MedCom 8 Status. Februar Indholdsfortegnelse. Indledning. Projektlinje 1. Kronikerprojekt. Projektlinje 2. E-Journal og P-Journal

Transkript

1 MedCom 8 Status Februar 2012 Indholdsfortegnelse Indledning Projektlinje 1. Kronikerprojekt 1.1 Fælles Kroniker Data 1.2 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Projektlinje 2. E-Journal og P-Journal 2.1 E- Journal og P-Journal. Videreførelse og udbredelse Projektlinje 3. Kommuneprojekter 3.1 Sygehus-hjemmepleje meddelelser 3.2 Genoptræningsplan 3.3 LÆ-Blanketter 3.4 Fødselsanmeldelsen Projektlinje 4. Fælles Medicin Kort 4.1 FMK og DDV i primær sektor Projektlinje 5. Telemedicin 5.1 Videotolkning 5.2. Telepsykiatri 5.3. Telesårvurdering Projektlinje 6. Praksis- og laboratorieprojekter 6.1 Pakkehenvisninger og REFPARC 6.2 Laboratoriemedicin Projektlinje 7. Internationale projekter 7.1 Internationale projekter Projektlinje 8. Drifts- og teknikopgaver 8.1 Standarder, test og certificering 8.2 Sundhedsdatanet og videoknudepunkt 8.3 Teknologisk fremtidssikring 1

2 Indledning MedCom8 Udbredelse og teknologisk fremtidssikring Udgangspunktet for MedCom8-arbejdsprogrammet er regionernes og regeringens aftale om sundheds-it fra juni 2010, hvoraf det fremgår, at "MedCom videreføres med udgangspunkt i de politisk fastsatte mål og milepæle vedrørende tværsektoriel kommunikation og med en entydig rolle som udførende organisation. MedCom løser opgaver med fokus på at understøtte effektiv drift og trinvis udbygning af den nationale sundheds-it-infrastruktur, som er nødvendig for en sikker og sammenhængende adgang til relevante data og meddelelser på tværs af regioner, kommuner og praktiserende læger." I modsætning til tidligere MedCom-projektperioder og i overensstemmelse med den gældende nationale governancestruktur på sundheds-it-området består MedComs udførende aktiviteter således i høj grad af bestillinger med allerede fastlagte målsætninger og tidsrammer. Skemaet herunder viser den overordnede sammenhæng mellem de 8 projektlinjer i MedCom8 og diverse andre nationale sundheds-it-initiativer. I det følgende gøres status på de tilhørende17 delprojekter og aktiviteter i MedCom8. 2

3 Sådan går det med 1.1 Fælles Kroniker Data Dato: Projektleder: Christina E. Wanscher Formål: Fælles Kronik Data har til formål at IT understøtte implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsmodel for borgere med en kronisk sygdom. Datasættet vil kunne udgøre en fælles sundhedsfaglig referenceramme for samarbejdet mellem almen praksis, sygehus, kommune og borger gennem et langvarigt sygdomsforløb. I projektet udvikles og implementeres en national standard for deling af kronikerdata, i tæt samarbejde med regioner, kommuner, klinikere og IT leverandører. Det forventes endvidere, at der samtidig etableres en fælles national kronikerinfrastruktur, som en del af den Nationale Service Platform, i tæt samarbejde med National Sundheds IT og Sundhed.dk. RSI pejlemærker: Regionerne vil koordinere ITunderstøttelsen af indsatsen for kronisk syge. Regionerne vil gennemføre et projekt i stor skala vedr. it-understøttelse af en udvalgt gruppe af kroniske syge inden udgangen af Deltagere: Alle regioner og udvalgte kommuner Sundhedsstyrelsen, NSI, Danske Regioner/RSI, KL, Sundhed.dk Leverandører: Relevante IT-leverandører, herunder journalsystemleverandører, i deltagende regioner kommuner og lægepraksis Sundhed.dk til borgeradgang og sundhedsprofessionelle uden adgang fra eget system KMD som testsystemleverandør Læs mere om projektet: Projektstatus Projektet er startet med et styregruppemøde per 24. januar 2012, hvor projektet og tidsplanen blev tiltrådt med enkelte rettelser. Fælles Kroniker Data vil blive udviklet i flere trin for at sikre sundhedsfaglig konsensus og erfaring, inden indholdet relateres teknisk til nationalt valgte tekniske standarder i regi af NSI. I februar vil samarbejdsaftaler om den kommende organisering og validering af Fælles Kroniker Data i de deltagende projekter vil blive fastlagt. I løbet af foråret vil Fælles Kroniker Data (version 0) blive sundhedsfagligt og teknisk valideret, således at version 1 kan publiceres primo 3. kvartal Strategisk lige nu Der er indkaldt til informationsmøde (27. februar), samt arbejdsmøde den 19. marts. Her forventes det at samarbejdsaftaler er indgået med minimum fire projekter. (Se næste side). Fagligt/teknisk lige nu KMD er leverandør til MedCom af et test- og demonstrationssystem. I forbindelse med dette arbejdes der på en kom-godt-i gang-brugermanual samt på en beskrivelse af webservices. Der arbejdes sammen med NSI på forslag til en national infrastruktur, baseret på genbrug af eksisterende infrastruktur-elementer og tekniske standarder. Risikolog Den sundhedsfaglige validering af Fælles Kroniker Data afdækker nye ønsker til dataindholdet, der er svære imødekomme og i værste fald forsinke den praktiske, kliniske afprøvning af Fælles Kroniker Data. Forsinket beslutning om national infrastruktur for deling af kronikerdata vil medføre, at de deltagende projekter etablerer lokale og i værste fald meget forskellige infrastrukturer, der efterfølgende skal migreres til det fælles, nationale valg. Milepæle Plan Nået 1. Projektorganisering og aftaler Kroniker Standard Version 1, sundhedsfaglig og teknisk valideret NSP og national infrastruktur IT-system udvikling og integration afsluttet i deltagende projekter Kroniker Standard Version 2, valideret i pilotdrift i projekterne

4 Monitorering 1.1 Fælles Kroniker Data Tilmeldte projekter I projektet forventes det, at en række regionale og kommunale kroniker projekter vil deltage for at validere kroniker datasættet. Vi er derfor indgået i dialog med de ni store regionale kroniker projekter (se kort herunder) med henblik på at indgå en samarbejdsaftale om implementeringen og afprøvningen af kroniker datasættet. Som minimum forventes det at fire projekter vil indgå i valideringen af kroniker datasættet, herunder Telecare Nord (i Region Nordjylland), Shared Care (i Region Syddanmark), Helbredsprofilen (i Region Sjælland) samt Klinisk Integreret Hjemmemonitorering - KIH (i Region Midt og Region Hovedstaden). Der er udarbejdet et overblik over kendte projekter i Danmark, der omhandler IT understøttelse af borgere med kronisk sygdom, der kan have relevans for projektet. Listen findes på 4

