Naturforvaltning. Årsberetning 2000, 2001, 2002, Beretning

Transkript

1 Naturforvaltning Årsberetning 2000, 2001, 2002, 2003 Beretning

2 Forord Perioden 2000 til 2003 har været præget af ændringer i rammerne for den nationale naturforvaltning. Selvom vilkårene i denne korte periode har været foranderlige er det lykkedes ude i marken at forsætte med at realisere nye natur- og skovprojekter i stor stil. Også i formen for afrapportering er der sket ændringer. Således afgives fra i år rapport alene på elektronisk. En af de store begivenheder i perioden været indvielsen af Skjern Ås vestlige del i I et forrygende vejr blev Skjern Ås veje endnu engang lagt om, men denne gang for at genfinde sine naturlige slyngninger. I 2001 tilførtes ekstra midler til naturforvaltningen, hvilket muliggjorde en indsats på en række områder udover Skjern Å. Her indgangsattes f.eks. det storstilede EU-LIFE støttede Klit Hede projekt, som skal sørge for, at de kystnære kiltområder, som har international værdi, bliver plejet, genskabt og sikret på anden vis. Projektet løber over en årrække. I 2002 gennemførtes en nyorientering af naturforvaltningsindsatsen. Fokuseringen blev rettet mod lokal opbakning og medejerskab, så flere kræfter bliver aktiveret i indsatsen for at sikre og genskabe værdifuld naturområder. Principperne udtrykkes f.eks. i velfærdsprofilen. Konkret er tankerne ført ud i livet ved f.eks. Tange bakker ved Ribe med et tæt samarbejde med kommunen. Det er også blevet til nye skovarealer ved f.eks. Rubjerg plantage, ved Udby Skov. I 2003 er der for første gang blevet uddelt naturforvaltningsmidler i form af tilskud til etablering af små vådområder hos private lodsejere. Herudover er der i samråd med de lokale jægerfora udpeget 5 projekter, hvor jagt og vildthensyn hensyn skal spille en særlig rolle. I alt er der blevet anvendt 8,5 mio. kr. indenfor jagt- og vildtområdet. I øvrigt blev der afsat 50 mio. kr. som en særlig indsats for habitatområder, bynær skovrejsning og pilotprojekter for nationalparker. Men det er blevet til mange flere projekter - små som store jævnt fordelt over det ganske land. Vi præsenterer i denne beretning eksempler på naturforvaltning fra Bornholm i øst, over Sjælland til Salling i Nordvest og Ribe i syd. Endelig findes bagerst listen over alle de projekter, der har nydt godt af indsatsen i Indsatsen for genskabe tabt natur og skabe helt nye naturområder og skove har nu stået på siden Der er fra statens side brugt betydelige beløb, hvilket har muliggjort store og flotte projekter, som det har krævet tid at realisere. Projekterne giver også adgang til områder, som tidligere ikke var tilgængelige. Allerede nu har hundredetusind-vis af danskere oplevet områdernes kvaliteter. Og hver dag nyder dyr, planter og mennesker godt af dem. Billederne fra stederne skulle gerne inspirere til, at man ikke nøjes med at læse om dem. Det er steder, der er åbne - steder det er værd at besøge. En nyhed er, at vi mange steder har lagt stor vægt på at gøre adgangen let, også for dem, der har barnevogne med eller som er henvist til at komme ud i kørestol. Velkommen i vores allesammens natur! Hans Henrik Christensen direktør

3 1. Brokholm sø og Havbjerg skov Viborg Amt, Sundsøre Kommune, ca. 260 hektar Naturgenopretning, skovrejsning, friluftsliv Flere oplysninger: Feldborg Statsskovdistrikt Som mange andre steder i landet var Brokholm Sø engang en rigtig sø. I mange år har det blot været et stednavn uden reelt indhold. Nu er søen genskabt. I starten af halvfemserne havde den drænede tidligere søbund sat sig så meget, at dyrkningsforholdene var meget ringe. Fænomenet er kendt mange steder. De lokale landmænd henvendte sig til det lokale statsskovdistrikt for at høre nærmere om mulighederne. Søen er genskabt i et tæt samarbejde med Sundsøre kommune og Viborg amt. Søen fik følgeskab af et to andre tilstødende projekter. Naturgenopretning af Gåsemosen med flere åbne tørvegrave og Havbjerg Skov på højdedraget tæt på. Ved også at hæve vandstanden i mosen er tilgroningen ikke længere et stort problem, og skovrejsningen på magre landbrugsjorde vil være med til at skabe en attraktiv helhed af sø, mose og skov, som publikum kan færdes rund i alt efter interessen. Der er oprettet parkeringsplads tæt på søbredden, hvor en sti, som også kan bruges af kørestolsbrugere fører ned til det gamle pumpehus, som nu er udkigspost. Fugle er der som altid masser af, ligeså snart vandfladen blev genskabt. Vandets ophold i søen betyder i modsætning til tidligere, at der nu tilbageholdes næringsstoffer som ellers forurener nedstrøms. Søen bidrager dermed til at nedsætte belastningen af Limfjorden med kvælstof og fosfor. 