Regeringen ønsker at prioritere midlerne for satspuljen 2019 inden for fem overordnede
|
|
- Bertram Frank
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regeringens oplæg til udmøntning af satspuljen oktober 2018 Regeringens oplæg til udmøntning af satspuljen 2019 Satspuljen betegner de penge, der som følge af satsreguleringsprocenten årligt reserveres til tiltag inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper. Satspuljen udgør i 2019 omkring 780 mio. kr., og regeringen lægger op til udmøntning af over 3 mia. kr. i perioden Regeringen ønsker at prioritere midlerne for satspuljen 2019 inden for fem overordnede hovedområder: Børne- og socialområdet Helhedsorienteret indsats Beskæftigelses- og integrationsområdet Sundhedsområdet Ældreområdet Du kan læse nærmere om de enkelte hovedområder og nogle af de konkrete initiativer inden for hvert hovedområde nedenfor. 1. Børne- og socialområdet Med satspuljen for 2019 ønsker regeringen at løfte indsatsen for de borgere, som vi som samfund har et særligt ansvar for at give et godt afsæt i livet. De sociale indsatser skal skabe trygge rammer for børn, unge og voksne, der understøtter deres udvikling og livsudfoldelse. Det gælder både i dagtilbud, i skolen og i de plejefamilier, opholdssteder, botilbud og andre steder, der udgør rammen om hverdagen for dem, der har brug for fællesskabets støtte. Regeringens prioriteringer afspejler en tro på, at det er nødvendigt at gå nye veje, hvis vi vil skabe bedre resultater. Derfor er der også afsat en markant økonomisk ramme til at udvikle og afprøve nye indsatser målrettet sårbare og udsatte børn og unge, så de ligesom deres jævnaldrende får det bedste afsæt videre i livet, hvor de er med i og bidrager til fællesskabet. Endelig sætter regeringen målrettet ind for at få flere med i fællesskabet. Der er for mange børn og unge, der ikke får det nødvendige stærke, faglige fundament, som kan åbne dørene for beskæftigelse og selvforsørgelse. Det kræver, at vi sætter ind tidligt, fordi et godt afsæt i livet kræver en tryg opvækst med stabile voksenrelationer og stimulerende læringsmiljøer.
2 Side 2 af Virksomme indsatser for socialt udsatte børn og unge Over børn og unge i alderen 0-22 år modtog i 2016 en social indsats i form af forebyggende foranstaltninger eller en anbringelse uden for hjemmet. Det svarer til knap hver tyvende af alle 0-22-årige. Det er af afgørende betydning, at disse børn og unge får den rette hjælp, som gør en reel forskel. Indsatserne skal så vidt muligt baseres på viden om, hvad der virker. Samtidig skal socialrådgiverne understøttes i at sætte mål og følge op på udsatte børn og unges udvikling. Regeringen ønsker derfor at afsætte omkring 175 mio. kr. til Virksomme indsatser for socialt udsatte børn i perioden Udviklings- og Investeringsprogram på børne- og ungeområdet Regeringen foreslår at igangsætte udviklingen af et udviklings- og investeringsprogram på området for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap. Med programmet investeres i at udvikle og udbrede virksomme indsatser for børn og unge, som bidrager til at forbedre børnenes og de unges udvikling og trivsel. Samtidig skal socialrådgivere understøttes i at sætte mål og følge op på udsatte børn og unges udvikling. Der iværksættes derfor et initiativ med henblik på at styrke anvendelsen af systematisk opfølgning på virkningen af sociale indsatser over for udsatte børn og unge. 1.2 Styrket indsats for anbragte børn Stabilitet, tryghed og en god skolegang er afgørende for at sikre en god opvækst med gode fremtidsudsigter for udsatte og anbragte børn og unge. Derfor foreslår regeringen en række initiativer, der skal være med til at sikre, at anbragte børn og unge får bedre muligheder for et godt og selvstændigt voksenliv med uddannelse og arbejde. Opgørelser viser, at anbragte børn og unge er særligt udsatte i forhold til skole og uddannelse. Omkring halvdelen aflægger ikke folkeskolens 9. klasseprøver, og de, der gør, ligger i gennemsnit to karakterer lavere end klassekammeraterne. Samtidig har anbragte børn og unge markant mere fravær, de trives dårligere i skolen, har flere skoleskift og flere perioder uden undervisning. Samtidig er kun 48 pct. af de årige anbragte unge i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Indsatsen understøtter regeringens 10 mål for social mobilitet, hvoraf to handler om, at udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres, og at flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen ønsker derfor at afsætte knap 55 mio. kr. i perioden til at skabe ro, stabilitet og bedre skolegang for udsatte og anbragte børn og unge.
