De danske Kongeørnes fødevalg i yngletiden
|
|
- Mogens Jepsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De danske Kongeørnes fødevalg i yngletiden Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Prey selection by Danish Golden Eagles Aquila chrysaëtos during the breeding season, ) Indledning Kongeørnen Aquila chrysaëtos er som topprædator den rovfugl i Europa, der sammen med Duehøg Accipiter gentilis og Vandrefalk Falco peregrinus har været mest efterstræbt især pga. prædation på husdyr og jagtbare arter (Bijleveld 1974, Valkama et al. 2005). Kongeørnens fødevalg er veldokumenteret i det meste af dens udbredelsesområde (Watson 2010). I Nordamerika består føden primært af arter fra familierne Leporidae (harer og kaniner) og Sciuridae (egern og murmeldyr) og i Europa udover ovennævnte også fasanfugle Phasianidae (Kochert et al. 2002, Watson 2010). I Sydeuropa kan en væsentlig del af føden også bestå af krybdyr såsom slanger Serpentes (Seminara et al. 1987, Seguin et al. 2001, Ricau & Decorde 2009) og skildpadder Testudinidae (Grubač 1987, Kouzmanov et al. 1996, Georgiev 2009). På Gotland var pindsvin Erinaceus europaeus det mest almindelige byttedyr (Högström & Wiss 1992). Men fra de ofte nyetablerede bestande, der yngler i lavlandet i områder med en tæt befolkning og et intensivt landbrug, findes der kun få studier (se Zastrov 1946, Högström & Wiss 1992, Bergmanis et al. 2012). Siden Kongeørnen genindvandrede som dansk yng- lefugl i 1998 (Knudsen et al. 2000, Ehmsen et al. 2011) har der været stor interesse for Kongeørnens fødevalg i Danmark. I 2005 påbegyndte jeg derfor en undersøgelse af de danske Kongeørnes fødevalg, og i det følgende fremlægges de første resultater fra yngletiden. Der ses på byttedyrsvalg, årlige variationer og forskelle (diversitet) mellem de enkelte lokaliteter. Materiale og metoder Materialet blev indsamlet fra fem ynglelokaliteter i den nordlige halvdel af Jylland ( N; E), hvor arealerne af Kongeørnens primære fourageringsområder er estimerede og angivet i kvadratkilometer (egne data). 1) Hals Nørreskov: 9,5 km 2, heraf ca. 6,5 km 2 overvejende gammel løvskov, resten dyrket landbrugsland (planteavl) grænsende op til skov. Meget intensiv jagt; en skytte passer stor udsætning af især Fasaner Phasianus colchicus, og der er en meget stor bestand af rådyr Capreolus capreolus. Byttedyr indsamlet ) Høstemark Skov: 31 km 2 ; nordlig halvdel af Lille Vildmose, størstedelen af området er fredet og består af Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 112 (2018): 11-18
2 12 Danske Kongeørnes fødevalg 19 % skov, 16 % højmose, 34 % vådområder, 25 % græsarealer og 6 % dyrket landbrugsland. Byttedyr indsamlet ) Tofte Skov: 42 km 2 ; sydlige halvdel af Lille Vildmose, størstedelen af området er fredet og består af 10 % skov, 49 % højmose, 29 % overdrev-eng-hede og 12 % landbrugsland med overvejende græs. Lige sydvest for lokaliteten ligger et stort økologisk frilandshønseri med over 2000 fritgående høns lige op af skoven. Byttedyr indsamlet ) Overgård: 33 km 2 ; Overgård Gods ejer ca. 73 %, og området består af fladt hævet havbund og 10 km 2 inddæmmet hav. Intensiv planteavl, mange kanaler og vandhuller i området. Skovareal under 5 %. 28 store vindmøller fylder en stor del af den vestlige del af området. Intensiv jagt i hele området. Byttedyr indsamlet ) Store Vildmose: 60 km 2 ; består af resterne af en højmose, afvandet og opdyrket i første halvdel af 1900-tallet. 20 % skov-krat-mose, 35 % græsningsfenner der udlejes primært til afgræsning med ungkreaturer eller til høslæt, 5 % spagnumindvinding og 40 % dyrket landbrugsland med primært kartoffelavl. Intensiv jagt i hele området med en del udsætning af især Fasaner. Byttedyr indsamlet Alle byttedyr blev indsamlet i/ved reder. For at minimere forstyrrelsen blev der kun indsamlet byttedyr i forbindelse med ringmærkningen af unger (mindst fem uger gamle), igen 2-3 uger efter ungerne havde forladt reden og ved 2-4 besøg med 3-4 ugers mellemrum i perioden august-november. Antallet af de sidste besøg afhang af, hvor længe der var unger nær reden, typisk frem til september-oktober. I forbindelse med ringmærkningen og det første besøg efter ungerne havde forladt reden, blev reden grundigt undersøgt for føderester og området i en radius af m fra reden ligeledes gennemgået for byttedyrsrester. 