stilladsinformation nr. 124 september 2017

Transkript

1 stilladsinformation nr. 124 september 2017 Læs i dette nummer blandt andet om: - Leder om udenlandsk arbejdskraft side Side 9-manden Ole Østergaard, AMU-Vest side Nye svende i København side Stilladsen.dk side 62-68

2 StilladsInformation er en intern informationsskrivelse, der udsendes af Stilladsarbejdernes Landsklub. Stof til bladet sendes til: Arne Iversen, Egemosevej 5, 4700 Næstved Sidste frist for indlevering af artikler, billeder, tegninger m.m. til nr. 125 er torsdag den 23. november. Nummer 125 udkommer december Indhold: 3-6: Leder v/ Jacob Jespersen 7-8: Tre om Ole Ø. (1 + 2) v/ Birger og Thomas 9-18: Side 9 Ole Østergaard, AMU-Vest Interview 19: Tre om Ole Ø. (3) v/ Jeppe 20-21: Nyt fra landsklubben v/ Jacob Jespersen 22-23: Nyt fra København v/ John E. Jakobsen 24: Nyt fra Vestsjælland v/ Johnny Mikkelsen 25: Nyt fra Guldborgsund v/ Andy Andresen 26-28: Udenlandsk arbejdskraft v/ John E. Jakobsen 29-31: Nej til 42 timer v/ Jacob Jespersen 32-34: Branchekursus modul 2, uge 47 v/ Thomas Strømsholt 35: Nyt fra Fyn v/ Thomas Andkjær 36: Nyt fra Sydøstjylland v/ Henrik Ommen 37: Nyt fra Esbjerg v/ Bent Weuge Jessen 38: Nyt fra Nordjylland v/ Henrik Nielsen 39-41: Krydsord v/ Lars Emanuel 42-45: Nye svende i København v/ Thomas Strømsholt 46-49: Stilladsuddannelsen v/ John E. Jakobsen 50-53: Nye dagpengeregler Interview 54-56: Lokalaftaler og priskurant v/ Thomas Strømsholt 57-59: Faglige sager v/ John E. Jakobsen 60-61: Nyt fra Aarhus v/ Jens Flap Petersen 62-68: Stillads.dk v/ Thomas Strømsholt 69: Feriebilleder fra Bali v/ Annette Nørager 70-75: Krav til arbejdsbeskrivelsen v/ John og Arne 76: Sudoku v/ Arne Iversen 77-79: Skole- og landsklubadresser 2

3 Leder Af: Jacob Jespersen, Landsklubformand. Nye kollegaer med fremmede navne i stilladsbranchen skal organiseres Hverdagen fra resten af byggeriet har efterhånden indhentet hverdagen i stilladsbranchen. For få år tilbage kunne vi med stolthed i stemmen fortælle vores kollegaer i de andre brancher i byggeriet, at vi på stilladsområdet kun havde meget få uorganiserede udenlandske stilladsarbejdere, meget få steder i landet. Sådan er det ikke helt mere. Ikke at vi er oversvømmet og alt det der. De udenlandske firmaer med de udenlandske kollegaer er stadig ganske få i forhold til resten af branchen i Danmark, men alligevel er der ingen tvivl om, at der er kommet flere, at der er flere på vej, og at vi får problemer med dette. Lige nu er det mest på værker og lignende steder, at de udenlandske firmaer kommer ind - med kontrakter som med sikkerhed underbyder de danske stilladsfirmaer. Hvorfor skulle det ellers kunne betale sig? 3

4 Det tjekkiske firma K2 Leseni, som vi havde fornøjelsen af at kæmpe med i Aarhus sidste år, er nu dukket op på Amagerværket i København. K2 Leseni havde seks mand i gang på forbrændingen i Lisbjerg, og efter en blokade af forbrændingen, fik vi tegnet en overenskomst med firmaet, som reelt betød at de tjekkiske stilladsfolk fik noget i retning af syv gange mere i løn, når de var i Aarhus og arbejde, end når de var hjemme i Tjekkiet. Temmelig stor lønstigning skulle man mene, men da det kom til at skulle betale kontingent til fagforeningen og klubben, kneb det lidt med at få samlet kronerne sammen. Vi konkluderede efterfølgende, at vi godt nok havde fået lavet en ret så god overenskomst med firmaet, men at folkene ikke fik den løn som de skulle have haft. Vi kom vist ikke langt nok ind under huden på folkene til, at de turde lukke op for posen over for os. Samme historie kunne vi jo fortælle om vores gamle venner fra ESG og Kaefer. Det lykkes os aldrig at få folkene til at snakke. Hverken i Aarhus, i Fredericia eller i Kalundborg. 4

5 På den gamle Lindø-grund i Munkebo er der rigtigt meget gang i den, og der er en hel del stilladsfirmaer derude. Også et tysk - Ostsee Gerustbau - som efterhånden har været i gang i lang tid uden de helt store problemer, men også uden at der er helt styr på, hvilken løn deres ansatte får. Ostsee Gerustbau vil til at leje stilladsfolk i et vikarfirma fra Hirtshals, men vil ikke betale den løn, som er gennemsnittet for stilladsarbejde på Lindø. Det er selvfølgelig ikke i orden, og det beviser, at firmaet aldrig er blevet presset ordentligt. Desværre er snak kun blevet afløst af mere snak, og dette viser meget godt, hvad vi er oppe imod, men også hvad der sker, når vi ikke reagerer i samlet flok. Undelandske firmaer og Dansk Byggeri Det er fælles for de tre firmaer, som er nævnt her, at de alle som en er blevet medlemmer af Dansk Byggeri og har danske adresser. ESG/Kaefer og Ostsee Gerustbau i Munkebo og K2 Leseni på en meget dyr adresse hos en advokat midt i København. Der er nok dem, som vil mene, at Dansk Byggeri har tilbudt lidt ly til de tre firmaer, så de ikke kommer i klemme, når den stygge stilladsklub kommer, men det er selvfølgelig bare spekulationer. Nogle vil måske mene, at det virker som om, at Dansk Byggeri synes, at det er godt at få nogle flere firmaer ind i varmen til at underbyde branchen - så vi kan komme lidt i knæ og gå lidt ned i løn... Lidt ligesom dengang med Pihl & Søn i Aarhus, hvor rigtig mange af Dansk Byggeris andre medlemmer ikke kunne forstå, hvad den organisation, som var sat i verden til at forsvare deres firma, havde gang i. Sikkert også bare nogle spekulationer... 5

6 Udenlandske firmaer og Stilladssektionen Men hvad med Stilladssektionen - stilladsmestrenes klub?? De kan da ikke mene, at det er godt med underbydende udenlandsk konkurrence, uden styr på uddannelse, RUT-registrering og et arbejdsmiljø, hvor nedslidningen og ulykkerne også tæller i det samlede billede af branchen. Jeg ved ikke, hvad resten af medlemmerne af Stilladssektionen mener, men fakta er, at både ESG/Kaefer og K2 Leseni er medlemmer. ESG/ Kaefer har været medlemmer i et par år, mens K2 Leseni først blev officielt medlem for meget nyligt. Uofficielt kom firmaet på listen over medlemmer af Stilladssektionen, inden bestyrelsen havde godkendt firmaet. I hvert fald ifølge Google... Man kan spørge sig selv om, hvilken interesse vores arbejdsgivere har i at organisere og herefter skulle forsvare disse firmaer. Ingen skulle man mene. Vi giver aldrig op! Vi får altså flere udenlandske stilladsfirmaer og flere udenlandske kollegaer i fremtiden, og det har vi som sådant ikke noget imod. Det har vi aldrig haft. Men der er et lille (stort) men. Vi vil møde disse firmaer - medlemmer af Dansk Byggeri og Stilladssektionen eller ej - med krav om ordentlige forhold og en ordentlig løn. Vi vil møde de udenlandske kollegaer med et smil og over en kop kaffe fortælle dem om fordelen ved at være stilladsarbejder i Danmark. Vi vil fortælle dem, hvorfor vi mener, at de skal have mere i løn - for deres skyld men også for vores. Vi vil fortælle dem om sammenhold og stilladsklubben og om, at vi aldrig giver op. Vi vil fortælle dem, at de er velkomne til at arbejde i Danmark, forudsat at de vil være med i vores fællesskab. 6

7 Tre om Ole ø. I anledning af at Ole Østergaard Nielsen er dette blads side 9-mand, har StilladsInformation bedt tre gode mænd, som kender Ole godt, om en beskrivelse af Ole. Birger Christensen, stilladsfaglærer på AMU-Vest Jeg har været kollega med Ole Ø. i snart 24 år på AMU-Vest. Ole har igennem alle årene været en god kollega, med meget omsorg for os andre i stilladsafdelingen. Der har været mange nye kollegaer, som Ole har hjulpet i gang, med kollegial vejledning, med klarsyn og overblik. Ole har aldrig været bange for at sige sin mening til kollegaer og ledelse. Ole bliver som regel altid midtpunkt på grund af sin væremåde, gode humør, og altid klar med en bemærkning eller drillerier. Ole er god til at lave system i tingene. Det gælder både undervisningsmaterialer og på vores øvelsesområde, hvor han har været primusmotor i indretning. Han har malet skilte, så det er tydeligt, hvor stilladsgrejet har sin plads. Det er vigtigt, når vi har så mange stilladsdele. Vi har så holdt øje med at kursisterne får lagt delene på plads, når stilladserne demonteres. Vi har altid lagt meget vægt på, at vores område har præsenteret sig godt, når der kommer gæster eller nye kursister. Ole ændrede sig ikke, da han blev teamleder for stilladsafdelingen. Ole har altid haft det mål, at AMU-Vest skal være førende inden for stillads, og det kan kun lade sig gøre, hvis man kender sine kollegaer godt og bruger deres styrker konstruktivt. Ole er meget taktisk anlagt og når som regel sine mål. Da Ole stadig er ung af sind, har et godt helbred og tilmed en kone med et godt arbejde, regner vi med, at han forsætter i afdelingen i mange år endnu. 7

8 Thomas Strømsholt, København landsklubbens skuemester Når man siger AMU-Vest, er det kun de færreste stilladsarbejdere på begge sider af Storebæltsbroen, der ikke i samme sekund tænker Ole Ø. Ole er nok verdens mest rolige mand. Jeg har oplevet en del under mine besøg i Esbjerg, men jeg tror ærligt talt ikke engang, at Ole kan skifte fra det grønne til det gule felt. Men hvorfor skulle han da også det? Ole er ikke manden, der udgiver sig for noget, han ikke er - nok nærmere det modsatte. Ole er stilladsbranchens leksikon. Hvad vi ikke ved, ved Ole Ø. Ellers er der ingen tvivl om, at han kender nogen, der kender nogen et mørkt sted i Tyskland, der har svaret. Ole Ø s helt-nede-på-jorden-tilgang til stilladsarbejderne på AMU-Vest gør, at den professionelle linje bliver holdt, samtidig med at der altid er plads til humor og en skarp replik. Hvis jeg skal beskrive Ole kort: Ildsjæl Professionel til fingerspidserne Et varmt og omsorgsfuldt menneske, der har min dybeste respekt. PS. Ole, hvis du nogen sinde trækker dig fra din pind, bliver du nødt til at oprette et videncenter, så stilladsudviklingen i Danmark ikke begynder at gå baglæns på uddannelsesområdet. 8

