stilladsinformation nr. 115 juni 2015

Transkript

1 stilladsinformation nr. 115 juni 2015 Læs i dette nummer blandt andet om: - Side 9 manden Thomas Ravn side Opskydeligt gelænder fra Total Stilladser side Nye regler - hvad sker der? side Nye svende i Esbjerg side 42-45

2 StilladsInformation er en intern informationsskrivelse, der udsendes af Stilladsarbejdernes Landsklub. Stof til bladet sendes til: Arne Iversen, Egemosevej 5, 4700 Næstved Sidste frist for indlevering af artikler, kommentarer, billeder, tegninger m.m. til nr. 116 er onsdag den 26. august. Nummer 116 udkommer september Indhold: 3-5: Leder v/ Jacob Jespersen 6-7: Hvilken slags klub vil vi have? v/ Jens Flap 8: Nyt fra værkudvalget v/ John og Ole 9-14: Side 9 Thomas Ravn Interview 15-17: Faglige sager v/ John E. Jakobsen 18-23: Totals opskydelige gelænder v/ Kim og Niclas 24-27: Nye regler - hvad sker der? v/ John E. Jakobsen 28: Nyt fra Fyn v/ Per Højeng-Carlson 29: Opråb fra Fyn v/ Steffen Larsen 30: Nyt fra Guldborgsund v/ Andy Andresen 31-33: Komposittraller Interview 34-35: Nyt fra Aarhus v/ Peter Ymme 36-37: Nyt fra Sydøstjylland v/ Henrik Ommen 38-41: Sudoku og krydsord v/ Lars Emanuel 42-45: Nye svende i Esbjerg v/ Thomas Strømsholt 46-49: Er alle medlemmer? v/ John E. Jakobsen 50-51: Nyt fra Vestsjælland v/ Thomas Ravn 52-53: Nyt fra landsklubben v/ Jacob Jespersen 54-57: Slagnøgler - igen igen v/ Niclas og Kim 58-59: Efterlysning af feriebilleder v/ Arne Iversen 60-63: Nyt fra København v/ John E. Jakobsen 64: Nyt fra Esbjerg v/ Allan Yde 65: Nyt fra Herning v/ Per Nielsen 66-67: Besøg Trøjeboden v/ Arne Iversen 68: Nyt fra Nordjylland v/ Henrik Nielsen 69-73: Læserbrevkassen v/ John E. Jakobsen 74-76: Nyt om uddannelse v/ John E. Jakobsen 77-79: Skole- og landsklubadresser 2

3 Leder Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Vi har i landsklubben ikke for vane at gå aktivt ind i valgkampen. Det har vi heller ikke tænkt os denne gang om det så bliver før eller efter sommerferien, vi skal stemme. Selvom valget endnu ikke er udskrevet, er der vist ingen tvivl om, at der allerede er gået valgkamp i den. For fire år siden prøvede vi på forhånd at blande os. Vi lavede en folder, hvor udvalgte politikere, som var på valg, skulle svare på om de ville arbejde på at få ændret nogle forringelser, som blev indført af Anders Foghs regering. Det drejede sig blandt andet om forringelserne på dagpengene. Når vi nu alligevel bruger en leder på det kommende folketingsvalg, så skyldes det netop vores dagpenge. Igennem mange år er vores dagpenge og retten til at få dagpenge blevet forringet. I 2010 blev dagpengereformen stemt igennem i Folketinget, med de radikales stemmer, men socialdemokraterne opgav hurtigt kampen. Dette betød at perioden, hvor man kan modtage dagpenge, blev halveret fra fire til to år. Samtidig med dette fordoblede man kravet til genoptjening af dagpenge. Fra seks måneder til tolv måneder med fuldtidsarbejde. Hvor mange af os har et helt års arbejde uden hjemsendelse? Det kan være svært nok for os, selvom man er ansat på fuld tid. Vi ved jo, at der kommer hjemsendelser og vejrlig. 3

