AARHUS UNIVERSITET Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studiehåndbog. Medicin. med studieordning for bacheloruddannelsen

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studiehåndbog Medicin med studieordning for bacheloruddannelsen Udgivet af Studiekontoret for Medicin januar 2007

2 Studieordning for den lægevidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse på Aarhus Universitet...3 Uddannelsernes formål...3 Uddannelsernes normering og tidsgrænser...4 Adgang til den lægevidenskabelige kandidatuddannelse...4 Uddannelsernes struktur...4 Oversigt over uddannelsernes indhold og 2. semester semester og 5. semester semester...8 Fagbeskrivelser...8 Studiestart:...9 Studiestarten har til formål at:...9 Studiestarten omfatter følgende elementer: og 2. semester...9 Anatomi...9 Medicinsk Genetik semester...14 Fysiologi...15 Sygdomslære med færdighedskursus samt...16 Introduktion til sundhedsvidenskab og sygehusvæsen...16 Sundhedspsykologi...17 Kommunikationskursus og 5. semester...24 Biokemi med Kemi...24 Fysiologi med Biofysik...29 Introduktion til folkesundhed og bacheloropgave semester...33 Epidemiologi og Biostatistik...34 Sundhedsinformatik...35 Miljø- og Arbejdsmedicin...36 Medicinsk Mikrobiologi, Immunologi og Infektionsmedicin...38 Bestemmelser vedr. undervisningen...40 Eksamensbestemmelser...40 Forskning under studiet...45 Generelle forhold...45 Information til studerende...45 Studenterorganisationer...46 Vejledning og rådgivning...48 Adresseliste...50 Institutter...51 Universitetssygehuse

3 Studieordning for den lægevidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse på Aarhus Universitet Studieordningen for den lægevidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse er udarbejdet af Det Lægevidenskabelige Studienævn i foråret 2005 med hjemmel i - Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (universitetsbekendtgørelsen), suppleret af - Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), - Bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse med senere ændringer, - Bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993 om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser med senere ændringer (censorbekendtgørelsen). Adgang til den lægevidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse er reguleret i Bekendtgørelse nr. 362 af 20. maj 2005 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Studieordningen gælder for studerende, der påbegynder bacheloruddannelsen pr. 1. september 2005 og senere. Uddannelsernes formål De lægevidenskabelige uddannelser består af en bacheloruddannelse på 3 år, en kandidatuddannelse på 3 år og en ph.d.-uddannelse på 3 år. jvf. bekendtgørelse for denne uddannelse. Uddannelserne udbydes ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Odense. De anførte uddannelseslængder i stk. 1 angiver det antal årsværk, der er lagt til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år, svarende til 60 ECTS. Målet for den lægevidenskabelige bacheloruddannelse er på videnskabeligt grundlag at give de studerende de forudsætninger inden for de naturvidenskabelige basisfag, adfærds- og samfundsfag, parakliniske og kliniske fag, der er nødvendige for at fortsætte studiet på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse. Målet for den lægevidenskabelige kandidatuddannelse er på videnskabeligt grundlag at give de studerende de forudsætninger inden for naturvidenskabelige basisfag, adfærds- og samfundsfag, parakliniske fag og kliniske fag, der er nødvendige for efter kandidat-eksamen at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdning, herunder til lægeetiske forhold. Den lægevidenskabelige kandidatuddannelse skal endvidere give de studerende et fælles grundlag for den fortsatte uddannelse af læger efter afsluttet kandidateksamen, uanset hvilket område af lægegerningen, herunder den lægevidenskabelige forskning, lægen kommer til at beskæftige sig med. Den lægevidenskabelige bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen Baccalaureus/bac-calaurea medicinae (B.B.). Den lægevidenskabelige 3

4 kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen candidatus/candidata medicinae (cand.med.(m.d.). Uddannelsernes normering og tidsgrænser Stk. 1. Den lægevidenskabelige bacheloruddannelse skal være bestået senest 6 år efter påbegyndelsen af uddannelsen. Stk.2. Kandidatuddannelsen skal være bestået senest 6 år efter afslutning af bachelor-uddannelsen. Stk. 3. Orlovsperioden udskyder ikke de i stk. 1 og 2 nævnte tidsgrænser. Stk. 4. Der kan dispenseres fra studieordningens tidsgrænser i enkelttilfælde, hvor der foreligger ganske særlige omstændigheder. Adgang til den lægevidenskabelige kandidatuddannelse Stk. 1. Adgang til den lægevidenskabelige kandidatuddannelse forudsætter, at den studerende har bestået den lægevidenskabelige bacheloruddannelse. Stk. 2. Der kan dispenseres fra rækkefølgen mellem 6. semesterfag på bacheloruddannelsen og 7. semesterfag på kandidatuddannelsen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Uddannelsernes struktur Stk. 1. I uddannelserne indgår følgende faggrupper: - Naturvidenskabelige basisfag (mikroskopisk og makroskopisk anatomi, medicinsk genetik, biokemi med kemi, fysiologi med biofysik) - Adfærds- og samfundsfag (sundhedspsykologi, sundhedsinformatik og introduktion til folkesundhed, epidemiologi & biostatistik, forskningsmetodologi, miljø- og arbejdsmedicin inkl. bachelorprojekt, medicinsk filosofi og videnskabsteori, retsmedicin) - Parakliniske fag (medicinsk mikrobiologi & immunologi, farmakologi, patologisk anatomi, diagnostisk radiologi, klinisk biokemi, klinisk genetik) - Kliniske fag (præklinisk kursus, inkl.færdighedskursus og kommunikation, intern medicin, kirurgi, ortopædkirurgi, anæstesiologi, psykiatri, neurologi/neurokirurgi, oftalmologi, oto-rhino-laryngologi, dermato/venerologi, almen medicin, gynækologi/obstetrik, pædiatri, onkologi, retsmedicin) - Valgfag samt bachelor- og kandidatopgave 4

5 Stk. 2. I de kliniske/parakliniske fag indgår kliniske ophold (obligatorisk praktikanttjeneste), hvorved forstås undervisningsperioder, hvor den studerende i den fulde arbejdsuge deltager i patientrelateret undervisning, typisk tjeneste på en sygehus-afdeling (herunder vagttjeneste). Stk. 3. Kliniske ophold omfatter for bachelor- og kandidatuddannelsen som helhed tilsammen 46 uger. Oversigt over uddannelsernes indhold Studiestart Placering: Omfang: Indhold: Evaluering: Vægt: Starten af 1. semester 1 uge Studieintroducerende elementer Ingen Ingen 1. og 2. semester Makroskopisk Anatomi Placering: 1. og 2. semester Omfang: 290 timer Obligatoriske elementer: Dissektionskursus i makroskopisk anatomi på 27 timer Dissektionskursus i neuronanatomi Evaluering: Eksamen bestående af præparatprøve og 4 timers skriftlig prøve Indstillingsbetingelser: Godkendt(e) dissektionskurser og mikroskopikursus. Tidligst og senest 1 år efter påbegyndelse af studiet Første indstilling skal ske sammen med Mikroskopisk Anatomi. Ingen adgang til afmelding. Vægt: Reeksamen: 35 points Kun hvis der er opnået mindst 03 ved ordinær eksamen, og hvis Mikroskopisk Anatomi er bestået Mikroskopisk Anatomi Placering: 1. og 2. semester Omfang: 180 timer Obligatoriske elementer: Mikroskopikursus på 20 timer Evaluering: Mundtlig eksamen Indstillingsbetingelser: Godkendt(e) mikroskopikursus og dissektionskurser Tidligst og senest 1 år efter påbegyndelse af studiet Første indstilling skal ske sammen med Makroskopisk Anatomi. Ingen adgang til afmelding. Vægt: 19 points 5

