DOKUMENTATION AF PÆDAGOGISKE LÆREPLANER (DAP). EN STATUS 2010

Transkript

1 BUU , Punkt 47, bilag 1 Gladsaxe kommune Børne- og Kulturforvaltningen. Dagtilbud Baggrundsnotat Marts 2010 DOKUMENTATION AF PÆDAGOGISKE LÆREPLANER (DAP). EN STATUS 2010 Børne- og Undervisningsudvalget har , Punkt 135 besluttet læringsmål til støtte for institutionernes dokumentation af pædagogiske læreplaner. Af sagen fremgik, at de udvalgte læringsmål indenfor 6 kompetenceområder bliver omsat i et DAP-projekt på 0-6 års institutionerne. De 6 grundlæggende kompetence områder er beskrevet ved, at børnene via livet i institutionen skal: Udvikle personlige og sociale kompetencer Udvikle sproget og kommunikative færdigheder Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om natur Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur Lære at mestre praktisk musiske aktiviteter og Lære at meste forskellige krops og bevægelsesaktiviteter Af loven fremgår, at det er de pædagogiske processer, der gennem arbejdet med læringsmålene skal vurderes og evalueres. Læringsmålene er udarbejdet med henblik på at blive udfoldet for alle børn i Gladsaxe i en pædagogisk praksis med en dokumenteret pædagogfaglig kvalitet. Deres relevans og aktualitet bliver kontinuerligt vurderet i det pædagogiske arbejde, som især finder sted i de nuværende (2010) 32 børnehuse som er i gang med eller har gennemført et DAP-projektforløb. Dette svarer til at ca pædagoger arbejder med målene systematisk og metodisk i daglig praksis. DAP-projektet handler om Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner, pædagogfaglig kvalitetsudvikling og de ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer det medfører at skabe en bevægelse hen imod en pædagogik, der hviler på et artikuleret barne og læringssyn. Et barne- og læringssyn som målsætningen i Gladsaxe (2000) beskriver med forventninger om, at børn udvikler en alsidig personlighed og en demokratisk væremåde via livet og pædagogikken i dagtilbuddene. En forståelse, som betyder, at ledelse, pædagoger og medhjælpere har en udviklet evne til at lytte til børnene og respektere deres forslag og ideer og 1

2 direkte inddrage børn, som deltagere i planlægning, udførelse, dokumentation og vurdering af børnehusets hverdagsliv og pædagogiske praksis. DAP-projekterne udvikler en positiv pædagogik med vægt på børns styrker og med udgangspunkt i det børn viser de kan. Pædagogen arbejder både konsekvent med et målorienteret perspektiv, og evner samtidig den fleksibilitet det kræver at fange børns opmærksomhed, deres interesser og optagethed, og med engagement inddrage dette i sin pædagogiske praksis. Udviklingsarbejdets proces i de børnehuse, der har gennemført et DAP-projekt peger på, at arbejdet med de fælles og åbne metoder - som fokusbarnmetoden og portfolio - gør det muligt at identificere de aspekter af ledelse og pædagogisk arbejde, der fremmer de positive værdier for børns og forældres trivsel i daginstitutionen. Det er positive værdier som god selvfølelse, inklusion, demokrati, glæde, humor, lære- og virkelyst, fællesskab og kreativitet. En målorienteret pædagogisk praksis som den, der kommer til udtryk gennem DAPpædagogikken forudsætter en højere grad af indarbejdet systematik og metodik i børnehusets pædagogik end tidligere. Det bliver tydeligt i de udviklingsprocesser, der er gennemført som DAP-projekter, at det didaktiske og det organisatoriske er hinandens forudsætninger for at rumme og værdisætte den kompleksitet som kendetegner et dagtilbud og dens pædagogiske virksomhed. Det er karakteristisk for de deltagende institutioners beskrivelser af egen ledelse og organisering, at der er tale om en tydelig, genkendelig og transparent organisering og struktur i institutionen med ledelse tæt på, som forudsætninger for at udfolde en ønsket faglig kvalitet. De enkelte børnehuse udvikler og implementerer sin version af DAP-pædagogikken indenfor den faglige kvalitetsmodel, som DAP-projektet beskriver. Dette er til stor indbyrdes inspiration både indadtil og udadtil i børnehusene og indvirker innovativt i det pædagogfaglige miljø i Gladsaxe - i de nære netværk og i det store fællesskab. Pædagogiske redskaber og metoder Gladsaxe Kommunes Målsætning for Dagtilbud, besluttet i Byrådet 2000 og efterfølgende Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning vedrørende læringsmål (2007) bliver omsat i DAP-projekterne og udviklingen af DAP-pædagogikken i en integreret sammenhæng med nedenstående elementer, pædagogiske redskaber og metoder: Fokusbarn- og portfoliometode Udviklingssamtaler med inddragelse af forældre Planlægnings- og styringsredskaber skema Projektarbejde i børnehøjde Pædagogik og indretning Teambaseret organisation 2

