side 9 manden stiladsinformation nr sept 2014 alder: 36 lauth stilladsudlejning aps start i branchen: 2005 Bestyrelsesmedlem i 1920-klubben

Transkript

1 stiladsinformation nr sept 2014 side 9 manden navn: Kaldenavn: bopæl: thomas strømsholt strømsholt København alder: 36 firma: lauth stilladsudlejning aps start i branchen: 2005 stilladsuddannelse: tillidshverv: den 2-årige stilladsuddannelse Bestyrelsesmedlem i landsklubben Bestyrelsesmedlem i 1920-klubben Skuemester på den 2-årige uddannelse Landsklubbens Priskurantudvalg / forhandlingsudvalg Underviser på overenskomstkurser Landsklubbens Miljøudvalg Landsklubbens Regneudvalg 9

2 StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Thomas: - Uha Det er en laaaang historie. Men kort fortalt så var jeg et sted i mit liv, hvor der skulle ske nogle ændringer. Jeg indgik et væddemål om, hvorvidt jeg kunne holde til at starte forfra helt nede på jorden - som helt ny i et meget anderledes fag Væddemålet gik på, om jeg kunne holde seks måneder og oprigtigt talt, jeg var i tvivl samtlige seks måneder, men min stædighed trak mig igennem. StilladsInformation: - Hvilke firmaer har du været i? Thomas: - Jeg startede i MK Stilladser, hvor jeg fik min opdragelse. MK havde en meget lille plads dengang, så den der med, at man kunne læsse med truck var vist forbeholdt de erfarne. Der var simpelthen ikke plads. Tror vist, at jeg drev de erfarne til vanvid med alle mine spørgsmål. Jeg lærte i hvert fald til sidst, at det ikke var vejen frem at stille spørgsmål ved alt. Nogle gange var det nemmeste at tage hovedet under armen og gøre, hvad der blev sagt. Mit første tillidshverv fik jeg i MK. Mestrene havde vist en del uoverensstemmelser med borgerstuen, hvilket resulterede i at alle søgte væk, og jeg - som var lærling - stod tilbage... Mine tidligere kollegaer blev erstattet med tyskere (ca. 22 stk.), og jeg fik en tysk makker. Pludselig var der ikke mere weekendarbejde til mig, mine akkordsedler blev streget, og alle tidligere aftaler blev slettet eller stærkt reduceret. 10

3 Jeg havde lovet mig selv ikke at tage ledelsesansvar i to år, fra jeg stoppede i mit tidligere erhverv. Simon (vores tidligere landsklubformand og næstformand i 1920-klubben) havde været forbi mange gange og forsøgt at få mig til at tage ansvar og blive tillidsmand, men jeg følte ikke, at det var tiden Jeg følte ikke, at jeg var klar. Men en dag, hvor jeg - med fagter og små tegninger - havde forsøgt at hjælpe mine tyske kollegaer med deres akkordsedler, overhørte jeg, at en tysker fik at vide, at week-endtillæg ikke gjaldt for ham, og hvis det var et problem måtte han jo bare skride Min tyske makker og jeg var målløse Det var langt fra første gang, at tyskerne blev snydt på grund af deres manglende vidden om vores overenskomst og priskurant. Jeg konfronterede konduktøren, der mente, at de bare skulle være glade, hvis de fik 80,- i timen, det var jo langt mere end de ville få i Tyskland Jeg talte til 999, tog tre dybe indåndinger, kastede vist med et par fodspindler, og så blev jeg tillidsmand for 22 tyskere i MK Stilladser. 11

4 StilladsInformation: - Hvordan ser du på det at være stilladsarbejder er det bare et job og en måde at skaffe til dagen og vejen på eller er det noget mere? Thomas: - Da jeg startede i branchen, var det som nævnt tidligere på grund af et væddemål, men det udviklede sig til en kamp med mig selv for at lære faget. Man kan ikke sige, at det var lønnen der drev værket. De der lønninger, man havde hørt om, kom i hvert fald ikke ind på min konto. Men jeg lærte at tie stille og lytte til de erfarne. Jeg måtte lægge mine pædagogiske principper og meget andet godt ved porten, inden jeg begyndte at arbejde. I stilladsbranchen hedder det side-mands-oplæring. Kort fortalt ny mand lukker r. og gør hvad der bliver sagt. Går noget galt er det den ny mand, der ikke har hørt efter Dette gælder lige indtil sjakket står hos mester En gang havde vi været ude og demontere stakit på en kirke. Jeg havde fået lov til at være i toppen og havde selvfølgelig gjort opmærksom på mig selv ved at tabe en stilladstvinge og smadre et stort og uden tvivl meget dyrt vindue. Jeg var meget lille den dag. Da vi nåede firmaet, trak min makker mig med ind på kontoret - der var lagt i kaminen til skideballe. Det var en seriøs dyr rude.!!! Makkeren fortalte historien, og nu viste jeg godt hvad klokken var slået, men hov pludselig var det ikke mig, der havde tabt den tvinge Det var os!!! Det var netop det fællesskab, sjak, borgerstue og klub, der dengang som nu binder mig til stilladsbranchen. Det er det fællesskab, der gør, at jeg tror på fremtiden i branchen og som gjorde at jeg blev hængende. Og ærligt talt jeg har tænkt mig at blive læææænge endnu 12

