Acceptance and Commitment Therapy ( ACT) ved cand psych. Susan Møller Rasmussen ACT-PRAXIS

Transkript

1 Acceptance and Commitment Therapy ( ACT) ved cand psych. Susan Møller Rasmussen ACT-PRAXIS

2 Program ACT teori om psykopatologi ACT-metode Gruppearbejde med case

3 Funktionel Analytisk Terapi Adfærds terapi /RFT Acceptance and Commitment Therapy Dialektisk Adfærdsterapi

4 Kognitiv behandling- En terapiretning i konstant udvikling 1.bølge: Adfærdsterapi (Skinner) 2.bølge: Kognitiv Adfærdsterapi (Beck) 3. bølge: Kontekstuel adfærdsterapi (Hayes, Linehan, Kohlenberg, Kabat-Zinn)

5 Kontekstuel adfærdsterapi Transdiagnostiske metoder Ændre relationen til ubehag Øge evnen til fleksibilitet i opmærksomhed. Accept og medfølelse som et aktivt valg i en vedvarende proces. Øge adfærd som er værdibaseret- ( på længere sigt)

6 Acceptance and Commitment Therapy: Udtales ACT ACT er udviklet af Steven Hayes og kolleger i starten af 1980 erne i USA Kelly Wilson Steven Hayes Kirk Strosahl

7

8 Psykiske vanskeligheder er almindelige WHO forudsiger at depression globalt set vil være den næstmest omkostningstunge sygdom i 2020 Undersøgelser tyder på, at hver 3. person vil opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose over et livsforløb ( Kessler et al.,1994) Mere end danskere brugte antidepressiv medicin i 2011 Der blev udført ambulante behandlinger for psykiske lidelser i Danmark i 2011 Over er i behandling for misbrug i Danmark ( 2016) Omkring 6500 danskere forsøger hvert år at begå selvmorden eller flere gange ( Lektor Christian Bjørnskov. Århus universitet)

9 Fundamentet for ACT Filosofisk har ACT sine rødder i den kontekstualistiske funktionalisme Teoretisk baseres ACT på forskning i sprog og kognition ( Relational Frame Theory/ RFT)

10 Funktion Et begreb som er lånt fra matematikkens verden, hvor ændring i en variabel påvirker en anden variabels værdi. Funktion betyder hvordan en adfærd påvirker Formålet med funktionsanalysen er at undersøge hvordan en konsekvens forstærker en adfærd

11 Kontekstuel funktionalisme KONTEKST Hvordan sker det? Uhensigtsmæssig adfærd sker i altid i en kontekst -historisk -aktuel FUNKTION -indre Hvad er formålet med adfærden? Hvordan adfærden påvirker følelsesmæssigt,kropsligt eller kognitivt

12 Sproget- det tveæggede sværd Menneskers evne til en højere ordens selvbevidsthed på grund af verbale processer Problemløsning Adaptiv refleksion Mental forberedelse på værdibaseret handling Dysfunktionel adfærdnedsat evne til effektiv problemløsning

13 Evolution og adfærdsteori Operante principper involverer selektion ved konsekvens : ADFÆRD SOM FORSTÆRKES HAR STØRST SANDSYNLIGHED FOR AT BLIVE GENTAGET

14 Mennesker er skabt til at tænke negativt

15 Selektion ved konsekvens

16 Relational Frame Theory ( RFT) B A C Køb 2 og få den 3. gratis.

17 Fusion Endeløse, lange og livløse fortællinger. Følelsesmæssig intensitet som hindrer den terapeutiske proces. F.eks.: Jeg har den bare for dårligt lige nu- jeg kan ikke holde det ud!! Fængselsord : Jamen, aldrig, kan ikke, hvis bare, ingen, men, fordi... Knytter an til fokus som ikke er inden for terapeutisk rækkevidde, f.eks. social uretfærdighed, ægtemandens problemadfærd

18 Oplevelsesmæssig undgåelse En række studier viser at emotionel og kognitiv kontrol i form af supressionsstrategier paradoksalt øger tilbøjeligheden til at tænke de tanker og føle de følelser som vi forsøger at blive kvit. Wegner (1994) Feldner et al (2003) Marcks & Woods (2005)

19 Psykopatologi indenfor ACT Fusion Oplevelsesmæssig undgåelse Manglende Psykologisk fleksibilitet

20 Verbale processer Kognitiv respons på stressende livsbegivenheder og følelser af angst, tristhed og skam. Bekymring Ruminering Selvkritik Kerneprocesser i afhængighedsskabende tænkning

21 Vores personlige GPS

22 Brug 5 minutter alene og del så 5 minutter ( hver) med din makker Øvelse Hvad er du mest tilbøjelig til at undgå I dit liv? Opgaver Bestemte mennesker Erindringer, Behov, Følelser, Længsler Tristhed, Bekymringer etc. forsøg at være konkret. Hvordan kommer din undgåelse til udtryk I dit arbejde?

23 <5#$#6+5&1"26(. 5. %2&- ) +5"&/ #'( &1),"#"') $6) &. :&#$) ::) 6'#>) &?) ( +>#.,"@& Manglende psykologisk fleksibilitet! "##$%&' () %**"##&+(, $- (

24 NYT PERSPEKTIV= NY ADFÆRD

25 Fra betinget respons til ny adfærd I ACT behandling sigtes der mod at ændre variable i konteksten og øge kontekst sensitivitet I ACT skærpes det funktionelle øje : Når vi forstår hvordan problemadfærden påvirker os (på kort og på langt sigt) kan det give en oplevelse af større handlefrihed.

