Det er denne udvikling som, med en fysisk samling og en mere intensiv rehabiliteringsindsats, kan imødegås langt bedre end i dag.

Transkript

1 Fremtidens midlertidige pladser Sagsnr.: 13/2437 Sagsansvarlig: Brian Kristiansen SAGSFREMSTILLING Baggrund Socialudvalget havde på mødet den 26.februar en temadrøftelse omkring rehabilitering og hvilke fremtidige muligheder, der tegner sig i forhold til en bedre rehabiliterende indsats for borgerne i Viborg Kommune. Udvalget bad på baggrund af drøftelsen forvaltningen om at udarbejde tre scenarier, som beskriver relevante aspekter ved en fysisk samling af de midlertidige pladser. I relation til ovennævnte har KKR Midtjylland den 28. januar 2013 udarbejdet og godkendt 4 målsætninger for det nære sundhedsvæsen (Punkt 8, 26.februar). Det er intentionen, at akut- og pladstilbud skal være sammenlignelige. Heri indgår målsætningen om, at kommunerne skal medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, bl.a. via midlertidige pladser med døgndækket sygepleje. Antallet af borgere, som udskrives hurtigt og som har brug for behandling og træning i hjemmet, forventes at stige i takt med at flere senge på hospitalerne i regionen omlægger til akut forløb. Det er denne udvikling som, med en fysisk samling og en mere intensiv rehabiliteringsindsats, kan imødegås langt bedre end i dag. De 45 midlertidige pladser i Viborg kommune er i dag placeret på Birkegården i Stoholm, på Skovvænget i Bjerringbro og på Klosterhaven i Viborg. Medarbejderne på alle midlertidige pladser har været involveret og inddraget i processen og de initiativer som skitseres her er således udarbejdet i tæt sammenspil mellem medarbejdere og ledere (Se bilag 1). Baggrund for at samle pladserne Med en samling af de midlertidige pladser, til en fysisk enhed - med fokus på rehabilitering, vil Viborg Kommune kunne etablere et Rehabiliteringscenter. I rehabiliteringscentret kan der skabes en ramme for tværfagligt arbejde med rehabilitering, med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Fokus for opholdet vil ikke alene være at borgerne genvinder tabte funktioner, træningen af borgerne vil ikke kun være begrænset omkring at genvinde tabte funktioner, men i høj grad også rettet imod at lære borgeren at leve det liv som han/hun ønsker og derved få en hverdag til at hænge bedre sammen. Erfaringerne fra Udsigten, Birkegården omkring 5-døgnsafsnit og den intensiverede rehabilitering af disse borgere, viser, at med en mulighed for at gøre en ekstra indsats i forhold til hverdagsrehabilitering, kan borgernes ophold afkortes, og opgørelserne viser også at en stor del af borgerne i løbet af perioden får mindre brug for hjemmepleje i weekenderne. Der er en gruppe af borgere, som har gavn af løbende udslusning og afprøvning af funktionsniveau. Samarbejdet omkring disse borgere (hjælpemidler, mad etc.) og den fleksibilitet, som der er behov for omkring dem, vil blive øget, når borgerne er under samme tag. Med omlægninger indenfor regionens akutindsats på vej, er der en forventning om, at øget efterspørgsel på midlertidige pladser. Hvis kommunen skal imødekomme denne forventede stigning i efterspørgslen, uden at øge antallet af pladser, fordrer det et højere flow i antallet af borgere, som kommer gennem et rehabiliteringsforløb. 1

2 Erfaringerne fra de midlertidige pladser i Bjerringbro viser, at øget fokus og faglighed medvirker til nedsat opholdslængde for borgerne, ved at arbejde videre med disse strategier er det forventningen, at antallet af midlertidige pladser ikke skal øges. Samtidig skal der på sigt arbejdes med velfærdsteknologi eksempelvis i form af virtuelle pladser for at styrke borgers mulighed for at blive hjemme i vante omgivelser. Bedre og fleksible tilbud Etablering af et Rehabiliteringscenter vil give mulighed for en fleksibel udnyttelse af stuerne. Det betyder at der kan oprettes stuer til forskellige behov, f.eks. stille stuer, bariatriske borgere (borgere med