9 StilladsInformation nr sept Side 9-manden Af: Arne Iversen, StilladsInformation Almindeligvis bringer vi på disse sider et interview med en af vores kolleger en stilladsarbejder som er med til eller har været med til at sætte sit præg på branchen på den ene eller anden måde. Denne gang gør vi en undtagelse. Det forholder sig nemlig således, at Ole Østergaard Nielsen har haft 25 års jubilæum som stilladsfaglærer på AMU-Vest i Esbjerg, og man kan vist roligt sige, at Ole fra den position har været med til at præge udviklingen i stilladsbranchen de seneste mange år. Derfor har StilladsInformation været en tur i Esbjerg for at få en snak med Ole. Navn: Ole Østergaard Nielsen Øgenavn: Ole Ø - almindeligvis Bopæl: Agerbæk Alder: 68 Start i branchen: I på Nordsøen Start på AMU-Vest: I

10 StilladsInformation: - Allerførst Ole et stort tillykke med jubilæet det er sgu godt skuldret. Blev dagen fejret på behørig vis? Ole: - Jeg har aftalt med min direktør, at vi -i stedet for at holde noget nu - udsætter det til jeg stopper, så holder vi en reception. StilladsInformation: - Lidt hurtig hovedregning viser, at du startede på skolen, da du var 43. Hvad havde du lavet indtil da? Ole: - Jeg blev udlært som maler i 1967, hvorefter jeg arbejdede som malersvend forskellige steder - blandt andet på Grønland og i Schweiz i en periode. I 1972 startede jeg egen virksomhed og drev den i 11 år. I 1983 startede jeg så som stilladsarbejder på Nordsøen for Esbjerg Oilfild Services (EOS). Jeg var på Nordsøen i seks år, hvorefter jeg havde forskellige opgaver for EOS - blandt andet stillads og oprigning af højtryksrørene på Amagerværkets blok 3 og Arvedøreværkets blok 1. Efter disse opgaver kom jeg til at stå for alt arbejde, der havde med kran, truck og stillads at gøre på basen i Esbjerg. I 1992 startede jeg så som stilladsfaglærer på AMU-Vest i Esbjerg. 10

11 StilladsInformation: - Hvad fik dig til at søge stillingen som stilladsfaglærer? Ole: - Det var i hvert fald ikke lønnen... men udfordringen ved at skulle til at undervise og være med til at løfte stilladsbranchen og give stilladsarbejderne en større viden omkring stilladskonstruktioner og stabilitet tiltalte mig meget. StilladsInformation: - Fortæl os lidt om, hvordan stilladsafdelingen og stilladsundervisningen var, da du startede. Ole: - Ja, det var jo nogle år inden den stilladsuddannelse, som vi kender den i dag, kom på banen. Da jeg startede her op skolen, havde vi en stak rør i tilfældige længder og forskellige koblinger. Når der skulle undervises i rammestillads så lejede vi grej ind. Det var for det meste noget gammelt Uniform, vi fik leveret. Vi underviste i Adgangskursus for stillads, Let facade 1, Let facade 2 og Rør- og koblingsstilladser. Udover mig var Jørgen Stephansen også underviser på det tidspunkt. Vi kendte hinanden fra Nordsøren, og Jørgen var startet som underviser nogle år før mig. Jørgen underviste her i mange år og var sammen med Jackie Ørum fra København nogle af de absolutte drivkræfter i skabelsen af den 2-årige stilladsuddannelse. Ole og Jørgen til landsmøde i 2006 i baggrunden et par nordjyder... 11

12 Stilladsundervisningen på AMU-Vest startede som sådan helt tilbage i Det skyldtes opbygningen af Thyra-felterne på Nordsøen. Her manglede man ca. 100 mand, og dem skulle Stilladsgruppen Danmark (SGD) levere for at få opgaven. Det lykkedes i samarbejde med AMU-Vest. StilladsInformation: - Der er så sandelig sket meget siden da. Det virker som om stilladsafdelingen her på AMU-Vest er i stadig udvikling. Hvordan gør I? Et hold lærlinge i gang med kurset i totalinddækning Ole: - I 1994, hvor stilladsuddannelsen startede, fik vi penge til at indkøbe noget grej (ca kr.) Vi valgte at købe Layher - både rammer og enkeltsøjlet. Nu kunne vi stille krav til stilladsmontørene om, at stilladserne skulle være 100% i orden, for nu havde vi grej til det! 12

13 Vi har været og er til stadighed gennem en løbende udvikling. Der stilles i dag større krav til stilladsmontørenes kunnen, og den skal vi som skole kunne håndtere.vi har udviklet en del nye kurser for at tilgodese disse krav - jeg vil blot nævne nogle få som faldsikring, højderedning og montering af krympefolie. Og vi har lavet formelsamlingen samt Stillads-billedordbogen. Endvidere er der jo hele riggeruddannelsen. Den 2-årige stilladsmontøruddannelse står også for at skulle revideres. For at kunne tilgodese alt det har det været nødvendigt løbende at foretage investeringer i bygninger, attrapper og meget nyt stilladsmateriel. Frem til i dag er der vel investeret for ca. 25 millioner kroner i stilladsafdelingen. Vi prøver hele tiden at have de nye ting, der kommer indenfor branchen, til rådighed eller som minimum kunne vise hvad der rør sig. På toppen af attrappen, hvorfra der bygges hængestilladser - med grejet sorteret og klar til brug... 13

14 StilladsInformation: - Hvordan med kursisterne stilladsarbejderne. Har de ændret sig over tid? Ole: - Der er sket en mærkbar ændring over tid med stilladsmontørenes indstilling til arbejdet og til at møde til tiden. De er blevet meget mere seriøse og målrettede - i dag er det ikke bare et kursusbevis de skal erhverve sig, men en uddannelse, som der er stor respekt omkring. StilladsInformation: - Og hvad med uddannelsen hvordan har den udviklet sig? Ole: - Efter at efteruddannelsen af de gamle stilladsarbejdere på Erfa-linien stoppede og alle nu skal igennem uddannelsen, har uddannelsen ændret sig markant. Der stilles større krav til montørenes teoretiske viden end tidligere, ikke mindst på det beregningsmæssige område. En uddannet stilladsmontør skal i dag være i stand at kunne sikre sig, at stilladset kan klare de belastninger, det bliver udsat for. Det gælder både de belastninger, der kommer på stilladset, og de vindkræfter som stilladset vil blive udsat for. Ole sammen med kollegerne Birger Christensen og Ole Risumfeldt 14

15 StilladsInformation: - Din bedste oplevelse som faglærer? Ole: - Der har været mange gode oplevelser gennem tiden. Men noget af det der skiller sig ud er, når jeg ser, hvordan elever der har svært ved teorien gennem hårdt arbejde bliver blandt de bedste i klassen. StilladsInformation: - Din værste oplevelse som faglærer? Ole: - Ja, lad mig nu tænke mig om...jo, min værste oplevelse var nok, da en elev kastede en kasse med lommeregnere efter mig. Jeg nåede lige at springe til side og undgik derved at blive ramt. Grunden til episoden var, at jeg ikke ville give ham kursusbevis, da jeg ikke mente, at han havde opnået målet med kurset. Han havde tilsyneladende en anden mening... StilladsInformation: - Din sjoveste oplevelse som faglærer? Ole: - Jeg ser altid frem til at deltage som gæst på landsmødet i Stilladsarbejdernes Landsklub. Der møder jeg mange af de elever, der har været igennem uddannelsen hos os. Der kommer mange historier frem omkring skolen og undervisningen, som jeg ikke har hørt før - det kan være ret underholdende, selv om det måske ikke er hele sandheden, jeg får... 15

16 StilladsInformation: - Jeg må sige, at den store stilladsmand i træ har fået en meget fin placering her ved indgangen til skolens stilladsafdeling. Hvordan er det lige, at historien er med den? Ole: - På et landsmøde i Silkeborg hørte jeg, at Tommy (Enevoldsen) var ved at sælge stilladsmanden til Aarhusklubben. Jeg tog fat i Tommy for at overbevise ham om, at den selvfølgelig skulle til Esbjerg. Den står nu her i vores indgangsparti og er blevet et varemærke for stilladsafdelingen på AMU-vest i Esbjerg. Jeg skylder at sige tak til de lokalafdelinger, der har støttet os med penge, så det kunne lade sig gøre at erhverve så flot en skulptur. (På klubbens hjemmeside kan man i StilladsInformation nr. 111 og 116 finde to artikler om træskulpturen af stilladsmanden. red.) StilladsInformation: - Jeg har jo ikke kunnet undgå at bemærke, at beståelsesprocenten til svendeprøverne er meget forskellig fra Esbjerg til København. Er jyder og fynboer bare dygtigere end os fra Sjælland og København, eller har du et bud på, hvorfor det er sådan? 16

17 Ole: - Jeg tror ikke, at det har noget med dygtighed at gøre. Jeg tror, at den væsentligste forskel er, at her i Esbjerg bor eleverne sammen i skoleperioden, hvorimod man i København tager hjem efter skoletid hver dag. Det giver selvfølgelig ikke det samme sammenhold eleverne imellem. Endvidere tror jeg ikke, at skolen i København bakker op om uddannelsen på samme måde som her i Esbjerg. Der er også noget, der tyder på at eleverne ikke altid får den undervisning, som de har krav på. Vi har i flere år prøvet at ensrette undervisningen på de to skoler, men jeg må desværre sige, at det ikke helt er lykkedes - selv om det er blevet bedre. Jeg vil så også sige, at vi her i Esbjerg gør meget ud af at spotte, om nogle lærlinge skulle have brug for mere faglig regning. Er det tilfældet, så skriver vi det i Logbogen. Lærlingene vil som hovedregel gerne have mere undervisning, hvis de har brug for det, og så snakker vi med firmaerne. Nogle firmaer er glade for det, mens andre hænger lidt mere i tøjret. Under alle omstændigheder planlægger vi altid med at have nogle ekstra kurser i faglig regning spredt ud over året, og så kan man jo bare melde sig til. Jeg ser sådan på det, at alle kan få det lært, hvis de vil - men for nogle kræver det lidt ekstra! (På klubbens hjemmeside kan man i StilladsInformation nr. 118 læser to små artikler om regnekurserne. red.) Planlægning er vigtigt... 17

