Sociale relationers betydning for helbred

Transkript

1 Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1

2 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur (fx frekvens, bredde, tæthed, geografisk nærhed) Funktion (fx støtte følelsesmæssig, praktisk, økonomisk, værdsættelse, krav, bekymringer, konflikter, manglende anerkendelse) Gensidighed Varighed Dias 2

3 Andre/nye former for netværk 3 Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

4 Hvor stort er problemet? 7-13% af midaldrende danskere har begrænset kontakt med familie og venner (mindre end 1 gang om måneden) 7% forventer ikke at kunne få hjælp fra andre, hvis de skulle blive syge 5% har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med, hvis de har brug for støtte 9% rapporterer altid eller ofte at være alvorligt bekymret for partner og/eller børn eller at de stiller for store krav 6% er ofte alene selvom de ønsker at være sammen med andre (75+ årige 10%, årige 7%) Tal fra: National Sundhedsprofil Danmark 2010, Sundhedsprofil Region Hovedstaden 2008, Risikofaktorer og folkesundhed 2006, Danish Longitudinal Study on Work, Unemployment and Health 2000 Dias 4

5 Sociale relationer meget vigtige for menneskers helbred, funktionsevne og overlevelse Sociale relationer udvikles over livet Sociale relationer er forskellige for kvinder og mænd Man begynder at forstå mekanismerne bag sociale relationers påvirkning af helbredet Dias 5

6 Dias 6 Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

7 Forandring i sociale relationer over livsforløbet Med alderen: * bliver netværk generelt mindre * mere fokuseret på familie * kvalitet ikke dårligere * får venner en særlig betydning Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab * bliver man mere selektiv socioemotional selectivity Carstensen LL 1995 Antonucci Convoy theory 1994 Sociale relationer dynamiske Dias 7

8 Kønsforskelle i sociale relationer Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 8

9 Dias 9 Due et al, Soc Sci Med 1999

10 Hvad betyder sociale relationer for helbredet? Dias 10

11 Dias 11 DR nyhederne 29. juli 2010

12 Sociale relationer og dødelighed Holt-Lundstad 2010 Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 12

13 Sociale relationer og hjertekarsygdom I et review og metaanalyse finder forfatterne, at oplevet støtte fra de sociale relationer mindsker risikoen for at udvikle hjertekarsygdom. Til gengæld kan de ikke finde støtte til, at de strukturelle mål for sociale relationer har nogen betydning. Barth J et al. Lack of social support in the etiology and the prognosis of coronary heart disease: a systematic review and metaanalysis Dias 13

14 Sociale relationer og infektionssygdomme Studie af sammenhængen mellem sociale relationer og udvikling af forkølelse. Finder at personer med et bredt socialt netværk har lavere risiko for at udvikle forkølelse. Cohen et al., Social Ties and Susceptibility to the Common Cold, JAMA, 1997; 227: Dias 14

15 % died % died % died % died Berkman et al, % of AMI patients who died within 6 months, by level of social support (0, 1, 2+ confidants) 15 Age Severity killip 1 killip Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab men Gender Comorbidity women 0 to 1 2 to 8

16 Sociale relationers betydning for hjertepatienter Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab I en metaanalyse af 20 prognostiske studier blandt patienter med koronar hjertesygdom fandt man en stærk sammenhæng mellem hhv. lav social støtte og det at bo alene og dårligere prognose selv efter kontrol for en række faktorer med ca. 60% forhøjet dødelighed Konkluderer at det er nødvendigt med en nærmere monitorering af patienter med lille adgang til social støtte 7% forventer ikke at kunne få hjælp fra andre, hvis de skulle blive syge 5% har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med, hvis de har brug for støtte Barth et al Dias 16

17 Sociale relationers betydning for kræftpatienter Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab I en metaanalyse (87 studier) af betydningen af sociale relationer for kræft patienters overlevelse, finder man at større netværk, adgang til støtte og at være gift øger overlevelsen blandt patienterne. Særligt de aldrig gifte er i øget risiko. Særlig positiv effekt på overlevelsen af støtte fra de sociale relationer (leukæmi og lymfomer), mens brystkræft patienter overlever signifikant længere, hvis de har et stort socialt netværk. Pinquart M et al. Associations of social networks with cancer mortality: a meta- Analysis Dias 17