4 Prøv så at forestille jer, hvor svært det er for en, som ikke har flere dagpenge, og som skal genoptjene det hele igen ved at gøre rent på en skole på en deltids stilling. Siden reformen blev stemt igennem i folketinget i 2010, har over personer mistet retten til dagpenge. De er simpelt hen røget ud af systemet, og tallet er stigende. Det kan f.eks. være folk, som har arbejdet på samme fabrik i 20 år; som har betalt både deres skat og deres fagforenings-, A-kasse- og efterlønskontingent. Da så krisen sætter ind, og firmaet enten lukker eller flytter til udlandet, bliver de sammen men alt for mange kollegaer arbejdsløse på samme tid, og det er svært at finde noget nyt. Tænk på hvor mange slagteriarbejdere, som er blevet fyret i de sidste par år. Det er folk, som har været uden arbejde for længe, hvis man spørger politikerne - politikere som for de flestes vedkommende aldrig selv har sat deres ben på en rigtig arbejdsplads. En god del af de samme politikere var meget hurtige til at hoppe med på en nedladende kampagne om, at de arbejdsløse er dovne mennesker, som ikke gider at arbejde. Der er givetvis arbejdsløse, som ikke gider lave noget, men jeg tror nu, at langt langt de fleste helst vil arbejde og forsørge sig selv og have lidt ekstra til det sjove. De politikere, som hopper med på f.eks. Ekstra Bladets kampagner om dovne danskere, som bare vil modtage, mens de sidder hjemme på sofaen, ja - de udstiller sig selv som tåber, som ikke nødvendigvis kan huske, om de er på Christiansborg eller med i Paradis hotel. 4

5 Men det virker. Ved at overdrive med tal og bruge de samme udsagn igen og igen overbeviser de i hvert fald en del af befolkningen om, at de arbejdsløse faktisk ér dovne. Vi har desværre selv valgt politikerne ind, men det betyder jo ikke, at de skal sidde derinde for altid. For nu at bruge deres eget skyts mod dem selv, så kunne de nok have godt af at komme ud i den virkelige verden og tjene deres egne penge. Regeringen har nedsat en dagpengekommission, som skal komme med løsninger til et bedre dagpengesystem. Det vides endnu ikke, hvad der kommer ud ad kommissionens forslag, men det skulle overraske hvis det faktisk drejer sig om forbedringer. Kommissionen kommer først med deres forslag i september i år. Altså sandsynligvis efter valget, hvilket nok er helt bevist. Måske håber regeringen på den måde at slippe for at skulle snakke om de besværlige dagpenge i valgkampen. Det kommer ikke til at lykkes for dem. Rundt omkring er fagforeninger i gang med at lave kampagner for et bedre og mere solidarisk dagpengesystem, hvor det ikke skal tage så lang tid at genoptjene dagpengeretten, og hvor dagpengene faktisk er til at leve for, hvis nu man bliver ledig. I udlandet praler de danske politikere med den særlige danske flexicurity model, med korte opsigelser, men hvor man til gengæld har ret til gode dagpenge ved ledighed. I praksis er de ved at pille denne model fra hinanden. Selvom guderne skal vide, at vi ikke har været tilfredse med den nuværende regering, så er der ingen tvivl om, at hverdagen for de arbejdsløse og fremtiden for dagpengesystemet ikke bliver bedre under Lars Løkke. Nok nærmere tværtimod. Vi vil have et anstændigt dagpengesystem! Vi betaler selv for det! 5

6 Hvilken slags klub vil vi have? Af: Jens Flap, Aarhus Stilladsarbejderklub Vi har i et stykke tid haft problemer med det tyske firma, ESG eller er det Kaefer...??? De har folk gående på værker over hele landet, som arbejder til en alt for lav løn. I Fredericia har vi et par gange blokeret mere eller mindre effektivt. Også på Studstrup-værket, ved Aarhus, har vi aktioneret. Det har betydet, at Dansk Byggeri vil trække os i Arbejdsretten med krav om bod, selvom Dansk Byggeri er en af hovedskurkene i denne sag. De har fra starten modarbejdet, at der blev lavet aftaler om forhøjede lønninger, og de har glemt at fortælle 3F, at det ikke var ESG men et nyt Kaefer-firma fra Litauen, de skulle til møde med. Et nyt firma uden overenskomst - og så starter møllen forfra... Kaefer har trukket os rundt ved næsen med alle mulige selskabskonstruktioner og fra første dag forsøgt at tage røven på os. Vi skal tone rent flag og råbe så højt, at alle kan høre det - så alle kan høre, at vi vil stoppe dem med de midler vi har. 6