3 Fokusbarn metode og portfolio Der er udviklet en åben observationsmetode fokusbarn metoden, som her i 2010 finder anvendelse i 32 DAP-børnehuse, som en daglig systematisk og metodisk arbejdsform. Metoden er gennemprøvet og implementeret i de børnehuse, der har gennemført et DAP-projektforløb og viser sig på en enkelt og håndterbar måde, at bidrage til at sikre barne- og læringssynet i praksis hver dag, en fokuseret observationspraksis og pædagogisk refleksion på baggrund af pædagogiske mål. Metoden understøtter også, at børns viden og kundskaber bliver inddraget i de pædagogiske processer. Fokusbarnmetoden indeholder en arbejdsform, der opsummerende kan beskrives på følgende måde: Hver pædagog har som minimum et fokusbarn hver dag, gennem et rotationssystem, der kan sikre en kontinuerlig proces, som inddrager alle børn. Arbejdet bygger på et resursesyn, målorientering og på en systematisk rækkefølge, som er beskrevet i en metodebeskrivelse. Barnet og forældre skal vide, hvornår barnet er fokusbarn. Der må kun skrives noget barnet gør og handler med og som er positiv i sin udgang. Hvert barn har en portfolio, en mappe eller lignende, hvor barnets kreative produktion af tegninger, billeder m.m. bliver gemt. Det er en metode og arbejdsform, der styrker pædagogernes opmærksomhed på børns kreative fremstillinger og giver et bredt grundlag for at vurdere børns kompetencer og det, de er optaget af forstå og lære noget om. Den konkrete viden og kunnen, der bliver indsamlet og er tilgængelig om det enkelte barns læring og udvikling fra notaterne på fokusbarnskemaet og indholdet i portfolio, danner basis for flere måder at understøtte barnets og børnegruppens læring og udvikling. Udviklingssamtaler Udviklingssamtaler sikrer, at børnenes forældre bliver inddraget i deres børns læring og udvikling både konkret, í praksis og som en rettighed. Samtalerne mellem pædagoger og forældre har som formål at drøfte barnets udvikling, herunder barnets glæde ved deltagelse i det, der foregår i institutionen og barnets lyst til at lære nyt. Der gennemføres 4 udviklingssamtaler for det enkelte barn i løbet af barnets ophold i dagtilbud. Det sker ved barnets ca. 2 år, 3 år og 5 år, 6 år. Som afslutning på samtalen udarbejdes konklusion i fællesskab. Er der enighed om, at læring og udvikling forløber fint for barnet, indeholder konklusionen en aftale om fortsat at give barnet udfordringer, positiv opmærksomhed og støtte dets glæde og lyst til at gribe fat om muligheder. Hvis pædagoger og forældre er usikre eller bekymrede over barnets udvikling vil en fælles handleplan blive udarbejdet med fokus på, hvilken måde barnet kan blive støttet både i hjem og i institution. 3

