Vi vil bevare, pleje og genoprette levesteder i sammenhæng, for planter og dyr! -Sådan hjælper vi naturen bedst!
|
|
- Lise Andersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DN s oplæg til Naturråd Nordsjællands forslag til udpegninger i Grønt Danmarkskort Et oplæg til fremme af Natur og derfor disponeret således: Indledende betragtninger til Naturrådets visionære arbejde Generelle synspunkter Mål Udpegninger der skaber sammenhæng og fremmer natur - fordelt på kommunerne i Naturrådets område - udpegninger på tværs Udfordringen med digitalt kortmateriale og papir Vi ønsker, at fremme lovgivers intentioner om mere biodiversitet Vi ved, at udgangspunktet for Nordsjællands kommuner er forskelligt. Byernes størrelse, omfanget af de åbne landskaber og vandområderne er forskellige. - Sådan er naturen! Vi bistår med forslag, der styrker en rig og mangfoldig natur og et rent og et sundt miljø, fordi forslagene er så konkrete og direkte brugbare, som muligt. Vi vil bevare, pleje og genoprette levesteder i sammenhæng, for planter og dyr! -Sådan hjælper vi naturen bedst! Indledende betragtninger til Naturrådets visionære arbejde Vi har en meget fragmenteret natur i Danmark. Det er derfor vigtigt, at naturområderne bliver gjort større, så de bliver mere robuste og kan indeholde fleres forskellige naturtyper inden for samme område dermed også levested for mange arter, hvor nogle kan have brug for forskellige levesteder i løbet af deres livscyklus.
2 Vi har også brug for de grønne motorveje i landskabet, hvor arterne f.eks. kan søge føde det kan være de frie kyster, de levende hegn og digerne. Det kan også være i ådalene eller bare langs naturlige vandløb/åer her har der tidligere ligget enge (og alt efter, hvor vi er i landet, ligger de der stadig), der muliggjorde at vandet kunne gå over sine bredder, og trække sig tilbage igen, når der var plads i vandløbet. Disse arealer er også vigtige at sikre. Målet er derfor, at kortet giver et samlet overblik over, hvor den eksisterende natur findes, og hvor der i fremtiden kan planlægges ny natur. At kortet - på tværs af kommunegrænser og kommuneplaner - skal vise, hvordan nuværende natur sammen med ny natur skal bindes sammen i ét stort landsdækkende naturnetværk. Den danske natur bliver således mere robust til gavn for spredning af vilde dyr og planter. Grønt Danmarkskort er derved et vigtigt nyt planlægningsredskab, der har til formål at binde naturen sammen i et nationalt naturnetværk. Kvaliteten er væsentlig, så at vigtige naturområder ikke overses. Derfor skal udpegningen af nye naturarealer ske, hvor de mest optimalt kan binde eksisterende natur sammen. Ligesom at kommuneplanernes eller kommuneplantillæggenes - retningslinjer skal sikre, at naturen har førsteprioritet i de områder, der indgår som Grønt Danmarkskort. Kommunerne planlægger allerede i dag for naturinteresser i det åbne land og foretager en udpegning på kort. Det drejer sig for eksempel om, hvor der ønskes ny skov (skovrejsningsområder), hvor der ligger naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, og hvor der kan laves grønne korridorer (økologiske forbindelser/spredningskorridorer). Disse udpegninger er sket og skal fortsat ske i kommuneplanerne. Med Grønt Danmarkskort tilføjes dog to nye forpligtelser, som skal sikre, at kommunerne fremover planlægger mere ensartet og strategisk for naturen: 1) Styrket fokus på at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturarealer også på tværs af kommunegrænser. 2) Sikrer ensartethed i de kommunale udpegninger på baggrund af nye nationale kriterier og krav om, at anvende et nyt forbedret fagligt grundlag det Digitale Naturkort. Fredensborg B. Et areal ved Søholm, mod vest afgrænset af Højsagervej, mod syd af Humlebækvej. Der er tale om et område med mange små søer, som giver gode sprednings- og overlevelsesmuligheder for vandlevende dyr og planter, og som mod nord og øst grænser op til en allerede udpeget økologisk forbindelse. C. Et mindre areal øst for Hørsholmvej og nord for Nordvej, i tilknytning til eksisterende naturområder. Arealet er i kommuneplan 2017 udlagt som skovrejsningsområde.
