB Mag svejsning Kantsømme på plade/plade 1 uge Pakke 4 AMU BE/IB Mag svejsning stumpsømme plade 1 uge Pakke 6 Maskinel bearbejdning med styrede 7126 S maskiner 1, 1 uge 7127 Maskinel bearbejdning med styrede S maskiner 2, 2 uger Pakke S Tegningsforståelse og dokumentation 3 uger Amu fag skal bedømmes bestået-ikke bestået Karaktererne er standpunkt Valgfag Aluminium BE/IB Tysk S Aluminium bedømmes bestået ikke bestået. Side 19 40

20 2.8 Eksamensregler EUC Syd har udarbejdet et sæt eksamens regler samt en vejledning til elever, der skal til eksamen, som led i deres undervisning på skolen. Reglerne indeholder generelle regler for deltagelse i prøver og eksamener, samt regler for sygeeksamen, omprøver og klagemuligheder. Reglerne baserer sig på reglerne i Hovedbekendtgørelse for erhvervsuddannelser samt Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Elever vil i forbindelse med opstart på et skoleforløb blive orienteret om hvilke prøver og eksamener forløbet indeholder samt hvordan bedømmelsen finder sted. Elever orienteres om eksamensregler og vejledning som findes på skolens hjemmeside. Se EUC Syd s eksamensregler, klik her Svendeprøven for trin 2 klejnsmed Svendeprøven er en prøve og bedømmes som en helhed med en afsluttende karakter. Prøvens grundlag udføres som et individuelt selvvalgt projekt, med dertil hørende dokumentation. Opgaven løses individuelt, men kan i særlige tilfælde løses i et samarbejde med andre såfremt elevens svende-prøveprojekt efterfølgende skal indgå i en samlet større konstruktion. Det kræver dog at det tydeligt fremgår hvilke delemner den enkelte elev har løst. Den selvvalgte opgave skal indeholde materialer og arbejdsprocesser, der er typisk for specialerne jf. målet for uddannelsen. Den tekniske dokumentation omhandler teoretiske og faglige begrundelser, samt styklister og tegningssæt. Opgaven skal godkendes af skolen. Kvalitet og tolerancer: For tolerancer på mål uden direkte toleranceangivelse gælder, at de udførte opgaver skal opfylde krav svarende til DS/EN serie B uanset fremstillingsmåden. Kvaliteten af svejsninger skal opfylde kravene svarene til DS/EN ISO 5817 niveau B Teknisk dokumentation - Projektbeskrivelse: Eleven udarbejder en beskrivelse af produktet og mulige problemstillinger i arbejdsprocessen, herunder produktionstid pr. produkt, materialedimensionering, anvendelse af svejseprocesser og øvrige bearbejdningsmetoder Beskrivelsen skal godkendes af eksaminator. Eleven udarbejder en begrundelse af opgaveløsningen, herunder en faglig og teknisk begrundelse for valgte løsninger. Eleven udarbejder en beskrivelse af kvalitetskrav til produktet jf. standarder. Eleven udarbejder et samle tegningssæt som dokumentation for projektopgavens løsning. Tegningssættet skal indeholde: Tegninger med angivelser af mål og dimensioner jf. DS/ISO 128-1, DS/ISO og DS/EN ISO 2553 Isometrisk skitse af projektet (godkendes af eksaminator) Side 20 40

21 Styklister med angivelser af tegningsnummer og anvendte materialer. Eleven udarbejder en konklusionen på baggrund af en evaluering af det færdige produkt, herunder evt. konstruktions-ændringer og fremstillingsproblemer. (Konklusionen udarbejdes efter projektet er afsluttet. Der er afsat 5 klokketimer til udarbejdelse af konklusionen) Bedømmelse Bedømmelse og evaluering sker i overensstemmelse med bedømmelsesplanen. De praktiske opgaver og den skriftlige dokumentation bedømmes af 2 skuemestre og holdets eksaminator. Processen, kreativiteten samt overholdelse af arbejdsmiljø regler evalueres under den mundtlige eksamination af eleven. Der foretages en samlet bedømmelse ud fra en helhedsvurdering og der gives en afsluttende karakter. Ved opgaven må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer medbringes. Instruktionen fremgår i øvrigt af skolens eksamensregulativ. 2.9 Samarbejde med faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Skolen samarbejder med det faglige udvalg og virksomheder om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Hvordan prøver afholdes, er beskrevet i afsnit 2.8 omkring eksamensregler. Om udstedelse af skolebevis, uddannelsesbevis eller svendebrev gælder følgende: Skolevejledning: Ved et skoleforløbs afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden. Skolevejledningen indeholder: Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag udtrykt ved anvendelse af 7 skalaen eller BE / IB (Bestået / Ikke Bestået) Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning, for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået beståelseskarakter. Skolebevis: Når skoleundervisningen er gennemført, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolebeviset gøres tilgængelig for praktikvirksomhed og eleven i Elevplan. Skolebeviset indeholder: Betegnelse for uddannelse og speciale Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført Oplysning om karakterer i områdefag og specialefag Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag. Side 21 40