3 Side 3 af 13 Ro og stabilitet for udsatte børn og unge Regeringen foreslår en række initiativer, der samlet set skal medvirke til at sikre udsatte børn og unge en mere tryg og stabil opvækst, som kan være med til at forebygge, at problemer udvikler sig. Initiativerne omfatter både en bedre kontrol med kommunernes sagsbehandling, bedre statistik over forebyggende tiltag samt en række initiativer, der skal sikre ro og tryghed omkring anbragte børn og unge. Desuden foreslås det at afskaffe muligheden for, at kommunerne kan pålægge børn og unge selv at bidrage til betalingen for anbringelsen. Bedre skolegang for anbragte børn Regeringen foreslår en række tiltag, der skal give anbragte børn en bedre skolegang, end mange får i dag. Initiativet har blandt andet til formål at sikre større fokus på valg af egnet undervisningstilbud i forbindelse med anbringelsen af et barn uden for hjemmet, ligesom det foreslås at afprøve en tværfaglig samarbejdsmodel for en fælles plan for barnets læring og trivsel i skolen. Endelig foreslår regeringen at sætte fokus på at skabe stimulerende læringsmiljøer på anbringelsessteder ved at klæde plejefamilier og personale på døgninstitutioner på til bedre at kunne motivere og understøtte anbragte børns læring i det tidsrum, hvor barnet eller den unge opholder sig uden for skolen. 1.3 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder Nogle børn i udsatte boligområder vokser op i parallelsamfund med et utilstrækkeligt dansk sprog og begrænset kendskab til de traditioner, normer og værdier, der lægges vægt på i Danmark. Det kan have negative konsekvenser for børnene både på kort sigt og senere i livet. Eksempelvis klarer børn fra udsatte boligområder sig set under et dårlige end andre børn i dansk og matematik i skolen, ligesom færre unge fra udsatte boligområder påbegynder en ungdomsuddannelse. Det ønsker regeringen at gøre op med ved at sætte målrettet ind over for de børn i udsatte boligområder, som ikke tidligt kommer i dagtilbud. Regeringen indgik den 28. maj 2018 en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at indføre obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder. Det obligatoriske læringstilbud har til formål at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder kommer i tilbud, som kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og generelle læring samt introducere børnene til danske traditioner og demokratiske normer og værdier. Regeringen ønsker sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti derfor at afsætte 300 mio. kr. til Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder i perioden
4 Side 4 af 13 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder Der indføres et nyt tilbud til 1-årige børn fra udsatte boligområder, som ikke er optaget i en daginstitution eller en dagpleje. Der skal som led i det obligatoriske læringstilbud iværksættes målrettede forløb for børnene, som har til formål at styrke deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed samt introducere børnene til danske traditioner og demokratiske normer og værdier. Der skal endvidere iværksættes forløb for begge barnets forældre, hvor de bl.a. skal vejledes i, hvordan de kan støtte og motivere deres barn i forhold til deltagelse i det obligatoriske læringstilbud og styrke barnets sprog og læring i hjemmet. 