7 Kollegaerne fra Sydøstjylland og Vestsjælland er fulde af kampgejst og i Aarhus bakker vi op. Det er store tyske penge, der står bag Kaefer og det er ikke et slag, der er vundet på et par dage. Derfor er det vigtigt, at hele landet støtter op, og at der kommer folk fra hele landet når der aktioneres. Vi skal huske hinanden på, at vores styrke er at vi gør tingene selv. På vores egen måde og uden at hænge os i paragraffer og regler. Vi skal ikke leve med andenrangs kolleger der går til 116 kr. (mindstelønnen). Det er hvad vores fagforening kræver, når de tegner overenskomst, men det er jo ikke helt nok for os... Vi har pligt til at hjælpe de udenlandske stilladsarbejdere - og derigennem os selv. Selv den dummeste mester kan se fordelen i at slippe med at betale halv løn. Så gode kammerater - Let røven! Rank ryggen! Og kom med når der skal slås for rettigheder, som ikke mindst københavnerne har været med til at vi har i dag og helst også skal have i fremtiden. Solen skinner stadig over Aarhusbugten... Hilsen fra Jens Flap 7

8 nyt fra værkudvalget Af: John Gustafsson, Sydøstjylland og Ole Risumfeldt, Fyn Værk- og industriudvalget et et forholdsvis nyt udvalg. Udvalget vil koncentrere sig om løn- og arbejdsforhold i forbindelse med værk- og industriarbejde. Udvalget vil også se på problemer med uddannelse og organisering i forbindelse med værk- og industriarbejde. Det nyvalgte værkudvalg holdt møde på Rørvigcentret fredag og lørdag d april. Det er blevet besluttet, at vi vil prøve at lave et værktøj, hvor man på internettet kan finde forhåbentlig alle værker og industrier, og der skrive ind, hvem som man kan kontakte for at høre nyt derfra. Det er planen, at det bliver et Danmarkskort, hvor man - når man fører pilen hen over et værk - så kan se hvilke firmaer, der arbejder der, hvor mange folk som arbejder og om de er organiseret. Eventuelt om der er firmaer som ikke er organiseret. Når det kommer op at køre, er det meningen at det skal ligge på landsklubbens hjemmeside, så alle kan se den. Skulle der være fejl eller mangler på siden kan man kontakte værkudvalget, så det kan blive rettet. Hvis ikke vi bliver ramt af for meget arbejde, skulle den gerne køre i løbet af sommeren, når vi har holdt et møde mere. Værkudvalgets mailadresse: vark2015udvalget@gmail.com. God Sommer! 8

9 StiladsInformation nr juni 2015 side 9 manden Navn: thomas Ravn Øgenavn/Kælenavn Ravn Bopæl: kalundborg Alder: 34 Firma: jerslev Stilladsservice Start i branchen: 2001 Stilladsuddannelse: Mangler totalinddækning og svendeprøven Tillidshverv: Tillidsmand hos Jerslev Stilladsservice Nyvalgt formand i klubben på Vestsjælland Stillads- Information: - Allerførst Thomas... Tillykke med valget som klubformand for stilladsgutterne på Vestsjælland. Thomas: - Mange tak for det. 9

10 StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Thomas: - En vens far startede et stilladsfirma, og der var der gode penge at tjene, mens jeg stod i lære som mekaniker. Men det greb om sig, og jeg nåede kun lige at blive færdig som mekaniker, så var det tilbage til stilladserne, og her har jeg så været lige siden. StilladsInformation: - Hvordan ser stilladssituationen egentlig ud på Vestsjælland nu om dage? Thomas: - Vores lille klub består af ca. 125 medlemmer. Den er lille, men på kort tid er den blevet en lille stærk en. Vi har haft vores kampe - store som små - men det er altid endt godt. StilladsInformation: - Jeres lokalklub dækker jo et større geografisk område. Er det svært at få det til at fungere eller hvordan gør I? Thomas: - Vi er gode til at holde kontakten, selv om vi er langt fra hinanden. Udskiftningen er ikke så stor, så vores muligheder for at få god kontakt er stor...alle kender alle. 10