3 E. Et kommunalt ejet tørbundsareal ved Græstedgård. Arealet er delvis fredet og grænser til den ligeledes fredede Usserød ådal. Fredensborg kommune undersøger p.t. mulighederne for at gennemføre et naturprojekt (naturgenopretning) på arealet i samarbejde med DN Fredensborg. F. Et mindre areal i Kirkelteområdet. Fredensborg kommune har i kommuneplan 2017 udpeget det område, som ligger syd for Kirkeltevej, som potentielt naturområde, men ikke det område, der ligger nord for Kirkeltevej (ind mod Store Dyrehave). Vi foreslår, at også området nord for Kirkeltevej bliver inddraget i Grønt Danmarkskort. I kommuneplan 2017 indgår det i en regional skovkile, som ligger mellem og forbinder Store Dyrehave og Tokkekøb Hegn. Den største del af området nord for Kirkeltevej er omfattet af Kirkeltefredning. Frederikssund 1. Syd for Selsø Sø ved Hønepilsgrøften mod vest og overfor Møllekrogen mod øst ønskes etableret en forbindelse mellem Selsø Sø-området og korridoren, der går ud til Isefjorden. Ønsket er at opretholde og udbrede naturområderne langs Hønepilsgrøften, at sikre og øge udbredelsen af overdrevsvegetation på Åsbakke samt at øge og forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de vilde dyr og planter. En del af området drives p.t. som en økologisk frugtplantage. 2. Skarndalsgrøften, der skaber forbindelsen mellem Isefjorden og Svanholm, er i vid udstrækning registreret med dets store naturværdier, men mangler at få skabt den sammenhæng, som kan fremme biodiversiteten. For at få fremmet en sammenhæng er det nødvendigt at fremme den rige overdrevsvegetation samt øge spredningsmulighederne. 3. Åbrinken mellem Frederikssund og Slangerup er en langstrakt bakke, en ledelinje i landskabet, der på den ene side har intensivt dyrkede marker, medens der på den anden side er råstofgravning. Bakken er nu og den tomme råstofgrav senere, oplagte, som et potentielle økologiske områder, når gravningen efter råstoffer er gennemført. Herudover kan der tænkes på at fastholde kultursporet efter den for længst nedlagte Midtsjællandske Jernbane, f.eks. i form af en gang- og cykelsti. En sti, som kan etableres etapevis. Gribskov 1. Forbindelse mellem Gribskov kommunes nordvestkyst og Gribskov Vi foreslår derfor en korridor mellem Heatherhill via Højbro å til Valby hegn og en anden fra Tibirke bakker via Ramløse ådal over Holløse bredning syd om Ørby til Højbro å. Størstedelen genkendes i grundkortet, og med det markerede areal er vurderingen, at der skabes den ønskede sammenhæng. 2. Nordkysten. På nordkysten mellem Tisvilde og grænsen til Helsingør kommune findes en række fredninger langs kysten. Disse områder foreslås forbundet af et grønt bælte langs kysten, det beskytter skrænter og forlandet, og bevarer den vigtige fauna, der er tilknyttet netop dette specielle miljø.