5 Sådan går det med 1.2 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Dato: Projektleder: Jan Petersen Formål: Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH) er et koordineret projekt i regi af Velfærdsteknologifonden. I projektet afprøves og demonstreres it-løsninger med hovedvægt på integration mellem eksisterende itsystemer og telemedicinsk hjemmemonitorering samt andre løsninger, der understøtter patientens aktive inddragelse i eget forløb. Den Fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi : Fra 2012 vil en række sygehuse gøre det muligt for patienter at modtage en del af deres behandling hjemme. Projektet skal i stor skala afprøve, hvordan telemedicinske løsninger kan sikre sammenhæng i patientforløb. Deltagere: KIH består af otte delprojekter: Evaluering (ledes af SDU og Servicestyrelsen) Gravide med komplikationer (ledes af Region Midt) Diabetes (ledes af Region Midt) KOL (ledes af Region Hovedstaden) Gravide uden komplikationer (ledes af Region Hovedstaden) Mave-tarm Inflammation (ledes af Region Hovedstaden) Teknik / standardudvikling (ledes af MedCom) Programledelse (MedCom) Leverandører: Fastlægges i første halvår 2012 Projektstatus KIH projektet fik ultimo 2011 bevilget 33,4 mio. fra Fonden for Velfærdsteknologi. Det samlede budget for projektet er 65,9 mio. Første styregruppemøde er afholdt og her er budget og projektorganisation godkendt. Ligeledes godkendtes evalueringsplanerne for projektet. Styregruppen godkendte at KIH starter 1.april Projektet løber 24 måneder. Strategisk lige nu Selv om projektet først starter 1/4 arbejder partneren (pro bono) på organisation, afrapporteringsskabeloner, tekniske valg og evaluering. Det er vigtigt at alt er i fulde omdrejninger når projektet starter. Fagligt/teknisk lige nu De kliniske delprojekter identificerer og involvere relevante klinkere, kommuner, praksislæger Det tekniske delprojekt forbereder identifikation af relevante standarder og infrastruktur Evalueringsteamet skaber kontakt til kommuner, klinikere og borgere med henblik på at identificere målepunkter og indikatorer Risikolog Teknisk klargøring har stram tidsplan udbud kan ikke nås Der kan ikke opnås enighed om valg af standarder og infrastruktur Forsinket fastlæggelse af den præcise kommunale rolle i de kliniske delprojekter Vanskeligheder med at inkludere patienter i de kliniske delprojekter kan forringe kvaliteten af evalueringen Læs mere om projektet: Milepæle Plan Nået 1. Teknisk klargøring og pilotafprøvning (afsluttet) driftsfast (startet) Midtvejsevaluering (afsluttet) driftsfase (sluttet) Evaluering af delprojekter

6 Monitorering 1.2 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Den kliniske afprøvning igangsættes ultimo 2012, hvorefter der løbende følges op på Antal inkluderede patienter Antal gennemførte telemedicinske kontakter Fordelt på de 5 kliniske delprojekter: Gravide med komplikationer (ledes af Region Midt) Diabetes (ledes af Region Midt) KOL (ledes af Region Hovedstaden) Gravide uden komplikationer (ledes af Region Hovedstaden) Mave-tarm Inflammation (ledes af Region Hovedstaden) Projektets infrastruktur (national database til opsamling og deling af hjemmemonitoreringsdata) stilles til rådighed for andre danske hjemmemonitoreringsprojekter og løsninger, hvorved udbredelsen af hjemmemonitoreringsløsninger i almindelighed samtidig kan følges. 6

7 Sådan går det med 2.1 E-Journal og P-Journal Dato: Projektleder: Jens Rahbek Nørgaard Formål: Målet med den fortsatte udvikling, drift og udbredelse af E- og P-Journal er at skabe adgang til elektroniske journaldata leveret fra sygehuse og lægepraksis, med henblik på at sikre konsoliderede datakilder til den kommende Sundhedssjournal og det kommende Nationale Patient Index (NPI) Mål: Gennemførelse af udbud af drift og udvikling af E- Journalen. Kvalitetssikring af data fra enkelte data leverandører En række EPJ-systemer skal udfases og her er E- Journal valgt som containerløsning, så data kan bevares og give historisk værdi. Statens Arkiver har valgt E-Journal som dataleverandør for bevarelse af journalmateriale. Sundhedsjournalen/NPI etableres af sundhed.dk/nsi og E-Journal og P-Journal skal levere data til begge. RSI pejlemærker 2010: Danske Regioner vil sammen med regeringen arbejde for, at de praktiserende læger og speciallæger stille data til rådighed for den nationale sundhedsjournal (2012) Regionerne udbygger E-Journalen til at blive den nationale sundhedsjournal (2013) Deltagere: Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Danske Regioner, Sundhed.dk, RSI, NSI, DAK-E og MedCom. Leverandører: Logica, CSC, IBM Udbud gennemføres i 2012 Læs mere om projektet: Projektstatus Der findes nu 7,5 mio. patientjournaler for 5,7 mio. personer eller ca. 85 % af den nulevende befolkning. Der foretages nu månedligt godt sygehusopslag, 750 praksisopslag og borger-opslag. På sygehussiden er anvendelsen denne: o Nordjylland : 1,5 % o Midtjylland : 54,5 % o Syddanmark : 27,1 % o Sjælland : 12,3 % o Hovedstaden : 4,6 % Region H loader nu data fra perioden I 2011 nåede E-Journal 1,225 mio. opslag. Arbejdet med NPI og Sundhedsjournal er startet. Strategisk lige nu Der planlægges aktuelt et udbud af E-journal. Levering af Cave-oplysninger fra RH og RS. Åbning for speciallægers adgang til e-journal. Større udbredelse af e-journal i RN og RH. Etablering af Tidslinje og P-Journal. Fagligt/teknisk lige nu Kommende og igangværende (meget store) dataleverancer fra sygehussystemer. Mapning af data fra 3. generations EPJ (MidtEPJ/Clinical Suite) kan kræve yderligere analyse og mapningsdokumentation. Adgang til praksisdata. Høj prioritet, men forsinket Risikolog I sundhed.dk s nye brugergrænseflade virker genvejen i lægepraksis ikke. E-Journal udbud kan karambolere med NPI s og Sundhedsjournalens behov. Kapacitetsproblemer for dataload fra OUH og RH Stadig manglende leverance af data fra MidtEPJ Yderligere forsinkelse hos leverandøren i forbindelse med levering af P-Journal og Tidslinje Milepæle Plan Nået 1. Udbud af E-Journal gennemført Udbredelseskit til sygehuse, praksis, vagtlæger og borgere Den gode E-Journal leverance Samarbejdsaftale med NPI og Sundhedsjournal om datalev

