Fannys rejse. Om filmen. Trailer. Om undervisningsmaterialet. Fagligt fokus.

Transkript

1 Page 1 of 9 Fannys rejse FILMEN INDGÅR I MED SKOLEN I BIOGRAFEN 2018/19 Trailer Om undervisningsmaterialet Et undervisningsmateriale om filmen Fannys rejse, der handler om pigen Fanny, som under 2. Verdenskrig må tage ansvaret for en gruppe yngre børn. Få baggrundsviden og idéer til temaer. Find analyser og konkrete arbejdsforslag. Fokus i undervisningsmaterialet er at give indsigt i filmens temaer, indhold og form. Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren. Til venstre under den orange menu ligger et elevark til dansk og kristendomskundskab (pdf). Det indeholder spørgsmål og opgaver, som understøtter de faglige mål og er relateret til emnerne i Fag og temaer og Filmfaglige vinkler. Der ligger også to elevark til fransk til klasse og klasse. OBS Stadig under udarbejdelse. Fagligt fokus Fag og temaer Fra barn til voksen Etik Filmfaglige vinkler Synsvinkel, beskæring og perspektiv Rekvisitter og symbolik Dette materiale er skrevet af Rasmus Welling og Mette Welling, maj Om filmen Filmen er inspireret af Fanny Ben-Amis bog Le Journal de Fanny, der handler om hendes oplevelser som barn under 2. Verdenskrig i Frankrig. Pga. sin jødiske baggrund var Fanny nødt til at flygte med sine yngre søskende og fik undervejs også ansvaret for en gruppe andre børn. Instruktøren, Lola Doillon, skabte filmen i tæt samarbejde med Ben-Ami, der i begyndelsen ikke var tilfreds med manuskriptets afvigelser i forhold til hendes egen historie. Doillon havde skåret begivenheder væk og tilføjet nogle, der var fortalt af andre overlevere. Ben-Ami endte dog med at være glad for det færdige værk, da det for hende var vigtigst, at selve substansen forfølgelserne af jødiske børn var tydelig. Doillon har ønsket at vise krigen fra uskyldige børns synsvinkel på en måde, så nutidens børn kan lære af historien. Volden i filmen er derfor meget nedtonet.

2 Page 2 of 9 Der blev brugt lang tid på at caste de rigtige til rollerne, for det var vigtigt, at børnene fungerede sammen som gruppe. Filmen har vundet flere publikumspriser og er blevet kritikerrost for instruktion og børneskuespillernes præstationer. Filmens credits Titel: Fannys rejse Originaltitel: Le Voyage de Fanny Produktionsland og -år: Frankrig/Belgien, 2015 Instruktion: Lola Doillon Baseret på bogen Le Journal de Fanny af Fanny Ben Ami Længde: 94 min. Distribution: Angel Films Medierådet for Børn og Unges vurdering: Er ikke vurderet Medvirkende: Fanny: Léonie Souchaud Erika: Fantine Harduin Georgette: Juliane Lepoureau Victor: Ryan Brodie Diane: Anaïs Meiringer Rachel: Lou Lambrecht Maurice: Igor van Dessel Elie: Victor Meutelet Madame Forman: Cécile de France Jean, gårdmanden: Stéphane De Groodt Før I ser filmen Før eleverne ser filmen, skal de vide lidt om den historiske kontekst. Herunder jødeforfølgelse, Marskal Petains styre og samarbejde med tyskerne samt den tyskitalienske alliance. Se Links og litteratur. De skal desuden have et grundlæggende kendskab til filmiske virkemidler som brug af beskæring, synsvinkel, perspektiv, rekvisitter og symbolik. Endelig skal eleverne under filmen være opmærksomme på anvendelsen af disse. Foto: Angel Films Handlingsreferat Året er Den 12-årige jødiske pige Fanny er sammen med sine to yngre søskende blevet sendt til Cereuse, hvor de kan være i sikkerhed for nazisterne. Fanny har ansvaret for sin søstre og savner forældrene meget. Hun har et kamera, som hun bruger til at mindes forældrene med. En dag bliver alle børnene på stedet nødt til at rejse videre til Megeve, da tyskerne har fået nys om stedet. Kort tid efter er de også nødt til at flygte herfra.