1.4 Opfølgning på evalueringen af socialtilsynsreformen Regeringen ønsker at sikre et effektivt socialtilsyn, der kan bidrage til at udvikle og fastholde kvalitet og økonomisk bæredygtighed i tilbuddene til nogle af de mest udsatte børn, unge og voksne. Socialtilsynsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014, og de fem uafhængige, kommunalt forankrede socialtilsyn er godt i gang med deres arbejde for at højne kvaliteten i de sociale tilbud og plejefamilierne. Socialstyrelsen offentliggjorde i maj 2018 sin anden evaluering af socialtilsynsreformen. Hovedkonklusionen i evalueringen er, at de politiske intentioner med reformen overordnet set er blevet indfriet, og at de centrale elementer i reformen er blevet implementeret. Evalueringen viser imidlertid også, at der på visse områder fortsat er behov for at udvikle praksis. Konklusionerne støttes af tilbagemeldinger fra områdets interessenter. Regeringen ønsker derfor at afsætte knap 40 mio. kr. til Opfølgning på evalueringen af socialtilsynsreformen i perioden Opfølgning på evalueringen af socialtilsynsreformen Regeringen vil på baggrund af Socialstyrelsens evaluering og tilbagemeldinger fra aktørerne på området foreslå en række initiativer, der skal imødekomme de udfordringer, der er identificeret bl.a. i forhold til at skabe en ensartet praksis på tværs af de fem socialtilsyn, at føre mere effektivt tilsyn med tilbuddenes økonomiske forhold og at styrke socialtilsynenes sanktionsmuligheder. Regeringen har igangsat drøftelser med de øvrige satspuljepartier om en opfølgning på evalueringen af socialtilsynsreformen. 1.5 Bekæmpelse af vold i hverdagen Vold og seksuelle overgreb må aldrig blive den enkeltes problem. Vold i nære relationer er et indgribende overgreb, der har store konsekvenser for de voldsudsattes trivsel, liv og familie.
5 Side 5 af 13 Det skønnes, at kvinder og mænd i Danmark i 2017 blev udsat for fysisk partnervold. Unge er mere udsat end befolkningen generelt, og mere end hver tyvende af alle danske børn vokser op i familier, som er registreret med én eller flere voldsepisoder, inden barnet fylder otte år. Psykisk vold er den mest udbredte voldsform i parforhold. Kvinder er tre gange så hyppigt udsat for psykisk partnervold som mænd. Fysisk og psykisk vold i et parforhold har i store træk samme konsekvenser for den voldsudsatte. Regeringen ønsker at styrke bekæmpelsen af vold i nære relationer, særligt i forhold til psykisk vold, der ikke i tilstrækkelig grad er anerkendt i samfundet. Der skal sendes et entydigt signal om, at samfundet ikke tolererer psykisk vold, og at psykisk vold ikke er den enkeltes problem. Regeringen fremsætter et lovforslag om en selvstændig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold. Samtidig fremlægger regeringen en handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer, som blandt andet skal bidrage til at bekæmpe forskellige typer af vold, støtte de voldsudsatte og øge opmærksomheden blandt fagfolk og i befolkningen om psykisk. Det er ikke bare i de helt nære relationer, vi skal have fokus på vold. Der er de seneste år sket en markant stigning i antallet af lærere og pædagoger, som oplever at blive udsat for vold og trusler på deres arbejdsplads. Det ønsker regeringen at sætte ind over for både for medarbejdernes og børnenes skyld. Det skal være trygt både at gå på arbejde og være elev i grundskolen. Regeringen ønsker at afsætte omkring 75 mio. kr. til bekæmpelse af vold i hverdagen i perioden Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer På trods af mange års indsats er vold fortsat et problem i alt for mange familier og nære relationer. Der er behov for løbende at styrke bekæmpelsen af vold ved at udvikle nye metoder i indsatsen og sætte fokus på, at vold kan have mange former og omfatter både fysisk vold, psykisk vold, stalking og digitale krænkelser. Regeringen vil fremlægge forslag til en handlingsplan med det formål at: Anerkende psykisk vold strafferetligt og klæde fagfolk på til at håndtere sager om psykisk vold. Forebygge og skabe opmærksomhed om psykisk og fysisk vold, så færre i fremtiden bliver udsat for vold. Levere støtte og rådgivning til voldsudsatte, så deres trivsel øges og gentagen voldsudsættelse forebygges. Tilvejebringe ny viden om fysisk og ikke mindst psykisk vold i nære relationer