4 Halsnæs 1. Den vestlige del af halvøen Halsnæs sukker efter medvirken til at få genskabt natur. Så meget som udgangspunktet giver mulighed for. Et beskedent mål under de givne vilkår er en økologisk forbindelseslinje tværs over halvøen, Halsnæs strækkende sig fra Spodsbjerg (fredet område) over Ullerup skov til Roskilde Fjord og Grønnesse Skov (Kongernes Nordsjælland). 2. En økologisk forbindelse mellem Melby Overdrev (fredet område) og Tisvilde Hegn (grænsende til Gribskov kommune), Arrenakke Bakke, Brødemose og Vinderød skov) 3. Økologisk sammenhæng på Arrenæs og Kappelhøjkilen (fredede områder og delvist Kongernes Nordsjælland) Helsingør Forslag til inddragelse af vigtige naturområder: Supplering af Natura 2000 områder Supplering af eksisterende kerneområder Nye forbindelser imellem Natura 2000 områder og kerneområder Styrkelse af eksisterende økologiske forbindelser Styrkelse af potentielle økologiske forbindelser Forslag til supplering af Helsingør kommunes grønne kort
5 Nummerering af forslag: Supplering af forbindelser over kommunegrænsen mod vest 0 a. (Gribskov) Supplering af Natura 2000 område: vestlige afgrænsning af Ruslandfredningen: Parallelløbet, dalstrøg med mindre vandløb og tilhørende potentielle vådområder inddrages som potentiel natur frem til Museumsvej. 0 b. (Gribskov) styrkelse af forbindelsen mellem Natura 2000 og Keldsø området: potentiel natur, engarealer og potentielle vådområder (kildedannelser) i Ruslandfredningen fra nord og vest omkring Hellebjerg til Gurre Å, mod syd. Forslag til supplering i Helsingør kommune 1) Stengaarden (Stenhøjgård) supplering og styrkelse af økologisk forbindelse med potentiel natur, (engarealer og overdrev) fra Hornby Ås og Hornbæk Sø til Klosteriris Hegn og Natura 2000 området ved Rusland. 2) Karinebæk Station til Hornbæk Plantage: Ny økologisk forbindelse fra Horneby Ås. Potentiel natur, græsningsareal ikke dyrket i 20 år. 3) Vestre Bæk er en eksisterende økologisk forbindelse fra Horneby Ås til Hornbæk sø. Vestre Bæk har et åbent forløb fra den sydlige del af stejlepladsen til Øresund, med udløb vest for Hornbæk Havn. Den eksisterende økologiske forbindelse suppleres med denne strækning. 4) Østre Bæk forløber i fiskerlejet østlige del, med udløb øst for Hornbæk Havn. Rørlagt på en mindre strækning syd for Strandvejen. 5) Holmene, Natura 2000 område, vest for Teglstrup Hegn, ved Skibstrup og Saunte suppleres med naturområde (værdifuldt moseområde). 6) Hetlands Å. Ny økologisk forbindelse i mellem natura 2000 områder. Åen har sit udspring fra en højtliggende kilde på bakkeformationen der adskiller de 2 store smeltevandsdale: Esrum Å- dal og Keldsø Å-dal. Dalstrøget der går fra Esrum Sø til Keld Sø og Ruslandfredningen. Hetlands Å har potentiale for værdifuld natur (engarealer og moseområder). Åen kan frilægges som økologisk forbindelse fra Esrumvej til Villingerødvej, samt videre mod vest til Åens udspring i erosionsdalen fra toppen af Klostermarken umiddelbart vest for kommunegrænsen. 7) Dale Bakke. Supplering af økologisk forbindelse langs Gurre Å, der forbinder Gurre Sø, med Langesø mose, Teglstrup Hegn og Keld sø. Dale Bakke er en gammel råstofgrav beliggende øst for Gurre Å. Bakkekammen og en stejl vestvendt, grus-skrænt afgrænser Langsø området. Potentiale for tør lysåben vegetation. 8) Ålekiste Bro. Supplering af økologisk forbindelse. Fra Gurre Ås udløb ved Gurre Sø løber Gurre Å gennem Ålekiste Bro videre ind i Langesø mose (hængesæk) Mose- og vådområderne i tilknytning til Gurre Å, på strækningen fra Gurre Sø til Langesø mose inddrages til supplering af den økologiske forbindelse. 9) Skovlund Næs. Det stærkt kuperede dødisområdet omkring Skovlund Vig og Skovlund Bæk har indgået i et historisk overdrev i den kgl. Vildtbane. Dele af overdrevet har ikke siden været oppløjet, men kontinuerligt været afgræsset. Et særligt værdifuldt naturområde med stor naturmæssigt potentiale. Ellesump i vigen foreslås at indgå i Natura Spidsen af næsset skal supplere det potentielle naturområde og først afgrænses ved det tværgående hegn af gamle Ege, der har afgrænset koblerne. 10) Tinkerup renden foreslås udvidet med en ny økologisk forbindelse, der forbinder Gurre sø og de våde enge omkring Gurrevang med de næringsfattige moser ved Tinkerup. Den økologiske forbindelse skal suppleres med alle moseområdet ved Tinkerup.