8 Monitorering 2.1 E-Journal og P-Journal Udbredelse: : 8

9 Sådan går det med 3.1 Sygehus-Hjemmepleje meddelelser Dato: Projektleder: Dorthe Skou Lassen Formål: At understøtte sundhedsaftaler og samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner om gode udskrivningsforløb, gennem national udbredelse af: Indlæggelsesrapport fra hjemmeplejen til sygehus Plejeforløbsplan fra sygehus - oplyser om der er sket ændringer under indlæggelse / varsling Melding om færdigbehandling er en administrativ servicemeddelelse Udskrivningsrapport fra sygehus til hjemmepleje Mål: alle relevante leverandører testet og certificeret gennemføre faglig validering efter organisatorisk pilot implementering samtlige regioner og kommuner anvender standarderne Understøttelse af en lettere struktureret beskrivelse af funktionsevne Økonomiaftalen 2010: Inden udgangen af 2012 er alle MedCom-standarder fuldt udbredt på samtlige regionernes sygehuse Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi , KL: Hovedparten af MedCom meddelelserne i kommunikationen mellem kommuner og sygehuse vil være implementeret i kommunerne i Deltagere: Alle regioner og kommuner Leverandører: Regioner: Logica, CSC, Systematic Kommuner: KMD Care, Uniq Omsorg Avaleo, CSC Omsorg VANS-leverandører: KMD, Evenex Læs mere om projektet: Projektstatus Region Nordjylland og de lokale kommuner er i front med pilotimplementering, der er rapporteret sundhedsfaglig opbakning til standarderne. Region Hovedstaden og kommuner har aftalt ½ års forskydning af udbredelsen til samtlige hospitaler, tiden bruges til forberedelse. Øvrige regioner er på vej med test og implementeringsplaner. Der er stort ønske om at kunne sende medicindata fra hjemmepleje til sygehuset, indtil kommunerne er på FMK. Dette medfører ændringsønsker til standarderne og synliggør kompleks sammenhæng til datakvalitet på PEM, da CSC kommuner anvender PEM. Strategisk lige nu Implementeringsplan for ny version af standarderne med rettelser skal aftales med leverandørerne Der er gennemført evaluering af sundhedsaftalerne og der indføres 13 indikatorer på sundhedsaftalerne Sundhedsstyrelsen til fremover at publicere data på de udvalgte indikatorer, monitorering sker via LPR data og MedCom statistik data Fagligt/teknisk lige nu MedCom udarbejder samlet test og certificeringsplan for at koordinere test på eksisterende version af meddelelser og kommende version som indeholder rettelser for at undgå overdrevet ressource forbrug KL og MedCom afholder i samarbejde med regioner og kommuner roadshows, hvor informationsmateriale finansieret af KL til projektlederne præsenteres Hjemmepleje-sygehus meddelelsernes samspil med advis og korrespondance meddelelserne evalueres. Erfaringer med brugen af kvitteringer evalueres Risikolog De planlagte big bang implementeringer skal gennemføres af mange parter indenfor begrænset tidsramme (2012). Dette gør udbredelsesplanerne sårbare, hvis der opstår tekniske eller organisatoriske udfordringer. Milepæle Plan Nået 1. Certificering af leverandørerne Informationsmøder og seminarer landet over Opsamling efter organisatorisk pilot implementering Test og certificering af leverandørerne efter tilretning af standarderne Drift support og opfølgning på udbredelse

10 Monitorering 3.1 Sygehus-Hjemmepleje meddelelser Kommunal implementering Trafikdata leveres af KMDvans. Bemærk at i de tilfælde hvor der afsendes fra et CSC system til CSC modtager, sker dette på internt CSC netværk. Det er aftalen at CSC vil offentliggøre disse interne statistikdata. Der vil både blive publiceret månedlige rapporter samt en online visning i MedComs online kommunestatistikdatabase på XML hjemmepleje-sygehus meddelelserne Opdateret januar 2012 Hjemmesygeplejen og Sundhed og Omsorg Frederiksberg Kommune Rambøll Care - omsorgssystem Hjemmesygeplejen Hillerød Kommune CSC-omsorg Hjemmesygeplejen, Halsnæs Kommune Uniq Omsorg Hjemmesygeplejen, Brønderslev kommune Hjemmesygeplejen, Frederikshavn kommune Hjemmesygeplejen, Hjørring kommune Hjemmesygeplejen, Jammerbugt kommune Hjemmesygeplejen, Læsø kommune Indlæggelsesrapport (XDIS16-XML) - send Uniq Omsorg CSC-omsorg Rambøll Care - omsorgssystem Rambøll Care - omsorgssystem VITAE - omsorgssystem Hjemmesygeplejen, Morsø kommune VITAE - omsorgssystem Hjemmesygeplejen, Thisted kommune WarningOfDischarg (XDIS19-XML) - modtag Plejeforløbsplan (XDIS21-XML) - modtage Udskrivningsrapport (XDIS18-XML) - modtag regioner og 11 kommuner er i pilotdrift per januar VITAE - omsorgssystem Hjemmesygeplejen, Ålborg kommune Rambøll Care - omsorgssystem Hvem kan hvad nu? Region Hovedstaden og kommuner Hillerød og Halsnæs kommune er i pilotdrift med sengeafdelinger på henholdsvis Frederikssund og Hillerød hospital. Frederiksberg kommune tester med Frederiksberg hospital. En ny kommunikationsaftale medfører udsættelse af udbredelsesplanerne i et ½ år. Udbredelse sker fra august 2012 og er fortsat ambitiøse med alle parter online i år 2012, ventetiden udnyttes til forberedelse i både region og kommuner. Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland har i samarbejde med samtlige kommuner fastlagt ambitiøs test og implementeringsplan, alle parter skal være online marts Januar var 8 kommuner og 5 sygehus afdelinger i gang. Udrulning kører som forventet. Region Syddanmark og kommuner Region Syddanmark arbejder med i test januar. Region Syddanmark og kommuner udveksler allerede i dag samtlige standarder i korrespondanceformat. Der er således gennemført en organisatorisk udbredelse under implementeringen i år Region og kommuner planlægger hurtig omstilling til de nye versioner af standarderne i løbet af Region Midtjylland og kommuner Region Midtjylland vil implementerer standarderne via Midt-EPJ. Systematik planlægger at være klar med standarderne i marts 2012, implementering udsat med et par måneder til oktober-november Tiltag til fælles planlægning med kommunerne er i gang. Region Sjælland og kommuner Region Sjælland vil implementere standarderne i løbet af år Regionen tilfører ressourcer og fælles planlægning med kommunerne er på vej. Guides De 2 guides til hjemmepleje-sygehus standarder findes både trykt og i online paperturn udgave. Efterspørgslen er stor. Leverandørerne: Der kører pilotdrift fra CSC, KMD vans, Avaleo og KMD Care. Logica har startet test januar 2012, Systematic udvikler fra mats

