Åben Dagsorden. til. Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder

Transkript

1 Åben Dagsorden til Ældre- og Sundhedsområdet - Mødedato: Onsdag den 25. oktober 2017 Mødetidspunkt: 8:00 Mødested: Deltagere: Mødesalen, Bytoften Jeanette Christensen, Vibeke Biltoft Hansen, Rikke Strunge, Kari Stork, Bente Brun Jørgensen, Rigmor Jensen, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen, Jeanette Ryan Elbek, Karen Träger Fraværende: Anette Førgaard Referent: Kathrine Biltoft Hansen

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Nexus Fællessprog III Forslag til ny struktur på beskrivelse af overgange ved midlertidigt ophold Hvordan får vi inddraget de pårørendes stemme? Samarbejdet om rehabiliterende indsatser Tilpasning og overgange til demensdaghjem Sundhedsberedskabsplan Efteruddannelse af teamledere Demonstration af LIS-sygefraværssystemet Orientering om samling af trænings- og rehabiliteringspladser på Carolineparken Orientering fra Udvalgsmøde Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 1

3 1. Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Godkendelse af dagsorden Side 2

4 2. Nexus Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Der gives status for Nexus samt en orientering om dokumenterne Organisations ændringer i hjemmeplejen i 2017 (dok.nr ) samt Klippekort (dok.nr ) Derudover lægges der op til en godkendelse af dokumenterne: Dokumentationsstandard (dok.nr ) Risikovurdering på tværs af Varde Kommune (dok.nr ) Arbejdsgangsbeskrivelse til risikovurdering på tværs af Varde Kommune (dok.nr ) Under punktet deltager Kirsten Fauerby og Karen Träger Bilag: 1 Åben Møde om organisationsændringerne i Hjemmeplejen 48006/17 2 Åben Print af Klippekort /17 3 Åben Oplæg til dokumentationsstandard.docx /17 4 Åben Arbejdsgang Risikovurdering på tværs af VK /17 5 Åben Skemaopbygning Risikovurdering på tværs /17 Anbefaling Forvaltningen anbefaler: At orienteringerne tages til efterretning At dokumenterne godkendes: Dokumentationsstandard Risikovurdering på tværs af Varde Kommune Arbejdsgangsbeskrivelse til risikovurdering på tværs af Varde Side 3

5 3. Fællessprog III Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Karina O. Rasmussen giver en orientering om Fællessprog III. Anbefaling Forvaltningen anbefaler: At orienteringen tages til efterretning Side 4

6 4. Forslag til ny struktur på beskrivelse af overgange ved midlertidigt ophold Dok.nr.: Sagsid.: 15/1230 Initialer: anfi Åben sag Sagsfremstilling Kl Der eksisterer to forskellige retningslinjer for overgange i forbindelse med midlertidigt ophold: Beskrivelse af overgange ved planlagte midlertidige ophold Beskrivelse af overgange ved akutophold Mange af arbejdsgangene er reelt ens, det foreslås derfor, at retningslinjerne skrives sammen, og der oprettes et tillæg til beskrivelserne, hvor forskelle mellem de forskellige typer af midlertidige ophold fremgår i forhold til målgruppe og indhold. Oversigten skal gøre det lettere for personalet at skelne, uden at de nødvendigvis skal gennemlæse de ret omfattende indsatsbeskrivelser. Bilag: 1 Åben Retningslinje vedr. akutte midlertidige ophold 22343/15 2 Åben Retningslinje vedr. planlagte midlertidige ophold 22310/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler: At ledergruppen drøfter om det vil være fornuftigt at sammenskrive de to retningslinjer og udarbejde den foreslåede oversigt, eller om der er andre forslag, der kan honorere problemstillingen. Side 5

7 5. Hvordan får vi inddraget de pårørendes stemme? Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Thorkild vil med udgangspunkt i en samtale med en pårørende lægge op til en drøftelse af, hvordan vi mere systematisk kan arbejde med, at pårørendes stemme kommer til orde, og hvordan vi som organisation arbejder med at lære af pårørendes erfaringer. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, At der træffes beslutning om, hvordan vi fremadrettet systematisk inddrager de pårørendes stemme Side 6

8 6. Samarbejdet om rehabiliterende indsatser Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Det kan konstateres, at antallet af udviklende (rehabiliterende) indsatser, der er bevilget i den seneste måned, er det laveste i flere år. Det forhold har været drøftet i Team Visitation. Det er vurderingen, at der er flere grunde til dette. Bl.a. at der i højere grad anvendes funktions- og ADL-udredning af borgere, og at dette i et vist omfang udgør et alternativ til bevilling af rehabiliterende indsatser. En forklaring er også, at man i højere grad end tidligere starter med en kompenserende indsats, og at denne ofte fører til, at borgeren kan klare sig selv eller efter en periode kan klare sig med mindre hjælp. Drøftelsen i Team Visitation kortlagde videre, at samarbejdet om rehabilitering i varierende grad fungerer godt. Elementer i samarbejdet, som tilsyneladende kunne kræve mere opmærksomhed, er tilbagemeldinger om effekt af indsatsen, indsatser der skal leveres i aftenvagten, ligesom det at få hjemmepleje og terapeuter til at mødes om de konkrete indsatser opleves som et problem. Der lægges op til en drøftelse: Hvad kan vi fra hver vores ledelsesposition gøre for at sikre, at samarbejdet om rehabiliterende indsatser fungerer godt i alle tilfælde? Anbefaling Forvaltningen anbefaler, At drøftelsen gennemføres. Side 7

9 7. Tilpasning og overgange til demensdaghjem Dok.nr.: Sagsid.: 17/1737 Initialer: melf Åben sag Sagsfremstilling Kl Arbejdsgruppen for tilpasning af demensdaghjem har udarbejdet nogle forslag til, hvordan vi kan arbejde med at tilpasse aktiviteterne på demensdaghjemmene, således de understøtter borgernes kompetencer og ønsker også den yngre målgruppe. Arbejdsgruppen har udarbejdet flere forskellige løsningsforslag, som er vedhæftet som bilag og kort skitseret nedenfor: - Kompasklubmedarbejderne har nogle timer til rådighed ift. at kunne indgå i et samarbejde med daghjemsmedarbejderne, for at udvikle og tilpasse aktiviteterne på demensdaghjemmene. Dette kan være en funktion, som benyttes enten over en periode eller ved behov. - Daghjemmene kan sammen ansætte en flexjobber, som kan varetage mere individuelle ønsker eller behov hos borgerne. Det kan være at tage dem med ud og gå eller cykle, eller lave sansestimulerende aktiviteter. - Der etableres eller udvides et samarbejde med frivillige, som kan varetage fysiske aktiviteter i naturen. Det kan være gå- eller cykelture, men også ture til vandet eller lign. - Der laves et forsøgs projekt med træning og rehabilitering ift. mere målrettet træning på daghjemmene. Projektet skal afdække, om træning (fysisk og kognitiv) kan have en gavnlig effekt på borgere med demens på daghjemsstadie. Her tænkes både på livskvalitet, selvhjulpenhed og passende stimulering for at aflaste ægtefællen. Ud over ovenstående har arbejdsgruppen arbejdet med et forslag til, hvordan man kan sikre de gode overgange mellem eget hjem, daghjem og plejecenter, for de demensramte borgere som har et behov for en tryg relation til én fast medarbejder. Demenskonsulenternes erfaring er, at det ofte er denne relation, der giver det gode og gnidningsløse borgerforløb ved overgange. I Kompasklubben er man begyndt at praktisere det ved, at medarbejderne tager nogle borgere med på udflugt på daghjemmene, for langsomt at vænne dem til at være der. Herved er overgangen blidere, fordi de er trygge ved medarbejderne fra Kompasklubben. Men der er også borgere, som enten ikke har været i Kompasklubben inden daghjem, som ikke kommer på daghjem inden plejecenter og som skal fra daghjem til plejecenter. Denne målgruppe har mindst lige så meget behov for en tryg relation i overgangene. Enkelte steder praktiseres det i mindre omfang i dag. Arbejdsgruppen anbefaler, at man får etableret en indsats, hvor man kan tildele tid til relationsskabelse mellem plejepersonale og borgere, til de borgere som har behov for en tryg relation ved overgange. Det kan være svært at vide, hvor mange af de borgere som kommer på daghjem, der skal videre på plejecenter, men relationen kan være det personale, som borgeren i forvejen er mest knyttet til. Side 8

10 Arbejdsgruppen vurderer, at der pr. år vil være tale om ca borgere, som har behov for en relationel følgeordning ved overgang til daghjemmene og personer, som vil have behov for en relationel følgeordning ved overgang til plejecentrene enten fra eget hjem eller fra et daghjem. Der er her kalkuleret med alle daghjem og plejecentre. Bilag: 1 Åben Medarbejderne fra Kompasklubbens konsulentfunktion /17 2 Åben Flexjobber på demensdaghjem /17 3 Åben Frivillige - daghjem /17 4 Åben træningsprojekt - daghjem /17 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, At lederne udvælger de forslag, der skal implementeres eller arbejdes videre med, for at blive implementeret. Side 9

11 8. Sundhedsberedskabsplan Dok.nr.: Sagsid.: 16/10288 Initialer: ancd Åben sag Sagsfremstilling Kl Sundhedsberedskabet skal sikre, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab ved beredskabshændelser fx større ulykker og ekstraordinære hændelser. Sundhedsberedskabsplanen skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og sikre en fleksibel tilpasning til beredskabshændelser. Beredskabet i den primære sundhedssektor, som er beredskabet i den del af sundhedsvæsenet, som ikke er en del af sygehusberedskabet eller den præhospitale indsats, skal ved beredskabshændelser sikre videreførelse af de daglige opgaver, samt tilpasse sig de ændrede krav, som situationen fordrer, herunder forebyggelses-, behandlings-, og omsorgsopgaver. Kommunalbestyrelsen skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning i Vejledningen beskriver det forventede indhold af myndighedernes sundhedsberedskabsplaner. Det er med udgangspunkt i denne vejledning, at Varde Kommunes sundhedsberedskabsplan er udarbejdet. Varde Kommunes sundhedsberedskabsplan har været sendt til kommentering i Sundhedsstyrelsen i juni 2017, og i høring i henholdsvis Region Syddanmark, Esbjerg og Fanø Kommuner. Kommentar mv. er indarbejdet i planen. Ann-Christina Dahlgaard deltager under punktet Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at Sundhedsberedskabsplanen understøtter og kvalitetssikrer sundhedsberedskabsplanlægningen i Varde Kommune. Det skal bemærkes for læsevenligheden, at bilag 8 og bilag 9 er allerede godkendte retningslinjer for hygiejne på dels børne/unge området og ældre/sundhedsområdet, og er derfor ikke medtaget som bilag i sagsfremstillingen. Retsgrundlag Sundhedsloven 210 Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet nr. 971 af 28/ Bilag: 1 Åben Bilag 1 Scenarieanalyse 78660/17 2 Åben Bilag 6 Personalekapacitet 41899/17 3 Åben Bilag 5 Logbog 41882/17 4 Åben Bilag 7 Oversigt over Læger i Varde kommune 41877/17 5 Åben Bilag 4 Dagsorden til møder i Kriseledelsen 41860/17 6 Åben Bilag 3 Dagsorden for møder i Sundhedskrisestaben og kriseledelsen 41851/17 7 Åben Sundhedsberedsskabsplan /16 Side 10