2. Hovvig og Nakke Vestsjællands Amt, Nykøbing Sjællands Kommune, 330 hektar, besøgende pr. år Skovrejsning, naturpleje, udvidelse af offentlig adgang. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 97 (Hovvig) Flere oplysninger: Odsherred Statsskovdistrikt Naturområdet ved Nakke er endnu et godt eksempel på, at der kan skabes helheder i det danske landskab ved at indtænke kulturhistorie, natur og friluftsliv. Projektet omfatter næsten alle de dele af naturforvaltning man kan forstille sig. Naturområdet ligger i nærheden af et af landets største sommerhusområder. Hovvig blev overtaget af Skov- og Naturstyrelsen i Det blev starten på udviklingen af områdets natur- og friluftskvaliteter. Oprindelig var Hovvig en del af Isefjorden og blev lukket af med en dæmning i Tanken var oprindelig at dræne jorden med henblik på landbrug. Men planerne blev ødelagt af en storm i I stedet har det udviklet sig til en ren magnet for fugle og andre dyr. Der er sat fugletårn op i kanten af området herfra kan man overskue de meste af Hovvig, der er udpeget til reservat. Der høstes rør i kanten det holder vegetationen nede, og giver indtægter. På højdedraget Nakke ikke så langt fra Hovvig er man i gang med at rejse ny skov. Skoven kommer til at ligge flot, og flere steder fra den nye skov er der en meget flot udsigt over hele området udover Isefjorden og Hovvig. Skoven tilplantes hovedsagelig med løvtræ især eg og bøg. Ved tilplantningen bevares de gamle linier i landskabet, som viser den stjerneudskiftning der fandt sted i Nakke by. Skovbrynene er der her gjort noget særligt ud af. De er plantet som tunger ud i den afgræssede landskabskilen. Det vil give basis for et særlig dyre- og planteliv der. I

4 skoven er anlagt flere nye vandhuller af hensyn til padderne. Det er sket ved at rømme flyvesandslag, hvor der under det senere har vist sig, at der ligger tørvejord. Flyvesandet har spillet en særlig rolle i dette område. Det var netop her omkring den Nordsjællandske kyst, at sandflugt i 1700 tallet udviklede sig til et endog meget alvorligt problem. Sandflugten fra kysten betød, at selv de frugtbare lerjorde ved Nakke by blev dækket af et tykt lag ufrugtbar sand det gjaldt også de gamle stendiger. Ved Mårbjerggård er flyvesandet blevet gravet væk for at vise omfanget. Borde, bænke og stier flere steder giver gode muligheder for at opleve området. Projektets to dele skoven og vigen kan i dag stå alene, men der arbejdes på at forbinde de to dele gennem få strategiske arealerhvervelser. 3. Tange Bakker Ribe Amt, Ribe Kommune, 55 hektar Naturgenopretning, bynært friluftsområde EF-Habitatområde nr 78, fuglebeskyttelsesområde, RAMSAR-område Flere oplysninger: Lindet Statsskovdistrikt Ved et meget tær samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Rie kommune og de lokale lodsejere er det lykkedes at få etableret et bynært friluftsområde øst for Ribe By. Området har i forvejen meget få offentlige grønne områder. Det nye område "Tange bakker er derfor blev mødt med meget stor interesse. Ved hjælp af magelæg (bytte af jord) med lokale landmænd og ikke mindst overdragelse af 34 ha jord fra Ribe Kommune er der skabt et sammenhængende naturområde på godt 50 hektar med direkte forbindelse til Ribe by og smukt beliggende ned mod Ribe Å. Der er tale om hedarealer og landbrugsarealer, som nu er åbne for publikums adgang. Der er derfor også anlagt stier, der muliggør ture rundt i området, ligesom bord og bænke er sat op. Der har været ganske mange besøgene allerede, selvom ikke alle dele af den nye naturforvaltning er sat i værk. Lindet statsskovdistrikt har afholdt møder med borgere om hvordan området skal indrettes og bruges. Der har også været afholdt en konkurrence om det ny områdes navn det blev netop Tange Bakker. Området ligger tæt på den nye Ribe Skov, som kan nås ad almindelige småveje i område. Sammen med Tange Bakker er der skabt et flot grønt tilbud til indbyggerne i omkring den gamle domkirkeby. 