6 Forebyggelse af vold i grundskolen Undersøgelser har vist, at der er sket en markant stigning i antallet af lærere og pædagoger, som oplever at blive udsat for vold og trusler på deres arbejdsplads. Episoder med vold og trusler kan være forbundet med store personlige konsekvenser for de involverede undervisere og elever og kan samtidigt have negative konsekvenser for både undervisnings- og arbejdsmiljøet på skolerne. Regeringen ønsker derfor at lave en målrettet indsats, som skal dæmme op for vold og trusler i grundskolen. Side 6 af 13
7 Side 7 af Helhedsorienteret indsats Det er et paradoks, at de borgere og familier, der har sværest ved at finde vej, bliver mødt af den tætteste jungle af regler og tilbud. Der er behov for, at hjælpen til disse borgere og familier sker med udgangspunkt i deres samlede udfordringer og ressourcer ikke i systemerne. Både fordi det er det bedste for borgerne og familierne, men også fordi vi tror på et samfund, hvor alle med den rette hjælp kan og skal deltage og tage ansvar. Mange kommuner har arbejdet ambitiøst og hårdt for at skabe en bedre sammenhæng i indsatserne til de borgere og familier, der har komplekse og sammensatte udfordringer. Men indsatserne har ofte udgangspunkt i forskellige sektorlovgivninger med varierende formål, begreber og tilbud. Erfaringerne fra kommunerne viser derfor, at ambitionerne om mere sammenhængende indsatser for borgerne kan være svære at realisere i praksis. Regeringen har fremlagt et forslag om, at borgere og familier med komplekse og sammensatte problemer kan få én helhedsorienteret plan. Loven, der sikrer det, er vedtaget af Folketinget og trådte i kraft d. 1. juli Regeringen vil i forlængelse heraf lancere en reform med konkrete forslag til, hvordan den offentlige sektor bedre kan levere sammenhængende indsatser til borgere med komplekse problemer, der kan hjælpe dem til at mestre deres eget liv og blive en del af arbejdsfællesskabet. Regeringen ønsker at afsætte 120 mio. kr. i perioden til forberedelse og implementering af reformen.
8 Side 8 af Beskæftigelses- og integrationsområdet Regeringen vil med satspuljen for 2019 øge udsatte gruppers tilknytning til arbejdsmarkedet og styrke integrationen for indvandrere og efterkommere. Der er et stort potentiale i at få personer med handicap ind på arbejdsmarkedet, og regeringen ønsker at understøtte disse personers vej i beskæftigelse. Regeringen lægger derfor op til en række initiativer, der skal mindske bureaukrati og reducere barrierer for adgang til fysiske hjælpemidler, understøtte en målrettet indsats, der skal øge kommunernes og virksomhedernes fokus på beskæftigelse blandt personer med handicap og skabe en forbedring af uddannelsesmulighederne for personer med handicap. Det er herudover et mål for regeringen at flytte borgere væk fra passiv offentlig forsørgelse og over i beskæftigelse. Det økonomiske opsving skaber en unik mulighed for at få udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Regeringen lægger derfor op til en styrkelse af Flere skal med 2 fra satspuljeaftalen 2018, der har til formål at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet gennem virksomhedsrettede forløb. Når man ser på arbejdsmarkedstilknytningen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, er den markant lavere end for personer af dansk herkomst. Forskellen er særlig markant, når det gælder gruppen af kvinder. Regeringen foreslår derfor en systematisk indsats, der skal se på at nedbryde lokale barrierer for at øge beskæftigelsen blandt kvinder med indvandrerbaggrund. Udsatte borgere dyrker mindre idræt og er mindre foreningsaktivitet end den gennemsnitlige dansker. Regeringen lægger derfor op til at styrke beskæftigelsen, integrationen, inklusionen og sundheden for udsatte grupper gennem idrætsaktiviteter. 