I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget."

Transkript

1 Energi I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi kan omdannes fra en form til en anden, men hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Den samlede energi i universet er således konstant. Enhed for energi: [J] =[ kg m²/s²] Energiformer Kinetisk energi bevægelse E = 1 2 mv2 Potentiel energi beliggenhed E = mgh Elektrisk energi Magnetisk energi m = masse, g = tyngdeaccelerationen = 9,82, h = højden Kemisk energi Ved kemiske reaktioner frisættes eller bindes energi. Ved planternes fotosyntese omdannes strålingsenergien i sollyset til kemisk energi i plantevævet. Når planten atter nedbrydes, frigives energien på ny. Kerneenergi. Strålingsenergi Elektromagnetisk stråling transporterer energi. Solen er Jordens primære energikilde. Termisk energi Varme er bevægelse på mikroskopisk niveau i en genstand. Varme er energi af lav kvalitet i den forstand at andre former for energi altid kan omdannes fuldstændig til varme, mens det modsatte ikke er tilfældet. Energikilder Fossile energikilder (hovedparten af verdens energiforbrug) Kul tørv, brunkul, stenkul olie gas Kerneenergi Kernekraftværkerne udvinder energi ved spaltning (fission) af isotoper af tunge grundstoffer, hovedsageligt uran og plutonium. Vedvarende energikilder (energikilder som ikke slipper op inden for en overskuelig fremtid) Biobrændsel brænde, trækul, halm og biogas. Solenergi opvarmningsformål vha. solfangere og elektricitet vha. solceller Vandkraft dæmninger og turbiner., tidevandskraft, bølgeenergi Vindkraft vindmøller geotermisk jordvarme

2 Forsøg E.1 Formål: Materialer: Beskrivelse: At undersøge omdannelse mellem potentiel og kinetisk energi. En plade Nogle bøger at lægge under pladen Stopur en plå plastikvogn 3 pladelodder Lineal Lommeregner Pladen lægges, sådan at den er hævet 5 cm i den ene ende. En blå vogn slippes foroven, samtidigt med at stopuret startes. Stopuret standses når bilen er kørt ned til enden, og tiden noteres. Lav forsøget med forskellig vægt af vognen. h = 5 cm Forsøg nr. Vægt tid Tid gennemsnit 1 Ingen 2 Ingen 3 1 plade 4 1 plade 5 2 plader 6 2 plader 7 3 plader 8 3 plader Hæv pladen til 10 cm, og gentag herefter forsøgene. h = 10 cm Forsøg nr. Vægt Tid Tid gennemsnit 1 Ingen 2 Ingen 3 1 plade 4 1 plade 5 2 plader 6 2 plader 7 3 plader 8 3 plader

3 Teori: Vognen har øverst på rampen mere potentiel energi, end for bunden af rampen. Denne beliggenhedsenergi (potentiel) vil omdannes til bevægelsesenergi i takt med at vognen bevæger sig ned ad rampen. (og den potentielle energi derfor bliver mindre) Vognen får altså mere bevægelsesenergi, - dvs. højere hastighed. Potentiel energi beliggenhed E pot = mgh Kinetisk energi bevægelse E kin = 1 2 mv2 Da den potentielle energi bliver til kinetisk kan vi sætte de to ligninger lig hinanden. 2 E pot = E kin mgh = 1 2 mv2 Vi undersøger om tiden (og hastigheden) er afhængig af vognens vægt, og højden. Hvis vi isolerer ovenstående ligning får vi at v er: v = 2 m gh = 2gh m Forudsigelse: Som det ses burde højden have indflydelse, men ikke vægten af vognen. Såfremt vægten alligevel har betydning for tiden skyldes det at vægten har indflydelse på energitabet, der kommer på grund af gnidning. Højden har indflydelse, idet vognen tilføres en højere potentiel energi til at starte med.