26 Psykologisk fleksibilitet Målet er at medvirke til en proces, hvor klienten skaber et meningsfuldt liv og accepterer den uundgåelige smerte som følger. Symptomreduktion er ikke målet, selv om det ofte er en (rar) følgevirkning. Psykologisk fleksibilitet som modsætning til psykisk lidelse: er at udvikle tilstrækkelig villighed til at opleve den angst, tristhed, fysisk smerte etc., som kan være forbundet med at engagere sig i og tage skridt i retning af en personligt oplevet meningsfuld tilværelse. (Hayes 2004 i Susan Møller Rasmussen 2006).

27 ACT er træning i perspekivtagning Kontakt med nuet

28 ACCEPT Stoppe op Lægge mærke til Tage imod ubehaget som det er og ikke som tankerne fortæller os at det er.

29 Villighedsbarometer VILLIGHED UBEHAG Vigtighed

30 Mindfulness I løbet af de sidste år har vestlige adfærdsterapeutiske forskere og klinikere inkorporeret mindfulness teknikker og processer i metoder og interventioner som kan anvendes uafhængig af trosretning. MBSR ( Kabat-Zinn, 1982, MBCT ( Segal, Williams& Teasdale, 2002), Metacognitive Therapy (MCT), Wells, 2000),Dialektisk Adfærdsterapi( DAT) ( Linehan, 1993), Acceptance and Commitment Therapy(ACT) ( Hayes, Strosahl& Wilson, 1999) og Functional Analytic Therapy ( FAP), Kohlenberg & Tsai, (1991), Compassion Focused Therapy (CFT), Gilbert,

31 Selviagttagelse Træning i at kontakte det konstante perspektiv som iagttager kan ændre dit forhold til oplevet ubehag -med accept og medfølelse som de virksomme elementer

32 Defusion Tanker er bare tanker..

33 Værdier er fleksible leveregler

34 Livsværdier Er handlemønstre, som over tid øger vores livskvalitet. Vores livskompas som vi kan orientere os imod

35 Livsværdier Øvelse

36 6 værdibaserede handlemønstre Samvær med EnSS andre Egenomsorg H Pro-social adfærd P AA Aktivitet Kontakt Kmed nuet Fysisk udfordring Fn eller nyindlæring

37 Værdierne kommer ofte i spørgsmål med hvad? Hvad optager mig i dette øjeblik? Hvad for en kæreste/ven/datter/søn vil jeg gerne være? Hvad skal samtalerne føre til?

38 Værdier og mål Værdier Abstrakte, uopnåelige og universielle. Kan ikke evalueres Mål Kan opnås og måles. Handlinger Konkrete handlinger som tjener til at opnå målet

39 Paradokset med værdier

40 Case Ida er 53 år og arbejder som lægesekretær. Hun bor sammen med sin mand og de har 2 hjemmeboende børn på hhv 22 og 24 år. Ida har 2 ældre brødre og hun har tæt kontakt til sine forældre som begge er sidst i 70 erne. Ida har altid haft et lidt kompliceret forhold til sin mor. De har haft mange konflikter da Ida var teenager og dengang følte Ida sig ofte intimideret af sin mor. I sit voksne liv har Ida haft tæt kontakt til sine forældre, som har en nær relation til børnene. Ida s brødre bor flere timers kørsel fra forældrene og ser kun forældrene til højtider, hvor Ida ser forældrene mindst 1 gang om ugen. Ida oplever, at hendes mor har fået svært ved at huske, på en måde så hun ikke overkommer de daglige gøremål og hjemmet bliver stadig mere sjusket og beskidt. Ida forsøger at tale med forældrene om at få hjælp, men oplever at hendes mor har svært ved at styre sin vrede og samtalen ender ofte med at Ida bliver ked af det. Hendes far virker træt og passiv og blander sig ikke i diskussionen. Ida s brødre kan ikke helt se problemet og mener at Ida overreagerer -som altid. Idas børn og mand kan godt se, at der er sket en ændring i forældrenes opførsel, men de forklarer ændringen med alderdom- de er ikke så bekymrede som Ida, der næsten kun kan fokusere på moderens funktionsnedsættelse. Ida får svært ved at sove fordi hun bekymrer sig om forældrene. Hun får katastrofetanker og forestiller sig at moderen glemmer at slukke for et stearinlys og at der går ild i huset eller at hun mister hukommelsen helt og går hjemmefra og måske fryser ihjel. Om dagen får Ida efterhånden svært ved at koncentrere sig på arbejdet, fordi hun føler sig træt, psykisk udmattet og helt isoleret med sin frygt og bekymring. Ida oplever sig også sorgfuld fordi hun ikke kan opnå kontakt til sin mor, hvilket minder hende om hendes teen-age år. Det får hende til at tænke på om hendes mor nogensinde har elsket hende rigtigt. Forestil dig at Ida opsøger en demenskoordinator for at få hjælp. Forsøg at tage udgangspunkt i ACT tænkningen: Er der nogen problemer som kan løses? Hvordan ser Ida s kontroldagsorden ud? Hvad tror vi er Idas værdier/leveregler?