1-2 uger efter ungerne har forladt reden, bringes der ikke flere byttedyr til reden, men byttedyrene afleveres uden for reden (egne data). For at undgå dobbeltregistrering indsamledes eller destrueredes alle rester og gylp. De artsbestemte byttedyr noteredes med dato, art, alder og køn. Alder for fugle noteredes som fuldt udvokset, nyudfløjne og redeunger. Pattedyr blev angivet som fuldt udvoksede eller unger. Hvis det var muligt, blev en måned for hvornår byttedyret blev nedlagt, angivet. Arterne blev bestemt ud fra fjer, hår, kranier, fødder/ ben, brystben og andre knogler. Ved arter med flere individer, blev de antalsbestemt ud fra de enheder, der var flest af. For fugle var det typisk brystben, ben og fjer. For hare Lepus europaeus og rådyr typisk ben. Alle angivelser var mimima. Kongeørnegylp består af hår, små knoglerester og fjer, som oftest er umulige at artsbestemme. Gylp blev her primært anvendt til bestemmelse af mindre pattedyr som mus, rotter og små rovpattedyr, og for de mindre arter regnedes med et individ pr. gylp. De enkelte byttedyr blev omregnet til biomasse; fugle efter vægtangivelser i Snow & Perrins (1998) og pattedyr efter angivelser i Aulagnier et al. (2008). Vægten for unger af pattedyr blev skønnet ud fra deres størrelse/ alder vurderet ud fra størrelse af ben, kranier og andre skeletdele. Hals Nørreskov skiller sig ud fra de øvrige lokaliteter ved at have en meget unaturlig sammensætning af potentielle byttedyr. I skoven er der et meget intensivt jagtvæsen med en årlig udsætning af over 4000 Fasaner til jagtlige formål. Til at belyse forskelle mellem byttedyrssammensætningen blandt de enkelte lokaliteter blev Simpsons diversitetsindeks D beregnet. Formlen for Simpsons diversitetsindeks er D = 1- ( n(n-1)/ N(N-1)), hvor n er antallet af de enkelte byttedyr og N det samlede antal byttedyr. D varierer mellem 0 og 1, hvor 1 er maksimal diversitet og 0 er ingen diversitet (Marti et al. 2007). Chi i anden-test (χ²-test) blev benyttet til at undersøge, om der var statistisk signifikant forskel i fordelingen af byttedyr mellem lokaliteterne. Resultater Der blev indsamlet i alt 1640 byttedyr fordelt på 73 arter, hvoraf 50 var fugle, 22 pattedyr og et krybdyr (Appendiks 1). Fugle udgjorde 78,4 % af byttedyrene i antal og 67,1 % i biomasse. Andelen af fugle på de fem lokaliteter var signifikant forskellige og varierede fra 65 til 86 % i antal og fra 47 til 78 % i biomasse (χ 2 = 78,0, df = 4, P < 0,0001). Der var ni arter, som udgjorde mindst 5 % i enten antal eller biomasse på mindst en af lokaliteterne (Tab. 1). De ni arter udgjorde tilsammen 82 % i antallet og 88 % i biomassen. På de enkelte lokaliteter udgjorde disse ni arter % i antal og % i biomasse, og der var en signifikant forskel i fordelingen af de ni byttedyr blandt de fem lokaliteter (χ 2 = 810,4, df = 36, P < 0,0001); forskellen var også signifikant, hvis Hals Nørreskov udelukkedes (χ 2 = 142,8, df = 27, P < 0,0001). Den store andel af Fasaner skyldes det høje antal i Hals Nørreskov. Den årlige andel af Fasaner i Hals Nørreskov varierede fra 48 til 79 % (Fig. 1). I Store Vildmose udsættes der også Fasaner, mens der ikke kendes til fasanudsætning omkring Tofte Skov og Høstemark Skov. Den høje andel af Tamhøne Gallus gallus domesticus i Tofte Skov skyldes, at der som nævnt lige sydvest for ynglelokalteten ligger en stor økologisk hønsefarm med over 2000 fritgående høns, hvor Kongeørnene jævnligt fouragerede (egne data). Andelen af mosegrise Arvicola amphibius var 4,8 %,
3 Danske Kongeørnes fødevalg 13 Tab. 1. Byttedyr, arrangeret efter hyppighed, som udgør mindst 5 % i antal eller biomasse på mindst en af lokaliteterne, angivet i procent af totale antal byttedyr fordelt på hele materialet og de enkelte lokaliteter. Hals = Hals Nørreskov, Høst = Høstemark Skov, Tofte = Tofte Skov, Over = Overgård og Store = Store Vildmose. Frequency distribution of prey species that constituted 5% or more of the numbers or mass in at least one of the nesting areas. The values in the table are percentages of the total number of recorded prey items (N = 1640). Antal Number % Vægt Mass % Antal Number (%) Vægt Mass (%) Hals Høst Tofte Over Store Hals Høst Tofte Over Store Antal byttedyr Fasan Phasianus colchicus 42,2 45,2 65,5 9,7 23,1 3,2 26,0 67,6 11,7 19,3 3,8 27,2 Ringdue Columba palumbus 8,7 3,9 9,5 6,8 5,6 9,7 13,0 4,1 3,3 2,5 4,6 6,9 Krage Corvus corone 7,3 3,6 5,9 10,0 10,2 5,6 7,8 2,8 5,4 5,1 3,0 4,6 Hare Lepus europaeus 6,9 15,5 5,4 8,0 8,3 8,9 13,0 10,9 20,1 17,2 28,1 30,6 Rådyr Capreolus capreolus 5,2 12,1 4,3 8,5 5,6 1,6 2,6 10,0 21,6 10,6 4,7 4,7 Mosegris Arvicola terrestris 4,8 0,6 2,4 10,0 5,6 2,4 7,8 0,3 1,4 0,7 0,3 1,2 Gråand Anas platyrhyncos* 4,0 4,1 0,9 6,8 1,9 17,7 6,4 0,9 7,5 1,9 19,1 7,8 Tamhøne G. domesticus 1,6 2,4 0,3 1,7 14,8 0,6 3,1 19,8 Hættemåge C. ridibundus 1,3 0,3 0,2 2,7 1,9 5,6 0,1 0,7 0,5 1,5 Total 81,9 87,8 94,5 64,2 76,9 54,8 76,6 97,2 74,9 77,6 65,1 83,0 * Reelt højere da de fleste byttedyr registreret under and sp. sandsynligvis er Gråand Hals Nørreskov Mosegris Water vole Rådyr Roe deer Fig. 1. Årlig fordeling af de vigtigste byttedyr i Hals Nørreskov og Høstemark Skov arrangeret efter hyppighed. Annual distribution of the most frequent prey species at Hals Nørreskov and Høstemark Skov. Procent Hare Hare Krage Crow Ringdue Wood pigeon 20 Fasan Pheasant Høstemark Skov Procent Ringdue Wood pigeon Hare Hare Rådyr Roe deer Mosegris Water vole Fasan Pheasant Krage Crow Gråand Mallard