4 Forsøg E.2 Formål: Materialer: forsøg 1: forsøg 2: forsøg 3: At undersøge omdannelse mellem forskellige energityper Strømforsyning Fatning Pære ledninger 2 motorer elastik møllevinger tape sytråd + elastik 3 lodder stativmateriale Få en pære til at lyse. Herved laver du elektrisk energi om til strålingsenergi og varmeenergi. Sæt strøm (maks 12V DC) til en motor, med møllevinger. Her har du lavet elektrisk strøm om til bevægelsesenergi. Omdannelse af bevægelsesenergi til strøm. Sæt motoren til et voltmeter, og drej vingerne rundt. Bevægelsesenergien bliver nu til strøm, hvilket sker når vinden blæser på vindmøllerne. Ved at montere en motor til at trække møllevingerne kan vi se at forskelligt energiniveau giver forskellig elektrisk spænding. forsøg 4: Lav elektrisk energi om til potentiel energi. Monter et lod i en elastik, og bind elastikken fast i et 2m langt stykke sytråd, som sættes på motorens aksel med tape. Når du sætter strøm til motoren hejses loddet op. Her bliver elektrisk energi til bevægelsesenergi som bliver til potentiel energi. forsøg 5: Lav potentiel energi om til elektrisk energi. Loddets potentielle energi kan via bevægelsesenergi omsættes til elektrisk energi Brug opstillingen fra forsøg 4 til at rulle sytråden op på motoren. Herefter sættes motoren til et voltmeter i stedet for strømforsyningen, og loddet slippes, mens spændingen måles. Forsøget gentages med 3 forskellige lodder. Lodderne vil have forskellig hastighed i bunden, modsat forsøg E.1. Det skyldes at noget af den potentielle energi er brugt på høj hastighed, og noget er brugt på at lave elektrisk energi.

5 Jorden og Solen giver energi Propeller Byg to forskellige propeller, som kan omsætte beliggenhedsenergi til bevægelsesenergi Materialer - 2 stativer - Elastik - Flad træpind - Stativstang m. klemme - Elektrikerrør - Prop - Tegnestift - Stykke pap, ca. 20 x 20 cm - Tape - Snor - Lod Byg propellerne, som tegningen viser. Hvor er beliggenhedsenergien oplagret? Propel 1. Propel 2. Vis, hvad du kan gøre for at få propellerne til at snurre hurtigere eller længere. Skriv her, hvad du gjorde. Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr

6 :;9 <8=79 ABC94DB794 E$F MNMOPQ RSR7TURSV AWSTR 2X7AR7 ZR[UTTRS\R]VRSR7TU dj!l F L! H^ K!! H!/ * $! H^ K a^ K b^ K JH^ K Jc^ K H^^ K!! ` F F! %! F F!, 0_ ek Lf JH^ H^ Jc^ a^ H^^ b^ "#$%#$ & ' ()$9" #* "+%9 ' *),-+.-/, -/L#./Y E* E$ EL E% EL GH I J K % Le G0_I J % Le G0_I H* e G0_ILe GJ^_I % JLe GJ^_I % H* e GJ^_I g ijklmnlok pmqm roqmstokm ru vwn onxmnlmy zu {v x} ~qmsyv km 01

7 898 A<B=> CDE FGFHIJ KLK;MNKLO PQLMK RS;PK; UKVNMMKLWKXOKLK;MN ] &1 ' ! !93 " #$% $Y$Y$$$Z$#$$#Y$#$#$#Z$Y$$T639797[\ $ $ $Z #$ #Y # # #Z Y$ YY Y Y YZ 0$ 0Y T63973[4 $ ^ `abcdecfb gdhd ifhdjkfbd il mne feodecdp ql rmsots uvhdjpmsbd '()*() +,-).' ( 13T( '/* /

8 BCD FG01HI J/3KH /L 3MNJONH PGNK QGHO0RG3O0 WXWYZ[ \]\^_à\fb^\cd\ e_ Fb^Q\ \]\^_`.e^df`]f\^ `gg\./01234 & S+88 V S+ 4 S S45 T077 U S*4 S* " ! S+ S68 S7 #12345 # $ %1 4 8 & ' (1) 4 5 4! 1 071* # ! ! , & ! h jklmnompl qnrn sprntupln sv wxo poynomnz {v w}y~} rntzw}ln 6)7)7 * 8 297&6 ) 6:& 8 99;:<;=9 ;=+) <=!< >?@A?@ ##

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Introduktion til udstillingen

Introduktion til udstillingen Introduktion til udstillingen 0. - 3. kl. Indledning: Udstillingen Energi tilbage til fremtiden rummer mange muligheder for opdagelse, fordybelse og aktiv læring. Dette er et katalog over nogle af de muligheder.

