Evaluering af regionspædagogisk indsats Odense Kommune 2016

Transkript

1 Evaluering af regionspædagogisk indsats Odense Kommune

2 Indhold Resumé... 3 Baggrund... 8 Formål med evalueringen... 9 Datagrundlag Analyse af spørgeundersøgelse målrettet regionspædagoger Analyse af hvem der ansøger og får regionspædagogiske bevillinger Region Syd Region Vest Region Nord Analyse af sammenhæng mellem bevillinger og sygefravær Analyse af hvad der bliver bevilget regionspædagogisk bistand til? Hvem søges der hjælp til? Hvilken form for hjælp søges der? Analyse af handleplaner Metafortælling om god og dilemmafyldt praksis Fagligt indhold og metode i det regionspædagogiske arbejde Analyse af data indhentet i interviews og ved observationer Opmærksomheder på fagligt indhold og metode i den regionspædagogiske indsats Pædagogens og regionspædagogens samarbejde har betydning for, om børnene profiterer af indsatsen Opmærksomheder på pædagogens og regionspædagogens samarbejde Pædagogisk ledelses betydning for om børnene profiterer af indsatsen Analyse af data indhentet ved fokusgruppeinterviews Opmærksomheder på pædagogisk ledelses betydning for indsatsen Forældresamarbejdet i indsatsen Analyse af data indsamlet ved fokusgruppeinterviews Opmærksomheder i forældresamarbejdet i indsatserne Regionspædagogisk indsats i dagplejen Analyse af data indsamlet ved interview med to dagplejecenterledere Opmærksomhed på den regionspædagogiske indsats i dagplejen Når børn profiterer af den regionspædagogiske indsats Analyse af interviews og observationer i børnehusene Opmærksomhed på betydningen af den regionspædagogiske indsats Anbefalinger

3 Resumé Denne rapport formidler resultaterne af kvalitative og kvantitative undersøgelser, der danner grundlag for en evaluering af den regionspædagogiske indsats for børn i alderen 0-6 år i Odense Kommune. Baggrund Det tidligere støttepædagogkorps i Odense Kommune blev 1. august 2013 reorganiseret som et af flere forandringselementer i projekt Sammen om de YNGste - SYNG, der blev iværksat af den tidligere Institutionsafdeling i Børn og Ungeforvaltningen i Støttepædagogerne blev overflyttet til ledelse af én institutionsleder i hver region 1 og fik i samme forbindelse stillingsbetegnelsen regionspædagoger. I forbindelse med reorganiseringen blev regionspædagogernes funktionsbeskrivelse og procedure for ansøgning og visitering ændret. Samtidig fik daglig pædagogisk leder ansvar for at være bindeled mellem forældre, medarbejdere i børnehuset og de tværfaglige samarbejdspartnere, mens institutionslederen fik ansvar for at have kendskab til ansøgningerne og baggrunden for, at opgaven ikke kunne løses i børnehuset uden denne indsats. Tilsvarende blev ansvaret i dagplejen placeret hos henholdsvis dagplejepædagogen og lederen af dagplejen. På baggrund af ovenstående er der gennemført en evaluering af den regionspædagogiske indsats i foråret Evalueringen er udarbejdet i et samarbejde mellem Odense Kommune, Viden og Kompetencer og University College Lillebælt. Den dataindsamling, som ligger til grund for evalueringen, er foretaget i perioden november 2015 april Følgende grupper har bidraget: - Forældre - Pædagoger - Daglige pædagogiske ledere - Institutionsledere - Regionspædagoger - Ledere af regionspædagoger - Dagplejecenterledere Væsentlige opmærksomheder Overordnet set er det evalueringens konklusion, at de regionspædagogiske indsatser bidrager til at kvalificere den pædagogiske praksis og fremme børns trivsel og læring i børnefællesskaber. Således har alle forældre i undersøgelsen en oplevelse af, at børnene profiterer udviklingsmæssigt af de regionspædagogiske indsatser. Tilsvarende har en stor del af pædagogerne i undersøgelsen en oplevelse af, at indsatserne medvirker til at kvalificere og udvikle den pædagogisk praksis. I de følgende afsnit præsenteres væsentlige opmærksomheder fra evalueringen. Evalueringen synliggør samtidig en række udfordringer, som med fordel kan udvikles og dermed yderligere kvalificere indsatserne. 1 Børn og Ungeforvaltningen var i perioden april 2014 august 2016 organiseret i 3 regioner: Nord, Syd og Vest 3

4 Børnehusene vil gerne have hjælp til at se nye muligheder I analysen af 184 ansøgninger om en regionspædagogisk indsats fremgår det, at medarbejdere i børnehusene primært efterspørger hjælp til faglig sparring, supervision, refleksion, guidning, feedback og videndeling. Der viser sig et ønske om at få sat det pædagogiske arbejde i børnehuset under lup og se nye muligheder. Det er derfor væsentligt, at regionspædagogerne har en bred vifte af særlige kompetencer for at løse variationen af opgaver. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at kortlægge regionspædagogernes faglige ressourcer med henblik på at identificere gruppens samlede faglige om metodiske ressourcer. Kortlægningen kan endvidere bidrage som redskab for lederne af regionspædagogerne til at matche regionspædagogen målrettet de opgaver, der skal løses. Dem der søger mest, får flest bevillinger Rapporten synliggør, at der ikke er en lineær sammenhæng mellem institutionernes socioøkonomiske forhold og antallet af ansøgninger og bevillinger. Tilsvarende er der heller ikke en lineær sammenhæng mellem institutionernes børnetal og antallet af ansøgninger og bevillinger. Imidlertid er der en tydelig sammenhæng mellem, hvor meget institutionerne søger, og hvor meget de får bevilget. Den grupper af institutioner som søger mest, er således også dem, som får flest bevillinger. Det fremgår endvidere af rapporten, at dagplejen i meget lille grad benytter regionspædagogisk bistand, ligesom de tre institutioner, som ledes af en der også er leder af regionspædagogerne, selv får en relativ lille andel af puljen. Tæt samarbejde mellem de professionelle har en betydning for, om børnene profiterer af indsatsen Forældrene og de pædagogiske medarbejdere i børnehusene oplever, at børnene profiterer af indsatsen, når regionspædagogen samarbejder side om side med pædagogerne i praksis, hvor de sammen omsætter deres viden. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilstræbe en praksis, hvor regionspædagoger transformerer deres faglighed i pædagogisk praksis ved at: - arbejde side om side med pædagogerne og handle i konkrete situationer med børn og forældre, - give gode råd - arbejde facilliterende for at understøtte forældrenes og medarbejdernes initiativer og udviklingsprocesser Når indsatsen er lykkedes bedst, har regionspædagogen varetaget ovenstående 3 funktioner i de rette situationer og sikret, at indsatsen var afstemt med husets igangværende praksis forandringsparathed og indgået i børnehusets nærmeste pædagogiske udviklingszone. Den pædagogiske leder har en betydning for, om børnene profiterer af indsatsen Det har vist sig, at indsatsen har bedst virkning for børnene, når de daglige pædagogiske ledere tydeligt tager ansvar for følgende: - at pædagogens og regionspædagogens funktioner og opgaver afklares og skitseres således, at samarbejdet medfører udvikling af pædagogisk praksis, der fremmer børnenes trivsel og læring - at indsatsen transformeres ind i hele børnehuset og fastholdes, når regionspædagogen ikke længere arbejder i børnehuset - at forældrene inddrages i indsatsen Forældrene mener, at det har en betydning for deres børns udbytte af indsatsen, at den daglige pædagogiske leder har overblikket, styrer og koordinerer indsatsen. Der er imidlertid fremkommet en opmærksomhed på, 4

5 hvorvidt alle daglige pædagogiske ledere tager tværfaglig opgaveledelse i samarbejdet om den regionspædagogiske indsats. Analysen peger endvidere på, at når institutionslederne er i dialog med både den daglige pædagogiske leder og lederen af regionspædagogerne om opgaven, så kvalificerer det både indsatsen og forbedrer de vilkår, som den daglige pædagogiske leder har for at tage ledelse af opgaven. Handleplanerne har høj kvalitet Handleplanerne demonstrerer generelt et højt fagligt niveau, hvor mere end 80% har specifikke og målbare læringsmål for både børn, medarbejdere og forældre, de planlagte tiltag matcher læringsmålet, og der er ansvarsfordelingen er præciseret. Imidlertid efterspørger regionspædagogerne, at flere daglige pædagogiske ledere bidrager til udarbejdelse, videndeling og implementering af handleplanerne. Diskrepans mellem ansøgning og reelt ønske om hjælp Det er blevet afdækket, at nogle daglige pædagogiske ledere og institutionsledere sender ansøgninger, hvor der er en diskrepans mellem det de søger, og det de i virkeligheden ønsker hjælp til. På den baggrund vil det være hensigtsmæssigt at undersøge, om den struktur der bevilliges indsatser fra kan justeres. Forældresamarbejdet har en betydning for, om børn trives og lærer i børnefællesskaber Børnehusets professionelle og forældrene peger på to faktorer, som har en betydning for et konstruktivt samarbejde om indsatsen. Den ene faktor er, at forældrene med deres særlige viden om barnet og dets hverdag uden for børnehuset kan kvalificere handleplanen og indsatsen. Den anden faktor er, at forældrene således kan understøtte indsatsen med tiltag i hjemmet, som fremmer barnets trivsel og læring. Evalueringen afdækker en tendens til, at forældrene kun bliver aktivt inddraget, når indsatsen er på et barn. Forældrene bliver oftest kun orienteret, når indsatsen er på børnegruppen. Dagplejens organisering af ansvar i indsatserne er anderledes, end det fremgår i funktionsbeskrivelser I dagplejen er der en organisering og fordeling af ansvar i den regionspædagogiske indsats, der er anderledes end dem, der angives i funktionsbeskrivelserne for området. På et mindre grundlag af data er der i denne evaluering givet udtryk for, at det fungerer godt sådan. Det kan være hensigtsmæssigt at kvalificere rammen for ledere og dagplejepædagogens ansvar i forbindelse med indsatser i dagplejen. Fastholdelse af udvikling af samarbejdet mellem daglige pædagogiske ledere, pædagoger og regionspædagoger om pædagogiske udfordringer Når der ansøges og bevilges regionspædagogisk indsats, er det fordi den pædagogiske udfordring kræver noget ud over det sædvanlige. Det er væsentligt, at forvaltningen fastholder fokus på at skabe systematiske dokumenterede udviklingsprocesser, med det sigte at både ledere og medarbejdere samarbejder effektivt og kvalificeret om de mest komplekse pædagogiske udfordringer. Fastholdelse af struktureret videndeling mellem regionspædagogerne Regionspædagogerne arbejder altid med komplekse og vanskelige pædagogiske udfordringer. Det er væsentligt, at de fastholder videndeling, hvor de kan drøfte forskellige løsningsmuligheder, udveksle erfaringer med kollegaer og blive inspireret af andres praksis. 5

6 Specialpædagogiske metoder kan ikke altid overføres direkte ind i en almenpædagogisk praksis Regionspædagogerne og det pædagogiske personale i børnehusene skal være opmærksomme på, at specialpædagogiske metoder ikke altid kan overføres direkte ind i et almenpædagogisk miljø udelukkende rettet mod enkelte børn. Budgettet afspejler ikke forskel i antallet af private børnehaver mellem regionerne. Kommunen er jævnfør Dagtilbudsloven 2 forpligtet til at yde indsatser til børn i private børnehaver. Der er forskel på, hvor mange private børnehaver, der ligger i hver af de tre regioner. Der er i budgettildeling ikke taget højde for denne forskel i antal mellem regionerne. Anbefalinger På baggrund af ovenstående er følgende anbefalinger til kvalificering af det fortsatte arbejde i børnehusene: - Kortlægning og målrettet anvendelse af regionspædagogernes kompetence Det kan være hensigtsmæssigt at kortlægge regionspædagogernes faglige ressourcer, dels som et redskab til at matche kompetencen til opgaven, dels med henblik på at identificere behov for kompetenceudvikling i gruppen af regionspædagoger - Specialpædagogisk viden og metoder skal transformeres ind i den almenpædagogiske praksis Pædagoger, regionspædagoger og daglige pædagogiske ledere skal transformere specialpædagogisk viden og metoder ind i den almenpædagogiske praksis hvor indsatsen har fokus på enkelte børn og børnefællesskabet samtidigt. - Løse midler tilknyttes tilbud om sparring på handleplaner Det kan være hensigtsmæssigt at knytte en regionspædagog til visiteringen af løse midler, så børnehuset bliver tilbudt nye perspektiver og sparring på udarbejdelse og evaluering af handleplaner. Dette kan dels forstærke bæredygtigheden af indsatsen, dels imødekomme at en uhensigtsmæssig statisk situation fastholdes - Videndeling og åbenhed i et tæt tværprofessionelt samarbejde Det er hensigtsmæssigt at tilstræbe en praksis, hvor regionspædagoger transformerer deres faglighed i pædagogisk praksis ved at arbejde side om side med pædagogerne, give gode råd og arbejde facilliterende i forhold til at understøtte forældre og medarbejderes initiativer og udviklingsprocesser. På den baggrund kan det være befordrende at regionspædagogernes funktionsbeskrivelse er kendt af såvel daglig pædagogisk leder og pædagoger. - Den pædagogiske leder skal tydligt tage ledelse for indsatsen Daglig pædagogisk leder skal sikre, at pædagogens og regionspædagogens funktioner og opgaver afklares med henblik på at nå målet for indsatsen. Derudover skal lederen sikre, at indsatsen bliver transformeret i hele huset, og at forældrene bliver inddraget. Institutionslederen kan med fordel støtte daglig pædagogisk leder i den tværfaglige opgaveledelse. 2 Dagtilbudsloven 4, stk. 2.: Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet. 6

7 - Strukturen omkring ansøgning og bevilling bør kvalificeres, så der i højere grad kommer sammenhæng mellem det der søges til, og det der reelt ønskes hjælp til. - Forældre bør i højere grad inddrages og ikke blot orienteres om regionspædagogiske indsatser Når forældrene understøtter indsatsen, bliver indsatsen mere sammenhængende og helhedsorienteret og indsatsen lykkes i højere grad. Der er derfor behov for, at de fagprofessionelle samarbejder om at udvikle forståelser, metoder og handlekompetence til i højere grad at inddrage forældrene i et samarbejde, hvor fokus både rettes mod eget barn og børnefællesskabet, og også på det dialektiske forhold der er mellem børnene i børnegruppen, forældregruppen og den betydning, det har for læringsmiljøet. - Rammen for dagplejens ansvar i forbindelse med en indsats bør kvalificeres - Fastholdelse af kompetenceudvikling til daglige pædagogiske ledere, pædagoger og regionspædagoger - Fastholdelse af struktureret videndeling mellem regionspædagogerne - Regulering af budget i forbindelse med indsatser til børn i private børnehuse Der er i budgettildeling ikke taget højde for udgiften til de private børnehuse eller forskellen på antallet af disse mellem regionerne. En regulering kunne modvirke, at puljen belastes uforholdsmæssigt meget af private børnehuse i nogle regioner. Ovenstående resumé er i sagens natur opsummerende. For uddybning af de enkelte områder henvises til den samlede rapport. 7

8 Baggrund Det tidligere støttepædagogkorps blev 1. august 2013 reorganiseret som et af flere forandringselementer i projekt Sammen om de YNGste - SYNG 3, der blev iværksat af den tidligere Institutionsafdeling i Børn og Ungeforvaltningen henover Støttepædagogerne blev overflyttet til ledelse af én institutionsleder 4 i hver region 5 og fik i samme forbindelse stillingsbetegnelsen regionspædagoger. Regionspædagogernes funktion blev samtidig ændret. Hvor de tidligere blev visiteret til at støtte et enkelt barn, visiteres de nu primært til en indsats i læringsmiljøet. Fokus er dermed i høj grad på en inkluderende indsats, hvor man målrettet arbejder med læringsmiljøet og støtter børns oplevelse af at være betydningsfulde og bidragende deltagere i fællesskaber. Det er samtidig regionspædagogernes opgave at se de pædagogiske udfordringer i nye perspektiver og bidrage til at kvalificere dagtilbuddets daglige rutiner, organisering, pædagogik og arbejdskultur. Regionspædagogen skal dermed bidrage til at tilrettelægge motiverende læringsmiljøer, som understøtter alle børns deltagelse og læring i forhold til deres kompetencer og behov. Procedure for ansøgning til regionspædagogisk bistand er ændret, så ansøger nu altid skal redegøre for egen indsats i forbindelse med ansøgningen. Ligeledes udarbejdes der altid handleplaner, når det regionspædagogiske arbejde indledes, ligesom der i forbindelse med afslutning af opgaven udarbejdes en handleplan som børnehuset skal arbejde videre med, med henblik på at fastholde den gode udvikling. Det er regionspædagogen, som har ansvaret for at handleplanerne udarbejdes, men det forventes, at den daglige pædagogiske leder bidrager og tager ansvar for, at alle medarbejder i huset arbejder med handleplanerne både under og efter indsatsen. Visiteringen foretages af regionspædagogernes ledere og foregår ofte sammen med regionspædagogerne under hensyntagen til deres kompetencer, erfaring og aktuelle øvrige opgaver. Proceduren er ændret, så der nu så vidt muligt visiteres til indsatsen i hele dage. Hensigten med dette har dels været at skabe kontinuitet i samarbejdet dels at frigøre transporttid mellem børnehusene, som i stedet kan anvendes til tid sammen med børnene. Daglig pædagogisk leder 6 har samtidig fået ansvaret for tværfaglig opgaveledelse og dermed bindeled mellem forældre, medarbejdere i huset og de tværfaglige samarbejdspartnere. Institutionsledere har i samme forbindelse fået ansvar for at have kendskab til og ansvar for de ansøgninger, der sendes om regionspædagogisk indsats. Samtidig skal de også have indblik i baggrunden for, at opgaven ikke kan løses i huset uden regionspædagogisk indsats. 3 Sammen om de Yngste SYNG består af følgende forandringselementer: 1. Sund Start Sammen 2. Et lille miljø til børn, som har brug for det 3. Forældre som medskabere af børnenes hverdag i dagtilbuddene 4. Børnene udfordres af voksne, som kan noget forskellig 5. Dagtilbuddene tager ansvar for, at børnene leger og lærer med sved på panden 6. Et særligt tilrettelagt tilbud i overgangen fra dagtilbud til skole 7. Fællesskaber for alle og støtten tættere på nærmiljøet og børnene 8. En indgang til sprog 9. Børn starter i børnehave, når de er 2 år og 9 måneder 4 Institutionsledere er ledere for 4-10 daglige pædagogiske ledere. Ledelsesopgaven er mere strategisk ledelse end de daglig pædagogiske ledere, som har mere pædagogisk ledelse. 5 Anntallet af regionspædagoger pr region er er Region Nord: 15, Region Syd: 10, Region Vest, 14. I alt 39 regionspædagoger 6 Daglig pædagogisk leder i et børnehus har ca. halvdelen af sin arbejdstid disponeret til ledelsesopgaver og halvdelen til børnetimer 8