6 Reeksamen: Censur: Kun hvis der er opnået mindst 03 ved ordinær eksamen, og hvis Makroskopisk Anatomi er bestået. Ekstern Medicinsk Genetik Placering: Slutningen af 1. semester Omfang: 3 ugers blokkursus på 48 timer Obligatoriske elementer: Øvelseskursus (24 holdtimer og 6 timers laboratorieøvelser) Evaluering: Skriftlig tentamen Indstillingsbetingelser: Godkendt øvelseskursus Første indstilling skal ske på 1. semester Vægt: 6 points Censur Ekstern 3. semester Fysiologi Omfang: Prøveform: Evaluering: Vægt: I alt 56 skemalagte timer fordelt på 7 moduler à én uge med 3 dobbeltforelæsninger og 1 dobbeltlektion som holdundervisning. Intern prøve af 1 lektions varighed Bestået/ikke-bestået 4 ECTS Sygdomslære med færdighedskursus samt Introduktion til sundhedsvidenskab og sundhedsvæsen Omfang: I alt 40 skemalagte timer fordelt på 7 dobbeltforelæsninger i Sygdomslære 7 dobbeltlektioner i Færdighedskursus for hold 7 dobbeltforelæsninger i Intr.til sundhedsvidenskab og sundhedsvæsen Obligat. elementer: Færdighedskurset Bedømmelse: Godkendelse af færdighedskurset Vægt: 4 ECTS Sundhedspsykologi Omfang: Evaluering: Vægt: I alt 31 skemalagte timer fordelt på 14 dobbeltforelæsninger 3 timers workshop 3 timers skriftlig tentamen 4 ECTS Kommunikationskursus Omfang: I alt 10 skemalagte timer i form af 5 obligatoriske dobbeltlektioner for hold Evaluering: Godkendelse Vægt: 2 ECTS 6

7 Klinisk ophold i Medicin og Kirurgi Omfang: 3 uger i Medicin inkl. 12 timers formaliseret undervisning 3 uger i Kirurgi inkl. 12 timers formaliseret undervisning Obligat. elementer: Hele kurset Evaluering: Godkendelse Vægt: 9 ECTS Medicinsk Filosofi og Videnskabsteori Omfang: Blokkurkus på 3 uger bestående af 16 forelæsninger og 14 holdtimer Obligat. elementer: Holdtimerne Evaluering: 2 timers skriftlig tentamen Vægt: 4 ECTS Obligatorisk valgfrit kursus Omfang: Blokkursus på 3 uger i 1) Kursus i videnskabelig formidling og Tankegang (Fysiologi) 2) Fordybelseskursus i Kemi Evaluering: Godkendelse Vægt: 3 ECTS 4. og 5. semester Alle prøver og obligatoriske kurser på de forudgående 3 semestre skal være bestået/godkendt inden påbegyndelse af 4. semester. Biokemi med Kemi Placering: 4. og 5. semester Omfang: 254 timer Obligatoriske elementer: Ingen Eksamen: Skriftlig eksamen af 6 timers varighed på 5. semester Indstillingsbetingelser: Tidligst 1 år efter afslutning af 3. semester. Første indstilling i faget skal ske sammen med indstilling i Fysiologi med Biofysik. Vægt: 27 points Reeksamen: Kun hvis der er opnået mindst 03 ved ordinær eksamen, og hvis Fysiologi med Biofysik er bestået. Fysiologi med Biofysik Placering: 4. og 5. semester Omfang: 290 timer Obligatoriske elementer: Ingen Evaluering: Skriftlig eksamen på 6 timer på 5. semester Indstillingsbetingelser: Tidligst 1 år efter afslutning på 3. semester Første indstilling i faget skal ske sammen med indstilling i Biokemi med Kemi Vægt: 30 points 7

8 Reeksamen: Kun hvis der er opnået mindst 03 ved ordinær eksamen, og hvis Biokemi med Kemi er bestået. Introduktion til Folkesundhed og bacheloropgave Placering: Slutningen af 5. semester Omfang: 3 ugers blokkursus Obligatoriske elementer: Ikke fastlagt Evaluering: Godkendelse Vægt: 3 ECTS 6. semester Alle prøver og obligatoriske kurser på de forudgående 5 semestre skal være bestået inden påbegyndelsen af 6. semester. Der er adgang til reeksamen i to fag pr. semester. Epidemiologi og Biostatistik Placering: 6. semester Omfang: Blokkursus på 6 uger med 22 forelæsninger og 40 holdtimer. Obligatoriske elementer: Ingen Evaluering: Skriftlig tentamen på 4½ timer Indstillingsbetingelser: Ingen Vægt: 10 points Miljø- og Arbejdsmedicin med bacheloropgave Placering: 6. semester Omfang: Blokkursus på 4 uger med ca. 60 timer Obligatoriske elementer: Udarbejdelse af bacheloropgave Evaluering: Mundtlig tentamen på baggrund af opgave og pensum Indstillingsbetingelser: Godkendelse af bacheloropgave Vægt: 7 points Medicinsk Mikrobiologi, Immunologi og Infektionsmedicin Placering: 6. semester Omfang: 10 ugers blikkursus på 103 timer Obligatoriske elementer: Øvelseskursus på 30 timer Evaluering: Skriftlig eksamen på 5 timer Indstillingsbetingelser: Godkendelse af øvelseskursus Vægt: 13 points Fagbeskrivelser 8