4. Magelæg med forsvaret Flere steder: Frederiksborg, Storstrøms, Ribe, Sønderjyllands, Viborg og Århus amter, i alt 718 hektar Natur- og friluftsområder, flere bynært beliggende. EF-habitatområde nr. 114 (Hellebæk Avlsgård) EF-habitatområde nr. 118, Fuglebeskyttelsesområde, RAMSAR område (Avnø) Flere oplysninger: Fussingø, Lindet, Falster og Kronborg Statsskovdistrikter Udviklingen indenfor Forsvaret har betydet, at en række tidligere øvelsesterrænner ikke længere har den betydning, de havde engang. Samtidig har situationen været den, at Forvaret har lejet en del af Skov- og Naturstyrelsens areal ved Oksbøl til

5 netop øvelser.dette øvelsesområde er der forsat brug for, hvorfor det var oplagt nærmere at overveje mulighederne for et magelæg (bytte arealer indbyrdes). Det er nemlig et faktum, at mange af de millitære øvelsesområder rummer store naturværdier i et omfang man ellers ikke finder i det meget opdyrkede danske landskab. Tilmed er flere af områderne bynært beliggende. Skov- og Naturstyrelsen har gennem flere år samarbejdet med Fosvaret om at sikre naturværdier på de militære arealer. Således er de arealer, der nu overdrages Forsvaret omfattet af en driftsplan som tilgodeser værdifuld natur. Det lykkedes at nå til enighed med Forsvaret om følgende magelæg: Skov- og Naturstyrelsen afstår til Forsvaret: Arealer ved Oksbøl skydeterræn og Holmslands Klit i alt 482 ha Skov- og Naturstyrelsen modtager fra Forsvaret: Arealer ved Avnø tidligere flyveskole (ved Vordingborg) i alt 208 ha Arealer ved Hellebæk Avlsgård (ved Helsingør) i alt 97 ha Arealer ved Randers Øvelsesplads (ved Randers) i alt 139 ha Arealer ved Asmild Kloster Øvelsesplads (ved Viborg) i alt 74 ha Arealer ved Tønder Øvelsesplads (ved Tønder) i alt 200 ha Naturforvaltningsmidler bruges til at indrette de modtagne arealer til natur, skov og friluftsliv. Det vil ske over en årrække. De fleste arealer er allerede overtaget og er blevet åbnet for publikum. Der er tale om en række arealer, som i meget lang tid har været lukket for offentligheden, hvilket gør et besøg på dem ekstra spændende. Her beskrives området ved Avnø som eksempel på de millitære arealer. Avnø ligger langt fra alfarvej på sin egen lille halvø ud mod Avnø Fjord. Store dele af de omgivende arealer er indvundet fra havet og holdes i dag kun tørt takket være pumpning. På Avnø har der i mange år - lige siden krigen været flyveplads med tilhørende flyverskole. Hovedparten af området er således vedvarende græsarealer og tilhørende kyststrækninger. På grund af sin afsides beliggenhed har en række særlige dyr og planter slået sig ned her. På Avnø Røn i fjorden ses tydeligt fra Avnø området de hvilende sæler, som holder til her hele året. De tidligere barrierer for offentlighedens adgang tilområdet er allerede nu fjernet, og der har den første dag været meget stor lokal interesse for at besøge området. Som en særlig ting rummer flyvepladsen et kontroltårn, som man kan komme op i, og få et fantastisk lig ud over store dele af omgivelserne. I samarbejde med Vordingborg, Næstved og Slagelse kommuner planlægger Skov- og Naturstyrelsen at indrette de eksisterende bygninger til naturskole for kommunernes skolebørn. Allerede i dag giver området mulighed for enestående oplevelser, og de kommende år vil utvilsomt skabe endnu flere. 5. Rubjerg Sandflugtsplantage Nordjyllands Amt, Hjørring Kommune, 42 hektar EF-habitatområde nr.7 Flere oplysninger: Nordjyllands Statsskovdistrikt Normalt erhverves ikke eksisterende skov for naturforvaltningsmidler. Hovedårsagen er, at skov er beskyttet gennem skovloven, herunder også eksisterende småbiotoper.