18 StilladsInformation: - Hvad bliver efter din mening de største udfordringer for branchen i forhold til uddannelsen i de kommende år? Ole: - De helt store udfordringer går på sikkerhed ved arbejdets udførelse, samt at kunne dokumentere at stilladset er opstillet rigtigt. Vi ser desværre til stadighed stilladser der vælter, og det kan vi som branche ikke leve med. StilladsInformation: - Og hvad bliver de stor udfordringer for skolerne? Ole: - Skolerne skal blive bedre til at kræve af eleverne, at de tager ansvar for det, de går og laver. At bygge et stillads til andre er et ansvarsfuldt arbejde. Det gælder om at blive dygtige både praktisk og teoretisk, men også at have de rigtige holdninger til arbejdets udførelse! Tak for interviewet! Man bliver altid imponeret over praktikpladsen på Amu-Vest - og den orden der præger pladsen... 18

19 Jeppe Weng Mikkelsen, Aarhus Det lokale uddannelsesudvalg for stillads på AMU-Vest og ERFA-svend 2008 fra AMU-Vest Det er meget få stilladsarbejdere vest for Storebælt, der ikke kender eller ved hvem Ole Ø er. Selv ovre på øen kender rigtig mange til ham. Og det er ikke ufortjent. Ole er intet mindre end en levende legende. Han har i mere end 25 år givet input til stilladsbranchen. Via sit job som underviser har Ole været tovholder på talrige uddannelsesforløb og i hundredevis af færdigudlærte stilladssvende, inklusiv undertegnede, har han trykket i hånden og med et glimt i øjet sagt: Tak for kampen. Ole har overskredet både sin efterløns og pensionsdato, men er still going strong, og det lyser ud af ham, at han virkelig brænder for sin gerning. Vi er mange, der er taknemmelige for Ole s engagement, og som tidligere elev og nuværende medlem af det lokale uddannelsesudvalg på AMU-vest, vil jeg på udvalgets vegne ønske Ole et stort tillykke med jubilæet. Foto fra

20 Nyt fra landsklubben Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Nye priskuranter og overenskomster Selvom man skulle tro, at det er løgn, så er vores nye priskuranter - som jo trådte i kraft 1. maj i skrivende stund endnu ikke kommet fra trykkeriet, men de er vist lige på trapperne. Hvorfor der skal gå så lang tid efter overenskomst resultatet, må guderne vide. Selvfølgelig skal vi jo lige på begge sider af bordet kigge tallene igennem for at se, om vi har fået det hele med, men så lang tid tog det nu heller ikke. Når de nye priskuranter kommer fra trykkeriet en af de nærmeste dage, kan de afhentes i jeres lokale 3F afdeling. Det samme gælder for de nye overenskomster. Der er mulighed for at læse både overenskomsten og priskuranten i PDF format på Organisering Det går stærkt for tiden. Der er rigtigt meget stilladsarbejde over hele landet, og lige så stille bliver vi flere og flere stilladsarbejdere i Danmark. På noget der ligner to til tre år er medlemstallet af landsklubben steget med omkring 200 mand. Bliv ved med at organisere jeres kollegaer, så de kommer i fagforening og klub, og sørg samtidig for at de kommer til at stå det rigtige sted - nemlig i den 3F-afdeling som dækker det område, hvor jeres firma ligger. 20

21 CITO på akkord Kort før sommerferien var et par mand fra landsklubben en tur i Randers for at holde et priskurantkursus for de ansatte og ledelsen hos CITO. Firmaet har i et stykke tid været på vej på akkord, og de ansatte stilladsfolk har i fællesskab fået lavet sig en rigtig fornuftig lokalaftale, som tager hensyn til det meste, når man arbejder på akkord. Stilladsfolkene hos CITO er ansatte på forskellige adresser i det midtjyske, og mange af deres opgaver betyder lange køreture, så selvfølgelig var der en hvis skepsis i forehold til, om man kunne holde pengene hjemme, hvis man skulle køre langt for at bygge lidt stillads. Dette problem og mange andre kom vi igennem på vores kursus i Randers, og selvom man ikke får det hele med på en enkelt dag, kom vi rimelig godt rundt om det meste. Nu skal vi sørge for, at et par af de ansatte kommer med på vores branche kurser i uge 47 i år og i uge 5 næste år. Det er altid fedt når et nyt firma kommer på akkord. Når både de ansatte og ledelsen kan se det gode ved vores akkordsystem. Selvom vi i landsklubben ikke har noget imod firmaer på timeløn, er stilladsbranchen en akkordbranche, og vi ønsker så mange firmaer som muligt på akkord. 21

22 Nyt fra København Af: John Ekebjærg-Jakobsen, klubformand På Amager Bakke og nede i de 22 Metrohuller falder mængden af stilladsarbejde med hastige skridt. På trods af det mangler vi stadig stilladshænder ude i byen. Der er flere grunde til dette. Nogle af provinskollegerne tager hjem igen, og andre tager videre til noget andet værkarbejde rundt i landet - blandt andet er der flere, som har fået arbejde på Lindø. En anden grund er, at vores stilladser rundt i byen bliver større og bedre klasse 4 og 5 stilladser. Det giver mere arbejde og kræver selvfølgelig flere stilladsfolk. Vi byder velkommen til det sidste nye firma i København - Helge Frandsen. De har bygget i København i flere år og har nu åbnet en permanent plads. Småstrejker og lokalaftaler Hen over sommeren har vi haft en del småkonflikter - og et par arbejdsnedlæggelser, som har varet flere dage. I alle sagerne har det drejet sig om, hvilke aftaler man har i firmaerne - aftaler som ikke er skrevet ned i lokalaftalen. Konflikterne opstår typisk, når en ikke-nedskrevet aftale bliver brudt. Mesteren har betalt i månedsvis eller måske i årevis, og pludselig finder han ud af, at han ikke længere vil betale. Det er jo dumt - og det giver da også ballade de fleste steder. Vi kan kun opfordre kollegerne til at få nedskrevet de lokale aftaler. 22

23 Underentreprenører og fupfirmaer Gennem hele 2017 har vi brugt meget tid på at afsløre fupfirmaer, falske selvstændige og andet fuskeri. Vi har efterhånden meget godt styr på det, men der dukker hele tiden nye fuskere op. Senest har vi mødt et tømrerfirma, som har købt rammestillads i Polen eller Tyskland. Stilladset er bygget af tømrerne selv - måske?? Men tømrerfirmaet har hyret et dansk firma til at bygge ladetårn og til at godkende stilladset, og så er det sgu ikke nemt. Tømrerne selv ved i al fald ikke, hvor meget stilladset kan belastes, hvilket tydeligt ses på billedet... 23

24 nyt fra vestsjælland Af: Johnny Mikkelsen, klubformand Hej alle sammen! Her har der været rigeligt at se til, med lokalforhandlinger i både Bolas, Jerslev og Norisol. Norisol er de eneste, der har fået deres på plads. Jerslev s er godt på vej, der mangler bare det sidste. Forhåbentlig bliver den underskrevet snart, så vi ikke skal bruge mere tid på det.. Bolas`s lokalaftale hænger dog noget i bremsen, fordi deres mester mener, de kan trække den i langdrag. De har ikke forhandlet ny lokalaftale de sidste seks år - hvis ikke mere. Drengene er snart godt trætte af det, så jeg er sikker på, at det bliver spændende i den nærmeste tid. Som nogle ved, er Bilfinger på vej ud fra Statoil i Kalundborg, da de har opsagt deres kontrakt. Vi har gået og været lidt nervøse for, hvem der så skulle ind over. Vi gider jo ikke at skulle igennem det samme en gang til, som vi var med Bilfinger (men vi gør det jo, hvis det skulle ske). Men det er så Norisol, der er løbet med den nye vedligeholdelsesaftale de næste fire år. Tillykke med det. Så har vi haft en lille smule morgengymnastik her den anden morgen. Årsagen var et litauisk firma, som vist kom til at låne lidt grej her og der uden at spørge... Det var alt for denne gang - vi ses derude på stakitterne... 24

25 Nyt fra Guldborgsund Af: Andy Andresen, klubformand Så er sommeren ovre, og der er godt gang i beskæftigelsen. Alle mand er i gang, og der er behov for flere. Alle firmaer mander op. BERA har fyldt godt op i ordrebogen og er medarbejdermæssigt oppe som under de travle tider for år tilbage. Der er gang i et stort indkøb af nyt materiale, hvilket vi selfølgelig er glade for. LF Stillads har lige ansat ny konduktør. I skrivende stund kender vi ham ikke. De har også en del opgaver. Larsen Stillads er som altid to mand i gang. Men også her er der pænt fyldt op i ordrebogen. Vi har lidt problemer med vores naboafdeling på Lolland, når det gælder organisering af stilladsarbejderne. Stilladsarbejderne vil gerne være i 3F Guldborgsund og i vores klub, men Lolland afdeling mener - med henvisning til Forbundets love - at de hører til i deres afdeling. Vi vil selvfølgelig gerne have dem i klubben og i vores afdeling for dels at styrke sammenholdet men også for det rent faglige. Vi håber selfølgelig på en løsning. Grundet en stor nedskæring af AT ser vi desværre flere dårligt opsatte stilladser - og flere der bruger håndhejs... Det er et generelt problem. Vi stopper det, hvor vi kan og det er et emne, der skal drøftes på vores næste klubmøde. - Og vi har da nydt sommeren, når den har været der... 25

26 Udenlandsk arbejdskraft i stilladsen Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Vi har gennem de senere år haft en del konflikter med udenlandske stilladsfirmaer ikke mindst I forhold til stilladsarbejde på værkerne. Vi har også haft de gode historier med fornuftige aftaler og udenlandske stilladsarbejdere, som er godt uddannet. Vi vil her gennemgå, hvad vi ved om de udenlandske firmaer. Vi vil gerne høre fra jer, hvis I får informationer om udenlandske stilladsfirmaer i jeres område. De to store er forsvundet Efter vores oplysninger så er både Bilfinger og ESG ude af det danske marked. Tyske ESG, som er en del Kaefer-koncernen, og norske Bilfinger har haft mange stilladsfolk ansat både i Kalundborg og i det jyske, men der skulle ikke være nogen aktiviteter i Danmark for øjeblikket. Nyt stor firma på vej ind i Danmark K2 Leseni fra Tjekkiet havde en større entreprise på Lisbjerg Forbrændingen. Det krævede aktioner og blokader, før de ville tegne overenskomst, men det lykkedes. Nu har de vundet en stor sag på Amager-Værket, som er startet op i skrivende stund. De kører masser af grej til Danmark, så det ser ud som om, at de vil satse på det danske marked. De har stiftet en dansk afdeling, har meldt sig ind i Dansk Byggeri og er også blevet medlem af Stilladssektionen. Vi er derfor helt sikre på, at Stilladssektionen vil hjælpe os med, at løn og uddannelse er på plads i K2 Leseni. Vi har forsøgt at besøge danske K2 Leseni, men det var kun et advokatkontor på en dyr adresse i midten af København... 26