3.1 Styrkelse af beskæftigelsen for mennesker med handicap Regeringen vil øge arbejdsmarkedstilknytningen for mennesker med handicap. Kun omkring hver tredje person med et større handicap er i dag i beskæftigelse og noget tyder på, at de gode konjunkturer ikke alene kan vende udviklingen. Der skal mere til. Regeringen ønsker derfor at investere i, at vi bliver bedre til at udnytte potentialet blandt mennesker med handicap og løfte beskæftigelsen for denne målgruppe. Det har stor værdi for den enkelte at være en del af en arbejdsplads med alt det positive, som det medfører i form af kollegaer, fællesskab og livskvalitet. Der kan imidlertid være mange grunde til, at personer med et handicap står uden for arbejdsmarkedet. Nogle af de væsentligste forklaringer er usikkerhed om, hvad mennesker med et handicap kan bidrage med og manglende viden om, hvilke
9 Side 9 af 13 hjælpemidler og indsatser, der kan kompensere for handicappet eller støtte den enkelte på arbejdspladsen. Regeringen vil derfor lancere et udspil, som skal understøtte, at flere mennesker med handicap får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Regeringen ønsker derfor at afsætte 120 mio. kr. til Styrket beskæftigelse for mennesker med handicap i perioden Flere skal med 2 Det er et mål for regeringen at flytte borgere væk fra passiv offentlig forsørgelse og over i beskæftigelse. Det økonomiske opsving skaber en unik mulighed for at få udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere på årsbasis. Regeringen ønsker derfor at udbrede de gode erfaringer fra Flere skal med til hele gruppen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere og lægger op til en styrkelse af Flere skal med 2 fra satspuljeaftalen Indsatsen i Flere skal med 2 har som formål at hjælpe borgere, der hænger fast i ydelsessystemet, i beskæftigelse. Målsætningen er derfor, at flest mulige borgere i målgruppen opnår fodfæste på arbejdsmarkedet gennem virksomhedsrettede indsatser. Regeringen ønsker at afsætte omkring 140 mio. kr. til Flere skal med 2 i perioden Flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse Det går fremad med integrationen på arbejdsmarkedet i Danmark. Stadig flere indvandrere kommer i job og bidrager til det danske samfund. Men arbejdsmarkedstilknytningen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er fortsat markant lavere end arbejdsmarkedstilknytningen for personer af dansk herkomst. Forskellen er særlig markant, når det gælder gruppen af kvinder. Efter tre år i landet er det kun knap hver femte af kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er i job. For gruppen af ikke-vestlige kvinder i den arbejdsdygtige alder som helhed er det halvdelen, mens tre ud af fire kvinder med dansk baggrund er i beskæftigelse. Den lavere beskæftigelse blandt kvinderne udspringer blandt andet af manglende kompetencer og manglende kendskab til det danske samfunds normer og værdier, social isolation af kvinder og udøvelse af negativ social kontrol fra familier og netværk. Det er komplekse problemstillinger, der går på tværs af forvaltninger og sektorer. Hvis flere kvinder i denne målgruppe skal i arbejde og have nytte af en virksomhedsrettet indsats, er der behov for nye målrettede og koordinerede tiltag.