4 14 Danske Kongeørnes fødevalg Tab. 2. Fordelingen af byttedyr inddelt i familier og angivet i procent for de enkelte lokaliteter. Hals = Hals Nørreskov, Høst = Høstemark, Tofte = Tofte Skov, Over = Overgård og Store = Store Vildmose. Distribution of prey species (%) according to families over the five nesting areas. Familier Families Lokaliteter Nesting areas Hals Høst Tofte Over Store Gæs og ænder Anatidae 1,0 14,6 4,6 22,6 11,7 Hønsefugle Phasianidae 66,8 12,2 39,8 5,6 26,0 Andre vandfugle Podicipedidae, Rallidae, Ardeidae, Phalacrocoracidae 4,1 4,6 5,6 Duer Columbidae 9,8 11,7 5,6 10,5 13,0 Vadefugle Caradriidae, Scolopacidae 0,2 2,9 3,7 10,5 1,3 Måger Laridae 0,4 2,7 2,8 6,5 Høge og falke Accipitridae, Falconidae 0,5 1,7 6,5 2,6 Ugler Strigidae 0,1 1,2 1,3 Kragefugle Corvidae 6,4 12,2 13,9 8,9 10,4 Småfugle Paridae, Sturnidae, Turdidae, Fringillidae 0,2 1,5 0,9 2,4 1,3 Insektædere Insectivora 0,2 0,8 1,3 Harer Lagomorpha 5,4 8,0 8,3 8,9 13,0 Gnavere Rodentia 3,8 12,7 5,6 2,4 10,4 Rovdyr Carnivora 0,9 4,9 1,9 7,3 3,9 Parrettåede Artiodactyla 4,3 9,5 8,3 1,6 2,6 Slanger Serpentes 1,3 men var reelt nok højere, da mosegrisens ringe størrelse gjorde, at den var vanskelig at finde rester af. Kun på to af lokaliteterne, Hals Nørreskov og Høstemark Skov, var der data nok til at analysere den årlige variation i fordelingen af de vigtigste byttedyr ( 5 %). I fordelingen af Gråand Anas platyrhyncos i Høstemark Skov indgik 16 and sp. (kun registreret ved brystben), og enkelte af disse kan være fra andre andearter af tilsvarende størrelse var sidste år, hvor der blev lagt Tamhøns og Tamduer Columba livia domesticus ud på ørnefoderpladsen i Høstemark Skov i yngletiden. De to arter udgjorde i 2009 tilsammen 39,6 % af byttedyrene i Høstemark Skov (Fig. 1). Gruppefordelingen af byttedyrene på de fem lokaliteter var også signifikant forskellig (χ 2 = 697, df = 60, P < 0,0001), også hvis Hals Nørreskov udelades (χ 2 = 142, df = 45, P < 0,0001; Tab. 2). For nogle af pattedyrsarterne var de fleste individer unger. Vildsvin Sus scrofa, krondyr Cervus elaphus, rådyr, ræv Vulpes vulpes og grævling Meles meles var stort set alle unger under en måned gamle, og mindst 45 % af harerne var unge individer på under 1200 g. Det samme gjorde sig gældende for mange af fuglearterne. Alle småfuglene (drosler, Stære Sturnus vulgaris m.fl.) var nyudfløjne unger, og det samme gjaldt for mindst 55 % af arterne Skarv Phalacrocorax carbo, Spurvehøg Accipiter nisus, Hættemåge Chroicocephalus ridibundus, Vibe Vanellus vanellus samt kragefugle. Udover tre rådyr, som formodentlig var taget som ådsler (døde tæt ved reden), vejede byttedyrene fra 20 til 5000 g. Gennemsnitsvægten var på 1084 g (± SD 797) varierende fra den laveste i Store Vildmose til den højeste i Hals Nørreskov på henholdsvis 932,9 og 1193,0 g. Størstedelen af byttedyrene vejede fra 1000 til 2000 g (49,4 %), og 75,7 % af byttedyrene vejede mellem 250 og 2000 g. Kun 10,7 % vejede under 250 g, og 13,7 % vejede over 2000 g. Der var en signifikant forskel i variation mellem byttedyrenes vægt på de enkelte lokaliteter (χ 2 = 331,3, df = 20, P < 0,0001; Fig. 2). Jagtbare arter udgjorde 72 % af byttedyrene, og 3 % var tamdyr. Der var en signifikant forskel mellem fordelingen af jagtbare arter, tamdyr og øvrige arter mellem de fem lokaliteter (χ 2 = 280,3, df = 8, P < 0,0001) også hvis Hals Nørreskov udelades (χ 2 = 23,7, df = 6, P < 0,0006; Fig. 3). De primære jagtbare arter var Fasan, Ringdue Columba palumbus, hare, rådyr og Gråand. Biodiversitetsindekset (Simpsons indeks 1-D) i Hals Nørreskov var på 0,55 mod 0,90-0,94 på de fire andre lokaliteter. Dette indikerer, at Kongeørnene i Hals Nørreskov var udprægede specialister, hvor de på de fire andre lokaliteter var generalister. Diskussion De mest almindelige metoder, der er brugt til at analysere Kongeørnes fødevalg i yngletiden, er indsamling af føderester og/eller gylp i og omkring reden, direkte observation af reden og kameraovervågning. Alle meto-
5 Danske Kongeørnes fødevalg Hals Nørreskov Høstemark Skov Tofte Skov Fig. 2. Byttedyrenes vægtfordeling på de enkelte lokaliteter. Mass distribution of the recorded prey species at the five nesting areas. Procent Overgård Store Vildmose > > 2000 Vægt i gram Mass in g der har forskellige bias (Tornberg & Rief 2007). Analyser af de forskellige metoder viser, at indsamling af føderester favoriserer større og lyse arter frem for mindre og mørke arter, da store og lyse arter/rester er nemmere at registrerer end små og mørke, samt at mindre arter nedbrydes/forsvinder hurtigere end store (Tornberg & Reif 2007). Når hunnen rengør reden, fjernes oftest de større rester, hvilket dog kan føre til underestimering af større arter (Tjernberg 1981, Mathieu & Choisy 1982). Gylp favoriserer artsbestemmelse af pattedyr frem for fugle, og ved direkte observation eller kameraovervågning er artsbestemmelse oftest svært, afhængigt af hvilken arter Kongeørnen lever af (Tornberg & Reif 2007). Flere forfattere har sammenlignet metoderne med hinanden og kommet frem til, at med den samme undersøgelsesintensitet