12 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, At Sundhedsberedskabsplanen drøftes og kommenteres At Sundhedsberedskabsplanen godkendes Side 11

13 9. Efteruddannelse af teamledere Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Organisationsændringerne på dagtilbudsområdet betyder, at mellemlederne får mere ledelsestid og flere ledelsesopgaver. For at kvalificere dem til forandringerne og klæde dem bedre på til rollen overvejes, at tilrette nogle fag på diplomniveau ift. Personligt lederskab i en politisk styret organisation. Yderlige stikord er pt. ledelse af forandringsprocesser gentænkning, innovation, styring hvordan leder vi sygefravær, samtaler kommunikation om det MUS motivation mv. Der ønskes en drøftelse af, om dette også er relevant for teamlederne på sundheds- og ældreområdet, og om efteruddannelsen i så fald skal planlægges på tværs. Kirsten Mørch deltager under punktet. Anbefaling Forvaltningen anbefaler: At der tages stilling til, om der skal planlægges efteruddannelse af teamledere i samarbejde med børn og ungeområdet Side 12

14 10. Demonstration af LIS-sygefraværssystemet Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Nikolaj Vinther vil give en demonstration af LIS-sygefraværssystemet. Anbefaling Forvaltningen anbefaler: At demonstrationen tages til efterretning Side 13

15 11. Orientering om samling af trænings- og rehabiliteringspladser på Carolineparken Dok.nr.: Sagsid.: 16/14144 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Kl Baggrund Udvalget for Social og Sundhed har besluttet, at de 8 døgnrehabiliteringspladser, som er placeret på Carolineparken, og de 6 træningspladser, som er placeret på Aktivitetscentret i Ølgod, skal samles på Carolineparken og at indholdet harmoniseres, så serviceniveauet fremadrettet svarer til det, der tilbydes på de nuværende døgnrehabiliteringspladser på Carolineparken. Ud over døgnrehabilitering vil der være mulighed for, at borgerne kan komme på et vurderingsophold på afdelingen, hvis der er tvivl om rehabiliteringspotentialet, eller hvor eller hvordan plejen af borgeren bedst kan varetages. Ændringerne implementeres pr. 1. januar 2018 og modellen evalueres i tredje kvartal Det samlede antal døgnrehabiliterings- og vurderingspladser Det samlede antal er lavere end anbefalinger fra plejeboligplanen. Dette beror på en vurdering af den nuværende belægning på døgnrehabiliteringsafdelingen, hvor der er potentiale til at drifte pladserne mere stramt i henhold til formålet. Mere intensiv opfølgning på forløbene, hvor der fra starten er et fokus på, hvad borgeren skal videre til, skal gerne medføre, at forløbene generelt afkortes, og at borgerne kommer hurtigere videre. Ekstra personaleressourcer Beslutningen betyder, at der skal tilføres ekstra personaleressourcer til sygeplejersker, terapeuter og visitation. Det vurderes nødvendigt for at sikre en effektiv rehabilitering af flere borgere og for at udsætte behovet for mere indgribende indsatser som plejebolig og massiv pleje i eget hjem. Vurderingspladserne vil understøtte, at borgeren får pleje og behandling under optimale rammer og hermed forebygge genindlæggelser. Alt andet lige bør det derfor medvirke til at spare ressourcer på lang sigt. Terapeuter i plejen i aftenvagt Der er pt. ansat to terapeuter i midlertidige stillinger som oprindeligt er besat af social- og sundhedsassistenter. Dette er sket af nød pga. mangel på kvalificerede assistenter i ansøgerfeltet. Der er et ønske om, at denne konstellation bliver gjort til et midlertidigt projekt hele 2018, således at denne personalesammensætning kan afprøves med den nye beboergruppe. Ordningen skal herefter evalueres, og her ud fra tages der stilling til om denne eller en anden ordning, hvor der sikres terapeutdækning i aftenvagten, skal gøres permanent. Et alternativ til denne ordning kan være, at en del at terapeutdækningen fra Træning og Rehabilitering leveres om aftenen. En model der tidligere har været implementeret på afdelingen, men blev stoppet pga. besparelser. Den nuværende situation gør det dog oplagt at teste indenfor de eksisterende rammer, og ikke gennemføre forsøg der medfører flere personalemæssige ændringer her og nu. Sygeplejersker på afdelingen organiseres ledelsesmæssigt på Døgnrehabiliteringsafdelingen Side 14

16 Opnormeringen i forhold til sygeplejersker betyder, at der fremadrettet vil være ansat to sygeplejersker med 32 timer på afdelingen. Sygeplejerskerne på afdelingen vil fremadrettet være tilknyttet Døgnrehabiliteringsafdelingen, således at det ledelsesmæssige ansvar ligger her. Dette giver fordele i form af en tættere tilknytning og bedre mulighed for at prioritere over ressourcer. Ulempen er, at afdelingen skal dække sig selv ind ved ferier og sygdom. Ændring i fordelingen mellem midlertidige pladser og permanente pladser og flytning af rullende aflastningsplads Fremadrettet skal der være tre forskellige opholdstyper på Døgnrehabiliteringsafdelingen: Døgnrehabiliteringsophold, vurderingsophold og venteophold. Pt. er der også en permanent plejebolig og en rullende aflastningsplads på afdelingen. Placeringen af disse boliger vurderes ikke at være optimal, hverken for borgerne eller for afdelingen. Derfor flyttes den rullende aflastningsplads til Vinkelvejscentret, hvilket er i god overensstemmelse med, at mange af de borgere, der har behov for rullende aflastning, er demente. Man er i gang med at se på hvordan pladsen rent praktisk kan flyttes, da der både er hensyn til borgere og forhold omkring de enkelte boliger på Vinkelvejscentret, der spiller ind i forhold til, hvad der kan lade sig gøre. Da der ikke er andre midlertidige boliger i Varde Kommunes boligmasse, der er egnede til at konvertere til permanente boliger, betyder det, at der samlet set vil være to færre permanente boliger. Pulje til indsats overfor pårørende Der er afsat kr. til en pulje, der skal støtte pårørende i krise og understøtte samarbejdet med de pårørende, som er meget vigtige medspillere i processen. Formålet med puljen er at understøtte aktiviteter, der overfor de pårørende tydeliggør, hvilken aktiv rolle de kan spille for at understøtte rehabiliteringen, men også at gennemføre forløb, der er målrettet pårørende i krise, eller understøtter at et vanskeligt samarbejde lettes. Evaluering Den nye struktur vil blive evalueret i tredje kvartal Der vil være fokus på effekt, både på individniveau, og i forhold til afledte faktorer som forebyggelige indlæggelser, medfinansiering m.m., flow på pladserne, tilpasning i forhold til målgruppe, arbejdsgange m.m. Christina Bonde deltager i behandlingen af punktet. Økonomi Ændringerne finansieres fra demografi- og omstillingspuljen i I forbindelse med budgetlægning for 2019 tages der stilling til den videre finansiering. Der er i 2018 afsat følgende midler til ændringerne: Ekstra sygeplejeressourcer Ekstra terapeutressourcer Ekstra visitationsressourcer Pulje til forbedret pårørendesamarbejde Afprøvning af terapeuter i aftenvagt I alt løbende udgifter Side 15

17 Udgifterne til drift af yderligere 2 midlertidige pladser kan finansieres indenfor nuværende budgetramme. Bilag: 1 Åben Samling af træning- og rehabiliteringspladser /17 Anbefaling Forvaltningen anbefaler: At orienteringen tages til efterretning. Side 16

18 12. Orientering fra Udvalgsmøde Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Thorkild giver en orientering Anbefaling Forvaltningen anbefaler: At orienteringen tages til efterretning Side 17

19 13. Gensidig orientering Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Anbefaling Forvaltningen anbefaler: At orienteringerne tages til efterretning Side 18

20 Bilagsliste 2. Nexus 1. Møde om organisationsændringerne i Hjemmeplejen (48006/17) 2. Print af Klippekort (163859/17) 3. Oplæg til dokumentationsstandard.docx (117987/17) 4. Arbejdsgang Risikovurdering på tværs af VK (163993/17) 5. Skemaopbygning Risikovurdering på tværs (164004/17) 4. Forslag til ny struktur på beskrivelse af overgange ved midlertidigt ophold 1. Retningslinje vedr. akutte midlertidige ophold (22343/15) 2. Retningslinje vedr. planlagte midlertidige ophold (22310/15) 7. Tilpasning og overgange til demensdaghjem 1. Medarbejderne fra Kompasklubbens konsulentfunktion (162239/17) 2. Flexjobber på demensdaghjem (140363/17) 3. Frivillige - daghjem (101331/17) 4. træningsprojekt - daghjem (101319/17) 8. Sundhedsberedskabsplan 1. Bilag 1 Scenarieanalyse (78660/17) 2. Bilag 6 Personalekapacitet (41899/17) 3. Bilag 5 Logbog (41882/17) 4. Bilag 7 Oversigt over Læger i Varde kommune (41877/17) 5. Bilag 4 Dagsorden til møder i Kriseledelsen (41860/17) 6. Bilag 3 Dagsorden for møder i Sundhedskrisestaben og kriseledelsen (41851/17) 7. Sundhedsberedsskabsplan (140952/16) 11. Orientering om samling af trænings- og rehabiliteringspladser på Carolineparken 1. Samling af træning- og rehabiliteringspladser (104412/17) Side 19

21 Underskriftsblad Jeanette Christensen Vibeke Biltoft Hansen Rikke Strunge Kari Stork Bente Brun Jørgensen Rigmor Jensen Preben Buus Madsen Anette Førgaard Lilian Lyngholm Berthelsen Margit Vest Thomsen Thorkild Sloth Pedersen Jeanette Ryan Elbek Karen Träger Side 20

22 Organisationsændringer i Hjemmeplejen i 2017 Møde den 15 marts 2017 klokken på Rådhuset projektrum B Deltagere: Bente Brun Jørgensen, Kari Stork, Anette Førgaard, Karen Träger, Kirsten Fauerby Opsætningen Hjemmeplejen fortsætter uændret indtil der skal revisiteres til Fælles Sprog 3 ydelser Ved årets udgang skal visiteringen være foretaget så der kan afregnes til korrekt Område i den nye organisering. Leverandører Navngivning Hovedregel er 1 leverandør Pr. teamleder det er 9 i alt fordelt på de 4 områder Det gør at flytning af borgere imellem grupper ikke er muligt da det kræver omvisitering og planlægning. Det håndteres ved at flytte personale. Der skal være opmærksomhed på at der handles på eventuelle fejl (visitering til forkert leverandør) så det sikres at borgeren får den visiterede hjælp. Nogle Planlægningsleverandører erstattes af de nye leverandører Organisering af Nat. Planlæggeren skal kunne planlægge på tværs af områder Det er på tværs af mange leverandører Arbejdsgangen skal beskrives NY som lige nu står foran leverandørnavnet skal ikke indgå i de fremtidige leverandør- navne (Det er et levn fra skiftet fra Uniq Omsorg til Caseflow) I forhold til samarbejdsparter er det vigtigt med en ensartet struktur i navngivningen. Nuværende HMV og HNØ er opsat forskelligt. Ved fordelingen på 4 områder skal de ensrettes. Fra HMV og HNØ er man åben overfor at der kan ensrettes og ændres på nuværende Karen og Kirsten laver oplæg Trine og Susanne kan hvis der er behov for det inddrages i forhold til planlægning Kirsten Fauerby Referent Side 21

