Introduktion til udstillingen
|
|
- Frederikke Astrup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til udstillingen kl.
2 Indledning: Udstillingen Energi tilbage til fremtiden rummer mange muligheder for opdagelse, fordybelse og aktiv læring. Dette er et katalog over nogle af de muligheder. Udvælg et antal aktiviteter, som I laver fælles, men afsæt også tid til at eleverne kan gå på opdagelse, afprøve og undersøge aktiviteterne på egen hånd. Teksten er henvendt til den voksne, som udvælger og videreformidler den viden, som man finder relevant i forhold til børnegruppen. Markerer aktiviteter, hvor børnene gennem samtale med den voksne bliver klogere på energi. Markerer aktiviteter, hvor børnene kan afprøve eller undersøge ting i udstillingen. Indgangen til udstillingen Snak om Solen, som er kilde til næsten al energi på Jorden. Solenergi kan bruges direkte gennem solfangere og solceller, men også indirekte skaber den energi, vi kan bruge: Vindenergi: Solenergi varmer luften op, så der skabes vinde, der kan få gang i vindmøllerne. Vandenergi: Solenergi varmer havet op, så der dannes skyer, der kan regne på jorden. Når vandet løber tilbage mod havet, kan man udnytte energien i det strømmende vand i vandkraftværker. Biomasse: Solenergi får planter til at vokse. Energien lagres i plantedelene, som både kan bruges som energi (føde) til mennesker og dyr, men også til at producere strøm og varme i kraftvarmeværker eller biogasanlæg. Fossile brændsler: Solenergi har for mange mio. år siden givet energi til de planter, dyr og mikroorganismer, som kul og olie er dannet af. Når kul og olie afbrændes, frigives energien igen. Atomenergi er derimod ikke knyttet til solenergi. Atomare brændstoffer som fx uran er dannet i stjerneeksplosioner, som er helt uafhængige af solens energi.
3 Gå til højre mod Fortiden Væggen med de store opfindere og Tesla-kuglerne Snak om de store opfindere, der på hver deres måde har bidraget til viden om energi: Nikola Tesla, Serbien, var manden, der så potentialet i vekselstrøm. Når strøm skal transporteres i ledninger over større afstande, er det smart at bruge vekselstrøm, da det mindsker energitabet undervejs og er let at ændre fra højspænding til lavspænding, der ikke er så farlig for forbrugeren. Thomas Edison, USA, opfandt glødepæren, som er blevet en uundværlig lyskilde i mange hjem. Albert Einstein, Tyskland, arbejdede med sammenhængen mellem energi og masse relativitetsteorien. Hans arbejde har betydet meget for udvikling af bl.a. atomkraft og moderne udstyr, som fx GPS og moderne TV-apparater. H.C. Ørsted, Danmark, opdagede elektromagnetismen, som er sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Hans arbejde er grundlag for, at vi i dag kan producere strøm i store mængder. Niels Bohr, Danmark, var kernefysiker og arbejdede bl.a. med uran. Han lagde grunden for udviklingen af atombomben, men var også optaget af udnyttelsen af atomenergi til fredelige formål. James Watt, Skotland, opfandt en ny slags dampmaskine, der kunne overføre energien fra dampen til andre maskiner på en helt ny måde. Det betød, at industrien herefter kunne bruge dampmaskinen som drivkraft til mange flere af deres maskiner. Watt har også lagt navn til angivelsen af, hvor meget energi et elektrisk apparat bruger pr. sekund. Prøv Tesla-kuglerne det er ganske ufarligt. Det er svag strøm, der går gennem fingeren, ned gennem kroppen og videre ned i jorden, så man mærker ikke noget. Men inde i kuglen er der høj spænding, som danner lilla lys ligesom lyn.
4 Væggen mellem opfinderne og telefonboksen Se filmen Energiens historie. Tal med børnene om, at vi altid vil have adgang til energi fra sol, vind, vand og biomasse også selvom vi holder op med at bruge kul og olie. Opstilling til venstre for telefonboksen Gæt, hvad de gamle el-apparater kan bruges til. Ligner de dem, vi bruger i dag? Er det lige meget, om man bruger gamle eller nye apparater? Hvorfor har vi så mange forskellige apparater derhjemme? Kunne man undvære nogle af dem? Andre aktiviteter: Se Chaplin-filmen Moderne tider på skærmen ved stakittet. Ring til fortiden i telefonboksen og hør, hvad man har tænkt om energi førhen. Gå til venstre mod Fremtiden Opstillingen med motionscykel og håndcyklerne Snak om den energi, som vores krop bruger. Kan vi bruge vores energi til at fremstille strøm? Solenergi oplagres i planter, og når vi spiser planterne, udnytter vi den oplagrede energi, som omdannes til kemisk energi i vores krop. Den kemiske energi kan omsættes til bevægelsesenergi, som igen laves om til elektrisk energi via motionscyklen og håndcyklerne. Energien forsvinder ikke den ændrer bare form! Lav små konkurrencer om, hvem der kan tænde flest pærer, hvem der kan lave mest energi på cyklen, hvor meget energi I tilsammen kan lave, hvor meget energi man kan lave på 1 minut.