4 Planlægning og styringsredskaber Arbejdet i en målorienteret praksis kræver redskaber, der kan være behjælpelige i den understøttende planlægning, i fælles praksis og sikre indflydelse på form og indhold for både børn og pædagoger. Der er udarbejdet redskaber, der kan forbinde arbejdet med mål, metoderne, vurdering og konkret pædagogiske praksis i form af planlægningsskemaer med vejledninger. Dynamikken i projektarbejdsformen udspiller sig gennem en konkret sammenhæng mellem mål, metoder og dokumentation, så både det flerdimensionelle og det intentionelle i tilrettelæggelsen bliver udfordret og ændret i dialog børnene imellem og mellem pædagog og barn/børn. Projektarbejde - dets temaer og grundprincipper Valget af projektarbejde, som en grundlæggende måde at udforske og arbejde sammen med børn er begrundet i, at projektarbejdet forener leg og alvor, fantasi og logik, tanke og følelser, teori og praksis, intuition og organisering. Udfordringen i projektarbejdet er, at eksperimentere og udvikle med børn involveret i processer hen i mod mål, og med kreative, innovative og produktive metoder. Det at være inddraget og samvirke aktivt i alle processerne giver børnene mulighed for at blive inddraget i at udforske verden gennem sprog, kunstneriske, kreative og naturvidenskabelige vinkler. Projektarbejde i børnehøjde er kendetegnet af følgende: 1. Fælles begrundet udgangspunkt for projektets indhold 2. Samarbejde pædagoger/børn om form og indhold 3. Problemorienteret på fantasilegens betingelser 4. Fokus på processerne 5. Der skal være et produkt, som det enkelte barn kan skabe forbindelse til 6. Projektet skal fremlægges til offentlig drøftelse Pædagogik og indretning Indretning af børnenes læringsmiljøer får i DAP-pædagogikken betydning for, i hvilket omfang børnene får mulighed for at agere aktivt i de indrettede værksteds- og legerum. Ideen er at indretningen understøtter børnehusets pædagogik og afspejler de besluttede læringsmål. Erfaringer fra flere års udviklings- og projektarbejde kan dokumentere, at indretningen understøtter børnehusets pædagogik, når den fremstår så tydelig og visuel klar, at børnene kan aflæse, hvilke muligheder, der er for leg, arbejde og aktiviteter i rummet. 4

5 Teambaseret organisation DAP-pædagogikken definerer en for dagtilbud i Gladsaxe fælles ramme, retning og organisationsforståelse der er udviklet gennem processerne med DAP1, DAP2 OG DAP3 og udviklingen af DAP-pædagogikken. Udviklingsarbejdet dokumenterer, at muligheden for at udvikle leg og læring i en målorienteret praksis og trivsel i de sociale relationer bedst lykkes gennem en anerkendelse i grundholdningen, hvilket lederens måde at udøve ledelse på understøtter. Det er lykkedes ledere at vitalisere og skabe meningsfuldhed i det pædagogiske arbejde og relationerne gennem udvikling af teamarbejde og dialoger i en forståelig organisatorisk ramme. Efter udviklingsarbejde og et gennemført DAP-projekt i 23 dagtilbud viser det sig, at en teambaseret institution er den bedste ramme, hvorunder det enkelte børnehus udvikler faglig pædagogisk kvalitet, organisatorisk meningsfuldhed og bedst kan rumme og imødekomme kommende udfordringer DAP-pædagogikken virker I forbindelse med arbejdet i projektfaserne og efterfølgende i vedligeholdelsesfasen bliver der gennemført tre fælles dokumentation- og refleksionsprocesser med henblik på at vurdere DAP-pædagogikkens virkning med udgangspunkt i DAP-projektets formål: 1. Plancheudstilling 2. Kritisk metodevurdering 3. Dokumentation ved Tegn på at udviklingsarbejdet har udfoldet dets formål Plancheudstilling Ved afslutningen på godt 2 års udviklingsarbejde med udfoldelse af DAPpædagogikken udarbejder børnehuset plancher, hvoraf det fremgår, på hvilken måde og med hvilke resultater børnehuset har gennemført udviklingsarbejdet. Det er plancher der bliver offentliggjort, udstillet og anvendt til drøftelser med f.eks. forældregruppen om børnehusets pædagogik. En status og refleksion, der sikrer og understøtter den fortsatte faglige kvalitet. Kritisk metodevurdering Hvert af de igangværende og kommende DAP-projekter gennemfører i deres andet projekt år en kritisk metodevurdering. En vurdering der gennem en dialogisk metode giver den enkelte pædagog mulighed for at få fokusbarn- og portfoliometoden i egen praksis set efter i sømmene. En sådan årlig metodevurderingsproces udgør både en mulighed for at udvikle praksisnære læringsrum i voksenhøjde, få set metoderne efter og samtidig få problematiseret og vurderet både den enkelte pædagogs praksis og børnehusets pædagogik. 5