11 StilladsInformation: - Lige efter landsmødet i begyndelsen af marts aktionerede I mod ESG med krav om at følge de i området gældende lønninger. Hvordan gik aktionen? Thomas: - Ja, vi havde en god aktion mod ESG. Vi mødte talstærkt op, og vi fik dem i tale, og folkene forstod hurtigt, hvorfor vi var der. Det blev også lidt sjovt: Politiet kom blæsende på et tidspunkt og skulle have nogle tyskere i tale, for der var indkommet ind anmeldelse om, at de følte sig truede. Anmeldelsen kom fra deres danske chef, men sjovt nok stod de tyske stilladsfolk sammen med alle os andre og hyggede sig med kaffe og rundstykker... Chefen havde indgivet anmeldelsen uden om dem... StilladsInformation: - Hvordan ser du på det at være stilladsarbejder...er det bare et job og en måde at skaffe til dagen og vejen eller er det noget mere? Thomas: - Jeg hygger mig meget med mit arbejde - ellers var jeg her ikke. Hver dag er en ny dag. Man ved aldrig, hvordan den går. Jeg er ikke stilladsarbejder for pengenes skyld, men fordi jeg elsker udfordringer og jeg elsker sammenholdet! 11

12 StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Thomas: - Jeg har efterhånden været stilladsarbejder i mange år, så der er mange...men sætter man 24 søjlemeter stillads op om en skorsten i 225 meters højde, så har det jo været en dejlig dag...eller hvis man er kørt ud fra pladsen om morgenen med 90 rammer på ladet, og bilen så er tom til fyraften - det er jo lækkert. StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Thomas: - Puha - det var nok dengang, hvor noget løst plastik hev mig med ud af enden af stilladet, og jeg røg fire højder ned sammen med plastikken. 12

13 StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse? Thomas: - Den sjoveste stillads oplevelse..hmm - den er underligt nok svær, for jeg har det sjovt hver dag. Men jeg husker da stadig den første aktion i Vestsjælland for næsten 14 år siden midt i Kalundborg, hvor vi var ca. 20 mand og det stillads skulle altså bare ned i en fart... Jeg var nærmest hel grøn, så jeg stod kun og kiggede på. Men så kom panserne, og så skal jeg da love for, at der skulle løbes - er du gal, tænkte jeg - skulle bare væk. Hvorfor vidste jeg egentlig ikke, for de kornfede pansere gad ikke løbe efter nogen, men så valgte de at angribe den ældste, der stod helt stille med en pibe i munden. De kastede ham til jorden og ind bag bilen.. og så kom der en anden stilladsarbejder frem, som ikke havde fulgt med i hvad der skete, og vupti - så lå han også ned og måtte med.. Det var sgu sjovt at være med til... og jeg har selvfølgelig AL- DRIG været med til sådan noget siden... 13

14 StilladsInformation: - Hvordan synes du, at branchen har udviklet sig eller ændret sig i den tid, du har været stilladsarbejder? Thomas: - Der er selvfølgelig gået mange år, men det har ændret sig rigtigt meget. Det er jo blevet en helt anden måde at være stilladsarbejder på. Førhen havde vi kun vores priskurant at gå efter. Nu er der mange regler og forhold at forholde sig til. Det er superlækkert, at vi har fået vores handleplaner at gå efter, så vi kan få så mange hjælpemidler som muligt. Meennn - det var sgu lidt nemmere i gamle dage, og der var også mere tid til at holde ind og sige hej til nogle kolleger. Det synes jeg mangler... StilladsInformation: - Hvilke udfordringer er efter din mening de største, som branchen står overfor i de kommende år? Thomas: - Helt klart udenlandsk arbejdskraft - og chefer der simpelthen vil gøre alt for at det bliver så billigt som muligt! Tak for interviewet! 14

15 Faglige sager og overenskomst Af: John Ekebjærg-Jakobsen formand for 1920-klubben, København Vi er helt sikre på, at I alle har tjekket at jeres priskurant og stilladsakkorder er steget med 1,4% fra 1. januar det er vigtigt at kontrollere mesters computer, hvis I skriver arbejdssedler på computeren. Stigning på SH-betaling 1. marts 2015 fik vi følgende stigninger på vores overenskomst: SH- betalingen er steget fra 7,2 % til 7,6 % - altså en lønstigning på 0,4 %. Samtidig er forskudsbetalingen på helligdage og feriefridage steget til kr pr. dag. Mindstelønnen er steget til kr. 118,35 pr. time Sygelønnen er steget til kr. 139,50 pr. time Priskuranten og faglige sager Vi har haft en række faglige sager, hvoraf de fleste er sendt videre til priskurantudvalget. Næste møde i udvalget afholdes i juni. Vi vil orientere om resultaterne i nyhedsbrevet, på hjemmesiden og i næste blad. 15