kraftig overvægt) m.m. Erfaringen fra andre kommuner har vist, at der er behov for at oprette et lille antal selvindskrivningspladser. Det vil her være muligt, for en borger, at indskrive sig selv i maksimalt 14 dage med det formål at styrke visse funktioner gennem træning i samarbejde med specialiseret fagpersonale (se bilag 2). Der vil også være mulighed for at lave et Living Lab med velfærdsteknologisk løsninger, som borgerne kan prøve af i den periode, hvor de er på et ophold. På den måde kan borgeren lære at bruge hjælpemidlet, således han/hun er tryg ved det, når det installeres i hjemmet. Det kan også være med til at give et billede af, hvilke borgere der profiterer af hvilke teknologiske hjælpemidler. Living Lab kan evt. også bidrage til udviklingen af nye produkter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Der vil i samarbejde med Madservice, kunne laves en ernæringsindsats, som har et mere rehabiliterende sigte og som kan medvirke til at borgeren får den ønskede hverdag tilbage (se bilag 4). En ny struktur og samling af de midlertidige pladser giver desuden større fleksibilitet og gennemsigtighed for de praktiserende læger. Lægerne skal kun kontakte et sted, og det vil således være lettere for lægen at indgå i en dialog om borgeren. De nuværende udfordringer omkring 15 kilometersgrænsen vil ligeledes blive væsentlig mindre med en central placering i Viborg og kun et sted, hvor en praktiserende læge skal aflægge besøg. I modsætning til i dag, er det tanken, at udover Visitationen skal det ligeledes være muligt for hjemmesygeplejerske og praktiserende læge at få en borger direkte ind på en rehabiliteringsplads med henblik på at forebygge indlæggelser. De fysiske placeringsmuligheder Model 1 - Klosterhaven Nedenstående skema viser fordele og ulemper ved en samling af pladserne på Klosterhaven. Fordele ved Klosterhaven Ulemper ved Klosterhaven Det rette antal pladser i forhold til forventet Små badeværelser efterspørgsel (44 stuer). Der er meget få anvendelsesmuligheder for stuerne på 1.sal, hvis de ikke omlægges til For at frigive de ekstra rum vil det være nødvendigt at flytte personale uden direkte midlertidige pladser (rehabiliteringspladser). tilknytning til rehabiliteringspladserne og aktiviteten. Der er en stærk trop af frivillige, der sikrer at der Dårlige omklædningsfaciliteter for personalet kommer masser af raske borgere i huset. Godt køkken og café-miljø. - Veletablerede trænings- og aktivitetstilbud. Gode muligheder for udbygge tilbuddene, da der er et antal ekstra rum. Klosterhavens indretning, med meget forskellige slags stuer, giver mulighed for individuelle hensyn til den enkelte borger eksempelvis terminale, bariatriske, rehabiliterende og borgere med behov for udredning. Aktiviteterne i Klosterhaven kan give inspiration til fortsat aktivitet når borgeren kommer tilbage i sit nærmiljø. Forvaltningen anbefaler, på baggrund af alle inddragede parametre, model 1. 2

3 Model 2 - Klostertoften Nedenstående skema viser fordele og ulemper ved en samling af pladserne på Klostertoften. Fordele ved Klostertoften Ulemper ved Klostertoften Store lejligheder med gode badeværelser For få stuer (30 stuer) Gode udenoms arealer Ingen rum til træning Få køkkenfaciliteter Bygningerne fungerer godt som plejecenter Den største udfordring i forhold til Klostertoften er det manglende antal stuer og ekstrarum. Derfor vil det kræve en større ombygning/tilbygning af plejecenteret, hvis de midlertidige pladser skal placeres der. Model 3 Plejecenter i Banebyen Nedenstående skema viser fordele og ulemper ved en samling af pladserne i Banebyen Fordele ved Banebyen Ulemper ved Banebyen Indflydelse på indretning og fleksibilitet i Står først færdigt i 2017, hvilket betyder at den funktionen af de forskellige rum. nuværende normeringsmæssige udfordring i forhold til at opnå de strategiske mål med rehabilitering for de midlertidige pladser ikke Samlet hus hvor der er en samling af