3 Page 3 of 9 De skal i små grupper sendes med tog i etaper, hvor lærerinden fru Forman møder dem undervejs. Med sig har de den ældre Elie, som Fanny ser op til. Han bliver taget til fange af nazisterne, men giver Fanny et brev, som hun skal love at aflevere til modstandsbevægelsen. Fru Forman giver Fanny ansvaret for de øvrige børn, selv om pigen Diane er ældre. Da en bro bliver sprængt, mister de kontakten med fru Forman og bliver i stedet sendt med en menneskesmugler. Han bliver afsløret, og børnene låses inde på en skole af gendarmer, der ikke vil give dem mad, før de fortæller, hvem der har hjulpet dem. Efter nogle dage lykkes det dem at flygte videre ved hjælp af Røde Kors, men gendarmerne er lige i hælene på dem. Fanny diskuterer flere gange med den jævnaldrende Victor, der er katolik, men de finder efterhånden ud af at samarbejde. De indlogerer sig i en nedlagt lade på et bjerg, hvor de får et pusterum til at lege og glemme virkeligheden. Nogle af børnene bliver syge af at spise bær. Fanny og Victor er derfor nødt til at søge hjælp på en gård i nærheden, hvor en bonde lader dem bo for natten. På gården opdager Fanny og Victor, at Elies brev bare er et tomt stykke papir. Over for de yngre børn lader de, som om det er en opmuntrende tekst fra Elie, der stoler på, at de er modige og nok skal klare sig. Da en gruppe nazister ankommer til gården, er børnene nødt til hurtigt at søge videre. Med penge fra Victors forældre betaler de en menneskesmugler for at bringe dem tæt på den schweiziske grænse. Forfulgt af nazister løber de det sidste stykke i sikkerhed. Foto: Angel Films Fælles mål Med udgangspunkt i elevarket kan man arbejde frem mod følgende mål: Kristendomskundskab efter 9. klassetrin Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Eleven kan reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål (færdighedsmål) Eleven kan reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer (færdighedsmål) Dansk efter 9. klassetrin Kompetenceområde: Fortolkning Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål) Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller (vidensmål)

4 Page 4 of 9 På elevarket er målene omformuleret til konkrete læringsmål. De afsluttende opgaver fungerer som evaluering af, hvor meget eleverne har lært. Materialets mål er rettet mod klasse, så man skal være opmærksom på at tilpasse de faglige krav, hvis man ser den på yngre klassetrin. Hvis man har mulighed for at se filmen flere gange, er filmens afslutningsscene velegnet til analyse i forhold til opsummering af materialets fire afsnit fx som en afsluttende opgave. Fransk 5.-9.klasse Kompetenceområder: Skriftlig og mundtlig kommunikation Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk om nære emner i et enkelt og forståeligt sprog Eleven kan forstå enkle ord og udtryk med støtte i billeder og lyd (færdighedsmål) Eleven har viden om enkle og transparente ord og udtryk (vidensmål) Derudover giver materialet også en indsigt i de historiske forhold og jødernes vilkår i Frankrig under 2. Verdenskrig. Fag og temaer Fra barn til voksen Et af filmens centrale omdrejningspunkter er spændingsfeltet mellem barn og voksen. Fanny oplever dette på flere planer. Dels som en naturlig følge af hendes begyndende pubertet, dels pga. krigens realiteter, der afkræver en modenhed, hun ikke er helt klar til. Dette er tydeligt flere steder i handlingen: I filmens begyndelse ser vi Fanny, der skriver brev til moren om, at de har det godt. Fanny har ansvaret for de yngre søstre Georgette og Erika, der bruger hende som reservemor. De kommer til hende, når de er uenige, bange eller har slået sig. Erika sover hos hende om natten og vil have fortalt historier. Den ældre Elie deler hemmeligheder og voksen-viden om krigens gang med Fanny. Hun er tiltrukket af ham og forsvarer ham, da Victor taler dårligt om ham. Da han flygter, giver fru Forman uden varsel Fanny ansvaret for de øvrige børn, selv om Diane er ældre. Hun indskærper over for den chokerede Fanny, at hun aldrig må vise, at hun er bange. De øvrige børn accepterer umiddelbart Fanny som leder, og det er hende, der i samråd med Victor tager beslutninger for deres rejse og finder skjulesteder. Da de små bliver syge, tager hun sig af dem, og med fare for sit eget liv beder hun om hjælp hos bonden. På samme måde redder hun Rachel i afslutningsscenen. Ansvaret er ikke altid let for Fanny: Hun skubber i frustration Erika, da lillesøsteren spørger til forældrene. Georgette får en lussing, da hun har talt med damen, der senere angiver dem. Ved majsmarken siger hun vredt til