er en kombineret indsamling af bytterester og gylp i/ved reden en rimelig metode til at fastslå fødevalget hos Kongeørnen i yngletiden. Dette er dog afhængigt af, hvilken habitat undersøgelsen foregår i, idet mængden af bundvegetation i redeområdet har stor indflydelse på indsamlingsmulighederne (Collopy 1983, Seguin et al. 1998, Shafaeipour 2015). Redebevoksningerne ved de danske Kongeørne var relativ åbne og uden for meget bundvegetation, bortset fra Høstemark Skov, hvor hele området var en ellesump dækket af højt græs, men hvor der var flere områder med væltede træer, som både unger og forældre brugte som ædepladser i yngletiden. En undersøgelse fra Korsika viste, at gylp kun bidrog med lidt ekstra information om større pattedyr, men gav mange informationer om mindre pattedyr og slanger. Endvidere bidrog fjerrester med supplerende data om antallet af fugle, især for mindre arter (Seguin et al. 1998). Ved beregning af den samlede biomasse vurderes det, at direkte observation og/ eller kameraovervågning er den bedste metode (Seguin et al. 1998, Marti et al. 2007). Der var stor forskel i byttedyrsvalget mellem de fem lokaliteter, hvor fordelingen af byttedyrene på de enkelte lokaliteter afspejlede arternes hyppighed i Kongeørnes fourageringsområder. Især Hals Nørreskov skilte sig ud fra de fire andre. Her var Kongeørnene specialister, idet andelen af Fasaner årligt var op til 79 %, og diversi- Hals Nørreskov Høstemark Skov Tofte Skov Overgård Jagtbare arter Tamdyr Øvrige Figur 3. Byttedyr fordelt på jagtbare arter, tamdyr og øvrige arter på de fem undersøgte lokaliteter. Distribution of game species (green), domestic animals (blue) and other prey (red) over the five studied nesting areas. Store Vildmose Procent
6 16 Danske Kongeørnes fødevalg tetsindekset kun var på 0,55. Årsagen til Kongeørnenes specialisering i Hals Nørreskov var givetvis den store tilgængelighed af profitabelt bytte i form af udsatte Fasaner. Den meget tætte vildtbestand af især Fasaner i Hals Nørreskov indebar, at parret stort set ikke blev set uden for et område på 5,5 km 2 (egne data). Det vurderes, at Kongeørnene i Hals Nørreskov årligt tog Fasaner afhængig af, om der var en eller to unger at opfostre. Kongeørnene i Hals Nørreskov ødsler en del med især Fasaner. Under det første årlige redebesøg, hvor ungerne ringmærkedes, fandtes der hvert år 6-12 døde rådne Fasaner i reden, mere eller mindre dækket af tilført redemateriale, alle plukket for fjer og uden hoveder, men ellers urørte. Disse Fasaner blev bragt til reden de første 1-10 dage af ungernes liv, men hunnen og ungerne formåede åbenbart ikke at æde den store mængde føde. Ved det andet redebesøg (efter ungerne havde forladt reden) fandtes ingen uspiste rester i reden. Også i Tofte Skov og i Store Vildmose var Fasanen det hyppigste byttedyr, dog ikke med samme andel som i Hals Nørreskov (Tab. 1). Som topprædator tager Kongeørnen også andre prædatorer. Ud over ernæringsværdien fjernes også mulige konkurrenter (Sergio & Hiraldo 2008). Inden Kongeørnene etablerede sig i Hals Nørreskov var der årligt par ynglende Musvåger Buteo buteo, efterfølgende kun 3-4 par og alle ynglede så langt væk fra Kongeørnenes rede som muligt (egne data). I Høstemark Skov og Tofte Skov har der ikke kunnet findes ynglende Duehøge, og der var kun få par Musvåger (egne data). Ved Overgård var musvågeterritorierne også tomme i 2008 og 09, men besat igen i 2010 efter at Kongeørnen forsvandt. I Store Vildmose var de tre musvågeterritorier tættest på kongeørnereden ikke besat i 2016 (egne data). Musvåge var den hyppigst præderede rovfugl i materialet. Fielding et al. (2003) fandt i Skotland, at antallet af ynglende Musvåge og Ravn Corvus corax inden for 2 km fra Kongeørnens rede var meget lille, og Gainzarain et al. (2000) studerede en vandrefalkebestand i det nordlige Spanien, hvor kun to ud af 35 par ynglede indenfor 2 km fra en beboet kongeørnerede, hvilket de forklarer med intraguild-prædation. De relativt få rovpattedyr blandt byttedyrene i Hals Nørreskov hænger sandsynligvis sammen med den intensive vildpleje på lokaliteten, hvor ræv og mårdyr effektivt bekæmpes. Skovmåren er temmelig sjælden i Danmark (Baagøe & Jensen 2007), men blev fundet som byttedyr 3-5 gange syd for Limfjorden. Studier af topprædatorer i Europa viste, at Kongeørnen havde den højeste andel af mindre prædatorer (mesoprædatorer) i føden blandt fire store europæiske rovfugle og ugler; gennemsnitlig 6,6 % i antal og 8,0 % i biomasse (23 undersøgelser med i alt byttedyr; Lourenço et al. 2011). Andelen af mesoprædatorer i denne undersøgelse var gennemsnitlig 4,4 % af antallet og 4,4 % af biomassen (Tab. 2). Mindste andel var i Hals Nørreskov, hvor andelen af mesoprædatorer kun var 1,8 % i antal og 1,4 % i biomasse, og største andel var Overgård med 13,8 % i antal og 15,4 % i biomasse. Det er muligt, at Kongeørnens prædation på andre prædatorer som kragefugle, ugler, rovfugle og rovpattedyr kan medføre, at