Et nyt redskab til at måle arbejdsevnen (1436)
|
|
- Valdemar Dideriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Arbejdsmiljøforskningsfonden, Arbejdstilsynet Rapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden Et nyt redskab til at måle arbejdsevnen (1436) Sammenfatning Arbejdsevne kan, i overensstemmelse med WHO s ICF-system, opfattes som en balance mellem på den ene side arbejdets krav og på den anden side individets ressourcer og funktionsevne. Det er vigtigt at kunne skelne mellem de to komponenter fordi både de kliniske og arbejdsmarkedspolitisk indsatser afhænger meget af om problemet med helbredsrelateret afgang fra arbejdsmarkedet i første omgang er nedsat somatisk og/eller psykisk helbred og funktion, om det er manglende kompetencer, eller om det handler om de fysiske, mentale og sociale krav på arbejdspladserne og arbejdsmarkedet. Projektet har haft til formål at teste en ny måde at måle arbejdsevne på, hvor man adskiller spørgsmål om arbejdskrav fra spørgsmål om forskellige helbredsmæssige begrænsninger for at se om de hver for sig og især om visse kombinationer er et bedre redskab for at vurdere rehabiliteringsbehov og risiko for at forlade arbejdsmarkedet tidligt, end at spørge om hvordan personen selv synes at han/hun ud fra en vurdering af sine ressourcer og funktion evner at håndtere arbejdskravene. De viser sig at depressive symptomer og især kriterier for major depression har, ligesom tunge fysiske arbejdskrav, meget særk effekt på tidlig tilbagetrækning. Hypotesen om at visse kombinationer af krav og helbredsmæssige funktionshinder skulle være særligt problematiske og øge risikoen for tidlig tilbagetrækning kan ikke bekræftes. Depression har fx meget stor effekt uanset arbejdskrav. Spørgsmål om oplevede vanskeligheder med at leve op til specifike arbejdskrav har tydeligere effekt på senere beskæftigelse bedre end spørgsmål om de faktiske arbejdskrav. Hverken spørgsmål om helbred, arbejdskrav eller arbejdsevne er særlig gode til at identificere eksakt hvilke individer som faktisk forlader arbejdsmarkedet i førtid. Summary: Workability can in accordance with WHO s ICF-model be conceptualized as a interaction between health related limitations and work demands. It is important to distinguish between limitation and demands since the clinical intervention and labour market policies are very dependent on whether the problem with declining health related labour market participation is caused by decreasing health related functioning or increasing demands at the labour market. This project has aimed at developing and testing a measure of workability that separates measurement of specific mental and somatic health related limitations from specific psychosocial and physical work demands and enables an analysis of the interactions between limitations and demands. Evaluation has been based mainly on longitudinal follow up of labour market participation in terms of average effects (OR s) and in terms of discriminatory ability measured as area under ROC-curves. There are strong effects of depression and physical demands on labour market exit, but no interaction between the effects of different combinations of demands and limitations. None of the measures have high discriminatory ability with AUC-values lower than 0.7.
2 Baggrund Metoder for at måle og vurdere arbejdsevne har stor klinisk og epidemiologisk relevans. Klinisk fordi arbejdsevne er vigtigt kriterium ved tildeling af sygedagpenge, førtidspension mm. og fordi arbejdsevne er en vigtig indikator på behov og på effekt - af rehabilitering. Epidemiologisk fordi Danmark ligesom mange andre lande har oplevet perioder hvor en voksende del af de arbejdsføre aldre forlader arbejdsmarkedet og det har været uklart i hvor stor udstrækning det handler om nedsat arbejdsevne eller manglende udbud af arbejdspladser. Arbejdsevne kan, i overensstemmelse med WHO s ICF-system, opfattes som en balance mellem på den ene side arbejdets krav og på den anden side individets ressourcer og funktionsevne. Det er vigtigt at kunne skelne mellem de to komponenter fordi både de kliniske og arbejdsmarkedspolitisk indsatser afhænger meget af om problemet i første omgang er nedsat somatisk og/eller psykisk helbred og funktion, om det er manglende kompetencer, eller om det handler om de fysiske, mentale og sociale krav på arbejdspladserne og arbejdsmarkedet. Er fx den stigende andel førtidspensioner med psykiatrisk diagnose udtryk for forværret mentalt helbred i befolkningen eller er det arbejdslivets mentale og sociale krav som er vokset? De talrige eksisterende mål på arbejdsevne designet for forskellige patientgrupper og med mere eller mindre detaljerede og specificerede arbejdskrav har det til fælles at de spørger om hvordan man i lyset af sit helbred (specificeret) oplever at man kan leve op til arbejdskravene (specificerede)?. Visse instrumenter har mange items og andre har få eller bare et enkelt spørgsmål. Formål: Det foreliggende projekt, som hermed afrapporteres, har haft til formål at teste en ny måde at måle arbejdsevne på. Det bygger på den tanke at det er relevant at adskille spørgsmål om diverse arbejdskrav og om forskellige helbredsmæssige begrænsninger for at se om de hver for sig og især om visse kombinationer er et bedre redskab end at spørge om hvordan personen selv synes at han/hun ud fra en vurdering af sine ressourcer og funktion evner at håndtere arbejdskravene. ICF-modellen siger fx at muligheden beskæftigelse for en person med en given grad af depression afhænger af de mentale og sociale krav på arbejdet, og vore hypotese er således at separate målinger af krav og helbred/funktion og analyse af interaktionen mellem krav of helbred vil være mere et informativt mål på arbejdsevne, end at overlade det til respondenten at afgøre hvordan samspillet mellem helbred og krav på virker arbejdsevnen. Dette udgangspunkt er og inspireret af at man i epidemiologisk forskning normalt vurderer den syges opfattelse af årsag som et mindre sikkert kriterium på de faktiske årsagsforhold.