16 Overvågning og registrering. Vi har haft flere sager om registrering, kameraovervågning og GPS i bilerne. Konkret kan nævnes: 1. Kontrolure, som bruges når man møder og når man går hjem 2. Fingerscanner, som fungerer som stempelure 3. GPS i bilerne 4. Kameraovervågning på pladsen Vi kan ikke afvise overvågning, og arbejdsgiveren kan have mange gode grunde til at bruge overvågning her kan nævnes risiko for tyveri, krav fra forsikringsselskab, krav fra kunder om timeregistrering og meget mere. Vi kan ikke forbyde overvågning og registrering, men der gælder følgende: Inden overvågning sættes i kraft skal det varsles 14 dage i forvejen Arbejdsgiveren skal informere om, hvilken form for overvågning der foretages og hvorfor den foretages Der er begrænsninger på, hvad den må bruges til Der er store krav til arbejdsgiveren om at opbevare oplysninger fortroligt Arbejdsgiveren skal altid informere detaljeret om, hvilken overvågning, der finder sted. Det betyder, at de ansatte har ret til at vide: Hvem der overvåger Hvorfor der bliver overvåget Hvad oplysningerne vil blive brugt til. Hvis arbejdsgiveren ikke lever op til disse krav, er oplysningerne ulovligt indsamlet, og de må derfor ikke bruges. 16

17 Det er arbejdsgiverens ansvar, at sikkerhedskravene er opfyldt. Kravene er at oplysningerne skal være: Fysisk sikret mod for eksempel brand eller tyveri Systemmæssigt sikret så oplysningerne er beskyttet mod uvedkommende, hackere, kolleger eller andre Organisatorisk sikret, så dem der foretager overvågning er uddannet til opgaven og kan beskytte oplysningerne mod at blive misbrugt. Retten til at overvåge de ansatte er dog begrænset af to krav: Overvågningen skal være sagligt begrundet. Overvågningen skal være begrundet i hensynet til virksomhedens drift. Kort sagt er det altså ikke tilladt efter de fagretlige regler at overvåge ansatte for at udspionere dem eller snage i deres privatliv. 17

18 opskydeligt rækværk - ja tak Af: Kim Søder og Niclas Nanboe Lauth Stilladser, København Forhistorie Som de fleste andre firmaer var vores mester for sent ude. Jeg tror faktisk, at der var tale om dagen inden, de skulle tages i brug. Nå, men en fragtmand dukkede op på pladsen med de nyindkøbte opskydelige rækværker. Det var et rækværk produceret af +8 - navnet var Plusguard. Vi pakkede dem ud, der var ingen begejstring at spore blandt kollegaerne. Efter flere forsøgpå at indføre brugen af dem, måtte vi give op. Måske fungerer de for andre, men vores konklusion på dette rækværk blev således: De var besværlige at montere Ergonomien var for dårlig (belastende for skuldrene) Det var ikke tilpasset i forhold til Herlevhejset Der var ingen enderækværk Der var kun en håndliste som rækværk Det var nedslidende med både hånd- og knæliste Vi fandt det meget lidt anvendeligt i baggårde Altså: Vi arbejdede videre efter ramme-hegn princippet... 18

19 Men så... Tiden gik, og det blev tid til landsmøde i Stilladsarbejdernes Landsklub Om søndagen var der fremvisning af forskellige løsninger fra leverandører og stilladsfirmaer. Vi kiggede og prøvede alt, hvad vi kunne, og kunne rimeligt hurtigt pege et opskydeligt rækværk ud. Rækværket er udviklet af Total Stilladser og hedder: US opskydeligt rækværk (US for Ulstrup smeden). Vi gik i dialog med Kim, som har Total Stilladser. Vi foreslog nogle ændringer af konstruktionen, og dem tog han til sig. Da vi mødte på arbejde, fortalte vi vores mester, John Lauth, om den nye type rækværk. Han bestilte straks to sæt - hver bestående af: - 8 stk rækværker til 3m. felter - 2 stk rækværker til endegavle Vi fik rækværkerne hjem og tog dem i brug med det samme. Det her er virkelig noget der virker! 19