Kongeørnens tilstedeværelse måske også bidrager til en forøgelse af de jagtbare arter i området, da den er med til at holde antallet af andre prædatorer nede eller væk fra jagtområdet, hvilket ses på musvågebestanden ved de fem danske ynglelokaliteter (se også Fielding et al. 2003). Kongeørnen lever, hvor der er et stort fødeudbud af mellemstore arter. Den er opportunistisk i sit fødevalg og formår at tilpasse sig de arter, der er til rådighed. Dette ses tydeligt i Hals Nørreskov, hvor Kongeørnene udnyttede det store udbud af Fasaner (se også Whitfield et al. 2009, Walker 2017). Der er som nævnt kun få andre fødeundersøgelser af Kongeørne, der yngler i lavland. På Gotland angiver Högström & Wiss (1992) pindsvin og kanin Oryctolagus cuniculus med andele på henholdsvis 42 % og 17 % som de vigtigste byttedyr i Zastrov (1946) angiver for Estland pindsvin (29 %), hare (15 %), Urfugl Tetrao tetrix (18 %) og rådyr (11 %) som de vigtigste byttedyr , og fra Letland angives hare (16 %), Trane Grus grus (12 %), rådyr (10 %), Urfugl (9 %) og Gråand (9 %) som de vigtigste byttedyr (Bergmanis et al. 2012). I Skåne, hvor Kongeørnen yngler i et landskab meget lig det danske, er hare og kanin de mest almindelige byttedyr blandt pattedyrene, og Gråand, Fasan, Ringdue og Råge Corvus frugilegus blandt fuglene (K. Bengtsson pers. medd.). Især uden for yngletiden lever Kongeørnene gerne af ådsler (Watson 2010, Walker 2017). I yngletiden blev der registreret en del ådsler, bl.a. krondyr, rådyr, Tamhøne og Tamdue. I Høstemark Skov blev der frem til 2009 især lagt Tamduer og Tamhøns ud på en fodreplads i yngletiden, og en stor del af disse blev bragt til reden (egne data). Denne undersøgelse af de danske Kongeørnes fødevalg indikerer, at der i forhold til fødevalg og byttedyrstætheder/-mængder vil være plads til endnu flere ynglende Kongeørne i Danmark. Undersøgelsen viser også, at Kongeørnens byttevalg er konfliktfyldt. Den slår sig ofte ned, hvor der er store koncentrationer af jagtbare arter, især Fasaner og ænder er vigtige. I Vendsyssel er der større fasanudsætninger på fire lokaliteter, og på tre af disse er der nu etablerede kongeørnepar, og på den sidste er der flere gange årligt enlige Kongeørne i kortere eller længere tid på lokaliteten. Ejerne af disse lokaliteter er stolte af at have Kongeørne på deres ejen-
7 Danske Kongeørnes fødevalg 17 domme, selv om de præderer på deres udsatte Fasaner. I Hals Nørreskov er Kongeørnen endda inkorporeret i ejernes våbenskjold. Det kan dog ikke forventes, at alle vil se lige velvilligt på Kongeørne, hvilket den skudte Kongeørnehan fra Tofte-parret i 2016 vidner om (egne data, DNA analyse). Det forventes, at Kongeørnen vil få konkurrence fra den hastigt voksende bestand af Havørne Haliaeetus albicilla, hvor der konkurreres om både byttedyr og ynglehabitat. Hidtil undersøgte byttedyr blandt ynglende Havørne i områder med Kongeørne viser, at det eneste, de ikke konkurrerer om, er fisk (egne data). Tak Der skal rettes en tak til alle skovejere, som har givet tilladelse til at arbejde i deres skove. Tak til Marta Yepes, Hans Christophersen, Tscherning Clausen og to anonyme referees for hjælp med udarbejdelse af artiklen. En særlig tak til Hans Meltofte og Jan Drachmann for kritisk revision af tidligere versioner af manuskriptet samt hjælp med engelsk oversættelse. Nick Quist Nathaniels takkes for revision af de engelske tekster. Summary Prey selection by Danish Golden Eagles Aquila chrysaëtos during the breeding season, The Golden Eagle has been breeding in Denmark since a pair re-established itself in 1998 after probably having bred here until about 150 years ago (Ehmsen et al. 2011). During , I collected prey remains and pellets in and around the nests of Golden Eagles from May to November in five different nesting territories in the northern part of Jutland. In total, 1640 prey items of 50 bird species, 22 mammal species and one reptile species were collected (Appendix 1). Birds contributed 78.4% of the number and 67.1% of the mass of all collected prey items. The most frequently registered species (> 5% by number or mass) were Common Pheasant Phasianus colchicus, Wood Pigeon Columba palumbus, Crow Corvus corone, European hare Lepus europaeus, European roe deer Capreolus capreolus, European water vole Arvicola amphibius, Mallard Anas platyrhynchos, domestic chicken Gallus gallus domesticus and Blackheaded Gull Chroicoecephalus ridibundus. These nine species constituted 81.9% of the number and 87.8% of the mass of all registered prey items (Tab. 1). The distribution of prey species varied greatly between the five nesting areas (Tab. 2). Sufficient data was available at two of the nests to analyse the annual variation in prey selection (Fig. 1). The selected prey species weighed on average 1084 g (20- Der er typisk rester fra byttedyr i reden, når ungerne er fløjet fra; her rester fra Overgård 13. august 2008 med bl.a. ræv, rådyr, Skarv og Fasan. Foto: JTN.