9 Hver fagbeskrivelse indeholder oplysning om forkundskaber, formål, indhold, omfang, undervisningsformer, undervisningsmaterialer og eksamensforhold. Studiestart Den første uge i 1. semester er afsat til studiestarten. Studiestarten har til formål at støtte den medicinske student til en effektiv studiegennemførelse gennem fokusering på faglige og studietekniske forudsætninger sætte studiet i perspektiv til det senere virke som færdiguddannet medicinsk kandidat Studiestarten omfatter følgende elementer Rus-introduktion (de ældre studerendes velkomst til de nye studerende) Præsentation af 1. års fag Studieteknik Sundhedsvæsenets opbygning Medicinsk Etik og Filosofi Førstehjælp Sygdom og sundhed Hvad er forskning? Introduktion til de anatomiske fag Hyttetur 1. og 2. semester Anatomi I dette sammensatte fagområde indgår undervisning i Mikroskopisk- og Makroskopisk Anatomi, herunder undervisning i Neuroanatomi. For at fremme en integreret indlæring af de to fag, skal de studerende indstille sig samtidigt til eksaminerne i fagene. Forkundskaber De faglige introduktionskurser i studiestartsundervisningen. Formålet med den mikroskopiske anatomiundervisning er: at bibringe de medicinske studenter viden om den lys- og elektronmikroskopiske opbygning af normale celler, væv og organsystemer, samt at sammenholde morfologi og funktion at gøre de medicinske studenter fortrolige med mikroskopering, og at lære dem at undersøge, beskrive og diagnosticere histologiske præparater at fremme aktiv indlæring og træne de medicinstuderende i selvstændig, analytisk tankegang, med henblik på løsning af basale kliniske problemstillinger Formålet med den makroskopiske anatomiundervisning er: 9

10 at give indsigter og færdigheder i den del af anatomien, der kan studeres uden mikroskop, og som er nødvendig for såvel undervisning i histologi, fysiologi, patologi og forskellige kliniske fag (sygelige tilstande, deres opståen, diagnosticering, behandling og forebyggelse) som det lægelige virke som basic doctor Fagets indhold Den Mikroskopiske Anatomi omfatter: Cytologiundervisning bestående af teoretisk gennemgang af emnet, mikroskopering af vævssnit, arbejde med øvelsesprogram og diskussion. Histologiundervisning omhandlende væv og organsystemer. Undervisningen består af en teoretisk gennemgang af emnet, mikroskopiøvelser og beskrivelse af præparater. Som en del af disse lektioner gives nogle motiverende kliniske forelæsninger. Den Makroskopiske Anatomi omfatter Den menneskelige legemsopbygning sådan som den kan studeres uden mikroskop, herunder kropsvæv, de indre organer, bevægeapparat, hoved og hals samt det centrale og perifere nervesystem. Undervisningen tilrettelægges således, at de nævnte stofområder bliver bearbejdet systematisk, topografisk, funktionelt og praktisk. Embryologi inddrages i de enkelte stofområder i det omfang, den forklarer principielle forhold vedrørende de enkelte strukturers udformning og funktion samt de hyppigst forekommende misdannelser. Fagets omfang og afvikling Den anatomiske undervisning omfatter i alt 470 timer med: 180 timers Mikroskopisk Anatomi 290 timers Makroskopisk Anatomi Mikroskopisk Anatomi I alt 40 timers cytologiundervisning fordelt på 10 lektioner på hver 4 timer. Undervisningen afvikles 1. semester. De første 5 lektioner (i alt 20 timer) er obligatoriske. I alt 140 timers histologiundervisning fordelt på 44 lektioner på hver 3 timer. Som en del af disse lektioner gives ca. 10 motiverende forelæsninger. På 1. semester afvikles 25 lektioner, og på 2. semester afvikles 19 lektioner. Makroskopisk Anatomi I alt 250 timer (ca. 9 timer/uge) med undervisning over 17 uger på 1. semester og 13 uger på 2. semester. Hertil kommer 40 timer (ca. 1,5 timer/uge) kliniske seminarer, demonstrationer og forelæsninger. Emnemæssigt er der tale om følgende fordeling: Almen anatomi 2 uger Truncus 2 uger Splanchnologi 7 uger Underekstremitet 5 uger Overekstremitet 4 uger Hoved og hals 6 uger Neuroanatomi 4 uger 10

11 Undervisningsformer Mikroskopisk Anatomi Hver lektion er opbygget med en introducerende forelæsning efterfulgt af holdunder-visning. Makroskopisk Anatomi Undervisningen afvikles for hvert emnemæssige afsnit med: oversigtsforelæsninger holdundervisning, der fokuserer på afsnittets systematiske anatomi, dissektions-øvelser med særlig henblik på at indlære den topografiske anatomi, kliniske seminarer, demonstrationer kursus i undersøgelsesøgelsesteknik og forelæsninger, der fokuserer på klinisk relevante problemer, og hvor klinikere (f.eks. skadestuelæger, praktiserende læger) inddrages i undervisningen forelæsninger i embryologi Undervisningsmaterialer I Mikroskopisk Anatomi kan anvendes Programmer i cellebiologi. Finn Geneser: Histologi - på molekylærbiologisk grundlag. 1. udgave, Munksgaard (Lærebog) Nielsen, Niels Saxtrup og Steinicke, Hanne: Langmans Embryologi, 2. udg., Munksgaard, 2004 (eller den engelske udgave Langman, J: Medical Embryology, 9. udg. 2004) Essential Cell Biology, 2. udgave, Alberts et al., 2004 (supplerende læsning) Kierszenbaum, Abraham L: Histology and Cell Biology. An Introduction to Pathology, 1. udg., Mosby, 2002 (supplerende læstning) Ross, Michael H.: Histology. A text and atlas. 4. udg., Lippenscott, Williams and Wilkins, 2003 (supplerende læsning) I Makroskopisk Anatomi kan anvendes Finn Bojsen-Møller: Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave, Erik Andreasen, Franz Bierring og Jørgen Rostgaard: Anatomi II, De indre organers anatomi, 9. udgave, Nielsen, Niels Saxtrup og Steinicke, Hanne: Langmans Embryologi, 2. udg, Munksgaard, 2004 (eller den engelske udgave Langman, J.: Medical Embryology, 9. udg. 2004). Eksamensforhold 2. semester afsluttes med eksamen i Makroskopisk Anatomi og Mikroskopisk Anatomi. Eksamensform Makroskopisk Anatomi: Mikroskopisk Anatomi: Præparatprøve Skriftlig eksamen af 4 timers varighed. Mundtlig eksamen med ½ times forberedelse. Vedr. hjælpemidler til eksamen, henvises til folderen Tilladte hjælpemidler til skriftlige og mundtlige eksaminer som findes på studiekontoret. Folderen findes også på under punktet: eksamen-generelle bestemmelser. Begge fag 11