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n

1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n dlaboratoriumforsammenhængendeu 1. G fysik Elevbog ring dannelseoglæ HARTEVÆRKET Harteværket Harteværket er bygget i 1918-1929 og var det første større vandkraftværk i Danmark. Ved værkets opførsel stod

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Byg selv en solcellemobiloplader

Byg selv en solcellemobiloplader Byg selv en solcellemobiloplader Byggevejledning til solcelle-mobilopladeren Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at vise spejderne, hvordan de selv kan lave nyttige

Læs mere

Byg selv et solcelleskib

Byg selv et solcelleskib Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

PÅ SPOR EFTER ENERGIEN (ENERGILUP)

PÅ SPOR EFTER ENERGIEN (ENERGILUP) ENERGIDETEKTIVERNE PÅ SPOR EFTER ENERGIEN (ENERGILUP) Hvad sker der? Beskriv hvad du observerer Hvad er energihistorien? Hvor kommer energien fra og hvor strømmer den hen? Følg energistrømmen. Vis følgende:

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Svingninger og bølger

Svingninger og bølger Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Svingninger og bølger Pendulet svinger SIDE 2 1051 Formål At bestemme sammenhængen mellem pendulets længde og dets svingningstid. Materialer

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Byg selv en Savonius vindmølle

Byg selv en Savonius vindmølle 1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Byg selv en lille vindrose

Byg selv en lille vindrose Byg selv en lille vindrose Byggevejledning til vindrose samt tivolimølle med hejsefunktion Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindrose er, at lade børn opleve, at de selv kan lave noget inden for vedvarende

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

KLOG PÅ ENERGIEN Energibegreber Læsehæfte til kl.

KLOG PÅ ENERGIEN Energibegreber Læsehæfte til kl. KLOG PÅ ENERGIEN Energibegreber Læsehæfte til 7. 9. kl. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er energi?... 3 Mere grundig forklaring til de 6 energiformer... 4 1 - Kemisk energi... 4 2 - Mekanisk Energi... 7 Undersøgelser

Læs mere

Hæfte nr. 2. Dominoeffekten. Energioverførsel og omdannelse af energi. Varighed 4x4 lektioner. Lavet af Hans- Christian Keller

Hæfte nr. 2. Dominoeffekten. Energioverførsel og omdannelse af energi. Varighed 4x4 lektioner. Lavet af Hans- Christian Keller Hæfte nr. 2 Dominoeffekten Varighed 4x4 lektioner Energioverførsel og omdannelse af energi Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 2 Naturvidenskabelig arbejdsmetode For at forstå naturvidenskab,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK M1 Galileos faldrende På billedet nedenfor ses en model af Galileo Galilei s faldrende som den kan ses på http://www.museogalileo.it/ i Firenze. Den består af et skråplan

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008 Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

ENERGIPRODUKTION OG -OMSÆTNING ELEVMATERIALE MED TEKSTER OG ØVELSER

ENERGIPRODUKTION OG -OMSÆTNING ELEVMATERIALE MED TEKSTER OG ØVELSER ENERGIPRODUKTION OG -OMSÆTNING ELEVMATERIALE MED TEKSTER OG ØVELSER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: ENERGIFORSYNING FØR OG NU Første halvdel af 1800-tallet: Lys og gas s. 2 Central forsyning med strøm

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Fremstil en elektromagnet

Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Energiopgave til uge 44

Energiopgave til uge 44 Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

IFT 60 år 15. maj 2009

IFT 60 år 15. maj 2009 Fysikkens rolle for energispørgsmål Alex C. Hoffmann Flerfasesystemer IFT, UiB http://www.uib.no/fg/teori/forskning/flerfasesystemer IFT 60 år 15. maj 2009 Vi bruger information fra: BP, WEC, IPCC, E.