kommunens forskellige former for midlertidige pladser. løses. Hvis 44 af 70 pladser skal være til rehabilitering vil det skabe en udfordring i forhold til anvendelsen af de resterende pladser. Det skønnes ikke muligt at finde erstatningspladser for de 70 almene pladser uden væsentlige udbygninger af de eksisterende centre. Potentialet i Banebyen består i muligheden for at tilgodese krav og forventninger fra regering, region og eksterne samarbejdsparter i planlægningen og byggeriet. Der planlægges 70 pladser i plejecenteret i Banebyen. Såfremt at Socialudvalget beslutter scenarium 3, skal der foretages midlertidige foranstaltninger til at afhjælpe de aktuelle udfordringer som de midlertidige pladser står overfor. De beskrevne scenarier forventes iværksat 1.september 2013 dog med undtagelse af scenarie 3, som omfatter det nye plejecenter i Banebyen. Erfaringerne fra Bjerringbro viser, at den forventede overgangsperiode inden et center er fuldt omdannet til rehabiliteringscenter er 2-3år. Fremtidig brug af de nuværende matrikler Skovvænget (14 pladser) tænkes anvendt til demensområdet og aflastningspladser. Birkegaarden (10 pladser) Boligselskabet Sct. Jørgen har givet udtryk for, at de gerne vil overtage lokalerne, hvor de midlertidige pladser på Birkegaarden er i dag med henblik på omdannelse til almene plejeboliger. Klosterhaven (21 pladser) vil være vanskelig at anvende til plejeformål og der må formodeligt findes en anden anvendelse af lokalerne. Det er ambitionen hos medarbejdere og ledere, at der på sigt kan etableres en videnscenter for rehabilitering i Viborg Kommune på den lokalitet som udvalget vælger. Udvidelsen af sygeplejefaglig og træningsmæssig indsats i relation til scenarierne Ønskes der i forbindelse med etableringen af et rehabiliteringscenter en øget sygeplejefaglig og træningsmæssig indsats vil dette kræve en opnormering på både det sygeplejefaglige som træningsmæssige område. 3

4 Træningen af borgerne er ikke kun begrænset omkring at genvinde tabte funktioner men i høj grad også at lære borgeren at leve det liv som hun ønsker og derved få en hverdag til at hænge sammen. Det er i denne sammenhæng, at en øgning af terapeutstillinger skal ses. Der er i dette forslag ikke taget højde for eventuel indkøb af ekstra træningsudstyr. Fra Aktiv Hverdagsliv, er der gode erfaringer med at have fokus på at opstille mål sammen med borgeren og ud fra borgerens ønsker og behov. Ergoterapeuten er her tovholder på indsatsen, og understøtter plejepersonalet i indsatsen for hverdagsrehabilitering. Potentialet for rehabilitering bliver i dag ikke udnyttet fuldt ud hos borgerne. Der er en forventning om, at minimum 25 procent af borgerne, som kommer til et rehabiliteringscenter har potentiale til at blive genoptrænet. For at kunne øge indsatsen både i forhold til træning og rehabilitering, er der et behov for at øge normeringen for terapeuter. De nuværende tal viser, at ca. 25 % af borgerne der kommer på midlertidig plads kommer med rehabilitering som hovedformål. Dette potentiale bliver i dag ikke udnyttet fuldt ud, derudover vil de øvrige borgere, der kommer på midlertidige pladser kunne styrkes ved hjælp at hverdagsrehabilitering, hvilket vil nedsætte eller udskyde deres behov for hjælp. De stigende faglige krav, der er til kommunerne i forbindelse med hospitalsomlægninger, vil kunne imødegås ved en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, blandt andet ved at øge sygeplejedækningen på de midlertidige pladser. Dette fordrer en opnormering af sygeplejetimer. Opnormeringen vil betyde, at der vil være sygeplejerske i alle ugens dage i både dag og aften timer samt en specialesygeplejersker på centret alle dage fra Det giver bedre mulighed for at modtage borgere fra hospitalet på lidt skæve tidspunkter og op til weekenden samt styrke fagligheden hos det øvrige personale. Der er desuden en forventning om, at indlæggelser bedre vil kunne forebygges med en sygeplejerske i