6 Der skal derfor være helt specielle grunde til at bruge midler på en eksisterende skov. Det var der i forbindelse med Rubjerg Sandflugtsplantage. Plantagen har gennem mange år været ejet af Hjørring Kommune, som i 2001 imidlertid ikke længere ønskede at eje den. Fordi plantagen rummer store naturværdier den er delvis udpeget som europæisk habitatområde pga. klithedenaturen blev det aftalt med Hjørring byråd, at Skov- og Naturstyrelsen ville overtage den med henblik på forsat offentlig ejerskab, og dermed muliggøre en forsat bred offentlig adgang til den, samt iværksætte en samlet naturpleje til at sikre den værdifulde natur. Plantagen ligger tæt på Rubjerg Knude med det nu tilsandede sandflugtsmuseum og har desuden direkte forbindelse til strand og Vesterhavet. Der er tale om et af de mest besøgte områder i landet i sommertiden. I de kommende år igangsættes en koordineret naturpleje i form af nedskæring og udrensninger i plantagen, der skal sikre at kystklitter overlever på sigt. Mulighederne for folks færdsel i området vil også blive udbygget. Endelig er plantage et levende bevis på kampen mod tidligere tiders sandflugt. Med erhvervelsen af Rubjerg Sandflugtsplantage er der skabt en sammenhængende helhed med de op til 90 m høje kystskrænter, forbindelse til baglandet og det nye sandflugtsmuseum, som for nyligt har måtte flytte fra den gamle fyrmesterbolig ved Rubjerg Knude på grund af sandflugt! Den 6. marts blev plantage overdraget til Miljøministeren Hans Christian Schmidt ved et mindre arrangement på stedet. 6. Skjern Enge Ringkøbing Amt, Skjern og Egvad Kommuner, ca hektar Naturgenopretning af tidligere vandløbsdelta EF-habitatområde nr.61. Flere oplysninger: Oxbøl Statsskovdistrikt eller Naturgenopretningen af Skjern Å er uden sammenligning Danmarks største projekt af slagsen. I sin tid, i 1960 erne, var det også landets største dræningsprojekt. Sådan sluttes cirklen. Efter en lang beslutningsproces, som engagerede mange mennesker lokalt og nationalt, nåede man i efteråret 2000 frem til at indvie den første del af projektet - vestdelen. Da Prins Joachim trak et skod op fossede vandet ind i de nye slyngninger, som skal lede vandet lidt på vej gennem det store lavbundsareal. Opmærksomheden omkring arrangementet var stort mennesker var mødt frem - på trods af vejrgudernes ugunst. Hurtigt efter indfandt fugle og fisk sig i området. Især har fuglenes indtog i området været overvældende. Der har endda indfundet sig skestorke i området, noget der ikke er set i mange årtier. Det i dansk skala meget store naturområde er hurtigt blevet en attraktion, som mange gerne ofte kigger forbi. Ved vintertide viste området sig også fra en helt ny side. De store frosne vandflader gav mulighed for skøjteløb af hidtil uset omfang. Naturligt nok kunne mange ikke stå for fristelsen. I det hele taget har området været et tilløbsstykke. I 2001 gennemførtes ca. 100 rundture i området og det årlige besøgstal vurderes til personer. I sommeren 2001 blev den første naturpleje ved 160 græssende dyr fra lokale landmænd sat ind i området. Det er med til at holde området åbent til gavn for udsigter og dyr. De nye slyningerne i området er allerede begyndt at blive omformet af vandmassernes naturlige eroderende virkning, og aflejring af materiale hvor vandet ikke løber så hurtigt. Målinger har vist et pænt optræk af laks selv i den nye å.