10 Side 10 af 13 Regeringen ønsker derfor at afsætte omkring 140 mio. kr. til Flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse i perioden Flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse Regeringen vil indgå samarbejdsaftaler med en række kommuner om en målrettet beskæftigelsesindsats over for kvinder med indvandrerbaggrund. Kommunerne kan sætte fokus på særlige målgrupper og specifikke forhold i kommunen. Det kan f.eks. være ægtefælleforsørgede, kvinder udsat for social kontrol eller anden vold, kvinder i udsatte boligområder eller etablering af branchespecifikke jobforløb. Kommunerne vil gennem samarbejdsaftalerne få støtte til at gennemføre projekterne, herunder støtte til at implementere virkningsfulde beskæftigelses- og motivationsfremmende indsatser. Det kan f.eks. være kontaktpersoner, mentorstøtte, forældrekurser, familiearbejde, behandling af traumer mv. Som led i initiativet etableres tværkommunale netværk, hvor kommunerne vil have mulighed for at udveksle erfaringer. 3.4 Idræt som vej til inklusion, integration, beskæftigelse og sundhed Danmark er generelt en idrætsaktiv nation, og vi har en stærk forenings- og fællesskabskultur. Langt de fleste danskere oplever sig selv som en fuldgyldig del af de fællesskaber, hvor de færdes via arbejde, uddannelse eller i fritidslivet. Men der er grupper af udsatte borgere, som på mange måder føler sig udelukket fra de fællesskaber, hvor andre mødes. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil arbejde for, at der fortsat er en meget stor del af befolkningen, der dyrker motion og idræt og er aktive i en forening lige fra børn til seniorer. Det fremgår desuden, at regeringen deler DIF s og DGI s målsætninger om, at 50 pct. af befolkningen i 2025 skal være medlem af en idrætsforening, og at 75 pct. af befolkningen skal være idrætsaktive. Statsministeren afholdt i forlængelse af ovenstående et møde vedrørende idræt på Marienborg den 25. september 2017 med deltagelse af en række idræts- og interesseorganisationer, fonde, fagforbund m.fl. Som opfølgning på mødet besluttede regeringen at nedsætte tre arbejdsgrupper i regi af Kulturministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Beskæftigelsesministeriet, som har arbejdet på forslag til, hvordan flere ikke-idrætsaktive unge og voksne bliver inkluderet i fællesskaber gennem deltagelse i sundheds-, beskæftigelses- og integrationsfremmende idrætstilbud. Som opfølgning på arbejdsgruppernes anbefalinger, og i forlængelse af Marienborgmødet, ønsker regeringen at afsætte 40 mio. kr. til Idræt som vej til inklusion, integration, beskæftigelse og sundhed i perioden
11 Side 11 af 13 Inklusion i lokale frivillige fællesskaber gennem idræt Regeringen ønsker at understøtte nye innovative partnerskabsindsatser med idræt, hvor formålet er, at udsatte borgere herunder socialt udsatte unge og voksne, børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund samt børn og familier i risikozonen opnår flere sociale relationer og i højere grad føler sig inkluderet i lokale frivillige fællesskaber gennem idræt. Idræt som led i sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsatser Regeringen ser et potentiale i at understøtte brugen af idræt som led i sundhedsog beskæftigelsesfremmende indsatser, hvilket særligt vil gavne gruppen af udsatte borgere, som har udfordringer af helbredsmæssige karakter. På den baggrund ønsker regeringen at støtte konceptet Motion og fællesskab på recept, hvor der inden for en national ramme skal ydes støtte til en række partnerskabsprojekter. Med projekterne udvikles samarbejde og aktiviteter i idrætslivet, som kan anvendes som led i både sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsatser for udsatte borgere.