20 20

21 21

22 22

23 Vores konklusion på Totals rækværk: Vi er sikret i højden Ergonomien er acceptabel Det er kompatibelt / alsidigt Det virker fremragende sammen med vores elevator Vægten er lav Vi har nu ingen grund til at bære sele ved standardmontage, og stemmegaflen er lagt på hylden Livet som stilladsmontør er skønt igen! Vi kan nu efterkomme gældende regler for arbejde i højden, og det giver ro. Ro til at udvikle et blevende rækværk... US opskydeligt rækværk er godkendt herfra!!! 23

24 Nye regler hvad sker der? Af: John Ekebjærg-Jakobsen klubformand, 1920-klubben, København Siden sidste blad er det gået stærkt i branchen. Rigtig mange firmaer afprøver forskellige former for opskydeligt gelænder. Her er det vist på sin plads at understrege følgende: Vi vil prøve at bruge betegnelsen gelænder og ikke rækværk om de gelændere, som vi skyder op. De opskydelige gelændere har hånd- og knæliste eller måske kun en håndliste! I bekendtgørelsen og AT-vejledningen består et rækværk af hånd-, knæog fodliste. Derfor vil vi opfordre alle til at bruge udtrykket gelænder fremover. En hel del firmaer kører nu fast med opskydeligt gelænder, og i andre firmaer er enkelte sjak blevet udpeget til at afprøve forskellige typer. De foreløbige erfaringer siger os, at med lidt rutine så er der ikke så mange voldsomme løft over skulderen, som vi frygtede. Som med alt andet grej så handler det meget om rutine og løfteteknik i vores branche. I de næste numre af bladet vil vi interviewe sjak, som kører fast med de forskellige gelændere og høre om deres erfaringer positive som negative. 24

25 Problemer i forbindelse med de nye regler Der er fortsat problemer i forbindelse med indførelse af fuld sikkerhed ved stilladsmontage Flere af de opskydelige gelændere har ikke et gelænder til enderankerne altså et kort gelænder i gavlen af stilladset. Nogle af typerne er svære at kombinere med de tekniske hjælpemidler nogle duer ikke til wirehejsene og andre er svære at kombinere med elevatoren og et sikkert hejsefelt. Der er ikke gode løsninger til mindre rum i baggårdene i de mindste rum vil det dog være muligt at klikke sig ind. De blivende opskydelige rækværker (som f.eks. Jerslev-modellen) skal der købes mange af, og derfor er det en stor investering for stilladsfirmaerne. Vi skal finde løsninger ved udkrakkede stilladser Der vil sikkert dukke mange andre problemer op, men i og med at vi nu arbejder med gelænderne og prøver at lave fuld sikkerhed for os selv, så vil vi også finde gode løsninger. Sådan har vi altid arbejdet, og på den måde udvikler stilladsbranchen sig hele tiden. 25

26 AT vejledning og branchevejledning I vinters stoppede vi arbejdet med at lave en ny branchevejledning, idet vi savnede nye opstillingsvejledninger fra producenterne. Vi stillede derfor krav til Arbejdstilsynet om at tvinge leverandørerne til at lave nye og relevante opstillingsvejledninger. Arbejdstilsynet har overhalet os og er nu i gang med at lave en ny AT-vejledning om opstilling af stillads. Ligeledes er mange producenter gået i gang med nye vejledninger eller har allerede lavet dem. De er ikke lige gode alle sammen, men der sker en masse. Vi mangler dog opstillingsvejledninger til vores overdækningssystemer, og efter vores oplysninger er det kun Pitzner (tidligere VMC) som er i gang. Først når der ligger bedre opstillingsvejledninger til overdækninger vil vi gå videre med branchevejledningen. Ikke alle er med Ovennævnte lyder jo meget godt, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at en hel del af de mindre firmaer absolut intet har gjort for at følge de nye regler. Men det vil de nok blive tvunget til på et tidspunkt af nogen andre aktører end os... Samtidig er der diskussioner i en del firmaer, hvor mester har leveret sele og yo-yo er og sagt, at det er godt nok til at lave sikker montage. 26