8 18 Danske Kongeørnes fødevalg 5000 g) when three roe deer carcasses were excluded. Of the recorded prey species, 49.4% weighed between 1000 and 2000 g and 75.7% weighed between 250 and 2000 g (Fig. 2). Game species, hunted on a regular basis in Denmark, constituted 72% of the prey, and 3% were domestic animals (Fig. 3). This prey selection leads to a conflict of interest between eagles and humans. Danish Golden Eagles have settled in areas rich in game species and often in areas with large-scale commercial release of Pheasants for hunting. In Hals Nørreskov, 4000 Pheasants are annually released for hunting, and in this area Golden Eagles have specialized on this species as the main prey. In the other four surveyed nesting areas, Golden Eagles did not specialize on one or a few prey species, but took a wider range of prey. Referencer Aulagnier, S., P. Haffner, A.J. Mitchell-Jones, F. Moutou & J. Zima 2008: Mammals of Europe, North Africa and the Middle East. A & C Black Publishers, London. Baagøe, H.J. & T.S. Jensen 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. Bergmanis, U., J. Kuze, J. Lipsbergs & H. Hofmanis 2012: Utbredning, populationsdynamik, ekologi och skydd av kungsörnen Aquila chrysaetos i Lettland. Kungsörnen 40: Bijleveld, M. 1974: Birds of Prey in Europe. Macmillan Press, London. Collopy, M.W. 1983: A comparison of direct observations and collections of prey remains in determining the diet of Golden Eagles. J. Wildlife Manage. 47: Ehmsen, E., L. Pedersen, H. Meltofte, T. Clausen & T. Nyegaard 2011: The occurrence and reestablishment of White-tailed Eagle and Golden Eagle as breeding birds in Denmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 105: Fielding, A.H., P.F. Haworth, D.H. Morgan, D.B.A. Thompson & D.P. Whitfield 2003: The Impact of Golden Eagles (Aquila chrysaetos) on a Diverse Bird of Prey Assemblage. Pp in D.B.A. Thompson, S.M. Redpath, A.H. Fielding, M. Marquiss & C.A. Galbraith: Bird of Prey in a Changing Environment. The Stationery Office, Edinburgh. Gainzarain, J.A., R. Arambarri & A.F. Rodriguez 2000: Breeding density, habitat selection and reproductive rates of the peregrine falcon Falco peregrinus in Alava (northern Spain). Bird Study 47: Georgiev, D.G. 2009: Diet of the Golden Eagle (Aquila chrysaetos) (Aves: Accipitridae) in Sarnena Sredna Gora mountains (Bulgaria). Ecologia Balkanica 1: Grubač, R. 1987: L Aigle Royal en Macedone. Pp in S. Michel (ed.): L Aigle Royal en Europa. Actes du Premier Colloque International, Arvieux. Högström, S. & L.-E. Wiss 1992: Diet of the Golden Eagle Aquila chrysaëtos in Gotland, Sweden during the breeding season. Ornis Fennica 69: Knudsen, B., P. Knudsen & T. Clausen. 2000: Kongeørn Aquila chrysaetos som ynglefugl i Danmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 94: Kochert, M.N., K. Steenhof, C.L. McIntyre & E.H. Craig 2002: Golden Eagle (Aquila chrysaetos). Pp in A. Poole & F. Gill (eds): The birds of North America. The Academy of Natural Sciences, Philadelphia, USA. Kouzmanov, G., G. Stoyanov & R. Todorv 1996: Sur la biologie et la Protection de L Aigle royal Aquila chrysaetos en Bulgarie. Pp i B. Meyburg & R. Chancellor (eds.): Eagle Studies. World Working Group on Birds of Prey, London. Lourenço, R., S.M. Santos, J.E. Rabaça & V. Penteriani 2011: Superpredation patterns in four large European raptors. Popul. Ecol 53: Marti, C.D., M. Bechard & F.M. Jaksic 2007: Food Habits. Pp in D.M. Bird & K.L. Bildstein (eds): Raptor Research and Management Techniques. Hancock House Publishers Ltd, USA. Mathieu, R. & J.-P. Choisy 1982: L Aigle royal dans les Alpes mèridionales françaises de 1964 à Le Bièvre 4: Ricau, B. & V. Decorde (Groupe Rapaces) 2009: L Aigle royal, biologie, histoire et conservation, situation dans le Massif central. Biotope, Mèze (Collection Parthénope) Seguin, J.F., P.Bayle, J.C. Thibault, J. Torre & J.D. Vigne 1998: A Comparison of Methods to Evaluate the Diet of Golden Eagles in Corsica. J. Raptor Res. 32: Seguin, J.F., J.C. Thibault, J.T.P. Bayle & J.D. Vigne 2001: The diet of young Golden Eagles Aquila cheysaetos in Corsica: foraging in a man-made mammal fauna. Ardea 89: Seminara, S., S. Giarratana & R. Favara 1987: L Aigle Royal in Sicile. Pp in S. Michel (ed.): L Aigle Royal en Europa. Actes du Premier Colloque International, Arvieux. Sergio, F. & F. Hiraldo 2008: Intraguild predation in raptor assemblages: a review. Ibis 150 (Suppl. 1): Shafaeipour, A. 2015: Nesting season diet of Golden Eagles (Aquila chrysaetos) in Western Iran. J. Raptor Res. 49: Snow, D.W. & C.M. Perrins 1998: The birds of the Western Palearctic, Concise Edition vol. 1 & 2. Oxford University Press, Oxford. Tjernberg, M. 1981: Diet of the Golden Eagle Aquila chrysaetos during the breeding season in Sweden. Holarct. Ecol. 4: Tornberg, R. & V. Reif 2007: Assessing the diet of birds of prey: a comparison of prey items found in nests and images. Ornis Fennica 84: Valkama, J., E. Korpimäki, B. Arroyo, P. Beja, V. Bretagnolle et al. 2005: Birds of prey as limiting factors of gamebird populations in Europe: a review. Biol. Rev. 80: Walker, D. 2017: A Fieldworker s Guide to the Golden Eagle. Whittles Publishing, Dunbeath. Watson, J. 2010: The Golden Eagle. T & D Poyser, London. Whitfield, D.P., R. Reid, P.F. Haworth, M. Madders, M. Marquiss et al. 2009: Diet specificity is not associated with increased reproductive performance of Golden eagle Aquila chrysaetos in Western Scotland. Ibis 151: Zastrov, M. 1946: Om kungsörnens (Aquila chr. chrysaëtos L.) utbredning och biologi i Estland. Vår Fågelvärld 5: Appendiks 1: Forfatterens adresse: Espedal 4, 9870 Sindal
Duehøgens Accipiter gentilis byttevalg uden for yngletiden
White-fronted Goose 193 Duehøgens Accipiter gentilis byttevalg uden for yngletiden JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: Prey of Goshawks outside the breeding season) Indledning Duehøgen har
Læs merePatterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi
Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4
Læs mereDuehøgens Accipiter gentilis prædation på brevduer i Vendsyssel
Duehøgens Accipiter gentilis prædation på brevduer i Vendsyssel JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: Goshawk Accipiter gentilis predation on homing pigeons in northern Jutland) Indledning Brevduesporten
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereDuehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel 1998-2009
Duehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel 1998-29 Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Goshawks and Pheasants:
Læs mereFødeanalyse baseret på gylp fra hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark
Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Dansk Ornitologisk Forening 24. november 2014 Fødeanalyse baseret på gylp fra hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark Henning Heldbjerg og Iben Hove Sørensen Projekt
Læs merePræsentation af Oksbøl Rovfugle census området.:
2009-003 OMRÅDE-UNDERSØGELSE FLERE ARTER MUSVÅGE - BUTEO BUTEO COMMON BUZZARD MÄUSENBUSSARD SPURVEHØG ACCIPITER NISUS SPARROWHAWK SPERBER TÅRNFALK FALCO TINUNCULUS KESTREL - TURMFALK DUEHØG ACCIPITER GENTILIS
Læs mereStrandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher
Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler
Læs mereUdpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle
Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Heidi M. Thomsen, Jørn Dyhrberg Larsen og Klaus Dichmann Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Perleugle i kasse. Foto: Johanna M. Hartmann
Læs mereRestoration management in Lille Vildmose:
Restoration management in Lille Vildmose: Little Wild Bog Finland Norge Sverige Estland Danmark Letland Kaliningrad Litauen Tyskland Polen Geology and landscape Lindenborg å Kongerslev Kongstedlund Smidie
Læs mereDødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut
Læs merePopulation trends in Danish raptors since 1970 Bestandsudviklingen hos danske rovfugle siden 1970 Proc. Third Nordic Congr. Ornithol.