11 Sådan går det med 3.2 Genoptræningsplan Dato: Projektleder: Dorthe Skou Lassen Formål: Fuld udbredelse af elektroniske genoptræningsplaner således at alle regioner/sygehuse afsender og alle kommuner modtager. Mål: At alle kommuner og regioner modtager i specifikke GOP format At sikre mulighed for medsendelse af journalnotater, operations- og røntgen beskrivelser At konsolidere de praktiserende lægers modtagelse i korrespondanceformat At etablere borgeradgang til genoptræningsplaner At understøtte anvendelse af DGOP hos privat hospitaler og hos privat praktiserende fysioterapeuter Økonomiaftalen 2010: Inden udgangen af 2012 er alle MedCom-standarder fuldt udbredt på samtlige regionernes sygehuse Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi , KL: Hovedparten af MedCom meddelelserne i kommunikationen mellem kommuner og sygehuse vil være implementeret i kommunerne i Deltagere: Alle regioner og alle kommuner Leverandører: Regioner: Logica, CSC, Systematik Kommuner: CSC Sundhed, Avaleo Caseflow, KMD Care, Casalogic VANS- leverandører: KMD, Evenex Læs mere om projektet: Projektstatus Alle 5 regioner sender DGOP. 95 kommuner modtager DGOP elektronisk. Fortsat indberetninger om besværlig arbejdsgang med bilag og GOP fra privathospitaler, da begge dele ofte fremsendes via papirpost. På baggrund af dette skal større fritekstfelter implementeres. Endvidere dårlig datakvalitet specielt på borgerens tlf.nr. Dette søges løst i afsender-systemet. Løsningsforslag for teknisk opdatering er drøftet med kommune-sygehus leverandørgruppen, nogle leverandører ønsker det dynamiske blanketlag på DGOP fjernet fra drift, men der er ikke enighed om hvordan. Lovkrav om kopi af GOP til lægepraksis opfyldes via korrespondance format. Samtidig begrænser konvertering fra DGOP til korrespondance feltlængde i DGOP. MedCom har testet at feltlængde i DGOP kan øges uden at konvertering til korrespondance umuliggøres. Alternativ løsning for praktiserende læge kunne være visning af GOP via sundhedsjournalen/ejournalen, hvis regionerne sender GOP til journalen. Strategisk lige nu MedCom afklarer med national arbejdsgruppe og leverandørgruppen, hvorledes der kan balanceres mellem tekniske muligheder og den enkelte leverandørs ønsker Fagligt/teknisk lige nu Implementering af mere tekst i fritekster felter i GOP er ekstremt efterspurgt sammen med bedre datakvalitet i få specifikke felter. Det skal afklares hvilke type opgradering af standarden er mest hensigtsmæssig at implementere Risikolog Den enkelte leverandør har egen prioriteringsliste for udviklingstiltag, opgradering af GOP er ikke altid højest prioriteret, MedCom er i dialog med leverandørerne. Milepæle Plan Nået 1. Fritekstfelter udvides i ny version Leverandører testes og certificeres på ny version Regioner/kommuner aftaler brug af specifikke GOP Borgeradgang til egen GOP etableres Udbredelse af borgeradgang og opfølgning

12 Monitorering 3.2 Genoptræningsplan Udbredelse af elektronisk GOP Hvem kan hvad nu? Alle regioner kan sende elektronisk GOP. Der er dog forudsætninger som skal opfyldes inden 100 % udbredelse mellem regioner og kommuner er mulig: Region Nordjylland er den eneste region, som kan modtage GOP elektronisk. Alle relevante kommunale leverandører har implementeret DGOP på teknisk niveau, men kommunernes forskellige organisering, brug af ITsystemer og manglende opdatering af snitflader gør, at den kommunale udbredelse foregår i forskellige formater. (DGOP/korrespondance format). 60 kommuner modtager i DGOP format 35 kommuner modtager i korrespondance format 3 kommuner modtager ikke elektronisk GOP Region Syddanmark afsender i korrespondanceformat. Regionen skifter til DGOP/GOP-format i forbindelse med, at Cosmic udrulles som EPJ. Praktiserende læger modtager DGOP i korrespondance format. : *OBS - mangler data fra Region Syddanmark, da regionen afsender i korrespondanceformat. 12

13 Sådan går det med 3.3 LÆ-Blanketter Dato: Projektleder: Rikke Viggers Formål: At udbrede den elektroniske kommunikation af LÆblanketter indenfor det socialmedicinske samarbejde mellem kommuner og praktiserende læger. Mål: Færdiggørelse af Implementering i alle lægesystemer: Den Gode LÆ Service, DDB 1.0 rammestandarden og vedhæftet fil. Udbredelse til almen praksis og relevante speciallægepraksis i takt med kommunal udbredelse. Overdragelse af opfølgnings og monitoreringsopgaver til drift. Understøtte yderligere kommunale blanketleverandørers implementering af standarderne. Understøttelse af kommunal udbredelse. Distribuering af DDB-editor Den elektroniske kommunikation af LÆ-blanketter er en del af KL s fælles-kommunale digitaliseringsstrategi om udbredelse af MedCom kommunikation til kommunerne inden udgangen af PLO-overenskomsten pr. april 2011 indeholder en fælles rammeaftale, der dækker udveksling af elektroniske LÆ-blanketter mellem kommuner og praksislæger Deltagere: Kommuner og praktiserende læger i alle regioner. Leverandører: Kommuneinformation A/S, EG Datainform, CompuGroup Medical, Novax, Lægernes EDB Central, A-Data, EMAR Læs mere om projektet: Projektstatus 54 kommuner sender og modtager elektroniske LÆ-blanketter via Kommuneinformations databroker Ca lægepraksis fordelt på lægesystemerne XMO, Medwin, Docbase, Novax, EMAR og WinPLC sender og modtager elektroniske LÆblanketter Andre lægesystemer arbejder på implementering. Èn leverandør af kommunale blanketløsninger (Kommuneinformation) har implementeret standarderne Strategisk lige nu DDB og elektronisk kommunikation af LÆblanketter er af Primærsektorens Leverandørforum (PL-forum) og MedCom prioriteret højt og aftalt implementeret i lægesystemerne Fremadrettet er det væsentligt for udbredelsen, at de udviklede standarder (DDB 1.0 og Den Gode LÆ Service) finder anvendelse til blanketkommunikation indenfor flere områder og nye leverandører. Fagligt/teknisk lige nu Der arbejdes på implementering af korrespondancen indenfor aftalte områder med relation til konkrete LÆ-sager. Risikolog Kommuneinformations implementering indebærer manuelle procedurer for opfølgning vedrørende blanketterne og for vedligehold af lægeliste og dermed risiko for forsinkelser i kommunernes sagsbehandling. KI og MedCom samarbejder om opfølgningen, og der er planlagt udvikling af den tekniske monitorering. Milepæle Plan Nået 1. DDB editor distribueret Alle lægesystemer klar til udbredelse Monitorering overdraget til drift Udbredelse til almen og speciallægepraksis Udbredt til alle kommuner

14 Monitorering 3.3 LÆ-Blanketter Blå søjle viser blanketter sendt elektronisk fra kommunerne. Rød søjle viser blanketter besvaret elektronisk af lægerne (de blanketter, der ikke besvares elektronisk af lægerne, håndteres af Kommuneinformations scanningsfunktion). Hvem kan hvad nu i lægepraksis? Docbase: I brug hos alle almene læger i relevante kommuner. Novax: I brug hos alle almene læger i relevante kommuner. Æskulap/XMO: I brug hos alle almene læger i relevante kommuner. MedWin: Udrullet til alle læger tages i brug løbende. EMAR: I brug hos alle almene læger i relevante kommuner WinPLC: I brug hos alle almene læger i relevante kommuner Løsningen udrulles til speciallægepraksis i det omfang det er relevant ift. det social-medicinske samarbejde. 14