9 I forbindelse med iværksættelsen af ovenstående blev det besluttet, at regionspædagogisk indsats skulle evalueres i vinteren 2015/2016. Formål med evalueringen Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan den regionspædagogiske indsats bidrager til at kvalificere børnehusets/dagplejens - Daglige rutiner - Organisering - Pædagogik - Arbejdskultur Og i forhold til de børn og børnefællesskaber, der er visiteret til: at undersøge, hvordan samarbejdet mellem institutionens medarbejdere, ledere og regionspædagog påvirker indsatsen i forhold til de børn og børnefællesskaber, der er visiteret til at undersøge, hvordan forældrene oplever samarbejdet med daglig leder og pædagoger omkring den regionspædagogiske indsats, der er visiteret til på baggrund af evalueringen at opstille anbefalinger, som kan bidrage til yderligere kvalificering af det regionspædagogiske arbejde Afgrænsningen af evalueringen er, at børn og forældrene er i centrum. Deres perspektiver danner derfor grundlag for den linse, som evalueringen ses igennem. Det antages, at det har en betydning for børn og forældre, hvorledes daglige ledere og teamledere af dagplejen 7 omsætter deres ansvarsområder for at sikre en succesfuld opgaveløsning. Ligeledes har regionspædagogernes samarbejde med børnehusenes daglige ledere og medarbejdere omkring den regionspædagogiske opgaveløsning en betydning for kvaliteten af indsatsen. Disse områder bliver undersøgt i denne evaluering. Flere faktorer forventes at kunne influere på regionspædagogernes opgaveløsning. Det kan blandt andet være de tværfaglige og tværprofessionelle samarbejdsrelationer og regionspædagogernes organisering i forhold til deres egen ledelse. Disse faktorers betydning for den regionspædagogiske indsats er uden for formålet med denne evaluering, hvorfor de ikke inddrages. Evalueringsspørgsmålene tager afsæt i følgende: Hvad er det især for fagligt indhold og metoder i den regionspædagogiske indsats, som fremmer børns trivsel og læring i børnefællesskaber? Hvilke elementer i samarbejdet mellem pædagogerne i dagtilbuddene og regionspædagogerne ser ud til at have en betydning for at/om børnene profiterer af den regionspædagogiske indsats? Hvad er det pædagogiske ledere gør, som har en betydning for, at/om børnene profiterer af den regionspædagogiske indsats? Hvilke elementer i samarbejdet mellem forældre og børnehusenes/dagplejens professionelle har en betydning for, om børn trives og lærer i børnefællesskaber? Profiterer børnene af den regionspædagogiske indsats? I givet fald: hvad er det især i den regionspædagogiske indsats, som børnene profiterer af? 7 Dagplejen er inddelt i tre regioner Nord, Syd og Vest. I hver region er der én dagplejeleder, én teamleder, ca. 5-7 dagplejepædagoger og mellem dagplejere. 9

10 Datagrundlag Der er i dataindsamlingen lagt vægt på fokusgruppeinterview med centrale aktører omkring den regionspædagogiske indsats. Derudover er der indsamlet en række skriftlige materialer med henblik på eksempelvis at få belyst, hvordan der arbejdes med ansøgninger og handleplaner. Dataindsamlingen er foregået med følgende grupper, hvor alle spørgerammer tager udgangspunkt i ovenstående evalueringsspørgsmål: Fokusgruppeinterviews: - Interview med regionspædagoger - Interview med pædagoger - Interview med daglige pædagogiske ledere - Interview med institutionsledere - Interview med lederne af regionspædagogerne - Interview med dagplejecenterledere - Interview med forældre Observationer: - I 6 børnehuse á 2 timer, 2 børnehuse i hver af de 3 regioner, hvor der var igangværende regionspædagogisk indsats Spørgeskemaundersøgelse: - Målrettet alle regionspædagoger Praksisfortællinger: - Indsamlet af regionspædagoger og samlet i en analyse Analyse af statusmateriale: - Ansøgninger til regionspædagogisk indsats - Handleplaner fra de involverede børnehuse - Status på kompetenceudvikling Deltagerne er udpeget af cheferne i de tre regioner i forhold til, hvilke institutioner der skulle indgå repræsentativt i evalueringen. Det var herefter op til institutionslederen at udpege hver to børnehuse, som aktuelt have regionspædagogisk indsats, og hvor daglig pædagogisk leder, pædagoger og forældre kunne indgå. Følgende repræsenterer dermed evalueringen: Region Nord Institution Søhus Stige - Børnehuset Klostergården - Børnehuset Lillelund Institution H.C. Andersen 10

11 - Børnehuset Kildegården - Børnehuset Fyrretræet Dagplejeregion Nord Region Syd Institution Holluf-Pile Tingkær - Børnehuset Holluf Pile - Børnehuset Ællingen Institution Kragsbjerg - Børnehuset Skattekisten - Børnehuset Bifrost Dagplejeregion Vest Region Vest Institution Tarup-Paarup - Børnehuset Honningkrukken - Børnehuset Fuglereden Institution Åløkke-Provstegård - Børnehuset Højstrup Have - Børnehuset Lille Højstrup Tak til alle deltagere for velvilje til at deltage i evalueringen. Jeres viden har været værdifuld for undersøgelsen. 11

12 Analyse af spørgeundersøgelse målrettet regionspædagoger I forbindelse med evalueringen af den regionspædagogiske indsats, sendte Odense Kommune i januar 2016 en spørgeundersøgelse ud til alle regionspædagogerne. 33 regionspædagoger valgte at besvare undersøgelsen, hvilket svarer til 87%. Svarene er analyseret med det formål at identificere regionspædagogernes oplevelse af de indsatser, de er visiteret til. Af undersøgelsen er nedenstående udpluk af spørgsmål i særlig grad interessant, fordi de viser, hvor regionspædagogerne i særlig grad oplever, at indsatsen fungerer, og hvor der er plads til forbedring. Regionspædagogerne har generelt et solidt erfaringsgrundlag for indsatsen: 70% har arbejdet som støttepædagog i den tidligere organisering, mens 27% er blevet ansat inden for det sidste år 45% har gennemført en fuld diplomuddannelse, mens 81% har afsluttet mindst tre fag på diplomniveau 94 % oplever i høj eller meget høj grad, at de har de kompetencer, de har brug for i arbejdet som regionspædagog. I forhold til samarbejdet i børnehusene er regionspædagogernes oplevelse interessant i forhold til nedenstående: 91 % oplever i høj eller meget høj grad, at handleplanmøderne er konstruktive 88 % oplever i høj eller meget høj grad, at samarbejdet med pædagogerne er konstruktivt 66 % oplever i høj eller meget høj grad, at forældre er informeret om, at regionspædagogen er tilknyttet en afgrænset periode Imidlertid er der ikke samme positive oplevelse af samarbejdet omkring handleplaner, hvor nedenstående svar i særlig grad stikker ud: 36 % af regionspædagogerne oplever slet ikke eller i mindre grad, at daglig pædagogisk leder bidrager til udarbejdelse af handleplanerne. 63 % oplever i mindre eller nogen grad, at handleplanerne bliver videndelt mellem pædagogerne i børnehuset/dagplejen. Det er interessant, at handleplansmøderne i høj grad opleves positive, når det samtidig oplyses at daglig pædagogisk leder i mindre grad bidrager til udarbejdelsen. Sammenhængen er desværre ikke fremkommet i denne spørgeundersøgelse. Regionspædagogerne har i slutningen af spørgeundersøgelsen haft mulighed for at tilkendegive, hvad de tænker vil kunne bidrage til at kvalificere den regionspædagogiske indsats yderligere. I den forbindelse er følgende nævnt flest gange: Mere fleksible rammer med flere forskellige typer af indsatser vil kunne bidrage til i højere grad at målrette indsatsen til læringsmiljøet og det enkelte barns behov. Tydelig rolle. Det er vigtigt, at regionspædagogernes rolle er tydelig, så de ikke overgår i en vikar eller støttepædagog rolle, da formålet med den regionspædagogiske indsats er et andet og regionspædagogerne har en særlig faglighed og ekspertise. Bedre tværfagligt samarbejde. Det tværfaglige arbejde med alle aktører skal optimeres. Særligt efterspørges at de daglige pædagogiske ledere spiller en større rolle og i højere grad leder opgaven. Fortsat kompetenceudvikling i form af temadage, kurser og efteruddannelse. 12

13 Analyse af hvem der ansøger og får regionspædagogiske bevillinger I forbindelse med evalueringen er der foretaget en analyse af alle bevillinger til regionspædagogisk indsats i perioden august 2013 til januar Bevillingerne gives af de tre ledere af regionspædagogerne, som behandler alle indkomne ansøgninger i hver region. De vurderer opgavens tyngde, og beslutter om der skal bevilges en indsats eller ej. Bevilges en indsats, arbejder en regionspædagog henover en periode på 3-4 måneder. I forbindelse med indsatsens afslutning, udarbejder regionspædagogen og børnehuset sammen en handleplan, som opstiller nye mål, der kan fastholde den gode udvikling med pædagogisk bæredygtighed. Såfremt børnehuset vurderer, at der er behov for at indsatsen fortsætter udover den bevilgede periode, skal der indsendes ny ansøgning. I nogle tilfælde, eksempelvis i forbindelse med en igangværende udredning til andre specialtilbud, kan en igangværende indsats blive forlænget. Alternativt til en længerevarende regionspædagogisk indsats, rådes der over en pulje som kaldes løse midler. Løse midler gives i princippet til praktisk bistand, som eksempelvis børn med sonde, blødersygdom, alvorlig sukkersyge, alvorlige fysiske eller psykiske handicaps eller svær allergi. De tre ledere af regionspædagogerne har imidlertid besluttet, at løse midler også kan gives som en pædagogisk ressource 8. Det er blandt andet sket i de perioder, hvor der har været ledige regionspædagogiske stillinger 9, og det ikke har været muligt at sende en regionspædagog til indsatsen. I disse tilfælde er løse midler givet som en pædagogisk ressource til børnehuset, der så selv har løst opgaven. Der foreligger altid en handleplan på anvendelse af de løse midler, samt en evaluering i forbindelse med at bevillingen udløber. I denne evaluering skelnes der ikke mellem løse midler som praktisk bistand eller pædagogisk ressource I det følgende afsnit gennemgås hver enkelt region i forhold til at afdække hvor mange ansøgninger, der er indkommet fra de forskellige dagtilbud i regionen. Herefter gennemgås hvor mange uger, der er bevilget indsats. Endelig gennemgås hvor mange løse midler, der er tilført pr institution. Gennemgangen kræver en opmærksomhed på, hvor mange børnehuse og børn der er i hver institution. Antallet af børnehuse og børn pr. institutionen er derfor anført i en tabel forud for gennemgangen af hver region. Derudover har den socioøkonomiske baggrund, som hver enkelt institution har som forudsætning, en betydning. De socioøkonomiske forhold opgøres af Danmarks Statistik hvert andet år, hvorefter kommunen modtager en opgørelse. Forholdene er udtryk for forældrenes indkomst, uddannelsesgrad og tilknytning til arbejdsmarkedet. Der sker en tildeling i budgetmodellen til institutioner i områder, hvor forældrene scorer højt på de tre ovenstående parametre. Med i statistikken er antallet af børn, hvis årlige familieindkomst er under , hvis forældres tilknytning til arbejdsmarkedet er: Arbejdsløs i minimum 6 måneder Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Tilbagetrækning/pensionister Andre udenfor arbejdstyrken 8 Løse midler er således løntimer pr. uge over en defineret periode 9 Der har været stor søgning til de opslåede stillinger, som er blevet besat hver gang stillinger har været slået op. 13

14 Derudover medtages børn, hvor forældrenes uddannelsesniveau er grundskole eller uoplyst. Scoren er et udtryk for hvor stor en andel af børnene, der har forældre omfattet af de udvalgte parametre. De socioøkonomiske forhold vurderes som følger: En score mellem 0-24 % giver en socioøkonomisk score A. En score mellem % giver en socioøkonomisk score B. En score mellem % giver en socioøkonomisk score C. En score på +75 % giver en socioøkonomisk score D. Da der analyseres på 4 tilknytninger til arbejdsmarkedet kan scoren godt være +100 %. Region Syd Regionen består af følgende institutioner, dagpleje og private børnehaver: Institutioner i Region Syd Antal børnehuse Antal børn Socioøkonomiske forhold Højby-Hjallese* B Skt. Klemens- Dalum B Holluf Pile-Tingkjær B Hunderup A Munkebjerg B Kragsbjerg* C Tornbjerg-Rosengård* C Dagplejen dagplejere 10 Private børnehaver *Institution med ressourcebørnehus Nedenstående figur 1 viser, at Institution Holluf Pile-Tingkjær og Institution Kragsbjerg står for hovedparten af ansøgningerne i regionen og tegner sig for tilsammen 44 % af de samlede ansøgninger i regionen. 10 Heraf er seks ansat som gæsteplejer og en som afløser 14

15 Af nedenstående figur 2 fremgår det, at Institution Kragsbjerg og Skt. Klemens-Dalum tegner sig for 73% af de samlede ugers bevilling i regionen. Det kan bemærkes, at regionen har givet bevilling til en indsats som følger et barn i en overgang til Hjalleseskolen 11, som er en af flere skoler i regionen. Dette tilgodeser barnets perspektiv og bidrager til at skaber helhed og sammenhæng for såvel barn som familie. Der er endvidere en opmærksomhed på, at denne region har bevilget midler til private børnehuse, hvilket de er forpligtet til jævnfør Dagtilbudsloven 12. Det skal bemærkes, at der er forskel på, hvor mange private børnehaver der ligger i hver af de tre regioner. Der er i budgettildeling ikke taget højde for det forskellige antal private børnehuse i regionerne. 11 Skoler ansøger ikke om Regionspædagogisk indsats eller løse midler. Det er derimod børnehusets ansøgning og handleplan som danner grundlag for Regionspædagogisk indsats i en overlappende periode fra dagtilbud til Forårs SFO. 12 Dagtilbudsloven 4, stk. 2.: Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet. 15

16 Nedenstående figur 3 illustrerer fordelingen af løse midler mellem regionens institutioner. Det fremgår her, at 48% af midlerne tilgår Institution Holluf Pile-Tingkær og Institution Kragsbjerg. Region Vest Regionen består af følgende institutioner, dagpleje og private børnehaver: Institutioner i Region Vest Antal børnehuse Antal børn Socioøkonomiske forhold Højme-Rasmus Rask A Sanderum-Tingløkke* A Åløkke-Provstegård* C Vestre* B Tarup-Pårup* B Korup B Dagplejen dagplejere 13 Private børnehaver *Institution med ressourcebørnehus 13 Heraf er en ansat som gæsteplejer, en som afløser og en Fællestillidsrepræsentant - FTR 16

17 Nedenstående figur 4 illustrerer, at Institution Åløkke-Provstegård og Institution Sanderum-Tingløkke tilsammen skriver 50% af ansøgningerne i regionen Figur 4: Antal ansøgninger pr. institution i Region Vest Af nedenstående figur 5 fremgår det, at ca. en tredjedel af de uger, der bevilges, tilfalder Institution Åløkke- Provstegård Figur 5: Antal ugers bevilling pr. institution i Region Vest Nedenstående figur 6 fremgår det, at ca. en tredjedel af de løse midler 14, der bevilges i regionen, tilfalder Institution Åløkke-Provstegård. 14 I denne evaluering skelnes der ikke mellem løse midler som praktisk bistand eller pædagogisk ressource 17

