Arbejdsrettet rehabilitering og social ulighed

Transkript

1 Arbejdsrettet rehabilitering og social ulighed Merete Labriola, Socialmedicin og rehabilitering Institut for Folkesundhed Forskningsgruppe Line Moll Ph.d stipendiat Rikke Rosholm Ph.d stipendiat Louise Lindholdt, Forsknings assistent Anne-Mette H. Momsen, Forsker Pernille Petersen, Forsker Christina Malmose Stapelfeldt, Forsker Claus Vinther Nielsen, Professor

2 Arbejdsrettet rehabiliterings forskning dækker: De forhold, der bidrager til at mindske fravær og forhindre marginalisering samt eksklusion fra arbejdsmarkedet Arbejdsrettet rehabilitering befinder sig i krydsfeltet mellem den enkeltes sygdomssituation, kompenseringsmuligheder, sundheds- og socialsektoren samt arbejdsmarkedet

3 Jetha A. et al. Return-to-Work Within a Complex and Dynamic Organizational Work Disability System. J Occup Rehabil nov. 2015

4 Sandsynligheden for en vellykket tilbagevenden til arbejdsmarkedet øges i henhold til øget social position

5 To forskningsprojekter + lidt nyt 1. Municipal return to work management in cancer survivors undergoing cancer treatment 2. Labour market trajectories following sickness absence due to self-reported all cause morbidity a longitudinal study

6 Social inequality in cancer rehabilitation The chance of returning to work after treatment for cancer is five times higher among highly educated people compared to people with education to no more than elementary level. Finn Diderichsen 2011

7

8 Objectives to apply an early, individually tailored occupational rehabilitation intervention to cancer survivors in two municipalities parallel with cancer treatment focusing on enhancing the readiness to return to work (R-RTW).

9 Two hypothesises; this early intervention conducted by a municipal job consultant will enhance the readiness for RTW and thereby increase the chance of RTW among cancer survivors from two municipalities compared with cancer survivors from municipalities not receiving this intervention but treated at the same hospital and receiving the standard municipal sick leave management. that socioeconomic status and/or co-morbidity will modify the effect of the intervention on RTW.

10 Metode/design The study is a controlled trial conducted on cancer survivors treated at the Oncology Department, Aarhus University Hospital, Denmark with a 12 months follow-up.

11

12

13

14 Methods: 2036 new sickness absence cases who completed a questionnaire on social characteristics, expectations for return to work (RTW) and reasons for sickness absence They were divided into two exposure groups according to their self-reported sickness absence reason: mental health reasons or other health reasons.

15 Outcome Employment status during the following 51 weeks was analyzed using both time-toevent analysis and sequence analysis

16

17

18 Conclusion Employees on sick leave due to self-reported mental health problems spent more weeks in sickness absence spent more weeks temporary benefits had a higher risk of not having returned to work within a year compared to employees on sick leave due to other health reasons.

19 Og The difference could be explained by their lower RTW expectations at baseline.

20 Så At forske i arbejdsrettet rehabilitering er således også at forskning i folkesundhed i relation til social ulighed.

21 Og det nye Social ulighed i adgang til arbejdsmarked

22 Forskning om unge, helbred og arbejde i et livslangt folkesundhedsperspektiv

23 Landsdækkende datagrundlag for forskningsaktiviteter indenfor følgende temaer: Identifikation af risikofaktorer på individuelt og institutionelt niveau for frafald fra uddannelse/marginalisering fra arbejde for unge generelt. Identifikation af risikopopulationer for frafald fra uddannelse/marginalisering fra arbejde Barrierer og katalysatorer ift. erhvervsuddannelse og beskæftigelse for disse risikopopulationer Indblik i processer der fremmer gennemførelse af uddannelse og integration på arbejdsmarkedet Faktorer der påvirker unges valg af specifik erhvervsuddannelse/beskæftigelse Betydningen af arbejdsmiljø og unges arbejdsevne for deres integration på praktiksteder og i beskæftigelse Unges erfaringer fra erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Screening: Udvikling af redskaber til identifikation af risikoprofiler med øget sandsynlighed for, at falde ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet Løbende overvågning af unges arbejdsmiljø, helbred, trivsel, beskæftigelse og erhvervsuddannelse

24 Forskningstemaer omhandler primært arbejde og beskæftigelse, men også uddannelse. I den forbindelse betragtes uddannelse ikke som et slutmål på linie med beskæftigelsesstatus, men som en væsentlig, mellemkommende variabel med stor betydning for unges senere arbejdsmarkedsdeltagelse. Målet er, at etablere et datamateriale i en kvalitet der gør det muligt fremover at gennemføre studier indenfor life course epidemiology og komparative studier med andre lande. Datagrundlaget skal kunne danne grundlag for tværfaglige forskningsprojekter, og kombinerer komponenter fra sociologi, arbejdsmedicin, folkesundhed, psykologi og epidemiologi.

25 FOCA-kohorten - komparative aspekter I forbindelse med udvælgelse af skalaer og items inden for undersøgelsens temaer, er der etableret et samarbejde med forskere i Norge og Holland, samt i DK Young-HUNT i Norge v. professor Turid Lingaas Holmen NTNU v. professor Johan Håkon Bjørngaard og Kerstin Pape Mindhood gruppen mindhood.au.dk Aarhus Universitet v. Carsten Obel Komiteen for Sundhedsoplysning Groningen v. Ute Bültmann og Karin Veldman Der samarbejdes systematisk om at koordinere brugen af fælles redskaber inden for væsentlige nøgleområder

26

27 Arbejdsgruppen vedr. udformingen af spørgeskema Louise Lindholdt DEFACTUM Thomas Lund DEFACTUM, Universitets klinik AMK Herning Johan Hviid Andersen Universitets klinik AMK Herning Claus Dalgaard Hansen Ålborg Universitet Trine Nøhr Winding Universitets klinik AMK Herning Merete Labriola, DEFACTUM, Århus Universitet Carsten Obel, Århus Universitet