27 Vikarbureauer Selvom Bilfinger og ESG er forsvundet, så vokser problemet med udenlandsk arbejdskraft. Det er ikke mindst vikarbureauerne, som byder ind på værkarbejdet. Offshorefirmaet SEMCO er tilsyneladende gået i land og er begyndt at byde ind på projekter rundt i Danmark. Det vil vi gerne høre mere om. SEAMAR fra Hirtshals er et kæmpestort firma, der servicerer alle mulige offshore aktiviteter. De har også et vikarbureau og er nu begyndt at tilbyde stilladsfolk til store projekter. De har haft en aftale med 3F Aalborg, men det virker ikke som om de overholder disse aftaler, når de er rundt i landet. Vi vil gerne høre mere. Derudover så tilbyder flere danske vikarbureauer også stilladsfolk. Vi ved at Enemærke og Pedersen i flere omgange har brugt vikarbureauer. Det har dog været danske stilladsarbejdere, som har arbejdet på E og P s pladser. Men mange andre vikarbureauer sender danske og udenlandske vikarer, som hverken har stilladsuddannelse eller stilladserfaring! Hvad sker der på Lindø? Med hensyn til Lindø så ved vi, at Ostsee Gerüstbau går og arbejder dér, og de har en aftale med 3F Odense Transport. Vi mener også, at Seamar nu arbejder på Lindø. De danske firmaer på Lindø prøver at holde øje med de udenlandske stilladsfolk, så vi sikrer, at ingen bliver snydt. 27

28 Polske jobbureauer På det seneste har vi opdaget, at polske jobbureauer tilbyder polske stilladsfolk med stilladserfaring og uddannelse til danske stilladsfirmaer. Vi har meget travlt i branchen og mangler folk, så der er jo et marked. Vi har lavet den første aftale i København. To polakker med mere end 10 års erfaring er blevet ansat i et københavnsk firma. Den polske udbyder havde lovet firmaet, at de kunne starte til kr. 160 i timen. Det stoppede vi, og de to får nu samme timeløn, som de danske stilladsfolk. Deres uddannelsesniveau er godkendt af AT til Systemstillads, og vi har aftalt med mesteren, at hvis de skal være her i mere end tre måneder, så skal de lære dansk og uddannes. Kontakt Stilladsarbejdernes Landsklub hvis I møder udenlandske stilladsfolk Som I kan se, så er der mange kreative løsninger på at skaffe folk ind i vores branche. En del af de nye løsninger går selvfølgelig ud på at underminere vores uddannelsesaftaler og vores gode løn- og arbejdsforhold. I skal derfor kontakte landsklubben straks, når I møder udenlandske kolleger, så vi kan stoppe uforsvarligt arbejde og social dumping. Samtidig kan vi så sikre fornuftige arbejdsforhold for de seriøse kolleger fra udlandet, som vi har brug for. 28

29 Nej til 42 timer - Hvad så nu? Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Der er efterhånden gået noget tid siden overenskomstforhandlingerne og den efterfølgende kampagne for at få medlemmerne til at stemme nej til forslaget. Derfor var det nødvendigt at samle folk igen og få det hele talt igennem. Omkring 20 personer, som havde været aktive under Nej-kampagnen, mødtes i Odense til et møde om kampagnen, erfaringerne og hvad vi skal gøre fremover. Det initiativ, som vi startede på landsmødet i marts, viste sig at blive samlingspunktet for den landsdækkende Nej-kampagne og blev det samlende sted for de faglige aktiviteter. Mange, mange forskellige folk fra hele landet - mange som ikke havde været fagligt aktive før - fik lyst til at være med til at ændre på tingene. Det landsdækkende netværk på Facebook-siden Nej til 42 timer voksede hele tiden, og mange af de opslag og film, som blev lagt op på siden, blev set af voldsomt mange mennesker. 29

30 Langt hen af vejen var kampagnen en kæmpe succes, idet vi formåede at samle folk, men der var også nogle ting, som vi ikke helt lykkedes med. Vi kom ikke rigtigt igennem til medlemmerne af Metal og HK, og når vi prøvede, blev vi mødt at provokationer fra folk højt oppe i systemet i de to fagforeninger, som talte ned til os. Vi fik aldrig rigtigt aktiveret de par tusinde, som havde tilkendegivet, at de gerne ville være med til lidt mere, og nogle gange gik der lidt for meget Facebook og Messenger-tråd i den, i stedet for at tage ud på en arbejdsplads og dele løbesedler ud. På mødet i Odense var vi enige om, at kampagnen havde ramt plet, fordi den kun handlede om det ene punkt - protokollatet om de 42 timer - fordi det kunne samle folk fra mange forskellige steder og brancher, fordi det ene punkt var så forkert, at de fleste kunne se, at den var gal. 30

31 Under debatten om det fremtidige arbejde frem imod overenskomstforhandlingerne i 2020, blev vi enige om at bibeholde netværket og Facebooksiden og gøre det til et sted, hvor fagligt aktive fra hele landet deler deres historier, og hvor man støtter hinanden, når der er brug for det. Altså en slags samlingssted for det faglige arbejde ude på arbejdspladserne, i klubberne og i fagforeningerne. Det er vigtigt, at vi ikke taber alle de folk, som blev aktive lokalt under kampagnen, så derfor skal gryden holdes i kog. 3F s hovedbestyrelse har for nylig holdt møde om overenskomstforhandlingerne, og de er kommet frem til en hel del ting, som de mener, at der skal laves om på. Mange af tingene er meget fornuftige, men der er også en del, som er meget langt ude og som viser, at i hvert fald en del af hovedbestyrelsen stadig ikke har fattet, hvad det var der ramte dem, da et flertal af 3F s medlemmer stemte nej. En af ideerne fra vores møde i Odense er, at vi lokalt vil indkalde de folk, som vi har siddende i forhandlingsudvalgene, og sammen med en del af de aktive tillidsfolk tage en snak om nogle af hovedbestyrelsens udsagn. En af de vigtigste konklusioner på vores møde var, at vi alle sammen arbejder lokalt, og at en del af det arbejde også drejer sig om at søge mere indflydelse i de lokale fagforeninger. 31

32 SÅ ER DET NUUUUUU! Branchekursus modul 2 for stilladsarbejdere Af: Thomas Strømsholt, København Praktiske informationer Periode: kl kl Sted: Langsøhus, Vestre Ringvej 51, Silkeborg Kursusnr.: Tilmeldingsfrist: kl (tilmeldingsfristen er fra 3F s side og urealistisk - de lukker de officielle lister længe før, så tilmeld dig nu!) Tilmelding: Kontakt din lokale 3F afdeling, eller på hvis du er medlem der. Er du medlem af Stilladsen.dk, så har du mulighed for at tilmelde dig online - under menuen undervisning. Kurset er for alle stilladsarbejdere, så hvis der er noget bøvl, så kontakt os. Når du tilmelder dig gennem stilladsen.dk, har underviserne de informationer, de skal bruge i forbindelse med deres planlægning af kurset. Du vil blive stillet nogle spørgsmål uanset, hvor du vælger at tilmelde dig. Endvidere har underviserne dine kontaktoplysninger og kan derfor informere løbende, sende diverse materialer, programmer og andet relevant ud helt frem til kursusstart. At vi kan få kontakt til dig er en forudsætning for, at vi kan arbejde for flere pladser indtil kursusstart (fylde holdet op og eventuelt skaffe ekstra pladser -Win Win ) 32

33 Uge : Branchekursus modul 1 Det er ugen, hvor vi bliver klogere på hvordan vi bruger hvidbogen, priskuranten, overenskomsten og vores arbejdsmiljø. Lokalaftalerne bliver også berørt på modul 1, men de er en integreret del af modul 2 i uge 47. Uge : Branchekursus modul 2 Modul 2 er ugen, hvor vi tager den et hak op i forhold til modul 1. Vi starter med een dags genopfriskning på stoffet fra modul 1, og det gør vi for lige at støve de grå af, inden vi for alvor sætter hverdagen i borgerstuerne i spil. Efter opfriskeren bliver holdet delt op i grupper. Grupperne får til opgave at arbejde indenfor en ramme, hvor gruppen skal forholde sig til forskellige aktuelle problemstillinger og i samarbejde finde netop de løsninger, som de finder bedst. Gruppernes løsninger bliver derefter vendt med resten af holdet, og forhåbentlig ender vi op med et eller måske flere værktøjer,som vi kan tage med hjem til hverdagen. Problemstillingerne, som grupperne bliver udsat for, vil tage udgangspunkt i vores fælles hverdag. Elementerne vil være optælling jf. Priskurant (som lovet på modul 1, vil vi smide lidt ekstra optælling i denne gang), overenskomstspørgsmål, lokalaftale, lokalforhandling / syn og skøn - og arbejdsmiljø. 33

34 Det er nok ikke realistisk, at vi ligesom ved modul 1 tidligere på året får 40 kollegaer med i uge 47. Det var over alt forventning, at 3Fs byggegruppen støttede stilladsen så massivt op, men hold da op en god uge. Dog lover vi, at vi som altid vil gøre alt, hvad vi kan, for at få så mange kollegaer med som overhovedet muligt. Så kom med hvis du trænger til en lærerig uge sammen med dine kollegaer, hvor vi pudser alt det du selvfølgelig vidste i forvejen af. - Vi har endnu ikke haft en deltager på hverken uge 05 eller uge 47, der ikke lærte noget nyt Men vi har haft mange, der blev overraskede over, at deres sådan-plejer-vi-at-gøre-viden, havde kostet dem mange penge på akkordsedlen ;-) Vi er blevet lovet plads til at informere løbende via efterhånden som vi nærmer os. Branchekursus En god investering! Med kollegial hilsen Jens Paugan Nielsen og Thomas Strømsholt (Vores mailadresser og telefonnumre findes bagerst i bladet) 34

35 Nyt fra fyn Af: Thomas Andkjær, klubformand Det virker som om, at der er godt gang i den på Fyn. Fyens Stillads Co har mandet kraftigt op, primært på grund af Fyensværket, hvilket har betydet en større tilstrømning af kollegaer fra Jylland. Samtidig ses der masser af stilladser rundt om i byen - fra henholdsvis MM og Adam Stilladser. Med hensyn til klubben så har det set lidt dødt ud, men jeg håber og forventer, at der kommer til at ske noget på bestyrelsesniveau hen over efterår og vinter, og at vi kan samle flere medlemmer, når der holdes generalforsamlinger fremover. 35