Population trends in Danish raptors since 1970 Bestandsudviklingen hos danske rovfugle siden 1970 Proc. Third Nordic Congr. Ornithol. 1981 Af Per Bomholt Meddelelse nr.5 fra DOF's Rovfuglegruppe Bomholt,
Læs mereForskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse
Forskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse Henning Heldbjerg & Iben Hove Sørensen Hedehøgen er en sjælden ynglefugl i Danmark med blot 20-25 ynglepar,
Læs merePattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118
Pattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118 Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum En zooarkæologisk gennemgang af udvalgte knogler fra KHM 1556, Brødregade 6/Rådhusstræde 4
Læs mereDen Store Hornugles Bubo bubo genindvandring til Danmark med særligt henblik på Sønderjylland
Den Store Hornugles Bubo bubo genindvandring til Danmark med særligt henblik på Sønderjylland JOHN FRIKKE og JESPER TOFFT (With a summary in English: The return of the Eagle Owl Bubo bubo to Denmark) Indledning
Læs mereHPAI H5N8 i Danmark og EU
HPAI H5N8 i Danmark og EU 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Vildfugle 10. november 2016 Første påvisning af HPAI H5N8 infeicerede troldænder (Aythya fuligula) Christiania, Stege, Møn 3 / Fødevarestyrelsen
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland
09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereVideo som metode til undersøgelser af fødebiologi hos Stor Hornugle
Video som metode til undersøgelser af fødebiologi hos Stor Hornugle Jesper Stern Nielsen, Joachim Westergaard Lassen, Trine Bork Larsen, Helene Overgård, Iben Hove Sørensen, Klaus Dichmann & Peter Sunde
Læs mereForekomsten af rovfugle på Tipperne
Forekomsten af rovfugle på Tipperne 193-211 Hans Meltofte & Ole Amstrup (With a summary in English: The occurrence of raptors on the Tipperne reserve, western Denmark, 193-211) Indledning De rovfugle,
Læs mereAntal fugle importeret i perioden 01/02/97-31/12/98:
N O T I T S SKOV- OG NATURSTYRELSEN BILAG 3 Frilufts- og Vildtforvaltningskontoret J.nr. SN 2001-302-0032 Ref. Oversigt over hold af rovfugle og ugler pr. 1. oktober 2004 Den 1. oktober 2004 Nedenstående
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereBestanden af Rød Glente Milvus milvus i et censusområde i det sydøstlige Jylland, 1980-1995
Bestanden af Rød Glente Milvus milvus i et censusområde i det sydøstlige Jylland, 1980-1995 PER BOMHOLT (With a summary in English: The population of Red Kite Milvus milvus in a census area in Southern
Læs mereYngletidspunktets betydning for produktionen af unger og deres overlevelse hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel
Reproduction 107 Yngletidspunktets betydning for produktionen af unger og deres overlevelse hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel 1977-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: The significance
Læs mereSand ell survey December/November 2009
Technical University of Denmark Danish Institute for Fisheries Research Survey Cruise leader Date of depart Date of arrival NS Sandeel-survey Dirk C. Tijssen 12/11-2009 05/12-2009 Sand ell survey December/November
Læs mereFem grupper af pindsvin blev anvendt i denne undersøgelse: Gruppe nr. 'Behandling' Detaljer. 1 Rehabiliteret og translokerede(forflyttet)
Virkningen af translokation og midlertidig fangenskab på Rehabiliteringscentre/plejestationer for vilde dyr succes: en eksperimentel undersøgelse med Europæiske pindsvin (Erinaceus Side 1 Opsummeret af
Læs mereDanske duehøges populationsøkologi
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danske duehøges populationsøkologi og forvaltning Faglig rapport fra DMU, nr. 398 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danske duehøges populationsøkologi
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs mereFokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen
Fokus på levesteder Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Inspiration fra Andes EU direktiverne NOVANA og rapportering Natura 2000 Habitatdirektivets bilag 4 og 3 Afsluttende bemærkninger
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereSpurvehøgens Accipiter nisus byttedyr i Vendsyssel 1978-97
Årsrapport 2002 163 Spurvehøgens Accipiter nisus byttedyr i Vendsyssel 1978-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: Prey selection of Sparrowhawks in Vendsyssel, Denmark) Indledning Rovfugles
Læs mereDuehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland
Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland 1989-91 af Hans Christensen. Duehøgen (Accipiter gentilis) er en gennem næsten tyve år ganske velundersøgt art i Sydjylland, se Storgård og Birkholm-Clausen (1986).