12 Indstillingsbetingelser: Godkendt mikroskopikursus og godkendte dissektionskurser Tidligst 1 år efter påbegyndelsen af studiet Senest 1 år efter påbegyndelse af studiet, jf. reglerne om 1. årsprøve om i 7 om eksamensbestemmelser Eksaminerne i de to fag skal som udgangspunkt aflægges og bestås samlet. Men hvis en student består i det ene fag og rejiceres i det andet, bevares den beståede eksamen, og studenten skal kun aflægge ny eksamen i det ikke-beståede fag. Første indstilling i de anatomiske fag skal derfor altid ske samlet, og der kan ikke afmeldes i det ene af fagene uanset sygdom. Adgang til reeksamen (dvs. ny eksamen senere i samme eksamenstermin): Hvis en student rejiceres i begge fag, er der ikke adgang til reeksamen i nogen af fagene. Hvis en student har bestået det ene fag og fået 03 i det andet, kan studenten gå til reeksamen i det ikke-beståede fag. Hvis en student består det ene fag og får karakteren 00 i det andet fag, kan studenten først gå til ny eksamen i det ikke-beståede fag i den følgende eksamenstermin. Bemærk: For eksaminerne i Anatomi gælder desuden reglerne om 1. årsprøve. Dvs. at en student skal indstille sig til eksaminerne senest 1 år efter studiestart, og at eksaminerne skal være bestået senest 2 år efter studiestart. Medicinsk Genetik Forkundskaber Svarende til optagelseskravene på medicinstudiet. Formål med faget At give en grundlæggende viden om faget genetik, der omhandler lovene for lagring, videregivelse og udtryk af den biologiske information, som er nødvendig for levende organismers udvikling og funktion. Humangenetikken danner grundlaget for at kunne undersøge biologisk variation mellem mennesker, både hvad angår normalegenskaber og sygdomme. Denne viden omfatter såvel variationen inden for de enkelte arvelige egenskaber som samspil mellem generne indbyrdes og mellem gener og miljø. Endvidere omfatter den indsigt i familiers og befolkningsgruppers genetiske forhold. Færdigheder og viden som ønskes tilegnet gennem faget I genetikundervisningen lægges hovedvægten på de genetiske grundprincipper, som den medicinske genetik hviler på. Det funktionelle aspekt vil gennemgående blive fremhævet. Det er hensigten at denne basisviden skal sætte studenterne i stand til at forstå genetiske aspekter i andre medicinske fag, og til at følge med i genetikkens udvikling. Fagets indhold 12

13 Introduktion og arvematerialets principielle opbygning Replikation, transkription, translation og genregulation Mitosen og meiosen Kobling og association Basal og molekylær cytogenetik Moderne genteknikker Monogene arvegange Polygen og multifaktoriel arv Genetiske polymorfier og populationsgenetik Mutationer, molekylær patologi og somatisk genterapi Fagets omfang 3 uger i slutningen af 1. semester (januar/juni). Undervisningsformer Forelæsninger, holdundervisning og laboratoriedemonstrationer. Pr. student: 16 forelæsninger, 24 holdtimer, 6 timers laboratorieøvelser. Derudover: 2 timers opgaveskrivning/ gennemgang af patientforedrag, evaluering, spørgetime og tentamen. Holdundervisning Problembaserede opgaver. Ca. 30 studenter pr. hold. Laboratorieøvelser Præparation af genomisk DNA, PCR amplifikation og mutationstest. Desuden rundvisning på Institut for Human Genetik. Ca. 30 studenter pr. hold. Fremmøde er obligatorisk. Undervisningsmateriale Lærebog: Medical Genetics. Jorde, Carey, Bamshad & White. Second Edition 2001, Mosby, Inc. Desuden noter, der udleveres. Eksamensforhold 1. semester afsluttes med tentamen i Medicinsk Genetik. Eksamensform Skriftlig tentamen af 3 timers varighed. Vedr. hjælpemidler til eksamen, henvises til folderen Tilladte hjælpemidler til skriftlige og mundtlige eksaminer som findes på studiekontoret. Folderen findes også på under punktet: eksamen-generelle bestemmelser. Indstillingsbetingelser Godkendelse af obligatoriske laboratorieøvelser Første indstilling skal ske på første semester Syge- og reeksamen Ved vintereksamen: Ca. 3 uger efter ordinær tentamen. Ved sommereksamen: I august måned. 13

14 Bemærk: For eksamen i Medicinsk Genetik gælder desuden reglerne om 1. årsprøve: Dvs. at en student skal indstille sig til eksamen senest ½ år efter studiestart, og at eksamen skal være bestået senest 2 år efter studiestart. 3. semester Eksaminerne i Makroskopisk og Mikroskopisk Anatomi og tentamen i Genetik skal være bestået inden påbegyndelse af 3. semester. Semestret er opdelt i en præklinisk del på 8 uger, en klinisk del på 6 uger i rotation med en teoretisk del på 6 uger omfattende Medicinsk Filosofi og Videnskabsteori (3 uger) og valgfag (3 uger). Formål med semestret Det overordnede mål med undervisningen på 3. semester er at skabe forståelse for, at kompetent virke som medicinsk student og senere færdiguddannet kandidat hviler på en tæt sammenkædning af basalbiologisk, klinisk, samfundsmedicinsk og adfærds-medicinsk viden og kunnen. Specifikke mål at bibringe de studerende et kendskab til det menneskelige legemes normale funktioner samt nogle udvalgte farmakas virkning som en nødvendig baggrund for at kunne få udbytte af opholdet på kliniske afdelinger at give de studerende indblik i almindeligt forekommende kliniske problemstillinger, lægefaglig terminologi og patofysiologisk tankegang gennem udvalgte sygehistorier vedr. almindeligt forekommende kliniske tilstande. Specielt er det målet: at opøve i klinisk patientundersøgelse, omfattende optagelse af sygehistorie, objektiv undersøgelse og kommunikation med patienten og med kliniske samarbejdspartnere at give de studerende 1) kendskab til og færdighed i håndtering af epidemiologiske grund-begreber, specielt hyppighedsparametre, 2) kendskab til almindeligt forekommende risikofaktorer for sygdom, og 3) kendskab til sundhedsvæsenets og socialvæsenets hovedstruktur og funktion at give de studerende indblik i de psykologiske reaktioner, der er forbundet med at være syg og søge behandling i vort sundhedsvæsen at give de studerende en grundlæggende forståelse for lægefagets filosofiske og videnskabsteoretiske indhold på en sådan måde, at de kan analysere og diskutere problemsituationer af såvel klinisk som teoretisk-videnskabelige beskaffenhed. 14