12 Side 12 af Sundhedsområdet Flere danskere kæmper med psykiske lidelser og dårligt mentalt helbred særligt blandt de unge er der bekymrende mange, der mistrives. Omkring hver femte ung mellem 16 og 24 år har det mentalt dårligt, viser tal fra den seneste Nationale Sundhedsprofil. Regeringen lancerede den 21. september en ny handlingsplan, hvor regeringen fremlagde en række initiativer, der blandt andet har fokus på at gribe børn og unge tidligere der, hvor de er i skolen, i familien, på uddannelsesinstitutionerne og ved fritidsaktiviteter samt andre civilsamfundsindsatser. Men planen ønsker regeringen at prioritere 2,1 mia. kr. til psykiatrien over de næste fire år, heraf knap 950 mio. kr. fra satspuljen for 2019 til at styrke indsatsen. Initiativerne i planen går på tværs af sundheds-, social-, undervisning- og uddannelse- forskning- og justitsområdet. Handlingsplanen indeholder i alt seks indsatsområder, og udover tidlige og lettilgængelige indsatser er der bl.a. fokus på bedre anvendelse af personale og ressourcerne i psykiatrien, højere kvalitet i behandlingen til de allermest syge patienter i psykiatrien, herunder et styrket samarbejde mellem politi og psykiatri, styrket kvalitet i socialpsykiatrien, bedre sammenhæng i behandlingen, samt mere forskning. Du kan læse mere om psykiatriudspillet Vi løfter i fællesskab her:
13 Side 13 af Ældreområdet Danskerne lever generelt længere, og borgere over 65 år udgør en stadig større andel af befolkningen. Mange ældre har høj livskvalitet og et godt fysisk og mentalt helbred. Men for nogle fører afgangen fra arbejdslivet til dårligere livskvalitet fysisk, psykisk og socialt. For de svageste ældre kan det betyde en ældretilværelse, som er præget af ensomhed og et helbred, der kan sætte store begrænsninger for den enkeltes udfoldelse i hverdagen og mulighed for at være selvhjulpne. Regeringen ønsker med satspuljeoplægget Et godt ældreliv at lægge sporene for en målrettet indsats på ældreområdet, der skal sikre, at færre ældre rammes af svækkelse, ensomhed og tab af livsindhold. Regeringen ønsker derfor at afsætte omkring 180 mio. kr. til Et godt ældreliv i perioden Et godt ældreliv Regeringen ønsker, at der afsættes midler til at igangsætte arbejdet med handlingsplanen Det gode ældreliv. Handlingsplanen skal bl.a. have fokus på overgangen til ældrelivet, forebyggelse, rehabilitering, pårørende, fællesskaber og trivsel for ældre. Handlingsplanen skal dermed understøtte, at de svageste ældre får den nødvendige støtte til at forebygge dårligere livskvalitet, såvel fysisk såvel som mentalt og socialt. Sundhedsstyrelsen udarbejder før sommeren 2019 et fagligt oplæg til handlingsplanens konkrete indhold til brug for videre drøftelser med satspuljepartierne. Ud over de midler, der reserveres til handlingsplanen, afsættes midler til en række konkrete initiativer fra 2019, der falder inden for tre områder, der er vigtige for et godt ældreliv En god overgang til ældrelivet Regeringen lægger op til at igangsætte initiativer, der skal bringe mennesker godt i vej med ældrelivet, når de stopper på arbejdsmarkedet, og som sikrer gode rammer og motiverende tilbud til de ældre. Forebyggelse og indsatser mod ensomhed Regeringen ønsker at igangsætte initiativer, der er fokuseret på at tage hånd om ældre, der er ensomme, eller som viser tegn på mental eller fysisk mistrivsel. Pårørendes betydning for et godt ældreliv At være tæt pårørende til et svækket menneske slider ofte på de pårørendes helbred og påvirker deres livskvalitet. Regeringen vil derfor igangsætte initiativer, der kan være med til at støtte de pårørende i at løfte den opgave, det kan være at tage sig af et sygt eller svækket ældre familiemedlem.
