Kvalitetsstandard for bostøtte og åbne råd- og vejledningsforløb til borgere i eget hjem Vedtaget af den

Transkript

1 11 Kvalitetsstandard for bostøtte og åbne råd- og vejledningsforløb til borgere i eget hjem Vedtaget af den 1

2 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af de ydelser, kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. Den er en ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed med afsæt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. En kvalitetsstandard er således en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere ligesom standarden understøtter, at borgerne får lige muligheder for at modtage hjælp at ens situationer behandles ens. I Randers Kommune vægtes dialogen med borgeren højt. Dermed vil den proces der leder op til at der træffes en afgørelse, være med inddragelse af borgeren. De forebyggende indsatser prioriteres generelt højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer borgeren står overfor ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, sådan at udfordringerne håndteres. Kvalitetsstandarderne gælder for hver deres lovgivningsmæssige område. Imidlertid er det vigtigt, at der i forvaltningen samarbejdes med borgeren med baggrund i den samlede livssituation. Derfor kan borgerne også opleve, at myndighedssagsbehandleren vil foreslå inddragelse af andre kommunale samarbejdspartnere, for netop at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling på tværs af Randers Kommunes forvaltninger og enheder. Der er forskel på sagsbehandlingstiden på de enkelte områder. Nogle af fristerne er lovbestemt, andre er blevet besluttet af byrådet i Randers Kommune. Sagsbehandlingstiderne kan findes på kommunens hjemmeside, hvis der søges på ordet sagsbehandlingsfrister. Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem: Område Randers Kommune tilbyder støtte til personer, som har behov for støtte på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Der ydes støtte via åbne råd- og vejledningsforløb efter servicelovens 79 og 99 til at udvikle en lang række færdigheder inden for fx almindelige dagligdags funktioner og lettere praktiske eller personlige problematikker. Der ydes desuden støtte til mere indgribende problematikker via servicelovens 85. Målgruppe Målgruppen for støtte er voksne over 18 år med betydelig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Funktionsnedsættelsen bevirker, at der er behov for social støtte eller hjælp til daglige funktioner i et væsentligt omfang. 2

3 Lovgrundlag Servicelovens 79: Støtte efter serviceloven gives til berettigede borgere uanset boform. Nærværende kvalitetsstandard dækker imidlertid kun borgere der bor i egen bolig, som ikke er en del af et botilbud eller en botilbudslignende boform eller personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1, herunder om beregningsgrundlaget for betalingen. Servicelovens 85: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Servicelovens 99: Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Formål med indsatsen Formålet med den samlede støtte er, at der med udgangspunkt i borgerens behov ydes en udviklende, rehabiliterende indsats, som støtter op om borgerens positive udvikling og/eller vedligeholder et funktionsniveau på en sådan måde, at allerede opnåede færdigheder ikke mistes. Indhold Dette skal føre til, at borgeren mestrer eget liv i det omfang, borgeren kan, og at støtten gradvis tilpasses borgerens behov. Støttemodellen er tilrettelagt ud fra en betragtning om, at socialarbejdet i høj grad end tidligere har en rolle i at facilitere at borgeren så vidt, det er muligt lever et liv med afsæt i eget perspektiv, frem for alene at yde borgeren en række services. Generelt om indsatsen Indsatsen skal afspejle disse overvejelser for området: - De specialiserede indsatser skal understøtte et rehabiliterings- og et habiliteringsperspektiv - Indsatserne skal tilrettelægges efter borgerens egne ønsker og drømme, så borgerens eget perspektiv og medansvar styrkes. - Der er fokus på differentiering i ydelserne, som understøtter tidsafgrænsede og målrettede forløb, idet forebyggelse og tidlig indsats kan bidrage til at mennesker kan blive i deres bolig eller job og uddannelse, mens andre har behov for en mere kortvarig og intensiv støtte og endnu andre vil have behov for længere 3