7 Der er også etableret en større bestand af gedder i Hestholmsøen, som er den største åbne vandflade i naturområdet, og som selve Skjern Å løber uden om. I 2002 afsluttes anlægsarbejdet i østområdet. Dermed er hele projektet næsten færdigt. Der mangler nu kun etablering af en række forbindelsesbroer og trækfærger, hvorved det sti- og cykelnet, som allerede er etableret i området kan sluttes sammen i en helhed. Området byder dog allerede nu på enestående naturoplevelser. Selv udenlandske organisationer og myndigheder viser stor interesse for projektet. Projektet giver også en enestående mulighed for at registrere de ændringer, der sker med naturen og miljø, når så stort et vandsystem som Skjern Å retableres som naturområde. Projektet har pr udgangen af 2002 kostet i alt ca. 255 mio. kr. EU-LIFE støtter det med ca. 26 mio. kr. På grund af naturgenopretningen er området i dag udpeget som EF-habitatområde. ( Anlægsfasen af projektet afsluttes som planlagt i Byskovene ved Odense Fyns Amt, Odense Kommune, ca hektar på sigt. I dag er der erhvervet 4 ejendomme på tilsammen 34 hektar. Bynær skovrejsning Flere oplysninger: Fyns Statsskovdistrikt, Skov- og Naturtstyrelsen indgik i 2001 en samarbejdsaftale med Odense Kommune og Odense Vandselskab om at skabe ny skov omkring Odense for at beskytte værdifulde drikkevandsreserver, men også for at skabe attraktive bynære offentlige grønne arealer. Samarbejdet er et eksempel på de nye alliancer der er kommet frem i lyset af behovene i et moderne velfærdssamfund. Aftalen ved Odense indbærer, at Odense Kommune udfører skovrejsning tættest på byen, mens Skov- og Naturstyrelsen står for skovrejsningen lidt længere væk. I begge tilfælde medfinansierer Odense vandselskab 50 % af erhvervelsesomkostninger ved køb af ejendomme til skovrejsning. Til gengæld forpligter Skov- og Naturstyrelsen og Odense Kommune sig til ikke at bruge gødning og pesticider på de arealer, der rejses skov til. Da de nye skovarealer omfattes af fredskovspligt er der skabt en varig løsning for at beskytte drikkevandet under skovene mod fremtidig forurening fra aktiviteter på jordoverfladen. Som altid hviler ejendomskøb på fuld frivillighed. Projekterne kan derfor kun realiseres i det omfang landmændene i området vil sælge til stat og kommune. Der er i perioden erhvervet ca. 34 hektar til skovrejsning under aftalen. Tilsvarende samarbejdsaftaler i 2002 indgået med Århus, Ålborg og Københavns Kommune, hvoraf den sidste aftale er særlig ved at indebære 100 % medfinansiering af arealkøbet. 8. Udkæret, Hammershus, Pedersker Skov Bornholms Amt Naturgenopretning, kulturhistorie og skovrejsning Flere oplysninger: Bornholms statsskovdistrikt

8 I 2000 genoprettede Skov- og Naturstyrelsen udkæret lige syd for Almindingen på Bornholm. Udkæret var et af de utallige lavbundsområdet i landet, som i kampen for mere landbrugsjord blev omdannet til kornmarker. Ved et størreregnskyl i 1996, hvor pumperne i området stoppede, fik man et tydeligt billede af, hvor flot en sø, der kunne blive her. Ved erhvervelse af jord fra landmænd, og ved et forholdsvis beskedent anlægsarbejde er søområdet på ca. 26 hektar nu en realitet. Selve vandfladen svinger mellem 5 og 7 hektar. Fordi området ligger tæt på andre vådområder spiller det en stor rolle for især fugle. I området ses f.eks. grågæs, havørn, bekkasiner, brushøns, præstekraver, regnspover, tinksmed, svaleklirer, atling-ænder, ryler, men også sortklirer, temnicksryler og krumnæbbet ryler er set. Det er sat fugletårn op, som man kan nyde udsigten. Ved det berømte Hammershus har man retableret en dæmning med kubikmeter vand. Vandet i opdæmningen er oprindelig blevet brugt til alle mulige formål for at holde samfundet i borgen kørende; vanding af afgrøder, drift af mølle til at male korn og f.eks. opdræt af fisk. Det er også blevet til 2 nye stemmeværker og vandstanden i Møllesøen er hævet, hvorved vandfladen er blevet betydeligt større. Området omkring borgen er også blevet ryddet for krat, hvilket giver en bedre synlighed af fortidens spor, ligesom de mange blomster i området nyder godt af dette. Ved Pedersker er der efterhånden etableret en ny skov på ca. xxx hektar. Skoven hedder Lynggårds Skov efter den gård, som har lagt jord til såvel meget af byen, som de første dele af den nye skov. Skovens primære formål er friluftsliv og drikkevandsbeskyttelse. 15 % af Bornholms drikkevand ligger under skovområdet, og godt drikkevand er i sagens natur en særlig begrænset ressource på øen. Skoven er primært løvtræ i sær eg. Hovedparten af skovens bevoksninger er nu så høje, at man ikke kan se henover dem fra jorden. Men der er også blevet plads til vandhuller og lysninger. Der er gjort et særligt forsøg med såning af eg istedet for at plante. Agernfrøene spirede, men en del blev ædt af især råger og fasaner. Bevoksningen fremtræder langt mere ukomplet end resten af de plantede bevoksninger, men hvis forsøget lykkes vil det have været en meget billig måde at få ny skov på. Indtil nu har det kostet ca kr. for 10 hektar. Normalt koster anlæg af 1 hektar plantet skov kr. afhængig af træart m.v. 9. Udby Skov Storstrøms Amt, Møn Kommune, 140 hektar Bynær skovrejsning Flere oplysninger: Falster Statsskovdistrikt Skovrejsningen ved Udby og Stege er påbegyndt i Men skovrejsning tager tid. I 2002 lykkedes det at få en række jordhandler til at falde på plads på én gang. Dels blev der indgået magelæg med to landmænd i området, som derved fik samlet deres jord bedre på bedriften, dels modtog Skov- og Naturstyrelsen arealer i bytte, som gav en bedre afslutning af den nye skov op mod Udby By, dels kunne det lade sig gøre at erhverve ikke mindre end 53 hektar ny jord til skovens udvidelse mod syd, og endelig overdrog Møn Kommune et bynært areal, som fik det hele til at hænge sammen. Der er således nu basis for en bynær skov, der strækker sig lige fra bygrænsen ved Stege over Udby i øst og videre mod nord. Arealerne til skovrejsning udgør i dag ca. 140 hektar. Udby Skov er et glimrende eksempel på, hvordan brug af lokal dialog og kommunalt engagement kan få et projekt til at lykkes. Skoven ved Udby og Stege har nu en sådan udstrækning og afgrænsning, at den kan udfylde sin funktion.

9 10. Klithedeprojektet Nordjylland, Viborg, Ribe og Sønderjyllands amter, projektområde ca ha (direkte berørt af pleje > ha) Genopretning og pleje af klithede langs den jyske vestkyst EF-habitatområde nr. 2, 10, 13, 16, 26, 72, 73, 78, 184, 185, 193 Flere oplysninger: Thy Statsskovdistrikt eller De danske klitheder er unikke, - også i et europæisk perspektiv. Især den geografiske udstrækning er imponerende. Det lange bælte af klitheder koncentreret langs den jyske vestkyst udmærker sig nemlig også ved flere steder at strække sig kilometer ind i landet. Klitheden er mange steder på tilbagetog. Heden gror til i skov og græs og sumpede lavninger er i tidens løb blevet drænet. I en fælles indsats for at forbedre forholdene for klitheden er Skov- og Naturstyrelsens klitdistrikter, amterne i området og forsvaret gået sammen for at sikre naturen. Plejen omfatter bl.a. rydning af træer, afbrænding af lyng samt genskabelse af vandhuller. EU støtter projektet gennem LIFE ordningen 1. Projektet løber over 4 år ( ). Budgettet for projektet er 34,7 mio. kr., hvoraf EU støtter med 20,8 mio. kr. Naturforvaltningsmidlerne anvendes til magelæg på Rømø, hydrologi-projekt på Lyngbo Hede ved Henne og en række tværgående elementer, herunder især projektets formidlingsdel. 11. Velfærdsprofilen I 2002 lanceredes Skov- og Naturstyrelsens velfærdsprofil, som er et led i Regeringens moderniseringsprogram. Formålet er at styrke befolkningens muligheder for blive inddraget i arealforvaltningen og bruge de goder styrelsens arealejerskab giver. Baggrunden for dette er ikke mindst, at gode og attraktive naturomgivelser fører til bedre trivsel og dermed velfærd noget der også kan eftervises i samfundsøkonomiske beregninger. På den baggrund blev der i 2002 afsat 3 mio. kr. fra naturforvaltningen til konkrete mindre velfærdsinitiativer på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Projekterne har f.eks været anlæg af hundeskov, skovlegeplads, fiskeplatform med handicapadgang, shelters, fugletårn, skovlegeplads, kronvildtsti for almindelige mennesker, overdækket bålplads, men også projekter om borgerinddragelse, naturforståelse og information er blevet støttet. Projekterne har været spredt over hele landet og har udgangspunkt i lokale ønsker.