3 Metoder og resultat. Kriteriet for evalueringen af metoderne til at måle arbejdsevne er først og fremmest deres evne til at prædiktere hvorvidt arbejdsevne er associeret med risiko at forlade arbejdsmarkedet, men også deres evne til at prædiktere om personen forlader arbejdsmarkedet eller ej de kommende år efter at være blevet spurgt. Desuden er en række tværsnitsanalyser udført. Studien er udført på den såkaldte Marginaliseringskohorte ved Afdelingen for Socialmedicin på Københavns Universitet. Det er kombineret register og spørgeskema undersøgelse som startede i år 2000 med et sample på 10% af landets 40 og 50 årige mænd og kvinder. 65,8% (N=7.588) besvarede spørgeskemaet. Personerne er fulgt op med et nyt spørgeskema i 2006 (N=4.893) og i medicinske og sociale register frem til Resultat Metoder og resultater fra projektet er publicerede i fire artikler (1-4). I og med at man i mange år, også i kliniske sammenhæng, har anvendt et enkelt spørgsmål om hvordan personen i lyset af sit helbred vurderer sin arbejdsevne, har et første spørgsmål for os været om hvorvidt et sådant enkelt spørgsmål opfanger (formidler) effekten på sygefravær af et bredere batteri af spørgsmål om helbred, arbejdskrav, uddannelse og alder (1). Vi fandt at: % af effekten af alder, uddannelse, psykisk og somatisk helbred formidles (medieres) af et enkelt spørgsmål om arbejdsevne % af fysiske arbejdskrav formidles af det enkle arbejdsevne-spørgsmål. - Generelt fanger arbejdsevne-spørgsmålet effekterne bedre hos mænd end hos kvinder hvor en mere betydelig del af effekten fra helbred og fysiske krav ikke formidles af arbejdsevnespørgsmålet. - De samlede prædiktorer (dvs. spørgsmålene om krav, ressourcer og arbejdsevne) forklarede kun 12% af variansen i sygefravær for mænd og 9% for kvinder. Det næste spørgsmål vi har behandlet er om krav og helbred i visse kombinationer interagerer med hinanden således at fx depressive symptomer har større effekt på senere beskæftigelse om personen samtidig oplever sig have store mentale og sociale krav på arbejdet. Det er undersøgt i både på 2000-kohorten og 2006-kohorten med opfølgning i registre (2,4). Resultaterne viser at - Depressive symptomer og især major depression har en meget stærk effekt på senere beskæftigelse uanset typen arbejdskrav.
