Initiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder

Transkript

1 Initiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder Titel Forslagets formål Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder For mange børn i udsatte boligområder lever isoleret fra det danske samfund. 1-årige børn i udsatte boligområder er bl.a. i mindre grad indskrevet i dagtilbud end andre børn, og nogle har utilstrækkelige dansksproglige kompetencer. Børn fra udsatte boligområder klarer sig fagligt dårligere i skolen og tager sjældnere en ungdomsuddannelse end andre børn og unge. Det betyder, at børnene i den allervigtigste del af deres udvikling ikke får lagt de trædesten, der skal sikre, at de mestrer det danske sprog og har tilstrækkelig læringsparathed, når de starter i skolen samt stifter bekendtskab med de normer og værdier, som det danske samfund bygger på. Forslaget har til formål at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder får udviklet deres danske sprog, generelle læringsparathed og kendskab til danske traditioner mv., så de får et bedre børneliv nu og her og klædes bedre på til det videre liv i skolen, uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet. Beskrivelse af initiativet Resume Børn med bopæl i et udsat boligområde skal indskrives i et obligatorisk 25 timers læringstilbud i et dagtilbud, fra de fylder 1 år, hvis de på dette tidspunkt ikke er optaget i enten en daginstitution eller en dagpleje. Hvis forældrene ikke deltager i samarbejdet om deres barn i det obligatoriske læringstilbud, herunder hvis både børn og begge forældre ikke deltager i de målrettede forløb, skal kommunen træffe afgørelse om standsning af børneydelsen. Den enkelte kommune skal træffe beslutning om de 25 timers placering de enkelte dage på en måde, der sikrer, at timerne er placeret mest muligt, når børnene er vågne. De 25 timer skal fordeles jævnt over de fem hverdage i ugen. Det obligatoriske læringstilbud har et timetal på 25 timer om ugen, idet det er børnenes læringsmæssige behov og ikke forældrenes pasningsmæssige behov, der er sigtet med tilbuddet. Det pædagogiske indhold i tilbuddet er gratis for forældrene. Forældrene skal dog selv sørge for de praktiske forhold, herunder transport til og fra tilbuddet, medbringe eller betale særskilt for bleer og frokost. Det obligatoriske læringstilbud på 25 timer kan ikke sammenlignes med en fuldtidsplads i dagtilbud, hvor børn i gennemsnit opholder sig knap 40 timer 1 og hvor forældrene frit kan anvende hele pasningstiden på ca. 50 timer. Derfor benævnes tilbuddet heller ikke dagtilbud, men et læringstilbud. Hvilke børn er omfattet Børn bosat i udsatte boligområder, som ikke er optaget i enten en 1 Bureau2000: Daginstitutionernes Hverdag 2018.

2 daginstitution eller en dagpleje, når de er 1 år, skal indskrives i et 25 timers obligatorisk læringstilbud i et dagtilbud. Barnet, der kommer i det obligatoriske læringstilbud i 1-års-alderen, skal forblive i tilbuddet, indtil kommunen gennemfører sprogvurdering af børn i enten 2- eller 3-års-alderen, medmindre barnet i løbet af perioden er blevet optaget i et almindeligt dagtilbud. Kommunen skal foretage en individuel sprogvurdering af alle de børn, som har været indskrevet i det obligatoriske tilbud siden 1-års-alderen. Såfremt børnene er blevet optaget i et almindeligt dagtilbud, skal der sprogvurderes efter reglerne for dette, som er efter behov. Børn, der flytter ind i et udsat boligområde, og som på indflytningstidspunktet er fyldt 2 år, vil ikke være omfattet af initiativet. Indhold i det obligatoriske læringstilbud Det er særligt i de helt tidlige år, at indsatser har den største effekt for barnet, hvilket bl.a. gælder i relation til udvikling af barnets sprog, empati og vedholdenhed. Det handler således både om at udvikle barnets kommunikative og sproglige færdigheder, forståelse for andres synspunkter, evne til at lytte og være vedholdende samt indgå i fællesskaber. Det obligatoriske læringstilbud på 25 timer om ugen skal derfor have fokus på at styrke barnets danske sprog, dannelse, udvikling og læringsparathed med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan samt kendskab til danske traditioner og højtider samt demokratiske værdier som ligestilling, fællesskab, medbestemmelse og medansvar. Det handler bl.a. om, at børnene skal opleve, at der er ligeværd mellem drenge og piger, at barnet støttes i at lytte til andre og respektere hinandens forskellige synspunkter på tværs af køn og baggrund, når der leges på stuen eller legepladsen, at der er et børneperspektiv, så børnene oplever at have indflydelse på de aktiviteter, som foregår i dagligdagen, mv. Målrettede forløb for børn og forældre Der skal som led i det obligatoriske læringstilbud iværksættes intensive og målrettede forløb for alle de pågældende børn og begge deres forældre. Forløbene skal medvirke til at styrke kvaliteten i tilbuddet og samarbejdet med forældre med henblik på at understøtte børnenes dansksproglige udvikling og generelle læringsparathed samt introducere barnet til danske traditioner og højtider i forbindelse med fx jul, påske, grundlovsdag, fødselsdage og fastelavn samt demokratiske normer og værdier. Forløbene skal ligeledes indeholde en indsats i forhold til begge barnets forældre, så de vejledes i vigtigheden af at understøtte deres børns deltagelse i dagtilbuddet, sproglige udvikling og løbende læring gennem fx deltagelse i aktiviteter i dagtilbuddene. Der skal således være helt tydelige forventninger til forældrene og deres rolle. I beregningen af de økonomiske konsekvenser er det forudsat, at de understøttende aktiviteter i forhold til forældrene gennemføres i hold af 5 forældre/forældrepar. Det er endvidere forudsat, at der gennemføres forløb over 3 uger, hvor der hver uge forudsættes afsat 6 timer pr. hold inkl. forberedelse. Kommunerne vil kunne tilrettelægge forløbene på anden vis ud fra lokale ønsker og behov. Det centrale er, at begge forældre konkret skal deltage i aktiviteter, der klæder dem på i forhold

