Research Danmark Bør man hæve sit efterlønsbidrag?

Transkript

1 Investeringsanalyse generelle markedsforhold 23. november 2011 Research Danmark Bør man hæve sit efterlønsbidrag? For de fleste bliver det nu mindre attraktivt at gå på efterløn. Hvis man derfor vælger at arbejde helt til pensionsalderen, vil det typisk være en god ide at tage imod tilbuddet om at få sit efterlønsbidrag skattefrit tilbage, hvis man er i 40 erne eller yngre. Er man i 50 erne, vil det oftest bedre kunne betale sig at blive i ordningen. Hvis man fortsat ønsker at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, vil det for de fleste bedst kunne betale sig at blive i ordningen med mindre pensionsopsparingen når op omkring tre millioner kroner, hvilket normalt kræver en løn noget over gennemsnittet. Personer født i , som vil på efterløn, bør blive i ordningen, hvis pensionsopsparingen er under cirka 3,5 millioner kroner. Personer født før 1955 kan gå på efterløn som hidtil og bør blive i ordningen, men kan dog have en fordel i at melde sig ud, hvis de har meget stor pensionsopsparing og vil trække sig tidligt. Har man har dyr gæld eller mulighed for opsparing med ekstra skattefordel bliver det mere attraktivt at melde sig ud af efterlønsordningen. Folketinget forventes inden længe at vedtage en tilbagetrækningsreform, der gør efterlønsordningen væsentligt mindre attraktiv, og som samtidig giver mulighed for at få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit. Vi har set nærmere på fordele og ulemper ved at melde sig ud af efterlønsordningen og tage imod pengene. Vi kan ikke her give det endelige svar, for det kræver en individuel vurdering, som først og fremmest a-kasserne kan hjælpe med. Men vi kan pege på de vigtigste spørgsmål, man skal forholde sig til. Efterlønsordningen er en tilbagetrækningsordning for arbejdsmarkedet. Alternativet er at spare op på egen hånd, typisk som pensionsopsparing. Vi har derfor først og fremmest set på, om opsparing på egen hånd kan forventes at give et større eller mindre beløb end at blive i efterlønsordningen. Det gælder opsparing af både den skattefri udbetaling af efterlønsbidraget og af de bidrag til ordningen, man slipper for at betale fremover, hvis man melder sig ud nu. Mindre attraktiv ordning Efterlønnen bliver ikke afskaffet. Alle medlemmer af ordningen vil fremover kunne trække sig tilbage tre år før folkepensionsalderen. Men beløbet, man får udbetalt, vil i fremtiden blive kraftigt reduceret, hvis man har en pensionsopsparing, som de fleste har via deres arbejde. Med de nuværende regler risikerer man også at blive modregnet for egne pensionsordninger, men det kan som oftest undgås, hvis man kun er efterlønsmodtager i tre år i stedet for de maksimale fem. Tilbagetrækningsreformen Efterlønsordningen laves om, så man højst kan være på efterløn i tre år, og man vil nu i alle tilfælde får mindre i efterløn, hvis man selv har en pensionsopsparing. Hvis man på den baggrund ikke ønsker at være med i ordningen længere, kan man få sit efterlønsbidrag tilbagebetalt i perioden april til oktober Tilbagebetalingen i den periode er stort set skattefri, selv om man har fået fradrag for indbetalingen. Ændringerne indføres gradvist, med fuld effekt for dem, der er født i andet halvår af 1959 eller senere. Personer født i 1955 eller tidligere vil kunne gå på efterløn på samme vilkår som i dag. Desuden stiger folkepensionsalderen mere for dem, der er født i , end tidligere planlagt. Det bliver enklere for folk i efterlønsalderen at få adgang til førtidspension, hvis de er nedslidte. Privatøkonom i Danske Bank Las Olsen laso@danskebank.dk Økonom i Danica Pension Lars Kjeldgaard kjel@danicapension.dk