15 Første 8 uger af semestret. Præklinisk kursus Fysiologi Undervisningsansvarlig Institutleder Ole Sonne, Institut for Fysiologi og Biofysik, os@fi.au.dk ECTS: 4 points Forkundskaber Bestået 1. årsprøve. Formål med faget Der er to hovedmål med undervisningen i Fysiologi: For det første repræsenterer kurset en første gennemgang af faget i et spiral-curriculum, så studenterne besidder et overblik over alle organsystemernes funktioner, når de på 4. semester påbegynder en detaljeret gennemgang af de enkelte organsystemer. Dette fremmer forståelsen af samspillet mellem de forskellige organsystemer noget der ellers først rigtigt opnås ved gennemgangen af den mere integrale fysiologi på 5. semester For det andet skal kurset bibringe studenten et relevant om end sparsomt kendskab til menneskelegemets normale funktioner forud for klinikopholdet Færdigheder og viden som ønskes tilegnet gennem faget På basis af en gennemgang af den humane fysiologi på et elementært plan søges etableret en begyndende træning i patofysiologisk tankegang. Dette opnås ved delvist at basere gennemgangen på udvalgte sygehistorier, hvor studenten selv skal søge supplerende normal-fysiologisk viden for at kunne besvare spørgsmål relateret til afvigelserne fra normaltilstanden illustreret i sygehistorien. Fagets indhold En gennemgang af de forskellige organsystemers fysiologi med inddragelse af relevante dele af biokemien og farmakologien. Fagets omfang Kurset består af et præklinisk modulopbygget kursus over 7 uger med 56 skemalagte timer. Undervisningsformer 7 moduler à en uge hver med 3 dobbeltforelæsninger 1 dobbeltlektion som holdundervisning Til trods for at hovedparten af den formaliserede undervisning gives i forelæsnings-formen, lægges der stor vægt på en aktiv studenterindsats gennem selvstudium og gruppearbejde. Undervisningen er derfor organiseret sådan: Hjemmearbejde (læse baggrundsstof, udarbejde flowdiagrammer, reflektere, løse opgaver, og besvare spørgsmål i sygehistorien) Forelæsninger sideløbende med en fortsættelse af hjemmearbejdet Holdundervisning (gennemgang af stof og opgaver) 15

16 Læsegruppe (løsning af opgaver i bogen ("self-assessment")) Undervisningsmateriale Da fysiologien på 3. semester doceres på et afgrænset niveau, vil det være muligt at anvende en lang række bøger. Instituttet anbefaler bogen "Physiology A clinical core text of human physiology with self-assessment" af JG McGeown (Churchill Livingstone, 2002). Prøveform Godkendelse af skriftlig prøve, der afholdes på instituttet efter afsluttet undervisning. Prøven er af en lektions varighed (dvs. 45 minutter) med kortsvarsspørgsmål inden for det gennemgåede stof. Intern censur. Resultatet på prøven foreligger midt i den 8. semesteruge, og der afholdes mundtlig syge- og reeksamen inden første klinikopholds begyndelse. Prøven skal være bestået inden påbegyndelse af semestrets kliniske ophold. Sygdomslære med færdighedskursus samt Introduktion til sundhedsvidenskab og sygehusvæsen Undervisningsansvarlig Professor Berit Eika, Enhed for Medicinsk Uddannelse, be@medu.au.dk ECTS: 4 points Forkundskaber Bestået 1. årsprøve Formål og mål er angivet i introduktionen til 3. semester. - Sygdomslære med færdighedskursus Indhold: Kliniske lektorer forestår undervisningen, der omfatter kliniske problemstillinger med patientdemonstrationer og patient cases. Form og omfang Kurset strækker sig over 7 uger og består af: - En dobbeltforelæsning pr. uge i sygdomslære koordineret med fysiologi. Undervisningen omfatter kliniske problemstillinger med patientdemonstrationer og patient cases. - To holdundervisningstimer pr. uge med undervisning i undersøgelsesteknik i Færdighedslaboratoriet (Færdighedskursus). Undervisningsmaterialer Søren Brostrøm & Niels Saxtrup Nielsen: Subjektivt & Objektivt - anamnese, undersøgelse og journal Schroeder T. V., Schultze S., Hilsted J. og Aldershvile J.: Basisbog i Medicin og Kirurgi. 3. udgave, Munksgaard

17 Lægeforeningens Medicinfortegnelse, Lægeforeningens forlag, kan afhentes hos FADL Bogen Sygdomslære 3. semester noter og sygehistorier til kliniske moduler: Henning Mølgaard, Jens Otto Jørgensen, Berit Eika, august Klinisk ordbog, Munksgaards forlag Færdighedskursus er obligatorisk og skal godkendes. Godkendelse baseres på en samlet vurdering af den studerendes deltagelse i kurset. - Introduktion til sundhedsvidenskab og sygehusvæsen Kurset er på 12 timer og har til formål at øge studentens forståelse for de rammer, inden for hvilke lægegerningen udøves. Undervisningen omfatter 1 dobbeltforelæsning pr. uge i 6 uger med følgende emner: Lægekunst Journalen Sygdomsbegreber Evidensbaseret lægegerning Patient i laboratoriet Hospitalshygiejne Dobbeltforelæsningen i Hospitalshygiejne er obligatorisk, og deltagelse skal godkendes. Prøveforhold for kurset som helhed Godkendelse af de obligatoriske elementer. Kurset skal være godkendt inden påbegyndelse af semestrets kliniske ophold. Navn: Sundhedspsykologi Niveau: 3. semester ECTS: 4 points Sundhedspsykologi Undervisningsansvarlig: ph.d., dr.med., forskningsleder, lektor Per Fink, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Århus Universitetshospital; ph.d., cand.psyk., Lisbeth Frostholm, frost@as.aaa.dk, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Århus Universitetshospital. Faglige forudsætninger: Det forventes, at den studerende sætter sig ind i pensa og tilegner sig relevante teorier og fagudtryk Formål: Kurset introducerer basale psykologiske begreber og teorier. Der undervises i menneskets psykologi, herunder kulturelle, sociale, fænomenologiske, emotionelle, kognitive og adfærdsmæssige faktorer betydning for sundhed og sygdom. 17

18 Mål At den studerende får kendskab til basale psykologiske begreber og teorier. At øge den studerendes opmærksomhed for psykologiske og sociale faktorers betydning for sundhed og sygdom. Indsigt i samspillet imellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer At den studerende får indsigt i betydningen af interaktionen imellem læge og patient for sygdoms- og behandlingsforløbet. Basalt kendskab til psykologisk testning og psykologiske behandlingprincipper Indhold: Sundheds- og sygdomsadfærd, den biopsykosociale model, sygdomsopfattelse, udviklingspsykologi, geronto-psykologi, neuropsykologi og neuropsykologisk testning, sammenspil imellem læge og patient, psykoneuroimmunologi, reaktioner på belastninger (angst, depression, somatisering), placebo-effekten, alternativ behandling, stress, coping ved kronisk sygdom og psykologiske faktorer ved indlæggelse og behandling, Anbefalet læsning: Foreligger endnu ikke. Studieformer: 31 konfrontationstimer fordelt på 14x2 timers forelæsninger og 3 timers workshop. Prøveform: 3 timers skriftlig kortsvar/multiple choice-tentamen (bestået/ ikke bestået). Ekstern censur. Den studerende skal have deltaget i eksamen for at fortsætte på det kliniske kursus. Der afholdes syge- og reeksamen i sidste uge af januar/juni. Niveau: Bachelordel. 3. semester. ECTS: 2 point. Kommunikationskursus Undervisningsansvarlig Prof. Bo Christensen, Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed. bc@alm.au.dk Faglige forudsætninger Bestået 1. årsprøve Formål med faget Relationen mellem læge og patient stiller særlige krav til lægens færdigheder i kommunikation. Undervisningen er en introduktion til en faglig læringsproces, der fortsætter i studiet og under udøvelsen af erhvervet. Formålet med undervisningen er, at den studerende: 18