aftenvagt. Økonomi Det udarbejdede forslag om etablering af et rehabiliteringscenter skal, som tidligere nævnt, ses som et element i opbygningen af det nære sundhedsvæsen, hvor kommunen har en mere central rolle ikke mindst i forhold til forebyggelse, hverdagsrehabilitering af ældre og indsatsen overfor mennesker med kronisk sygdom. Styrkelsen af det nære sundhedsvæsen indgik forudsætningsmæssigt i aftalen om kommunerens økonomi for 2013, som regering og KL indgik i juni I aftalen indgik et målrettet løft på 300 mio. kr. på landsplan. Der vil være forskellige typer af økonomiske omkostninger ved ovennævnte forslag om etablering af rehabiliteringscenter: 1. Anlægsomkostninger ved samling af de midlertidige pladser. Omfanget af disse vil være afhængig af den valgte placering og det nærmere indhold. Der vil efterfølgende udarbejdes sag til politisk behandling på anlæg. 2. Driftsomkostninger ved en styrkelse af den rehabiliterende og sygeplejefaglige indsats. ad 2; Grundlæggende vil driftsomkostninger ved samling af de midlertidige pladser være udgiftsneutral, idet der arbejdes med et uændret antal pladser. Det vurderes derfor, at den grundlæggende drift (pleje og omsorg) vil være udgiftsneutral. Den forventede stordriftsfordel foreslås anvendt omkring SOSUpersonalets øgede fokus på hverdagsrehabilitering. Som beskrevet ovenfor indebærer forslaget om rehabiliteringscenter imidlertid: En styrkelse af den rehabiliterende indsats/genoptræning, hvor borgerne tilbydes en mere intensiveret indsats under ophold på centeret/midlertidig plads, hvilket kræver en forøgelse af terapeuter (fysio-/ergopeuter). Omfanget er vurderet til 3 årsværk. En styrkelse af den sygeplejefaglige indsats med 2 dimensioner. For det første vil der ske en udvidelse af den faste sygepleje dækning til også at omfatte aften og weekend. Det indebærer en styrkelse af kommunens (rehabiliteringscenterets) modtageberedskab, så der er et alternativ til hospitalsindlæggelse også i aftentimerne, samt at kommunen kan modtage udskrevne patienter fra hospitalet også i aftentimerne. Et fænomen som vil være stigende med det regionale sundhedsvæsens omstilling mod styrket akut-behandling med kortere indlæggelser mv. For det 4

5 andet vil den styrkede sygeplejefaglige indsats rettes mod rehabiliteringen/borgerens egenmestring med henblik på at styrke borgerens muligheder og evne til at varetage egenomsorg (f.eks. medicinering, observation mv.). Den forslåede styrkelse er vurderet til i alt 4 årsværk, heraf 3 årsværk i relation til aften- og weekenddækningen. De samlede omkostninger ved de i alt 7 årsværk er 3,0 mio. kr. på årsbasis. Den styrkede indsats i det nære sundhedsvæsen skal ses i relation til politikområde sundhed, idet midlerne dog foreslås tilført politikområde ældre, hvorunder det øvrige fagpersonale vedrørende midlertidige pladser i dag er finansieret. BILAG 1 Åben Bilag 1 - fremtidsvision for midlertidige pladser 9141/13 2 Åben Bilag 2 - selvindskrivning 9146/13 3 Åben Bilag 3 Diagram over hvad midlertidige pladser skal indeholde /13 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller at Socialudvalget vælger hvilket af de tre fysiske placeringer som forvaltningen skal arbejde videre med. Såfremt at Socialudvalget beslutter scenarium 3 foreslås det, at Klosterhaven fungerer som midlertidig rehabiliteringscenter fra 1.september 2013 frem mod åbningen af det nye plejecenter i Banebyen. at Socialudvalget tager stilling til om der skal en udvidelse af den sygeplejefaglige og terapeutfaglig indsat, og i bekræftende fald, at Socialudvalget indstiller, at der ved budgetlægningen for 2014 prioriteres 3,0 mio. kr. årlig til finansiering af den styrkede rehabiliterings- og sundhedsfaglige indsats i rehabiliteringscentret. BESLUTNING I SOCIALUDVALGET DEN Sagen udsættes, med henblik på en besigtigelse i forbindelse med det kommende udvalgsmøde. Der udarbejdes supplerende materiale bl.a. vedrørende de økonomiske konsekvenser. 5