23 Side 22

24 Side 23

25 Dokumentations standard for Social og Sundhed Formål At sikre kontinuitet, sammenhæng og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling af borgere. At sikre dokumentation af gennemførte og planlagte pleje- eller behandlingsforløb. At dokumentationen opfylder gældende regler At dokumentationen kan indgå i Tværsektoriel kommunikation. Målgruppe Indledning Sundheds- og plejepersonale på Plejecentre, Hjemmepleje og Hjemmesygepleje Dokumentationsstandarden beskriver de overordnede retningslinjer, som er gældende i Varde Kommune Social og Sundhed. Journalen er tværfaglig og indeholder forskellige faggruppers Dokumentation Anvendte begreber Journal: Ved en patientjournal forstås optegnelser, som oplyser om Borgerens tilstand, den planlagte og udførte behandling m.v. herunder hvilken information, der er givet, og hvad borgeren på den baggrund har tilkendegivet. Optegnelser, der i øvrigt indeholder oplysninger om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger om borgeren er også en del af journalen. Behandling: Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Hvem skal dokumentere (Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler, vejl. Om spl faglige optegnelser pkt 1,3,5) ) Pligten til at føre journal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretager behandling af en patient. Alle som har visiterede eller delegerede opgaver hos borgere skal dokumentere handlinger og observationer. Hvornår skal man dokumentere (Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler) Journalføringen skal ske løbende i forbindelse med eller snarest muligt efter patientkontakten Dokumentation Hvad skal man dokumentere. Hovedprincipper i forhold til den daglige dokumentation er at der løbende dokumenteres og opdateres: Alle relevante oplysninger af betydning for observation, pleje og behandling skal dokumenteres. (se bilag 2) Aktuelle og forventede tilstande a. Funktionstilstande vedrørende indsatser efter serviceloven b. Helbredstilstande vedrørende sygepleje efter sundhedsloven Planlægning, Faglige mål og handlingsanvisninger. Planlagte besøg og aftaler Døgnrytmeplaner Side 24

26 Ændringer i den planlagte indsats Afvigelser i forhold til den planlagte indsats Observationer Målinger Når der efter en kontakt ikke er ny dokumentation er årsagen at indsatsen er gennemført som planlagt og der ikke er ændringer i borgerens situation. Det er en forudsætning at handlingen er beskrevet og planlagt på den medarbejder der udfører indsatsen. Stamoplysninger: se bilag 1 Sygeplejefaglige Problemområder (Helbredstilstande): se bilag 3 Aktindsigt: Hvis der er givet aktindsigt skal det være dokumenteret hvilke oplysninger der er udleveret og til hvem. Herunder om eventuel fuldmagt. Information og samtykke: se retningslinjer Dokumentation af informeret samtykke i den elektroniske håndbog Medicin: (Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler afsnit 4.3) Alle lægemiddelordinationer skal fremgå af de lokale patientjournaler. Det skal også fremgå af de lokale patientjournaler, hvem der har dispenseret et lægemiddel og hvornår. Hvordan Ansvar (Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler) Journalføringen, herunder anvendte forkortelser, skal være forståelige for personale både inden for egen faggruppe og andre personalegrupper, der skal bruge journalens oplysninger i deres pleje og behandling af borgeren. Patientjournalen skal indeholde oplysninger om, hvem der har foretaget journalnotatet og hvornår (fulde navn, titelbetegnelse, afdelingstilknytning) (Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler) Enhver autoriseret sundhedsperson er ansvarlig for at føre journal og for indholdet af sine optegnelser i journalen. På plejehjem, i plejeordninger, i privat praksis og øvrige behandlings- eller plejesteder, hvor der ikke er lægeligt personale, og hvor der benyttes fælles tværfaglig elektronisk patientjournal, har stedets ledelse det overordnede ansvar for patientjournalen. Referencer Udarbejdet Udarbejdet den Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) Sundhedsstyrelsen 2013: Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser Sundhedsstyrelsen 2015: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Udarbejdet af Godkendt Godkendelsesdato Godkendt af Side 25

27 Revidering Kommende revidering senest Ansvarlig for revidering Acadre dok nr. Bilag 1 Stamoplysninger (Vejledning om sygeplejefaglige Optegnelser) Borgerens navn, personnummer og bopæl/opholdsadresse og eventuelt telefonnummer. Borgerens pårørende/kontaktpersoner Hvis borgeren ikke er i stand til at give samtykke skal det fremgå, hvem der kan give samtykke på borgerens vegne. Samarbejdspartnere, f.eks. egen læge. Særlige forhold, f.eks. kendte allergier, Smittefare Information om borgeren har oprettet Livstestamente Information om der er oprettet en Fremtidsfuldmagt Bilag 2 Kontakter med borgeren (Vejledning om sygeplejefaglige Optegnelser) Ved hver enkelt kontakt med borgeren skal journalen i relevant omfang indeholde: Oplysning om årsag til henvendelsen eller kontakten og aktuel helbredssituation før kontakten. Dato for kontakten. Nødvendige observationer og oplysninger om borgerens tilstand. Planlagt indsats. Udført pleje og behandling, herunder opgaver udført på delegation, forebyggelsestiltag, lindring, rehabilitering, observation mv., herunder observation af virkning og evt. bivirkning af given behandling med henblik på tilbagemelding til ordinerende læge. Beskrivelse og vurdering af resultatet. Information og undervisning af borgeren. Ændringer i borgerens tilstand og deraf følgende revurdering af indsatsen. Indtrådte komplikationer og bivirkninger mv. Henvisninger til andre sundhedspersoner og resultatet heraf. Aftaler med borgeren, pårørende og/eller samarbejdspartnere. Journalen skal indeholde ovenstående dokumentation. Der dokumenteres ikke yderligere når følgende er gældende: Besøget er beskrevet og planlagt på medarbejderen der udfører det. Det gennemføres som planlagt Der er ikke ændringer i borgerens tilstand Bilag 3 Sygeplejefaglige problemområder (Vejledning om sygeplejefaglige Optegnelser) Det skal som minimum fremgå af journalføringen om den sygefaglige pleje og behandling, at der er taget stilling til, om patienten har potentielle Side 26

28 og/eller aktuelle problemer inden for følgende 12 sygeplejefaglige problemområder: 1) Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) 2) Bevægeapparat, f.eks. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. 3) Ernæring, f. eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. 4) Hud og slimhinder, f. eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f. eks. muskler, hår og negle. 5) Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. 6) Psykosociale forhold, f. eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring. 7) Respiration og cirkulation, f. eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls. 8) Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. 9) Smerter og sanseindtryk, f. eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse. 10) Søvn og hvile, f. eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile. 11) Viden og udvikling, f. eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse. 12) Udskillelse af affaldsstoffer, f. eks. inkontinens, obstipation, diaré. Hvis en eller flere problemområder ikke er aktuelle for den enkelte patient, skal det også fremgå af journalen. Det kan ske med en meget kort angivelse i patientjournalen, så det længe det blot tydeligt fremgår, at der er sket en vurdering af problemområderne. Aktuelle problemområder skal nærmere beskrives i relevant omfang med hensyn til de identificerede og bedømte behov og problemer, planlægning, udført pleje og behandling og opnåede resultater. Side 27

29 Arbejdsgangbeskrivelse til Risikovurdering på tværs af Varde kommune Formål: - At dele information om potentielt farlige borgere så medarbejdere der ved kontakt med borgeren kan være opmærksom på eventuel risiko. Målgruppe: - Skemaet udfyldes ved de borgere, der udviser risikoadfærd. Forudsætninger: - Skemaet skal KUN bruges i de tilfælde hvor der vurderes, at der kan være en risiko for kommunens medarbejdere. - Skemaet deles på tværs af hele Social og Sundheds forvaltningen dvs. at alle kan se hvis der bliver udfyldt et skema på en borger. - Skemaet må kun udfyldes efter samråd med team-/afdelingsledere - Team-/afdelingsledere har ansvar for at lave opfølgning og vedligehold på egne oplysningerne i skemaet. Der skal laves opfølgning minimum hver 3. måned. - Team-/afdelingsledere har ansvar for at slette egne oplysninger, når disse ikke længere vurderes at være relevante. Arbejdsgang: En borger udviser en adfærd, der vurderes at være mulig til risiko for medarbejderne. Afdelingslederen kontrollere om der er i forvejen er oprettet et skema under borgerforløb. - Skemaet ligger uden for forløb og er markeret med en gul bjælke. Hvis der er oprettet et skema i forvejen: Skemaet åbnes Området findes - Sundhedsområdet - Ældreområdet - Socialområdet - Myndighed Borgeren vurderes ud fra 6 parameter 0= adfærden forekommer ikke 1= adfærden forekommer - Forvirret - Irritabel - Støjende adfærd - Verbalt truende - Fysisk truende - Angreb på genstande Side 28

30 Når feltet udfyldes skrives først: Afdeling og initialer på den der udfylder skal stå øverst. Hvis der er flere afdelinger under samme område der har udfyldt skrives den nyeste øverst. Hvis der ikke er oprettet et skema i forvejen: Skemaet oprettes og har en placering der ikke er tilknyttet noget forløb Området findes - Sundhedsområdet - Ældreområdet - Socialområdet - Myndighed Borgeren vurderes ud fra 6 parameter 0= adfærden forekommer ikke 1= adfærden forekommer - Forvirret - Irritabel - Støjende adfærd - Verbalt truende - Fysisk truende - Angreb på genstande Ud fra ovenstående vurdering, vurderes om borgerens adfærd udgør en risiko for medarbejdere. Når feltet udfyldes skrives først: Afdeling og initialer på den der udfylder skal stå øverst. Side 29

31 Side 30

32 Side 31

33 Titel Beskrivelse af overgange ved akutte midlertidige ophold Målgruppe Alle medarbejdere på sundheds- og Ældreområdet Formål Formålet er at sikre overblik samt enighed om, hvem der har hvilket ansvar, når en borger flytter ind på et akut midlertidigt ophold. Forud for en indstilling til et akut ophold skal det, jf. Kvalitetsstandarden, være afklaret, at borgeren ikke kan forblive i egen bolig trods max. hjælp og tilsyn herunder at der er udarbejdet en sygeplejefaglig udredning. Sygeplejen Hverdage ml : Sygeplejersken kontakter Visitationen på tlf mhp dialog om den konkrete sag og visitation til midlertidigt ophold. Udenfor åbningstiden: Sygeplejersken vurderer selv situationen, og hvis situationen ikke kan løses i hjemmet, eller, hvis borger ikke skal indlægges, igangsætter sygeplejersken et akut ophold. Visitationen oplyser forud for weekend og helligdage, om der er ledige boliger ved at sende en advis til Akutfunktionen. Før opholdet/ starten af opholdet Når sygeplejen sender en borger på midlertidigt ophold: Advis sendes til visitationen. Advisgruppe: visitation sygepl. Sygeplejen har ansvaret for planlægningen af opholdet, og for at der tages telefonisk kontakt til aktive samarbejdspartnere, som f.eks. Frit Valg, madleverandør, daghjem og træning. Sygeplejersken har ansvar for at: - Udarbejde/opdatere en sygeplejefaglig udredning i forbindelse med at opholdet planlægges. - Sikre en opdateret funktionsvurdering. - Ved skift til anden sygeplejegruppe sendes særskilt besked i Avaleo til den modtagne gruppe. Sygeplejeindsatser varetages på vanlig vis. - Afgivende sygeplejegruppe tilknytter den organisation/plejecenter, som borgeren flytter ind på. Ændre status på sygeplejefanebladet i Avaleo. - Sikre at borgeren har de relevante hjælpemidler til rådighed. - Sikre observation og opfølgning på opholdet den 1. hverdag efter, at opholdet er påbegyndt. Herunder advis til øvrige relevante samarbejdspartner, som f.eks. daghjem, træning mv. - Akut ophold afsluttes efter 3 dage. Der skal gives en Side 32