22 Hvis skolebevis ikke kan udstedes, udsteder skolen en skolevejledning. Hvis en elev ophører med skoleundervisning uden at skolen kan udstede et skolebevis, udsteder skolen et bevis for gennemført undervisning, hvis eleven anmoder om det. Uddannelsesbevis eller svendebrev: Ved afslutningen af den samlede uddannelse, henholdsvis efter trin 1 ved de korte trindelte uddannelser, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence for uddannelsen. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til Hovedbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, når skolebeviset er udstedt og afsluttende praktikerklæring for praktikuddannelsen er udstedt Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Lærerne lever op de faglige krav som er stillet i Bekendtgørelse nr. 367 af 19/4/2016 om erhvervsuddannelser, klik her Overgangsordninger De elever, der starter på H1 forløb efter 1/8/2015 gennemfører iht. BEK nr 489 af 21/04/2015 uanset hvornår uddannelsesaftalen er indgået De elever, der er startet på hovedforløb før 1/8 2015, fortsætter som hidtil i afløb De elever der er påbegyndt og har afsluttet deres grundforløb efter den hidtidige ordning, kan overføres BEK nr 489 af 21/04/2015 efter en individuel vurdering, uanset hvornår uddannelsesaftale er indgået. Vedtaget på LUU den 10/ Elever der starter på GF, skal have bestået matematik og dansk ved folkeskolens afgangsprøve. Elever der starter på hoveforløbet, skal have matematik, dansk og engelsk på e niveau og fysik på f niveau. Desuden skal de have bestået GF2. Har eleverne et grundforløb på den gamle ordning, efter 2010, godskrives grundfagene. Side 22 40

23 3. Læringsaktiviteter Hovedforløb smed 3.1 Didaktiske og pædagogiske overvejelser for hovedforløb: smed bearbejdning og klejnsmed I smedeteamet vil vi bestræbe os på, at der skal være en klarhed i opgaverne. At undervisningen er opbygget med en struktur, som gør, at der er en rød tråd gennem hele forløbet og at der en passende progression i undervisningen. Derfor vil der være et tæt samarbejde mellem lærerne på hovedforløbet og grundforløbet. Målsætning for eleverne er, at de igennem deres forløb her på skolen bliver nogle selvtænkende fagligt velfunderende elever, set i forhold til målpindene. Dette gælder ikke kun på det faglige område men også rent alment. Såsom at tage ansvar og have en ansvarlighed over for sig selv og andre. Eleven skal føle at det er en nærværdende undervisning og, at eleven udfordres efter evne, der hvor eleven befinder sig. At eleven fornemmer den røde tråd i undervisningen, og at det giver mening, og at de kan se sig selv i en helhed. Strukturen er afgørende i opbygningen af lektionerne og klasseledelse vil være centralt. Eleven skal opleve, at der sker en udviklings- og lærerproces som er i trygge rammer. Dvs. hvad eleven ikke kan endnu, kan han sammen med læreren. Det er her dialogen kommer i højsæde, og den skal være ligeværdig menneskelig. I praksis kan læring også ske ved, at eleven arbejder selvstændigt Learning by doing, ved hjælp af konkret materiale. En del af den teoretiske indlæring kan med fordel ske ved cooperativ learning. Dette sker ved at eleverne i grupper laver vidensdeling med de andre på klassen og at de selv søger de informationer, som er nødvendigt for at løse en given opgave og sluttelig at fremlægge på klassen. Det er også vigtigt, at eleverne tilegner sig sociale spilleregler, omkring måden vi agere over for hinanden, da dette er med til at fremme et læringsrigs klima. Problemløsning En af metoderne for at opnå overstående mål, er ved at undervise efter teorien Problem baseret læring, hvor eleverne bliver stillet over for opgaver/problemer, som er så realistiske som muligt i forhold til deres kommende profession. Der er derfor mange kompetencer og krav til faglig viden, som kommer i spil samtidig. Følgende er overordnede pædagogiske intentioner og principper Nærhed og lighed mellem læringssituationen og praksis Et konstruktivistisk læringssyn, hvor der bygges på tidligere lærte erfaringer. Det er ikke kun om at konstruere ny kundskab, men lige så meget, at kunne rekonstruere tidligere kundskab i forhold til ny kundskab. Aktivt arbejde med lærestoffet og aktiv kundskabsøgning, læringen er et resultat af elevens aktivitet og ikke lærerens. Eleverne skal udvikle færdigheder i selvstyret læring, så de selv kan tage styringen for egen læring. Side 23 40