Læs mereAge Standardized Incidence Rate-ASR GLOBOCAN ASR ASR.
p [ ] Age Standardized Incidence Rate-ASR ASR - ASR - GLOBOCAN C B - email: Amiralmasi@arakmu.ac.ir - p< ICD-O C22 Cochran-Armitage WinPepi 2.1 CI ± ± ± ± ± ± ± ± ± References 1. Etemadi A, Sadjadi A,
Læs mereUndersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland
Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland Feltrapport 2000 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 1 Ornis Consult, Vesterbrogade 140A, 1620 København V, E-mail: knudfalk@hotmail.com 2 Roskilde Universitetsbibliotek,
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Ulvshale. Periode: Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Ulvshale 1. Lokalitetsbeskrivelse 1 Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk Ulvshale er projektområde nr. 13 i LIFE BaltCoast projektet og er en
Læs mereDansk Land og Strandjagt
Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer
Læs mereFuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen
Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal
Læs mereStatistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark
Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings
Læs mereRovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl
Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den
Læs mereSpurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97
Årsrapport 2002 147 Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: A population
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereAktuelt. Der burde være mange flere fugle i de danske skove
Aktuelt Der burde være mange flere fugle i de danske skove Det er en kendt sag, at de danske skove mere er plantager end rigtige skove. Det er ikke så mærkeligt, idet skovdækket var nede på ca 4 pct i
Læs mereTitel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereHOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD?
HOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige
Læs mereYnglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986
87-004 Bestandsundersøgelse Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 af Bent Møller Sørensen og Søren Klarskov Pedersen 1.1 Indledning I 1986 har vi foretaget undersøgelser af rovfuglenes yngleforekomst
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE
NNU Rapport 5! 2003 1 Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE Nationalmuseet, Marinarkæologiske Undersøgelser.
Læs mereDUEHØGEN Accipiter gentilis
DUEHØGEN Accipiter gentilis Gejrfuglen, Østjysk Biologisk Forenings medlemsblad Af Jørgen Terp Laursen For blot en snes år siden var kendskabet til Duehøgens status i Danmark meget ringe. Med den stigende
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK PRODUCTIVITY IN DANISH FIRMS Mark Strøm Kristoffersen, Sune Malthe-Thagaard og Morten Spange 13. januar 218 Views and conclusions expressed are those of the author and do not necessarily
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 31, 1998 ELLING KIRKE, HJØRRING AMT Sæby Museum. Indsendt af Bent Bang Larsen. Undersøgt af Aoife Daly. NNU j.nr. A7571 I alt er 15 prøver af Quercus sp., eg,
Læs mereEr naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen
Læs mereJuli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening
Extracts about ringing at Gedser Bird Observatory description and En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 12, 1997 VEJDYB VED HALS, AALBORG AMT Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Jan Bill og Flemming Rieck. Undersøgt af Aoife Daly. NNU j.nr.
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg
Læs mereSURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER
Troels Fage Hedegaard Postdoc, Aalborg Universitet Institut for Statskundskab SURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER 1 Oversigt Hvem er jeg og hvorfor taler jeg i dag? Hvad vil jeg sige noget
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 56, 1999 BORINGHOLM, SKANDERBORG AMT Forhistorisk Museum Moesgård og Vejle Museum. Indsendt af Jan Koch. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5885
Læs mereKriterier for ringduers yngletid og forårstræktid
Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereReferat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus
Referat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus Start kl.10.00 Johs. Bang bød velkommen og alle 21 deltagere præsenterede sig. Deltagerliste er vedlagt referatet.
Læs mereTilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Læs mereRovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018
Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018 Deltagere: Søren Andersen, Niels Peter Andreasen; Johannes Bang, Liva Bonnesen, Flemming Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger
Læs mereDen røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3
DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i.
Læs mereDOF rapport 4. Projekt Ørn Årsrapport 2008
DOF rapport 4 Projekt Ørn Årsrapport 2008 Projekt Ørn Årsrapport 2008 Datablad Titel: Projekt Ørn Årsrapport 2008 Redaktion: Erik Ehmsen og Lennart Pedersen Udgivelsestidspunkt: Maj 2009 Bedes citeret:
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereAlders- og livstidsproduktion hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel
Alders- og livstidsproduktion hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel 1977-97 Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Age-specific production of young and lifetime reproductive success of
Læs mereOptællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen
Optællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen Rovfuglegruppen 2016 Indholdsfortegnelse Rovfuglegruppen... 3 Hvilke arter registreres?... 3 Dine opgaver... 3 Planlægning og optælling.... 3 Redeplaceringer...
Læs mereTM4 Central Station. User Manual / brugervejledning K2070-EU. Tel Fax
TM4 Central Station User Manual / brugervejledning K2070-EU STT Condigi A/S Niels Bohrs Vej 42, Stilling 8660 Skanderborg Denmark Tel. +45 87 93 50 00 Fax. +45 87 93 50 10 info@sttcondigi.com www.sttcondigi.com
Læs mereHøge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereNY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Korevlen Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Korevlen er projektområde nr. 11 i LIFE BaltCoast projektet og er en
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 45, 1999 SZCZECIN, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg
Læs mereUdviklingen i ynglebestanden af Hættemåger i Danmark 1970-2010
Udviklingen i ynglebestanden af Hættemåger i Danmark 197-21 Thomas Bregnballe, Hans Erik Jørgensen, Hans Christensen og Jan Drachmann (With a summary in English: Changes in the breeding population of Black-headed
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereVildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?
Læs mereMeasuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013
Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereUndersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland
Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland Feltrapport 1998 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 1 Ornis Consult, Vesterbrogade 140A, 1620 København V, Email: ornis@inet.uni2.dk 2 Roskilde Universitetsbibliotek,
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereFuglene i Tofte Skov og Mose
Fuglene i Tofte Skov og Mose 1958-2010 Af Tscherning Clausen I tiden efter Karl O. Pedersens aktive perioden indtil 1958 skyldes iagttagelserne den nye revirjæger i Tofte Skov, Peter Knudsen, og fra 1989
Læs mere