34 Før opholdet/ starten af opholdet tilbagemelding til visitatorvagten vedr. status/plan senest 2 hverdage efter indlæggelse til akut ophold, gerne inden middag. Ved behov for forlængelse kontaktes Visitationen. - Oplyse borgeren om, at en evt. flytning til et andet plejecenter kan komme på tale, hvis det akutte ophold skal forlænges ud over de tre hverdage, der kan bevilges iht. Kvalitetsstandarden. - Udlevere pjece vedr. de praktiske forhold omkring opholdet til borgeren. Herunder orientere borgerne om, at transport til og fra et akut ophold betales af borgeren. Dog kan sygeplejersken bestille Falck til liggende transport ( ), hvis det skønnes nødvendigt og regningen betales af Hjælpemiddeldepotet. Der orienteres om betaling for kost, sengelinned og rengøringsartikler efter gældende takst. Plejecentrene Der laves navneskilt til stuen og centrets kalender/whiteboard vedr. boliger til midlertidige ophold ajourføres. Handler på aftalte indsatser og borgerens behov. OBS Forlænges opholdet således at opholdet bliver et planlagt forløb følges procedure for planlagte midlertidige ophold For at undgå dobbelt bookinger kan plejecentret kun modtage akutte borgere, hvis stuen er ledig minimum 4 hverdage. Afslutning på akut ophold Et akut ophold afsluttes oftest med at opholdet overgår til et midlertidigt planlagt ophold. Se retningslinje for dette i den elektroniske håndbog eller i dok. nr Hvis borgeren inden for tre døgn kan overgå til eget hjem, afsluttes det akutte ophold. Overgangen til eget hjem foregår som beskrevet i afsnittet om afslutning på ophold i retningslinjen vedr. planlagte midlertidige ophold. Se dokumentet i den elektroniske håndbog eller i dok. nr Ansvar Ledelsen har ansvaret for at medarbejderne kender vejledningen omkring overgange. Dokumentation Kravene omkring dokumentation ved overgangene er beskrevet under før ophold/start på opholdet. Kvalitetsovervågni ng og kvalitetsforbedring Kommentar sendes løbende til Anette Filtenborg anfi@varde.dk. Arbejdsgruppen vil herefter indarbejde kommentarerne. Udarbejdet Udarbejdet den Udarbejdet af Maj 2015 Arbejdsgruppen: - Lilian Bertelsen - Vibeke Biltoft - Jeanette Christensen Side 33

35 - Anette Filtenborg Godkendt Godkendelsesdato Godkendt af Ledergruppen på Sundheds og Ældreområdet Revidering Kommende revidering senest September 2015 Ansvarlig for revidering Arbejdsgruppen Udgave nr. Acadre dok nr Side 34

36 Titel Beskrivelse af overgange ved planlagte midlertidige ophold Målgruppe Alle medarbejdere på Sundheds- og Ældreområdet Formål Formålet er at sikre overblik samt enighed om, hvem der har hvilket ansvar, når en borger flytter ind på et planlagt midlertidigt ophold. Visitationen Der bevilges et midlertidigt ophold ud fra gældende kriterier. Telefonvagten administrer/formidler alle midlertidige pladser iht. SEL 84. Alle forespørgsler vedr. ledige pladser skal derfor gå til telefonvagten. Tlf Det tilstræbes, at borgeren tilbydes et midlertidigt ophold i nærområdet. Reservation/booking af stuer sendes til plejecentret pr. advis fra visitationen med henvisning til Samlet Faglig Vurdering eller Notat fra Myndighed til Leverandør. Det sikres, at der foreligger en opdateret funktionsvurdering og Sygepleje Faglig Udredning. Hvis denne ikke foreligger, skal den bestilles, så de sundhedsfaglige indsatser inkl. medicinordinationer er beskrevet/visiteret. Hvis borger kommer på midlertidigt ophold efter sygehusindlæggelse bevilges endvidere et Opfølgende og Koordinerende Hjemmebesøg ( 2) Før opholdet Hvis behov for træning eller terapeut faglig udredning skal dette bestilles. Besked til samarbejdsparter Visitationen informerer nuværende og relevante leverandører om flytningen til midlertidigt ophold. Visitationen stopper de visiterede 83 indsatser fra starten af det midlertidige ophold ( skifter leverandør). Formålet med det midlertidige ophold noteres i borgerens journal, så det efterfølgende kan læses i Fælles Borgerjournal. Besked til borgeren Visitationen skriver et bevillingsbrev til borgeren med dato for Målsamtale/Opfølgende visitationssamtale. I bevillingsbrevet skal det tydeligt fremgå, hvad formålet med det midlertidige ophold er. Der informeres som udgangspunkt for forventet varighed af opholdet. Brochure vedr. Midlertidigt ophold i Varde Kommune sendes med brevet. Heri anføres bl.a. at borger selv skal medbringe egne hjælpemidler. Herudover fremgår øvrige praktiske informationer f.eks. pris for opholdet. Side 35

37 Betaling for forplejning fremgår af bevillingsbrev. Plejecentrene Plejecentret er selv ansvarlig for at have en opdateret bookingliste. Teamleder ændrer gruppetilknytning til de gældende organisatoriske enheder i Avaleo. Information og viden om ny borger gives til frontmedarbejdere. Teamleder udskriver evt. bevillingsbrev og Samlet Faglig Vurdering eller orienterer sig via Avaleo. Borgeren tilknyttes en kontaktperson med ansvar for koordinering og kontakt. Denne skal så vidt mulig være en social- og sundhedsassistent. Før opholdet Borgerens stue klargøres, velkomsthilsen og dato for indflytningssamtale og udskrivningssamtale noteres. Denne dato fastsættes af visitationen ved målsamtalen eller ved bevilling af ophold. Velkomst pjecen lægges frem. Hjemmeplejen Ved kendte borgere skal hjemmeplejen have udarbejdet/ajourført funktionsvurderingen, herunder have beskrevet og vurderer boligens fysiske adgang og indretning. I et omsorgsnotat beskrives de udfordringer der har været i hjemmet, forud for bevilling af det midlertidige ophold. OBS Transport til og fra et midlertidigt ophold betales af borgeren, Hjemmeplejen kan være behjælpelig med at bestille transport til midlertidige ophold. Der betales endvidere for kost, sengelinned og rengøringsartikler efter gældende takst. Dog kan sygeplejersken bestille Falck til liggende transport ( ), hvis det skønnes nødvendigt og regningen betales af Hjælpemiddeldepotet. Hjemmeplejen Når borgeren overgår til det midlertidige ophold stopper Visitationen 83 indsatser. Disse håndteres af teamleder i Hjemmeplejen i Avaleo Omsorg. Start på opholdet Sygeplejen Ved skift til anden sygeplejegruppe skal der være særlig opmærksomhed på overlevering. Den afgivende gruppe sender en særskilt Advis i Avaleo til den modtagende sygeplejegruppe. Den modtagende gruppe sætter eget kalendernavn på. Sygeplejen laver en sygeplejefaglig udredning, hvis denne ikke er opdateret hjemmefra. Sygeplejen rekvirerer som hovedregel altid et opfølgende Side 36

38 hjemmebesøg ved indflytning på et midlertidigt ophold efter udskrivelse fra sygehus. Jf. indsats 0.4. Opfølgende hjemmebesøg i Indsatskataloget for Sundhedslovsindsatser samt dokument nr /13 om opfølgende hjemmebesøg. De bevilligede sygeplejeindsatser fortsætter under opholdet. Specielt på Døgnrehabiliteringen deltager sygeplejersken også i målog udskrivelsessamtaler. Terapeuter Ved skift til en anden terapeutgruppe: - laver distriktsterapeuten et kort statusnotat i Avaleo. Det lægges på træningsforløbet. I statusnotatet informeres der om træningen og hvad status på overleveringstidspunktet er. - Terapeuten der modtager borgeren, orienterer sig ifht. Testresultater der er beskrevet i startnotatet og evt. status, herefter kobles nye kontaktterapeuter på. - Er der behov for yderligere oplysninger kontakter den nye terapeut den tidligere. Plejecentrene Plejepersonalet er ansvarligt for modtagelse af borgeren og indflytningssamtale. Start på opholdet Den fagperson, som modtager borgeren, skal udarbejde et journalnotat, der skal indeholde beskrivelse af aktuel situation/ forløb samt forventede observationer og handlinger. Kontaktpersonen deltager i indflytningssamtalen og er ansvarlig for at relevant information og instruktion formidles til kollegaer, samt udarbejdelse af handleplan/døgnrytmeplan. Vær opmærksom på om; Hjælpemidler er bestilt Forplejning er bestilt ved kostmedarbejder. Borgerbogen er oprettet, hvis borgeren ikke har en sådan, oprettes den. Medicin særlig opmærksomhed på dokumentation af hvem der har ansvar for medicinhåndtering Der er konsulenter fra CfS, som kan inddrages i forløbet, særligt demens og misbrug. På et døgnrehabiliterings ophold afholdes målsamtale, hvor terapeuten, visitator, sygeplejerske og kontaktpersonen på afdelingen deltager. OBS Lægekontakt/betjening ved midlertidige ophold: Varde Kommune har fra Region Syddanmark fået oplyst, at det i henhold til Landsoverenskomst om almen lægegerning er patientens egen læge, der skal tilse beboere på midlertidige ophold - dog kan beboeren opsøge det lokale lægehus ved behov for akut Side 37