6 Tegn på I DAP-projekternes implementeringsfase får børnehusene til opgave at opsamle og opsummere de tegn, der i praksis har vist, at arbejdet med udvikling og sikring af faglig kvalitet gennem DAP-pædagogikken er på rette vej. En efterfølgende på tværs analyse viser at DAP-pædagogikken på flere måder kan udfolde sit formål. Det er et gennem gående tegn, at læringsmålene bliver oplevet som et aktivt hjælpsomt redskab og styrker en handlerettet faglig bevidsthed og kvalitet. En leder udtrykker det sådan: Læringsmålene sætter ord og billeder på pædagogisk praksis gennem arbejdet med fokusbarn og portfolio og planlægningsskemaerne i projektarbejdet. Det er en håndterbar måde at dokumentere og fortælle om sin praksis Status marts 2010 DAP-projektet er i sit udgangspunkt et laboratorieprojekt. Det første, DAP1 projektet , bliver gennemført i fem daginstitutioner, nuværende børnehuse. I 2009 har 13 børnehuse gennemført et DAP-projekt (DAP1 og 2) og arbejder med at holde pædagogikken i bevægelse, vedligeholde og fastholde den daglige faglige kvalitet. Endnu 10 børnehuse afslutter deres projektfase i 2010 (DAP3). Dagplejen er på samme måde aktivt i gang med deres DAP-projekt. DAP i dagplejen har sit udgangspunkt i den kontekst som er særlig for dagplejens pædagogiske muligheder, hvor en oftest ikke uddannet dagplejer i samvirke med en pædagog arbejder med 0-3 årige i eget hjem. Fra efterår 2009 planlæges med, at alle dagtilbuds deltager i en DAP-projektfase igangsat henover 2010 og Det fælles DAP-forløb for alle bliver inddelt i en forberedelsesfase, en projektfase og en vedligeholdelsesfase: Forberedelsesfasen, som foråret 2010 omfatter de 32 institutioner, der forbereder sig på at gennemføre en kommende projektfase. Børnehusets forberedelse indeholder eksempelvis arbejdet med didaktisk tænkning, organisering og deltagelse i de lokalkurser, der understøtter udvikling af den faglige kvalitet. Projektfasen, som foråret 2010 omfatter 10 institutioner, der afslutter projektfasen i 2010 og 9 nye dagtilbud (DAP4), der efter forberedelse og udarbejdelse af projektbeskrivelse i det enkelte børnehus har en varighed på ca. 1,5 år. Vedligeholdelsesfasen, der i efteråret 2009 omfatter 13 børnehuse, som på forskellig måde og med lige så mange versioner af DAP-pædagogikkens faglige kvalitetsmodel har gennemført projektfasen og nu arbejde systematisk og metodisk med at vedligeholde, holde processen i bevægelse og fortsat blive klogere på den faglige kvalitet i dagtilbuddet. 6

7 Alle DAP-projekter er organiseret gennem en projektgruppe i den enkelte institution med børnehuslederen for bordenden og med reference til sin områdeleder. En arbejdsgruppe som består af de involverede børnehusledere og projektleder har for hvert projekt til opgave at sikre den faglige fremdrift i hvert af DAP-projekterne Derudover er der etableret en styringsgruppe som består af dagtilbudschef, souschef og DAP-projektets projektleder De 32 børnehuse som endnu ikke er i projektfasen er fra 2010 fordelt i tre DAPforløb: DAP5 som omfatter 11 børnehuse med en forberedelsesfase fra maj 2010 og første projektperiode fra efteråret samt en implementeringsfase fra marts 2011 DAP6 som omfatter endnu 11 børnehuse med en projektstart januar 2011 og 1. projektperiode fra april samt en implementeringsfase fra oktober DAP7 som omfatter de sidste 10 børnehuse med en projektstart april 2011 og 1. projektperiode oktober samt en implementeringsfase fra april Niels Erslev Pædagogisk konsulent BR , sag nr. 104 BUU , sag nr. 58d BUU , sag nr. 43c BUU sag nr. 105 BUU sag nr. 7b BUU sag nr