3 til at understøtte deres barns læring, motivation og deltagelse i forpligtende fællesskaber. Såfremt begge forældre ikke deltager i aktiviteterne, kommunen har tilrettelagt, skal kommunen træffe afgørelse om standsning af børneydelsen. Der skal udvikles et program i BSM for forløbene, som skal understøtte kommunernes arbejde. Programmet vil bl.a. bestå af vejledende og inspirerende materialer med forslag til forløb og aktiviteter kompetenceløft af personalet ekstra timer til personale i dagtilbuddene vejledning til kommuner og dagtilbud fra særligt kompetente praksiskonsulenter fra Socialstyrelsen Forløbene igangsættes så tidligt som muligt i forbindelse med barnets ophold i det obligatoriske tilbud, da forskning bl.a. peger på, at en tidlig indsats på en række parametre har større effekt end senere indsatser. Krav til rammerne i tilbuddet Kommunalbestyrelsen skal sikre, at barnet, der skal modtage et obligatorisk læringstilbud, optages i et dagtilbud 25 timer om ugen, der kan understøtte barnets dansksproglige, sociale, emotionelle, og kognitive udvikling samt demokratiske dannelse. Det vil sige, at barnets obligatoriske tilbud skal være i et dagtilbud, som kommunen vurderer, kan understøtte det konkrete barns udvikling, jf. kravene til indhold ovenfor. Det pædagogiske indhold i det obligatoriske læringstilbud er gratis for forældrene, da det sidestilles med undervisningspligten efter Grundlovens 76. Forældrene skal selv sørge for de praktiske forhold, herunder transport til og fra tilbuddet, medbringe eller betale særskilt for bleer og frokost. Det obligatoriske læringstilbud er ikke sidestillet med en almindelig fultidsplads i et dagtilbud. Dette skyldes bl.a. omfanget af tilbuddet på 25 timer. Kommunen skal fastsætte, hvornår på dagen timerne skal placeres. Timerne skal placeres, så børnene er vågne mest muligt i den tid, de er i tilbuddet, så de får så meget som muligt ud af det pædagogiske indhold i læringstilbuddet. Timer skal fordeles jævnt over ugens fem dage. Det betyder, at timerne som udgangspunkt skal fordeles over de fem hverdage i ugen og placeres på tidspunkter, hvor børnene får mest muligt ud af de aktiviteter, som er planlagt af kommunen eller institutionen. Som det fremgår ovenfor, skal barnet være i det obligatoriske tilbud 25 timer om ugen, indtil kommunen gennemfører sprogvurdering af børn i enten 2- eller 3-års-alderen. Forældrene kan dog til en hver tid lade barnet optage i et almindeligt dagtilbud i stedet for det obligatoriske læringstilbud på 25 timer om ugen. Kommunen skal foretage en individuel sprogvurdering af alle de 2- eller 3-årige børn, som har været og er indskrevet i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen siden 1-års-alderen. Såfremt barnet er 1) tosproget, jf. den gældende definition i dagtilbudsloven, hvor tosprogede børn bl.a. defineres ud fra, om børnene taler et andet modersmål end dansk i hjemmet, samt 2) på baggrund af den individuelle sprogvurdering viser sig at have brug for sprogunderstøttende aktiviteter, fortsætter barnet i et 30 timers