4 eller ligefrem livslang støtte for at kunne mestre deres hverdag. - Der er fokus på at øge borgerens mestringsevne i forhold til Almindelig Daglig Levevis funktioner (ADL funktioner) - Netværk og civilsamfund skal have en mere fremtrædende rolle i at støtte udsatte borgere, herunder støtte deres mulighed for at deltage i fællesskaber. - Velfærdsteknologi kan understøtte større selvhjulpenhed og bidrage til fleksible løsninger - Der er behov for at styrke oplevelsen af et sammenhængende forløb. - Modellen anvender blandt andet metoder, der inddrager medarbejdere på tværs af sektorer ud fra borgerens behov snarere end ud fra organisatoriske logikker. Støtten kan bestå af 3 elementer: - Afklarende råd- og vejledningssamtale, eventuelt to eller 3, hvis der er behov herfor - Åbent råd- og vejledningsforløb og aktivitetshold af kortere eller længere varighed - Visiteret bostøtteforløb De fleste nye henvendelser om behov for støtte kan løses via åbne rådog vejledningsforløb af forskellig længde, fra en til tre samtaler og op til forløb af 6 måneders varighed. Ved en andel af nye henvendelser vil borgeren enten allerede være tilknyttet et andet tilbud, som har mulighed for at skabe den rette løsning for borger, eller blive udredt i forhold til et bostøtteforløb. Bostøtteforløb kan ligeledes vise sig at være relevant i forlængelse af et åbent råd- og vejledningsforløb. 1. Afklarende råd- og vejledningssamtale (fremskudt sagsbehandling) Borgeren mødes med en myndighedsrådgiver til en afklarende samtale. Hvis borger allerede er tilknyttet jobcentret, deltager normalt også en medarbejder fra jobcentret i mødet. På mødet afklares borgers behov, og afklaringen vil normalt have et af disse udfald: - Sagen afsluttes, fordi borger vejledes i at rette henvendelse andetsteds, da et andet tilbud er egnet til at hjælpe. Det kan fx være borgers sagsbehandler i jobcentret, sagsbehandler vedr. efterværn efter servicelovens 76 eller eksisterende tilbud (herunder uvisiterede eller drevet af frivillige). - Borger inviteres til endnu én enkelt samtale eller to med henblik på hjælp til specifikke, kortrækkende problematikker. Sagen afsluttes derefter. - Borger anbefales det åbne råd- og vejledningstilbud (se under 4

5 pkt. 2) og laver derfor sammen med myndighedsrådgiveren en pædagogisk plan med indsatsmål, som skal være grundlaget for forløbet. - Borger anbefales anden støtte efter serviceloven. Myndighedsrådgiver laver derfor en udredning efter voksenudredningsmetoden, og indstiller til støtten i den relevante myndighedsafdeling. Der laves desuden indsatsmål i samarbejde med borger, ligesom der tilbydes handleplan efter servicelovens 141, stk. 2 (Se under punkt 3). 2. Åbne råd- og vejledningsforløb Når den pædagogiske handleplan og indsatsmål er lavet, vil borger inden for ti arbejdsdage blive kontaktet af en myndighedsrådgiver fra råd- og vejledningsforløbet. Råd- og vejledningsforløbet vil som udgangspunkt være en afgrænset indsats med en varighed på op mod et halvt år, og afsluttes derefter med en afsluttende samtale mellem borger, myndighedsrådgiver og udfører. Hvis det konstateres, at borger har behov for anden støtte, laver myndighedsrådgiver derfor en udredning efter voksenudredningsmetoden, og indstiller til støtten i den relevante myndighedsafdeling. Der laves desuden indsatsmål i samarbejde med borger, ligesom der tilbydes handleplan efter servicelovens 141, stk. 2 (Se under punkt 3). Formålet med åbent råd- og vejledningsforløb er at understøtte borgeren i at kunne mestre sin hverdag. Dette for det første ved at hjælpe borgeren til at skabe indsigt i egen situation og egne ressourcer men også i borgerens netværk. Det åbne råd- og vejledningsforløb tager derfor udgangspunkt i rehabiliteringsprincippet, hvor man inddrager brugerens egen indsats. Der vil derfor som det første være fokus på at udrede borgerens ønsker, behov og ressourcer. Der vil blive skelnet mellem: - De ting som borgeren selv kan gøre - De ting som borgeren kan gøre med hjælp fra de nærmeste netværk - De ting som borgeren kan gøre ved hjælp af tilgængelige ressourcer i miljøet - De ting som borgeren kan gøre ved hjælp af de professionelle og rehabiliteringssystemet Forløbet består af råd, vejledning og støtte, der skal styrke borgens almindelige daglige livsførelse (ADL) og dermed mestringsevne gennem: 5