4 - Nogen synergi mellem kombinationer af fysisk/mentale krav og somatisk/psykisk helbred finder vi ikke. Fysiske krav har større effekt på senere beskæftigelse end psykiske krav, også for dem som har psykiske symptomer. - Om vi ser på forskellige beskæftigelsesmæssige konsekvenser (sygefravær, førtidspension, arbejdsløshed, jobskifte mm) er effekten af helbred først og fremmest tydelig på om man efter nogle år har fået førtidspension eller flexjob. Men helbred har også en signifikant effekt på senere sygefravær og arbejdsløshed. Ingen sikre effekter kunne opmåles på senere job-skifte. - Selvom vi finder relative effekter med odds ratio er på 3-5 så er prædiktorernes evne til identifiere hvilke individer som rent faktisk forlader arbejdsmarkedet (discriminatory ability) relativt lav, med AUC værdier varierende fra 0,63 for depression ned til 0,52 for psykiske arbejdskrav (en AUC værdi på 0,5 betyder ingen diskriminationsevne). Vi udarbejdede til 2006-kohorten et særligt batteri af spørgsmål om arbejdsevne som handlede specifikt om evnen til at leve op de til de førnævnte fysiske og psykiske arbejdskrav (3,4). Vi fandt for disse spørgsmål at: - Personer med kort uddannelse oplever særlige vanskeligheder sammenlignet med de som har en længere uddannelse, med hensyn til at klare fysiske krav, krav om hurtige beslutninger, krav om klientarbejde og krav om samarbejde. - Personer med depression oplever i særlig grad at have vanskeligheder med at leve op til et højt arbejdstempo, hukommelseskrav og samarbejdskrav. Somatiske helbredsproblemer (smerter i muskler og led) påvirker i mindre grad arbejdsevnen. Heller ikke for de forskellige krav-specifikke arbejdsevnespørgsmål fandtes der nogen tydelig interaktion mellem krav og helbredsmæssige ressourcer. - Arbejdsevne spørgsmålene har ikke særlig høg diskriminatorisk evne AUC værdier er 0,56 for mentale krav og 0,64 for fysiske krav. Sammen med de andre prædiktorer bliver AUC-værdien ikke højere end 0,66. Konklusioner Projektets formål er opnået i den forstand at det har været muligt at udføre den planlagt dataindsamlinger og analyser. Vi kan dog ikke sige at hypotesen om at særlige kombinationer af specifikke helbredsproblemer og specifikke krav skulle være bedre prædiktorer end tidligere mål på arbejdsevne har kunnet bekræftes. Depressive symptomer og tunge fysiske krav har en meget kraftig effekt som udvisker eventuelle nuancer i kombinationen med forskellige arbejdskrav.
5 Konklusioner af relevans for praksis Samlet giver analyserne fra dette projekt anledning til følgende konklusioner af relevans for det kliniske arbejde og epidemiologiske analyser af arbejdsevne: - Depressive symptomer og især kriterier for major depression har, ligesom tunge fysiske arbejdskrav, meget særk effekt på tidlig tilbagetrækning. - Hypotesen om at visse kombinationer af krav og helbredsmæssige funktionshinder skulle være særligt problematiske og øge risikoen for tidlig tilbagetrækning kan ikke bekræftes. Depression har fx meget stor effekt uanset arbejdskrav. - Spørgsmål om oplevede vanskeligheder med at leve op til arbejdskrav prædikterer senere beskæftigelse bedre end spørgsmål om de faktiske arbejdskrav. - Hverken spørgsmål om helbred, arbejdskrav eller arbejdsevne er særlig gode til at identificere eksakt hvilke individer som faktisk forlader arbejdsmarkedet i førtid. For det fortsatte arbejde med arbejdsmiljø og arbejdsevne kan projektet resultater siges at anbefale: - At patienter med depressive symptomer er en klinisk risikogruppe som det er vigtigt at identificere og behandle uanset hvilke arbejdskrav de har eller måtte få efter rehabilitering. - At selvrapporterede psykosociale arbejdskrav interagerer overraskende lidt med psykisk helbred og det forstærker vurderingen fra tidligere forskning at disse målinger har begrænset validitet i forhold til individuelle variationer og i forhold til ændringer over tid.
6 Artikler: 1. Thorsen SV, Burr H, Diderichsen F, Bjørner JB: A one-item workability measure mediates work demands, individual resources and health in the prediction of sickness absence. Int Arch Occup Environ Health 2013;86: Thielen K, Nygaard E, Andersen I, Diderichsen F. Employment consequences of depressive symptoms and work demands individually and combined. Eur J Publ Health 2013;24(1): Nabe-Nielsen K, Thielen K, Nygaard E, Thorsen SV, Diderichsen F. Demand-specific work ability, poor health and working conditions in middle-aged full-time employees. Applied Ergonomics. 2014;45(4): Thielen K, Andersen I, Diderichsen F. Work demands, health and workability their ability to predict labour market outcome a longitudinal study on middle aged Danes. Submitted 2016 Tak til Arbejdsmiljøforskningsfonden: Vi takker for støtten fra arbejdsmiljøforskningsfonden som har finansieret dette projekt som er udført i et samarbejde mellem Institutionen for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereRegion Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.
Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereSammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereHvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?
Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer? Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling og NFA Plan for oplægget Hvad er muskel- og skelet
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereMette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.
Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability
Læs mereChildhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries
Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge
Læs mereFørtidspension til mennesker med psykiske lidelser
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad
Læs mereNakke-skuldersmerter og arbejdsliv
Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereErgonomi i frisørarbejdet
Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt
Læs mereIndividuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018
x Individuel Placement and Support - IPS 3.Oktober 2018 Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme i arbejde og ønsker at komme i arbejde: o Det er forbundet med store menneskelige
Læs mereArbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis
Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereFINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereEn tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereForebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse
Læs mereApril 2018 Notat. Notat til ledelseskommissionen. Ledelseskvalitet
April 2018 Notat Notat til ledelseskommissionen Ledelseskvalitet NOTAT Ledelseskvalitet Baggrund Ledelseskommissionen ønsker at belyse offentlig ledelse fra mange forskellige vinkler for at kunne skabe
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereFastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen
Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker, ph.d. Birgit Aust, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mit foredrag 1. Udbredelse og
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereHÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred
HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild
Læs merev.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd For hvem er sygefravær relevant? 6,45 6,4 6,35 6,3 6,25 Mia kr 6,2 6,15 6,1 6,05 6 5,95 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Fraværsdage/år
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereMixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Læs mereOBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT
OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT MORTEN VILLUMSEN PHD FELLOW, MSC IN CLINICAL SCIENCE
Læs merePsykosocial arbejdsmiljø og depression
Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og
Læs mereSamlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)
Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereFakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse
Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal
Læs mereAktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund
Læs mereForebyggelsesindsatser og erfaringer.
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Forebyggelsesindsatser og erfaringer. Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 202 Offentligt Hvordan kommer vi fra evidens til implementering?
Læs mereUlighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
Læs mereBarrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereSårbare unge mellem uddannelse, arbejde og udenforskab Udfordringer for praksis i forhold til at identificere og forebygge psykisk mistrivsel
Sårbare unge mellem uddannelse, arbejde og udenforskab Udfordringer for praksis i forhold til at identificere og forebygge psykisk mistrivsel Iben Nørup, Post doc., Phd. Institut for Sociologi og Socialt
Læs mereIPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström
x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til
Læs merePositive faktorer i arbejdsmiljøet
Positive faktorer i arbejdsmiljøet Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 19. november 2012 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi
Læs mereGiver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt
Læs mereFakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige
SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige Merete Labriola, DEFACTUM og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Følgende spørgsmål vil jeg
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereProcess Mapping Tool
Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereProjektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater
Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Ute Bültmann, Seniorforsker AMFF s Midtvejskonference 3. November 2005 Baggrund Det samlede
Læs mereHvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard
Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hovedelementer i foredrag Hvad er nedslidning? Dokumentation for nedslidning
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereAKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?
AKON Konference 2017 Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde? Beskrivelse Workshop 1 "Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?" Hvordan finder vi balancen mellem arbejdsvilkår og mental
Læs mereDet Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Læs mereVores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen Hvorfor tidlig opsporing og forebyggende sundhedsindsatser?
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereDansk ArbejdstidsDatabase (DAD) Registerbaseret epidemiologi med særligt fokus på forskning i arbejdsmiljø 5. oktober 2017 Helene Garde
Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD) Registerbaseret epidemiologi med særligt fokus på forskning i arbejdsmiljø 5. oktober 2017 Helene Garde Forskning i arbejdstid på NFA Hvordan påvirker tilrettelæggelsen
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Læs mereEmil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen
Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs merePositive faktorer i arbejdsmiljøet
Positive faktorer i arbejdsmiljøet Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 7. maj 2014 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi
Læs mereUndersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.
Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere. Anne-Mette Momsen og Dorte Raaby Andersen www.defactum.dk 1 Projektgennemførelse
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereSocial ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne
Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereesundhedskompetence - som redskab til bedre patientinddragelse i et digitalt sundhedsvæsen
esundhedskompetence - som redskab til bedre patientinddragelse i et digitalt sundhedsvæsen Ph.d.-studerende Astrid Karnøe Knudsen Scleroseforeningen og Københavns Universitet Kontakt: askn@sund.ku.dk Min
Læs merePisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?
+ Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereTilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen
Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review Professor Ole Steen Mortensen Kursus i Socialmedicin og rehabilitering Den danske kontekst Danske og udenlandske forsøg Dansk
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereNegative sociale relationer på arbejdspladsen
Negative sociale relationer på arbejdspladsen - Gå-hjem møde 8. maj 2017 i Århus Annie Høgh Projektleder Sponsorer: Det Frie Forskningsråd & Arbejdsmiljøforskningsfonden Mekanismer bag udvikling af negative
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereEvaluering af komplekse teknologier
Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser
Læs mereThe Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Læs mereDette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.
Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand
Læs mereTilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie Overlæge Ann Kryger Arbejds og miljømedicinsk afdeling Bispebjerg
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereFOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV
MBSR I ET FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV ARBEJDSPLADSEN SOM SUNDHEDSFREMMENDE SETTING? LISE JUUL, POST DOC DANSK CENTER FOR MINDFULNESS INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN AARHUS UNIVERSITET SEMINARDAGE DCM MARTS 2017
Læs mereHvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for
Læs mereVæksten i det gode liv
Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i
Læs mereHJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet
Læs mereFormidlingsmøde: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning
Formidlingsmøde: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 6. oktober 2016, NFA, København
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereAktivering af Survey funktionalitet
Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereSociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mere