27 Vi vil derfor igen slå fast: Det er ikke forsvarligt at klikke sig ind og gå tre meter vandret ud - penduleffekten vil være meget voldsom ved et eventuelt fald. Ligeledes er de forskellige yo-yo er ikke beregnet til at overstige en vinkel på 30 grader Arbejdstilsynet er enige med os og skrev sidste år: Alle virksomheder, der beskæftiger personer med opstilling, ændring og nedtagning af stilladser, skal sørge for, at de beskæftigede er sikret mod at styrte ned, når de arbejder i højden. Sikringen skal ske med kollektive løsninger, og disse afhænger bl.a. af stilladstypen og stilladsets fabrikat. (vores understregning) Arbejdstilsynet skriver også: Hvis det ikke kan lade sig gøre at sikre fuldt ud med kollektive løsninger, skal der som minimum bruges egnet faldsikringsudstyr. Det betyder altså ikke, at hvis mester ikke gider investere i kollektiv sikring, så kan han nøjes med at købe en yo-yo!! Når det ind imellem ikke kan lade sig gøre med kollektiv sikring, så handler det om hængestilladser, små rum i baggårde og andre specielle stilladser. 27

28 nyt fra fyn Af: Per Højeng-Carlson, klubkasserer Der har været generalforsamling i klubben. Niels Jensby blev valgt til formand, Flemming Abrahamsen blev genvalgt til næstformand og Per Højeng-Carlson til kasserer. På Fyn har de store firmaer problemer med, at de små timelønsfirmaer underbyder priserne, da de fleste går til lavere timeløn end de store. Det betyder, at vi hos de store firmaer ikke ved, hvad der er af arbejde næste dag. Og at akkordsystemet på Fyn er under voldsomt pres Dette er noget af det vi i den nye bestyrelse skal arbejde med. Hos Bladt på Lindø har de valgt ikke at bruge ESG, men de har valgt at bruge et andet tysk firma, der hedder Ostsee Gerust Bau, og vi er gået i gang med at undersøge dette firma. Arbejdet startes først op om ca. halvanden måned. Vi er igang med at planlægge klubbens 30 års jubilæum, og der kommer mere om dette senere. Vi vil gerne lave en stor fest, hvor I alle er inviteret. 28

29 Opråb fra fyn Af: Steffen Larsen, stilladsarbejder Akkord eller timeløn Jeg har altid været stolt over at være stilladsarbejder. Vi har taget ansvar for vores egne problemmer. Vi har stået sammen og hjulpet hinanden. Jeg har været med i mange år - også tilbage i 1985, hvor det meste af provinsen strejkede for at komme på akkord.vi fik en priskurant. Den var sgu langt fra københavnernes, men de hjalp os stille og roligt på vej. De holdt igen ved senere overenskomstforhandlinger, ved at tildele provinsen højere stigninger end de selv fik, når der var forhandlinger. Det kalder jeg sgu stilladsånd. Her på Fyn arbejder jeg i det eneste firma tilbage, der stadig aflønner efter kuranten. Skal vi virkelig slås indbyrdes om arbejdet ved at lave social dumping på lønnen. Det er ikke det stilladsarbejdere står for, hvis I spørger mig! 29

30 nyt fra guldborgsund Af: Andy Andresen, klubformand Det store opsving er ikke kommet endnu, så der er stadigvæk en del ledige stilladsarbejdere. En del har dog fået arbejde i København. Hvornår der sker noget inden for branchen hernede, ved jeg ikke. Vi håber dog på, at vi kan holde arbejdet lokalt i de få firmaer der er tilbage. BERA har seks mand i gang, og her skulle der dog være kommet flere ordrer i bogen. Norisol er for tiden kun tre mand, men der skulle også snart komme opgaver. Hos Larsen Stilladser er der arbejde til et par mand. På sidste klubmøde havde vi besøg af Erik Frederiksen, salgskonsulent hos HAKI og med tre titler som tidligere - nemlig stilladsarbejder, tillidsmand hos Bera og klubformand hos os. Erik havde det sidste nye med fra HAKI, hvilket gav en god debat om arbejdsforhold i branchen. Han præsenterede også et system til beregning af stillads, noget drengene gerne ville have, da det også indeholdt optælling af de dele, der var brugt til stilladset. Da der ikke er den store aktivitet har der heller ikke været sager med AT. Der har ikke været faglige sager i perioden siden sidst. Håber at I alle får en god sommer! 30