2 For en person uden pensionsopsparing er efterlønsordningen fortsat attraktiv. Udbetalingen er på kroner om året (i 2012-niveau) i op til tre år forud for folkepensionen. Så stort et beløb vil man langtfra kunne nå op på ved selv at spare efterlønsbidraget op. Men langt de fleste har en pensionsopsparing. Med de nye regler bliver efterlønnen som hovedregel fire kroner mindre om året for hver 100 kroner, man selv har sparet op. Er pensionsopsparingen således to millioner kroner, vil efterlønnen kun være kroner om året, begge tal stadig i 2012-kroner. En opsparing på to millioner svarer i runde tal til, at en person med en løn på kroner om året opsparer 15 procent af sin løn gennem 40 år. Det kan man få i efterløn Efterløn pr. år efter nye regler 2012-kroner Egen pensionsopsparing Årlig efterløn Medlemmer af efterlønsordningen bliver derfor nødt til at overveje, om det stadig er ønskeligt og realistisk for dem at stoppe med at arbejde før folkepensionsalderen. Indkomstnedgangen kan blive meget betydelig. Hvis man vil arbejde til pensionsalderen Hvis resultatet er, at man gerne vil arbejde til folkepensionsalderen, er det oplagt at tage imod udbetalingen af efterlønsbidraget og bruge pengene til at spare op til pensionen på egen hånd, til at afvikle gæld eller bare til at øge forbruget her og nu. Men det er faktisk ikke sikkert, at det er en god ide. Medlemmer af efterlønsordningen, som arbejder frem til pensionsalderen i stedet for at gå på efterløn, modtager nemlig en skattefri præmie på kroner uanset hvor stor deres pensionsopsparing er. Det er væsentligt mere end de små kroner, som udbetalingen af efterlønsbidrag maksimalt kan være på i Men det er klart, at jo længere, man er fra pensionsalderen, jo bedre bliver det at tage imod pengene nu. For det betyder jo, at der er flere år tilbage, hvor man skal betale efterlønsbidrag for at få ret til præmien, og flere år til at forrente en alternativ investering af pengene. Hvor gammel man skal være, før det bedre kan betale sig at gå efter den skattefri præmie frem for at få efterlønnen udbetalt, er umuligt at svare præcist på. Det kommer blandt andet an på, hvilket afkast, man vil være i stand til at få af sin egen opsparing i fremtiden. Det kommer også an på den fremtidige lønudvikling, for alle beløb i efterlønsordningen den årlige indbetaling, selve udbetalingen og den skattefri præmie stiger hvert år med den såkaldte satsregulering, som normalt følger lønudviklingen i samfundet, men minus 0,3 procentpoint. I år, hvor lønvæksten er lavere end 2,3 procent, er forskellen dog mindre. Vi har regnet med, at forskellen i gennemsnit er 0,2 procentpoint. Vi har som udgangspunkt regnet med, at alternativet til efterlønsindbetalingen er en pensionsopsparing, hvor afkastet i gennemsnit er 4,5 procent om året efter omkostninger men før skat. Lønvæksten har vi sat til 3,2 procent om året. Vi er også gået ud fra, at man har indbetalt til efterlønsordningen siden 1. april 1999 eller, hvis man den dag ikke var fyldt 30 endnu, så siden man blev 30. Resultatet er, at det bedst kan betale sig at blive i efterlønsordningen og gå efter den skattefri præmie, hvis man er født i 1970 eller senere. Men for den enkelte kan resultatet nemt blive et helt andet. Nogle kan for eksempel få en ekstra skattefordel ud af deres egen pensionsopsparing, fordi de betaler topskat nu, men ikke når pensionen bliver udbetalt. Risikoen er, at skattebesparelsen bliver spist af lavere sociale ydelser som folkepensionist. Men kan man undgå det, er der en stor gevinst ved egen pensionsopsparing. Og så kan det betale sig at hæve efterlønsbidraget, hvis man er født i 1959 eller senere. Andre har måske dyr gæld, de kan afvikle ved hjælp af udbetalingen af efterlønsbidrag og med det, de sparer af indbetalinger, når de melder sig ud af ordningen. Har man for eksempel gæld af en vis størrelse med en rente på otte procent, kan det bedre betale sig at hæve efterlønsbidraget end at gå efter den skattefri præmie, hvis man er født i 1960 eller senere. Er renten syv procent, bliver årstallet Sådan har vi regnet Hvor intet andet er angivet, er disse forudsætninger lagt til grund for vores beregninger: Marginalskat ekskl. topskat: 37,3% Marginalskat inkl. topskat: 52,2% Årlig lønvækst: 3,2% Årlig satsregulering: 3,0% Pensionsafkast før skat: 4,5% Skatteværdi af rentefradrag: 33,7% Skatteværdi af andre fradrag: 32,7 % i 2012 faldende til 25,7% i 2019 Alle beløb i denne analyse er i niveau. Vi har brugt den forventede lønudvikling til at regne om for fremtidige værdier af eksempelvis efterløn og pensionsopsparing. Alternativt kunne man have brugt prisudviklingen. Men på lang sigt vil det føles som et tab, hvis eksempelvis pensionen kun følger priserne og ikke lønningerne. En pensionist i dag med samme købekraft, som han havde som lønmodtager i 1970, ville ikke kunne have en moderne levestandard november 2011

3 At resultaterne bliver så forskellige afspejler, at det for en stor gruppe ikke gør nogen stor forskel, om man sparer op selv eller via efterlønsordningens skattefri præmie. Som sagt, så viste den første beregning, at den skattefri præmie var bedst for dem, der er født før 1970 altså dem, der fylder 42 år eller mere i år. Men man skal helt frem til dem over 50 år, før fordelen bliver mere end nutidskroner. Fordelen er altså lille, set i forhold til den usikkerhed, der selvfølgelig er i sådan en beregning. Værdi (2012-kroner) 230, , , , , , ,000 90,000 70,000 50,000 Fødselsår Alternativer til skattefri præmie Figuren viser, hvad du kan optjene i skattefri præmie, hvis du bliver i efterlønsordningen, og hvad du alternativt kan få, hvis du vælger at hæve pengene. Der regnes for personer født1. januar og en gæld med 8 procent i rente. Markør Alternativ Skattefri præmie Pensionsopsparing, hvis du går fra at betale top- til bundskat efter pension Pensionsopsparing Afvikling af dyr gæld Der er en risiko forbundet med at gå efter den skattefri præmie. For at få den, skal man være berettiget til at få efterløn, og man skal også rent faktisk arbejde frem til folkepensionsalderen for at få den fulde præmie. Arbejdsløshed, invaliditet og udlandsophold kan derfor betyde, at man ikke får præmien alligevel. Pengene vil ikke være tabt af den grund, for man kan om ikke andet få overført sit efterlønsbidrag til en privat pensionsordning. Men så kommer der skat på udbetalingen, og det havde været bedre at tage imod den skattefri udbetaling i Det taler for, at der skal være en væsentlig fordel ved at gå efter den skattefri præmie frem for at spare op selv. Det vil der ofte også være for dem, der er over 50 år nu og ikke være for dem, der i dag er 40 eller yngre. Dem der ligger mellem, må opveje fordele og ulemper. Hvis man stadig vil trække sig før pensionsalderen Hvis man fortsat ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen bliver regnestykket et andet. I stedet for den skattefri præmie skal man se på værdien af den efterløn, man vil kunne få udbetalt i tre år, som altså igen kommer an på værdien af éns pensionsopsparing. Det skal så sammenlignes med værdien af selv at spare op, på samme måde som den skattefri præmie skulle november 2011

4 400, ,000 Værdi (2012-kroner) 300, , , , ,000 50, Fødselsår Anm.: Grafen illustrerer, hvad man kan få i efterløn, hvis man går på efterløn tidligst muligt, afhængigt af pensionsformuen. Det holdes op mod værdien af at hæve efterlønsbidraget og nedbringe dyr gæld eller spare op i en pensionsordning uden særlig skattefordel. Tallet i parentes angiver pensionsformuen i 2012-kroner ved efterlønsalderen. Der regnes for personer født den 1. januar. Resultatet er, at det vil være bedst at blive i efterlønsordningen, hvis éns egen pensionsopsparing bliver på to millioner nutidskroner eller mindre. Bliver den på tre millioner, vil det ofte være bedre at melde sig ud, som figuren her viser. Og igen skal man være opmærksom på, at indbetaling til efterlønsordningen indebærer en risiko, fordi man kan miste retten til efterløn. For at få det fulde udbytte kræver det desuden, at man faktisk er på efterløn i alle tre år. Hvis man er over 52 år Alternativ opsparing Efterløn ( kr.) Efterløn ( kr.) Efterløn ( kr.) Top- til bundskat Efterløn (0 kr.) Efterløn ( kr.) Efterløn ( kr.) Afvikling af gæld Ændringerne i efterlønsordningen gælder kun i fuldt omfang dem, der er født i andet halvår af 1959 eller senere. Er man født fra og med 1956 til og med første halvår 1959 bliver man stadig ramt af de nye regler om modregning i selve efterlønnen af egen pensionsopsparing, men har som en overgangsordning ret til mere end tre års efterløn, hvilket selvfølgelig gør selve efterlønsordningen mere attraktiv. Hvis man fortsat ønsker at trække sig tilbage før folkepensionsalderen, bør man blive i ordningen, hvis éns egen pensionsopsparing lander på mindre end cirka 3,5 millioner nutidskroner. Hvis man vil arbejde til pensionsalderen, bør man blive i ordningen og gå efter den skattefri præmie. For dem, der er født i 1955 eller før sker der ingen andre ændringer af efterlønsordningen, end at den tidligste efterlønsalder stiger. De vil stadig kunne gå på efterløn fem år før folkepensionsalderen med modregning af egne pensionsordninger og reduceret sats, eller kunne gå tre år før uden modregning. For denne gruppe er tilbagetrækningsreformen en mulighed for at fortryde: Hvis man kan se, at pensionsopsparingen kommer op omkring 5,5 millioner kroner, og man samtidig ved, at man gerne vil holde op med at arbejde firefem år før pensionsalderen, så er det en god ide at tage imod den skattefri udbetaling nu. Ellers bør man blive i ordningen november 2011

5 Hvis man også overvejer at melde sig ud af a-kassen Hidtil i denne analyse har vi betragtet selve kontingentet til efterlønnen som den fremtidige udgift ved at være med i ordningen altså de 460 kroner om måneden (i tal) minus værdien af skattefradraget. Men adgang til efterlønsordningen kræver også, at man er medlem af en a-kasse, hvilket koster omtrent det samme. Der er formentlig nogen, der er medlem af a-kassen udelukkende for at få adgang til efterlønsordningen. Kun for de ældste af dem kan det svare sig at gå efter den skattefri præmie, og det vil i mange tilfælde heller ikke kunne betale sig at fortsætte for at få adgang til selve efterlønnen. Det er dog meget risikabelt at melde sig ud af a-kassen. Det betyder i mange tilfælde, at man vil stå helt uden indkomst, hvis man bliver arbejdsløs. 450, , ,000 Værdi (2012-kr.) 300, , , , ,000 50, Alternativ opsparing Afvikling af gæld Efterløn hurtigst muligt Fødselsår Skattefri præmie Fra top- til bundskat Efterløn 3 år før folkepension Anm.: Graferne viser værdien af de samlede efterlønsydelser, hvis du går på efterløn tidligst muligt eller tre år før folkepensionsalderen. Alternativt kan du vælge næste år at hæve efterlønsbidraget og melde dig ud af a-kassen. Så mange desto flere penge kan du hvert år indsætte på din pensionsopsparing eller bruge til at afvikle dyr gæld. For en forventet pensionsformue på kroner (2012-værdi). Der regnes for personer født 1. januar. Hvis man er i tvivl Mange har formentlig ikke helt besluttet sig til, hvor længe de vil arbejde. Det kan tale for at blive i ordningen og enten få selve efterlønnen eller den skattefri præmie for ikke at gå på efterløn. Det gælder dog ikke dem, der kan afvikle dyr gæld eller lave pensionsopsparing med skattefordel, og som er i begyndelsen af 40 erne eller yngre de vil komme til at tabe penge, hvis de bliver i ordningen, og det ender med, at de arbejder frem til pensionsalderen. Det gælder heller ikke, hvis man ender med at have en større pensionsopsparing og ikke vil arbejde til folkepensionsalderen. Hvor man med den gamle efterlønsordning kunne sige, at var man i tvivl, skulle man melde sig ind, så er billedet nu noget mere uklart. Det er desværre nødvendigt at forholde sig til, hvad man sandsynligvis kommer til at have i pensionsopsparing, og hvor længe man sandsynligvis kommer til at arbejde. Men man kan sige, at jo mindre pensionsopsparing, man har udsigt til, jo større er den potentielle fordel ved faktisk at gå på efterløn. Det taler for at være med i ordningen, hvis man er i tvivl og samtidig har en lille indkomst eller en lav pensionsopsparing november 2011

6 Skal unge melde sig ind i efterlønsordningen i fremtiden? Efterlønsordningen bliver ikke nedlagt, og det vil fortsat være muligt at melde sig til, når man fylder 30 år. I graferne i denne analyse har vi taget med, hvordan billedet er for en, der er født i 1982 det vil sige en, der har mulighed for at melde sig til i Som man kan se, kan det stadig være en god ide at gøre, hvis man er besluttet på at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen og ikke regner med en større pensionsopsparing. Men det kan ikke betale sig at gå med udelukkende for at få den skattefri præmie. Der er derfor ikke noget enkelt svar på spørgsmålet. Reglerne bliver ændret igen Det er næppe realistisk, at vi nu har fået den sidste større regelændring af