19 får kendskab til den lægelige samtales teoretiske forudsætninger er i stand til at skabe, vedligeholde og afslutte en professionel relation til patienten er i stand til at opnå de nødvendige oplysninger fra patienten og til at informere om fund, behandlingsplaner og resultater bliver opmærksom på både patienters og egne reaktioner, idet der tilstræbes en eksplorerende, åben og empatisk holdning under samtalen Indhold og undervisningsform Det korte Kommunikationskursus er et færdighedskursus og et oplæg til første praktik-ophold. I erkendelse af, at kommunikation skal trænes, arbejdes udelukkende på hold, hvor studenterne træner med praktiske situationer, mens teorien fremstilles i korte oplæg med afsæt i lærebogens kapitler. Der undervises i fem moduler à to timer med følgende emner: kommunikation som redskab i lægens arbejde patientcentreret medicin det medicinske interview den informerende samtale formidling af det triste budskab Studenterne udarbejder videooptagne rollespil i mindre grupper, arbejder med case-stories og møder evt. patienter med særlige erfaringer. Undervisningsmateriale Carl Erik Mabeck: Samtalen med patienten. Kommunikation og forståelse. Lægeforeningens forlag. Prøveform Kommunikationskurset er obligatorisk og skal godkendes. Godkendelse baseres på en samlet vurdering af den studerendes deltagelse i kurset. Kurset skal være bestået inden påbegyndelse af semestrets kliniske ophold. Sidste 12 uger af semestret. Klinisk/teoretisk del Bachelordel, 3. semester. Tidligt klinisk ophold Undervisningsansvarlig Professor Berit Eika, Enhed for Medicinsk Uddannelse. be@medu.au.dk ECTS: 9 points Faglige forudsætninger Bestået 1. årsprøve og 3. semesters præklinisk del. Formål Det overordnede formål med det kliniske ophold er at give den medicinske student et basalt og bredt indblik i klinisk arbejde og skabe grobund for, at den 19

20 medicinske student tidligt har mulighed for at integrere basalbiologisk og klinisk viden. Det kliniske ophold har også som formål at give den medicinske student et konkret indblik i hospitalets forskellige arbejdsopgaver, herunder hvorledes lægegerningen udøves. Endelig vil det kliniske ophold på et introducerende niveau give den studerende viden om sygdomme. Vægten skal lægges på diagnostik og ikke på behandling. Fokus sættes på anamnese og objektiv undersøgelse og ikke på parakliniske undersøgelser. Fagets omfang I alt 6 uger på centralsygehuse med 3 uger på kirurgisk afdeling og 3 uger på medicinsk afdeling. Placering af klinikophold Klinikopholdene placeres på følgende sygehuse: Fredericia Sygehus, Herning Centralsygehus, Hobro Sygehus, Holstebro Centralsygehus, Horsens Sygehus, Viborg Sygehus og Vendsyssel Sygehus. Tilrettelæggelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet ansætter en klinisk lektor efter sats B i henholdsvis medicin og kirurgi på hvert af ovennævnte sygehuse. Disse lektorer er ansvarlige for tilrettelæggelse, afvikling og evaluering af undervisningen på afdelingen. De kliniske lektorer refererer til studieledelsen og til den koordinerende lektor, der er tilknyttet 3. semester. Undervisningsmaterialer P. Welsby: Clinical history taking and examination, Churchill Livingstone,1996. Schroeder et al: Basisbog i Medicin og Kirurgi, Munksgaard, Undervisningsformer A) Modtagelse af studenterne: Ved studenternes ankomst til afdelingen på den første kursusdag, modtages de med en orientering om, hvorledes kurset er tilrettelagt på den pågældende afdeling. Samtidig udleveres en af afdelingen forfattet vejledning indeholdende væsentlige punkter af afdelingens daglige arbejdsprogram (f.eks. tid og sted for stuegang og afdelingskonferencer), tidspunkter for den formaliserede undervisning, oplysninger om studenterdeltagelse i vagt, kantineforhold, vagtværelser o.l. Herefter vises de studerende rundt på afdelingen og der gives en rimelig orientering i hospitalets geografi. B) Bedsideundervisning: Her følger studenten afdelingens daglige arbejde og modtager undervisning af hoc af afdelingens forskellige personalegrupper. C) Formaliseret undervisning Klinisk vejledning i smågrupper Formål Hvem At stimulere de studerendes evne til at have ansvar for egen læring og reflektere over observationer gjort under det kliniske ophold med feedback fra den erfarne læge. Klinikopholdet på den kirurgiske respektive den medicinske afdeling 20

21 Underviser Den kliniske lektor på afdelingen. Hvornår To skemalagte timer om ugen. Hver session af en times varighed. Metode Alle studerende formulerer til hver undervisningstime et eller flere spørgsmål baseret på oplevelser eller observationer gjort i løbet af klinikopholdet. Eventuelt kan den studerende føre logbog og spørgsmålene formuleres på basis af optegnelserne i denne. Spørgsmålene kan vedrøre afdelingens arbejdsgange, adfærd eller samarbejdsrelationer på afdelingen, emner vedrørende journaloptagelse (samtaleteknik, anamnese, undersøgelses-teknik) eller praktiske arbejdsrutiner på afdelingen. Klinikker Undervisning med patientdeltagelse Formål At stimulere de studerendes evne til at opsøge viden ud fra en patientrelateret problemstilling. Hvem Såvel det kirurgiske som det medicinske klinikhold. Underviser Den kirurgiske og medicinske lektor på skift. Hvornår Afholdes to skemalagte timer om ugen. Prøveform Klinikopholdet er obligatorisk. Den kliniske lektor vurderer om klinikopholdet kan godkendes for den enkelte student på baggrund af fremmøde og indsats på afdelingen. Undervisningsevaluering De kliniske lektorer og de medicinske studenter skal evaluere hvert klinikophold. Evalueringen fremsendes til studienævnet straks efter klinikopholdets afslutning. Medicinsk Filosofi og Videnskabsteori (Studium Generale) Niveau: Bachelordel. 3. semester. ECTS: 4 points. Undervisningsansvarlig: Professor Uffe Juul Jensen, Institut for Filosofi, filujj@hum.au.dk Faglige forudsætninger Bestået 1. årsprøve og 3. semesters prækliniske del. 21