18 Sociale relationers betydning for kræftpatienter Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab 910 danske kræftpatienter Sociale relationers betydning for forsinkelse i kontakt til læge ved symptomer på cancer Kvinder med lav partnerstøtte og lav støtte fra andre, og som ikke havde talt med andre om deres symptomer var længere om at komme til lægen efter de havde opdaget symptomer. At være i et parforhold forkortede den tid der gik fra mænd opdagede symptomer til de kom til lægen Pedersen AF et al. Social support, gender and patient delay. British Journal of Cancer 2011 Dias 18

19 Sociale relationers betydning for infertilitetspatienters risiko for depressive symptomer Blandt 355 kvinder og 340 mænd i fertilitetsbehandling (alle var fri for depressive symptomer ved starten af studiet og var efter 1 år endnu ikke gravide eller havde fået et barn) fandt man at: Mænd der havde lille adgang til social støtte, oplevede lav værdsættelse eller for høje krav fra deres partner var i signifikant forhøjet risiko for 1 år senere at have alvorlige depressive symptomer For både kvinder og mænd var lav værdsættelse fra familie, mange konflikter eller for høje krav fra familie, venner og naboer risikofaktorer for 1 år senere at have alvorlige depressive symptomer Lund R et al Dias 19

20 Sociale relationer og fastholden af medicinsk behandling I en metaanalyse af 122 studier af sammenhængen mellem sociale relationer og fastholden af ordineret medicinsk behandling Mellem (compliance) 25-40% fandt af patienter man: følger ikke den ordinerede At patienter der ikke modtager praktisk støtte fra deres sociale relationer har 2-3 gange større risiko for ikke at følge behandling ordineret behandling Patienter der i lav gradmodtager følelsesmæssig støtte har 35% større risiko for ikke at følge behandling Patienter der kommer fra velfungerende familier har langt større chance for at følge ordineret behandling end patienter der komme fra konfliktfyldte familier Dias 20

21 Hvordan påvirker sociale relationer helbredet? Dias 21

22 Teorier Stress-buffer effekt Direkte effekt Dias 22

23 Stress buffer effekt Sociale relationer Helbred Stress oplevelse Dias 23

24 Direkte effekt Sociale relationer Helbred Tilhørsforhold, forudsigeligehed, stabilitet Dias 24

25 Hvordan? Sundheds adfærd Sociale relationer Fysiologi Helbred Psykologi Dias 25

26 En dobbeltrolle? Sociale relationer kan fungere både som Stressor Stressafbøder Dias 26

27 Belastninger fra sociale relationer og IHD og dødelighed Danish Longitudinal Study on work, Unemployment and Health (Marginaliseringskohorten) baseline 2000 opfølgning 2006 Copenhagen Social Relations Questionnaire: to mål for belastninger krav/bekymringer og konflikter Udfald: 1.Selvrapporteret angina pectoris (Rose Angina) Lund et al. JECH Hospitalisering med AMI Lund et al. EJPC All-cause mortality Lund et al. JECH 2014 Dias 27

28 Journal of Epidemiology and Community Health 2012 Dias 28

29 Demands/worries partner Always 3.53( ) Often 2.25( ) Sometimes 1.74( ) Seldom 1.08( ) Never 1.00 Demands/worries children Always 2.19( ) Often 2.02( ) Sometimes 1.51( ) Seldom 0.96( ) Never 1.00 Lund R et al. Are negative aspects of social relations predictive of angina pectoris. Journal of Epidemiology and Community Health, December 2012 Dias 29