efterlønsordningen for slet ikke at tale om alle de andre regler omkring skat og pension, der også har betydning for regnestykket. Men det er svært at gætte, hvordan fremtidige regelændringer bliver, og det er oftest også en god ide at indrette sig efter reglerne, som de er nu. Politikerne har i hvert fald i denne omgang ikke straffet dem, der har betalt efterlønsbidrag siden 1999 i tillid til, at de så også faktisk kunne få efterløn. De får nu i værste fald deres penge tilbage med en betydelig skattefordel. Der er mange flere regler omkring efterlønnen, end vi har skrevet om her blandt andet særlige regler for selvstændige, deltidsansatte og for, hvor megen indkomst man kan have og alligevel få efterløn. Også derfor skal man altid søge rådgivning om efterlønnen hos sin a-kasse og om pension i banken eller pensionsselskabet, før man træffer en endelig beslutning om at blive i efterlønsordningen eller melde sig ud november 2011

7 Disclosure Denne analyse er udarbejdet af Danske Research, som er en afdeling i Danske Markets, en division af Danske Bank. Danske Bank er under tilsyn af Finanstilsynet. Danske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forhindre interessekonflikter og sikre, at de udarbejdede analyser har en høj standard og er baseret på objektiv og uafhængig analyse. Disse procedurer fremgår af Danske Banks Research Policy. Alle ansatte i Danske Banks analyseafdelinger er bekendt med, at enhver henvendelse, der kan kompromittere analysens objektivitet og uafhængighed, skal overgives til analyseledelsen og til Bankens Compliance afdeling. Danske Banks analyseafdelinger er organiseret uafhængigt af og rapporterer ikke til Danske Banks øvrige forretningsområder. Analytikernes aflønning er til en vis grad afhængig af det samlede regnskabsresultat i Danske Bank, der omfatter indtægter fra investment bank-aktiviteter, men analytikerne modtager ikke bonusbetalinger eller andet vederlag med tilknytning til specifikke corporate finance- eller kredittransaktioner. Danske Banks analyser udarbejdes i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens etiske regler og den danske børsmæglerforenings anbefalinger. Risikoadvarsel Væsentlige risikofaktorer i forbindelse med anbefalingerne og holdningerne i denne analyse, herunder en følsomhedsanalyse af relevante forudsætninger, er angivet i analysen. Offentliggørelse af analysen Se forsiden af denne analyse for datoen for offentliggørelse Disclaimer Denne publikation er udarbejdet af Danske Markets alene til orientering. Publikationen er udarbejdet uafhængigt, udelukkende på baggrund af offentlig tilgængelig information og afspejler ikke nødvendigvis vurderinger fra Danske Banks kreditafdeling. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Efter bankens opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Banken påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed, ligesom Banken heller ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. Danske Bank og dens datterselskaber samt medarbejdere i banken kan udføre forretninger, have, etablere, ændre eller afslutte positioner i værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter eller på anden måde have interesse i investeringerne (herunder derivater) eller i et udstedende selskab nævnt i publikationen. Danske Banks aktie- og kreditanalytikere må ikke investere i værdipapirer, som dækkes af den pågældende eller af den analysesektion, som den pågældende er tilknyttet. Denne præsentation er ikke beregnet til brug for detailkunder i Storbritannien eller til personer i USA. Danske Markets er en division af Danske Bank A/S. Danske Bank A/S er underlagt Finanstilsynet i Danmark og er endvidere underlagt regler fra relevante myndigheder i alle andre retskredse, hvor Danske Bank A/S udøver forretning. Herudover er Danske Bank A/S underlagt begrænset tilsyn af det engelske finanstilsyn, Financial Services Authority (FSA). Enkeltheder vedrørende omfanget af dette tilsyn kan fås ved henvendelse til banken. Copyright Danske Bank A/S. Danske Bank A/S har ophavsretten til publikationen, som er til kundens personlige brug og må ikke offentliggøres uden forudgående tilladelse november 2011