22 Formål Formålet er at sætte de studerende i stand til at være opmærksomme på og diskutere de centrale etiske og videnskabsteoretiske problemer, der findes i klinisk og videnskabelig praksis inden for medicinen. Mål De studerende skal erhverve sig en grundlæggende forståelse af fagets filosofiske indhold på en sådan måde, at de kan analysere og diskutere problemsituationer af såvel klinisk som teoretisk-videnskabelig beskaffenhed. Til dette formål skal de studerende opnå indsigt i forskellige filosofiske opfattelser, således som de kan møde disse i den internationale medicinsk-filosofiske litteratur. Indhold Medicinsk Filosofi og Videnskabsteori indeholder følgende filosofiske problemstillinger: - Sygdomsbegreber i medicinen; sundhedsbegreber - De store generelle etiske teorier; autonomi og paternalisme - Praktisk etik, belyst ved udvalgte problemstillinger - Forskningsetik; kontrollerede kliniske forsøg - Forholdet imellem klinisk praksis og medicinsk videnskab; evidensbaseret medicin Anbefalet læsning Undervisningsmaterialet er et kompendium med tekster af forskere inden for det filosofisk-medicinske område (som angivet under fagets indhold), herunder nogle skrevet af prof. Uffe Juul Jensen. Omfanget af kompendiet er ca. 250 sider. Undervisningsformer Blokkursus på 3 uger bestående af 16 forelæsninger og 14 obligatoriske holdtimer. Prøveform Kurset afsluttes med en 2 timers skriftlig prøve, der evalueres med bestået/ikke bestået. Der afholdes syge- og reeksamen i sidste uge af januar/juni. Obligatorisk valgfrit kursus Du skal vælge ét af nedennævnte kurser, der begge gennemføres 2 gange pr. semester. - Kursus i videnskabelig tankegang og formidling. Niveau: Bachelordel, 3. semester. ECTS: 3 points. Undervisningsansvarlig Institutleder Ole Sonne, Institut for fysiologi og Biofysik, os@fi.au.dk 22

23 Faglige forudsætninger Bestået 1. årsprøve og 3. semesters prækliniske del. Formål Grundlæggende færdigheder i videnskabelig tænkemåde Mål Modulet bygger videre på indlærte elementer fra semestrets prækliniske del, idet studenterne gruppevis skal forfatte en rapport, fremlægge den mundtligt og forholde sig kritisk til en anden gruppes fremstilling. Med andre ord er det målet, at studenten opøver flg. færdigheder: søge information bearbejde information formidle den for andre på skrift og i tale en øvelse i kvalitetsbedømmelse gennem evaluering af medstuderendes tilsvarende skriftlige og mundtlige præsentationer. samarbejde Indhold Emnet for rapport og foredrag skal ligge inden for fysiologien gerne med udgangspunkt i et almindeligt forekommende symptom eller objektivt fund. Med udgangspunkt heri udarbejdes en synopsis over emnets omfang udarbejdes en evt. afgrænsning af hvilke dele, som ønskes gennemgået i hhv. den skriftlige fremstilling (hvis forskellig) lægges hovedvægten på fysiologien bag emnet, men epidemiologiske, socialmedicinske, sundhedsøkonomiske og/eller kliniske elementer kan inddrages til perspektivering af problemets omfang for patient og samfund Indsamles information, som sorteres og bearbejdes Sammenskrives og bearbejdes informationerne til en skriftlig rapport, hvis målgruppe er specialisten Udarbejdes en mundtlig fremstilling, hvis målgruppe er ligemanden (dvs. studerende på 3. semester). Undervisningsformer Hovedvægten af undervisningen er baseret på selvstændig indsats bistået af en faglærer, som dog kun fungerer som konsulent. Herudover tilbydes mindre, afgrænsede kurser i bibliotekssøgning informationssøgning på nettet og udformning af skriftligt materiale udformning af plancher (overhead eller elektronisk) mundtlig fremlægning og evaluering Prøveform Kursusgodkendelse på grundlag af følgende tre præstationer: den skriftlige rapport den mundtlige fremstilling kvaliteten af bedømmelsen af de medstuderendes skriftlige og mundtlige præsentationer 23

24 - Fordybelseskursus i Kemi Niveau: Bachelor, 3.semester. ECTS: 3 points. Undervisningsansvarlig: ekstern lektor Anette Valentin Gregersen og Karen Vibe-Pedersen, Studiekontoret for Medicin, dkv@sun.au.dk Faglige forudsætninger: C-niveau i kemi. Formål: Den studerende skal opnå en rationel forståelse af relevante dele af kemi på B-niveau for dermed at lette overgangen til biokemi. C-niveau fra gymnasium/hf skal løftes til det medicinsk relevante pensum på B-niveau. Mål: Den studerende skal kunne forstå og anvende begreber som forskellige slags koncentrationsangivelser, kemisk ligevægt, ph, pk s, og titrerkurver. Den studerende skal desuden kunne udføre en ph-titrering og en ledningsevnemåling af en aminosyre med tilhørende beregninger. Indhold: Grundstoffer og ioner, mængdeberegninger, kovalent binding, blandinger, kemisk ligevægt, syre-base reaktioner, ph-kurver, idealgasloven, pufferkapacitet, osmotisk tryk, organisk kemi og redoxreaktioner. Anbefalet læsning: Kemi 2000 C-niveau af Helge Mygind: alle kapitler undtagen Forsuring. Kemi 2000 B-niveau af Helge Mygind med dele af kapitlerne: Kemisk ligevægt, Syre base reaktioner, Struktur og egenskaber, Organisk kemi, Isomeri. Undervisningsformer: 15 forelæsninger hvoraf de fleste er dobbeltforelæsninger. 8 holdtimer á 45 minutter med opgaveregning på hold med op til 24 studerende. Prøveform: Godkendelse af obligatoriske holdtimer. 4. og 5. semester Biokemi med Kemi 4. og 5. semester omfatter fagene Biokemi med Kemi og Fysiologi med Biofysik. For at fremme integreret indlæring af de to fagområder, koordineres undervisningen, og de studerende skal indstille sig samtidig til eksaminerne i fagene. Ved udformningen af eksamensspørgsmål, der vedrører organfunktioner, kan der såvel i Biokemi med Kemi som i Fysiologi med Biofysik tages udgangspunkt i begge fags målfortegnelser. Forkundskaber B-niveau i Matematik og Fysik C-niveau i Kemi - suppleret med Grundkursus i Kemi og Fysik på 3. semester Brugbare engelskkundskaber, da de anbefalede lærebøger i Biokemi er på engelsk 24