5 Page 5 of 9 børnene: Det nytter ikke at klynke, for de er alene. Da nazisterne kommer til bondens gård, bryder hun grædende sammen, men får hjælp af Victor. De øvrige børn er som Fanny splittet mellem en voksen-virkelighed, som de ikke helt forstår, og den sorgløse barneverden. Deres barnlige uskyld er vist ved, at de flere gange leger både med bold, vand og Victors penge. Ved laden bliver kontrasten understreget ved, at de med barnlig fryd leger far-mor-og-børn, der ser på hus. Se mere i afsnittene Synsvinkel, beskæring og perspektiv samt Rekvisitter og symbolik under Filmfaglige vinkler. Etik Handlingen rejser en lang række etiske dilemmaer, der i en krigssituation vil være nærværende. Disse er velegnede at arbejde med i forhold til afgangsprøven i kristendomskundskab, hvor eleverne skal tage udgangspunkt i problemstillinger. På elevarket er der udvalgt enkelte dilemmaer, mens der i de afsluttende opgaver er lagt op til, at de skal formulere deres egne. Her følger eksempler på relevante problemstillinger, som ikke er med i elevarket. Der er i parentes eksempler fra filmen, som har forbindelse med hvert dilemma. Skal man tilgive andre deres fejl? (Fanny tilgiver og trøster Victor) Hvornår skal man holde op med at flygte? (Diane vil ikke flygte længere hos Røde Kors) Skal man altid holde et løfte? (Victor lover Fanny at aflevere brevet. Gendarmer bryder deres løfte over for damen fra stationen) Skal man altid adlyde ordrer? (Gendarmerne og soldaterne) Er penge noget værd i sig selv? (Victor bruger pengene på alles overlevelse) Hvor langt skal man gå for selv at overleve? (Damen på stationen og Elie tænker først på egen overlevelse) Skal man ofre sig selv for at hjælpe andre? (Fanny fortæller bonden, at hun er jøde for at hjælpe de andre. Hun løber tilbage efter Rachel) Hvem er ens næste? (Mange voksne hjælper børnene, selv om de ikke kender dem) Der er i sagens natur ikke entydige svar på spørgsmålene, og eleverne kan derfor bruge dem til at vælge forskellige synsvinkler og argumentere for dem. Filmfaglige vinkler Synsvinkel, beskæring og perspektiv Instruktøren, Lola Doillon, har med filmen ønsket at fortælle om 2. Verdenskrig set ud fra børnenes synsvinkel. Dette er tydeligt i brugen af synsvinkel, beskæring og perspektiv. For at man kan identificere sig med hovedpersonen, Fanny, ser vi mange scener enten over-the-shoulder på hende eller i den mere direkte point of view (POV).

6 Page 6 of 9 Dette sker bl.a. i scenen, hvor fru Forman giver hende ansvaret for de øvrige, men også i filmens begyndelse, hvor Fanny skriver brev til moren og ser ned på sine yngre søskende vist i fugleperspektiv. Dette skal vise, at hun er ældre og føler sig mere voksen end dem. POV er også brugt, da hun læser Elies brev for børnene, og da de til sidst tror, hun er blevet skudt. Her kan vi i nær se deres bekymring, der i begge scener vendes til glæde og håb. I andre scener er beskæringen brugt til at vise børnenes situation: Under togrejserne krydsklippes der mellem nær af Fannys alvorlige ansigt og total af landskabet, der flimrer forbi. Vi kan tydeligt aflæse hendes følelser og fatter sympati med hende, når hun ser ud mod den uforståelige voksenverden, hun er tvunget ud i. I mange af flugt- og rejsescenerne ser vi børnene i et kæmpe landskab vist i supertotal eller total og ofte i fugleperspektiv. På den måde virker børnene små og sårbare i de store landskaber eller uoverskuelige menneskemængder. Nær er tit brugt, når vi skal se de mindre børns angst, glæde eller naive uskyld samt lægge mærke til vigtige rekvisitter. Se afsnittet Rekvisitter og symbolik nedenfor. Rekvisitter og symbolik En række rekvisitter har stor betydning for filmens faktiske handling og personerne. De illustrerer også spændingsfeltet mellem barndommens uskyld og den farlige voksenverden. Fannys kamera er et minde om det trygge familieliv, som hun har efterladt. Når hun ser i det, får vi gennem flashbacks hendes forældre at se, vist fra hendes synsvinkel i POV. Disse flashbacks repræsenterer også den uskyldige barndom, som hun har mistet. I det sidste ser vi forældrene gå fra hende og komme mere og mere ud af fokus. Erindringen om dem er ved at forsvinde, og samtidig er hun nu overladt til sig selv som voksen. Som den historiske (virkelige) Fanny genser hun aldrig sine forældre. Hun er ikke afhængig af kameraet længere og kan derfor give det til bonden. Dyr spiller en stor rolle på det symbolske plan både i form af dukker, omtalte figurer og faktiske dyr. De repræsenterer barndommens trygge og uskyldige verden, der bliver knust i nazisternes forfølgelse. I nær ser vi således soldaterne brutalt træde på bamsen, da de rydder børnenes første opholdssted.