6 11) Nyrup Sø danner økologisk forbindelse mellem Krogenberg Hegn og Nyrup Hegn. Arealerne på- og omkring den drænede sø afvander til Gurre Sø, og er et stort naturpotentiale i udvikling af sø- eng og overdrevsarealer omgivet af de mange skovbryn. 12) Kobækken. Støder op til Fredensborg kommune. Økologisk forbindelse, der forbinder Esrum Sø med Karinelund og Danstrup Hegn. Kobækken ligger i et stærkt kuperet terræn Den økologiske forbindelse suppleres med den sydvendte kuperede dalside langs åens nordside. Hillerød 1. Arresø- Ll. Lyngby mose- Havelse å- Attemose-Brødeskov- St. Dyrehave Strækningen forbinder Arresø/ Ll. Lyngby mose (natura 2000 område) med beskyttede vandløb og moseområder (Harløse mose, Attemosen) længere sydpå. Der er spredte lavbundsarealer på hele strækningen og kortlagt natur, der står i forbindelse med Freerslev Hegn. Der er et stort potentiale i nord og syd, men der mangler trædesten i en begrænset strækning i midten. Det kan formentlig afhjælpes ved at etablere vandhuller, mindre bevoksninger og udyrkede arealer. På denne strækning er udpeget en del mindre områder med beskyttet natur. Der er mange økologiske jorddyrkere i området, hvilket vil understøtte indsatsen for øget biodiversitet. Det er vigtigt at videreudvikle strækningen, så potentialet for en økologisk forbindelse indfries. Strækningen er et vigtigt supplement i den nord-sydgående forbindelse fra Arresø til den værdifulde natur ved Attemosen og Brødeskov og videre sydpå til nabokommunen og nabonaturrådet Udpegninger på tværs Umiddelbart lægger grundlaget for vort arbejde i Naturrådet op til konkrete tiltag ud fra vore overordnede holdninger. Det er væsentlige tiltag, der naturligt fører til at stille spørgsmålene om: - Hvordan involverer vi os i de aktuelle udviklingstræk i den del af erhvervslivet, som bruger af naturens ressourcer? - Hvilke muligheder har vi for at kombinere øget biodiversitet med Naturrådets opgave om også at huske brugerne af naturen? I korthed sætter spørgsmålene fokus på: - Vandet - Skovdriften - Råstofferne - Markernes anvendelse - Menneskenes oplevelser Vandet I form af det drikkevand, som borgerne får ud af vandhanerne og i den mængde grundvand, som et stadig stigende antal vandboringer på markerne er udtryk for. Naturrådet lægger vægt på, at kommunerne ikke alene vurderer de enkelte ansøgninger om vandindvinding, men også den samlede indvinding af vand og specielt dens betydning for naturen og biodivesiteten.