36 nyt fra sydøstjylland Af: Henrik Ommen, klubformand Hele sommeren igennem har der været rigtig meget at lave for næsten alle firmaer. Dog med undtagelse af Trekantens Stilladser, der har en lille nedgang i arbejdsmængden, og nogle af de ansatte har skiftet til andre firmaer, hvor der er mere at lave. Klubben i området har holdt sommerferie, men er godt i gang igen. Vi vil have fokus på de små firmaer i området, såsom Titan Stilladser og andre. 20 års klubjubilæum Vores klub afholder 20 års jubilæumsfest lørdag den 23. september, og det bliver fra kl til den lyse morgen. Klubben står for mad og drikke - så længe lager haves. Festen afholdes på Venusvej 32, 7000 Fredericia (3F). Alle er velkomne til at deltage, og vi håber at se rigtig mange kolleger på denne dag! 36

37 nyt fra Esbjerg Af: Bent Weuge Jessen, klubformand Det har på mange måder været et atypisk år - med meget svingende arbejdsmængde - men set over hele året har det ikke været så ringe. Kollegerne ved Hulmose har fået ny ejer, da Ole har trukket sig tilbage. Der er også sket store forandringer i Esbjerg og offshore, som påvirker vores dagligdag arbejdsmæssigt. Siemens har stort set lukket ned for deres udskibning af vindmøller her, men til gengæld har Vestas udvidet, så totalt set er der blevet en smule mindre at lave på havnen. Persolit har lavet en rammeaftale med DONG, der betyder, at de pr. 1/10/17 overtager Esbjergværket, samt alle andre Dong værker i landet. Semco har købt nyt Haki alu-grej, og jeg tror vi kan forvente, at de vil begynde at byde ind på opgaver rundt om i landet. Hvad fremtiden byder på - på oliesiden offshore - er svært at sige i skrivende stund, for eksempel hvad indvirkning Mærsk s salg til franskmændene vil have, men faktum er, at både Semco og Mulhan er begyndt at nedmande derude igen. Der har været en del rygter om indlejede stilladsarbejdere fra vikarbureau på havnen, der skulle gå til kr. 150,00 i timen. Hvis det er sandt, er det ikke acceptabelt. Vi tager det alvorligt og vil følge op på det. 37

38 nyt fra nordjylland Af: Henrik Nielsen, næstformand I lighed med tidligere år har Stilladsklubben holdt sommerferie i juli og august. Så denne gang er det helt småt med nyheder. Arbejdsmængden er ret god i Nordjylland - der er fuld fart på, så drengene har travlt. Stilladsklubben genoptager arbejdet igen i september, hvor det første møde afholdes. Godt efterår til alle En tur til Hotel Kongens Ege i Randers er det da blevet til... 38

39 krydsord Af: Lars Emanuel, københavnerklubben Hej alle sammen! Så er der krydsord igen. der kom 12 løsninger ind - heriblandt desværre to forkerte og en for sent. I får på utallige opfordringer et nyt krydsord her. Læg jer i selen og prøv - og husk at indsende løsningen! Kodeordet i sidste nummers krydsord: Kampen er ikke slut 1. præmie: Henrik Andreasen, Adam Stilladser, Fyn 2. præmie: Carsten Brohus, Jerslev StilladsService 3. præmie: Andreas Pedersen, Stilladscomp. Kbh. Der er også tre præmier denne gang, nemlig en hættetrøje med lynlås, en sweatshirt/poloshirt og en T-shirt. Løsning: Navn: Firma: Klub: Løsningerne mærkes stilladskryds og skal være mig i hænde senest 15. november Løsninger til: lars.emanuel@kabelmail.dk eller: Lars Emanuel, Nålemagerstien 87, 2300 Kbh. S. God fornøjelse! Ang. præmier: Kontakt Arne Iversen eller John Jakobsen. 39

40 Le TEGNE- SERIE- FIGUR FILM 1000 GENLYDE ANDRE MÅ TRUET LEGITI- MATION KAST LED VIII sidste frist OPVISNING 4. GÅ KVÆLSTOF 1/ BO send ind og Vind 4. BY SMELTE 5 3 ENS URAN FODERET 9. OPFØ SVING LØBE JEG GIV 5. NATRIUM FART DIS- KUS- SION 11. MÅL 40

41 L P. NAVN 5. BOGST SAGA VOKAL God fornøjelse TID PIGENAVN FLOD BIORD 0 TIDS- PUNKTET BIORD KØD - U VOKAL 7. 2 ENS SPISE HURTIG TAGER VIA HUSET AGTELSE RE OPSÆT- NING - K VANDLØB HYLET TITEL VÆGT 10. BRINT SÅS SVAR 1. FÆLDER 41

42 nye svende i københavn Af: Thomas Strømsholt, skuemester Der blev i uge 26 afholdt koordineret stilladsmontage (svendeprøve) på Next i Glostrup. Det var hold 41, der skulle vise deres stilladsskill s. Holdet bestod af 14 stilladslærlinge, der var klar til at vise deres værd. Disciplinerne var som altid først en skriftlig, så en praktisk og til sidst en mundtlig prøve. De skriftlige prøver om mandagen var gået tilfredsstillende. Alle 14 stilladslærlinge var klar til den praktiske prøve. I denne omgang hed opgaverne rygningsstillads (skorstensstillads), let facadestillads med plast og klimaskærm, svært stålstillads med klimaskærm og svært stålstillads uden klimaskærm. Tre ud af de fire grupper bestod den praktiske prøve. Desværre måtte vi sige farvel til fire mand, da gruppen ikke havde løst opgaven tilfredsstillende. Praktisk prøve dumpes ved: Fare for kollaps (stilladset er i risiko for at vælte eller falde sammen). Der er risiko for, at brugerne falder ned. Arbejdet, der skal udføres fra stilladset, kan ikke udføres lovligt (efter gældende regler). Man er ikke fysisk tilstede. Der var derfor kun 10 lærlinge, der skulle til mundtlig prøve i løbet af torsdagen og fredag morgen. Desværre var der også her en kollega, det ikke kom igennem. Next Glostrup hold 41 startede med 14 mand og endte op med ni svende. 42

43 Jeg vil - inden jeg kaster op herunder - ønske de ni kollegaer, der kom igennem, et stort tillykke. Jeg ved, at I ikke er i tvivl om, at I ikke har fået jeres bælter foræret. Der er knoklet og svedt for dem. TILLYKKE Stilladssvende! 43

44 Stilladsundervisningen på Next Glostrup Jeg har efterhånden været skuemester i nogle år og lagt ører til meget og set endnu mere. Niveauet på Next Glostrup er nu under lavmålet og stærkt kritisabelt. Der skal gøres noget...! Vi kan ikke være bekendt at sidde på vores hænder og lade stå til. Vores kollegaer, der tvinges til skoleophold på Next Glostrup, spilder deres tid med klunkevoks (aner ikke hvad det er, men en faglærer underviser i det i undervisningstiden). Faglærere, der ikke har fået mulighed for at forberede undervisning pga. dårlig planlægning, sygdom og meget andet uheldigt. Jeg er ikke interesseret i, at der skal rulle hoveder. Men i at vores kollegaer på Sjælland får undervisning, der bare er i nærheden af det faglige professionelle niveau, der er på AMU-Vest Esbjergskolen. Jeg ved at uddannelsesudvalget tager dette meget seriøst, og det har jeg fuld tillid til. Dog synes jeg, at det er stærkt kritisabelt, at skolen - af årsager jeg ikke vil tage stilling til - overhovedet kommer ned i nærheden af nuværende niveau! Dette skal ikke ses som et angreb på hverken elever eller faglærere. Jeg placerer ikke et ansvar. Der er efter min bedste overbevisning en kombination af mange faktorer der gør, at skolens niveau er helt i bund. Når det er sagt, vil jeg understrege, at det er vores uddannelse og derfor vores ansvar at få den til at fungere igen på højre siden af Storebæltsbroen. Med kollegiale hilsner Skuemesteren 44

45 Stilladsarbejderuddannelsen - København - juni 2017 Bagerst fra venstre: Magnus Petersen Nicholas A. Christensen Jimmi Christian Hall Dean Ragnvald Forrest fra venstre: David Blume Krantz Jonathan Lyhne Andersen Rene Madsen Thomas Daniel Jørgensen Michael Pomplun En Stillads & Hejs, Kastrup Henneberg Stilladser, Hillerød Rodahl Stilladser, Hvidovre AC Stilladser, Hvidovre Jotax, Kastrup Total Stillads, Brøndby LHK Stillads, Kvistgård Jerslev Stilladsservice JR Stilladser, Hedehusene 45

46 Stilladsuddannelsen Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Der er masser at lave i branchen, og vi ansætter mange nye folk. Det kan vi da også se på antallet af lærlinge gennem de sidste par år det stiger stille og roligt. Esbjerg har således måttet fremrykke et hold fra 2018 til i år for at kunne minimere ventelisten. Det mærkelige er, at Glostrup-skolen kun med nød og næppe kunne fylde holdet, som er startet her i august, og der er kun få tilmeldte på det hold, som starter til december. Vi har fået mange nye kolleger i København, så vi opfordrer kollegerne til at sikre, at alle de nye får en kontrakt og bliver tilmeldt uddannelsen. Fra klubbens side vil vi også tage rundt og tjekke, hvem der har fået og hvem der ikke har fået kontrakt. Der er ingen tvivl om, at de københavnske mestre har mere travlt med at stille stilladser op, men det kan jo koste dyrt, hvis de nye kolleger ikke bliver uddannet. 46

47 Nyt modul For et år siden orienterede vi om problemet med sidemandsoplæring af vores lærlinge. Arbejdstilsynet mente af sikkerhedshensyn ikke, at vores lærlinge måtte sidemandsoplæres. Vi bad derfor Esbjerg og Glostrup om at udarbejde et nyt sikkerhedsmodul, som vores 2-årige lærlinge skulle have i starten af uddannelsen. Modulet skulle gøre dem i stand til sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt at arbejde sammen med uddannede stilladsmontører på skorstens- og rygningsstilladser, hængestilladser og ikke mindst på overdækninger. Først sagde AT ja til denne løsning, men så sagde deres jurister nej. Vi har forhandlet og kommet med løsningsforslag, og nu ser det ud til at vi er enige. En ny mand i stilladsbranchen vil fra starten af 2018 (måske lidt senere) have følgende uddannelsesplan: Han skal have Systemstillads hurtigst muligt og gerne inden han starter i branchen. Efter tre måneder skal han have en kontrakt på den 2-årige stilladsuddannelse. Han starter på skolen på det næste ledige hold, og der kan jo gå fra en til tre måneder fra det tidspunkt, hvor hans kontrakt er blevet lavet. Hans første modul på den 2-årige uddannelse vil blive det nye sikkerhedsmodul, så han kan blive sidemandsoplært i alle typer af stilladsopstillinger ude i firmaet. Resten af læretiden følger den nuværende uddannelsesstruktur. Vi håber at der med denne løsning kan komme lidt ro omkring vores i øvrigt meget gode uddannelse. 47