5 Væggen til venstre for skyen Snak om de forskellige former for vedvarende energi. Bioenergi: Alle former for energi, der kan fremstilles ud fra biomasse materiale, der har været levende engang. Når fx træpiller, skovflis og halm afbrændes, kan varmen udnyttes. Også produkter som biogas, bioethanol og biodiesel kan fremstilles ud fra biomasse. Vindenergi: En af de mest udbredte vedvarende energiformer i Danmark. Når vindmøllens vinger drejer rundt, dannes der strøm i møllens generator. Mængden af energi afhænger naturligvis af, hvor meget det blæser. Vi sælger vindenergi til udlandet, når vi har overskud og køber ligeledes energi, når der har været for lidt vind, og vi har underskud af energi. Solenergi: Kan udnyttes gennem solfangere og solceller. Solfangere udnytter solens stråler til opvarmning af vand, mens solceller omdanner solens lys til strøm. Den solenergi, der rammer jordoverfladen og opvarmer de øverste jordlag, kan udnyttes via jordvarmeanlæg. Geotermisk energi: Findes i Danmarks undergrund i form af varmt saltvand, der pumpes op og bruges til opvarmning. Herefter pumpes det afkølede vand tilbage igen. I Island, som har stor vulkansk aktivitet, er geotermisk energi meget anvendt. Vandenergi: Det strømmende vand ledes ind i turbiner, der driver en generator, som producerer strøm. Der findes kun få og mindre vandkraftværker i Danmark, men når vi køber energi i Sverige og Norge, er meget af det produceret med vandkraft. Bølgeenergi: Energien i bølgerne opsamles og omsættes til strøm ved hjælp af generatorer. Denne teknologi er under udvikling, og der er testforsøg i gang flere steder i Danmark.
6 Lytteskyen Stik hovedet op i skyen og lyt til vindens kræfter: Hvad larmer mest/mindst? Man kan sammenligne med en skov, når det blæser. Let vind (4 m/s): Vinden er lige kraftig nok til at få små kviste og blade til at bevæge sig. Først når vinden kommer over 4 m/s, er der energi nok i vinden til at få vinger på en vindmølle til at dreje rundt. Stiv kuling (15 m/s): Her bevæger store træer sig, og det er anstrengende at cykle i modvind. Fra m/s har vindmøllerne deres maksimale effekt. Storm (30 m/s): Her kan vinden næsten blæse dig omkuld. Når det stormer, er vindmøllerne programmeret til at stoppe for at undgå, at de bliver ødelagt af de store kræfter, der påvirker dem. Sandkassen med vindmøllelandskab Hvordan er det ideelle landskab til vindmøller? Hvorfor er havvindmøller en god ide? Lav et landskab til vindmøllen. Kan I også få det til at regne på landskabet? For at vindenergien kan udnyttes bedst muligt, er det vigtig at placere vindmøller på steder, hvor der ikke er noget, der kan bremse vinden som fx skove, huse og bakker. Ude på havet kan vinden blæse frit, så det er helt optimalt, at møllerne opstilles her. Her kan eventuel støj heller ikke genere nogen. For at få det til at regne på landskabet holder man hånden cm over sandet rammer man det rigtige punkt, vil virtuel regn dukke op og fylde lavninger op. Andre aktiviteter: Prøv VR-brillerne bag motionscyklen og tag på rejse med energien. Spil energispillet på skærmen ved skyen: Få vindmøllen til at lave mest mulig energi til husene.
7 Gå hen til huset, hvor familien Energnist bor Uden for huset Snak om solcellerne på taget. Man kan lave sin egen strøm derhjemme, når bare solen skinner. Måske kender børnene nogle, der har solceller på taget. Inde i huset Snak om sparerådene på vendetavlerne hvad kan man selv gøre for at spare på energien derhjemme? Her kan nævnes: Brug tørresnor fremfor tørretumbler. Sluk helt for elapparater fremfor de står på standby. Kog med mindre vand og med låg på. Køb energibesparende apparater og hvidevarer. Tag kortere brusebade. Skærmen med termografering Prøv skærmen: Hvor varm er du? Har alle blåt hår og røde næser? Kan man gøre sine hænder mere røde? Hvordan? Termografering er en målemetode, hvor et kamera kan foretage temperaturmålinger ved hjælp af infrarød stråling. Temperaturen angives på skærmen med farver, hvor blåt er koldt og rødt varmt. Man bruger metoden til at måle på boliger og finde ud af, hvor varmen slipper ud, og kulden kommer ind. Andre aktiviteter: Prøv energispillet, hvor man skal samle vedvarende energi til familiens forbrug. Se den svævende lyspære det er ren magi! Udenfor Økolariet Prøv hamsterhjulet hvor mange pærer kan I få til at lyse?