24 Samarbejde På hovedforløbene arbejder eleverne sammen i grupper eller par i forbindelse med caces eller projekter. Ved afslutning af en case eller et projekt fremlægger eleverne for klassen. Dette for at øve deres evne til formidling af et budskab og samtidig øve dem i refleksion og kritisk stillingstagen til informationer. Der vil dog også være individuelle opgaver med en individuel feedback. Differentiering og variation Eleverne møder flere undervisningsmetoder for at tilgodese så mange elever som muligt (metodemangfoldighed). Da ikke alle elever kan leve op til alle målsætninger og ingen elever er ens, differentieres undervisningen på hver enkelt elev, og sammen med eleven opstilles mål som er realistiske for den enkelte eleven at nå. For at disse mål opnås, evalueres processen løbende. På hvert hovedforløb modtager eleven og virksomheden en midtvejsevaluering. Dette for at afdække elevens faglige ståsted og fokusområder således, at dette kan tænkes ind i den resterende del af det pågældende undervisningsforløb. Alle hovedforløb afsluttes med et mesterbesøg, hvor virksomheden har mulighed for at se og drøfte udbyttet af skoleforløbet. Her aftaler faglæreren med elev og virksomhed også hvilke fokuspunkter eleven skal arbejde med efterfølgende på virksomheden. Deltager virksomheden ikke i mesterbesøget sendes tilbagemeldingen til virksomheden. Digitalisering Metodemangfoldighed i undervisningen lægger op til, at mange af opgaverne hentes og afleveres på platformen Ipraxis (snart ilean). Eleverne skal i forbindelse med forskellige opgaver indsamle viden på nettet, og samtidig være kritisk over for deres kilder. Det er ikke kun på skolen eleverne skal kunne beherske dette, at kunne søge og differentiere i sin kilder, men også fremadrettet i deres videre liv. Når eleverne fremlægger for klassen, sker dette oftest ved hjælp af projekter og andre digitale medier, som vil være nærliggende at benytte sig af, såsom læringsfilm ect. Når Smedeelever undervises i tegningslæsning, så er Inventor en integreret del af undervisningen og eleverne arbejder med CAD/CAM i forbindelse med undervisning i og brugen af plasmaskærer, kantbukker og 3 D printer. Ligeledes bruges Elevplan til kommunikation mellem elev og skolen. Side 24 40

25 3.2 H1 Smed-bearbejdning og klejnsmed H1 har en varighed af 10 uger. Forløbet er opdelt i 7 moduler som lever op til målpindene til smedeteknik 1 og 2 ugers valgfrie uddannelsesspecifikke fag. De uddannelsesspecifikke fag vælges af eleven på H1. Derved sikre vi som skole, at vi har de oplysninger vi skal bruge til de senere forløb. Der er lavet et skema over fagene som eleven udfylder. Der kan IKKE udstedes skolebevis hvis de uddannelsesspecifikke fag ikke er bestået. Der skelnes i øvrigt ikke mellem obligatoriske og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Dette gælder for alle forløb. Valgfrie Uddannelses specifikke fag Varighed 2 uger Smedeteknik 1 Fag nr begynder-varighed 8 uger Talent niveau: rutineret Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelses specifikke fag på H1: Side 25 40

26 3. Lysbuesvejsning stumpsømme på plade 2 uger; fag nr Tig svejsning kantsømme plade på rør 1 uge :40104 Tig svejsning stumpsøm u legeret plade 1 uge :40105 (44451) Hovedforløb smede, hovedforløb 1 Eleven undervises i følgende moduler Eleven kan på virksomheden, efter endt skoleophold, medvirke til: Flammeskæring Eleven undervises i diverse flammeskærings teknikker Eleven undervises i flammeskæring, både teori og praksis Eleven undervises i, lige-, skrå og faconsnit i plade og rør Se link til lektionsplan: Grundlæggende tegning i Inventor Eleven undervises i grundlæggende tegning i Inventor Eleven undervises om tegnestandarter Eleven undervises i, at tegne i sheet metal Eleven undervises i, at tegne i standard ipt Eleven undervises i fremstilling af arbejdstegninger Se link til lektionsplan: Eleven kan udføre mindre konstruktioner i plade-, rør- og stålprofiler, samt udføre flammeskæring af lige-, skrå og faconsnit i plade og rør, således at EN serie B overholdes Eleven kan aflæse og fremstille simple tekniske tegninger med anvendelse af symboler og signaturer iflg. DS 2553, samt overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, primært ved hjælp af CADværktøjer. Håndtegning, geometri og konstruktion Eleven undervises i simple geometriske teknikker ved vinkler, linjer og cirkler. Eleven undervises i udfoldningstekniker ved pladekonstruktion Se link til lektionsplan: Eleven kan aflæse og fremstille simple tekniske tegninger med anvendelse af symboler og signaturer iflg. DS 2553, samt overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, primært ved hjælp af CADværktøjer. Eleven har kendskab til manuel udfoldningsteknik ved pladekonstruktion, og er i stand til at skaffe data over relevante komponenter og materiale specifikationer ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og internet m.v. Pladeudfoldning Eleven har kendskab til manuel udfoldningsteknik ved pladekonstruktion, Side 26 40

27 Eleven undervises i pladeudfoldning i teori og praksis Eleven skal i værksted fremstille et emne i tyndplade ud egne manuelle udfoldningsteknikker Produktet skal Tig svejses Se link til lektionsplan: og er i stand til at skaffe data over relevante komponenter og materialespecifikationer ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og internet m.v. Termisk sammenføjning, hvor de uddannelsesfri valgfag er inddraget, der vælges imellem 2 pakker: Pakke 1: 1. Tig svejsning af kanstsømme plade på rør Fagnr ; 5 dage Eleven undervises i grundprincipperne ved tig svejsning Eleven undervises om tilsats materialer ved tig svejsning Eleven undervises i diverse Wolframelektroder Eleverne undervises i sikkerhed ved svejsning Eleven undervises i visuel kontrol af svejsning Faglig indhold Materiale lære Tig svejse øvelser Tig svejse prøver Deltagerne kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre svejsninger af kantsømme i ulegeret plade med godtykkelse fra 2-6 mm i materialegruppe jf. CR ISO i svejsepositionerne PA, PB, PF og PD. Deltagerne har endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af TIG-svejsning (proces 141) af kantsømme i ulegeret plade, på følgende områder: svejsemetoder og udstyr, materialelære, tilsatsmaterialer, svejsefejl og kontrolmetoder, svejserækkefølge og procedure, fugeformer og tildannelse, miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed, varmebehandling. 2. Tig svejsning stumpsøm ulegeret plade 1 uge Fagnr: 40105/44451; 5 dage Eleven undervises i de grundligge principper ven tig svejsning Eleven undervises i svejsning af kant og stumpsømme Fagligt indhold Materialelære Tig svejse øvelser Tig svejse prøver Deltagerne kan efter endt uddannelse med anvendelse af svejsemetoden TIGsvejsning (proces 141), udføre svejsning af kant og stumpsømme i plade på grundlæggende niveau i materialegruppe jf. CR Side 27 40

28 Pakke 2: Lysbuesvejsning stumpsømme på plade 2 uge Fag nr Eleven undervises i at svejse med beklædt elektrode proces 111 Eleven undervises om de forskellige elektrode typer Eleven undervises om anvendelse af de forskellige elektrode typer Eleven om forskellige svejse stillinger Eleven undervises i sikkerhed ved svejsning Eleven undervises i at anvende VPS-svejse specifikation Eleven undervises i visuel kontrol af svejsninger Fagligt indhold Materiale lære Elektrode svejse øvelser Elektrode svejse prøve Deltagerne kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre svejsninger af stumpsømme i plade i materialegruppe , defineret i DS /ISO i svejsepositionerne PA og PF. Deltagerne har endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af lysbuesvejsning (proces 111) af stumpsømme i plade, på følgende områder: Svejsemetoder og udstyr, materialelære, tilsatsmaterialer, svejsefejl og kontrolmetoder, svejserækkefølge og procedure, fugeformer og tildannelse, certificering af svejsere, miljø og sikkerhed, varmebehandling. Afsluttende projekt: Der afsluttes med et projekt med krav om visse elementer det skal indeholde. Projektet skal afspejle de målpinde der er fastsat af ministeriet og som afspejler de læringsforløb på H1. Der lægges op til, at der arbejdes efter de retningslinjer der er for svendeprøven, så eleverne bliver fortrolige med disse. Der laves en rapport og simple tegninger i Inventor. Der afgives en karakter for det færdige projekt, som er karakteren for H1. Projektet vurderes af læreren og en skuemester Se link til lektionsplan: Eleven kan arbejde i projektorganiserede grupper samt i andre former for samarbejde med kollegaer herunder evner at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver. Eleven kan arbejde med ide oplæg og prototypefremstilling og projektstyring i en innovativ kontekst, og forstår globaliseringens indflydelse på produktionsprocesserne, samt er energiog miljøbevidst ved overholdelse af miljøkrav og herunder har forståelse for bæredygtighed. Eleven har forståelse for standarders betydning for produkter, produktansvar og kontrakter, i et internationalt marked. Eleven kan aflæse og fremstille simple tekniske tegninger med anvendelse af symboler og signaturer iflg. DS 2553, samt overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, primært ved hjælp af CADværktøjer. Side 28 40