18 Figur 6: Antal løse midler bevilget pr. institution i Region Vest Region Nord Regionen består af følgende institutioner, dagpleje og private børnehaver: Institutioner i Region Nord Antal børnehuse Antal børn Socioøkonomiske forhold Næsby A Abildgård* D H.C. Andersen D Rising* B Sct. Hans B Seden-Agedrup B Søhus-Stige B Dagplejen dagplejere 15 Private børnehaver *Institution med ressourcebørnehus 15 Heraf er en ansat som gæsteplejer, seks er ansat i 2 gæstehuse, en er ansat som afløser og en er ælles arbejdsmiljørepræsentant - FAMR 18

19 Nedenstående figur 7 illustrerer, at hovedparten af ansøgningerne i regionen skrives af Institution H.C. Andersen og Institution Sct. Hans. Enkelte ansøgninger kommer fra dagplejen og fra private børnehuse i regionen Figur 7: Antal ansøgninger pr institution i Region Nord Nedenstående figur 8 viser, at fordelingen af bevillinger er relativ jævnt fordelt mellem hovedparten af regionens institutioner. Flest bevillinger er imidlertid givet til Institution H.C. Andersen og Institution Seden- Agedrup, hvorimod færrest bevillinger er tilført Institution Næsby og Abildgård. Det kan bemærkes, at der er givet bevillinger til både dagplejen og private børnehaver i regionen Figur 8: Antal ugers bevilling pr. institution i Region Nord 19

20 Nedenstående figur 9 illustrerer en stor spredning mellem institutionerne i forhold til, hvor mange løse midler 16 der tilføres. Institution Sct. Hans og Institution H.C. Andersen tegner sig for 51% af den samlede sum i regionen Figur 9: Antal løse midler bevilget pr institution i Region Nord Perspektivering Ovenstående analyse synliggør, at der ikke er en lineær sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og antallet af ansøgninger og bevillinger. Der er således stor forskel på hvor meget institutioner med sammenlignelig socioøkonomisk score søger og får bevilget. Tilsvarende er der heller ikke lineær sammenhæng mellem dagtilbuddenes børnetal og antallet af ansøgninger og bevillinger. Institutioner med få børn er ikke nødvendigvis dem med færrest bevillinger, heller ikke selvom den socioøkonomiske score er sammenlignelig. Imidlertid er der en tydelig sammenhæng mellem, hvor meget dagtilbuddene søger, og hvor meget de får bevilget. Den grupper af dagtilbud som søger mest, er således også dem, som får flest bevillinger. Dagplejen benytter i meget lille grad regionspædagogisk bistand. Således er dagplejen både i Region Syd og Region Nord de dagtilbud med flest børn, men med færrest ansøgninger og bevillinger i regionen. En del af forklaringen kan være, at dagplejen gennemsnitlig har yngre børn end institutionerne, og udfordringerne kan vise sig, når børnene er lidt ældre. Det er bemærkelsesværdigt, at alle de tre institutioner, som ledes af en der også er leder af regionspædagogerne, selv får en relativ lille andel af puljen. Det er ikke kommet frem i denne evaluering om dette er en tilfældighed, eller om det skyldes andre faktorer. En afklaring vil kræve en mere indgående undersøgelse. Ovenstående analyse giver anledning til en generel overvejelse over, hvorfor nogle institutioner ansøger og får væsentlig mere regionspædagogisk bistand end andre. Alle dagtilbud er ramt lige hårdt af ressourcemæssige nedskæringer og er derfor lige pressede i forhold til medarbejdermæssige ressourcer. 16 I denne evaluering skelnes der ikke mellem løse midler som praktisk bistand eller pædagogisk ressource 20

21 Institutioner med de laveste socioøkonomiske faktorer er anerkendt og budgetmæssigt reguleret i forhold til ressourcetildelingen. Alle institutioner har haft lige vilkår i forhold til at kompetenceudvikle deres medarbejdere og ledere. Det er interessant, hvad denne forskel i ansøgninger og tildelinger så kan være et udtryk for. I de følgende kapitler vil denne undren blive forfulgt og perspektiveret. Analyse af sammenhæng mellem bevillinger og sygefravær Af ovenstående perspektivering rejser der sig spørgsmål om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem, hvor mange bevillinger der bliver givet og institutionens sygefraværsdage. Sagt med andre ord kan man forestille sig, at der bliver søgt regionspædagogisk bistand for at få ekstra hænder pga. højt sygefravær 17. Dette er analyseret, og resultaterne afviser disse spørgsmål. Der synes tværtimod at være en svag tendens til det modsatte, nemlig, at de institutioner, som får flest bevillinger, også er de institutioner, som har det laveste sygefravær. Denne tendens er dog udelukkende udpræget i Region Nord og Vest og er ikke gældende for Region Syd. Som nænt er der kun tale om svag tendens. Der er to institutioner, som skiller sig helt ud fra dette. Her er den modsatte sammenhæng gældende, nemlig meget få bevillinger og lavt sygefravær. Det er tilsvarende undersøgt, om der er sammenhæng mellem bevillinger og medarbejdernes vurdering af deres ledelse. En sammenligning på ledelsesscore i Trivselsundersøgelsen viser ingen sammenhæng. 17 Tallene er trukket fra Odense Kommunes LIS portal for Der er flere metoder til ledelsesscore, eksempelvis Læringsmiljøvurdering. Når data herfra ikke er inddraget i denne rapport, er det fordi forvaltningen ikke har aktuelle data på det tidspunkt, hvor evalueringsrapporten er skrevet. 21

22 Analyse af hvad der bliver bevilget regionspædagogisk bistand til? I forbindelse med evalueringen er der analyseret 208 ansøgninger, som er skrevet i perioden Fokus for analysen har været at skabe overblik over, hvilke problemer børnehuse og dagplejen oplever, samt hvad de søger hjælp til. Hvem søges der hjælp til? Enkelt barn (60 stk.) Der er på et år sket en stigning i antallet af ansøgninger til enkelte børn. Hvor der i første halvdel af 2014 var 9 ansøgninger på et cpr-nummer, så er antallet i første kvartal året efter steget til 29 ansøgninger. Således er 29% af ansøgningerne i den undersøgte periode skrevet på enkelte børn. Af disse ansøgninger fremgår det, at der søges hjælp til et mindre antal børn med fysiske sygdomme, som kræver konstant opsyn, eller væsentlig mere opmærksomhed end andre børn. Ofte søges der dog hjælp til at inkludere børn i udsatte positioner i de sociale fællesskaber med andre børn. Børnene beskrives enten som meget forsigtige børn, eller meget synlige børn, der har en frembrusende og voldsom adfærd over for de andre børn og voksne. Pædagogerne beskriver ofte disse børn som nogle der: ofte kommer i konflikt med de andre børn søger negativ kontakt med andre børn og voksne har uhensigtsmæssige eller ligefrem afskrækkende indvirkning på de andre børn I ansøgningerne vurderes baggrunden for børnenes adfærd bl.a. at bunde i faktorer som stress eller mangel på empati, hvilket ofte medfører vanskeligheder ved at aflæse de andre børn og forstå de gængse sociale spilleregler. Børnegruppe (124 stk.) 60% af de samlede ansøgninger går på hjælp til børnegrupper. Der søges hjælp enten fordi, få børn ødelægger det for de mange, hvilket beskrives at resultere i dysfunktionelle børnegrupper. Eller på baggrund af en uhomogen børnegruppe, hvor pædagoger beskriver, at forsigtige børn, børn udfordret af sprogbarriere eller børn med behov for at blive guidet og vejledt i forbindelse med adfærd og fysisk fremtoning sættes sammen på en uhensigtsmæssige måde. Det kan eksempelvis være i en gruppe af konkurrerende drenge, som konsekvent er bange for at miste deres plads i gruppen. Eller det kan handle om en børnegruppe, hvor en væsentlig del har brug for psykologisk vejledning, jævnlige pauser eller sprogstimulering. Vanskeligheder i relation til overgange mellem dagtilbud eller dagtilbud og skole er ligeledes ansøgningsgrund. Pædagogerne beskriver børns usikkerhed ved nye strukturer, som måske ikke i samme grad kan tage hånd om deres behov. Løse midler (24 stk.) 11% af ansøgningerne er møntet på en opnormering i dagtilbuddet, som kan gøre det muligt selv at varetage opgaven. Enten til børn med en diagnose, som kræver ekstra opmærksomhed af pædagogerne, eller hjælp til at løse praktiske opgaver, så medarbejderne kan få mere tid til tage sig af børnene. I forbindelse med sidstnævnte er det i ansøgningerne fremhævet, at børnene oplever større tryghed ved de faste medarbejdere end med en udefrakommende (regionspædagog). 22

23 Der kan muligvis være hensigtsmæssigt at knytte en regionspædagog til visiteringen af løse midler, så børnehuset bliver tilbudt nye perspektiver og sparring på udarbejdelse og evaluering af handleplaner. Dette kan dels forstærke bæredygtigheden af indsatsen, dels imødekomme at en uhensigtsmæssig statisk situation fastholdes Hvilken form for hjælp søges der? Medarbejderne søger generelt om hjælp til faglig sparring, supervision, refleksion, guidning, feedback og videndeling. Der er således et ønske om at få sat det pædagogiske arbejde under lup og se nye muligheder. Der er et overordnet ønske at komme hele vejen rundt og forbedre både medarbejdernes kompetencer (blive mere inkluderende, anerkerende, guidende) såvel som børnenes kompetencer (hjælp til fællesskaber, venskaber, hensigtsmæssige adfærd). Det ønskes ligeledes, at medarbejderne arbejder med deres positioneringer i løbet af dagen, samt deres evne til at skabe tryghed, ekstra omsorg, forudsigelighed og bedre overblik. Hjælp til det enkelte barn Hvilken hjælp der søges er naturligvis individuelt fra barn til barn, hvor nogle har behov for øget opmærksomhed, har andre brug for at komme sikkert i udviklingszonen uden at havne i farezonen. Hensigten er at inkludere barnet i børnegruppen, hvor både det enkelte barn og gruppen tilgodeses. Guide og faglig sparring i relation til forbedret forældresamarbejde er ligeledes efterspurgt således, at børnehusene eksempelvis kan videregive redskaber til hjemmet. Hjælp til børnegruppen I nogle tilfælde søges der om, at regionspædagogen skal arbejde med børnegruppen, mens der i andre sammenhænge er ønske om at regionspædagogerne har en mere faciliterende rolle i forhold til pædagogerne. Fælles er dog et mål om at etablere et godt læringsmiljø, som inkluderer alle børn, også dem der ikke virker interesserede i omverdenen/fællesskabet. I den forbindelse efterlyses der konkrete pædagogiske redskaber. Struktur og læringsmiljøer Der er i ansøgningerne et ønske om at blive bedre til at strukturere hverdagen, så den bliver mere hensigtsmæssig for børnene. Det gælder både en mere meningsfuld ventetid ved bleskift, madlavning og lignende og en rummelig struktur, som også børn i udsatte positioner kan navigere i. Andre ønsker og afsluttende kommentarer Der er i ansøgningerne udtrykt ønske om, at regionspædagogerne er til stede i eksempelvis fire halve dage i stedet for to hele. Dette kolliderer med regionspædagogernes funktionsbeskrivelse, hvor hele dage så vidt muligt tilsigtes for at undgå regionspædagogernes transporttid mellem børnehusene og dermed skabe mest mulig tid til børnene. Der hersker endvidere et udtalt ønske om hjælp til at inkludere alle børn i et sundt og inkluderende læringsmiljø. Heri ligger et ønske om at imødekomme de børn, som kræver ekstra opmærksomhed uden, at det går ud over tid og opmærksomhed til de øvrige børn. Der er i den forbindelse eksempler både på anerkendende syn og på en inkluderende tilgang til børn i udsatte positioner, mens andre ansøgninger bærer præg af et mangelsyn, hvor børnene betragtes som ikke passende ind i struktur og læringsmiljø. Nogle ansøgninger afslører et ønske om flere medarbejderressourcer, mens andre udtrykker ønske om mere faglighed, hvorved der er brug for sparring, fælles refleksion og videndeling med regionspædagogen. 23

24 Analyse af handleplaner I forbindelse med evalueringen af regionspædagogernes indsatser er 29 handleplaner blevet analyseret med det formål at få overblik over, hvordan handleplanerne udmærker sig, og hvor der er udviklingspotentiale, som kan kvalificere det pædagogiske arbejde fremover. Metode Alle 29 handleplaner er udarbejdet efter den Smtte-model, som er anbefalet fra forvaltningen. Handleplanerne er udarbejdet både på enkelte børn og på børnegrupper. Tematikker Tematikkerne i handleplanerne kan inddeles i følgende kategorier fra læreplanstemaerne; Personlig alsidig udvikling, eksempelvis selvhjulpenhed, håndtere følelser, opbygge selvværd. Sociale kompetencer, eksempelvis fællesskaber, venskaber, leg. Krop og bevægelse, eksempelvis grov- og finmotorik, stimuli af kroppen Sproglig udvikling, eksempelvis ordforråd, kommunikation, verbalt sprog til grænsesætning. Herudover fokuseres der yderligere på pædagogen som rollemodel, forældreinddragelse og inddragelse af andre samarbejdspartnere. Styrker Handleplaner demonstrerer højt fagligt niveau, et grundigt kendskab til barnets/børnegruppens udfordringer, og der gives et meget nuanceret billede af barnet/børnegruppen. 83 % af handleplanerne har relevant samenhængsbeskrivelse. 83 % har specifikke og målbare læringsmål for både barn, medarbejderne, regionspædagog, forældre og børnegrupper. 86 % har specifikke tiltag, som matcher det fremsatte læringsmål. 90 % har præciseret ansvarsfordelingen. Svagheder 17% indeholder irrelevant information i sammenhængsbeskrivelsen i forhold til læringsmålet 27% har uspecifikke læringsmål, der ikke er målbare 28% har helt udeladt en evaluering af læringsmålet 24

25 Metafortælling om god og dilemmafyldt praksis I forbindelse med evalueringen af den regionspædagogiske indsats, er der i foråret 2016 indsamlet fortællinger om den regionspædagogiske indsats betydning for børnene. Børnehusene og alle regionspædagoger blev opfordret til at indsende en fortælling om henholdsvis god 19 og dilemmafyldt 20 praksis. Vi har indsamlet 26 fortællinger om god praksis og 22 fortællinger om dilemmafyldt praksis 21. Regionspædagogerne har bidraget med 46 fortællinger. Børnehusene har bidraget med 4 fortællinger. Fortællingerne er blevet analyseret med det formål at identificere tegn og mønstre på, hvad der i pædagogikken karakteriser henholdsvis god og dilemmafyldt regionspædagogisk praksis. God praksis Der er identificeret følgende mønstre, hvor den regionspædagogiske indsats har positiv betydning for børnene: Når der samarbejdes tæt med medarbejdere, forældre og/eller tværfaglige samarbejdspartnere, hvor man bakker hinanden op, og hvor man i fællesskab følger handleplanen. Det skaber grobund for bred forståelse og sammenhængende indsats. Når medarbejderne arbejder reflekteret med inkluderende handlinger, understøttes udviklingen af inkluderende børnemiljøer. Når der arbejdes med små læringsmiljøer, hvor mindre legerelationer er i centrum. Det giver mulighed for, at et barn med særlige behov konsekvent har en pædagog tæt på, der kan støtte og rådgive i de konkrete situationer. Når regionspædagogerne fremstår imødekommende og udviser nærvær således, at børnene kan opbygge tillid til dem. For at illustrere ét af ovenstående to mønstre gengives følgende praksiseksempel fra en fortælling: 2 børn græder og slår hinanden pga. en kamp om en rød skovl. Pædagog: Hvad er der sket? Begge børn: Han har taget min skovl (de græder). Pædagog: Åh, så I vil gerne begge have den røde skovl? (I stedet for at undersøge hvem der har ret til skovlen). Begge børn nikker. Pædagog: Har I tænkt på, hvordan I begge to kan lege med skovlen? (I stedet for at komme med løsningen). Barn 1: (Ryster på hovedet) Nej, men måske vi kan skiftes? Pædagog: Skiftes? Barn 2: Nej, men vi kan finde en ny skovl og skiftes mellem den Pædagog: Åh, så I får 2 skovle sammen? Barn 1: Så kan vi lege sammen? Barn 2: Et forsigtigt nik Pædagog: Måske der ligger skovle bag de store buske? 19 Spørgsmålsformuleringen lød som følger: Skriv en kort fortælling eller et eksempel hvor du oplevede, at din indsats som regionspædagog havde en positiv betydning for børnene. 20 Spørgsmålsformuleringen lød som følger: Skriv en kort fortælling eller et eksempel hvor du oplede, at din indsats som regionspædagog var dilemmafyldt, og indsatsen ikke fik den tilsigtede betydning for børnene. 21 Vi har fra tidligere evalueringer erfaret, at fortællinger er nok til at danne et mønster. En indsamling af +30 fortællinger vil være forstærkning af mønstre, men vil ikke medføre, at der opstår nye mønstre. 25