7 Page 7 of 9 Dukkerne, der bliver brugt i opsætningen af Fontaines fabel Ulven og lammet er symboler på hhv. nazisterne og børnene. Fablens tekst findes under Links og litteratur. Børnene omtaler flere gange nazisterne som ulve eller uhyrer, og da de ankommer til Megeve, bliver de skræmt af de udstoppede dyr, bl.a. en ulv. Da Elie bliver fanget, siger Rachel, at ulven åd ham, fordi han var alene. Georgette giver lammedukken til Rachel for at gøre hende tryg, da hun er bange. Senere finder børnene tryghed hos gårdens dyr, og til sidste efterlader Rachel dukken her, fordi det er for farligt for den at tage med. Ulven og lammet er central i forhold til forståelse af symbolikken. Alle børnene råber Pas på ulven, netop da de voksne får at vide, at nazisterne er på vej. I fablen æder ulven lammet til sidst med begrundelsen Du er skyldig alene, fordi du er kid. Moralen i fablen er netop, at de stærke gør, hvad de har lyst til. Børnenes eneste forbrydelse i nazisternes/ ulvenes øjne er, at de er kid af jødiske forældre. Lammet er et religiøst symbol på noget uskyldigt, der bliver ofret. Jøderne ofrer påskelammet og smører dets blod på dørene, så døden kan gå forbi ved udvandringen fra Ægypten (Anden Mosebog). Jesus omtales som påskelammet, der skal bære hele verdens synd på sine skuldre. I mange jøders selvforståelse var de offerlammene i Holocaust (der betyder brandoffer ), hvilket har givet trøst i det ellers meningsløse. For mange Holocaust-overlevere var det troen på frihed eller på Gud, der gjorde, at de ikke gav op. Brevet fra Elie er et symbol på en sådan tro; i sig selv er det ingenting, men kun et blankt stykke papir. Da Fanny læser det for de andre børn, giver det mening. Brevet skal bringe dem over grænsen, og i brevet står der, at han ved, at de er modige. Børnene klarer den sidste del af rejsen, fordi brevet hjælper dem til at tro på det. Dette pointeres i afslutningsscenen, hvor Rachel og Fanny er fanget i ingenmandsland. Fra Fannys synsvinkel i POV ser vi brevet flagre i vinden mellem hende og de øvrige børn i Schweiz. Brevet viser vejen for hende, da hun med Rachel på ryggen løber fra soldaternes kugler. Som filmens afslutningsbillede ser vi brevet flyve op mod himlen[rw1]. Troen har bragt dem i sikkerhed. De øvrige breve til og fra forældrene samt børnenes billeder repræsenter den trygge barndom, de har forladt.

8 Page 8 of 9 Links og litteratur Den historiske baggrund Frankrigs situation under 2. verdenskrig: Andre film og undervisningsmaterialer med samme tema Undervisningsmateriale på Filmcentralen til Beslutningen (Frankrig, 2010): Filmen Krigens hemmeligheder (Holland, 2014) på Filmcentralen: Undervisningsmateriale Krigens hemmeligheder (Holland, 2014) på Filmcentralen: Filmen Vi ses igen (Frankrig, 1987) på Filmcentralen: Undervisningsmateriale til Vi ses igen /Frankrig, 1987) på Filmcentralen: Om filmen Om filmens tilblivelse (Engelske undertekster): Fanny Ben-Ami besøger filmens set: Officielt frigivet klip fra filmen: Fontaines Ulven og lammet Hele teksten er på side 17 i pdf en: Om fabler i Den Store Danske: C3%B8rn_er_ligesom_Aber%E2%80%9D_-_b%C3% B8rnelitteraturen_frem_til_1780/M%C3%B8nsterlitteraturen/Fabler Filmiske virkemidler Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon: Film not available:

9 Page 9 of 9