48 Prøver på alle moduler Vi har besluttet, at der skal være prøver i slutningen af alle stilladsmodulerne. Det skal sikre, at stilladskursisten, skolen og firmaet har en god fornemmelse for, hvor stærkt lærlingen står, eller om der er nogle punkter, som der skal fokuseres på. Denne beslutning har vi taget på baggrund af, at der er en del lærlinge, der er dumpet ved svendeprøven gennem de senere år. Vi mener ikke, at der er nogen lærlinge, der skal dumpe efter to års uddannelse er der problemer med uddannelsesniveauet hos den enkelte, så skal det opdages langt tidligere, og problemerne skal løses nu og her. Byggeriets Uddannelser er gået i gang med at udvikle prøverne. Logbog Vi har endnu en gang indskærpet overfor skoler, firmaer og lærlinge, at logbogen er et vigtigt instrument, og at alle skal tage den alvorligt. Den skal udfyldes grundigt efter hvert modul. Uddannelsesudvalget har lovet skolerne, at hvis mester og lærling ikke udfylder logbogen, så vil vi være med til at opdrage dem, som ikke forstår alvoren. 48

49 Indgangspartiet til next-skolen i Glostrup. Et stort banner, som har prydet indgangen i månedsvis, fortæller at her kan du blive: Anlægsstruktør - Bygningsstruktør - Brolægger - Ejendomsservicetekniker - Gulvlægger - Murer - Sikkerhedsvagt. Men der står intet om Stilladsarbejder - tankevækkende! 49

50 Nye dagpengeregler Af: Arne Iversen, StilladsInformation Der er kommet nye regler på dagpengeområdet, og i den forbindelse har StilladsInformation lavet et lille interview med Søren Becher, som er A-kasseleder i 3F København de københavnske stilladsarbejderes fagforening og A-kasse. StilladsInformation: - Hej Søren - godt at du har tid til et lille interview om de nye regler. Lad os starte med det her - hvordan er de nye regler for afvikling af overarbejde - det der kaldes overskydende timer? Bliver det fortsat modregnet i dagpengene, hvis man bliver fyret eller hjemsendt? Førhen har man jo kigget på timerne 13 uger tilbage, ikke sandt? Søren: - I de nye dagpengeregler er de overskydende timer væk. Det er en af de få gode ting der er i de nye regler. Der skal ikke længere kigges baglæns i 13 uger og modregnes forlæns i dagpengeudbetalingen. Dog skal du være opmærksom på, at der i de nye regler foretages en timeopgørelse indenfor hver måned. Alle timer i en måned tæller med og fratrækkes 160,33 timer, som er den kendte månedsnorm. Det er så differencen som udbetales. Set på den måde har vi stadig en slags regel om overskydende timer, men kun indenfor den pågældende måned. StilladsInformation: - Hvordan er det med G-dage. Hvor mange G-dage skal arbejdsgiveren betale ved fyring eller hjemsendelse? 50

51 Søren: - Fra den 1. juli 2017 er reglerne for G-dage blevet ændret på et enkelt punkt. Fra den 1. juli skal arbejdsgiverne kun betale to G-dage i stedet for de kendte tre G-dage ved fyring eller hjemsendelse. Forudsætningen for at få G-dage er fortsat, at du er medlem af a-kassen, og at du har en beskæftigelse på mindst 74 timer indenfor fire uger hos den samme arbejdsgiver. Der skal fortsat udbetales max. 16 G-dage pr. kalenderår. StilladsInformation: - Hvad skal der til for første gang at optjene retten til dagpenge timer, indtjening, medlemskab af A-kassen? Søren: - Det nye dagpengesystem er indkomstbaseret. Det betyder, at vi forlader et beskæftigelseskrav i timer. Fremover skal nye arbejdsløse medlemmer præstere et indkomstkrav på kr. indenfor tre år. Du kan højest tælle kroner med hver måned. Din dagpengesats beregner vi også efter nye regler. Vi beregner den på de bedste 12 måneder indenfor to år, og satsen skal fremover kun beregnes i det år, hvor du starter på en ny 2-årig dagpengeperiode. Da vi har et månedsbaseret dagpengesystem opgiver vi fremover en månedssats. Den er fremover på kr. 51

52 StilladsInformation: - Hvordan så med genoptjening af ret til en ny dagpengeperiode? Søren: - Hvis du i dagpengeperioden opsamler 1924 arbejdstimer bliver du genindplaceret i en ny 2-årig dagpengeperiode. Har du arbejdet mindre end 1924 timer i dagpengeperioden kan du vælge at forlænge dig selv med op til et helt år. Det sker ved, at du veksler arbejdstimer til en forlængelse, eller du kan vælge at gemme timerne til en ny indplacering. Du kan forlænge din dagpengeperioden med op til et år. Har du timer på din beskæftigelseskonto sker din genindplacering på grundlag af 1924 arbejdstimer. Har du opbrugt dine timer på beskæftigelseskontoen, så bliver du genindplaceret efter det nye indkomstkrav. StilladsInformation: - Skal man stadig have mindst 7,4 timers ledighed på en uge for at få udbetalt dagpenge? Søren: - Som sagt forlader vi et dagpengesystem med opgørelser i dage og uger. Fremover har vi et månedssystem hvor arbejdstimer fratrækkes 160,33 timer. Det er så differencen som udbetales. Den nye såkaldte mindsteudbetaling er fremover 14,8 timer om måneden. Det betyder, at der ikke kan udbetales en difference i dagpenge, der er mindre. 52

53 StilladsInformation: - Er der andre ting, vi skal være opmærksomme på i forhold til ledighed og dagpenge? Søren: - Med de nye dagpengeregler har vi fået enkelte fremskridt. Udover muligheden for at du kan forlænge din dagpengeperiode med arbejdstimer, så forbruger du også kun af din dagpengeperiode med de timer du faktisk forbruger. Fik du efter de gamle regler en dags dagpenge, så forbrugte du en hel uge af din dagpengeperiode. Fremover vil du altså kun forbruge 7,4 time. StilladsInformation: - Er der noget, vi skal være opmærksomme på, når vi til og afmelder os jobcentret? Søren: - Med det nye månedsbaserede dagpengesystem betyder det, at du skal tænke dig godt om, når du tilmelder og afmelder dig jobcentret. Jeg ved godt, at I i stilladsbranchen ikke selv er herrer over, hvornår I bliver fyret eller hjemsendt på grund af vejrlig eller arbejdsmangel. Men hvis du vil undgå at miste dagpenge i den forbindelse, så vil vi anbefale dig, at du så vidt muligt tilmelder og afmelder dig den første i måneden. Slutteligt vil jeg sige, at det fortsat er sådan, at du har en gyldig grund til at udeblive fra en samtale på Jobcentret, hvis du er i arbejde på tidspunktet. Alt andet kan koste dig penge. Og så selvfølgelig: Kom ind i din afdeling og A-kasse. Vi er der for at hjælpe dig! Mange tak for interviewet! 53

54 lokalaftaler, priskurant og priskurantudvalg Af: Thomas Stømsholt, København medlem af priskurantudvalget Hvorfor f...står det ikke i priskuranten?? Det er da for dårlig at Stoooop! Dig selv! - Det er desværre ikke en sjældenhed, at det er hvad man har lyst til at råbe tilbage ind i røret, når man bliver mødt med sætninger af den slags. Det har aldrig været min holdning, at Priskurantudvalget skal sidde og lege Gæt en pris. I Priskurantudvalget skal vi fastsætte priser - ud fra erfaringer taget fra den virkelige verden, hvor stilladser er noget, der giver ondt i ryg, skulder, knæ og økonomien, hvis man ikke benytter tekniske hjælpemidler. Priser på stilladsgrej er noget, der i første omgang bliver forhandlet og arbejdet med ude i firmaerne. Efter forhandlinger imellem dem, der benytter stumperne, skal disse prisaftaler skrives ind i lokalaftalerne. De, der kender og arbejder med stumperne i den virkelige verden, er utvivlsomt også de bedste til at aftale de mest realistiske priser. Hvis arbejdsgange - gældende generelt for branchen - ændres, som for eksempel ved indførsel af det opskydelige gelænder, tager Priskurantudvalget selvfølgelig opgaven op. Men det bliver aldrig lige så godt, som hvis priserne bliver til ude, hvor de bliver brugt. 54

55 For Priskuranrudvalget vil stilladsstumper (ikke enkeltsystem), der lever op til nedenstående, være oplagte til en generel prisfastsættelse og dermed indskrivning i priskuranterne: De er ikke i forvejen prisfastsat Betegnes som værende en generelt benyttet stilladsstump Kendt betalingsgrundlag (lokalaftaler - ikke mundtlige aftaler) Arbejdsgangene er kendte Lokalaftaer Lokalaftalerne er også der, hvor mester får sikkerhed for, hvad arbejde, der ikke er prisfastsat, kommer til at koste. Hvis et stykke arbejde ikke er prisfastsat, skal der hurtigst muligt tages kontakt til mester. - JA! HVER ENESTE GANG! FRA AKKORD TIL AKKORD! ALT HVAD DER IKKE ER SKREVET NED OG UNDERSKREVET ER IKKE EN AFTALE! Her skal man aftale en pris. Bygge- og anlægsoverenskomsten foreskriver, at alt arbejde, der kan udføres i akkord, skal tilstræbes udført i akkord! Så NEJ! Mester kan ikke bare kræve arbejdet udført på en lav timeløn, som oftest på ingen måde afspejler det afsavnet ved ikke at arbejde på akkord! Hvis I ikke kan blive enige, er I sikret den lokalt aftalte timeløn, men I har stadig ret til at fastholde jeres oprindelige krav, som mester ikke var enig i. Kampen skal så efterfølgende kæmpes via lokal forhandling og syn- og skønsordningen (der oftest vil ende med, at I får den tilbage i firmaet med henstilling til, at I lokalt skal aftale en pris). 55

56 Hvad kan vi så bruge Priskurantudvalget til? Læs ovenstående vedrørende stumper, den allerede er prisfastsat lokalt af specialisterne, dem der bruger stumperne til dagligt. Endvidere kan Priskurantudvalget afgøre uenigheder omkring fortolkninger eller misforståelser af tekster og priser i priskuranten. Priskurantudvalget kan - hvis der viser sig et behov - forsøge at gøre priserne/ forudsætningerne for priserne forståelige via Hvidbogen. Hvad er det manden siger? Hvis det ovenstående er sort snak, så koncentrer dig om nedenstående: Hvis du ikke kan finde prisen i priskuranten, så tal med dine kollegaer og bliv enige om et realistisk bud på en pris. Gå ind og få prisen forhandlet lokalt med mester og få den skrevet ind i jeres lokalaftale, så alle har noget at forholde sig til, og alle slipper for at spilde tid fra akkord til akkord. Når stumpen er en generelt brugt stump, vil Priskurantudvalget med udgangspunkt i lokalaftalerne fra den virkelige verden tage udfordringen op og forsøge at få forhandlet en pris på plads, der så kommer i priskuranten. Kort fortalt: Årsagen til, at det ikke står i priskuranten, er at det ikke står eller har stået i lokalaftalerne. Landsklubbens firmakontaktudvalg vil i den kommende tid sætte ind vedrørende information netop omkring lokalaftaler. 56