31 komposittraller Lettere grej - ja tak! Af: Arne Iversen, StilladsInformation Interview med Stefan Wehlast, stilladsarbejder hos PMG Stilladser, København. StilladsInformation: - Stefan, det er kommet bladet for øre, at du arbejder på en stor sag, hvor i bruger komposittraller... Stefan: - Det er da det vi gør. StilladsInformation: - Størrelse og vægt på sådan en krabat? Stefan: - 2,20 som de andre traller, men vejer kun det halve. 31

32 StilladsInformation: - Hvordan er de at arbejde med? Stefan: - De er rigtig gode. De er lavet sådan, at de ikke kan vendes forkert, og når man får fat i dem er det som en leg. Man bli r sgu glad for dem. Har man først bygget med dem, så tænker man kun på næste gang, man skal have fat i traller... StilladsInformation: - Hvordan er klassificeringen? Stefan: - Det er klasse 5 har jeg ladet mig fortælle. StilladsInformation: - Er de robuste eller ømtålelige overfor stød og slag? Stefan: - Ved første øjekast virker de som noget billigt bras, men når man har arbejdet med dem, bliver man positivt overrasket. De tåler meget mere end man tror. StilladsInformation: - Er der ting man skal være opmærksom på i forhold til hvordan man ellers arbejder med traller? Stefan: - Det skulle så være at med de gamle trætraller skal man altid huske at vende dem rigtigt. Det behøver man ikke med disse, da de er ens i begge ender. Og så tåler de ikke, at man skruer eller skærer i dem. StilladsInformation: - Tak for din tid og go arbejdslyst Tralalala. StilladsInformation vil i næste nummer af bladet kigge nærmere på komposittrallerne... 32

33 33

34 nyt fra aarhus Af: Peter Ymer Lottrup Her i Aarhus er der masser af arbejde. Stort set alle er i arbejde, og firmaerne klager over at de ikke kan få folk nok. Så det må siges at sprøjte deruda. Rettelse Omkring ESG/Kaefer nævnte jeg sidste gang i bladet Morten Haderup, tidligere Kaefer. Dette var en skrive fejl fra min side. ESG-bøllen er Morten Eriksen - ikke Haderup...Beklager! Vi har igen været forbi ESG/Kaefer på Studstrup og i Fredericia. For at gøre det klart for Dong at de rent faktisk laver social dumping, og for at få ESG/Kaefer til at skrive under på overenskomst og lokalaftale. Dette har de stadig ikke gjort, men vi skal nok hjælpe dem på vej til at overholde reglerne - sammen med alle jer andre rundt omkring i landet. 34

35 Vi er blevet indklaget for Arbejdsretten for de dage, hvor der har været aktioner, og Dansk Byggeri vil gerne have os idømt en bod for dette. Der har været snak om at lave et forlig, men vi i Aarhus-klubben er ikke enige i et forlig, men vi følger strømmen og bakker op sammen med flertallet. Vi gør som de gør, men vi synes rent faktisk, at vi også kæmper Dansk Byggeris medlemmers kamp, så måske de skulle få lettet en vis legemsdel og bakke os op i denne kamp i stedet for deres kassetænkning. Dette gælder overlevelse for os alle - og vi overgi r os aldrig uden kamp til stregen! Vi har også haft generalforsamling i afdelingen her på Sommervej, hvor vi fik valgt Kristian Jensen ind i bestyrelsen i stedet for Jacob - så kæmpe tillykke med valget Kristian. 1. maj har vi skam også holdt. Vi stillede scene op på Tangkrogen, som vi altid gør og pillede den ned dagen efter første maj. Stærkt gået gutter! Selve 1. maj begyndte vi i afdelingen med morgenmad, og der var et dejligt fremmøde og godt med hygge, og ja - klart endte alle stilladstosserne på P-pladsen sammen med cirkusartisterne og al deres legetøj. Charlie og konen prøvede at rykke armene af en stakkels pige, som de mente blev snydt - og fandt ud af at de rent faktisk rykkede tov med hinanden. God god underholdning. Efter morgenmaden gik det ind til Rådhuspladsen, hvor fanerne gik mod Tangkrogen i selskab med fanebærerne Kristian og Asbjørn. Men her fra Aarhus skal der lyde et ønske om en god sommer til alle jer fantastiske kollegaer landet rundt. La solen komme og pigerne tøjet falde... Hygge her fra den tykke 35