15 Sådan går det med 3.4 Fødselsanmeldelse Dato: Projektleder: Rikke Viggers Formål: at alle regionale fødesteder inden udgangen af 2012 sender elektronisk fødselsanmeldelse til alle kommunale sundhedstjenester, der kan modtage den at alle kommunale sundhedstjenester modtager fødselsanmeldelsen elektronisk inden udgangen af Mål: Økonomiaftalen 2010: Inden udgangen af 2012 er alle MedCom-standarder fuldt udbredt på samtlige regionernes sygehuse Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi , KL: Hovedparten af MedCom meddelelserne i kommunikationen mellem kommuner og sygehuse vil være implementeret i kommunerne i Deltagere: Alle regioner og alle kommuner Leverandører: Regioner: Logica, CSC, IBM Kommuner: NOVAX,TM Care, Aalborg Kommune, MyClinic VANS-leverandører: KMD, Evenex Læs mere om projektet: Projektstatus Den nye version af Den Gode Fødselsanmeldelse er klar i EDI og XML, men ikke i drift fra fødestederne endnu. Status for regionerne er: Region Hovedstaden: Der er iværksat en foranalyse vedrørende arkitekturen. CSC kan få svært ved at levere til test i 2012 Region Sjælland: Formentlig problemer med at få leveret fra CSC i 2012 Region Syddanmark: Sender fra fynske sygehuse fra FPAS i gamle EDI-version. XML-versionen er implementeret i Cosmic PAS og udrulles fra sommer OUH må forventes at sende i EDI fra FPAS også ind i Region Midtjylland: Er prioriteret. Implementeres i Midt- EPJ fra oktober-november Forventes udrullet i Viborg og Skive pr. februar Region Nordjylland: Sender aktuelt i gamle EDIversion fra tidligere Nordjyllands Amt s sygehuse og ikke fra Thy-Mors. Tidsplan for overgang til XML er ikke oplyst. Strategisk lige nu Alle kommunale børnejournaler er klar til at modtage Den Gode Fødselsanmeldelse i relevante versioner ift. de regionale implementeringsplaner. Stor efterspørgsel fra kommunal side Fagligt/teknisk lige nu Der har været afholdt møde med VANS- og Børnejournalleverandørerne om håndteringen af fødselsanmeldelsen i VANS kuverten. XML-VANS kuverten er endnu ikke implementeret i Børnejournalerne, men dette forventes ikke at skubbe tidsplanen for hvornår børnejournalerne er klar. Risikolog Der meldes om mulige forsinkelser i regionernes implementering, i forhold til opfyldelse af økonomiaftalens målsætning om fuld udbredelse af MedComs standarder på hospitalerne. Milepæle Plan Nået 1. Relevante systemer testet/godkendt Alle skal have modulet anskaffet Alle regionale fødesteder sender Alle kommuner har anskaffet modulet Alle kommuner modtager

16 Monitorering 3.4 Fødselsanmeldelse Hvem kan hvad nu: Kommunale børnejournaler: Novax Sundhed (76 kommuner): Har fødselsanmeldelsen i EDI (gamle version) i drift, og udbreder nye EDI og XML version i første halvår af Vil kunne modtage begge versioner så længe det er nødvendigt TM Sund (17 kommuner): Har implementeret den nye XML version. Afventer forsendelse i XML fra regionerne. MyClinic (1 kommune): Har implementeret EDI (nye version). Afventer implementering i Region Hovedstaden. Der vil skulle konverteres fra XML til EDI. Ålborg kommune (eget system): Har fødselsanmeldelsen i EDI (gamle version) i drift. Afventer implementering af XML versionen i Region Nordjylland 16

17 Sådan går det med 4.1 FMK og DDV i primær sektor Dato: Projektleder: Karin Demkjær og Ib Johansen Formål: Udbredelse af FMK, Fælles Medicin Kort til daglig drift i alle konsultationer hos de alment praktiserende læger og de praktiserende speciallæger. Udbredelse af DDV, Det Danske Vaccinationsregister til alment praktiserende læger. Mål: Udarbejdelse af informations- og brugervejledninger rettet specifikt mod det enkelte journal-system Regionale/lokale brugerrettede informationsmøder Møder for alle relevante brugere. Afholdes systemvis for brugere af samme system. Økonomiaftalen: Det Fælles Medicinkort er udrullet i samtlige regioner inden udgangen af PLO-overenskomst FMK skal tages i anvendelse i lægepraksis inden udgangen af 2011 i takt med at sygehusene i de enkelte regioner er klar. Deltagere: Alle 5 regioner Leverandører: CompuGroup XMO, Novax Win, Win PLC, MedWin, EMAR, Docbase, Ganglion, MyClinic, Multimed Web, Web-Praksis. Læs mere om projektet: Projektstatus Delprojekt Fokuseret FMK er afsluttet i december 2011 og alle lægesystemer er i gang med udbredelse af FMK til deres kunder. Alle lægepraksis har fået tilbud fra lægesystemleverandør. Der er afholdt værkstøjsmøder i alle 5 regioner med lægesystemleverandører, regioner og MedCom i 2011 og forår Se oversigt over møderne nedenfor. Der er aftalt møder frem til sommeren DDV under udvikling og der er aftalt 1. pilot med en lægesystemleverandør. Strategisk lige nu PLO har informeret deres læger om at de skal bestille FMK. Region Hovedstaden og Region Sjælland har åbnet op for FMK på alle deres sygehuse, hvorfor udbredelsen af FMK i lægepraksis prioriteres i disse 2 regioner. MedCom laver ugentlig statistik over udbredelsen og stiller data til rådighed for regionernes datakonsulenter. Fagligt/teknisk lige nu Lægesystemerne arbejder med løsninger omkring digital signatur til deres brugere. Ønsker fra lægerne om mere funktionalitet efterhånden som de tager FMK i anvendelse (mulighed for sletning af recepter i receptserver, mærkevarer.) Risikolog Manglende ressourcer hos lægepraksissystemerne til udbredelse. Manglende ressourcer hos regionernes datakonsulenter, til at hjælpe praksis med digital signatur. Milepæle Plan Nået 1. Indgåelse af aftale med regionerne om informations- og opfølgningsmøder FMK udrullet i almen praksis i takt med regionernes ibrugtagning af FMK på hospitalerne Udbredelse af DDV i takt med systemernes implementering

18 Monitorering 4.1 FMK og DDV i primær sektor Deltagelse i værktøjsmøder Afholdte/planlagte møder 2011 og 2012 Antal praksis på FMK 18