57 Faglige sager Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Vi har haft en række sager, som ikke burde finde sted i det er faktisk pinligt for disse arbejdsgivere som ikke kan - eller vil - overholde overenskomsten. Det er dog endnu mere pinligt, at vi skal afholde mæglingsmøder, hvor Dansk Byggeri først giver arbejdsgiveren ret og derefter må banke arbejdsgiveren på plads og bede ham overholde overenskomsten. SH-betaling og bod I forbindelse med et mæglingsmøde om en uberettiget fyring opdagede vi, at virksomheden i flere år havde brugt en for lav procent ved udregning af SH-opsparing. Det gjorde vi opmærksom på og bad virksomheden om at få det rettet. Dansk Byggeri mente at vi skulle koncentrere os om opsigelsen. Vi fik løst den sag, og kollegaen fik for en forkert og uberettiget opsigelse. Efter en måneds tid spurgte vi kollegerne, om de så havde fået deres manglende SH. Det havde de ikke, og vi opgjorde derfor de manglende beløb. Tillidsmanden mente godt, at han kunne få mester til at betale og fik derfor vores udregninger. Det drejede sig om fra kroner for fem forskellige kolleger. Mesteren betalte fortsat ikke, og vi måtte bede om et mæglingsmøde. Så kunne han finde ud at betale, men da han bevidst havde trukket sagen i langdrag, så røg sagen til fællesmøde, og han blev idømt en bod på Det svarer til 25 % af det, som han snydt kollegerne for. 57

58 Manglende SH-betaling og pension I flere af de mindre firmaer i kanten af branchen glemmer de at udbetale SH og pension til folk, som kun er kort tid i firmaet. Vi tror, at de helt bevidst vælger at forsøge at snyde de korttidsansatte - de opdager det jo nok ikke... Vi rejser alle sagerne, store som små, og vi får ret hver gang. Vi skal derfor bede jer fortælle kollegerne, at de altid har ret til SH og pension og fra første dag! Ansættelsesbrev Vi har haft flere sager om manglende ansættelsesbreve, og oven i købet en enkelt sag med en falsk underskrift. Heldigvis er de manglende ansættelsesbreve kun et problem i nogle enkelte firmaer. Sygeløn Flere firmaer er begyndt at tilbageholde sygeløn. De mener ikke, at folk er syge nok, og derfor vil de ikke udbetale sygelønnen?! Der er ingen tvivl: Når vi melder os syge, så er det fordi, at vi er for syge til at gå på arbejde, og så skal vi have sygeløn. Hvis mester er i tvivl om sygdommen, så må han bede om en lægeerklæring - og den skal han betale. 58

59 Akkordløn kontra timeløn På sidste møde i priskurantudvalget havde vi en enkelt principiel sag. Et sjak havde opstillet et stillads på timeløn på den ene side af en bygning. Et nyt sjak blev sendt ud for at bygge den anden side af bygningen. Stilladserne var identiske, og sjak nr. to var et akkordsjak. De skrev derfor en akkordseddel på opstillingen. Mester mente, at sjak nr. 2 skulle afregnes med timeløn, men det ville sjakket ikke acceptere. Sagen blev forhandlet uden resultat og endte derfor i priskurantudvalget. Priskurantudvalget udtaler: En tildelt opgave er en særskilt og uafhængig opgave. Det betyder, at de to sider af bygningen er uafhængige opgaver, og derfor kan den ene godt udføres på timeløn og den anden på akkord. Det kan tilføjes, at opstilling og nedtagning af et stillads også er to uafhængige opgaver. Det vil sige, at selvom en opgave er opsat på timeløn, så har vi ret til at akkordere nedtagningen. 59

60 Nyt fra aarhus Af: Jens Flap Petersen I Aarhus er der travlhed på stilladset og alle er i gang, men det er ikke kun godt. Grundet stor travlhed sender nogle firmaer pladsfolk og formænd ud i stilladset, men den går ikke. Hvis vi skal tage sikkerhed og faglighed seriøst, SKAL det være stilladsarbejdere, der bygger stilladser, og det må mester også kunne forstå. Som beskrevet i sidste blad har vi haft problemer med en tømrermester fra Randers. Winther og Lassen har haft meget svært ved at rette ind efter de regler, vi har om, hvem der bygger stillads i Aarhus. Det har betydet mange gange morgengymnastik gennem årene, og vi var grundigt trætte af dem. For et par uger siden bad de om et møde, og det fik de. De var meget ivrige for at få lov til at færdiggøre en opgave i Hasselager, som havde haft morgenbesøg. De gik ind på samtlige af vores krav, og derfor fik fire af deres tømrersvende - med Systemstilladskursus - lov til at bygge færdig. Aftalen gælder kun for det ene projekt. Vil de bygge stillads i Aarhus i fremtiden, skal de have en ny aftale, som handler om at firmaet ansætter rigtige stilladsfolk og undersøger, om de kan godkendes til at få lærlinge. Vi er glade for at ha det på plads, meen vi holder et vågent øje med dem i fremtiden. 60

61 Vi er ikke helt i mål med alle udenbys firmaerne i spørgsmålet om at betale københavnerpriser, når de bygger overdækninger, men det kommer vi. Det samme gør sig gældende, når et par stykker af dem bygger smalt stillads i søjler. Vi er ikke så glade for den såkaldte +8 kurant i Aarhus. Det har sine historiske grunde, men vi beder høfligt vores kollegaer og deres mestre fra de andre byer om at respektere dette. Og nu til noget helt andet. Vores dejlige by er jo europæisk kulturby i år, hvilket blandt andet har resulteret i et fint vandfald... 61

62 stilladsen.dk - et stærkt fagligt fælleskab Af: Thomas Strømsholt 1920-klubben, København er nok egentligt en god ide, der snublede over en masse andre ideer. Stilladsarbejdernes Landsklub har deres hjemmeside og lokalklubberne har deres sider, der oftest ligger på det åbne medie Facebook. Vi vil starte med at slå fast, at stilladsen.dk ikke er en officiel stilladsklub-hjemmeside. Hvis man skal sidestille den med noget, er det nok nærmere morgenmødet, inden man når til enighed. På stilladsen.dk forklares tingene, som vi ser dem, og som de ville blive forklaret i borgerstuen. Alle i borgerstuen er ikke altid enige om alting, endvidere er borgerstuerne ikke altid enige med deres lokalklub. Af selv samme grund lukker vi døren under debatten, og derfor kræves der medlemskab for at komme ind. 62

63 I øvrigt - hvis nogen sladrer på kontoret, så er det ud! Det kommer der aldrig noget godt ud af, andet end halve sandheder, der skaber misforståelser. De officielle udmeldinger lader vi det valgte system klarer. Dette i form af lokalklubber og landsklub og deres medier. Stilladsen.dk er tænkt som alternativ til de åbne officielle sider. Stilladsen.dk er tænkt som et værktøj - formet og vedligeholdt af stilladsarbejdere. Stilladsen.dk er tilpasningsparat til hvad end de aktuelle behov måtte være. I årene op til, at beslutningen om stilladsen.dk blev taget, var vi nogle stykker, der lyttede til snakken rundt i krogene. Kollegaerne manglede aktuel faktuel information, når tingene skete. Gerne information, der kunne bekræftes af lokalklubber eller andre, som betegnes som troværdige. Ofte startede der historier og rygter på de sociale medier og ofte uden hold i noget, der lignede virkeligheden. Historierne startede ofte i kraft af, at een mente at have hørt et eller andet, som han ikke selv gad at undersøge. Derfor smed han det ud på f.eks. Facebook. Der greb een, der misforstod spørgsmålet, tråden og så kørte cirkus... Vilde historier - startet op over noget, som ingen egentligt gad at sætte sig ind i men bare slyngede ud - sådan-har-vi-altid-gjortviden - som var det fakta. Stilladsen vil blandt andet forsøge at være en slags rygte-til-fakta-maskine. Medlemmerne af Stilladsen smider rygtet ind i den ene ende, og så griber kollegaerne i maskinrummet bag Stilladsen rygtet - vrider det igennem lokalklubberne, landsklubben, 3F, Arbejdstilsynet eller what ever der skal til - og formidler fakta ud i den anden ende. Disse fakta vil så blive delt som interne nyheder til alle Stilladsens medlemmer. 63

64 I takt med at kravene til stilladsarbejdernes kunnen og viden hæves, bliver det også mere og mere uoverskueligt at indsamle informationerne. Endvidere føles det ofte som om, at ingen har tiden til noget som helst, ud over at halse efter dagen i morgen. Kollegaerne vil rigtigt gerne være med, der er bare ikke ret mange, der har tiden til at afsætte en eller to timers kørsel for at hente en blanket i lokalafdelingen, eller til at blive sendt rundt i en telefonsluse. Kollegaerne står ofte ude i borgerstuerne og skal akkordere, planlægge eller måske forsvare deres valg af løsning. Alt for ofte står kollegaerne i den situation, hvor de lige skal bruge en Hvidbog, og så virker linket på sektionens side ikke. Eller også er vejledningen, der normalt ligger printet i borgerstuen, smidt ud netop den dag, hvor man mangler den. Eller også mangler indmeldelses-, overflytnings-, eller anmeldelsesblanketterne i forbindelse med stilladsklub, tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant. Eller hvad var lige nummeret til det kursus, som makkeren sagde, at jeg skulle tilmelde mig og hvad hed kurset, og mon der er andre kurser for mig?? Eller... 64

65 Det drejer sig ikke om at overservicere. Det, som stilladsen.dk vil, er at samle alle relevante materialer, blanketter, overenskomster, kurser og hvad vi ellers har på et og samme sted, hvor det gøres tilgængeligt for de øvrige kollegaer. Vi vil gøre det lidt nemmere at være stilladsarbejder. Stilladsen.dk er bygget op, så det er nemt for kollegaerne bag Stilladsen at opdatere, ændre eller tilføje materialer i forhold til, hvad der bliver efterspurgt. Så hvis nogen mangler noget, er det klogeste faktisk at gøre os opmærksomme på det. Så vi kan støve det op og lægge det ud, så det er tilgængeligt til den næste, der står og mangler en aktuel vejledning, et aktuelt protokollat, eller hvad det nu måtte være. Endvidere laver vi også online-løsninger. I den udstrækning, lokalklubberne indgår aftaler med den lokale 3F afdeling, kan vi gøre det lidt nemmere for eksempel at aflevere en blanket i lokalafdelingen på Fyn, mens man står i Aarhus. Hvis lokalklubberne ønsker, at vi stiller vores værktøjer til rådighed i forbindelse med for eksempel tilmeldinger, møder, arrangementer, undersøgelser - hvad end det måtte være - støtter vi gerne op. Stilladsen er jo netop kollegaerne, der støtter op om deres lokalklub og landsklub. En af målsætningerne for stilladsen. dk er som nævnt at gøre hverdagen lidt lettere for kollegaerne. 65