8
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereVARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereen lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.
en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereHvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn
Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereEnergi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi
XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe
Læs mereEnergi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse
EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,
Læs mereEnergi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi
Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:
Læs mereMOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs merePlacering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.
Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereByg selv en Savonius vindmølle
1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige
Læs mereIntegreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
Læs mereI fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget.
Energi I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi kan omdannes fra en form til en anden, men hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Den samlede energi
Læs mereENERGY. Leg og lær med vedvarende energi
ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag
Læs mereGrøn energi i hjemmet
Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere
Læs mereVindlaboratoriet. Vindenergi
Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende
Læs mereILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereCopyright 2011 Gregers N.S. Larsen
Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen 1 Navn: Gregers N.S. Larsen Udannelse: Stud.polyt.Energi(ingeniørstuderende indenfor energi) Speciale i termodynamik Billedefra UNF Aarhus tur til atomkraftværket Brokdorfi
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereTermografi. Tag temperaturen på energiforbruget
Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man
Læs mereSilkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg
Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen
Læs mereSolcellelaboratoriet
Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,
Læs mereVerdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier
Læs mereSparerøddernes håndbog
Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Fysik/kemi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin FK1 grundbegreber el Spændingsforskel volt, V I daglig tale kaldet spænding. Spændingen måles
Læs mereMOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling
Vindlaboratoriet VIND ENERGI Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Introduktion Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende
Læs mereAnsøgning om byggetilladelse til P35-2/15kW husstandsvindmølle
Ansøgning om byggetilladelse til P35-2/15kW husstandsvindmølle Ny Fredensborg Skole Egevangen 3 B 2980 Kokkedal Byggetilladelse Der ansøges om tilladelse til opstilling af en 15kW husstandsvindmølle på:
Læs mereOpgavesæt om vindmøller
Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...
Læs mereMOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling
Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver
Læs mereVI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN
VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det
Læs mereByg selv et solcelleskib
Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereUdnyttelse af energi fra motionscykel
Udnyttelse af energi fra motionscykel Med dette forsøg vil vi gerne undersøge hvor meget energi man kan udvinde fra en motionscykel. Vi vil gerne i det lange forløb kunne udnytte og omdanne den mekaniske
Læs mereInspiration til undervisning 2016
Inspiration til undervisning 2016 Ungdomsuddannelser Undervisning på Energimuseet Vi gør undervisningen lidt sjovere På Energimuseet gør vi en dyd ud af at formidle energiens historie på en involverende,
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereVISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv
U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere
Læs mereGennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft
Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereSolenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.
Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereIdékatalog for vedvarende energi
Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereBorgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,
Læs mereUdnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!
Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereEnergiens magiske verden Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereVelkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket
Læs mereOplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.
Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereIndsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer
Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...
Læs mereÅrets Energikonference 2015
Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereQUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.
ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN Fjernvarme Fyns produktionsanlæg Fjernvarme Fyn overtog produktionsanlæggene på Havnegade i 2015, og hovedopgaven på anlæggene er i dag varmeproduktion med
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereAQUA Naturfagscenter Elevmateriale: Vandeksperimentariet. Persisk vandhjul
Persisk vandhjul At forstå hvordan et vandingshjul fungerer At lære om, hvordan vandingshjulet for 2.000 år siden har været brugt til at løfte vand for at kunne vande At vandingshjulet som teknologi har
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereEnergi i undervisningen
1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereUndersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?
1/9 Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi Om dataindsamlingen: Data er indsamlet af analyseinstituttet Norstat i deres onlinepanel af danskere i maj 2018. Stikprøven er repræsentativ
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereUge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse.
Årsplan Fysik/kemi 9.kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag. Og
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs mereSOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT
SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN Fjernvarme Fyns produktionsanlæg Fjernvarme Fyn overtog produktionsanlæggene på Havnegade i 2015, og hovedopgaven på anlæggene er i dag varmeproduktion med
Læs mereSOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT
SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig
Læs mereENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole
ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler
Læs mereVind-brint-gas i fremtidens energiforsyning
Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,
Læs mereEnergi og læring. Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling klasse. [Skriv her]
Energi og læring Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Aktivitet 1: Begrebskort få overblik over
Læs mereTemadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. december 2018 DANSK FJERNVARME 400 medlemmer 1,7 mio. husstande har fjernvarme
Læs mereBæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereMATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo
MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereBiogas til balancering af energisystemet
Biogas til balancering af energisystemet Frank Rosager, HMN Naturgas I/S SE også : https://grongasdanmark.dk/ Slide 1 Følg med på: https://grongasdanmark.dk/ Slide 2 Energikommissionen peger på: Gassystemet
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mere