39 lægebetjening. Der er i Region Syddanmark ikke indgået specielle aftaler, der fraviger landsoverenskomsten på dette område. Visitationen Datoen for afslutningssamtalen er fastsat ved opholdets begyndelse. Datoen for afslutningssamtalen fastholdes. Ved afslutningssamtalen vurderes det, om borgeren er klar til at afslutte opholdet. Hvis borgeren ikke er klar til at afslutte opholdet forlænges opholdet, og der sættes nye mål for opholdet. Forud for afslutningssamtalen danner visitator sig med afsæt i døgnrytmeplanen og handleplaner et overblik over de tværfaglige oplysninger, der er om borgeren, samt de tværfaglige aftaler der er med borgeren. Visitator er ordstyrer ved afslutningssamtalen, hvor der gøres status på forløbet. I en dialog mellem borger, pårørende og fagpersoner vurderes, hvad der er behov for efter det midlertidige ophold mht. hjælp i hjemmet f.eks. træning, hjemmepleje og sygepleje jf. gældende lovgivning og Varde Kommunes kvalitetsstandarder. Ved overgangen til eget hjem har Visitationen ansvaret for at sygeplejeindsatserne er tilkoblet rette leverandør på. Er situationen uændret i forhold til inden det midlertidige ophold forsætter indsatserne uændret med samme leverandør. I forbindelse med udskrivelsessamtalen vurderer visitator dog om der er væsentlige ændringer, der betyder behov for en sygeplejefaglig opfølgning på, hvem der skal levere sygeplejen efter hjemsendelse. Visitator bestiller denne i en advis. Afslutning på ophold Når slutdatoen for borgerens ophold er kendt, bestiller Visitationen de korrekte 83 indsatser hos Hjemmeplejen med startdato fra den dag, borgeren flytter hjem. Dette gøres så tidligt som muligt. Visitator udarbejder en funktionsvurdering samt dokumenterer, opsætter mål og bestiller fremtidig indsats. Sygeplejen Egne handleplan(er) er udfyldt og beskrevet inden afholdelse af afslutningssamtalen. Konkret opfølgning på mulig advis fra visitationen med anmodning om vurdering af leverandør efter hjemsendelse. Ved skift til anden sygeplejegruppe skal der være særlig opmærksomhed på overlevering. Terapeuter Ved fortsat træning/skift til anden terapeutgruppe: - Når afleverende terapeuten kender udskrivningsdato sendes advis til modtageteamet. Der oplyses om dato for overlevering samt forslag til det videre træningsforløb. (ergoterapeut/fysioterapeut/begge) - Når det i hjemmeteamet er besluttet, hvem der overtager træningen, sendes advis til afleverende terapeut med Side 38

40 oplysninger om kommende terapeut, samt dato og tidspunkt for første træningsgang efter udskrivelse. - Afleverende terapeuten laver et kort statusnotat i Avaleo. Det lægges på træningsforløbet. Der informeres om, hvad der har været trænet og hvad status på overleveringstidspunktet er. - I forbindelse med første træning efter udskrivelse, ændrer modtagende terapeuter organisationsenhed og sætter de nye kontaktterapeuters navne på forløbet og fjerner afleverende. - Såfremt der ved overleveringstidspunktet er mindre end 6 træningsgange tilbage, søger afleverende terapeut om tillægsbevilling. Særligt for ophold på døgnrehabilitering: Terapeuter deltager ved afslutningssamtalen. Handleplaner evalueres og opdatere inden afholdelse af afslutningssamtalen. Terapeuterne tager ved behov kontakt til APV teamet og team hjælpemidler. Når borgeren har været indlagt på et midlertidigt ophold, vurderer fagpersonalet (forud for afslutningssamtalen), om der er et behov for, at hjemmeplejen inviteres ind på afdelingen. Formålet er at hjemmeplejen modtager vejledning, forud for at borgeren afsluttes til eget hjem. Er der behov for direkte overlevering til kommende træningsterapeut aftales besøg på afdelingen. Afslutning på ophold Hvor der er behov for vejledning i hjemmet ifht. træning/hverdagsrehabilitering aftaler terapeuten dette med teamleder i hjemmeplejen. Plejecentrene Døgnrytmeplan og handleplan(er) er udfyldt og beskrevet inden afholdelse af afslutningssamtalen. Der skal være udarbejdet en opdateret funktionsbeskrivelse. Plejepersonalet kan hente hjælp ved sygeplejersker og terapeuter, så beskrivelsen bliver så kvalificeret som mulig. Der skal være opmærksomhed på overgangen til eget hjem. Når borgeren er på vej hjem varsles hjemmeplejen og andre relevante samarbejdsparter herom via advis. Ved komplekse borgere tilbydes hjemmeplejen at deltage i relevante sammenhænge med borgeren i afdelingen. Det er kontaktpersonen, som har hovedansvaret for, at der tages kontakt til hjemmeplejen. Borgerens medbragte tøj, ting og sager pakkes, altid efter aftale med borgeren eller dennes pårørende husk borgermappe, medicin og evt. hjælpemidler. Tager borgere hjem før aftalt tid underrettes visitationen telefonisk eller via advis, afhængig af tidsperspektivet Visitationen tager kontakt til relevante samarbejdspartnere. Side 39

41 Tager borgere uventet hjem efter visitationens lukketid er plejecentret forpligtet til telefonisk at underrette relevante samarbejdspartnere eks. Hjemmeplejen og Sygeplejen samt sende notat herom til visitationen. Afslutning på ophold Hjemmeplejen Forud for udskrivelse har hjemmeplejen ved komplekse borgere mulighed for at besøge afdelingen mhp. vejledning og instruktion i konkrete opgaver omkring borgeren. Kontaktperson deltager i afslutningssamtalen på afdelingen i forbindelse med overgangen til eget hjem. Teamleder modtager borgerens visiterede indsatser, vælger en kontaktperson og planlægger/koordinerer indsatserne på plejepersonalets ruter. Gruppetilknytning i Avaleo - ændring foretages af virksomheden, som modtager borgeren. OBS Den der modtager borgeren har ansvaret for korrekt tilknytning i Avaleo. Transport borgeren har egen betaling Ansvar Ledelsen har ansvaret for at medarbejderne kender vejledningen omkring overgange. Dokumentation Kravene omkring dokumentation ved overgangene er beskrevet under før ophold, start på opholdet og afslutning på opholdet. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring Kommentar sendes løbende til Anette Filtenborg anfi@varde.dk. Arbejdsgruppen vil herefter indarbejde kommentarerne. Udarbejdet Udarbejdet den Maj 2015 Udarbejdet af Arbejdsgruppen: - Lilian Bertelsen - Vibeke Biltoft - Jeanette Christensen - Anette Filtenborg Godkendt Godkendelsesdato Godkendt af Ledergruppen på Sundheds og Ældreområdet Revidering Kommende revidering senest September 2015 Ansvarlig for revidering Arbejdsgruppen Side 40

42 Udgave nr. Acadre dok nr Side 41

43 Overgang mellem Kompasklubben og daghjem: Forløb: - Medarbejder i Kompasklubben indkalder deltager, pårørende og evt. demenskonsulent og visitator til møde vedrørende afslutning i Kompasklubben. - Medarbejderne i Kompasklubben tager deltageren med på besøg i relevante daghjemstilbud. - Visitator/demenskonsulent orienteres løbende ved behov. - Deltageren får tildelt dage på daghjem i takt med at dage i Kompasklubben nedsættes. - Medarbejderne i Kompasklubben udarbejder en afsluttende status ud fra følgende fokuspunkter: o Fysiske kompetencer o Kognitive kompetencer o Sansemæssig kompetencer Der lægges vægt på de ressourcer og aktiviteter, som deltageren responderer positivt på. Medarbejderne i Kompasklubben kan ved behov deltage aktivt i overgangen til daghjemmet i samarbejde med medarbejderne på daghjemmet. Forslag til slutstatus er vedhæftet. Kriterier ved eksklusion af Kompasklubben: Der afprøves forskellige neuropædagogiske strategier og tilgange, verbale og nonverbale inden en eksklusion kommer på tale. Dette beskrives løbende i nexus på den enkelte borger. - Når deltageren ikke længere kan inddrages i sociale relationer, der giver mening og er respektfuldt for den enkelte. - Når deltageren er langt i sit afasiske forløb, dvs. har store impressive og ekspressive vanskeligheder. - Når deltageren ikke længere er relevant i nuet. Deltageren kan være hallucineret, snakke sort snak. - Når deltageren opleves udpræget euforisk/apatisk/aggressiv/irritabel og ikke længere kan styre sindsstemningen. - Når deltageren har nedsat dømmekraft jævnfør egen formåen. - Når deltageren ikke længere kan varetage personlig hygiejne ved toiletbesøg. - Når deltageren har svært ved at orientere sig i såvel vante som nye omgivelser. (Topografisk orientering). - Når deltageren ikke længere kan fastholdes i Kompasklubbens aktiviteter. Dette til trods for adskillige tiltag/støtte. - Når deltageren har behov for fysisk/kropslig guidening i størstedelen af aktiviteterne i Kompasklubben. Side 42

44 Konsulentrollen for Kompasklubben: Kompasklubbens medarbejdere har to konsulentroller på daghjemmene. 1. Hjælp med tilpasning af aktiviteterne/omgivelserne til den yngre borger med demens Beskrivelse af de to roller: 1. Primære opgave: Medarbejderne i Kompasklubben vil i den første tid observere/deltage i den daglige drift daghjemmene og observere: - Hvad fungerer? - Hvor er ressourcerne? - Hvor er der udfordringer? - Vores fokuspunkter er de fysiske, kognitiv og sansemæssige træningsmuligheder? - Kan der ændres i omgivelserne, som gør aktiviteterne mere hensigtsmæssige? - Kan der ændres på konstellationen af aktiviteterne, således den yngre borger med dement føler sig imødekommet? Organisering: Medarbejderne i Kompasklubben kan i en periode tilbyde at komme fast på daghjemmene Vinkelvej og Solsikken. Herefter må der tages en ny vurdering af hvor ofte vi i fremtiden kan deltage på daghjemmene. Fysioterapeut Lea Filtenborg kan komme på Vinkelvej mandag mellem Ergoterapeut Lissie Rasmussen kan komme på Solsikken torsdag mellem Faglig sparring i forhold til vores forskellige terapeutiske kompetencer, vil være en naturlig del af arbejdet. Tilgange/redskaber: Medarbejderne lægger vægt på brugerinddragelse. Det vil være naturligt at vælge tilgangen fra KRAP. Medarbejderne har endvidere kendskab til NORD*. *NORD er et observationsredskab til identificering af uopfyldte psykologiske behov hos mennesker med kognitive svækkelser. Mennesker med svære kognitive svækkelser, har svært ved, verbalt og/eller non-verbalt, at give udtryk for hvilke aktiviteter de har lyst til, og behov for at deltage i, for at deres hverdag bliver så meningsfuld som muligt. Læse mere om NORD: Side 43

45 Der kan undervises i brugen af NORD som tilgang. Undervisningen foretages af medarbejderne I Kompasklubben og er for dagshjemsmedarbejderne. Dette vil give et fælles dagligt arbejdsgrundlag I tilgangen til borgerne. Da adskillige kommuner allerede har implementeret redskabet NORD, vil man kunne kontakte disse i forhold til erfaringer og brugen i praksis. Omgivelser: Fremtid: Vi vil gøre brug af tilstedeværende redskaber og muligheder i omgivelserne, når nye aktiviteter/træning sættes i gang. Nærmere beskrivelse er muligt, når vi har besøgt daghjemmene over en periode og dermed bedre kan understøtte vores intentioner og visioner. Side 44