26 Dilemmafyldt praksis Der er tilsvarende identificeret følgende mønstre, hvor den regionspædagogiske indsats er dilemmafyldt: Et strukturelt forhold, som relativt lavere normering i børnehusene, er hæmmende for den regionspædagogiske indsats. Resultaterne udebliver, når regionspædagogerne, grundet knaphed på personalemæssige ressourcer, ikke kan deltage i små læringsmiljøer og tætte legerelationer. Det er dilemmafuldt, når der er svære samarbejdsbetingelser grundet manglende tydelig ledelse og opbakning fra medarbejdere og ledere. Det er dilemmafyldt, når regionspædagogerne anvendes som vikar, fordi daglig pædagogisk leder ikke har læst funktionsbeskrivelsen. Det er dilemmafyldt, når børnehuset har fået en bevilling, men ikke bakker op om indsatsen. Det kan være dilemmafyldt, hvis børnene har svært ved at overskue og knytte sig til en ny fremmed voksen i børnehuset. For at illustrere ét af ovenstående mønstre gengives følgende praksiseksempel fra en fortælling: Ansøgningen er lavet på en gruppe/stue, hvor pædagogerne beder om hjælp til at skabe bedre udvikling for børnenes fællesskaber. Det står hurtigt klart, at det er en dreng, og kun ham der er problemet. ( ) De syntes, at jeg skulle gå fra med drengen, for at han kunne lære at opføre sig. På handleplansmødet var (daglig pædagogisk leder) ikke deltagende, skønt jeg bad ham om det. Kun hvis der var problemer, syntes han, at han skulle deltage. Vi fik lavet en Vækstmodel og en handleplan ud fra inklusionstanken, men hverdagen var svær at arbejde i. Pædagogerne var ikke stemt for, at det var dem og læringsmiljøet der skulle arbejdes med. Så når jeg gik foran og viste vejen, blev eks. piktogrammer taget ned igen. Selvfølgelig blev drengens sociale kompetencer ikke styrket, og pædagogerne syntes ikke, der skete nogen udvikling. Jeg stoppede efter 2x3 mdr. Jeg tilbød at komme efter 1 mdr. for at følge op på den fremadrettede handleplan, men det var der ikke brug for. Dilemmaerne opstår, når vi skal arbejde i huse, hvor (daglig pædagogisk leder) ikke har tilstrækkelig viden om vores funktion. Det skaber frustration for alle. Refleksion I analysen har det vist sig, at følgende forhold særligt er til stede, når den regionpædagogiske indsats lykkes: Der er en positiv indstilling over for samarbejdet mellem børnehus og regionspædagog Målet for samarbejdet er tydeligt Daglig pædagogisk leder er tydelig og medarbejderne er åbne overfor samarbejdet med regionspædagogen Børnehusene har en tydelig struktur i deres hverdag Medarbejderne arbejder målrettet med læringsmiljøer Alle fokuserer på at rette fokus på det ressourcefulde hos barnet Medarbejderne giver børnene nye handlingsmuligheder, får de erfaring med at være anerkendt og ligeværdige deltagere i forskellige fællesskaber Medarbejderne arbejder med inkluderende handlinger, som mindsker konfliktniveaet. Daglig pædagogisk leder evt. i samarbejde med regionpædagogen tager ansvar for, at forældre og relevante samarbejdspartnere inddrages, så udviklingen er dynamisk og støttes bedst muligt. Medarbejderne er rammesættende og handleanvisende for samværet Regionspædagogerne og pædagogen kan arbejde side om side i små læringsmiljøer og følge og støtte barnet/børnegruppen tæt 26

27 Nye erkendelser Analysen af fortællingerne har rettet opmærksomheden imod følgende: Det er afgørende, at der er tydelig ledelse, og at medarbejdere er indstillet på forandring af egen praksis. Det er afgørende, at der er opbakning fra ledelsen, medarbejderne og tværfaglige samarbejdspartner omkring indsatsen 22 Normeringen sætter medarbejderne i et krydspres, hvor de på den ene side er bevidste om, hvilken indsats børnene kræver, men på den anden side udfordres på tiden til at udføre indsatsen. Regionpædagogernes kompetencer kommer i spil, når de har mulighed for at arbejde med de tætte relationer i såvel børnemiljøet som i personalegruppen. Når det sker profiterer både børn og medarbejdere af indsatsen. Regionspædagogiske indsatser er helt sikkert med til at kvalificere fagligheden - og nuancere barneperspektivet Daglig pædagogisk leder University College Lillebælt har stået for en del af den kvalitative undersøgelse i evalueringen. De har indhentet data fra 10 fokusgruppeinterviews og ved observationer i 6 børnehuse. I de følgende kapitler præsenteres analysen af disse data og enkelte steder relateres denne analyse til de analyser der er foretaget af Odense Kommune. 22 I foråret 2015 modtog daglig pædagogisk leder og SOF-medarbejderne regionspædagogernes funktionsbeskrivelse på mail. Der blev efterfølgende på et informationsmøde d. 20 marts 2015 for daglig pædagogisk leder, SOF-medarbejderne og regionspædagogerne fulgt op på dette. Det viser sig imidlertid, at der nogle steder stadigvæk ikke er fuld opbakning til den regionspædagogiske indsats. 27

28 Fagligt indhold og metode i det regionspædagogiske arbejde - der har betydning for børns trivsel og læring i fællesskaber Analyse af data indhentet i interviews og ved observationer Observationer og interviews viser, at i flere indsatser arbejder regionspædagogen med husets daglige rutiner, organisering, pædagogik og kultur i forhold til børn og børnefællesskaber, således at børnene profiterer af indsatsen. Regionspædagogerne arbejder med børns deltagelse i læringsfællesskaber, uanset om de arbejder i en indsats der er bevilliget til enkelte børn eller til læringsmiljøet. Langt de fleste forældre og professionelle der udtaler sig i evalueringen oplever, at regionspædagogerne bidrager med et nyt og konstruktivt perspektiv både på praksis og børn. De har dels blikket ude fra, hvor de opsamler viden om andre måder at arbejde med pædagogisk praksis på i andre børnehuse, og dels fordi de besidder særlige faglige og metodiske kompetencer. Nogle regionspædagoger har særlige kompetencer og metoder, som de omsætter i den pædagogiske praksis sammen med pædagoger og daglige pædagogiske ledere. Mange af deltagerne i evalueringen påpeger, at det er forskelligt hvilke kompetencer en regionspædagog har. Dette er et vilkår, når alle regionspædagogerne skal dække viden om de mange forskellige felter de arbejder i. Dette vil blive dokumenteret nedenfor. Betydningen af at arbejde med organiseringer I evalueringen fremgår det, at regionspædagoger arbejder med organiseringen i det fysiske rum i nogle børnehuse, og det der har en betydning for børnene. En far fortæller: og (regionspædagogen) får hele huset med, og får omstruktureret. Bare sådan en simpel ting som at omstrukturere et helt værelse med nogle andre ting, nogle andre farver, og måder at gøre ting på. Det har en ekstremt stor betydning. Regionspædagogerne bidrager også ved organisering af aktiviteter i børnehusets hverdag som kan have betydning for børn og forældres trivsel. En mor siger: Jamen, det er mig der afleverer. Det er sådan, at han (hendes søn) har brug for struktur. Faktisk fra den tid vi træder ind i børnehaven. Det går bedst for ham, når der er struktur på. Og det er det, som én af regionspædagogerne har kunnet sætte i værk. Det er det her med, at der er en aktivitet i gang, når vi kommer ind. Og her kan man sætte sig hen og være med sammen med en voksen. Og det har haft rigtig stor betydning for den måde at aflevere på. Bare sådan en simpel ting som at omstrukturere et helt værelse med nogle andre ting, nogle andre farver, og måder at gøre ting på. Det har en ekstremt stor betydning. En far 28

29 Betydningen af at arbejde målrettet ud fra handleplaner De fleste forældre og daglige pædagogiske ledere, regionspædagoger og pædagoger, der udtaler sig om handleplaner i evalueringen mener, at det har en positiv betydning for den regionspædagogiske indsats, at der arbejdes ud fra handleplaner. Dette arbejde er medvirkende til, at børnene trives og lærer i fælleskaber. Pædagoger og regionspædagoger understreger vigtigheden af, at de arbejder dynamisk med handleplanen, så den gøres aktuel i forhold til forandringer, der kan opstå undervejs. En far påpeger, hvordan arbejdet ud fra en handleplan gør en forskel, fordi den medvirker til, at alle arbejder i samme retning og er koncentrerede om at løse samme opgave. Han siger: At man går mere specifikt til værks, så flytter man noget. Man kan også se det, når de arbejder med specifikke emner. Børnene taler mere om det, når de kommer hjem. De bliver mere optaget af det de laver. Helt klart. Og det er det regionspædagogen kunne gi. Nogle oplevelser. Og nogle lærerige oplevelser. Den kvantitative undersøgelse i denne evaluering viser imidlertid, at 36 % af regionspædagogerne oplever at de daglige pædagogiske ledere slet ikke eller i mindre grad bidrager til udarbejdelse af handleplanerne. Dette perspektiveres nedenfor. En daglig pædagogisk leder oplever, at arbejdet med handleplaner tager for meget af ledelsens tid. Lederen siger: Det giver meget systematik at lave handleplaner. Men nogen gange går der også meget tid med det. Det er en tidssluger i forhold til selve kerneopgaven og børnene. For alt det der med handleplaner og de skal også med forældrene, i handleplanerne. Men det tager lidt over nogle gange, synes jeg. Jeg synes, at det virker bedst når man er i den sparring hele tiden, i stedet for at man lægger al sin energi i handleplanen. Specialpædagogisk viden og metoder skal transformeres ind i børnehusene Denne evaluering afdækker, at nogle regionspædagoger trækker på viden og specialpædagogiske metoder i indsatserne. Regionspædagogerne anvender specialpædagogiske metoder som eksempelvis Tegn til Tale og Pictogrammer i den pædagogiske praksis i børnehusene. En daglig pædagogisk leder fortæller: Selv om jeg stiller krav om, at mit personale også læser (faglitteratur), og jeg stiller krav om, at de driver det med ind i vores møder. Så kan vi jo stadig væk godt mærke, at det er en anden specialpædagogisk retning, som de (regionspædagogerne) kommer ind med. Og den skal vi jo også suge til os af. Den daglige pædagogiske leder oplever, at regionspædagogen kommer med bidrag fra den specialpædagogiske retning der er værdifuld for medarbejderne i børnehuset. Nye inkluderende pædagogiske forståelser tilsiger, at pædagoger vender blikket fra udpegning af problembørn til en understøttelse af alle børns deltagelse i læringsfællesskaber. Det er dog en stor pædagogisk udfordring at skabe et godt læringsmiljø for alle børn, der indeholder store variationer i forudsætninger for læring og deltagelse i børnefællesskaber. Det rejser spørgsmål om hvilken specialviden, der er relevant for det almenpædagogiske område, og hvordan specialpædagogisk viden og metoder kan spille sammen med den almenpædagogiske. Specialviden og specialpædagogiske metoder er i mange tilfælde udviklet i særlige institutionelle kontekster ud fra individualiserede problemforståelser. Ifølge en undersøgelse gennemført af Undervisningsministeriet 23 peges der på, at meget specialpædagogisk viden ikke uden videre kan overføres til det almenpædagogiske område. 23 Taget fra rapporten: Pejlemærker for kompetenceudvikling i folkeskolen, Undervisningsministeriet (2013) 29

30 Meget af den specialpædagogiske viden er indlejret i professionelle og organisatoriske strukturer, der er anderledes end dem, der findes på almenområdet. Specialviden og metoder skal virke for børnene i deres hverdagsliv og understøtte deres muligheder for at lære og udvikle sig sammen med andre børn. Brug af specialviden og -ressourcer har til opgave at bidrage til udvikling af inkluderende læringsmiljøer og imødegå udsathed, men iværksættelse af specielle interventioner kan paradoksalt nok også i nogle tilfælde bidrage til, at børn ekskluderes 24. Derfor er det afgørende, at regionspædagogerne og det pædagogiske personale i børnehusene er opmærksomme på, at specialpædagogiske metoder ikke altid kan overføres direkte ind i et almenpædagogisk miljø, udelukkende rettet mod enkelte børn. Specialpædagogisk viden og metoder skal transformeres ind i den almenpædagogiske praksis, hvor indsatsen har fokus på enkelte børn og børnefællesskabet samtidigt. Når specialpædagogiske viden og metoder transformeres ind i børnehusets almenpædagogiske læringsmiljø og praksis, kan det formentlig bidrage til udviklingen af de almenpædagogiske læringsmiljøer, der tager hensyn til den store variation af forudsætninger, alle børnene har for at deltage i børnefællesskaber. Der skabes betingelser for at små læringsfællesskaber kan opstå og børnene guides Der er blevet observeret i 6 børnehuse. Her fremgår det, at regionspædagogerne skaber mulighed for børns deltagelse i små fællesskaber. Regionspædagogerne er med til at skabe betingelserne for, at mindre læringsfællesskaber kan opstå og ved at inspirere og guide børnene. Uanset om der var søgt en indsats på et læringsmiljø eller på et enkelt barn, arbejdede regionspædagogen i samarbejde med pædagogerne med at børn deltog i læringsfællesskaber. Nedenstående observation er et eksempel på, hvordan regionspædagogen medvirker til, at der sker deltagelse og læring i et børnefællesskab. I det efterfølgende gives et indblik i en af observationerne. Denne observationen er foretaget en onsdag i januar Der er roligt i børnehuset. Regionspædagogen er bevilliget til en indsats til en dreng (M). Hun fortæller, at hun har været med til at indføre, at der holdes siesta i børnehuset, og det er medvirkende til, at der er så roligt lige nu. Siesta betyder, at når børnene har spist frokost, så lægger de sig ned og lytter til afslappende musik. Nogle børn hviler kun i kort tid og begynder derefter at lege. Andre børn falder i søvn og får lov til at sove. Derfor er der nogle børn der i begyndelsen af observationen sidder og leger til noget roligt musik, mens andre sover. De timer observationen står på, vågner alle børnene efterhånden. M er vågen under hele observationen. 24 Højholt, C. (Ed.). (2011). Børn i vanskeligheder - samarbejde på tværs. København: Dansk psykologisk Forlag. 30

31 Billede 1: Kl Billede 2: Kl Billede 1: M har siddet og hamret små brikker på et bræt sammen med en pige og regionspædagogen. M siger: Jeg vil ikke mere. Regionspædagogen spørger: Vil du ikke mere? M: Nej for jeg vil helst rydde det op. M begynder at rydde op, og en dreng sætter sig og er klar til at overtage hammeren. Regionspædagogen spørger M: Hvad vil du så lave nu? Vil du holde en pause? Vil du sidde lidt med Ipaden? Ja, svarer M. Regionspædagogen henter Ipaden og lægger den på et bord, hvor der ikke er andre børn. M sætter sig ved bordet og han går i gang med at spille et spil på Ipaden, der handler om maskiner. Billede 2: Nu går en anden dreng lidt hvileløst omkring på stuen. Regionspædagogen spørger ham: Vil du siddde her ved M og se på Ipad? Hun spørger også M, om drengen må være med. Det må han gerne, svarer M. Drengen sætter sig op til bordet, og de 2 drenge ser på maskiner sammen. Billede 3: Kl Billede 3: En dreng mere vil kigge med på Ipaden, og regionspædagogen henter en stol til ham, så han også kan sidde og kigge med sammen med de 2 drenge. 31

32 Billede 4: Kl Billede 4: Regionspædagogen inviterer endnu en dreng hen til bordet med Ipaden. Billede 5. Kl Billede 5: Nu sætter Regionspædagogen sig ved bordet. Hun får Ipaden, og hun går i dialog med drengene om, hvad de ser på Ipaden. Børnene begynder at fortælle, og dele oplevelser og erfaringer med det de ser. Ind imellem stiller regionspædagogen spørgsmål direkte til M, der så svarer. I denne observation ses det, hvordan regionspædagogen er med til at organisere hverdagen ved eksempelvis at indføre siesta. Hun guider børnene og skaber betingelser for, at alle kan deltage, når hun henter en ekstra stol og holder Ipadén, så alle kan se. Hun går med i børnenes dialog, hvor hun inspirerer og medvirker til, at alle børnene deltager. Faciliterende metoder i den regionspædagogiske indsats Flere af regionspædagogerne overvejer, hvilken faglighed og metoder de kan anvende, når de faciliterer initiativer og udviklingsprocesser der opstår i børnehusene. En regionspædagog giver eksempler på, hvilke metoder han arbejder med. Han siger: Det kan være Grow to. ICDP er en anden jeg har brugt, der er meget brugbar, og vækstmodellen er alle 3 modeller, der kan bruges og pædagogerne vælger den, de finder bedst. Nu har vi også planer om at afprøve Åben dialog. Opmærksomheder på fagligt indhold og metode i den regionspædagogiske indsats Det har en betydning om regionspædagogerne har særlige faglige kompetencer og bevilliges til opgaver, hvor deres særlige kompetencer matcher den udfordring, der ønskes løst i børnehuset. Regionspædagogens handlekompetence er afhængig af de vilkår, som den skal omsættes i. Ledere kan være med til at skabe de vilkår. Derfor kræves der ledelsesopbakning til den regionspædagogiske indsats. Dette bliver dokumenteret nærmere i afsnittet: Pædagogisk ledelses betydning for om børnene profiterer af indsatsen. 32