25 Formål med faget Målet for undervisningen er at bibringe de studerende en indsigt i organismens opbygning og funktion på det molekylære niveau. Et grundigt kendskab til den basale Biokemi er en absolut forudsætning for at kunne forstå sygdommes årsager, symptomer og behandling. Undervisningen, der også inddrager relevant kemisk baggrundsviden, skal danne basis for, at den studerende senere kan tilegne sig en række andre fag i studiet på et fagligt højt niveau og læse medicinsk faglitteratur, hvor biokemiske begreber og terminologi anvendes. Den studerende skal også tilbydes de mest basale forudsætninger for at kunne deltage i forskningsprojekter, hvor biokemiske og molekylærbiologiske metoder inddrages i arbejdet. Færdigheder og viden som ønskes tilegnet gennem faget I faget skal følgende færdigheder tilegnes: Generelt kendskab til de kemisk relevante grundstrukturer og funktionelle grupper, som udgør basis for biostrukturers fysisk-kemiske egenskaber. Specifikt kendskab til de simpleste uorganiske og organiske forbindelser, der kan betragtes som byggesten for organismens makromolekyler herunder proteiner, nukleinsyrer, polysaccharider og lipider. Kendskab til anaboliske reaktionsforløb, der fører til dannelse af makromolekyler og andre cellulære strukturer, og til kataboliske reaktionsforløb, hvorved næringsstoffer og overskydende cellekomponenter nedbrydes, samt den energetiske kobling mellem disse forløb. Kendskab til proteiners rolle som katalysatorer, receptorer, transportproteiner, forsvarsproteiner, kontraktile og strukturelle proteiner og til nukleinsyrernes rolle i replikation, transkription og translation. Kendskab til organisation og regulation af funktioner i og mellem celler. Generelt kendskab til de almindeligt anvendte fysisk-kemiske metoder i eksperimentel Biokemi. Specifik kendskab til molekylær-biologiske teknikker af klinisk relevans. Fagets indhold Den indledende undervisning på 4. semester i Medicinsk Kemi omfatter: Baggrund Værktøj Periodesystem & Støkiometri; Bindinger & Molekylstruktur; Intermolekylære Bindinger & Opløsninger; Energetik samt Kemisk Ligevægt og Kinetik. Syrer & Baser; Reduktorer & Oxidatorer; Molekylstruktur & Isomeri; Generelle Fysiske og Kemiske Egenskaber af Organiske strukturer. Stofkundskab Alkener & Alkyner; Alkoholer & Thioler; Aldehyder & Ketoner; Carboxylsyrer & Estere, Aminer & Amider; Carbohydrater; Aminosyrer & Peptider; Lipider samt Nukleotider & Nukleinsyrer. Den efterfølgende undervisning på 4. og 5. semester i Medicinsk Biokemi omfatter: Cellulær Biokemi: Enzymers struktur og egenskaber, herunder enzymregulation. Biologiske membraners struktur og egenskaber, herunder Transport. 25

26 Metabolisme alment, herunder Energioverførsel mellem anaboliske og kataboliske processer, samt alment om intracellulær regulation. Metabolisme af Carbohydrater, Lipider, Proteiner og andre N-forbindelser. Ernæring, herunder Energiomsætning og baggrund for ADT. Intercellulær Regulation: Klassiske hormoner og intercellulære Signalmolekyler. Receptorer og intracellulær Signaloverførsel. Vævenes Biokemi: Muskelvæv, Bindevæv og Endocrint væv. Molekylær Information. Cellevækst og differentiering. Immunsystemet og Koagulationssystemet. Metodologi: Kemisk-biokemiske metoder. Molekylær-biologiske metoder. Fagets omfang Den indledende undervisning i Medicinsk Kemi udgør 54 timer, den videregående i medicinsk Biokemi ca. 145 timer. derudover tilbydes 55 laboratoriekurser, der integrerer emner fra Kemi, Biokemi, Klinisk Biokemi og Molekylær Biologi. Laboratoriekurserne er ikke obligatoriske; men der forekommer fagligt bestemte bindinger mellem de forskellige kurser. Den indledende undervisning i Medicinsk Kemi på 4. semester gives som: - Forelæsninger 18 timer - Holdundervisning inkl. gennemgang af opgaver 36 timer i alt 54 timer Den efterfølgende undervisning på 4. og 5. semester i Medicinsk Biokemi gives som: - Forelæsninger 40 timer - Holdundervisning inkl. gennemgang af opgaver 105 timer - Metodeundervisning inkl. laboratorieøvelser 55 timer i alt 200 timer Undervisningsmateriale I den indledende undervisning på 4. semester i Medicinsk Kemi anvendes: A. Overgaard Pedersen, H. Nielsen, C. Jacobsen, M. S. Nielsen, M. Østergaard Jensen: Kompendium til medicinsk Kemi, Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab I den efterfølgende undervisning på 4. og 5. semester i Medicinsk Biokemi anvendes: J. Baynes & M. H. Dominiczak: Medical Biochemistry, 2nd Edition, Mosby 2005, S. Kwee, B. Honoré, H. Vorum: Metoder i eksperimentel biokemi, Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab. Det foreslås, at studenterne gør sig bekendt med Metabolic Pathways, 22nd Edition (Sigma-Aldrich) 2003, som udleveres ved semesterstart, samt forefindes som hjælpemiddel ved eksamen. 26

27 Eksamensforhold 5. semester afsluttes med eksaminer i Biokemi med Kemi og i Fysiologi med Biofysik. Der kan ved udformningen af eksamensspørgsmål i Biokemi med Kemi, der vedrører organfunktioner, tages udgangspunkt i målfortegnelserne for Fysiologi med Biofysik. Eksamensform For både Biokemi med Kemi og Fysiologi med Biofysik gælder: Skriftlig eksamen af 6 timers varighed i hvert af fagene. Vedr. hjælpemidler til eksamen, henvises til under punktet: eksamen-generelle bestemmelser. Indstillingsbetingelser Tidligst 1 år efter afslutning af 3. semester. Første indstilling i Biokemi med Kemi og Fysiologi med Biofysik skal ske samlet, og der kan ikke efterfølgende ske afmelding i det ene af fagene. Beståelse Hvert fag skal bestås særskilt med mindst 06. Hvis en student består det ene fag og rejiceres i det andet, bevares den beståede eksamen, og studenten skal kun aflægge ny eksamen i det ikke-beståede fag. Adgang til reeksamen Dvs. ny eksamen senere i samme eksamenstermin. Hvis en student rejiceres i begge fag, er der ikke adgang til reeksamen i noget af fagene. Hvis en student består det ene fag og får 03 i det andet, kan studenten gå til reeksamen i det ikke-beståede fag. Hvis en student består det ene fag og får 00 i det andet, kan studenten først gå til eksamen i det ikke-beståede fag i den følgende eksamenstermin. Specielt om FORMÅLET med undervisningen i Medicinsk Kemi Undervisningen i medicinsk kemi skal ses som et nødvendigt led i instituttets undervisning i medicinsk Biokemi. Dette understreges gennem en integreret undervisning i Kemi og basal Biokemi på 4. semester fulgt af den mere fysiologisk relaterede Biokemi på 5. semester. Det pædagogiske formål med Kompendium til medicinsk Kemi er at etablere en sammenhængende behandling af de emner, som er nødvendige for forståelsen af medicinsk Kemi og Biokemi. Herved kastes der undertiden lys over emner, der ikke isoleret set kan betragtes som essentielle, men i høj grad befordrende for sammenhængen. Det forekommer derfor ikke nødvendigt af eksaminere i alle de emner, som det for 27