Læs mere

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen 1 Navn: Gregers N.S. Larsen Udannelse: Stud.polyt.Energi(ingeniørstuderende indenfor energi) Speciale i termodynamik Billedefra UNF Aarhus tur til atomkraftværket Brokdorfi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Fysik B Claus Ryberg Nielsen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. november 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. november 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. november 2015 (OR. en) 14624/15 ADD 1 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 24. november 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ENV 742 STATIS 88 ECO 145 FIN 848 DELACT

Læs mere

Læsevejledning til dette dokument 3. Principper 4 Om energi 4. Applikationer 15 Installationerne/missionerne 15. Energiens livscyklus 6

Læsevejledning til dette dokument 3. Principper 4 Om energi 4. Applikationer 15 Installationerne/missionerne 15. Energiens livscyklus 6 Læsevejledning til dette dokument 3 Principper 4 Om energi 4 Energiens livscyklus 6 Energiudvinding og produktion 6 Energilagring 6 Energidistribution og transport 7 Fornyelig og ikke-fornyelig energi

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

ENERGIHÆFTE 1 - KLOG PÅ ENERGIEN. Energi og læring. Læsehæfte 1 Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 1

ENERGIHÆFTE 1 - KLOG PÅ ENERGIEN. Energi og læring. Læsehæfte 1 Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 1 Energi og læring Læsehæfte 1 Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er energi?... 3 Mere grundig forklaring til de 6 energiformer...

Læs mere

Aktivitetskatalog Energisparetrailer

Aktivitetskatalog Energisparetrailer Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,

Læs mere

Indhold. Energi fra vedvarende energikilder S. 2. Olie, kul, Kernekraft S. 2. Vand, vind, sol S. 2. Energi S. 3

Indhold. Energi fra vedvarende energikilder S. 2. Olie, kul, Kernekraft S. 2. Vand, vind, sol S. 2. Energi S. 3 P r o f i O e c o E n e r g y DK Energi fra vedvarende energikilder S. 2 Olie, kul, Kernekraft S. 2 Indhold Vand, vind, sol S. 2 Energi S. 3 Omdannelse af vandenergi S. 3 Hammermølle S. 3 Omdannelse af

Læs mere

BIOLOGISKE ENERGIKILDER

BIOLOGISKE ENERGIKILDER BIOLOGISKE ENERGIKILDER Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 5.11.2013 Spørgsmål & svar Bioenergi fra alger (Susan Løvstad Holdt, DTU) Kunne man ikke lave en slags boreplatform ude

Læs mere

et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand

et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand en dag med praktiske øvelser og målinger for folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, htx m.m. Navn: Klasse: Skole: Indhold Til Læreren...3 Energidag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Fysik samlæst C Patrick Bøgsted Sørensen (pbs) g2euxel18 Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Forløb

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Byg selv en vindmølle

Byg selv en vindmølle 1 Byg selv en vindmølle Byggevejledning til mølle med 4 vinger samt 3 vinger Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve,

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen

ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen Tak fordi jeg måtte komme i dag og fortælle lidt om vore ideer og tanker om ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen akademiingeniør Innovation er det internationale ord for at forny, nydannelse, forbedring, foryngelse

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

KLOG PÅ SKOLEMATERIALE 7.- 9. KLASSE, FYSIK / KEMI

KLOG PÅ SKOLEMATERIALE 7.- 9. KLASSE, FYSIK / KEMI KLOG PÅ SKOLEMATERIALE 7.- 9. KLASSE, FYSIK / KEMI INDHOLD Side Velkommen til ENERGI 3 Lærerintro 4 Hvad er energi? 6 Energi Livets drivkraft 7 Fysik-improvisationer med energibegreber 8 Energiformer og

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Betingelser for anvendelse Fysikkens Mestre version 1.0 må frit anvendes til undervisning og underholdning

Betingelser for anvendelse Fysikkens Mestre version 1.0 må frit anvendes til undervisning og underholdning Fysikkens Mestre Version 1.0 Af Bo Paivinen Ullersted Fremstilling af kortene Kortene printes i dobbeltsidet format (vend ark efter lang kant). Print kun side 7, ikke første side, så passer spørgsmål og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 Skoleår 2015/2016 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Fysik/kemi 9. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi 9. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb August 32 Kemiske bindinger 33 og kemisk energi 34 Antal Kompetencemål og færdigheds- og lektioner vidensområder 9 Stof og stofkredsløb (fase 1) Stof og stofkredsløb (fase 2) Læringsmål

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere