Den 2. januar startede jeg på min første arbejdsdag som borgmester med et besøg på Havebæk Plejecenter.

Transkript

1 1 Borgmesterens budget-tale ved Byrådets 1. behandling af budget 2018 Den 2. januar startede jeg på min første arbejdsdag som borgmester med et besøg på Havebæk Plejecenter. Her fik jeg talt med beboerne og personalet om deres hverdag. Min oplevelse er, at vi har et meget dedikeret plejepersonale. De er alle sammen dybt engagerede mennesker, der leverer en indsats, når de går på arbejde. Det jeg også hørte i samtalerne med medarbejderne var, at de er pressede på tiden. Der er for lidt tid til Agnæs på værelse 235, som jeg også fik hilst på. Ligesom der er for lidt tid til de andre beboere på plejecenteret. Det går ud over omsorgen. Det går ud over arbejdsglæden. Det gælder ikke kun på Havebæk Plejecenter. Det er det samme, jeg har hørt gentaget på mine besøg på andre plejecentre, hjemmeplejen, børnehaver, vuggestuer, dagplejer og skoler. Medarbejderne brænder for deres arbejde. Men der er for få medarbejdere. Der er for lidt tid til pleje af de ældre, undervisning af børnene og vores andre velfærdsopgaver. Det samme hører jeg fra pårørende, fra faglige organisationer, ældrerådet, forældre og skolebestyrelser. Mit budskab til dem alle, er: Vi hører jer, og vi er helt enige. Der er brug for investeringer i velfærdsområderne. Vi skal lave et vendepunkt og tage velfærden et bedre sted hen. Vi skal have bedre tid og flere medarbejdere. Til ældre, til mennesker med handicap, til børnene. Som by står vi nu ved en skillevej. Der en vej, hvor vi kører hen over de grupper, der har mest brug for fællesskabets støtte. Det vil betyde ringere vilkår for børn og ældre.

2 2 Det, er en vej der vil dele byen - som Thomas B. Thriges Gade har gjort det. Dele byen, mellem dem, der er privilegerede nok til at kunne købe sig til velfærd. Og dem, der bare må se til, mens kvaliteten daler. De små børn i dagtilbuddene. Skoleeleverne. Borgere i udsatte positioner. Mennesker med handicap og de ældre. Det, er dem, der betaler prisen, hvis velfærden forringes. Dét, er en vej, hvor alle kommunens ansatte skal leve med et uacceptabelt pres. Hvor rengøringsassistenterne skal løbe en maraton for at klare rengøringen. Hvor socialrådgiverne ikke kan nå igennem sagsmapperne. Hvor vores medarbejdere har ondt i maven, fordi der er for lidt tid til opgaverne. Når jeg ser ned af den vej, ser jeg ulighed og mangel på omsorg for de mennesker, der har mest brug for fællesskabets støtte. Derfor siger jeg også: Det er ikke min vej. Lad os lukke den, og skabe noget nyt og bedre. Som by. Som fællesskab. For der en anden vej. En vej, der samler byen: Velfærdsvejen. Den vej fører derhen, hvor forældre roligt kan aflevere deres børn i daginstitutionerne. For her er der ansat kompetente voksne med tid og ro til at være der for de mindste også når det spidser til om morgenen og sidst på dagen. Den vej fører derhen, hvor vores skoler giver eleverne gode muligheder for at få et arbejde. Fordi der er lærere nok og høj trivsel. Derhen hvor vores skoler er stærke nok til at rumme børn i udsatte positioner og sende alle vores unge videre med mod på livet og lyst til fremtiden. Den vej fører derhen, hvor vores ældre og mennesker med handicap får den omsorg, de har brug for. Det er Velfærdsvejen. Det er den vej, jeg vil fremad. På den vej er der også både medgang og modgang, gode og dårlige dage. Men en ting ligger fast. Her står vi sammen som by, og er der for de mennesker, der har brug for det. Men jeg må også være ærlig. Nok er, Velfærdsvejen den bedste vej, men det er også en lang vej.

3 3 For efter år med finanskrise, har vi ikke det niveau for velfærd, vi skal have i Odense. Vi tog sidste år det første skridt i den rigtige retning med den ene halvdel af velfærdsprocenten. Det betød, at vi på nogle områder undgik besparelser. Andre steder blev der tilført ekstra medarbejdere. Det var tilfældet i aftenvagten på plejecentrene, daginstitutionerne og området for udsatte børn. På mine besøg har jeg selv set og hørt, hvad velfærdsprocenten har betydet. For eksempel hos børnehuset Afrodite og vuggestuen Galaksen, hvor man har kunnet styrke normeringen. Nu har vi mulighed for at komme videre med næste del af velfærdsprocenten, og investere mere i vores velfærd. Vi kan få mere personale i daginstitutionerne og dagplejen. Vi kan få bedre normeringer i indskolingen. Vi kan skabe bedre rammer for børn i udsatte positioner. Vi kan få mere personale i hjemmeplejen. Jeg tror det står klart for alle, at velfærdsprocenten deler Byrådet. De borgerlige partier føler, at en skattestigning er den forkerte vej. Centrum-venstre oplever, at det er helt nødvendigt for at forbedre den borgernære velfærd her og nu. At vi som partier deler os efter anskuelse i nogle situationer, og i andre situationer finder frem til brede kompromisser er en del af det levende demokrati. Men for mig er det vigtigt at sige: En skattestigning er ikke et mål i sig selv. Det afgørende for mig er, at vi styrker velfærden her og nu. Samtidig med vi fortsætter bestræbelserne på at skabe ny vækst og nedbringe ledigheden.