33 Pædagogens og regionspædagogens samarbejde har betydning for, om børnene profiterer af indsatsen Samarbejdet har betydning for om den regionspædagogiske indsats implementeres i huset og om børnene profiterer af indsatsen Der samarbejdes mellem pædagoger og regionspædagoger i den pædagogiske praksis. Dette har betydning for, at den regionspædagogiske indsats omsættes i børnehuset, og at der opstår læring og forandring i huset. En mor fortæller: De har arbejdet tæt sammen om vores søn. Og de har virkelig gjort et kæmpe stykke arbejde i at finde ud af, hvad er hans udfordringer? Hvad er det næste? Og så lave nogle indsatser ud fra det. Så han er tilpas udfordret hele tiden. Og det har der været sådan en konsensus omkring, så det ikke kun har været regionspædagogen, der har arbejdet med det. Men de har sparret helt bredt, over hele dagen sætter de ind ved de ting, som han har svært ved. Så det er ikke kun de antal timer, som regionspædagogen er der. Men det er helt klart, at hun (regionspædagogen) har været med til at sætte fokus på det, som skal trænes og sætte personalet i gang med det også. Regionspædagogen med et nyt perspektiv og en målrettet indsats er en kvalitet eller forstyrrende Langt de fleste af forældrene, pædagogerne, regionspædagogerne, institutionslederne og de daglige pædagogiske ledere mener, at det er værdifuldt, når regionspædagogen kan bidrage med nye perspektiver på børn, børnefællesskaber og pædagogisk praksis. Regionspædagogen kan medvirke til, at der blandt børnehusets medarbejdere kan skabes nye og mere hensigtsmæssige forståelser af børn, deres intentioner og adfærd. En institutionsleder adskiller sig fra dette synspunkt og mener, at det forstyrrer og giver spændinger i børnehuset, når der kommer en regionspædagog med et andet perspektiv og en bunden opgave. Institutionslederen siger i et fokusgruppeinterview: Vores personale er efterhånden så opkvalificeret, så det at der kommer en regionspædagog ude fra, skal i hvert fald ikke virke forstyrrende. Det kan virke forstyrrende for personalet i børnehuset, at der kommer én udefra, der har en bunden opgave, og så hvis den måde vi vil drive pædagogik på i huset ikke lige passer. I fokusgruppeinterviewet er der uenighed i dette synspunkt og en institutionsleder går i dialog. Hun siger: Det er du altså nødt til ikke at generalisere på. Hun fortsætter: Så når du siger sådan, så kommer det til at lyde som om, at det er et problem over hele byen. For det kan jeg ikke kende. Så jeg tænker, at det må være meget specifikt for et område. Hun mener, at det er vigtigt, at regionspædagogen ikke bliver for familiær i børnehuset, for at hun kan bevare det skarpe blik. Den institutionsleder der oplever regionspædagogens nye perspektiv som forstyrrende siger: Det er sgu ikke regionspædagogerne der skal have den funktion. Den har vi sgu da i det daglige. Når vi arbejder med de ansatte og rykker dem rundt og flytter dem. I de gennemførte interviews adskiller denne institutionsleder og en daglig pædagogisk leder sig fra de øvrige interviewede i holdningen til kvaliteten af, at regionspædagogen kommer ind med nye perspektiver og en fokuseret indsats. De fleste deltagere i fokusgruppeinterviews påpeger, at der er forskel i kvaliteten af regionspædagogiske indsatser, men de er enige om, at de overvejende har haft gode erfaringer med, at børnene og børnehuset profiterer af indsatsen. 33

34 Ligeværdighed i samarbejde, når den regionspædagogiske indsats er afstemt i forhold til børnehusets igangværende praksis og forandringsparathed Pædagogerne oplever en ligeværdighed i samarbejdet med regionspædagogerne, når indsatsen er afstemt i forhold til børnehusets igangværende praksis. Regionspædagogen byder ind i samarbejdet med en anden viden og et anderledes perspektiv, og pædagogen byder ind i samarbejdet med en særlig viden om det enkelte børnehus og dens igangværende praksis. En pædagog fortæller om samarbejdet med regionspædagogen: Vi er ligeværdige, for de (regionspædagogerne) kommer jo med en særlig specialistviden. Og viden fra de andre huse og andre perspektiver. Og så skal de jo arbejde med den ydmyghed, da de jo ikke kender vores hverdag, og hvor vi står. Det har en betydning for samarbejdet, at den regionspædagogiske indsats bliver afstemt i forhold til børnehusets åbenhed over for at samarbejde om andre måder at handle og forstå. Regionspædagoger og pædagoger påpeger, at regionspædagogen skal være ydmyg, når hun laver indsatser i børnehuset, og at pædagogerne skal være åbne for nye perspektiver og tiltag. En pædagog fortæller: Men ydmygheden når man kommer ind i et hus, fra regionspædagogens side, er vigtig. Selv om jeg sugede til mig fra regionspædagogen, så var der mange af mine kollegaer der synes, at hun var for hurtig til at sige at: Du skal ikke sådan og sådan og hvorfor står du ikke der? Jeg tog det positivt op, men det kom til at spænde ben for samarbejdet. Når pædagoger, regionspædagoger og ledere nævner, at regionspædagogen skal være ydmyg, er det i forbindelse med, at regionspædagogen skal kunne afstemme sin indsats i forhold til den igangværende praksis og medarbejdernes åbenhed overfor samarbejde om andre måder at handle og forstå på. Vi er ligeværdige, for de (regionspædagogerne) kommer jo med en særlig specialistviden. Og viden fra de andre huse og andre perspektiver. Og så skal de jo arbejde med den ydmyghed, da de jo ikke kender vores hverdag og hvor vi står. En pædagog Når regionspædagogen arbejder side om side, giver råd og faciliterer I analysen af 184 ansøgninger om en regionspædagogisk indsats fremgår det, at medarbejdere i børnehusene primært efterspørger hjælp til faglig sparring, supervision, refleksion, guidning, feedback og videndeling. Der viser sig et ønske om, at få sat det pædagogiske arbejde i børnehuset under lup og se nye muligheder. Gennem alle interviews i evalueringen var deltagerne optaget af, hvordan regionspædagogen skal omsætte sin faglighed og sit perspektiv i huset, for at der kan opstå nye muligheder. Forældrene og de pædagogiske medarbejdere i børnehusene oplever, at børnene profiterer af indsatsen, når regionspædagogen samarbejder side om side, med pædagogerne i praksis, hvor de sammen omsætter deres 34

35 viden. Alle regionspædagogerne, forældrene, de daglige pædagogiske ledere, institutionslederne og pædagogerne fra børnehusene forventer at regionspædagogen: - arbejder side om side med pædagogerne og handler i konkrete situationer med børn og forældre, - giver gode råd - faciliterer 25 forældrenes og medarbejdernes initiativer og udviklingsprocesser i arbejdet med børnene Regionspædagogen skal være opmærksom på at varetage de 3 forskellige funktioner i de rette situationer. De skal sikre, at indsatsen er afstemt med husets igangværende praksis og åbenhed overfor samarbejde om udvikling af praksis. Pædagogerne, forældrene og de daglige pædagogiske påpeger, at det har ingen eller ligefrem en negativ effekt, hvis regionspædagogen primært arbejder facilliterende og med at give gode råd. Det er når pædagogerne og regionspædagogen arbejder side om side og handler i konkrete situationer, at der udvikles en ny praksis og læring for børnene, pædagogerne og regionspædagogen. Samtidig skal regionspædagogen momentvis kunne give gode råd og også kunne understøtte initiativer og udviklingsprocesser ved at facilitere. Et forældrepar har oplevet 2 regionspædagogiske indsatser. De oplever, at den ene regionspædagog er meget aktiv i pædagogisk praksis og medvirker til, at der opstår mange forandringer i børnehuset, der er betydningsfulde for deres barns trivsel. Samtidig oplever de, at, den anden regionspædagog handler mere distanceret til de situationer, der opstår. Forældrene synes, at det er ubehageligt, når regionspædagogen ikke går aktivt ind i situationer. Moren giver et eksempel: Altså et eksempel ude fra garderoben af, hvor der sidder 4 drenge, der kalder vores dreng for (et øgenavn) og regionspædagogen hun sidder der ude. Og vores dreng bliver rigtig ked af det. Og regionspædagogen er der, og hun siger ikke noget. Hvor det er mig som mor, der ligesom må prøve at afværge det her. Pædagogen kan opleve usikkerhed, hvis regionspædagogen ikke selv deltager i praksis. Når regionspædagogen arbejder side om side med pædagogen, har det både en betydning for, at børnene profiterer af indsatsen, og at pædagogen og regionspædagogen udvikler og lærer nye måder at arbejde på. En pædagog fortæller: Jeg synes, at der hvor jeg har lært mest, er når regionspædagogen er med i det. I aktiviteterne. De skal have fingrene i dejen, og ikke bare sidde på en stol og kigge, og så holde møder hver uge, og så skal han eller hun fortælle mig, hvordan jeg skal gøre. Det er godt, hvis regionspædagogen er med og lærer de udsatte børn at kende, og måske mere visuelt kan vise vejen til, hvordan vi får det til at fungere. Det lærer jeg i hvert fald mest af. Pædagogen siger i samme forbindelse: Det er også der, jeg har set børnene profitere mest af det. I hvert fald dem der har det sværest. De har haft glæde af den faglighed, der er vist. Den første regionspædagog vi havde, var meget konsulentagtig. Og vi skulle være meget indbydende og så videre. Men hvis man næsten får peget mere fingre, så virker det i hvert fald ikke på os. Så blev vi næsten mere usikre. Og det gavnede i hvert fald ikke børnene. Når regionspædagogen så gik ind og gjorde noget, var de utrygge ved hende. Jamen så blev det bare 10 gange værre. Det var længe siden og lige i overgangen fra støttepædagoger til regionspædagoger. Så har vi haft en, hvor det så kørte fantastisk, og nu har vi igen en ny en. Og der går, det fint. 25 Facilitering stammer fra det latinske facilis, som betyder at gøre det let. I dag bruges ordet om de teknikker, der bruges for at lette processer mellem en gruppe af mennesker, og sørge for at de kommer i mål med det planlagte. At facilitere en proces kan være at sørge for at alle i gruppen har det rigtige mind-set fra starten af et møde, sørge for gruppen holder fokus hele vejen igennem processen og opnår det forventede resultat. 35

36 Forældrene og pædagogerne bruger begrebet konsulentagtig, når de taler om at regionspædagogen udelukkende faciliterer og giver gode råd, men ikke arbejder side om side med pædagogerne. Det er værd at bemærke, at det var længe siden, altså på det tidspunkt hvor støttepædagogernes funktioner ændrede sig til regionspædagogiske indsatser, at pædagogen oplevede en indsats, hvor der ikke blev arbejdet side om side. Når pædagogen og regionspædagogen arbejder side om side, kan de udvikle både pædagogernes og regionspædagogernes faglighed og kan bidrage til, at begge i højere grad har øje for alle børn. Begge har et ansvar for alle børn. Det bryder med forestillingen om, at pædagogen forholder sig til børn uden et særligt behov, mens regionspædagogen må tage hånd om børn med særlige behov. Det kræver opbakning fra den daglige pædagogiske ledelse at regionspædagogen både kan arbejde facilliterende, rådgivende og side om side med pædagogen. I nogle børnehuse understøtter den daglige pædagogiske leder regionspædagogerne i at skifte funktioner ved at de afsætter tidsrum, hvor regionspædagogerne kan arbejde henholdsvis facilliterende og rådgivende og side om side i relevante arbejdsopgaver. Regionspædagogens faglighed medvirker til effektivitet og kvalitet i samarbejdet med pædagogen Pædagogerne fortæller, at det har en positiv betydning for kvaliteten af indsatsen, og for mængden af tid som de skal bruge, når de samarbejder med en regionspædagog med en særlig pædagogisk faglighed. I et interview sammenligner nogle pædagoger, når de samarbejder med en regionspædagog med en særlig faglighed, og når de samarbejder med en vikar eller pædagogmedhjælper der primært kan indgå som en hjælp med ekstra hænder. Pædagogerne mener, at det kvalificerer indsatserne, og at de sparrer tid, når de samarbejder med en regionspædagog, der har faglig ressource, frem for når de skal samarbejde med en medarbejder, der primært kan bidrage med ekstra hænder i hverdagen. En pædagog siger om samarbejdet med regionspædagogen: Det største er den faglige ressource. Hvor de (regionspædagogerne) er med til at støtte op om børnenes trivsel. Altså ressourcer. Det er ikke bare naboen, der lige kommer ind og giver nogle ekstra hænder. Der er en faglighed bag. Regionspædagogen har en faglighed, så vi kan snakke pædagogik. Vi kan vurdere, hvad er godt for det her barn. Han eller hun kan komme med nye tiltag, eller at vi sammen kan gøre det. En anden pædagog tilføjer her til: Ja, vi har også en vikar inde med løse midler på, og det er (også) en, der ikke har en faglig baggrund. Og det kræver et stort forarbejde, at sætte ham ind i: Hvad er det egentlig jeg skal med de her børn? Opmærksomheder på pædagogens og regionspædagogens samarbejde Evalueringen afdækker, at det har en positiv betydning, at regionspædagogerne arbejder side om side med pædagogerne og handler i konkrete situationer med børn og forældre. De udover forventes det, at de kan give gode råd og facilitere forældrenes og medarbejdernes initiativer og udviklingsprocesser. Regionspædagogen skal være opmærksom på, at indtræde i de 3 forskellige funktioner i de rette situationer og at sikre, at indsatsen er afstemt med husets igangværende praksis og forandringsparathed. De daglige pædagogiske ledere kan være med til at legitimere og skabe betingelserne for, at regionspædagogen kan indtræde i samtlige 3 forskellige funktioner, i de forskellige grader det skønnes relevant for opgaven. 36

37 Evalueringen har afdækket at nogle ledere mener, at regionspædagogen ikke skal legitimeres til at præsentere nye perspektiver i målrettede indsatser. Regionspædagogerne skal ikke varetage funktioner ud over at være almindelig pædagog. Dette er i uoverensstemmelse med den funktionsbeskrivelse, der er udarbejdet for regionspædagogerne. Metafortællingerne i denne evaluering viser, at det bliver dilemmafyldt for regionspædagogen at udføre sit arbejde i indsatsen, når den daglige pædagogiske leder ikke understøtter regionspædagogen i, at arbejde ud fra sin funktionsbeskrivelse. Pædagogisk ledelses betydning for om børnene profiterer af indsatsen Analyse af data indhentet ved fokusgruppeinterviews Pædagogisk ledelse har en betydning for indsatsen De fleste regionspædagogiske indsatser fremstår overvejende målrettede, medarbejderne er afklaret om deres roller i samarbejdet og børnene profiterer af indsatsen. I andre regionspædagogiske indsatser fremtræder formålet diffust og pædagogerne er forvirrede i samarbejdet omkring indsatsen. Evalueringen viser, at der er sammenhæng mellem udførelsen af den pædagogiske ledelse af indsatsen, og om den bliver målrettet, tydeligt afklaret for samarbejdspartnere, at den bliver implementeret i børnehuset og om børnene profiterer af den. Den tværfaglige opgaveledelse har betydning for om indsatsen implementeres så børnene profiterer Det har stor betydning, at den daglige pædagogiske leder udfører en tværfaglig pædagogisk opgaveledelse 26 i forbindelse med den regionspædagogiske indsats. Forældrene mener, at det har en betydning for deres børns udbytte af indsatsen, at den daglige pædagogiske leder har overblikket, styrer og koordinerer indsatsen. To mødre til 2 børn, i 2 forskellige børnehuse, og dermed 2 forskellige daglige pædagogiske ledere, taler i et fokusgruppeinterview om ledelsens betydning. Den ene mor (mor 1), er meget tilfreds med indsatsen og siger: Den daglige leder her, hun har helt klart overblikket. Det er mit indtryk, det er hende, der koordinerer. Denne mor fortæller videre om, hvordan den daglige pædagogiske leder inddrager forældrene i samarbejdet om at udvikle handleplaner, styrer møderne, evaluerer og sender referater ud. Den anden mor (mor 2) har oplevet 2 forskellige regionspædagogiske indsatser i det børnehus, som hendes søn er i. Da hun hører mor 1 s beskrivelser af hvordan den daglige pædagogiske leder koordinerer indsatsen, sammenligner hun disse beskrivelser med hendes egne oplevelser af ledelsen af den regionspædagogiske indsats. Hun siger om den andens mors oplevelser: Det lyder meget organiseret. Det er da helt klart. Hun siger om hendes egne oplevelser af arbejdet med handleplaner: I det tilfælde hvor regionspædagogen går ind og tager ansvaret, er der også en handleplan omkring det (om indsatsen). Denne mor oplever ikke, at den daglige pædagogiske leder organiserer arbejdet med handleplanerne. Hun oplever, at regionspædagogen i den ene indsats kompenserer ved selv at tage ansvar for udarbejdelsen af handleplanerne. I denne indsats oplever denne mor imidlertid, at nogle organiseringer som regionspædagogen fik iværksat, mens han arbejdede i 26 Tværfaglig opgaveledelse defineres i denne evaluering, som ledelse af en opgave der finder sted i børnehuset og, der løses i et samarbejde mellem forældre, pædagoger, daglige pædagogiske ledere og regionspædagoger, der har hver deres faglighed, erfaring og viden. 37