7 Skovdriften Naturrådets kommuner omfatter et stort areal med skovdrift. Det skaber derved en helt unik oplevelse for borgerne til at komme ud og tage del i træernes mange indtryk. Megen skov ligger indenfor Nationalparkernes og Naturparkens områder. Det er derfor vigtigt, at de styrende organer for Nationalparkerne og Naturparken individuelt påtager sig opgaven og aktivt medvirker til at skabe en sammenhængende biodiversitet. Råstofferne Tempoet i brugen af råstofferne på land er stærkt afhængig af andre muligheder for at skabe erstatningsmaterialer fra andre steder. Her oplever Naturrådet særligt den alternative mulighed for at hente materialerne i havet, f.eks. i Øresund. Sådanne alternativer påvirker tempoet for at igangsætte og tømme de landlige ressourcer. Råstofplanen har dog allerede udpeget kommende graveområder og interesseområder. Hvornår igangsættelsen vil ske, afgør erhvervslivet. I Naturrådets opfattelse er dog tilbage, at det vil ende med tømte råstofgrave, som er klare potentielle økologiske områder. Til glæde for planter og dyr og menneskers oplevelser. Derfor foreslås, at resultatet af kommende gravning og interesseområder udpeges, som potentielle økologiske områder. Markernes anvendelse Landbruget har altid fyldt meget i Danmark og i den danske natur. Ændrede produktionsformer og andre vilkår har betydet, at rigtig meget natur ligger som små isolerede øer i et intensivt dyrket landskab, der ikke giver planter og dyr gode levevilkår eller mulighed for at sprede sig. Det er Naturrådets opfattelse, at dyrkningsmetoderne og vilkårene herfor fastlægges gennem retningslinjer, men at udfoldelsen skal ske ved at skabe sammenhæng i biodiversiteten. Det foreslås derfor, at afstanden fra markernes randområder til værdifuld natur forbedres ved en øget individuel bredde, f.eks. på +/- 6 meter. Fritlægge rørlagte vandløb, vil kunne reducere opsamlet vand på markerne og den genskabte adgang til vandløbet kan genoprette levesteder for dyr og planter. Menneskenes oplevelser Biodiversiteten i form af naturens forskelligheder skal sikres, men det skal menneskenes oplevelse af naturen også. Det er en del af Naturrådets opgavesæt. Naturrådet skal nævne mulige forslag: Skabe liv i grøftekanter ved øget, individuel bredde langs å, sti og vej. Markere særlige steder, som potentielle punkter, der giver grundlag for øget biodiversitet. En idé er at skabe en økologisk dyrket golfbane!
8 Udfordringen med digitalt kortmateriale og papir Naturrådet har lige fra dets oprettelse lagt vægt på etablering af et fælles kort-grundlag for sit arbejde. Et sådant grundkort er udarbejdet af Naturrådets sekretariat og efterfølgende præsenteret på Naturrådets møde den 28. februar Der har været enighed om at grundkortet, der i papirform består af 3 kort, herefter er Naturrådets fælles udgangspunkt. Målestoksforhold mellem papirkort og det digitale kort har dog afstedkommet usikkerhed. Ikke om intentionerne og beslutningerne, men om de eksakte arealer. Skulle der derfor efterfølgende opstå tvivl om betydningen af beslutninger i forhold til kort, vil Naturrådet pege på, at tvivl om forståelsen af Naturrådets kort-materiale primært afklares af servicekommunen. Ved fortsat tvivl, afklares tvivlen endeligt af et flertal i Naturrådets etablerede dagsordensgruppe med repræsentanter for de 3 interessegrupperinger erhverv-benytter-beskytter. På vegne af DN-afdelingerne i Naturråd Nordsjælland s område Per Seerup DN s rådsmedlem
Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereBilag 1 Foreningers input
Bilag 1 Foreningers input Bilaget rummer de oplæg/tekster foreningerne præsenterede for hinanden på mødet 15. marts 2018. Visse foreninger har efterfølgende sendt supplerende tekster. Bilaget er således
Læs mereDet lokale naturråd for Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Naturrådsmøde 1.
Det lokale naturråd for Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Frederikssund og Halsnæs Kommuner Naturrådsmøde 1. februar 2018 Dagsorden 17.00 Velkomst v. Lis Vedel 17.05 Kort præsentation af alle
Læs mereKommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard
Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom
Læs mereRevidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG
Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereFANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017
FANØ Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017 INDHOLD Fra strategi til kommuneplan 2 Beskrivelse af Grønt Danmarkskort 3 Byrådets målsætning 4 2 Fra strategi til kommuneplan Fanø Byråd har vedtaget
Læs mereNaturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereHvad er Grønt Danmarkskort?
Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereFormålet med Grønt Danmarkskort
Formålet med Grønt Danmarkskort Fra høringsnotat vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning: Med forslag til modernisering af planloven foreslås en forenkling af kommunernes nuværende
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre
Læs mereVejledning om Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2017
Dato: juni 2017 Til: DNs afdelinger Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Vejledning om Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2017 Figur 1: Illustration af Svend Berggren, fra
Læs mere- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog
Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereNOTAT. Referat af møde den 12. april 2018.
