I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget.
|
|
- Katrine Brøgger
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energi I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi kan omdannes fra en form til en anden, men hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Den samlede energi i universet er således konstant. Enhed for energi: [J] =[ kg m²/s²] Energiformer Kinetisk energi bevægelse E = 1 2 mv2 Potentiel energi beliggenhed E = mgh Elektrisk energi Magnetisk energi m = masse, g = tyngdeaccelerationen = 9,82, h = højden Kemisk energi Ved kemiske reaktioner frisættes eller bindes energi. Ved planternes fotosyntese omdannes strålingsenergien i sollyset til kemisk energi i plantevævet. Når planten atter nedbrydes, frigives energien på ny. Kerneenergi. Strålingsenergi Elektromagnetisk stråling transporterer energi. Solen er Jordens primære energikilde. Termisk energi Varme er bevægelse på mikroskopisk niveau i en genstand. Varme er energi af lav kvalitet i den forstand at andre former for energi altid kan omdannes fuldstændig til varme, mens det modsatte ikke er tilfældet. Energikilder Fossile energikilder (hovedparten af verdens energiforbrug) Kul tørv, brunkul, stenkul olie gas Kerneenergi Kernekraftværkerne udvinder energi ved spaltning (fission) af isotoper af tunge grundstoffer, hovedsageligt uran og plutonium. Vedvarende energikilder (energikilder som ikke slipper op inden for en overskuelig fremtid) Biobrændsel brænde, trækul, halm og biogas. Solenergi opvarmningsformål vha. solfangere og elektricitet vha. solceller Vandkraft dæmninger og turbiner., tidevandskraft, bølgeenergi Vindkraft vindmøller geotermisk jordvarme
2 Forsøg E.1 Formål: Materialer: Beskrivelse: At undersøge omdannelse mellem potentiel og kinetisk energi. En plade Nogle bøger at lægge under pladen Stopur en plå plastikvogn 3 pladelodder Lineal Lommeregner Pladen lægges, sådan at den er hævet 5 cm i den ene ende. En blå vogn slippes foroven, samtidigt med at stopuret startes. Stopuret standses når bilen er kørt ned til enden, og tiden noteres. Lav forsøget med forskellig vægt af vognen. h = 5 cm Forsøg nr. Vægt tid Tid gennemsnit 1 Ingen 2 Ingen 3 1 plade 4 1 plade 5 2 plader 6 2 plader 7 3 plader 8 3 plader Hæv pladen til 10 cm, og gentag herefter forsøgene. h = 10 cm Forsøg nr. Vægt Tid Tid gennemsnit 1 Ingen 2 Ingen 3 1 plade 4 1 plade 5 2 plader 6 2 plader 7 3 plader 8 3 plader
3 Teori: Vognen har øverst på rampen mere potentiel energi, end for bunden af rampen. Denne beliggenhedsenergi (potentiel) vil omdannes til bevægelsesenergi i takt med at vognen bevæger sig ned ad rampen. (og den potentielle energi derfor bliver mindre) Vognen får altså mere bevægelsesenergi, - dvs. højere hastighed. Potentiel energi beliggenhed E pot = mgh Kinetisk energi bevægelse E kin = 1 2 mv2 Da den potentielle energi bliver til kinetisk kan vi sætte de to ligninger lig hinanden. 2 E pot = E kin mgh = 1 2 mv2 Vi undersøger om tiden (og hastigheden) er afhængig af vognens vægt, og højden. Hvis vi isolerer ovenstående ligning får vi at v er: v = 2 m gh = 2gh m Forudsigelse: Som det ses burde højden have indflydelse, men ikke vægten af vognen. Såfremt vægten alligevel har betydning for tiden skyldes det at vægten har indflydelse på energitabet, der kommer på grund af gnidning. Højden har indflydelse, idet vognen tilføres en højere potentiel energi til at starte med.