38 indsatsen, langsomt er forsvundet, efter han ikke længere arbejder i børnehuset. Forældrene forsøger at få medarbejderne i børnehuset til at fastholde nogle af de tiltag, som regionspædagogen satte i gang. Moren siger om indsatsen: Den er droslet lige så stille væk. Hvis man kan sige sådan. Så vi har været til et møde ude i børnehaven og så har vi ligesom prøvet at gøre lidt opmærksom på, hvad der fungerede for ham (hendes søn). Og så har de prøvet at stramme op igen. Men selve personen (regionspædagogen) mangler. Intervieweren spørger de 2 mødre: Hvad tænker I, at den styring, den daglige pædagogiske leder tager, har af betydning for jeres barn? Mor 1 svarer til dette spørgsmål: Faktisk er det jo sådan lidt alt eller ingenting. For hvis styringen ikke er der, så bliver der ikke fulgt op på de tiltag, som regionspædagogen kommer med. Og så tænker jeg, at så har det ikke nogen værdi. Det er altafgørende. Begge mødre ønsker, at den daglige pædagogiske leder tager ledelse på indsatsen i børnehuset. Det har en betydning for, om der bliver fulgt op på de tiltag, som regionspædagogen foreslår, også når regionspædagogen ikke er i børnehuset. Forældrene mener, at der er en sammenhæng mellem om handleplanen bliver videndelt og omsættes i husets praksis, og om den daglige pædagogiske leder tager tværfaglig opgaveledelse og involverer sig i arbejdet med handleplanen. I spørgeskemaundersøgelsen der er besvaret af regionspædagogerne viser det sig, at 63 % af regionspædagogerne oplever i mindre eller nogen grad, at handleplanerne bliver videndelt mellem pædagogerne i børnehuset/dagplejen. Tværfaglig opgaveledelse har betydning for, at pædagogens og regionspædagogens funktion legitimeres Når regionspædagogen og pædagogerne skal samarbejde på tværs af de forskellige fagligheder og funktioner de har, understøtter det samarbejdet, når den daglige pædagogiske leder tager tværfaglig opgaveledelse. Den daglige pædagogiske leder medvirker til, at pædagogen og regionspædagogen forventningsafstemmer, eksempelvis hvilke roller og opgaver de har i indsatsen. Endvidere legitimerer den daglige pædagogiske leder, at regionspædagogen har en særlig funktion og sætter nye perspektiver og en særlig faglighed i spil. Samtidig fremhæver hun betydningen af, at pædagogerne formidler husets pædagogik og særlige viden om husets igangværende praksis. Dette har betydning for om samarbejdet mellem pædagogerne og regionspædagogen fører til en indsats, der er afstemt i forhold til den eksisterende praksis i børnehuset. En pædagog oplever, at den daglige pædagogiske leder er med til at tydeliggøre samarbejdet med regionspædagogen, så det får en betydning for børnenes læring og trivsel. Hun fortæller, at den daglige pædagogiske leder i begyndelsen af indsatsen holder et møde med regionspædagogen og pædagogen for at afklare forventninger til samarbejdet og indsatsen. Hun siger:.der har vi sat os sammen. Og dermed holdt et lille møde og talt sammen om, hvordan får vi det bedste ud af de her indsatser, der er givet til os. Hvordan løser vi det på bedste måde? Der bliver det også skitseret lidt, hvilke roller har vi, og hvordan imødekommer vi hinanden, så vi føler, at vi alle sammen bliver hørt og så vi føler, at samarbejdet bliver optimalt for det barn her. Så der kommer trivsel og læring for det barn her. Det er vigtigt hvordan vores tilgang er til de nye (regionspædagogerne), der kommer ind i huset. Hvordan de bliver mødt. For viser man dem, at man gerne vil gøre dem til en del af huset og sætter dem ind i arbejdet og de får en betydningsfuld rolle i huset, så byder de ind på en helt anden måde, end hvis man bare tænker: Nå, men her kommer I bare. En pædagog fra et andet børnehus virker mindre afklaret i forhold til sin egen og regionspædagogerne rolle, når de arbejder i forskellige indsatser. Pædagogen siger: Det ville være rart at vide, hvad skal jeg være forberedt 38

39 på, når jeg samarbejder med regionspædagogen. Nu har vi haft en der arbejder i øst og en der arbejder i vest. Og jeg er, for at sige det lige ud, snot forvirret. Pædagogen siger om sit ønske for fremtiden: Altså helt klart noget forventningsafstemning mellem regionspædagoger og os pædagoger, som er i huset. Pædagogen efterspørger en form for funktionsbeskrivelse for regionspædagogen og da intervieweren i fokusgruppeinterviewet gør opmærksom på, at der allerede findes en funktionsbeskrivelse siger pædagogen videre: Den kender jeg ikke lige umiddelbart. Jeg har snakket med mine kollegaer og vi er sådan lidt forundret over, at vi har ikke rigtig vidste hvad og hvordan. Denne pædagog formidler ikke en forventning om, at den daglige pædagogiske leder kan bidrage til en afklaring af pædagogernes og regionspædagogens rolle i indsatserne. Her kan tværfaglig opgaveledelse medvirke til, at samarbejdet med regionspædagogerne bliver mere afklaret i de enkelte indsatser. Skelnen mellem ekstra hænder og en regionspædagog med en særlig funktion I interviews på ledelsesniveau fremgår overvejelser om forskellen mellem at få bevilliget en regionspædagog, hvis særlige funktion sættes i spil i børnehusets praksis, eller at bruge regionspædagogens indsats som ekstra hænder i børnehusets hverdag. I et børnehus søges der om regionspædagogisk bistand for at få ekstra hænder. Det begrundes med, at behovet for at få regionspædagogisk bistand udspringer af, at der er for få hænder i børnehusene. Hvis der bevilliges ekstra hænder, vil opgaven altså være løst fordi medarbejderressourcerne i huset dermed er opnormeret. En daglig pædagogisk leder siger Jeg kunne godt tænke mig, at denne her evaluering af den regionspædagogiske indsats viser, at den regionspædagogiske indsats er et symptom på, at ressourcerne er så meget i bund. Så det handler ikke om at vi kan løfte opgaven ude i husene. Nej, det handler om, at vi ikke har ressourcerne til det. Den samme daglige pædagogiske leder mener derfor heller ikke, at regionspædagogen skal tildeles legitimitet til at sætte en særlig funktion i spil. Lederen siger: For er det en konsulent der kommer, eller er det en ekstra pædagog der kommer? Og i min optik skal det være en ekstra pædagog. Og hvis vedkommende er dygtigere end dem vi har, så er det jo kun dejligt. og ja en ekstra pædagog, tillader jeg mig at kalde dem. Det er det mindset at (regionspædagogerne skal) hjælpe ude i hverdagen med at løfte en opgave. Den daglige pædagogiske leder ønsker, at regionspædagogen skal indgå som en ekstra pædagog, fordi at en ekstra pædagog vil opfylde børnehusets behov for en opnormering af medarbejderressourcerne. Lederen ønsker ikke, at regionspædagogen skal varetage den funktion, der fremgår af deres funktionsbeskrivelsen. Samme daglige pædagogiske leder og en institutionsleder fortæller, at i deres børnehuse og institution er deres egne medarbejdere så opkvalificerede, at de ikke mener, at regionspædagogerne ikke kan indgå med en særlig faglighed og funktion. Dette er endnu en begrundelse for, at de mener, at regionspædagogen skal indgå i indsatsen med ekstra hænder. De mener ikke, at regionspædagogerne har noget særligt at bidrage med i forhold til pædagogerne i børnehuset. I fokusgruppeinterviewene viser det sig, at andre pædagoger, daglige pædagogiske ledere, institutionsledere og ledere af regionspædagogiske indsatser og forældre er uenige i ovenstående synspunkt. De oplever, at regionspædagogen bidrager med et andet perspektiv og en særlig faglighed, som omsættes i husets praksis der betyder at børnene profiterer af indsatsen. En leder af regionspædagogerne oplever, at ansøgningerne ofte er uklare, og at der bag ved ansøgningen gemmer sig et skjult ønske om, at lederne helst vil have ressourcerne i form af ekstra hænder. Hun mener, at det gør det vanskeligt for regionspædagogen, at løse den opgave der er bevilliget en indsats til. Hun siger: Det 39

40 afspejler sig på den måde, at det er svært at få sat opgaven i gang ude i børnehusene. Det er svært for regionspædagogerne og få startet opgaven op. En far sammenligner 2 regionspædagogiske indsatser, som han har set i et børnehus. I den ene indsats tager den daglige pædagogiske leder tværfaglig opgaveledelse og sætter regionspædagogens særlige kompetencer i spil, mens lederen i den anden indsats ikke tager ledelse af opgaven og prioriter at bruge regionspædagogen som vikar og medhjælp. Han siger: Den daglige pædagogiske leder har virkelig været inde over. Mens jeg i andre tilfælde føler, at der er de (regionspædagogerne) altså blevet brugt som ekstra medhjælp. Han siger i denne sammenhæng jeg tænker, at det er lederen, der har set nogle muligheder for at få regionspædagogen til at tage nogle vikartimer. Og det synes jeg er meget forkert. Faren sammenligner med andre gange, hvor den daglige pædagogiske leder var mere inde over, og hvor regionspædagogen ikke blev brugt som vikar i samme udstrækning. Ud fra farens betragtning kan man stille det hypotetiske spørgsmål, om den daglige pædagogiske leder tager tværfaglig opgaveledelse, når hun ønsker at regionspædagogens faglige ressourcer og funktion sættes i spil, og undlader dette, når hun ønsker at regionspædagogen kun skal bidrage med ressourcer i form af ekstra hænder? Faren oplever, at det er urimeligt, at der søges indsats på hans søn, hvis de midler der bevilliges, anvendes til andet end en målrettet fokuseret indsats, der inkluderer hans søn. I analysen af alle bevillinger til en regionspædagogisk indsats viser det sig, at nogle institutioner ansøger og får væsentlig mere bistand end andre. Måske kan en del af forklaringen være, at nogle børnehuse bruger bevillingerne til at opnormere medarbejderressourcerne i børnehusene på. Denne del af forklaringen perspektiveres i næste afsnit. Når børn ikke er velplaceret i børnehuset I en observation og i et interview afdækkes der overvejelser om, at nogle gange trækkes der måske mange ressourcer fra regionspædagogiske indsatser, fordi barnet ikke er velplaceret i børnehuset. I den ene observation arbejder en regionspædagog i en indsats med et barn i centrum. Regionspædagogen fortæller under observationen, at barnet er visiteret til et specialtilbud, men at der er ventetid ved det kommende tilbud. Derfor arbejder regionspædagogen i indsatsen, indtil barnet bliver overflyttet til specialtilbuddet. En institutionsleder påpeger, at børn kan gå i børnehuset længe uden at være velplaceret der, fordi der er ventetider til et andet tilbud, eller fordi forældrene modsætter sig, at deres børn skal gå i et specialtilbud. Hun siger: Der er helt tunge børn, der er visiteret til andet tilbud, der enten venter, eller hvor forældrene ikke vil. De tager for mange ressourcer. De udhuler vores regionspædagogiske midler. Hvor de egentlig hører til et andet sted. Når analysen af alle bevillinger til en regionspædagogisk indsats, viser at nogle institutioner ansøger og får væsentlig mere bistand end andre, kan en del af forklaringen være, at der i nogle børnehuse er nogle børn der ikke er velplaceret og derfor trækker store veksler på de regionspædagogiske ressourcer. 40

41 Det afdækkes ikke i denne evalueringen hvilke specialtilbud 27 der har ventetider. Når der er diskrepans mellem det børnehuset ansøger om og det de reelt ønsker I Odense Kommune kan der søges om en regionspædagogisk indsats på to måder, enten på et barn eller på et læringsmiljø. Der kan ansøges om flere indsatser på samme tid til et børnehus. Det er blevet afdækket, at nogle daglige pædagogiske ledere og institutionsledere sender ansøgninger, hvor der er en diskrepans mellem det de søger, og det de i ønsker hjælp til. Det viser sig, at 2 faktorer har betydning for, at der skabes diskrepans: Den ene faktor er, at nogle ledere ønsker, at regionspædagogen er så mange timer som muligt i børnehuset. Dette kan medføre, at de søger om flere indsatser på forskellige børn i stedet for at søge om én indsats på et læringsmiljø. Den anden faktor er, at nogle ledere ønsker at optræde korrekt over for Odense Kommunes strategi og politik, hvor man helst ser at de fleste ansøgninger til en regionspædagogisk indsats, er til indsatser der er rettet mod et læringsmiljø. Derfor søger nogle ledere om en indsats på et læringsmiljø på trods af et bagvedliggende ønske om, at et barn tildeles særlig opmærksomhed i indsatsen. Disse faktorer uddybes i de to følgende afsnit. At søge strategisk i skelnen mellem ansøgning på et barn eller på et læringsmiljø I interviews med daglige pædagogiske ledere kommer det frem, at nogle af dem ønsker regionspædagogerne så mange timer som muligt i børnehusene. Især dem, der søger en regionspædagogisk indsats for at få ekstra hænder og derved opnormere medarbejderressourcerne på i børnehuset. Dette giver anledning til, at der spekuleres i, hvordan der kan ansøges om indsatser, for at få bevilliget flest timer med ekstra hænder. Daglige pædagogiske ledere oplever, at hvis der bevilliges 2 indsatser til 2 forskellige børn, bevilliges der flere timer fra regionspædagogerne til indsatsen, end hvis der gives én bevilling til én indsats på et læringsmiljø. En daglig pædagogisk leder har tænkt over, at hvis der søges på ét læringsmiljø, bliver der bevilliget en regionspædagog 2 dage om ugen. Hvis lederen derimod ansøger om flere indsatser til forskellige børn, kan børnehuset få bevilliget flere regionspædagoger der tilsammen er i børnehuset 5 dage om ugen. At søge en indsats på et barn omtales som, at søge på et cpr. nummer. Lederen siger: for jeg kan sagtens søge på 5 cpr. numre uden at blinke. Men læringsmiljøet og inklusion er jo det vi skal. Men hvis jeg får en regionspædagog i 2 dage i stedet for 5 dage, så skal man jo ikke tænke ret længe for, hvad man så gør. En anden daglig pædagogisk leder siger i den forbindelse: der er noget problematisk i den ansøgning om cpr.nr. og læringsmiljøer. For vi går hen og bliver strategiske i vores ansøgninger. De daglige pædagogiske ledere påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at det udløser flere af regionspædagogiske arbejdstimer, at sende flere ansøgninger på enkelte børn, end når der sendes én ansøgning på ét læringsmiljø. 27 Evaluering af ressourcehuse, april 2016: Det er visitationsudvalgets oplevelse, at der er få børn, som må vente på en ressourceplads, og at venteliste derfor ikke udgør et stort problem. Når børn kommer på venteliste, forsøger man så vidt muligt at etablere midlertidige ekstrapladser i ressourcehusene. 41

42 Jævnfør Odense Kommunes politik for børn og unge og strategi for inklusion skal barnet ikke være problembærer, men det skal læringsmiljøet eller andet i konteksten derimod. Derfor opleves det korrekt at søge på et læringsmiljø i stedet for på enkelte børn. I nogle børnehuse sender daglige pædagogiske ledere og institutionsledere ansøgninger om indsatser der skal rettes mod læringsmiljøet, hvor der er et bagvedliggende ønske om at enkelte børn får et særligt fokus i indsatsen. En institutionsleder siger: Jeg kan godt sige til den regionspædagogiske leder: Hør her, jeg ville allerhelst have skrevet den ansøgning på lille Benjamin, men det må jeg jo ikke. Jeg skal skrive den på læringsmiljø, så jeg vil fortælle dig, at den udfordring de har på læringsmiljøet, det har de på grund af Benjamin. Jeg sender ansøgninger afsted, hvor jeg tænker: Der burde stå et cpr. nummer her. Og det ville være over halvdelen (af ansøgningerne). Inden inklusion for alvor kom på dagsordenen, kunne der være en tendens til at betragte børn som problembærere. Børnene blev set som afvigere, og indsatser skulle medvirke til at ændre børn så de blev gjort klar til at indgå i en almen pædagogisk praksis. Støttepædagogerne skulle støtte børnene i det. Med inklusionsdagsorden er læringsmiljøet eller andet i konteksten problembærer, som skal ændres. At indsætte et krav om at alle, eller de fleste ansøgninger, skal være på læringsmiljøer, kan være en måde at gøre op med barnet som problembærer og støtte regionspædagogens funktion og opgave med at skulle arbejde med læringsmiljøer. Det ser imidlertid ud til at mange af lederne, pædagogerne og forældrene, der indgår i evalueringen, stadig oplever et behov for, at en indsats søges til enkelte børn. En omskrivning af ansøgninger kan imidlertid få den betydning, at den opgave som pædagogerne, regionspædagogen og forældrene skal løse i et samarbejde, kommer til at fremstå diffus. De kan have hver deres forventninger til indsatsen. Der kan være diskrepans mellem den opgave regionspædagogen er bevilliget til at gå ind i og det forældre og medarbejdere i børnehuset har af ønsker til indsatsen. Faktorer som påvirker hvorvidt der tages tværfaglig opgaveledelse Der ses eksempler på, hvordan de daglige pædagogiske ledere tager tværfaglig opgaveledelse, der medvirker til at samarbejdet mellem forældrene, pædagogerne og regionspædagogerne fører til, at børnene profiterer af indsatsen. Der ses også eksempler på, at daglige pædagogiske ledere i mindre grad tager den tværfaglige opgaveledelse. I denne evaluering afdækkes 2 faktorer, der kan have indflydelse på i hvilken grad den daglige pædagogiske leder tager den tværfaglige opgaveledelse. Den ene faktor kan være, at den daglige pædagogiske leder ønsker, at regionspædagogen skal arbejde som ekstra hænder og ikke legitimeres til at varetage en særlig funktion. Denne faktor er præsenteret i denne rapport i afsnittet om Skelnen mellem ekstra hænder og en regionspædagog med en særlig funktion. En anden faktor kan være, at den daglige pædagogiske leder er udfordret af de vilkår og betingelser, hun skal udføre den tværfaglige opgaveledelse på. Betingelser og vilkår der blandt andet forringes, hvis den daglige pædagogiske leder mangler dialog med institutionslederen og lederen af regionspædagogerne om de enkelte opgaver. Denne faktor uddybes i de følgende afsnit. 42

43 Det sparer tid for pædagogerne hvis den daglige pædagogiske leder bruger tid på ledelse af indsatsen Den daglige pædagogiske leder er i flere børnehuse udfordret af de betingelser, hvorunder de skal udføre tværfaglig opgaveledelse. Nogle oplever at det er vanskeligt og at det tager tid, og derfor er det lettere for dem at få bevilliget ekstra hænder. Brug af vikarer eller en ekstra pædagog der indgår med ekstra hænder, tager ikke i samme grad ledelsesressourcer fra den daglige pædagogiske leder, som når hun skal lave tværfaglig opgaveledelse, hvor regionspædagogen og pædagogisk medarbejdere skal mødes med hver deres afsæt for at udvikle pædagogisk praksis. I denne evaluering kommer det imidlertid frem, at pædagogerne oplever, at indsatsen effektiviseres og kvalificeres, når de skal samarbejde med regionspædagogen, der har særlig faglighed, frem for hvis der blot bevilliges ekstra hænder. Det der tager ledelsestid fra den daglige pædagogiske leder, kan altså være med til at sparre tid for pædagogerne i deres samarbejde med regionspædagogerne. Daglig pædagogisk leder har brug for dialog mellem institutionsleder og leder af regionspædagogerne om en samlet opgave i børnehuset I evalueringens observationer og interviews kommer det frem, at der ofte er flere regionspædagoger, der samtidig arbejder i hver deres indsatser i samme børnehus. Daglige pædagogiske ledere skal derfor tage tværfaglig ledelse på flere forskellige opgaver samtidigt. Dette kan være uhensigtsmæssigt, fordi det tager mange ledelsesressourcer fra den daglige pædagogiske leder. Derudover kan det være en udfordring at imødegå, at indsatserne ikke kommer til at fremstå modsatrettede i forhold til hinanden og i forhold til børnehusets pædagogiske praksis som helhed. En daglig pædagogisk leder beklager, at der ikke er en dialog mellem regionspædagogernes leder og institutionslederen om den samlede opgave i børnehuset. I organiseringen af den regionspædagogiske indsats i Odense Kommune er det besluttet, at dialogen skal være mellem den daglige pædagogiske leder og institutionslederen samt mellem institutionslederen og lederen af regionspædagogerne 28. Nu oplever den daglige pædagogiske leder, at der ikke er en dialog med lederen af den regionspædagogiske indsats, om de samlede initiativer, der er i børnehuset. Lederen siger: Det vil sige, vi har konsekvent sådan 3,5,7 børn, der har brug for hjælp. Og det der ville være dejligt, (hvis) der ville være en samlet dialog omkring den samlede opgave. Den daglige pædagogiske leder oplever ikke, at der er en dialog med egen institutionsleder om de samlede opgaver i børnehuset, eller at institutionslederen har dialog med lederen af den regionspædagogiske indsats. Det viser sig senere i interviewet, at den daglige pædagogiske leder heller ikke har ønske om, at de dialoger skal finde sted. Denne daglige pædagogiske leder ønsker sig i stedet en helt anden organisering af regionspædagogerne. En organisering hvor den daglige pædagogiske leder selv får mere råderet over de ressourcer, der er i den regionspædagogiske indsats. De mange forskellige indsatser har en betydning for forældrenes og børnenes oplevelse af tryghed i indsatserne. Det kan virke forvirrende og skabe utryghed, når der er flere indsatser samtidig, eller når den ene indsats afløses af den næste. En mor fortæller om hendes oplevelse af udskiftning af regionspædagoger: Det kommer altså til at knibe lidt, med den der tryghed, når der skiftes så ofte. Og så ved jeg godt, hvordan reglerne er: At 28 Denne organisering skyldes dels at institutionslederen skal have mulighed for indsigt i hvad der foregår i eget hus, derudover har lederen af regionspædagogerne ikke mulighed for at være i dialog med alle de ca. 45 daglige pædagogiske ledere, der er i deres region. 43

44 regionspædagogerne er ude og skal løse en opgave og så væk igen. Hun fortæller, at for hendes søn betyder det, at han oplever et lille svigt hver gang en regionspædagog forlader børnehuset. Hun siger: For det er et lille bitte svigt hver gang en person forsvinder, som han er tryg ved. Daglig pædagogisk leder skal vide, hvornår regionspædagogen er i børnehuset og kende regionspædagogens kompetencer Regionspædagogen skal besidde en særlig faglighed, der matcher den opgave, der skal løses i børnehuset. Når den daglige pædagogiske leder skal udføre den tværfaglige opgaveledelse, skal hun have kendskab til denne faglighed for at kunne sætte den i spil i husets pædagogiske praksis, når hun udøver den tværfaglige opgaveledelse. Den daglige pædagogiske leder har også brug for at vide, hvornår regionspædagogen er til stede i børnehuset og sikre, at det tidsrum matcher den opgave der skal løses. En daglig pædagogisk leder oplever sig udfordret af dette og hun siger: Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvor jeg skal vende mig henad. Altså regionspædagogen kommer og siger ah, jeg synes ikke lige der er brug for mig i dag. Så tager vedkommende afsted. Og det er ikke nødvendigvis fordi der er søgt på et barn, der ikke er der. Det kan være søgt på gruppen. Når der er bevilliget en regionspædagogisk indsats, får daglige pædagogiske ledere kun oplyst i hvilken periode regionspædagogen arbejder i indsatsen. De får ikke oplyst hvilke dage eller tidsrum regionspædagogen er til stede. Nogle oplever, at regionspædagogerne kun er i børnehuset i halve dage på trods af at Odense Kommune har til hensigt, at den regionspædagogiske indsats skal være hele dage. Dette udfordrer nogle steder den daglige pædagogiske lederes tværfaglige opgaveledelse. Institutionslederen kan kvalificere indsatsen og fungere som bindeled i kommunikationen mellem ledere Det understøtter den daglige pædagogiske leders tværfaglige opgaveledelse, når der er et samarbejde og en dialog om opgaven med institutionslederen og mellem institutionslederen og lederen af den regionspædagogiske indsats. Nogle daglige pædagogiske ledere oplever, at institutionslederen spørger interesseret ind til opgaven og går i dialog med den regionspædagogiske leder omkring indsatsen. Dette blandt andet med det formål, at der kan bevilliges en regionspædagog med kompetencer, som matcher opgaven og kan være til stede i den periode, hvor indsatsen med fordel kan finde sted. Institutionslederen fungerer som bindeled i kommunikationen mellem daglig pædagogisk leder og lederen af regionspædagogerne. I funktionsbeskrivelsen for de daglige pædagogiske lederes og institutionslederens ansvarsområder i den regionspædagogiske indsats står der, at institutionslederen skal involveres i alle ansøgninger. Nogle af institutionslederne involverer sig ved at gå i dialog om opgaven både med den daglige pædagogiske leder og leder af regionspædagogerne for at kvalificere indsatsen. En institutionsleder fortæller hvordan hun involverer sig i arbejdet med ansøgningerne: Når vi starter op med en ny sag, så har jeg en drøftelse med regionspædagogens leder om, hvad det er for nogle forventninger vi har. Hvad det er for en særlig type opgave. Inden da har hun også haft en dialog med den daglige pædagogiske leder om opgaven. Institutionslederen oplever det værdifuldt at kvalificere og se tendenser i ansøgningerne og får dermed en nyttig viden om egne børnehuse. 44

45 Nogle daglige pædagogiske ledere oplever, at andre institutionsledere ikke går i en dialog med den daglige pædagogiske leder og lederen af regionspædagogerne om konkrete indsatser. De mener at nogle institutionsledere blot sender ansøgningerne videre til lederen af regionspædagogerne, når de har modtaget dem fra daglig pædagogisk leder. En daglig pædagogisk leder siger: Så sender jeg ansøgningen først ud til institutionslederen, som jeg tror 9 ud af 10 gange bare sender den videre. Ovenstående kan have den betydning at lederen af regionspædagogerne udelukkende vurderer bevillinger til de enkelte opgaver, på baggrund af ansøgningen, såfremt der ikke er en dialog. Den daglige pædagogiske leders tværfaglige opgaveløsning bliver udfordret, når der ikke er en kvalificerende dialog. Derfor indgår institutionsledere, ledere af regionspædagogerne og daglige pædagogiske ledere i flere tilfælde, i dialog om opgaven. 45

46 Opmærksomheder på pædagogisk ledelses betydning for indsatsen Evalueringen viser, at der er sammenhæng mellem udførelsen af den pædagogiske ledelse af indsatsen, og om den bliver målrettet, tydeligt afklaret for samarbejdspartnere, at den bliver omsat i børnehuset og om børnene profiterer af den. Det er meget forskelligt i hvilken grad, der bliver taget tværfaglig opgaveledelse i børnehusene. Opmærksomheden kan rettes mod hvordan alle daglige pædagogiske lederes kompetencer, betingelser og vilkår understøtter at de tager tværfaglig opgaveledelse i indsatser i børnehusene. Daglig pædagogisk leder er udfordret af de betingelser hvorunder den tværfaglige opgave skal ledes Daglig pædagogisk leder er udfordret af de betingelser, hvorunder hun skal udføre tværfaglig opgaveledelse. Der kan med fordel rettes opmærksomhed mod, hvordan den daglige pædagogiske leder kan understøttes i denne ledelse. For at udføre den tværfaglige opgaveledelse savner nogle daglige pædagogiske ledere en dialog med institutionsledere om enkelte indsatser og de samledes initiativer, de har i børnehuset. Det er forskelligt i hvilken grad institutionslederen indgår i dialog med regionspædagogernes leder og den daglige pædagogiske leder med det formål at kvalificere indsatsen, støtte den daglige pædagogiske lederes tværfaglige opgaveledelse og medvirke til at lederen af regionspædagogerne kan matche regionspædagogernes kompetencer og de forskellige opgaver. Regionspædagoger skal varetage en særlig funktion og ikke kun bruges som ekstra hænder. Opmærksomheden kan rettes mod bestræbelser på at få tildelt flest mulige ressourcer til eget børnehus. Der kan søges strategisk for at få flest ressourcer tildelt et børnehus. Der kan være en sammenhæng mellem, at nogle daglige pædagogiske ledere ansøger om mange indsatser på enkelte børn for at opnormere medarbejderressourcer i børnehusene, og at de ønsker at få tildelt ekstra hænder i stedet for en regionspædagog, der skal varetage en særlig funktion. At der på denne måde kan søges for at få tildelt flest mulige ressourcer til børnehuset, ved brug af regionspædagogiske indsatser, er uhensigtsmæssigt for regionspædagogen, der skal arbejde ud fra en særlig funktionsbeskrivelse, der rækker ud over at fungere som ekstra hænder. Det er endvidere utilfredsstillende for forældre og børn, når de oplever, at der er søgt en indsats på et barn, men at regionspædagogen ikke giver dette barn en særlig opmærksomhed i indsatsen. Når ansøgningen om indsatser har andre motiver en dem der fremgår i ansøgningen Institutionslederne og de daglige pædagogiske ledere oplever, at det er mest korrekt at søge på et læringsmiljø i stedet for på enkelte børn. I nogle tilfælde fremgår der i ansøgningen om en regionspædagogisk indsats et ønske om, at indsatsen skal rettes mod et læringsmiljø, men der eksisterer et bagvedliggende ønske om, at et barn skal være i centrum for indsatsen. Denne omskrivning af ansøgninger kan betyde, at opgaven bliver diffus for pædagogerne, regionspædagogen og forældrene, når de skal samarbejde om indsatsen. Der kan være diskrepans mellem den opgave 46

47 regionspædagogen er bevilliget til at gå ind i og det forældrene, pædagogerne og den daglige pædagogiske leder i børnehuset har af ønsker til indsatsen. I næste afsnit: Forældresamarbejdet i indsatsen, vil det fremgå, at det også kan have en betydning for om forældrene til de enkelte børn, der er skjult bag en ansøgning på læringsmiljøet, inddrages tilstrækkeligt i et samarbejde om indsatsen. Når børn ikke er velplaceret i børnehuset Opmærksomheden bør rettes mod om nogle børn ikke er velplaceret i børnehuset, men er der fordi der er ventetider til specialpædagogiske tilbud, eller fordi forældrene modsætter sig at barnet flyttes til specialpædagogiske tilbud. Forældresamarbejdet i indsatsen Analyse af data indsamlet ved fokusgruppeinterviews Inddragelse eller orientering I evalueringens analyse skelnes der mellem om forældrene inddrages i et samarbejde med pædagogerne, de daglige pædagogiske ledere og regionspædagogerne eller om samarbejdet har en karakter af orientering af forældrene. Med inddragelse menes der, et samarbejde hvor forældrene, regionspædagogen, pædagogerne og de daglige pædagogiske ledere samarbejder om en helhedsorienteret indsats. De er fælles om at definere udfordringen, der ligger til grund for indsatsen og i fællesskab beslutter de, hvad der skal opnås. De kan fra hver deres positioner i barnets hverdag bringe viden, færdigheder og kompetencer ind i samarbejdet, der får betydning for hvilke tiltag der gennemføres. Med orientering menes der et samarbejde, hvor forældrene overvejende orienteres om de udfordringer som primært regionspædagogen, pædagogerne og daglige pædagogiske leder har defineret, arbejder med og eventuelt beder forældrene støtte op om. De pædagogiske professionelle 29 i indsatsen og forældrene peger på to faktorer, der har en betydning for at forældrene er inddraget. Den ene faktor er, at forældrene med deres særlige viden om barnet og dets hverdag uden for børnehuset kan kvalificere handleplanen og indsatsen. Den anden faktor er, at forældrene således også kan lave tiltag i hjemmet, der fremmer barnets trivsel og læring. Når et barn er i centrum for indsatsen inddrages forældrene Når der er bevilliget en indsats til et barn, er det forældrene til det barn, de pædagogiske professionelle i indsatsen samarbejder med. En daglig pædagogisk leder fortæller, hvordan hun tidligt inddrager forældre i samarbejdet: I udgangspunktet, længe inden vi søger om indsatsen, der har vi jo åbnet op for vores bekymring eller det der kan være barnets udfordring. Så der kommer en dag hvor vi siger: Vi har tænkt de her tanker, at vi vil gerne søge den her indsats, fordi sådan og sådan og sådan. Og så er forældrene jo i udgangspunktet med hele vejen. En pædagogisk daglig leder fortæller også, hvordan hun bruger vækstmodellen som metode, i denne tidlige inddragelse. Hun siger: de er jo inddraget lige fra vi starter. Og det handler jo om, at vi spørger: Kan I hjælpe os? Vi har brug for noget hjælp, i forhold til at se hvad jeres barn har brug for. Så er vi i gang. Så vi bruger tit vækstmodellen i de samtaler og de kommer tit til at være dem, der bliver skrevet ind i 29 Med pædagogiske professionelle i indsatsen menes der regionspædagogen, pædagogerne og den daglige pædagogiske leder. 47

48 handleplanen. De fleste deltagere i evalueringen mener, at forældrene kan kvalificere handleplanen og indsatsen med deres viden om barnet, og ved at de også arbejder med tiltag i hjemmet. Nedenfor viser figur 10 denne forståelse af forældresamarbejde: Figur 10: Samarbejde om et barn Barn Barnets forældre Pædagogen Figur illustrerer en forståelse af samarbejde, hvor pædagogen samarbejder med forældrene til et barn. De brede pile viser, at barnet og forældrene samarbejder, pædagogen og barnet samarbejder og pædagogen og barnets forældre samarbejder. Den tynde pil markerer, at samarbejdet mellem forældrene og pædagogen handler om barnet og har det formål, at forbedre barnets trivsel og læring. De (forældrene) er jo inddraget lige fra vi starter. Og det handler jo om, at vi spørger: Kan I hjælpe os? Vi har brug for noget hjælp, i forhold til at se hvad jeres barn har brug for. Så er vi i gang. Daglig pædagogisk Leder Når en gruppe børn er i centrum for indsatsen orienteres forældrene Når en gruppe børn er i centrum for indsatsen, er forståelsen af samarbejdet mellem forældrene og de pædagogiske professionelle i indsatsen oftest i form af orientering. Samarbejdet er mest de professionelles orientering om, hvilke aktiviteter gruppen laver i børnehuset, så forældrene kan forberede deres barn på aktiviteter og efterbehandle dem. En daglig pædagogisk leder peger på, at der ikke samarbejdes på samme måde med forældrene, når indsatsen er rettet mod en gruppe børn, som når det kun er et barn, der er i fokus i indsatsen. Hun siger: Det er jo ikke sådan at jeg kalder forældregruppen ind og vi holder et stormøde. Jeg tænker, at det handler rigtig meget om den dialog der er i hverdagen. At de følger med i, hvad gruppen laver, og de kan være med til at italesætte det og kvalificere indsatsen ved at forberede barnet og også efterbearbejdning af den indsats, der har været i børnehaven. 30 Figur 10 er inspireret af den figur, der angives s. 25 i: Iversholt, Bak og Kabel (2005): Forældresamarbejde om børn med særlige behov. metoder til udvikling af nye samarbejdsformer. Dansk Pædagogisk Forum 48

49 Når et læringsmiljø er i centrum for indsatsen orienteres forældrene måske Der fremkommer ikke fortællinger om, hvordan forældrene bliver inddraget i et samarbejde med pædagogerne, daglige pædagogiske leder og regionspædagogen om indsatser der rettes mod et læringsmiljø. En daglig pædagogisk leder mener ikke, at forældrene skal inddrages, når indsatsen er på et læringsmiljø. De skal måske orienteres. Lederen begrunder det med, at indsatsen ikke målrettes bestemte børn men mod børnenes kontekst, og at det handler mest om, at det er de faglige medarbejdere i børnehuset, der skal lave tiltag i indsatsen. Lederen siger: Jeg synes, at der er en væsentlig forskel på at søge på cpr. nummer og så på læringsmiljøet. Vi søger ikke på grupper. Vi søger på læringsmiljøer. Og de børn, der er i det læringsmiljø, kan godt være dynamiske og gå ud og ind, alt efter hvor de er og hvad der sker. Så det er da på ingen måde det samme forældresamarbejde. Men det er også fordi, at når vi søger på læringsmiljøet, så handler det meget mere om, at det er os, det faglige personale, der skal skabe nogle forandringer for at skabe rum til de her børns udvikling og trivsel. En begrundelse for at pædagogerne og de daglige pædagogiske ledere ikke inddrager forældrene i et samarbejde omkring udvikling af et læringsmiljø kan være en forestilling om, at indsatsen på et læringsmiljø kan udføres uden en større opmærksomhed på de enkeltes børns forudsætninger for at trives og lære i læringsmiljøet. Børnene og læringsmiljøet adskilles i denne forståelse, og det får den betydning, at forældrene ikke betragtes om relevante bidragsydere i et samarbejde, fordi forældrene har en relation til børnene, men de har ikke en direkte relation til læringsmiljøet, hvis det forstås isoleret. En anden begrundelse for at forældrene ikke inddrages i indsatser rettet mod børnegrupper eller læringsmiljøer kan være, at når pædagogerne og daglige pædagogiske ledere har besluttet, at de selv skal lave tiltag i indsatsen, oplever de, at det er mindre relevant at inddrage forældrene. Nogle pædagoger og daglige pædagogiske ledere har den forståelse, at samarbejdet med forældrene primært kan kvalificere indsatsen, hvis forældrene kan gå ind med konkrete tiltag i forhold til deres eget barn. Når en regionspædagogisk indsats retter sig mod en børnegruppe eller et læringsfællesskab, er samarbejdet med forældrene overvejende en orientering om de udfordringer, som primært regionspædagogen, pædagogerne og daglige pædagogiske leder har defineret, arbejder med og eventuelt beder forældrene støtte op om. Eller også bliver samarbejdet stadig centreret omkring enkelte børn og deres forældre, som hvis indsatsen var på et barn. Deltagerne giver ikke nogle bud på hvorledes en forældregruppe kan inddrages i et samarbejde om at udvikle børnefællesskaber og læringsmiljøer, hvor forældrene skal tage et fokus både på deres eget barn og på fællesskabet. En form for samarbejde som illustreres i figur

50 Figur 11: Samarbejde om børnefællesskaber Børnefællesskaber Barn, barn, barn,.. Forældregruppe Forældre, forældre,... Pædagogerne, daglig pædagogisk leder og regionspædagog Figur 11 illustrerer en forståelse, hvor alle eller flere af forældrene samarbejder om både deres eget barn og børnefællesskaber. Pædagogerne, pædagogisk leder og regionspædagogen samarbejder med en gruppe børn og en gruppe forældre med et fokus rettet mod et børnefællesskab. Denne type samarbejde er baseret på en forståelse af, at det har betydning, at man samarbejder i felterne mellem børnefællesskabet og de enkelte børn der er i fællesskabet og forældregruppen og de enkelte forældre der er i gruppen. Der samarbejdes med forældrene med et fokus på forholdet mellem fællesskaberne, de enkelte børn, de enkelte forældre og forældregrupperne. I denne forståelse af samarbejde har pædagogerne, regionspædagogen og den daglige pædagogiske leder øje for, hvordan børnenes indbyrdes relationer kan have betydning for, hvordan forældrene relaterer sig til hinanden, ligesom forældrenes relationer kan have betydning for, hvordan børnene relaterer sig til hinanden og deltager i børnefællesskaber. Kender nogle mødre eksempelvis hinanden godt kan det medvirke, at deres børns legerelation bliver tættere, ved at de laver legeaftaler. På samme måde kan børns venskaber eller uvenskaber have betydning for, at deres forældre ses mere eller undgår hinanden. Børnenes og forældrenes indbyrdes relationer har betydning for hvordan pædagogerne, den daglige pædagogiske leder og regionspædagogen relaterer sig til hinanden i samarbejdet, og omvendt. Figur 11 s tynde pil markerer, at samarbejdet mellem børnenes forældre og pædagogerne, den daglige pædagogiske leder og regionspædagogen handler om børnefællesskabet og har det formål at fremme børns deltagelse, trivsel og læring i børnefællesskabet. I observationerne fremgik det, hvordan regionspædagoger både arbejder med kontekster, læringsmiljøet, børnegrupper og enkelte børn samtidigt, når de arbejder i praksis i børnehuset. De arbejder midt i en dialektik mellem et barn, børnegruppen og læringsmiljøet. Når regionspædagogen og pædagogerne samarbejder i praksis er det hverken, barnet eller konteksten der alene er problembærer. Regionspædagogen og børnehusets pædagogiske medarbejdere handler i situationer, hvor de tager hensyn til børnegrupper, læringsmiljøet og enkelte børn med et mål om at skabe deltagelse for alle i læringsfællesskaber. Det kan ses som en kvalitet, at der i praksis gøres op med adskillelsen mellem at det enten er et barn eller et læringsmiljø, der er problembærer. Det er imidlertid påfaldende, at når pædagogerne, de daglige pædagogiske ledere og nogle af regionspædagogerne forholder sig til samarbejdet med forældrene, fremgår der en forståelse af, at det enten er 50

51 en indsats på et barn eller på konteksten. Når deltagerne reflekterer over forældesamarbejdets betydning for om børnene profiterer af indsatsen, sker der en adskillelse, hvor enten læringsmiljøet eller barnet forstås som problembærer. Forældrene bliver kun inddraget i samarbejdet, når deres barn er udpeget som problembærer. Der fremgår ikke beskrivelser af hvordan forældrene kan inddrages i et samarbejde, hvor de skal rette fokus både mod eget barn og fællesskabet og samarbejde i det dialektiske forhold, der er mellem børnene i børnegruppen, forældregruppen og lærinsmiljøet, som illustres i figur 11. Opmærksomheder i forældresamarbejdet i indsatserne Evalueringen viser en tendens til, at forældrene kun bliver inddraget i et samarbejde med pædagogerne, regionspædagogen og den daglige pædagogiske leder, når et barn er i centrum for indsatsen. Evalueringen afdækker, at når indsatsen er rettet mod en børnegruppe, bliver forældrene oftest kun orienteret og de bliver måske orienteret, når indsatsen rettes mod et læringsmiljø. I evalueringens analyse af hvad der bevilliges regionspædagogisk bistand til, fremgår det, at over dobbelt så mange bevillinger gives til indsatser rettet mod en børnegruppe, som til et enkelt barn. På baggrund af dette faktum holdt op mod, at forældrene ikke i særlig grad inddrages i et samarbejde omkring børnegrupper eller læringsmiljø, kan det formodes, at forældrene i mindre grad inddrages i regionspædagogiske indsatser. De orienteres i stedet. Man kan med fordel rette opmærksomheden mod, hvordan og i hvilke tilfælde grupper af forældre kan inddrages i et reelt samarbejde, hvor indsatsen er rettet mod børnefællesskaber eller læringsmiljøer. 51

52 Regionspædagogisk indsats i dagplejen Analyse af data indsamlet ved interview med to dagplejecenterledere I evalueringen er dagplejere, dagplejepædagoger og teamledere ikke blevet interviewet, idet regionspædagogisk indsats er relativ beskeden i dagplejen. Data fra dagplejen er derfor kun indsamlet fra dagplejecenterledere og regionspædagogernes leder. Sammenfald mellem dagplejepædagogens og regionspædagogens opgaver og tradition I daglejen bevilliges ofte løse midler, hvor det ikke er en regionspædagog der varetager opgaven, men i stedet en person der indgår med ekstra hænder, der ikke har samme særlige funktion. Der søges i mindre grad, end i børnehusene, en regionspædagogisk indsats i dagplejen. I interviewet begrundes det med: Der er mange sammenfald mellem dagplejepædagogens opgaver i dagplejen, og de opgaver som regionspædagogen kan varetage. I nogle tilfælde har der dog været bevilliget en regionspædagogisk indsats, hvor regionspædagogen har fungeret rådgivende og konsultativt i forhold til dagplejen og dagplejepædagogen. I dagplejen går regionspædagogen ikke ind og arbejder side om side med dagplejeren eller dagplejepædagogen. De interviewede oplever, at det hensigtsmæssigt i dagplejen. Der oftest søges om hjælp i form af løse midler. Der er i dagplejen ikke tradition for at kvalificere praksis med en regionspædagogisk indsats, men Dagplejecenterlederne er tilfredse med muligheden. Ansvarsområderne fordeles anderledes blandt fagpersonerne, end der foreskrives i funktionsbeskrivelserne. I dagplejen virker det som om, at der er fundet en god måde at organisere ansvaret for indsatsen mellem dagplejepædagogerne, teamlederne, dagplejecenterlederne og lederen af den regionspædagogiske indsats. Ansvarsområderne fordeles imidlertid anderledes blandt fagpersonerne, end der foreskrives i funktionsbeskrivelserne. Dagplejepædagogen varetager en stor del af de opgaver, der ellers er tildelt teamlederen i funktionsbeskrivelsen. Det er dagplejepædagogen og dagplejeren, der kender forældrene og børnene, og derfor er det også dem, der inddrager forældrene i samarbejdet. Det er dagplejepædagogen, der tager ansvaret for at udarbejde handleplaner i samarbejde med dagplejen, forældrene og den ekstra hjælp, der er bevilliget. Når dagplejepædagogen har udarbejdet handleplanen, kan det være teamlederen eller dagplejecenterlederen, der følger op på indsatsen. En dagplejecenterleder siger: så kommer dagplejepædagogen og viser det, og det kan være (til) mig, Vi er nået frem til det her. Så kan det være teamleder eller jeg, der lige følger op på sagen. Det er dagplejecenterlederen, der er i dialog med lederen af regionspædagogerne i forbindelse med ansøgning og bevillingen af indsatsen. Opmærksomhed på den regionspædagogiske indsats i dagplejen I et interview med to dagplejecenterledere fremgår det, at der er fundet en god måde at organisere ansvaret i indsatsen mellem dagplejepædagogerne, teamlederne, dagplejecenterlederne og lederen af den regionspædagogiske indsats. Den organisering og fordeling af ansvar der finder sted er imidlertid anderledes, end den der angives i funktionsbeskrivelserne for området. 52

53 Når børn profiterer af den regionspædagogiske indsats Analyse af interviews og observationer i børnehusene Alle forældrene der deltager i evalueringen har erfaringer med, at deres barn har profiteret af en regionspædagogisk indsats. Forældrene blev i 3 interviews spurgt om, hvad den regionspædagogiske indsats har betydet for deres børn. En mor fortæller, at hendes søn har nogle udfordringer, og hvordan den regionspædagogiske indsats styrker hans trivsel og læring, ved at regionspædagogen guider ham i leg og børnefællesskaber og også fokusere på konkrete funktioner, han skal træne. Hun siger: Ja, for eksempel så har vores søn svært ved bare at lege. Han er forsinket i sin forestillingsevne. Han har ikke haft fantasi til at lege. Han har ikke haft overskud til at tage imod invitationer fra andre børn, til at lege. Det har han haft rigtig meget brug for, at få støtte til. For at komme til at lege med andre børn og for at sige: Ja tak, til invitationer. Og han skulle guides igennem nogle lege. Så er der noget sprog. Han er forsinket sprogligt. Det har hun (regionspædagogen) også lavet hjælp til. Samme mor fortæller hvordan en regionspædagogisk indsats har medvirket til, at hendes søn har oplevet, at han er blevet set og har fået en oplevelse af, at han mestrer. Hun siger: Jeg tænker at han helt klart har oplevet en succes. Ved at han træner nogle ting, har han oplevet, at han mestrer. Jeg tror også, at han er glad måske, for den opmærksomhed og hjælp han får. Jeg tror, han føler, at han bliver set. En anden mor fortæller, hvordan en regionspædagogisk indsats der har været rettet mod en børnegruppe har medvirket til, at hendes søn er blevet glad for at komme i børnehuset. Han har fået venner i børnegruppen, han har lært, hvordan han selv kan opsøge venskaber og i børnegruppen har de fundet ud af, hvordan de bedre kan løse små konflikter på en hensigtsmæssig måde. Hun siger: Jeg tror han har været rigtig glad for det. Hun siger senere i interviewet: Så han har fået nogle at lege med. Så han har ikke bare gået mutters alene. Jeg tror virkelig altså, han har snakket meget om dem som han har været i gruppe med. Så jeg tror det er en stor succes for ham i hvert fald. Hun siger videre i denne sammenhæng: Han har snakket meget om dem (de andre børn)! Og det er først nu her, det startede. Det var april måned, og det er først nu, at han begynder at snakke om de andre i børnehaven, fordi han har været så glad for at lære dem at kende. En tredje mor har oplevet, at regionspædagogen skabte en omorganisering i børnehusets lokaler, og i de aktiviteter der blev gennemført. Det skabte en tryghed og trivsel for hendes søn. Da hun bliver spurgt om hvad den nye organisering og nye indretning i lokaler betød for hendes søn, svarer hun: Jamen det kan næsten ikke beskrives! En pædagog fortæller hvordan en regionspædagogisk indsats, der var rettet mod en gruppe børn medvirker til, at børnene er blevet i stand til at lege sammen. Hun siger: Og de lærte faktisk at lege de her børn. Og vi kan se det stadig den dag i dag. En far fortæller, hvordan en regionspædagog har arbejdet med en drengegruppe og lavet noget specifikt for dem. I indsatsen har der været fokus på, hvordan drengene skal tale til hinanden, og hvordan de kan være gode venner. Faren siger: Så det har været super godt. Også han oplever, at hans søn har profiteret af indsatsen. 53

54 Flere af forældrene er bekymrede for, om evalueringen kan bruges som et afsæt for at afskaffe indsatsen. En mor fortæller, hvordan muligheden for at få bevilliget en regionspædagogisk indsats giver hende en tillid til, at hvis der opstår særlige vanskeligheder i børnehusets hverdag, så kan en regionspædagogisk indsats bidrage til, at problemer bliver løst. Hun siger: Jeg synes bare at det er vigtigt at beholde sådan noget (den regionspædagogiske indsats). Nu ved jeg, at der er en anden dreng der slår nede i børnehaven. Og der er kommet en regionspædagog på. Og min dreng kommer ikke længere hjem og siger, at han (drengen) har slået. Så det må jo virke. Opmærksomhed på betydningen af den regionspædagogiske indsats Forældrene der indgår i evalueringen påpeger, at deres børn har profiteret af en regionspædagogisk indsats. Gennem de forskellige spørgsmål der er stillet i evalueringen, er der redegjort for, hvad der har betydning for om børnene profiterer af indsatsen. 54