4 sprogstimuleringstilbud i et dagtilbud. Er der tale om et ikke-tosproget barn efter ovenstående definition, skal barnet efter en individuel sprogvurdering i 2- eller 3-års-alderen tilbydes sprogstimulering efter behov, men skal ikke som udgangspunkt fortsætte i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen. Dette følger de nuværende regler for sprogvurdering og sprogstimulering. Fritagelse fra det obligatoriske læringstilbud Idet det obligatoriske læringstilbud sidestilles med undervisningspligten i grundloven, skal forældrene have mulighed for at blive fritaget for tilbuddet, hvis de selv kan forestå en indsats, der står mål med den indsats, der tilbydes af kommunen. Forældre, der selv vil forestå indsatsen, skal ikke have tilladelse på forhånd fra kommunen til at forestå indsatsen selv. De skal meddele det skriftligt til kommunen, forud for at indsatsen i hjemmet påbegyndes. Meddelelsen skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i indsatsen, hvor indsatsen skal foregå, og hvem der skal varetage indsatsen. Kommunen skal inden for den første måned besøge forældrene for at vurdere, om forældrenes indsats står mål med det tilbud, som kommunen tilbyder. Hvis kommunen i forbindelse med det første besøg vurderer, at der tales dansk, og at forældrenes indsats står mål med kommunens indsats, samt at barnet trives, lærer og udvikler sig, kan kommunen beslutte, at det ikke er nødvendigt med yderligere tilsynsbesøg hos de pågældende forældre. I modsat fald skal kommunen vurdere, om flere besøg kan ændre ved forældrenes indsats, eller at barnet skal indskrives i et obligatorisk læringstilbud. Kommunen skal i sin vurdering af, om forældrenes indsats står mål med indsatsen i dagtilbud, tage udgangspunkt i, at et dagtilbud er defineret ved, at dansk er hovedsprog, samt at der er fokus på børns generelle læringsparathed, samt at forståelse for demokrati og samhørighed med det danske samfund bliver understøttet. Kommunen skal i sine tilsynsbesøg således lægge særlig vægt på forældrenes danskkundskaber. Vurderingen af, om forældrene har tilstrækkelige dansksproglige kompetencer til at forestå indsatsen, gælder for begge barnets forældre. Vurderingen kan fx baseres på, om begge forældre har bestået 9. klasses afgangsprøve i dansk eller Prøve i Dansk 3 eller øvrig dokumentation, der står mål hermed. Herudover skal kommunen som led i tilsynet se på, om indsatsen understøtter barnets generelle læring og udvikling samt kendskab til og forståelse for det danske samfund og demokrati. Hvis indsatsen foregår i hjemmet, kræver adgang til hjemmet forældrenes samtykke. Såfremt forældrene lægger hindringer i vejen for, at kommunalbestyrelsen kan udøve sit tilsyn med indsatsen, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at barnet skal optages i et obligatorisk læringstilbud.

5 Standsning af børneydelsen Kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, hvis forældrene ikke deltager i samarbejdet omkring deres barn i det obligatoriske læringstilbud. Forældrenes forpligtelse indebærer bl.a., at: Forældrene skal sikre, at barnet og begge forældre deltager i de målrettede forløb, der skal understøtte barnets danske sprog og generelle læringsparathed samt introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier. Barnet optages i det 25 timers obligatoriske læringstilbud og benytter dette i 25 timer. Der må ikke over en periode være væsentlige afvigelser fra de 25 timer, hvis dette ikke skyldes undskyldelige omstændigheder. Afgørelsen om standsning af børneydelsen er gældende for det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor afgørelsen er truffet. Forældrene skal i forbindelse med tildelingen af pladsen orienteres om formålet med tilbuddet, at der er en forventning om tilstedeværelse i det obligatoriske læringstilbud 25 timer om ugen, samt at der er konsekvenser, såfremt barnet ikke er i tilbuddet 25 timer om ugen. Undskyldelige omstændigheder kan fx være sygdom og ferie. Lederen i daginstitutionen har ansvaret for at registrere og kontrollere børnenes anvendelse af det obligatoriske tilbud. Lederen er endvidere forpligtet til at indberette til kommunen, hvis barnet over en periode ikke i tilstrækkeligt omfang gør brug af pladsen, og at den manglende brug ikke skyldes undskyldelige årsager som fx ferie eller sygdom. Lederen er endvidere forpligtet til at indberette til kommunen, hvis et barn opholder sig mere eller mindre end 25 timer om ugen i det obligatoriske læringstilbud. Det fastsættes i dagtilbudsloven, at lederen skal registrere komme- og gåtider og indberette afvigelser til kommunen. Kommunen er ansvarlig for at sikre, at lederen i daginstitutionen udfører sine opgaver efter lovgivningen. Kommunen skal på baggrund af lederens indberetning vurdere, hvorvidt barnet over en periode ikke har anvendt pladsen i 25 timer om ugen. Hvis det vurderes, at der har været væsentlige afvigelser fra de 25 timer, som ikke skyldes undskyldelige omstændigheder, skal kommunen træffe afgørelse om at standse børneydelsen. Proces, udmøntning og økonomi Initiativet kræver ændring af dagtilbudsloven, og reglerne forventes at kunne træde i kraft d. 1. juli Det målrettede forløb for børn og forældre udvikles i regi af BSM med inddragelse af relevante aktører og udbredes til kommunerne bl.a. via praksiskonsulenterne i Socialstyrelsen. Samlet set skønnes initiativet om 25 timers obligatorisk læringstilbud at medføre kommunale merudgifter på ca. 80 mio. kr. årligt, når initiativet er fuldt indfaset. Beregningerne er behæftet med usikkerhed. Hertil kommer udgiften til de målrettede forløb for samtlige børn i målgruppen, som vurderes være varigt på godt 14 mio. kr. fuldt indfaset.

6 De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med kommunerne.