66 Som der står skrevet i toppen af denne artikel, så er stilladsen. dk nok egentligt en god ide, der snublede over en masse andre ideer og efterspørgsler. Allerede under opbygningen af stilladsen.dk begyndte det at vælte ind med ideer og efterspørgsler. Denne strøm af gode ideer resulterede i, at vi for nogle måneder siden rev hele Stilladsen op med rod og byggede den op forfra. Siden var ikke fleksibel nok, og med det tempo ideerne og efterspørgslerne kom ind, skulle stilladsen.dk konstant være trimmet til - og have mulighed for nemt og hurtigt - at kunne efterleve, hvad end behovet måtte være. I skrivende stund er nogle af de muligheder, som stilladsen.dk tilbyder: Nyheder - her vil de informationer, der har været igennem Stilladsens maskinrum, blive delt. Selvbetjening - her lægger vi materialer, links, online-blanketter, m.m. op. Til at starte med omtalte vi den som biblioteket. Klubberne - dette er afsnittet, hvor lokalklubber og andre fagligt aktive kan få adgang til at kunne slå nyheder og andet informativt op. Klubberne giver mulighed for at fravælge eller selektivt tilvælge nyheder, der er interessante inden for et specifikt område. Kalender - der kan frit meldes aktiviteter ind, som smides i kalenderen. Det skal dog være stilladsrelateret. Begivenheder kan vælges til at blive slået op inde op Stilladsen eller også på Stilladsen på FB. WebUndervisning det er et undervisningsmodul, hvor der løbende vil komme undervisnings- / forklaringsvideoer, der tager forskellige elementer af overenskomsten, priskuranten, arbejdsmiljøet m.m. op. Man kan vælge at køre emnerne som interaktiv undervisning eller bare som film. Endvidere er der et opslagsmodul med spørgsmål og svar. Modulet opbygges i takt med, at spørgsmålene kommer ind. 66

67 Andre moduler er også tilgængelige for stilladsen.dk s medlemmer. Kravene for at blive medlem er kort fortalt, at du er stilladsarbejder, og at du opfører dig kollegialt. Ellers gider vi ærligtalt ikke knokle r. ud af bukserne for at støtte dig. Lige som i den virkelige verden! Da kollegaerne bag Stilladsen er den type, der sætter en ære i at ændre og forbedre det eksisterende, er en stor del af arbejdet med Stilladsen aflønnet med glæden for at gøre noget godt for kollegaerne. Derfor er stillads-wannabees ikke velkomne - en stilladsarbejder, der ikke støtter fællesskabet, er med til at nedbryde det. Endvidere - hvis man er typen, der konstant render ind på kontoret for at fortælle om snakken i borgerstuen, så er man også uønsket. Vi ønsker ikke passive profiler, der ligger og trækker ressourcer. Derfor har vi valgt, at vi 4-6 gange om året iværksætter en aktuel stilladsundersøgelse. Dette er både for, at vi alle kan blive klogere på vores branche, for at vi kan se, om profilerne er aktive inden for de to måneder, undersøgelsen løber, men også fordi vi mangler faktuel viden om vores branche. Endvidere gør viden os stærkere i forhandlingssituationer ude i firmaerne - igen en Win Win. 67

68 Stilladsen.dk er en hjemmeside drevet af stilladsarbejdere til stilladsarbejdere. Det er vores side, hvor vi kan indrette den, som vi finder det bedst.stilladsen skal ikke ses som et modstykke til noget, men som en aktiv medspiller til det eksisterende. Alle rigtige stilladsarbejdere er velkomne på stilladsen, hvis du ikke allerede er medlem, så kom ind på stilladsen.dk og ansøg om medlemskab. Det tager os mellem to og syv dage at sende dig igennem godkendelsesmaskinen, da det er vores fritid, vi bruger på det. Men så er du også medlem, så længe du lever op til medlemskriterierne. Alle medlemmer kan deltage i Stilladsens maskinrum. Man behøver ikke at være IT-nørd - hvis bare lysten er tilstede, så har vi masser af andre opgaver. Vi ses på 68

69 Stillads på bali Annette Nørager, kontordame hos Mars Stilladser i Aarhus, har sendt os disse feriebilleder fra Bali. Vi siger tak til Annette! - Et mix af stålrammer og bambus - En lagerplads - Et tempelstillads Kom ikke her... 69

70 Krav til den skriftlige arbejdsbeskrivelse Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Demens og genoptryk... En lille måneds tid før der er deadline til bladet, plejer redaktøren at sende en mail til Jacob og mig om, hvad han forestiller sig, at vi kan skrive af artikler til det kommende nummer. Således også denne gang - blandt andet et forslag om en artikel om de arbejdsbeskrivelser vi får af firmaerne. Det lød som en fornuftig og relevant artikel, men samtidig også en smule velkendt. Jeg lod den ligge og slumre lidt, rodede så rundt i computeren og fandt råteksten til en artikel, som selvsamme redaktør og jeg lavede i fællesskab i til StilladsInformation nr Efter at have grinet lidt af det blev vi enige om, at artiklen var og stadig er relevant, så vi tillader os at bringe den igen, med lidt tilføjelser og rettelser. Udgangspunktet Det ligger fast, at vi ved tildelingen af et stykke arbejde har krav på at få alle de relevante oplysninger, som er nødvendige for at kunne planlægge og udføre opgaven. Endvidere forventes det, at vi kan arbejde effektivt, at arbejdet foregår sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at det færdige stillads lever op til gældende regler og standarder. 70

71 Efter vores opfattelse stiller det temmelig store krav til de skriftlige arbejdsbeskrivelser, som bør følge med tildelingen af et stykke arbejde - det kan jo ikke være meningen, at vi skal starte dagen med at stå i kø på kontoret for at få en række mere eller mindre elementære ting at vide - Mester eller konduktør har jo allerede ved opmåling og prisgivning forholdt sig til opgaven - eller hvad?? Vi har ikke noget færdigt forslag til, hvordan en arbejdsbeskrivelse skal se ud, og hvilke oplysninger den bør indeholde. Det vil givetvis også variere fra firma til firma. Men vi har en masse meninger om, hvad en arbejdsbeskrivelse bør indeholde, og dem vil vi gerne præsentere i denne artikel. Forhåbentlig kan det afføde nogle drøftelser ude i borgerstuerne. Vi vil meget gerne høre fra firmaer, hvor det her bare fungerer, og vi vil meget gerne se eksempler på sådanne arbejdsbeskrivelser. Vi vil også meget gerne høre om de typiske problemer, som I oplever i forbindelse med tildelingen af et stykke arbejde... 71

72 Ledelsesretten forpligter Arbejdsgiverne har jo, som det sikkert er de fleste bekendt, fået retten til at lede og fordele arbejdet...med denne ledelsesret følger imidlertid også pligten til at lede og fordele arbejdet, og det vel at mærke på en sådan måde, at vi kan komme til at arbejde effektivt og dermed få de nødvendige kroner i kassen. Pligt til at lede - det betyder bl.a.: at sørge for en ordentlig opmåling at sørge for at det planlagte grej er til rådighed at sørge for at de relevante tekniske hjælpemidler er til rådighed at sørge for at forholdene på arbejdsstedet er i orden at sørge for / sikre sig at folkene har den relevante uddannelse og erfaring til den pågældende opgave. Oplysninger på arbejdsbeskrivelsen Efter vores opfattelse bør en arbejdsbeskrivelse i hvert fald indeholde nedenstående elementer: Almene oplysninger Hvilket sjak drejer det sig om. Arbejdsstedets adresse. Kundens navn. 72

73 Navn og telefonnummer på kontaktperson. Drejer det sig om opstilling eller nedtagning (ved nedtagning vedlægges alle relevante opstillingssedler). Stilladsets brug og belastningsklasse Stilladsets principielle opbygning (f.eks. rammer/søjler, konsolller pr. 2m / under vinduer, indskudte rammer o.s.v.). Relevante mål - længde, højde (hvor højdemålet er taget), udbygninger på bygningen o.l. Ekstraudstyr - skakt, elhejs, net, plast, trapper m.m. Særlige ønsker fra kunden ( f.eks. afstand fra dæk til tagfod, placering af skakt, elhejs, trapper m.m.). Dato for forventet færdigopstilling. Beregnede antal mandedage på opgaven (skur / skurpenge). Fortsæt selv... Forholdene på stedet: Facadens beskaffenhed (jævnfør branchevejledningen). Murværket (beton, massive sten, hulsten...). Fortovsbredde Er der behov for afspærring? Terrænets beskaffenhed - f.eks om det er jævnt, faldende eller stærkt faldende - f.eks. om det er asfalt, kørefliser, stabilgrus, græsplæne.. 73

74 Arbejdsmiljømæssige forhold Parkering Parkering hvor: Parkeringsafspærring etableret: Ja Nej Transportafstand fra parkering til arbejdssted: meter Særlige transportforhold (trapper, blødt terræn o.l.) Tekniske hjælpemidler til brug for transport Trillebør(e) Hunde/trækvogne Pallevogn Truck Hjul til bure (antal) Kran til baggården Fortsæt og tilpas selv efter grejtype og temperament 74

75 Tekniske hjælpemidler til læsning / aflæsning af lastbil: Lastbilmonteret kran Truck Andet: Tekniske hjælpemidler til opstilling / nedtagning: El-monteringshejs Stilladslift/hejs Byggeelevator Lastbilmonteret kran Andet: Strøm findes hvor: Velfærdsforhold: Er der skurvogn til rådighed: Ja Nej Nøgler til skur er udleveret Fås hos Hvis der ikke er skurforhold, hvor er der så toiletforhold: Evt. nøgle til toilet Fortsæt selv! Bedre beskrivelser betyder nemlig: Bedre arbejde Hurtigere arbejde Mindre bøvl og slid Bedre indtjening! 75

76 sudoku Af: Arne Iversen, StilladsInformation Hej allesammen! Hermed lidt hovedbrud til en vejrligsstund... Reglerne er: Rækkerne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang. Kolonnerne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang. Kvadraterne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang. Der skal ikke regnes - kun bruges noget logisk sans God fornøjelse!