46 Flexjobber på daghjem Formål For at være flere hænder til at hjælpe brugerne af daghjememne under øget differentiering af aktiviteter, foreslår arbejdsgruppen, at man overvejer at ansætte en flexjobber få timer om ugen. Flexjobberen skal kun være der i det tidsrum, hvor der er behov for ekstra mandskab. Vedkommende der ansættes skal om muligt have kendskab til demens (gerne sundhedsfaglig udd.) hvis ikke det er muligt skal vedkommende som ansættes have grundig introduktion/undervisning af medarbejdere i kompasklubben. Organisering Flexjobberen bør ansættes på det enkelte daghjem, for at få mest muligt kollegialt sammenhold og tilknytning til stedet og brugerne. Forslag til arbejdsplan for Vinkelvejscenteret: : Træning op redskaber : Kaffepause : Gåtur Forslag til arbejdsplan for Solsikken: : Formiddagskaffe : Træning på redskaber : Pause : Gårtur Der er planlægningsmæssigt en udfordring i forhold til øvrige daghjemsbrugere, som der naturligvis skal tages højde for i den endelige planlægning. Side 45

47 Frivillige involveres i arbjedet med tilpasning af daghjem For at daghjemmene kan have tilbud til en bredere målgruppe af demensramte borgere, er der et behov for, at kunne lave flere individuelt tilpassede aktiviteter. Én af de aktiviteter arbejdsgruppen forslår, er inddragelse af frivillige i opgaveløsningen. Der er tale om en afgrænset opgave, hvor den frivillige er enten 1:1 eller 2:2-flere frivillig(e) pr. demensramt, og hvor der er aftalt et fast tidspunkt. Tid og hyppighed kunne være 1-2 gange pr. uge af 2-3 timers varighed. Aktiviteterne kunne være gåture, cykelture, tandemture el. lign. afhængig af mulighederne på de respektive daghjem. Aktiviteterne fastsættes på de enkelte daghjem og med de enkelte borgere iht.: Tidsrum Dage Hyppighed Antal frivillige/borgere Aktivitet De enkelte daghjem laver selv aftalerne med de frivillige. De frivillige kunne eksempelvis rekrutteres gennem eksisterende relationer, Aflastningstjenesten, venneforeninger, annoncering i avisen eller lign. Side 46

48 Projekt med træning på demensdaghjem Som en del af tilpasningen af daghjem til demensmålgruppen herunder den yngre målgruppe, er det relevant at undersøge, hvor stor en effekt kontinuerlig fysisk og kognitiv træning har på demensramte borgere, som er i den del af deres sygdomsforløb, hvor de er på daghjem. Hård fysisk aktivitet har en forebyggende virkning på udviklingen af demenssygdommen. Når borgerne kommer på daghjemmet, kan det være vanskeligt at opretholde den hårde fysiske aktivitet, da det for nogle vil kræve, at der står en medarbejder og motiverer dem til kontinuerligt at deltage, eller at der er specialtilpassede redskaber, som stimulerer bevægelse. Derfor vil vi med dette projekt gerne undersøge, om det har en gavnlig effekt at træne med borgerne på dette stadie af deres sygdom ift opretholdelsen af parametrene selvhjulpenhed, trivsel og livskvalitet. Derudover skal projektet undersøge, om velfærdsteknologiske løsninger kan understøtte træningen. I forbindelse med opstart af Kompasklubben er der kommet nye erkendelser op. Det handler om: 1) at der ikke er en formaliseret overgangsperiode, hvor den demensramte gradvist kan blive sluset fra det ene tilbud til det andet, 2) at de borgere som kommer i Kompasklubben kan have svært ved at identificere sig funktionsmæssigt med de aktiviteter og de brugere som kommer i daghjemmet, 3) at enkelte pårørende oplever, at de demensramtes fysiske funktionsniveau daler hurtigt ved overgangen til demensdaghjemmene. Derfor ønsker vi med dette projekt at undersøge: 1) Om træningen kan være bindeledet mellem de to tilbud, sammen med en assisteret glidende overgang mellem Kompasklubben/eget hjem og daghjemmet. 2) Om træningen har en gavnlig virkning på denne gruppe af borgere, når de er langt henne i deres sygdomforløb, eller om den øgede træning ikke giver et synligt resultat. Med træning er der både tale om fysisk træning, kognitiv træning og sansestimulerende træning. Der ønskes herfor i en periode på 1-2 år at undersøge effekterne at træning for målgruppen på daghjemmene. Træningen skal være tilpasset målgruppen og samtidig differentieret, således både nytilkomne daghjemsbrugere og de som har været længere tid på daghjemmet, kan indgå i aktiviteterne i det omfang de ønsker. Projektet vil blive ledet af Træning og Rehabilitering (TR). TR vil stå for træningen i samarbejde med daghjemmets personale. Da det ikke forventes at alle daghjemsbrugerne ønsker at deltage, vil der være behov for, at det eksisterende daghjemspersonale har mulighed for at varetage den resterende målgruppes interesser. TR vil få hjælp af en medarbejder fra Kompasklubben, som ca. én gang hver 14. dag vil være i daghjemmet for at sikre den assisterede overgang og for at sparre med daghjemspersonalet om relevante aktiviteter. Det er væsentligt at træningen har en brugerinddragende vinkel, således borgernes egne ønsker til træningen også tages med i planlægningen af aktiviteterne. Projektet ønskes som et projektforløb, netop for at kunne måle, om træningsindsatserne har en effekt og betydning for borgernes mentale velbefindende og for borgernes sygdomsudvikling. TR har erfaring med at arbejde med denne målgruppe, og kan samtidig supplere med neuropædagogiske tilgange. Aktiviteterne afhænger af borgernes ønsker, men kan være: Side 47

49 Holdtræning Individuel træning Stimuleringsaktiviter Træning ved hjælp af teknologi og teknologiske hjælpemidler Omfanget af indsatsen kan være to gange om uge af en times varighed pr. gang på hhv. Solsikken og Vinkelvejscenteret. Pris på terapeut udgift til projekt træning i daghjem: Timepris = 320 kr Der leveres i alt 4 timer træning hver uge og der påregnes 15 min før og efter hver træning til forberedelse og transport = 6 timer / ugen. I alt: 320 kr x 6 t x 52 uger = kr om året Tid brugt på evaluering og dokumentation ift til projektet (altså ikke terapeutfaglig dokumentation på borgerniveau) estimeres til 5% af det samlede beløb, svarende til 4992 kr årligt. Lønomkostninger ved projektet i alt: (99840kr kr) = kr. Indholdet i aktiviteterne Aktiviteterne kan være holdtræning, med fokus på opretholdelse af det fysiske funktionsniveau, individuel træning, kognitiv stimulering, samarbejdsøvelser, stimulerende aktiviteter, evt brug af teknologi og teknologiske løsninger mv. Evaluering af projektet Der foretages effektmåling af indsatsen. Der måles før indsatsen og efter indsatsen. Målepunkterne består både af objektive målinger og subjektive måling. De objektive er få konkrete funktioner, hvor der måles på udviklingen af funktionsevnen hos borgeren. Den subjektive måling er pårørende og personale som spørges til den oplevede effekt før og efter indsatsen. Der tages i evalueringen højde for, at det er en progressiv lidelse, således fremskridt i funktionsevnen ikke er forventelig. Netop herfor suppleres den objektive måling med den subjektive. Relevante træningsredskaber Træningsredskaberne, der er foreslået herunder er individuelt tilpasset hhv Vinkelvejscentret og Solsikken. De rammer bredt så der både er mulighed for individuel stationstræning, holdtræning samt træning uden døre. Priserne er vejledende. Vinkelvej: Kondicykel ca 4500 kr (Kettler) Ribbe ca 1000 kr (tress - rakat) Håndvægte 8 stk ca 440 kr (tress - rakat) Træningselastikker 2 ruller á 45 meter ca 1600 (Proterapi) Dørpulley 2 stk ca 200 kr (procare) Bolde 3 stk ca 150 kr (tress rakat) Ærteposer 10 stk ca 55 kr (Tress rakat) Lagenreb (reb lavet af sammenbundne lagner - holdaktivitet) ca 200 kr (jysk) Mini stepper ca 650 kr (Fitness butikken) Balancepude ca 340 kr (den intelligente krop) 6 sæt stave til stavgang 840 kr (Biltema) Side 48

50 Opbevaringskasse med hjul ca 550 kr (trævarefabrikkens udsalg) I alt kr: kr Solsikken: Lille faldskærm ca 275 kr (tress rakat) Ribbe ca 1000 kr (tress - rakat) Håndvægte 8 stk ca 440 kr (tress - rakat) Træningselastikker 2 ruller á 45 meter ca 1600 kr (Proterapi) Dørpulley 2 stk ca 200 kr (procare) Bolde3 stk ca 150 kr (tress rakat) Ærteposer10 stk ca 55 kr (Tress rakat) Lagenreb (reb lavet af sammenbundne lagner - holdaktivitet) ca 200 kr (jysk) Mini stepper Mini stepper ca 650 kr (Fitness butikken) Balancepude ca 340 kr (den intelligente krop) 6 sæt stave til stavgang 840 kr (Biltema) Opbevaringskasse med hjul ca 550 kr (trævarefabrikkens udsalg) I alt kr: 6300 kr Velfærdsteknologi: Trex pads 6 stk kr Interaktivt gulv ml og kr (der regnes i denne beskrivelse med kr.) Trex pads kan anvendes både til kognitiv træning, balance koordination og styrke. De kan bruges dels til hænderne og man kan have dem på gulvet, hvor man træder på dem. Intuitivt system, der både kan bruges individuelt og på hold samt siddende og stående. Det intuitive element stimulerer den demensramte til at udøve en ønsket funktion. Det interaktive gulv har til formål, at få de demensramte til at bevæge sig efter ønskede bevægelsesmønstrer, som gulvet stimulerer til. Det interaktive gulv viser forskellige underlag fx blade, der fejes væk når man går på dem, en bold, man skal sparke til, insekter man kan fange med hænder eller fødder. Man kan lave individuelle programmer, og ligesom ved trex pads kan det bruges både individuelt og sammen med andre. Hvis man køber en flytbar model kunne man evt investere i én, og den kunne deles mellem Solsikken og Vinkelvej. På den måde ville den også igen kunne opnå nyhedens interesse, når man fik den igen. Gulvet er bl.a. brugt i andre kommuner på demensdaghjem. Nedenfor ses billeder af de forskellige redkaber. Budget Det samlede beløb for projektet over en to-årig periode er: Terapeuttimer: 2 år x kr. = kr. Træningsredskaber: kr kr. = kr. Teknologiske træningsredskaber: kr kr. = kr SUM i alt = kr. Side 49

51 kondicykel træningselastik ribbe håndvægt faldskærm dørpulley ærteposer balancepude bold mini stepper Side 50

52 Ældre- og Sundhedsområdet vandrestave opbevaring på hjul trex pads interaktivt gulv Side 51

53 Bilag 1 Scenarieanalyse Scenarieanalyse Varde Kommune Sundhedsberedskabsplanen Side 52

54 Indhold Indledning Varslede eller uvarslede scenarier Scenarie nr. 1 Modtagelse af ekstraordinær udskrevne patienter fra sygehus Scenarie nr. 2 Hedebølge Scenarium nr. 3 Snestorm og isslag Scenarie nr. 4 Pandemisk influenza og Noro-virus Scenarie nr. 5 CBRN-hændelser Scenarie nr. 6 Evakuering af plejecenter Scenarie nr. 7 Strømsvigt Scenarie nr. 8 Sirenevarsling ved større udslip Scenarie nr. 9 Orkan Scenarie nr. 10 Drikkevandsforsyning forurenet Scenarie nr. 11 IT - nedbrudt Side 53

55 Indledning Scenarieanalysen består af 11 udvalgte scenarier. De er udvalgt ud fra den sandsynlighed der er for at de opstår. Analysen består i en vurdering af hyppighed og af hvilken konsekvens en sådan hændelse vil få for sundhedsberedskabet i Varde Kommune. Varslede eller uvarslede scenarier Hændelse Varslet/uvarslet Forventede tid for varsling Ekstraordinær udskrivning fra sygehuse Kort Varsling Ganske få timer Hedebølge Varslet Op til 5 dage før Snestorm og isslag Varslet Op til 5 dage før Pandemisk influenza Varslet Må forventes at blive varslet nogen tid i forvejen. Norovirus Uvarslet/varslet Kan i tilfælde komme uvarslet på et center, men vi så blive varslet til de andre dele af ældreområdet CBRN-hændelse Uvarslet/varslet Ved terror vil det typisk være uvarslet, mens andre episoder vil være varslet nogen tid i forvejen. Evakuering af plejecenter Kort varsling Typisk med 1-2 timers varsling Strømsvigt Ingen varsling Kommer altid uvarslet Sirenevarsling Ingen varsling Kommer altid uvarslet Orkan Varslet Op til 5 dage før Drikkevandsforsyning forurenet Uvarslet Kommer typisk uvarslet IT-nedbrud Uvarslet Kommer typisk uvarslet. RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Side 54

56 Denne risiko- og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 1 Modtagelse af ekstraordinær udskrevne patienter fra sygehus Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix Meget sandsynlig (5) Sandsynlighed Overvejende sandsynlig (4) Sandsynlig (3) Overvejende usandsynlig (2) X Meget usandsynlig (1) Meget høj risiko Høj risiko Middel risiko Begrænsede (1) Moderate (2) Alvorlige (3) Meget alvorlige (4) Kritiske (5) Lav risiko Meget lav risiko Konsekvenser Region Syddanmark har for Varde Kommune vurderet at der i tilfælde af ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehusene, vil blive tale om at der udskrives ca patienter til Varde Kommune. Der er ikke nogen fordeling mellem eget hjem, ældrecentre m.v. Der skal vurderes om Varde Kommunes normale system kan håndterer en ekstraordinær udskrivning på de nævnte tal. Hyppigheden vurderes til, at det vil være meget sjældent at der vil forekomme disse udskrivninger RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Side 55

57 1. Denne risiko- og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 2 Hedebølge 2. Analysen dækker følgende kritiske funktioner: 3. Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix Meget sandsynlig (5) S a n d s y n l i g h e d Overvejende sandsynlig (4) Sandsynlig (3) Overvejende usandsynlig (2) X Meget usandsynlig (1) Meget høj risiko Høj risiko Middel risiko Begrænsede (1) Moderate (2) Alvorlige (3) Meget alvorlige (4) Kritiske (5) Lav risiko K o n s e k v e n s e r Meget lav risiko Definition på begrebet Hedebølge er ifølge DMI: En varmebølge er, når midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25 C. En hedebølge er, når midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28 C. Varme- og hedebølger vil således altid vare mindst tre dage, men kan selvfølgelig godt vare længere. I Danmark er der målt 37 hedebølger fra 1953 til i dag på vejrstationerne inde i landet. På stationer langs kysten, hvor havet generelt holder temperaturen nede, er der kun målt 13 hedebølger. Dette svare til et gennemsnit på 1,5 hedebølger om året inde i landet. Da en hedebølge typisk vare fra 3-5 dage vil de sige at vi kan regne med ca. 5 sammenhængende dage med gennemsnitstemperaturer på over 28 C. I fremtiden vil der højst sandsynligt forekomme flere hede- og varmebølger. Side 56

58 Forklaringen er, at den globale temperatur stiger, og det fører til ændringer i hyppigheden, intensiteten og varigheden af vejrekstremer som varme- og hedebølger udtaler Martin Stendel fra Danmarks Klimacenter, DMI. Side 57

59 RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne risiko- og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarium nr. 3 Snestorm og isslag Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix Meget sandsynlig (5) X S a n d s y n l i g h e d Overvejende sandsynlig (4) Sandsynlig (3) Overvejende usandsynlig (2) Meget usandsynlig (1) Meget høj risiko Høj risiko Middel risiko Begrænsede (1) Moderate (2) Alvorlige (3) Meget alvorlige (4) Kritiske (5) Lav risiko Meget lav risiko K o n s e k v e n s e r DMI advarer om farligt vejr. Du kan få varslerne som sms på mobiltelefonen. Varsler om farligt vintervejr i Danmark Varslerne bliver udsendt op til 18 timer, før det farlige vejr ventes, og på den måde vil vejrfænomenet ofte have været omtalt i DMI's almindelige vejrudsigter, før der udsendes et egentligt varsel. Varde Kommunes vagtpersonale kan få varslerne som sms på mobiltelefonen ved at tilmelding hos DMI's abonnementsservice. Hvornår varsler DMI om kraftigt snefald: Side 58

60 Når nedbørsmængden vil overskride 15 centimeter sne på 6 timer over et større område om snestorm. Når nedbørsmængde vil overskride 10 centimeter sne på 6 timer, middelvindhastigheder vil overskride 10 meter i sekundet, og fygning er sandsynlig over et større område om isslag. Når udbredt nedbør vil danne is på overfladen over et større område. Side 59

61 RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne risiko- og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 4 Pandemisk influenza og Noro-virus Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Meget sandsynlig (5) Overvejende sandsynlig (4) Sandsynlig (3) Overvejende usandsynlig (2) Meget usandsynlig (1) Meget høj risiko Høj risiko Middel risiko Lav risiko Meget lav risiko Begrænsede (1) PI = Pandemisk influenza NV = Noro Virus NV Moderate (2) PI Alvorlige (3) K o n s e k v e n s e r Meget alvorlige (4) Kritiske (5) En pandemi kan berøre store dele af verdens befolkning. Den kan bryde ud, når der opstår en type influenzavirus, som ikke er set før hos mennesker. Milde pandemier Pandemi siger noget om udbredelsen - ikke noget om alvorligheden. Med undtagelse af Den Spanske Syge i har pandemierne været relativt milde i Danmark, og det mest sandsynlige er, at den næste pandemi også vil være mild. Men en alvorlig pandemi kan ikke udelukkes. Side 60

62 Pandemier vil ramme Danmark Sundhedsstyrelsens vurderer, at der også i fremtiden vil komme pandemier til Danmark. Det kan imidlertid ikke forudses, hvornår pandemien kommer, hvor alvorlig den vil være, eller hvilke midler der vil være mest effektive til at bekæmpe den. Ingen vaccine mod pandemisk influenza Ingen vaccine beskytter på forhånd mod en influenzapandemi, da en vaccine først kan udvikles, når den nye virus er blevet identificeret. Vaccineproducenter over hele verden står klar til at gå i gang med at udvikle en beskyttende vaccine mod pandemisk influenza. Det vil maksimalt tage 6 måneder. Antivirus-medicin kan bruges i begyndelsen af en pandemi i et forsøg på at bremse pandemien. Hvis det lykkes at bremse pandemien med antivirus-medicin, stiger sandsynligheden for, at en vaccine når at blive klar. Der er i Danmark et lager af antivirus-medicin, som skal bruges til forebyggelse og behandling. Ca. hver 4. dansker vil blive smittet Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en plan for, hvordan sundhedsvæsnet skal håndtere en pandemi i Danmark Beredskab for pandemisk influenza. Planen bygger på et skøn om, at ca. hver 4. dansker vil blive smittet under en pandemi. Langt de fleste vil kunne nøjes med nogle dage i sengen, men enkelte vil få behov for hospitalsindlæggelse. Der vil kunne forekomme dødsfald under en influenzapandemi ligesom der er dødsfald under en almindelig influenzaepidemi. Side 61

63 RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne risiko- og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 5 CBRN-hændelser Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Meget sandsynlig (5) Overvejende sandsynlig (4) Sandsynlig (3) Overvejende usandsynlig (2) Kemisk og biologisk Meget usandsynlig (1) Radiologisk og nuklear Meget høj risiko Høj risiko Middel risiko Begrænsede (1) Moderate (2) Alvorlige (3) Meget alvorlige (4) Kritiske (5) Lav risiko Meget lav risiko K o n s e k v e n s e r Kemiske, biologiske, radiologiske og/eller nukleart materiel (CBRN) bliver normalt set som en sammenhængende gruppe af hændelser, uanset om det er en C-,B-,R- eller N-hændelse. Man skal dog være opmærksom på, at der er meget stor forskel på disse hændelser. Specielt B-hændelser indtager en særstilling med hensyn til spredning, medicinske konsekvenser og forløbet og udgang. Kemiske hændelser: Hændelser der sker med kemikalier udgør en fare ved: Ulykker ved transport, lagring eller arbejde med kemikalier. Bevist spredning gennem terrorisme eller anden kriminalitet. Anvendelse af kemisk krigsføring. Side 62

64 Biologiske hændelser: Hændelser hvor sygdomsrelaterede mikroorganismer udgør en fare ved: Ulykke der forårsager en spredning af smitte Naturlig spredning af smitte Bevist spredning gennem terrorisme eller anden kriminalitet. Anvendelse af biologisk krigsføring. Radiologisk/nuklear hændelse: Hændelse hvor en joniseret stråling udgøre en fare ved: Ulykke ved et kerneteknisk anlæg, eller andre ulykker med radioaktive emner eller joniserede stråling Bevist spredning gennem terrorisme eller anden kriminalitet. Anvendelse af atomar krigsføring Forkortningen CBRN erstatter den tidligere NBC og er international godkendt. Årsagen til at indsætte R er at tydeliggøre, at det ikke bare er anvendelsen af nukleare kampmidler (N), men også anvendelsen af radiologiske kilder, som kan anvendes af terrorister, eller som kan være involveret i et ulykkestilfælde. R betegner strålingseffekter (radiologiske effekter) fra radiologiske emner, som i sig selv ikke kan forårsage kernespaltning, kraftig varmestråling eller elektromagnetiske impulser. Side 63

65 RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne risiko- og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 6 Evakuering af plejecenter Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Meget sandsynlig (5) Overvejende sandsynlig (4) Sandsynlig (3) Overvejende usandsynlig (2) X Meget usandsynlig (1) Meget høj risiko Høj risiko Middel risiko Begrænsede (1) Moderate (2) Alvorlige (3) Meget alvorlige (4) Kritiske (5) Lav risiko Meget lav risiko K o n s e k v e n s e r Evakuering af et helt ældrecenter vil være meget sjældent forekommen. Ved en brand på et af kommunens ældrecenter vil der ske en hurtig respons på grund af at der er ABA-anlæg på ældrecentrene undtaget et enkelt, som har under 10 beboere. Dog kan en brand udvikle så megen røg, at det kan blive nødvendigt at evakuerer beboerne til andre lokaliteter. Dette er sket i kommunen 1 gang inden for de sidste 5 år. Ved en udefra kommende hændelse, f.eks. en brand i en større virksomhed eller et uheld med kemikalier, hvor en røgfane/kemikaliesky på grund af vindretningen driver hen mod et af kommunens ældrecentre, vil der være en sandsynlighed for, at der kræves en evakuering. Kommunen har dog kun et begrænset antal virksomheder, der ligger tæt på ældrecentre. Side 64