5 StilladsInformation: - Du er forholdsvis ny i jobbet som skuemester på den 2-årige stilladsarbejderuddannelse. Hvordan opfatter du det tillidshverv? Thomas: - Uha Der rammer du noget helt derinde, hvor følelserne er med. At jeg blev valgt til skuemester, var den vildeste overraskelse og nok det tillidshverv jeg sætter størst pris på Jeg var ærlig talt tæt på, at takke nej Jeg var meget overrasket over, at mine kollegaer valgte mig til at følge lærlingenes sidste tid på skolen. At være med til - som stilladsarbejdernes repræsentant - at vurdere mine kollegaers faglige niveau Det er da det ultimative tillidshverv! Jeg ved ærlig talt ikke, hvem der er mest nervøs til en svendeprøve lærlingene eller mig Bare den mundtlige eksamen Tænk en gang - der kommer et helt hold kollegaer, der har forberedt sig i to år, og der skal jeg så skue deres præstationer For mig er det som at skulle til eksamen i hvert eneste element i uddannelsen mange gange i løbet af de tre dage, det står på. Men det er vel også kun sundt. Vi har brug for et højt fagligt niveau. Vi kan lige så godt lukke uddannelsen ned og sælge bæltespænder i tøjbiksen, hvis alle og enhver bare kan sjofle den i to år og ende med et bælte. Det kommer ikke til at ske med mig som skuemester. Jeg kan stå inde for alle, som jeg til dags dato har skuet! 13

6 StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Thomas: - At en borgerstue med 22 tyskere tager en fælles beslutning om, at jeg skal meddele ledelsen, at folkene nedlægger arbejdet og kører til Nørrebrohallen. At opleve det sammenhold, der gør at stilladsarbejdere - uanset nationalitet - står sammen om ikke at finde os i hvad som helst. I den situation var jeg nok en af branchens stolteste tillidsmænd! StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Thomas: - Det lyder måske lidt forkert i nogles ører Men de gange hvor jeg har måtte sige farvel til en makker gennem længere tid ØV Jeg hader det! Det er bare et bånd, jeg har svært ved at bryde Thomas med sin nuværende makker Oliver Arndt, som er i gang med den 2-årige uddannelse 14

7 StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse? Thomas: - Da jeg var ansat hos MK Stilladser, var en af mestrene og jeg uenige om afregningen for læsning af drivgods. Det var i forbindelse med overtagelse af en sag fra et ikke så heldigt sjak. Makkeren og jeg skrev to timer på hver, da det var, hvad vi vurderede vores tidsforbrug til. Det ville den pågældende mester under ingen omstændigheder betale, det var jo en glidebane, der ikke var til at styre... Hvis vi ville have noget for det, måtte vi jo skrive det ud på akkord Det gjorde vi så, hvilket løb op i lidt over 3.500,-. Så kunne han lære det! 15

8 StilladsInformation: - Hvordan synes du, at branchen har udviklet sig / ændret sig i den tid, du har været stilladsarbejder? Thomas: - Branchen har ændret sig meget i den tid, jeg har været stilladsarbejder. Da jeg startede i branchen, kastede vi et håndhejs, nogle rammer og lidt tilbehør på bilen og så var det ellers derudaf Nu er det lige før, at vi skal have en hænger efter bilen med tekniske hjælpemidler, en halv elektriker-biks, diverse hejs, skinner og hvad det nu ender med af rækværker, seler og hvad vi ellers har Nogle tiltag er bedre end andre Og så har jeg vist ikke sagt for meget Uddannelsen er også kommet op i gear. Nu skal vi bare blive ved med at huske at få den tilpasset den virkelige verden - i takt med de ændringer, der åbenbart konstant hagler ned over os Fællesskabet Det er derude Der er bare alt for mange, der glemmer at give deres arv videre. Der er alt for mange, der glemmer, at sammenholdet er det, der gør os stærke og sammenhold er noget der skal arbejdes for. Men når man puster lidt til gløderne, er der altid nogle der lyser op i de forskellige borgerstuer rundt omkring i landet. 16

9 StilladsInformation: - Hvilke udfordringer er efter din mening de største, som branchen står overfor i de kommende år? Thomas: - At få landet udfordringen om fuld sikring et sted, hvor det giver mening for alle parter. Jeg tror ærligt talt ikke på, at der kommer noget godt ud af en løsning for stilladsbranchen, hvis den ikke giver mening uanset hvem der forsøger at trække den ned over hovederne på os. En anden udfordring bliver at få fundet en balance mellem de nye stilladsarbejderes oftest fortravlede liv og den gamle stilladsopdragelse. Vi bliver nødt til at forsøge at tilpasse os de mennesker, som vi repræsenterer, og gennem dialog og uddannelse klæde de nye på, så de kan begå sig og forstå vigtigheden af det fællesskab, der altid har kendetegnet stilladsbranchen. tak for interviewet, thomas! 17