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereTalen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]
Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle
Læs mereUnder kerneopgaven Fællesskab er der tre politiske målsætninger beskrevet som tre tværgående temaer:
Politiske effektmål Holbæk Kommune ønsker at tilbyde bedst mulig service til borgere og virksomheder, for de penge vi har. Byrådet har besluttet 27 overordnede politiske effektmål, som dækker kommunens
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs merePolitiske effektmål
Byrådets Politiske effektmål 2016-2019 Holbæk Kommune Politiske effektmål Effektmål handler om at skabe synlighed for, at de aktiviteter, vi sætter i gang, gør en forskel for borgere og virksomheder. Byrådet
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereBeskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereKære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer
Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2019 Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd
Læs mereBeskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016
Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for
Læs mereAMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE
AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereSunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv
Børn & Unge Sekretariat Prinsens Alle 5 8800 Viborg letho@viborg.dk Notat om implementering af sammenhængsmodellen - B&U Børne- og Ungdomsudvalget har siden januar 2019 arbejdet med, hvordan børn- og ungeområdet
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereFor at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og
For at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og fjerne denne tekst. BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereSatspuljen udgør i 2018 omkring 770 mio. kr., og regeringen lægger op til udmøntning af over 3 mia. kr. i perioden
Notat 2. oktober 2017 Regeringens oplæg til udmøntning af satspuljen 2018 Satspuljen afsættes hvert år til initiativer inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Initiativerne har til formål
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereIDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte
IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte DANMARKS IDRÆTSFORBUND DIF GET2SPORT DIF HAR INTENSIVERET OG INVESTERET I INKLUSION AF UDSATTE GRUPPER I IDRÆTTEN DIF politisk
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg
INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs merePROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereHandicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereBilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud
Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereBilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov Bevillingsudløb uden genfinansieringsbehov 2018 behov 2019 behov CTI-projektet
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereBeskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune
Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet
Læs mereHandicappolitik i Norddjurs Kommune
2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereIntegrationspolitik. Furesø Kommune
Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereSocialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Læs mereI. Principper for en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats
Aftaletekst 11. december 2018 Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereFokus frem mod 2020 Indsæt logo SHIFT Indsæt Billede
Fokus frem mod 2020 Strukturelle forhold Der iværksættes et arbejde for at skabe en større motivation for idrætsforeningernes optag af medlemmer over 25 år DGI og DIF bidrager med erfaringer fra andre
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereAftale om Barnets Reform
Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn
Læs mereOrientering om, hvordan regeringsgrundlag, satspulje, finanslov mv. påvirker Socialforvaltningen
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Socialudvalget Orientering om, hvordan regeringsgrundlag, satspulje, finanslov mv. påvirker Socialforvaltningen I efteråret 2016 tiltrådte en ny trekløver regering og dermed
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereBeskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitik 2019-2022 Forord I Greve Kommune er det en forudsætning for vores fælles velfærd, at vi har et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked, hvor alle bidrager med de ressourcer, de har.
Læs mereEN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 05-12-2016 18:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 05-12-2016 18:00 1 (Åben) Godkendelse af
Læs mereIntegrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Læs mereInitiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder
Initiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder Titel Forslagets formål Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder For mange børn i udsatte boligområder lever
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereIntegrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011
Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer
Læs mereungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)
ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE
Læs mereFORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud
FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de
Læs mereKOMMENDE KL-UDSPIL OM INTEGRATION. Drøftelse i KKR, marts 2018
KOMMENDE KL-UDSPIL OM INTEGRATION Drøftelse i KKR, marts 2018 Hvorfor et integrationsudspil i 2018? Faldende asyltal men historisk mange i integrationsprogram Status efter 2 år med to- og trepartsaftalerne
Læs mereIntegrations- og Hjemsendelsespolitik
Integrations- og Hjemsendelsespolitik 2019-22 Forord Alle borgere i Greve Kommune skal bidrage til samfundet uanset hvor i verden man er vokset op, og hvilke erfaringer og oplevelser man har med sig. Alle
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereAftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet
November 2018 Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet Regeringen har indgået en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereFuresø Kommunes Integrationspolitik
Furesø Kommunes Integrationspolitik INDLEDNING Furesø Kommunes integrationspolitik skal skabe de optimale betingelser for, at kommunens etniske minoritetsborgere kan være en del af samfundets økonomiske,
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereIntegrationspolitik 2014
Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af
Læs mereIntegrationspolitik (udkast)
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Byrådssekretariat Sagsnr. 71104 Brevid. 2158097 Ref. IPJ Dir. tlf. 4631 8007 ingapj@roskilde.dk 11. august 2015 Integrationspolitik (udkast) Integrationspolitikken tager
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mere