4 Forsøg E.2 Formål: Materialer: forsøg 1: forsøg 2: forsøg 3: At undersøge omdannelse mellem forskellige energityper Strømforsyning Fatning Pære ledninger 2 motorer elastik møllevinger tape sytråd + elastik 3 lodder stativmateriale Få en pære til at lyse. Herved laver du elektrisk energi om til strålingsenergi og varmeenergi. Sæt strøm (maks 12V DC) til en motor, med møllevinger. Her har du lavet elektrisk strøm om til bevægelsesenergi. Omdannelse af bevægelsesenergi til strøm. Sæt motoren til et voltmeter, og drej vingerne rundt. Bevægelsesenergien bliver nu til strøm, hvilket sker når vinden blæser på vindmøllerne. Ved at montere en motor til at trække møllevingerne kan vi se at forskelligt energiniveau giver forskellig elektrisk spænding. forsøg 4: Lav elektrisk energi om til potentiel energi. Monter et lod i en elastik, og bind elastikken fast i et 2m langt stykke sytråd, som sættes på motorens aksel med tape. Når du sætter strøm til motoren hejses loddet op. Her bliver elektrisk energi til bevægelsesenergi som bliver til potentiel energi. forsøg 5: Lav potentiel energi om til elektrisk energi. Loddets potentielle energi kan via bevægelsesenergi omsættes til elektrisk energi Brug opstillingen fra forsøg 4 til at rulle sytråden op på motoren. Herefter sættes motoren til et voltmeter i stedet for strømforsyningen, og loddet slippes, mens spændingen måles. Forsøget gentages med 3 forskellige lodder. Lodderne vil have forskellig hastighed i bunden, modsat forsøg E.1. Det skyldes at noget af den potentielle energi er brugt på høj hastighed, og noget er brugt på at lave elektrisk energi.
5 Jorden og Solen giver energi Propeller Byg to forskellige propeller, som kan omsætte beliggenhedsenergi til bevægelsesenergi Materialer - 2 stativer - Elastik - Flad træpind - Stativstang m. klemme - Elektrikerrør - Prop - Tegnestift - Stykke pap, ca. 20 x 20 cm - Tape - Snor - Lod Byg propellerne, som tegningen viser. Hvor er beliggenhedsenergien oplagret? Propel 1. Propel 2. Vis, hvad du kan gøre for at få propellerne til at snurre hurtigere eller længere. Skriv her, hvad du gjorde. Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr
6 :;9 <8=79 ABC94DB794 E$F MNMOPQ RSR7TURSV AWSTR 2X7AR7 ZR[UTTRS\R]VRSR7TU dj!l F L! H^ K!! H!/ * $! H^ K a^ K b^ K JH^ K Jc^ K H^^ K!! ` F F! %! F F!, 0_ ek Lf JH^ H^ Jc^ a^ H^^ b^ "#$%#$ & ' ()$9" #* "+%9 ' *),-+.-/, -/L#./Y E* E$ EL E% EL GH I J K % Le G0_I J % Le G0_I H* e G0_ILe GJ^_I % JLe GJ^_I % H* e GJ^_I g ijklmnlok pmqm roqmstokm ru vwn onxmnlmy zu {v x} ~qmsyv km 01
7 898 A<B=> CDE FGFHIJ KLK;MNKLO PQLMK RS;PK; UKVNMMKLWKXOKLK;MN ] &1 ' ! !93 " #$% $Y$Y$$$Z$#$$#Y$#$#$#Z$Y$$T639797[\ $ $ $Z #$ #Y # # #Z Y$ YY Y Y YZ 0$ 0Y T63973[4 $ ^ `abcdecfb gdhd ifhdjkfbd il mne feodecdp ql rmsots uvhdjpmsbd '()*() +,-).' ( 13T( '/* /
8 BCD FG01HI J/3KH /L 3MNJONH PGNK QGHO0RG3O0 WXWYZ[ \]\^_à\fb^\cd\ e_ Fb^Q\ \]\^_`.e^df`]f\^ `gg\./01234 & S+88 V S+ 4 S S45 T077 U S*4 S* " ! S+ S68 S7 #12345 # $ %1 4 8 & ' (1) 4 5 4! 1 071* # ! ! , & ! h jklmnompl qnrn sprntupln sv wxo poynomnz {v w}y~} rntzw}ln 6)7)7 * 8 297&6 ) 6:& 8 99;:<;=9 ;=+) <=!< >?@A?@ ##
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereHvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn
Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil
Læs mereEnergiform. Opgave 1: Energi og energi-former
Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi
Læs mereEnergi i undervisningen
1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik
Læs mereIntroduktion til udstillingen
Introduktion til udstillingen 0. - 3. kl. Indledning: Udstillingen Energi tilbage til fremtiden rummer mange muligheder for opdagelse, fordybelse og aktiv læring. Dette er et katalog over nogle af de muligheder.
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mere1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.
1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereMaskiner og robotter til bevægelse og styring
Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker
Læs mere1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n
dlaboratoriumforsammenhængendeu 1. G fysik Elevbog ring dannelseoglæ HARTEVÆRKET Harteværket Harteværket er bygget i 1918-1929 og var det første større vandkraftværk i Danmark. Ved værkets opførsel stod
Læs mereENERGY. Leg og lær med vedvarende energi
ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag
Læs mereEnergi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereByg selv en solcellemobiloplader
Byg selv en solcellemobiloplader Byggevejledning til solcelle-mobilopladeren Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at vise spejderne, hvordan de selv kan lave nyttige
Læs mereByg selv et solcelleskib
Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs merePÅ SPOR EFTER ENERGIEN (ENERGILUP)
ENERGIDETEKTIVERNE PÅ SPOR EFTER ENERGIEN (ENERGILUP) Hvad sker der? Beskriv hvad du observerer Hvad er energihistorien? Hvor kommer energien fra og hvor strømmer den hen? Følg energistrømmen. Vis følgende:
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereSvingninger og bølger
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Svingninger og bølger Pendulet svinger SIDE 2 1051 Formål At bestemme sammenhængen mellem pendulets længde og dets svingningstid. Materialer
Læs mereOpgavesæt om vindmøller
Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...
Læs merePlacering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.
Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer
Læs mereHaderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen
Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs mereByg selv en Savonius vindmølle
1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereEnergi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi
Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:
Læs mereMagnetens tiltrækning
Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereByg selv en lille vindrose
Byg selv en lille vindrose Byggevejledning til vindrose samt tivolimølle med hejsefunktion Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindrose er, at lade børn opleve, at de selv kan lave noget inden for vedvarende
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereEnergi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi
XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe
Læs mereProjekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs meregul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.
Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme
Læs mereMagnetens tiltrækning
Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende
Læs mereKLOG PÅ ENERGIEN Energibegreber Læsehæfte til kl.
KLOG PÅ ENERGIEN Energibegreber Læsehæfte til 7. 9. kl. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er energi?... 3 Mere grundig forklaring til de 6 energiformer... 4 1 - Kemisk energi... 4 2 - Mekanisk Energi... 7 Undersøgelser
Læs mereHæfte nr. 2. Dominoeffekten. Energioverførsel og omdannelse af energi. Varighed 4x4 lektioner. Lavet af Hans- Christian Keller
Hæfte nr. 2 Dominoeffekten Varighed 4x4 lektioner Energioverførsel og omdannelse af energi Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 2 Naturvidenskabelig arbejdsmetode For at forstå naturvidenskab,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereFYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK
FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK M1 Galileos faldrende På billedet nedenfor ses en model af Galileo Galilei s faldrende som den kan ses på http://www.museogalileo.it/ i Firenze. Den består af et skråplan
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereProjekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereENERGIPRODUKTION OG -OMSÆTNING ELEVMATERIALE MED TEKSTER OG ØVELSER
ENERGIPRODUKTION OG -OMSÆTNING ELEVMATERIALE MED TEKSTER OG ØVELSER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: ENERGIFORSYNING FØR OG NU Første halvdel af 1800-tallet: Lys og gas s. 2 Central forsyning med strøm
Læs mereSug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;
hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis
Læs mereFremstil en elektromagnet
Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereEnergi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse
EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,
Læs mereFremtidens Energiforsyning
Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of
Læs mereEnergiopgave til uge 44
Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal
Læs mereMaskiner og robotter til sjov og ballade
Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige
Læs mereKAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET
KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereSejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009
Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Læs mereIFT 60 år 15. maj 2009
Fysikkens rolle for energispørgsmål Alex C. Hoffmann Flerfasesystemer IFT, UiB http://www.uib.no/fg/teori/forskning/flerfasesystemer IFT 60 år 15. maj 2009 Vi bruger information fra: BP, WEC, IPCC, E.
Læs mereCopyright 2011 Gregers N.S. Larsen
Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen 1 Navn: Gregers N.S. Larsen Udannelse: Stud.polyt.Energi(ingeniørstuderende indenfor energi) Speciale i termodynamik Billedefra UNF Aarhus tur til atomkraftværket Brokdorfi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Fysik B Claus Ryberg Nielsen
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. november 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. november 2015 (OR. en) 14624/15 ADD 1 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 24. november 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ENV 742 STATIS 88 ECO 145 FIN 848 DELACT
Læs mereLæsevejledning til dette dokument 3. Principper 4 Om energi 4. Applikationer 15 Installationerne/missionerne 15. Energiens livscyklus 6
Læsevejledning til dette dokument 3 Principper 4 Om energi 4 Energiens livscyklus 6 Energiudvinding og produktion 6 Energilagring 6 Energidistribution og transport 7 Fornyelig og ikke-fornyelig energi
Læs mereENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole
ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler
Læs mereENERGIHÆFTE 1 - KLOG PÅ ENERGIEN. Energi og læring. Læsehæfte 1 Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 1
Energi og læring Læsehæfte 1 Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er energi?... 3 Mere grundig forklaring til de 6 energiformer...
Læs mereAktivitetskatalog Energisparetrailer
Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,
Læs mereIndhold. Energi fra vedvarende energikilder S. 2. Olie, kul, Kernekraft S. 2. Vand, vind, sol S. 2. Energi S. 3
P r o f i O e c o E n e r g y DK Energi fra vedvarende energikilder S. 2 Olie, kul, Kernekraft S. 2 Indhold Vand, vind, sol S. 2 Energi S. 3 Omdannelse af vandenergi S. 3 Hammermølle S. 3 Omdannelse af
Læs mereBIOLOGISKE ENERGIKILDER
BIOLOGISKE ENERGIKILDER Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 5.11.2013 Spørgsmål & svar Bioenergi fra alger (Susan Løvstad Holdt, DTU) Kunne man ikke lave en slags boreplatform ude
Læs mereet undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand
et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand en dag med praktiske øvelser og målinger for folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, htx m.m. Navn: Klasse: Skole: Indhold Til Læreren...3 Energidag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Fysik samlæst C Patrick Bøgsted Sørensen (pbs) g2euxel18 Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Forløb
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereMOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling
Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver
Læs mereELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Læs mereKulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet
Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved
Læs mereByg selv en vindmølle
1 Byg selv en vindmølle Byggevejledning til mølle med 4 vinger samt 3 vinger Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve,
Læs mereFukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik
Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed
Læs mereKørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide
KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at
Læs mereGrøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013
Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion
Læs mereVARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mereENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen
Tak fordi jeg måtte komme i dag og fortælle lidt om vore ideer og tanker om ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen akademiingeniør Innovation er det internationale ord for at forny, nydannelse, forbedring, foryngelse
Læs meredigital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN
digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver
Læs mereKLOG PÅ SKOLEMATERIALE 7.- 9. KLASSE, FYSIK / KEMI
KLOG PÅ SKOLEMATERIALE 7.- 9. KLASSE, FYSIK / KEMI INDHOLD Side Velkommen til ENERGI 3 Lærerintro 4 Hvad er energi? 6 Energi Livets drivkraft 7 Fysik-improvisationer med energibegreber 8 Energiformer og
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereQUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.
ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereBetingelser for anvendelse Fysikkens Mestre version 1.0 må frit anvendes til undervisning og underholdning
Fysikkens Mestre Version 1.0 Af Bo Paivinen Ullersted Fremstilling af kortene Kortene printes i dobbeltsidet format (vend ark efter lang kant). Print kun side 7, ikke første side, så passer spørgsmål og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 Skoleår 2015/2016 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereFysik/kemi 9. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Kemiske bindinger 33 og kemisk energi 34 Antal Kompetencemål og færdigheds- og lektioner vidensområder 9 Stof og stofkredsløb (fase 1) Stof og stofkredsløb (fase 2) Læringsmål
Læs mereImpuls og kinetisk energi
Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse
Læs mereGrøn energi i hjemmet
Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mere