6 - Afklaring af borgerens behov og ressourcer - Personlige råd- og vejledningssamtaler - Empowerment-forløb - Mestringsevneforløb eksempelvis med fokus på sociale kompetencer, færdighedstræning, økonomisk rådgivning med mere - Psykoedukation Mere specifikt kan støtten bestå af - Hjælp til at overskue økonomi og forsørgelse - Støtte og koordinering i kontakten til offentlige instanser - Ledsagelse til lægebehandling, indkøb, værested med mere - Støtte i forhold til dagligdags gøremål - Støtte til etablering og opretholdelse af netværk - Hjælp til at bryde ensomheden i hverdagen - Telefonopkald til for eksempel påmindelser Støtten kan gives individuelt såvel som i grupper. Dele af støtten kan også gives ved inddragelse af frivillige, der enten kan fungere som mentorer for den enkelte borger, eller støtte borgeren i deltagelse i fritids- og motionsaktiviteter. En del af den frivillige indsats kan også komme fra andre borgere, der enten er kommet sig, har fået betydelige flere ressourcer eller styrket deres personlige kompetencer og mestringsevne, således at borgere kan drage nytte af andre borgeres erfaringer. Støtte tildeles ud fra mindsteindgrebsprincippet, dvs. at når flere metoder vurderes at kunne tilgodese borgerens konkrete behov lige godt, vælges den mindst indgribende først. Denne metode anvendes i en realistisk periode inden det vurderes, om en mere indgribende i stedet vil være nødvendig. I de fleste tilfælde vil en effekt eller mangel på samme kunne påvises efter 3-6 måneder. 3. Visiteret bostøtteforløb/anden støtte Hvis borger ved afklaringssamtale eller i forlængelse af åbent råd- og vejledningsforløb vurderes at have behov for anden støtte, sendes den forberedte sag til den relevante myndighedsafdeling til afgørelse. I denne kvalitetsstandard beskrives alene støtte efter servicelovens 85 (bostøtte), men borger vil også kunne indstilles til støtte efter andre bestemmelser afhængig af borgers behov. Se herom i de andre kvalitetsstandarder på Randers Kommunes hjemmeside. Der vil blive skelnet mellem: - De ting som borgeren selv kan gøre - De ting som borgeren kan gøre med hjælp fra de nærmeste netværk 6

7 - De ting som borgeren kan gøre ved hjælp af tilgængelige ressourcer i miljøet - De ting som borgeren kan gøre ved hjælp af de professionelle og rehabiliteringssystemet Hvis borgeren i den relevante afdeling visiteres til et støtteforløb efter servicelovens 85, vil forløbet tage udgangspunkt i den udredning og de indsatsmål og handleplan, som er lavet i samarbejde med borger. Støtten kan justeres eller afsluttes i forbindelse med opfølgning på målene. Efter afslutning vil en gruppe af borgere have behov for opfølgende støtte, som kan understøtte dem i at vedligeholde og fastholde deres færdigheder. Det kan eksempelvis være i form af udslusningsstøtte, klippekort, uvisiterede tilbud og væresteder eller uvisiterede undervisningstilbud. Et støtteforløb efter 85 vil være fleksibelt både i forhold til form, indhold og intensitet. Forløbet vil afhænge af den enkelte borgers konkrete behov og ressourcer. Støtteforløbet vil typisk være en mere intensiv indsats end tilfældet er med råd- og vejledningsforløbet. Der arbejdes systematisk med bestemte temaer, der kan understøtte og udvikle borgerens selvstændige mestringsevne, og forløbet kan designes sådan, at borgeren i en opstart modtager intensiv støtte med mulighed for at skrue ned for støtten efterhånden, som borgerens mestringsevne stiger. Formålet med støtteforløbet er at udvikle og styrke den enkeltes funktionsmuligheder og/eller kompensere for den nedsatte funktionsevne ud fra et rehabiliterende perspektiv. Målet er således at øge borgerens mes-tringsevne i forhold til: - Almindelig Daglig Levevis funktioner (ADL funktioner) - Sociale relationer, netværk og medborgerskab - Beskæftigelse og eventuel uddannelse - Sundhed Mål og frekvens vil fremgå af borgers afgørelse, mens den konkrete form og indhold aftales med bostøtten i takt med borgers udvikling. Støtten kan ud fra en konkret og individuel vurdering af borgers behov og situation gives i form af rådgivning og vejledning, træning, ledsagelse og hjælp til selvhjælp. Elementerne i støtten kan foregå som en af disse former: - Samtaler med teamet i kommunens bygninger, individuelt eller i gruppe - Besøg i eget hjem - Rehabiliterende kurser - Virtuel bostøtte - Telefonisk kontakt 7

8 - Særlige omgivelser i forhold til målet med støtten (fx træne offentlige transportmidler, besøg i banken, social udadvendthed) Støtte tildeles ud fra mindsteindgrebsprincippet, dvs. at når flere metoder vurderes at kunne tilgodese borgerens konkrete behov lige godt, vælges den mindst indgribende først. Denne metode anvendes i en realistisk periode inden det vurderes, om en mere indgribende i stedet vil være nødvendig. I de fleste tilfælde vil en effekt eller mangel på samme kunne påvises efter 3-6 måneder. Der ydes kun i særlige tilfælde vikardækning på bostøtteydelser efter denne kvalitetsstandard. Bostøtte-ledsagelse til aktiviteter Der kan gives støtte til ledsagelse til både selvvalgte og ikke-selvvalgte aktiviteter såfremt borgeren vurderes at være omfattet af målgruppen for 85. Ikke selvvalgte aktiviteter defineres som aktiviteter, der har behandlingsmæssig karakter eller som fx deltagelse i skolemøder omkring ens barn. Der tilbydes ledsagelse til læge en gang årligt, med henblik på et helbredstjek. Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter vil først blive vurderet efter servicelovens 97, som er en specialbestemmelse om ledsagelse til selvvalgte aktiviteter. Hvis borgerens funktionsniveau er for lavt til at opfylde betingelserne for støtte efter 97, kan de selvvalgte aktiviteter efter en konkret vurdering gives efter 85, idet der vil blive lagt vægt på muligheden for at optræne borger. Visitation Når en borger søger om støtte på socialområdet, bliver der sendt en invitation til fremmøde på ét af de 3 steder afhængig af den målgruppe, borger formodes at tilhøre: - Hjernecenter Randers - Psykiatriens Hus - Fremtidens Aktivitetshus Borger mødes her med en myndighedssagsbehandler, og hvis borger har en sagsbehandler i jobcentret, deltager normalt også en medarbejder derfra. Ved samtalen afklares borgers situation og behov som det er forklaret i denne kvalitetsstandards afsnit om indhold. Myndighedsrådgiver og borger forbereder sagen til den anbefalede hjælp i samarbejde. 8

9 Hvis borger anbefales et længere råd- og vejledningsforløb, er der ingen visitation og dermed ikke yderligere led inden støtten igangsættes. Hvis borger i stedet indstilles til anden støtte, vil det forberedte materiale blive individuelt og konkret vurderet af et visitationsudvalg. Hvis den individuelle og konkrete vurdering fører til bevilling af tilbud om bostøtte, skal det fremgå af afgørelsen til borgeren, hvilke mål, indsatsen skal opfylde, og med hvilken hyppighed borger kan forvente denne støtte. Form og indhold aftales mellem borger og bostøtte i takt med borgers udvikling, som det er beskrevet i afsnittet om indhold. Myndighedsrådgiveren taler med borgeren om, at støtten gives som et forløb, hvor der er fokus på, at borgeren er i en udvikling hvor målet er at blive i stand til at mestre sit eget liv så godt som muligt med så lidt støtte, som det er muligt. Der kan ligeledes gives støtte til opgaver, der er med til at vedligeholde borgerens funktionsniveau. Borgeren tilbydes en handleplan jf. SEL 141. Hvis vurderingen fører til, at borgeren ikke skal modtage støtte, modtager borger et begrundet afslagsbrev med klagevejledning. Igangsætning, opfølgning og afslutning Åbent råd- og vejledningsforløb igangsættes så snart, det forberedende arbejde, der er lavet i samarbejde med borgeren, modtages i et af de tilknyttede teams. Der laves månedlig opfølgning, og forløbet afsluttes, når målene i den pædagogiske handleplan er nået, eller hvis borgers behov undervejs peger indsatsen i en retnings, som skal varetages i andet regi. Det er normalt sådan, at et åbent råd- og vejledningsforløb maksimalt varer 6 mdr. Bostøtteforløb igangsættes ved, at afgørelse om at tilbyde støtte sammen med bestillingen sendes til det relevante støtteteam, som tager kontakt til borgeren, når tilbuddet står parat. I forbindelse med opstarten kan der være behov for en fælles samtale mellem borgeren, myndighedsrådgiveren fra den relevante myndighedsafdeling og borgerens nye støtteperson. Der støttes op i de opgaver, som er aftalt i bestillingen med henblik på at opnå en forbedring af funktionsevnen, der kan føre til et støtteniveau på et trin lavere og i sidste ende eller periodevist til mestring af eget liv uden eller med minimal støtte ud fra borgerens aktuelle behov. Der følges op på alle nye foranstaltninger senest tre måneder efter iværksættelse og derefter som udgangspunkt hver 3. måned på 9

10 myndighedsrådgivers initiativ, dog sådan, at intervallerne fastlægges efter en konkret og individuel vurdering ved hver opfølgning. Opfølgning kan desuden ske ved, at bostøtten konstaterer ændringer af væsentlig karakter i borgerens udvikling. I disse situationer har bostøtten pligt til at kontakte myndighedsrådgiver med henblik på opfølgning. Ved behov for opfølgning skal bostøtten på myndighedsrådgivers anmodning bidrage med en statusbeskrivelse. Status skal foreligge senest 14 dage efter myndighedsrådgiverens anmodning. Opfølgninger kan føre til ændring af støttemål og hyppighed, til bortfald af støtte eller visitering til andre muligheder, som bedre eller lige godt tilgodeser borgerens behov. Når det i forbindelse med opfølgning vurderes, at det overordnede formål er opnået, afsluttes støtten. Borgeren partshøres i det påtænkte ophør, og brevet indeholder de konkrete grunde til, at der påtænkes afgørelse om ophør. Efter høringsperioden sendes en begrundet afgørelse til borgeren. Afgørelsen indeholder klagevejledning. Når det i forbindelse med opfølgning vurderes, at det overordnede formål ikke er nået, skal der udarbejdes en ny bestilling på baggrund af opfølgningen. Denne skal tydeligt beskrive, hvordan der i næste periode arbejdes hen imod et bedre funktionsniveau. Borgeren skal inddrages i opfølgningen, som skal ske ud fra dennes individuelle forudsætninger. Kvalitetsmål I forbindelse med opfølgning måler myndighedsrådgiver ved hjælp af dialog med borger, handleplan og status fra bostøtten på effekten af indsatsen, og derigennem om indsatsen har haft den forventede betydning for borgerens udvikling. 1 0