19 Sådan går det med 5.1 Videotolkning Dato: Projektleder: Lone Høiberg Formål: At udbrede videotolkning i sekundærsektoren og samtidig indhente erfaringer om potentialet for anvendelse i pilotprojekter i 10 kommuner og 10 lægepraksis. At videokonferenceudstyr opfattes og anvendes som et almindeligt værktøj i den kliniske dagligdag og samtidig øge tilgængeligheden af tolkebistand. Mål: At videotolkning anvendes på 90 % af alle relevante sygehusafdelinger. At der er gennemført pilotprojekter i min. 10 lægepraksis og min. 10 pilotkommuner. At der er etableret et nationalt videoknudepunkt en national infrastruktur. Økonomiaftalen 2010: Teletolkning udbredes på alle relevante sygehusafdelinger inden udgangen af Deltagere: Regioner: Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland, Hovedstaden. Kommuner: 10 Lægepraksis: 19 Leverandører: NetDesign står for driften af videoknudepunktet Tolkeudbydere står for levering af videotolkning Læs mere om projektet: Projektstatus Sygehusene har pr. 31. dec implementeret videotolkning på 134 afdelinger ud af 461, svarende til 29 % af alle relevante afdelinger. Region Syddanmark anvender videotolkning på 93 % af alle relevante afdelinger og har derved nået målet. De øvrige 4 regioner har en implementeringsgrad på 8-15 %. Flere afdelinger er helt klar til at starte, men mangler at gennemføre den 1. videotolkning. For at hjælpe udbredelsen videre i regionerne, frikøber projektet en regional medarbejder dedikeret til Teletolkeprojektet. Projektet arbejder på at fremskynde frikøbet, så det etableres tidligere i processen. Der er i alt 10 pilotkommuner. 5 har gennemført pilot og 3 har udarbejdet en mini MTV. Generelt er der stor interesse for ibrugtagning af videotolkning blandt kommunerne. MedCom bidrager med support i forhold til den tekniske og organisatoriske implementering i alle interesserede kommuner. Delprojektet Booking som er i samarbejde med region Midtjylland starter pilot i denne måned Delprojektet Trådløs er stoppet. Den tekniske kortlægning af det trådløse net på OUH, som der ville være brug for til at kunne udtale sig om trådløse løsninger generelt, tager for lang tid at fremskaffe set i lyset af Teletolkeprojektets slutdato. Sideprojektet Telepsykiatri har gennemført pilotprojekter på 5 afdelinger. Der udarbejdes en evalueringsrapport i 1. kvartal 2012 Projektet har et udbud omkring leverandørvalg til Slutevalueringen Strategisk lige nu Regeringen har afskaffet egenbetaling for tolkning, Sundhedslovens 50 pr. 1. januar Der er stort politisk fokus på projektet bl.a fra RSI, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Fonden for Velfærdsteknologi Fagligt/teknisk lige nu Videoknudepunktet (VDX) kører med 100 % oppetid VDX er sat i drift på en virtuel platform Design af fælles adressebog igangsat internt Risikolog Stor udfordring at nå udbredelse på 75 % af alle relevante afdelinger til april Projektet kræver en stor regional arbejdsindsats for at opfylde økonomiaftalen om 100 % udbredelse ultimo Sygehusafdelingernes økonomiske incitament for ibrugtagning skal styrkes. Regionernes udbud og genforhandlinger af priser er afgørende for projektet. Milepæle Plan Nået 1. Videotolkning anvendes på 75 % af alle relevante sygehusafdelinger Delprojekt booking gennemføres Erfaringer fra pilotkommuner indhentet Videotolkning anvendes på 90 % af alle relevante sygehusafdelinger Evalueringsrapport

20 Monitorering 5.1 Videotolkning Antal relevante afdelinger, som videotolker Regioner aug. 10 jan. 11 apr. 11 jul.11 okt. 11 dec. 11 Relevante afdelinger Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Gennemførte videotolkninger på sygehusene 2010 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December kvartal kvartal kvartal kvartal Total

21 Sådan går det med 5.2 Telepsykiatri Dato: Projektleder: Lone Høiberg - Lars Hulbæk Formål: Udmønte den del af Velfærdsteknologi-fondens telemedicinske handleplan, der forventeligt udpeger videokonference baseret telepsykiatri som modent til implementering Understøttelse af RSI s telemedicin strategi, der udpeger telepsykiatri som et satsningsområde, med henblik på optimering af sygehusdriften Understøttelse af sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner, hvor det tværsektorielle samarbejde om psykiatriske patientforløb er et fokusområde Mål: Formulering af projektinitieringsdokumenter vedr. videobaseret samarbejde mellem distriktspsykiatrien og psykiatriske specialafdelinger og videobaseret tværsektorielt samarbejde om psykiatriske patientforløb Modne telepsykiatriske koncepter udbredes, eller alternativt modnes telepsykiatriske koncepter gennem solide evalueringer Aftale om regionernes økonomi (juni 2011) Der udarbejdes en handlingsplan for telemedicinske løsninger på sundhedsområdet i regi af ABT-fonden. Der øremæres 50 mio.kr. i fonden til at understøtte handlingsplanen til blandt andet udbredelse af egnede telemedicinske løsninger i forlængelse af de allerede støttede initiativer. Deltagere: Interesserede regioner og kommuner. Leverandører: Drift af videoknudepunktet leveres efter udbud af Netdesign A/S Læs mere om projektet: Projektstatus Projektinitieringsfasen påbegyndes i marts måned. Strategisk lige nu Psykiatridirektørkredsen i Danske Regioner orienteredes på et møde den 7. februar 2012 om initiativet. Herunder at det er aftalt med MedCom og Digitaliseringsstyrelsen, at genbrug af videoinfrastrukturen indenfor psykiatrien skal vurderes. Den regionale erfa-gruppe vedrørende telepsykiatri vil i samarbejde med MedCom gå i gang med en afdækning, med henblik på formulering af konkret initiativ. Psykiatri-direktørkredsen vil løbende blive orienteret omkring initiativet. Initiativet er forankret i Velfærdsteknologifondens følgegruppe til den telemedicinske handlingsplan, med deltagelse af Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed, KL, NSI, Socialstyrelsen, Socialministeriet, Danske Patienter, Danske Regioner, RSI, Økonomi og Indenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Digitaliseringsstyrelsen og MedCom. Fagligt/teknisk lige nu Det nationale videoknudepunkt har en oppetid på 100 % og alle regioner har regional videoinfrastruktur Der planlægges i marts måned en studietur i Danmark, for MedComs telemedicinske erfa-gruppe, som inspiration til formulering af projektinitieringsdokument Region Midtjyllands telepsykiatriske pilotprojekter under videotolkeprojektet evalueres i 1. kvartal 2012 Flere regioner har videoudstyr på sygehus afdelinger og i distriktspsykiatrier. Det forventes, at alle regioner inden udgangen af 2012 har videoudstyr på de fleste psykiatriske afdelinger Risikolog Videokonference baseret telepsykiatri udgår af den endelige udformning af Velfærdsteknologifondens telemedicinske handleplan Manglende tilslutning til initiativet i de faglige miljøer Milepæle Plan Nået 1. Projektinitiering Indgåelse af samarbejdsaftaler ikke fastlagt 3. Teknisk implementering ikke fastlagt 4. Organisatorisk udbredelse ikke fastlagt 5. Evaluering ikke fastlagt 21

22 Monitorering 5.2 Telepsykiatri Udbredelsen af videobaseret telepsykiatri vil blive fulgt gennem rapporteringer fra de deltagende regioner og kommuner, samt automatisk genereret trafikstatistik i det nationale videoknudepunkt. 22

23 Sådan går det med 5.3 Telesårvurdering Dato: Projektleder: Jane Clemensen Lars Hulbæk Formål: Projektet har til formål at udmønte den del af Velfærdsteknologifondens telemedicinske handlingsplan, der forventeligt omhandler national implementering af telemedicinsk sårvurdering Mål: Udarbejdelse af national business case for telemedicinsk samarbejde mellem hjemmepleje og sygehuse om pleje og behandling af patienter med diabetiske fodsår, venøse bensår og blandingssår. National udbredelse i alle regioner og kommuner af samme telemedicinske koncept Aftale om kommunernes økonomi (juni 2011) I forlængelse af de første positive erfaringer med telebaseret omsorg og tværsektorielt samarbejde, vil regeringen søge tilslutning hos forligskredsen bar velfærdsteknologifonden om at øremærke 30 mio.kr. over to år til at udbrede erfaringerne fra igangværende projekter som fx telemedicinsk sårbehandling, forebyggelse af tryksår samt eventuelt andre initiativer, der kan erstatte rutinemæssige hjemmebesøg. Der er herunder enighed om at arbejde hen mod en model for national implementering af telemedicinsk sårvurdering. Deltagere: Alle 5 regioner og 98 kommuner Leverandører: Udpeges i regionale udbud Læs mere om projektet: Projektstatus Businesscase for national udbredelse af telesårvurdering udarbejdes i samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen, NSI og MedCom. Ekstern konsulentbistand inddrages til estimering af direkte gevinster, herunder udarbejdelse af model, beregninger og beskrivelse af forudsætninger. Der gennemføres to workshops i marts måned med deltagelse af fagpersoner fra sygehuse og kommuner, med praktiske erfaringer med deltagelse i telemedicinsk samarbejde om sårpatienter. Strategisk lige nu Telesår-initiativet er forankret i Velfærdsteknologifondens følgegruppe til den telemedicinske handlingsplan, med deltagelse af Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed, KL, NSI, Socialstyrelsen, Socialministeriet, Danske Patienter, Danske Regioner, RSI, Økonomi og Indenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Digitaliseringsstyrelsen og MedCom. Fagligt/teknisk lige nu Intet at bemærke. Risikolog Udarbejdelse af businesscasen kan ikke gennemføres indenfor tidsrammen for at indgå i årets økonomiforhandlinger Business Casen kan ikke godkendes af Finansministeriet, Danske Regioner og/eller KL Milepæle Plan Nået 1. Udarbejdelse og godkendelse af Business Case Indgåelse af samarbejdsaftaler ikke fastlagt 3. Teknisk klargøring i regioner og kommuner ikke fastlagt 4. Alle regioner anvender konceptet ikke fastlagt 5. Fuld udbredelse i 5 regioner og 98 kommuner ikke fastlagt 23

24 Monitorering 5.3 Telesårvurdering Den nationale udbredelse baseres på identificering af relevante sygehusafdelinger, i tæt samarbejde med alle regioner. Udbredelsen skal følges ved månedlige, alternativt kvartalsvise, opgørelser af 1) Antal teknisk klargjorte sygehusafdelinger og kommuner 2) Antal opstartede telemedicinske patientforløb pr. sygehusafdeling og kommune 3) Antal telemedicinske konsultationer pr. sygehusafdeling 24

25 Sådan går det med 6.1 Pakkehenvisninger og REFPARC Dato: Projektleder: Ib Johansen Formål: Implementering af forbedret dialogbaseret e- henvisning så alle henvisninger til sygehuse, røntgen og kommunale forebyggelses-tilbud er elektroniske. Der etableres et centralt henvisningshotel REFPARC hvor alle henvisninger går igennem. Bilag håndteres af hotellet, hvis regionen ikke har mulighed for modtagelse af disse. Mål: Inden udgangen af 2012 er alle henvisninger til hospitaler elektroniske. Alle henvisninger der videresendes (også til privatklinikker) fra hospitaler er elektroniske inden udgangen af 2013 Bilag kan anvendes på sygehusene Pakkeforløb understøttes i henvisningen Fuld anvendelse af bookingsvar Økonomiaftalen 2010: Inden udgangen af 2012 er alle MedCom-standarder fuldt udbredt på samtlige regionernes sygehuse Deltagere: Alle regioner, Danske Regioner og alle læge- og speciallægepraksis. Leverandører: REFHOST/REFPARC, Multimed Alle sygehus-, VANS- og praksissystemleverandører vil være omfattet Læs mere om projektet: Projektstatus Røntgenhenvisning kun klar i RN. Øvrige afventer afklaring, forventeligt i løbet af sommeren Lægesystemer er påbegyndt udvikling. Afventer at alle kan modtage pakkestamdata og længere tekst. Idriftsættes pr. 1. oktober Leverandørmøde afholdt i januar Roadshow planlagt til september Alle kommuner får tilbudt REFPARC løsningen. Fokus på at få SOFT tilbud er opdaterede. Henvisningstabellen fra MedCom klar. Regionernes kontaktpersoner udpeget. Test af rettede sygehussystemer sker i april/maj 2012 når de er klar. Test af røntgensystemer, når de er klar. REFPARC udvikling igangsat, færdig 1.april 2012, incl. viderevisiteringsmulighed Bilagsvedlæggelse: Kun RH har anskaffet modul. Øvrige regioner forventes at anvende REFPARC løsningen Strategisk lige nu Fokus på implementering af rettede moduler, da disse er forsinkede. Afslutning af test af øvrige systemer Regionsrunder afholdes i februar med henblik på regionale detailaftaler og fastlæggelse af planer Økonomi til roadshow aftales. Fagligt/teknisk lige nu Fokus på aftaler / planer for systemer, der ikke tilrettes til den reviderede standard. Risikolog Hvis sygehusene ikke teknisk klar 1. oktober 2012, bliver det vanskeligt at opfylde økonomiaftalens målsætning om, at alle MedCom standarder er fuldt udbredt på samtlige regionernes sygehuse ultimo Henvisningsmoduler til sygehushenvisning med stamdata forventes idriftsat i RN, RM, RSJ og RH inden medio maj. RSD er forsinkede og tidsplan pt. ikke endelig fastlagt. Milepæle Plan Nået 1. Implementeret henvisningsmodul i regioner Lægesystemer udviklet og implementeret pakkehenvisningsmodul Regioner fuldt udbredt e-henvisninger og bookingsvar REFPARC udvikling/ibrugtagning/roadshows, regioner og kommuner Projektledermøder I hele