30 Dias 30 Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

31 Langt svagere eller ingen effekt af konflikter på selvrapporteret angina pectoris Dias 31

32 During follow up, 86 (2%) women and 151 (4%) men experienced firsttime hospitalization with IHD. Dias 32

33 Dias 33 Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

34 Dias 34 Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

35 Dias 35 Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

36 Dias 36 Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

37 Dias 37 Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

38 Dias 38 Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

39 Dias 39 Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

40 Dias 40 Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

41 Effekt af interventioner overfor patienters sociale relationer Dias 41

42 Interventioner Der er nogen støtte til at intervention overfor de sociale relationer har en gavnlig effekt Støtte givet af familie, venner eller personer med samme problem som deltageren (f.eks. andre rygere eller patienter med samme sygdom) virker positivt. Interventioner, der lader modtageren af støtte bidrage med selv at give støtte, har en særlig god effekt. Interventioner, der fokuserer på at lære deltagerne sociale færdigheder til selv at vedligeholde eller opbygge netværk har en positiv effekt. Interventioner, der fokuserer på at ændre deltagernes opfattelse af deres eksisterende sociale relationer i mere positiv retning, er ligeledes blandt de mere succesfulde studier. Hogan 2002 review af 100 interventionsstudier Dias 42

43 Sociale relationer påvirker menneskers helbred De har bla. betydning for: Dødelighed Hjertekarsygdom Infektioner Compliance Prognose Mentalt helbred Der er nogen indsigt i hvilke interventioner, der er virkningsfulde (fx bygge på eksisterende netværk og gensidighed i støtte) Dias 43

44 Worries/demands N=7393 Always/often (AO) 674/48 (7) 1.70 ( ) Sometimes/seldom/never (SNS) 6719/256 (4) dept. from multiplicativity p= ( ) 1.84( ) 1.56( ) 1.00 Few Many dept. from multiplicativity p=0.19 Joint effect 4.52( ) AO & economically inactive SNS & economically inactive 200/27 (14) 1149/83 (7) 3.38 ( ) 1.84 ( ) AO & economically active 474/21 (4) 1.56 ( ) SNS & economically active 5570/173 (3) 1.00 Multiplicative effect = 2.87, Additive effect=2.40, Synergy index = 1.70, RERI = 0.98 P-value 1.82( ) for interaction 0.60 Few Employment status Uemployed/transfer income 1349/110 (8) 1.90 ( ) Employed 6044/194 (3) ( ) Conflicts N=7401 Always/often (AO) 451/35 (8) 1.99( ) Sometimes/seldom/never (SNS) SES VI 6950/262 (4) 1.00 Many SES I-V SES VI Employment SES I-V status Uemployed/transfer income 1342/107 (8) 1.93 ( ) Employed 6059/190 (3) 1.00 Joint effect Figure 1 Joint effects of stressful social relations with partner and SES on mortality AO & economically inactive 121/22 (18) 4.52 ( ) N=7,401 adjusted for age, sex, baseline cohabitation status and hospitalization SNS , & economically inactive 1221/85 (7) 1.82 ( ) hazard ratio s (95% CI). Many = Always/often, Few =Never/seldom/sometimes AO & economically active 330/13 (4) 1.53 ( ) SNS & economically active 5729/177 (3) 1.00 Multiplicative effect = 2.79, Additive effect=2.35, Synergy index = 2.61, RERI = 2.17 P-value for interaction 0.19 Dias 44

45 2,5 2 1,5 1 0,5 0 dept. from multiplicativity p= ( ) 1.18( ) 1.34( ) 1.00 Few Many dept. from multiplicativity p=0.38 Total #/# cases (%) HR (95% CI) PARTNER 2.26( ) Worries/demands N=7393 Always/often (AO) 674/48 (7) 1.68 ( ) Sometimes/seldom/never 2.34( ) (SSN) 6719/256 (4) ( ) Gender Men 3318/153 (5) Women 1.27 ( ) 1.00 Women 4075/151 (4) 1.00 Men Joint effect Men AO 276/ ( ) Men SSN 3042/126 Men 1.18( ) Women AO Women 398/ ( ) Women Few SSN 3677/ Many Multiplicative effect = 1.58, Additive effect=1.52, Synergy index = 2.88, RERI = 0.98 P-value for interaction 0.16 Figure 2 Joint effects of stressful social relations with partner and sex on mortality N=7,401 adjusted for age, SES, baseline cohabitation status and hospitalization , hazard ratio s (95% CI) Many = Always/often, Few = Never/seldom/sometimes Dias 45