66 RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Side 65

67 Denne risiko- og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 7 Strømsvigt Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix Sandsynlighed Meget sandsynlig (5) Overvejende sandsynlig (4) Sandsynlig (3) Overvejende usandsynlig (2) Meget usandsynlig (1) Meget høj risiko Høj risiko Middel risiko Begrænsede (1) X Moderate (2) Alvorlige (3) Meget alvorlige (4) Kritiske (5) Lav risiko Meget lav risiko K o n s e k v e n s e r Kommunen har 5 ældrecentre der har mulighed for direkte opkobling af en nødstrømsgenerator i en begrænset periode. De resterende ældrecentre har ikke denne mulighed. Der er inden for de sidste 10 år været behov for at kunne sikre strømforsyningen på et enkelt af kommunens ældrecenter, i 1999 forsvandt strømmen for nogle dage på grund af en storm over dele af det sydlige Danmark. Varde Kommunes Beredskab råder i dag over 1 stk. nødstrømsgenerator til dette formål. Ved længerevarende strømsvigt kan der i begrænset omfang rekvireres generatorudstyr via Sydvest Brandvæsen. Side 66

68 RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Side 67

69 Denne risiko- og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 8 Sirenevarsling ved større udslip Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix Sandsynlighed Meget sandsynlig (5) Overvejende sandsynlig (4) Sandsynlig (3) Overvejende usandsynlig (2) Meget usandsynlig (1) Meget høj risiko Høj risiko Middel risiko X Begrænsede (1) Moderate (2) Alvorlige (3) Meget alvorlige (4) Kritiske (5) Lav risiko Meget lav risiko K o n s e k v e n s e r Ekstern varsling sker på en af to måder, enten via en sirene eller via politiet. I Varde Kommune findes der sirener i følgende byområder: Agerbæk, Nørre Nebel, Oksbøl, Varde og Ølgod. I det øvrige del af kommunen sker varslingen via tv/radio/tekst tv og i visse situationer manuelt via Politiet. Den hyppigste årsag til en varsling, er hvis der er en større brand eller et kemikalieudslip i området. Side 68

70 RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Side 69

71 Denne risiko- og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 9 Orkan Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Meget sandsynlig (5) Overvejende sandsynlig (4) Sandsynlig (3) Overvejende usandsynlig (2) X Meget usandsynlig (1) Meget høj risiko Høj risiko Middel risiko Begrænsede (1) Moderate (2) Alvorlige (3) Meget alvorlige (4) Kritiske (5) Lav risiko Meget lav risiko K o n s e k v e n s e r DMI varsler orkan, hvis der er udsigt til en vindhastighed på over 32 meter i sekundet. Orkan sætter ind Orkaner bliver ofte ledsaget af kraftigt og udbredt nedbør og stormflod. Orkaner forårsager ofte omfattende skader, og det kan være forbundet med direkte livsfare at færdes udendørs. Varsler om storm og orkan i Danmark DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) udsender varsler for danske landområder om farligt vejr. Varde Kommunes vagtpersonale kan få varslerne som sms på mobiltelefonen ved tilmelding hos DMI's abonnementsservice. Varslerne bliver udsendt op til 18 timer før, det farlige vejr ventes, og på den måde vil vejrfænomenet ofte have været omtalt i DMI's almindelige vejrudsigter, inden der udsendes et egentligt varsel. Hvornår varsler DMI om orkan: Når vindhastigheden forventes at overskride 32 meter i sekundet ved de danske kyster om storm: Når vindhastigheden forventes at overskride 24 meter i sekundet ved de danske kyster Side 70

72 Sidst der var en sådan storm var i 1999 hvor dele af region Syddanmark blev ramt af en kraftig orkan. Side 71

73 RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne risiko- og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 10 Drikkevandsforsyning forurenet Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Meget sandsynlig (5) Overvejende sandsynlig (4) Sandsynlig (3) Overvejende usandsynlig (2) X Meget usandsynlig (1) Meget høj risiko Høj risiko Middel risiko Begrænsede (1) Moderate (2) Alvorlige (3) Meget alvorlige (4) Kritiske (5) Lav risiko Meget lav risiko K o n s e k v e n s e r I Varde Kommune sker drikkevandsforsyningen fra private vandværker. I landområderne forsynes en hel del ejendomme fra egen brønd eller boring. Vandværkerne i Kommunen har selv ansvaret for at have en beredskabsplan for hvorledes en eventuel drikkevandsforurening håndteres. Varde Kommune har ansvaret for en samlet overordnet beredskabsplan. Den overordnede plan er under udarbejdelse, og forventes udarbejdet sammen med vandværkerne i løbet af 2009 og begyndelsen af Side 72

74 Planen skal indeholde retningslinjer for, hvordan forureningen kan stoppes, og hvordan borgerne får information og hjælp under krisen. Årsager til drikkevandsforurening Længerevarende og alvorlige drikkevandsforureninger sker sjældent i Danmark. Når de sker, kan årsagerne være mange, så det tager ofte lang tid at finde kilden til forureningen. Forurening af drikkevand skyldes altid én eller flere af følgende faktorer: Naturforårsagede påvirkninger Tekniske fejl fx ved reparationer eller brud på ledninger Tilsigtede eller utilsigtede menneskelige handlinger Side 73

75 RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne risiko- og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 11 IT - nedbrudt Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Meget sandsynlig (5) Overvejende sandsynlig (4) Sandsynlig (3) Overvejende usandsynlig (2) x Meget usandsynlig (1) Meget høj risiko Høj risiko Middel risiko Begrænsede (1) Moderate (2) Alvorlige (3) Meget alvorlige (4) Kritiske (5) Lav risiko Meget lav risiko K o n s e k v e n s e r I Varde Kommune er hele ældreområdet IT-understøttet, hvilket betyder, at en stor del af de data, som anvendes for at få dagligdagen til at fungere optimalt, ligger elektronisk. Det stiller krav til systemets drift sikkerhed, men også til beredskabet ved systemnedbrud. Systemnedbrud kan skyldes forskellige faktorer, så som strømsvigt, brand, datatab og netværksfejl. Side 74

76 BILAG 6 Personalekapacitet Personale med sundhedsfaglig eller plejefaglig baggrund. Område Syd Område Nord Område Øst Område Vest Blåbjerg plejeog aktivitetscenter SSH SSA Sygeplejerske SSH SSA Sygeplejerske SSH SSA Sygeplejerske SSH SSA Sygeplejerske SSH SSA Sygeplejerske Sygeplejen 70 Sygeplejersker Social- og sundhedsafdelingen 3 Sygeplejersker Samstyrken SSA 1 sygeplejerske Lunden SSA 1 sygeplejerske Side 75

77 BILAG 5 LOGBOG Logen tjener til fastholdelse af enkeltheder, orientering ved afløsning og bidrager til den løbende og fremtidige læring. Løbe nr. (start med 1 for hvert døgn beredskabe t opretholdes ) Klokken (tidspunk t angives) Fra/til Hvem komme r sagen fra eller sendes til Begivenhed/indhol d af instruks eller samtale Hvad er foretaget (selve handlingen ) Side 76

78 Bilag 7 Oversigt over Praktiserende læger i Varde kommune Agerbæk Agerbæk Lægehus Skovgårdsvej Agerbæk Ansager Lægehuset i Ansager Præstegårdsvej Ansager Nørre Nebel Lægerne i Nørre Nebel Torvet Nørre Nebel Oksbøl Lægerne i Oksbøl Torvegade Oksbøl Varde Jacobilægerne Ringkøbingvej Varde Varde Lægerne Jugendhuset Lundvej Varde Varde Peter Petersen Murfeldts Plads Varde Varde Karin Dangaard Grydergade varde Varde Lægehuset Havnepladsen Torvegade 16A 6800 Varde Varde Lægehuset Sønderbro Sønderbro Varde Ølgod Side 77

79 Falck lægehus Vestergade Ølgod Ølgod Lægeklinik Vestergade v. Lukasz Nowak Vestergade Ølgod Ølgod Ølgod lægehus Vestergade Ølgod Side 78

80 Bilag 4 Dagsorden for møder i Sundhedskriseledelsen (det bør tilstræbes at mødet ikke varer mere end 30 minutter) 1. Velkomst ved mødeleder a) Præsentationsrunde (hvis relevant) 2. Situationen (oprids) a) Lokalt (udvikling siden sidste møde) b) Nationalt (udvikling siden sidste møde) c) Forventning/mulig udvikling 3. Opgaver (opridses og prioriteres) a) Status på tidligere aftalte opgaver b) Nye opgaver c) Forventning om kommende opgaver 4. Mediebilledet (aktuelle presseemner og henvendelser) a) Kort om udvikling siden sidste møde 5. Kommunikation (internt og eksternt) a) Kort om udvikling siden sidste møde) 6. Eventuelt 7. Opsummering og beslutninger ved mødeleder 8. Næste møde Følgende punkter medtages på møderne ved behov: Behov for ændring i niveau for krisestyringsorganisationen Informationsberedskab, mødeberedskab eller operationsberedskab Kriseledelse Krisestaben Støttefunktioner Behov for ændring i procedurer Modtagelse og fordeling af informationer Iværksættelse/ændring/nedlæggelse af rapportering fra andre organisatoriske niveauer Logføring Økonomi/bemyndigelse mv. Side 79

81 Bilag 3 Dagsorden for møde i Sundhedskrisestaben og Sundhedskriseledelsens møder Dagsorden for første møde i Sundhedskrisestaben 1. Velkomst v. mødeleder a) Præsentationsrunde (hvis det er relevant) b) Referent udpeges c) Mødeleder udpeges 2. Situationen (opridses) a) Lokalt b) Nationalt c) Forventet/mulig udvikling 3. Opgaver (oprids og prioriteres) 4. Mediebilledet (aktuelle presseemner og henvendelser) 5. Kommunikation (internt og eksternt) a) Vurdering af behov for orientering af samarbejdspartnere) 6. Talsmand (udpeges) 7. Fastlæggelse af niveau for krisestyringsorganisationen a) Informationsberedskab, Stabsberedskab eller Operationsberedskab b) Evt. kriseledelse (hvem skal indgå fremadrettet) c) Evt. krisestab (hvem skal indgå) d) Evt. støttefunktioner (hvem skal aktiveres) 8. Særlige procedurer a) Modtagelse af fordeling af informationer, evt. iværksættelse af vagttelefoner, e- mailgruppe, udvidelse af kapacitet til at modtage opkald fra borgere og presse etc. b) Iværksættelse af rapportering fra andre organisatoriske niveauer fx sygehusafdelinger, sygehuse, forvaltninger eller andre samarbejdspartnere c) Logføring d) Økonomi, bemyndigelse m.v. 9. Eventuelt 10. Opsummering af beslutninger ved mødeleder 11. Næste møde Side 80

82 TRAEN INFORMATIONSSYSTEMER A/S Side 81