NOTAT Referat af møde den 12. april 2018. 13. april 2018 Journal nr. Tilstede ved mødet: Marianne Lund Ujvári, Kaj Larsen, Poul Erik Pedersen, Anker Gold, Susanne Persson, Birgitte Garde, Per Seerup, Esben
Læs mereNATURA Brugerrådsmøde 30. august Ida Dahl-Nielsen
NATURA 2000 Brugerrådsmøde 30. august 2011 Ida Dahl-Nielsen Dagsorden Hvad er et Natura område? planer, høring er, aftalefase Europæisk Natur Fuglebeskyttelsesområder (1979) + Habitatområder (1992) Overalt
Læs mereGRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD. Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune
GRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune INDHOLD Hvor i processen er vi nu? Kommuneplan 2020 (arbejdstitel) Hvad siger staten om Grønt Danmarkskort Odense Kommunes
Læs mereRanders - Neder Hornbæk
Randers - Neder Hornbæk Opsummering af høringssvar 5) Det foreslås at matr. 5e, Neder Hornbæk ændrer anvendelse til boligområde i kommuneplanen. (se kort) 18) Det foreslås at den vestlige del af matr.
Læs mereOpgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017
Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereMiljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009
Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 NOTAT 24. maj 2019 Indhold Indledning... 2 Planen der vurderes: Kommuneplantillæg nr. 009... 2 Metode... 2 Ikke-teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 4 Planforslagets
Læs mereNyt erhvervsområde ved Industriområde Nord
Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan
Læs mereNaturrådsmøde. Program: 2. møde den 8. februar Godkendelse af dagsorden. 2. Sekretariatet informerer om nyt siden sidst
Naturrådsmøde 2. møde den 8. februar 2018 Program: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sekretariatet informerer om nyt siden sidst 3. De nationale kriterier 4. Status på Grønt Danmarkskort i de respektive kommuner
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereGrønt Danmarkskort og naturrådsarbejdet. Introduktion og kortmateriale
Grønt Danmarkskort og naturrådsarbejdet Introduktion og kortmateriale Naturråd 14 Brøndby Dragør Frederiksberg Hvidovre København Rødovre Tårnby (sekretariat) Grønt Danmarkskort Understøtter opfyldelsen
Læs mereTilsyn med Grønt Danmarkskort. Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte
Tilsyn med Grønt Danmarkskort Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte Naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplanen Hvad gør staten ved kommuneplanerne? Hvad kigger I efter? Hvornår er opgaven løst?
Læs mereBILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG
BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG Følgende indsættes som nyt opslag under Vision Hovedtemaer og følges af kort over Grønt Danmarkskort
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereSamlerapport - natur. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Samlerapport - natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Samlerapport natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Karin Jensen, Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen. 2005. Forsidefotos
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste
Læs mereFaculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet
Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål
Læs mereForstå Det Grønne Danmarkskort og naturrådets opgave
Forstå Det Grønne Danmarkskort og naturrådets opgave Begrebsafklaring Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelse af ne, som udgøres af naturområder, herunder eksisterende atura 2000-områder
Læs mereAllerød Kommune. Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød. Høringssvar Ideoplæg til Råstofplan 2016
Allerød Kommune Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Åbningstider Mandag-Tirsdag 10-14 Onsdag lukket Torsdag 10-18 Fredag 10-12 Høringssvar Ideoplæg til Råstofplan
Læs mereFynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.
Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mere4. Naturlagene til Grønt Danmarkskort, og retslige bindinger uanset GDK? / Erik Thomsen (15 min)
Dagsorden: 1. Godkendelse af referat og dagsorden / Kirsten Andersen 2. Besvarelse af Erik Ugilt Hansens spørgsmål / Kirsten Andersen 3. Forstå Det Grønne Danmarkskort formål og pixi / Mette Kristoffersen
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg
Læs mereGrønt Råd. Referat. Møde den 14. september 2017 kl. 16:00. Udvalgsværelset
Grønt Råd Referat Møde den kl. 16:00 Udvalgsværelset Indkaldelse Jørgen Jacobsen Jørgen Lassen Svend-Erik Jens Bjerregaard Christensen O. A. K. Søren Friis Jensen Poul-Erik Pedersen Knud Bech Lise Vølund
Læs mereBygge- og beskyttelseslinier samt naturbeskyttede områder
Bygge- og beskyttelseslinier samt naturbeskyttede områder Det planlagte tracé for transportanlægget fra Pumpestation Hundested Renseanlæg til Melby Renseanlæg går gennem eller tæt på nogle bygge- og beskyttelseslinier
Læs mereThy-Mors-Salling. Bilag vedrørende fokusområder i Struer Kommune Thisted Kommune Morsø Kommune Skive Kommune
Thy-Mors-Salling Bilag vedrørende fokusområder i Struer Kommune Thisted Kommune Morsø Kommune Skive Kommune 1 Struer Kommune Grøn korridor vest for station Struer Der er en grøn korridor vest for station
Læs mereVindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening
Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereProjektets karakteristika
Skema til brug ved screening af projekter på bilag 2 Kriterier iht. bilag 6 i lov nr. 448 af 10. maj 2017 Projektets karakteristika Projektbeskrivelse jf. ansøgningen Projektets placering og arealbehov
Læs mere1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning
Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereVURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereDispensation til at opføre carport med udhus indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen Ejendommen matr.nr. 11 v Villingerød By, Esbønderup, Rævebakken 18
Ejer Sag: 01.05.02-P25-87-18 5. september 2018 Dispensation til at opføre carport med udhus indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen Ejendommen matr.nr. 11 v Villingerød By, Esbønderup, Rævebakken 18 Gribskov
Læs merePotentielle vindmølleområder (område 1 13) og ansøgninger indenfor
Bilag nr. 3 til KMU den 12. august 2010. Områdebeskrivelser Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Potentielle vindmølleområder (område 1 13) og ansøgninger indenfor Område 1 Gørup. s. 4 Område 2 /Ansøgning
Læs mereKongens Vænge Hillerød
Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 5. oktober 2018 Bemærkninger til debatoplæg til Råstofplan 2020 Region Hovedstaden har offentliggjort et debatoplæg til Råstofplan 2020, hvor regionen indkalder
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereVejledning om udviklingsområder
Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.
Læs mereSkema til projektafgrænsning
Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Lokalplan 311 Off formål, børnehave Støvring Ådal, Støvring Projektansvarlig: Toke Rinfeldt-Iversen (TRI) Miljøvurdering er påbegyndt: 28. 04.17 Miljøvurdering
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereTUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej
36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene
Læs mereRetningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 12
Diameter 80 mm Indsæt ortofoto ved at gå ind i masteren: 7-Kommuneplantillæg -forside. Gå derefter ind i Lag-panelets Grafik til Kommuneplantillæg forside og erstat det tredje lag med det ønskede billede.
Læs mereKelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.
Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde
Læs mereAFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018
AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er
Læs merePlanlagt anvendelse: Natur, kultur, fritidsområde,
Rammeområde: 1339-51 Tillæg 16 til Kommuneplanen Anvendelse i dag: Natur, kultur, fritidsområde Planlagt anvendelse: Natur, kultur, fritidsområde, nationalt samlingssted Miljøscreeningsdato: 7/3 2018 Miljøpåvirkning:
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan hovedspørgsmål
Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2020 - hovedspørgsmål Region Syddanmark Klima og Ressourcer Januar 2019 Forord Råstoffer er nødvendige til store byggeprojekter som nye motorveje, jernbaner
Læs mereSorø Kommunes bidrag til et Grønt Danmarkskort
Sorø Kommunes bidrag til et Grønt Danmarkskort Udarbejdelse af Naturnetværk for Sorø Kommune til Kommuneplan 2014-21 Line Strandholm Magnussen og Kim Hansen, Sorø Kommune Anne-Marie C. Bürger og Johanne
Læs mereBiodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde 1. Naturstyrelsen orienterer om status og ideer til tiltag vedrørende biodiversitet herunder -Tiltag under naturpakken bl.a. hvor langt
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereGodkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars
Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereDong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk
Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015
Læs mereGrønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser Vejledning
Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser Vejledning Juni 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen 2 Miljøstyrelsen /Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser/ Vejledning Indhold 1. Indledning 2. Kommunernes
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan hovedspørgsmål
Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2020 - hovedspørgsmål Region Syddanmark Klima og Ressourcer Januar 2019 Forord Råstoffer er nødvendige til store byggeprojekter som nye motorveje, jernbaner
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereBilag Udpegning af områder til store husdyrbrug Metode og udpegningsgrundlag Kaare Hjorth Udpegning af områder til store husdyrbrug
Udpegning af områder til store husdyrbrug Udpegningen tager udgangspunkt i Herning Kommuneplan 2013-2014, særligt kapitlet om jordbrug. Nuværende retningslinjer fastlægger at husdyrbrug at: 2. Anlæg til
Læs mereNatur og Miljø Sagsbehandler: Keld Rasmussen Sagsnr P Dato: Oplæg til udarbejdelse af helhedsplan for Fyel Mose-området
Natur og Miljø Sagsbehandler: Keld Rasmussen Sagsnr. 01.05.00-P00-12-17 Dato:17.8.2017 Oplæg til udarbejdelse af helhedsplan for Fyel Mose-området Indledning og baggrund Sammenhæng med øvrige planer i
Læs mereNaturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018
Naturråd 14 Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018 Naturråd 14 har nu afsluttet sit arbejde i henhold til kommissoriet for naturråd, jf. bekendtgørelse om etablering
Læs mereNaturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018
Naturråd 14 Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018 Naturråd 14 har nu afsluttet sit arbejde i henhold til kommissoriet for naturråd, jf. bekendtgørelse om etablering
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereTinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).
Restaureringsforslag til Tinghuse Å, Indsats-220, 227 og 229 Vandplan 1 Tinghuse Å er et tilløb til Pøle Å og dermed en del af Arresø Systemet. Tinghuse Å udspringer i Harager Hegn, tæt ved byen Mårum
Læs merePartnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Læs mereGrønt Danmarkskort i kommuneplanerne en lille eksempelsamling
Grønt Danmarkskort i kommuneplanerne en lille eksempelsamling Indhold OM KOMMUNEPLANER OG GRØNT DANMARKSKORT... 2 THISTED KOMMUNEPLAN 2017 (i høring)... 3 Hovedstruktur... 3 Retningslinjer... 3 Redegørelse...
Læs mereVi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom.
Johnny Axel Larsen Ørnholmvej 15A 3070 Snekkersten Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 10.03.2015 Sagsnr.
Læs mereAnsøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv.
Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Ansøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv. Baggrund og projektbeskrivelse NIRAS A/S ansøger hermed på vegne af Energi Viborg Vand A/S om nedgravning
Læs mereSkovrejsning. Forslag. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011.
Skovrejsning Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009-2021 Forslag Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011. Indhold Læsevejledning og offentliggørelse...... Forord...... Retningslinje......
Læs mereNaturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune
Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereKommuneplan temaer. Forslag
Kommuneplan 20 4 temaer Forslag 6.3.1 Ring 3 - vest Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby. Området for interessezonen rummer væsentlige
Læs mereDato: 5. maj Til: Erhvervsstyrelsen,
Dato: 5. maj 2017 Til: Erhvervsstyrelsen, hoeringplan@erst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til vejledning om Grønt Danmarkskort,
Læs mere6.3.1 Ring 3 - vest. Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby.
6.3.1 Ring 3 - vest Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby. Området for interessezonen rummer væsentlige naturmæssige, landskabelige
Læs mereRishøjgård etape 2, Holbæk vest Ny kommuneplanramme 2.B26. Ca. 100 ha med plads til ca. 690 boliger
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 18. september 2017 Sagsb.: emn Sagsnr.: Redegørelse for ændringer Nærværende notat indeholder en beskrivelse og redegørelse for de betydende ændringer der er foretaget i forbindelse
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen
Læs mere