26 Monitorering 6.1 Pakkehenvisninger og REFPARC 26

27 Sådan går det med 6.2 Laboratoriemedicin Dato: Projektleder: Ib Johansen Formål: At sikre fuld national udbredelse af MedCom laboratoriemedicinske projekter At opfylde lovkrav, effektivisere og udnytte nye muligheder med adgang til laboratoriedata. Mål: Alle MC7 laboratoriemedicinske projekter er fuldt udbredt. Lægernes egne analyseresultater vises i Laboratoriesvarportalen Ensretning af alle laboratoriekoder i lægernes systemer og i lægens egne analyser i WebReq. Nationale Kortnavne fra Labterm indføres obligatorisk i WebReq og i lægesystemer. Nyt link til lægehåndbogens lab-vejledninger i WebReq og i lægesystemer Tilbagesvar på bestilte laboratorieprøver til lægepraksis Nationale sygdomsspecifikke / symptomspecifikke standardprofiler i WebReq og i lægesystemer. Økonomiaftalen 2010: Inden udgangen af 2012 er alle MedCom-standarder fuldt udbredt på samtlige regionernes sygehuse Deltagere: Alle 5 regioner, SSI og KPLL Leverandører: CSC, Logica, MADS, ADBakt, Misys, KPLL, Databyrån, CGM, DMDD. Projektstatus Lægernes egne analyser i svarportalen: Programmering igangsat i DAK-E og i lægesystemer. Klar oktober Ensretning af laboratoriekoder: WebReq indfører det fra 1. dec. Lægesystemer programmer og testes i september. Implementering 2012/2013. Kortnavne indføres i WebReq 1. dec. I lægesystemerne i Lægehåndbogen link. Lægehåndbogen tilrettes nu. WebReq og Labsvarportalen klar pr. juni, lægesystemer i efteråret 2012 Tilbagesvar til lægepraksis: Projektgruppe nedsættes marts, efter godkendelse i MedComs styregruppe. Plan udarbejdes. Er behandlet på lægesystemleverandørforum. Drøftes i PLO s IT samarbejdsudvalg i marts Nationale profiler: Arbejde igangsat med DAK-E og i laboratorieudvalget under fagligt udvalg. 1. behandling ultimo maj 2012 Strategisk lige nu Oplæg til MedComs styregruppe om indhold af projekt Tilbagesvar til lægepraksis den 1. marts Fagligt/teknisk lige nu Egne analyser kodificeres og lægges på svarportalen - en kæmpeopgave. Model for dette skal udarbejdes Ensretning af kortnavne koordineres med egne analyser. Risikolog Håndtering af mange interessenter i Tilbagesvar til lægepraksis Kodificering af lægens egne analyser. Nogle lægesystemer / læger vil ikke være med. Økonomi ikke tilstrækkelig Færdiggørelse af MC 7 følger Pejlemærket. Forventes nået ultimo2012. En del mangler i RSD og i RH mangler at anskaffe moduler og implementere disse. RM og RN er færdige medio Der har været afholdt regionsrunde i 4 af 5 regioner i februar. Aftaler om udbredelse er her på plads. Milepæle Plan Nået 1. Projektledermøder, regioner 1.&4. kvt.12,12, 4.kvt.13 1 af 3 2. Brugermøder 1.&3. kvt.12, 1.&3.kvt.13 1 af 4 3. Færdig implementering af gamle labprojekter 100 % Nyudvikling, konsensus Implementering af ændringer i systemer /

28 Monitorering 6.2 Laboratoriemedicin Link til Lægehåndbogen 28

29 Sådan går det med 7.1 Internationale projekter Dato: Projektleder: Jan Petersen Formål: At udvikle det internationale aspekt i MedComs øvrige projekter, med henblik på at styrke Danmarks position på den internationale arena samt positionere danske sundheds IT Løfte vidensniveauet omkring projekterne både nationalt og internationalt Mål: Specifikt i næste ICT CIP kald fra EU at definere projekter ud fra tema 3: ICT for health, aging and incklusion Sammen med projektlinjen kronikerprojekt bydes ind på objective 3.5: Large scale development of telehealth services for chronic condition management Danne konsortium sammen med andre danske samt udenlandske partnere Identificere andre projektlinjen (fx kommuneprojekter) samt danske og udenlandske partnere med henblik på ansøgninger i forhold til andre objectives i ICT CIP kaldet Nyttiggøre erfaringer og resultater fra aktuelle og afsluttede internationale projekter via workshops, med henblik på udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger Gennemgøre allerede eksisterende projekter Projektstatus Der arbejdes med at finde partnere til det aktuelle ICT CIP kald fra EU. Konsortierne danner ramme om projekter, der åbner mulighed for at lægge en international vinkel på projekterne i MedCom 8 kronikerprojektlinjen. Strategisk lige nu MedCom international byder ind som partnere i internationale projekter. Der skabes kontakter til danske kommuner og regioner med henblik på muligt partnerskab. MedCom har påtaget sig tovholder rollen i forhold til den danske satsning på udstillingen i forbindelse med WoHIT 2012, der afholdes i København maj. Fagligt/teknisk lige nu WoHIT 2012 PatientVille konceptet planlægges og udføres i et konsortium med deltagelse af offentlige og private interessenter. MedCom deltager i info- møder i Bruselles og undersøger mulige partnerskaber. Risikolog Manglende engagement fra PatientVille partnere Manglende interesse i kommuner og regioner for at deltage i internationale projekter Deltagere: interesserede regioner og kommuner Leverandører: Interesserede leverandører Læs mere om projektet: Milepæle Plan Nået 1. Møde med projektledere i MedCom Informationsmateriale Projektansøgning (identifikation af partnere) Evaluering Projektafslutning 2. kvt Dreaming 4. kvt ICT 4 Health 4. kvt WTR uaal 29

30 Monitorering 7.1 Internationale projekter Deltagende lande i aktuelle projekter DREAMING UniversAAL ICT for Health 30

31 Sådan går det med 8.1 Standarder, test og certificering Dato: Projektleder: Ib Johansen Formål: At sikre landsdækkende ensartet sundhedsfaglig og teknisk implementering af elektronisk kommunikation At give teknisk bistand og understøttelse i udviklingen af nye standarder i de enkelte projektlinjer samt løbende vedligeholdelse af eksisterende standarder At understøtte testforløb af nye IT systemer med testprotokoller Implementeret FNUX formatet incl. selvvalidering. Implementere NSP, incl. e-cpr i lægesystemer Mål: Introduktion af test- og certificerings-systemet Antilope (Connectathon Gazelle), for at højne kvaliteten i test og godkendelses-procedurer Håndtere ændringsstyringen af standarder. Konsolidering og opdatering af testværktøjer, herunder EDI-XML konverter. Integrere EDI-XML konverter med VANS- nettet, for at understøtte live-test. Udarbejdelse af testprotokoller løbende. FNUX udbredt til alle læger NSP implementeret hos alle lægesystemer incl e- CPR. Deltagere: NSI, Regioner, kommuner, praksisydere mv., der anskaffer nye IT systemer. Leverandører: Systemleverandører, NSI, Projektstatus Antilope: Analysearbejde igangsættes i april måned. Antilope udvikles i sommeren 2012 FNUX er færdigudviklet og godkendt af lægesystemer. Programmering i lægesystemer er startet. Der holdes midtvejsmøde med læge og tandlægesystemer med finpudsning af standarden i marts. Færdigudvikling i april måned. NSP: der er aftalt opsætning af NSP testserver hos MedCom. Lægesystemer implementerer NSP adgang med DGWS til: CPR opslag, Yderregister, e-cpr og grænsegængere i løbet af sommeren. Servicen er klar ultimo maj. Strategisk lige nu FNUX implementering er fastlagt og aftalt NSP på vej ud i lægesystemerne Fagligt/teknisk lige nu Testeksempler og testværktøj udvikles til FNUX. Udfordring med nyt koncept med selvvalidering af meddelelsen inden afsendelse. Risikolog FNUX- lægesystemerne er ikke tilstrækkeligt strukturerede Tidsplan er stram NSP services ikke klar til deadline Indhold i NSP kaldene afviger fra MedCom standarden. Milepæle Plan Nået 1. Analyser Udvikling Aftestning Dokumentation Udbredelse

32 Monitorering 8.1 Standarder, test og certificering SVN Versionsstyring XML testsystem 32