10 12.Nye skove ved Hovedstaden Frederiksborg og Roskilde Amter, projektområde ca hektar Flere oplysninger: Københavns og Tisvilde statsskovdistrikter I efteråret 2002 underskrev Miljøminister Hans Christian Schmidt og Miljøborgmester Winnie Bernson fra Københavns Kommune en aftale om nye skove omkring København. Formålet er at beskytte vigtige drikkevandsressourcer omkring hovedstaden ved at rejse ny skov over disse. Samtidig skabes nye bynære friluftsområder for befolkningen. På 8 navngive lokaliteter, som Skov- og Naturstyrelsen har vurderet egnet til statslig skovrejsning udfra hensyn til natur, friluftsliv og grundvandsbeskyttelse er Københavns kommune indstillet på at finansiere det nødvendige jordkøb til de nye statsskove. De 8 lokaliteter er Skævinge, Frederikssund, Slangerup, Gundsø, Roskilde/Himmelev, Tune og Ringsted/Benløse. Alle områderne ligger, hvor Københavns Energi har vigtige drikkevandsreservoirer. Når der plantes skov i disse tilfælde løvskov med åbne arealer ophører al brug af miljøfremmede stoffer, hvorved underliggende drikkevandsreservoirer beskyttes mod fremtidig forurening. Eksisterende dræn fra landbrugsjorden sættes gradvis ud af funktion som følge af træernes vækst, hvorved grundvanddannelse givetvis ikke ændres i negativ retning. Skoven tilfører området betydelige biologiske værdier samtidig med at befolkningen i området får helt nye muligheder for friluftsliv. Alle de nye skove er bynært beliggende. De nye statsskove får pålagt servitutter der forbyder gødskning og brug af pesticider. Skovene planlægges som andre nye statsskove af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med lokale interessenter. Kommunerne er blevet inviteret med i samarbejdet om de nye skove, og der er foreløbig opnået positivt medspil fra Skævinge, Hillerød, Slangerup, Gundsø og Roskilde Kommuner. De første arealer er i erhvervet fra private og overdraget fra kommunerne til Skov- og Naturstyrelsen. Således indgår nu 9 hektar ved Skævinge, 4 hektar ved Slangerup, 45 hektar ved Gundsø, 24 hektar ved Ringsted/Benløse og 108 hektar ved Roskilde/Himmelev i skovrejsningsprojekterne. Arealerne ved Frederikssund og Tune har vist sig problematiske. Til gengæld er 2 nye potentielle projektområder ved Greve kommet frem. Også her forventes der positivt medspil fra kommunen. 13. Fem jagtprojekter udpeget Flere lokaliteter Naturforvaltningen medfinansieres af jagttegnsmidler. Det er aftalt med Danmarks Jægerforbund, at 2 mio.kr./år skal anvendes til en tilskudsordning til små vådområder på privat jord, og 6,5 mio.kr/år skal gå til særlige projektområder, hvor jagt- og vildthensyn får særlig fokus. I 2003 etableredes på Fyns Statsskovdistrikt en landsdækkende tilskudsordning vedr. små vådområder på over 600 kvm. Der blev ydet tilskud til 78 ansøgere med et gennemsnit på kr./ansøger. I alt 114 søgte om tilskud. 19 ansøgere fik afslag på grund af betingelserne. 17 projekter med tilsagn blev ikke gennemført. I alt 78 projekter blev gennemført og fik tilskuddet udbetalt. Læs mere om ordningen her:

11 Samtlige statsskovdistrikter rådførte sig med de lokale jægerfora for at klarlægge mulighederne for at udpege særlige jagt- og vildtprojektområder. Hensigtet var med udgangspunkt i primært eksisterende statslige arealer at give områderne et løft i forhold til jagt og vildtpleje. I alt blev der udpeget 5 områder. På sigt stiles efter 6-10 områder spredt over hele landet. Følgende projekter er i dag udpeget : Lønborg hede (Oxbøl distrikt), Søby brunkulslejre (Palsgård distrikt), Elmelund skov vest (Fyns distrikt), Kloster Skov (Odsherred distrikt), Kongelundens udvidelse (Jægerborg distrikt). Projekterne har i 2003 fået tildelt i alt 6,5 mio.kr. til forskellige aktiviteter til fordel for jagt og vildt, dels på eksisterende arealer, dels på nyerhvervede arealer. Indsatsen forsætter de kommende år. Der udpeges nye områder efter behov. 14. Habitatområder, bynær skovrejsning og nationalparker På finansloven for 2003 blev der afsat 50 mio. kr. til en særlig indsats ift. habitatområder, bynær skovrejsning i samarbejde med kommuner og vandværker, og til pilotprojekter for nationalparker. Midlerne har muliggjort en styrket indsats på disse 3 områder for nationalparkernes vedkommende er der tale om en helt ny type af projekter. Naturforvaltningsprojekterne har allerede gennem flere år tilgodeset EUhabitatområder. I dag er således langt de fleste af de projekter der arbejdes med beliggende indenfor habitatområderne. De særlige midler (10 mio.kr.) har muliggjort igangsætning af nye større projekter på området: Forberedelse af 3 EU/LIFE ansøgninger om naturpleje af overdrev, højmoser og kysthabitater. Ansøgningerne dækker mange af de vigtigste lokaliteter indenfor den pågældende biotop. Projekter udarbejdes sammen med amter og andre relevante parter. Naturovervågning af kreaturer ifm. forhøjet vandstand i Magisterkogen i vadehavet. Igangsætning af arbejdet med opfølgning på handlingsplan for Snæblen (akut truet laksefisk, som lever i de Sønder- og Sydjyske vandløb). I dialog med lokale interesseret skal det kortlægges hvilke tiltag der kan sættes i gang, herunder f.eks. fjernelse af spærringer og genslyngning af vandløb. Med de særlige midler (20 mio. kr.) har det været muligt at igangsætte nye bynære skovrejsningsprojekter i samarbejde med kommuner og vandværker. Skov- og Naturstyrelsen har således indgået samarbejdsaftaler med Korsør og Bov kommuner, hvor kommunerne har bidraget med betydelige arealer, henholdsvis 85 og 45 hektar. Det muliggør, at projekter kan få en flyvende start. Se også omtalen af de nye skove omkring hovedstaden. I 2003 igangsatte Miljøministeren arbejdet med pilotprojekter for nationalparker i Danmark. Der er tale om en helt nye type af projekter, hvor det offentlige i samråd lokale parter skal finde ud af, hvilke perspektiver og muligheder der kan være i, at et område udpeges som nationalpark. Der nedsættes lokale styregrupper som frem til 2005 skal klarlægge potentialet. Skov- og Naturstyrelsen leverer den nødvendige administrative støtte til pilotprojekterne. Friluftsrådet har besluttet at støtte processen med yderligere 20 mio. kr. Ved udgangen af 2003 var der udpeget 6 pilotprojekter: Møn, Mols Bjerge, Lille vildmose, Thy, Nordsjælland og Vadehavet.

12 Læs meget mere om arbejdet med nationalparker :

13 Bilag: A. Naturforvaltningsudvalgets medlemmer B. Disponerede beløb inkl. amternes bloktilskud (1) og EU-midler til naturforvaltingsprojekter C. De amtskommunale bloktilskud D. Erhvervelser med naturforvaltningsmidler E. Oversigt over de naturforvaltningsprojekter Skov- og Naturstyrelsen har meddelt bevillingstilsagn til finansåret