4 4 Jeg har i dag sendt en mail til Byrådet, der skitserer en mulighed for på en gang at styrke velfærden. Og på samme tid forbedrer virksomhedernes rammevilkår ved at nedsætte dækningsafgiften. Afhængigt af øjnene der ser, vil denne samlede buket rumme både gode og mindre gode elementer. Men virkeligheden er, at vi med denne buket kan rykke os tættere på målet om bedre velfærd. Samtidig har vi en vej til med budget 2018 at afslutte de skattestigninger, som jeg ved gør ondt på nogle af Byrådets partier. Om det betyder, at vi som Byråd kan flytte os fra en situation, hvor vi deler os på anskuelse. Og hen til et bredt kompromis, er jo ikke op til mig eller mit parti at afgøre. Men op til alle jer og jeres respektive partier. Nu er muligheden her. Det er ikke til at sige, hvor det ender. Men jeg mener, det er rigtigt, at muligheden kommer på bordet. Så vi kan få det drøftet her i dag i byrådssalen. Med velfærdsprocenten laver vi et vendepunkt for velfærden. Men vi skal videre fra vendepunktet. Derhen, hvor vi for alvor kan investere i velfærden. Det kræver, at vi lykkes med byens transformation. Flere virksomheder skal ind i en positiv udvikling. Flere skal i arbejde. Heldigvis trækker meget i den rigtige retning. Facebook annoncerede tidligere på året, at de kommer til byen. En af verdens mest toneangivende virksomheder, har simpelthen valgt Odense til i en international skønhedskonkurrence. Det giver os nu alle muligheder for at udbygge vores i forvejen store it-klynge omkring Facebook. Vi skal have flere it-virksomheder og flere it-arbejdspladser. Vi har også en klynge af robotvirksomheder i en spændende udvikling. En virksomhed som Universal Robots er allerede et ikon i Produktions-Danmark.

5 5 Lige ved siden af følger mere end 100 robot-virksomheder og underleverandører, der dag efter dag erobrer nye markeder og skaber arbejdspladser. Der er nu mere end job i robot-virksomhederne. Både til folk med korte uddannelser, faglærte og akademikere. Det skal vi glæde os over - og være stolte af. Vi skal bare ikke stille os tilfredse. Min ambition er, at vi går efter at gøre Odense til verdens førende robotby. Vi skal have flere robotvirksomheder og flere robot-arbejdspladser. Med dette træk kan vi også være med til bredt at revolutionere produktionen i dansk industri. For robotter kan erstatte mennesker i de mest nedslidende processer. Og robotter kan sætte mennesker fri til andre og mere produktive arbejdsopgaver, som Dansk Metal også argumenterer for. Vi ser også en positiv udvikling i investeringerne i byen. Der bygges som aldrig før. Den nyeste opgørelse viser, at der fra bliver investeret godt 44 milliarder kroner. Særligt interessant er det, at andelen af private investeringer er stigende. Store investorer er ikke længere noget, vi læser om med længsel i avisen. Store investorer er nogen, vi sidder i møde med her i huset - og taler om nye byggeprojekter med. Den udvikling skal vi gribe og bruge til at sikre, at byens udvikling går i den rigtige retning. Vi skal have en by, hvor rammen om det gode liv i form af den rigtige bolig ikke er en drøm men en virkelighed alle odenseanere har råd til. Og så skal vi tænke nyt, når det kommer til seniorboliger. Vi har rigtig mange mennesker, der lige er gået på pension eller er på vej ud af arbejdsmarkedet. Mange af de mennesker ønsker sig mere fællesskab i form af senior-bofællesskaber, og andre alternative boligformer. Det behov skal tænkes meget mere aktivt ind i de næste års byudvikling. Det går også godt for de små og mellemstore virksomheder i Odense.

6 6 Det seneste nationale erhvervsbarometer fra revisionsfirmaet BDO, placerer Odenses små og mellemstore virksomheder helt i top på overskud og omsætning. Godt trukket op at Letbanen og de mange andre investeringer i byen. Samtidig giver Tinderbox, Thinkers50 og esports-turneringen i december os ikke blot mulighed for at øge den positive synlighed i omverdenen. Det er også en platform vores virksomheder kan bruge til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra. Der er også mange andre områder, hvor det går i den rigtige retning. Vi vokser på de fleste vigtige parametre. Lige fra indbyggerantal til realindkomsten, som de sidste tre år er steget. Det er som om, vi som by, har accepteret ansvaret for vores egen fremtid. Nu skal vi arbejde hårdt, og bruge det som afsæt til at sende Odense videre i bedre stand til de næste generationer. Et, af de vigtigste steder er folkeskolen. Med en styrket folkeskole skaber vi et mere lige Odense. Det gør vi ved at klæde flere godt på i fag som dansk og matematik. Og det gør vi ved at sikre, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Det giver flere muligheder på fremtidens arbejdsmarked. Og så skal vi bruge vores folkeskole som afsæt til at skabe den stærkeste robotklynge i verden. Det kræver, at robotvirksomhederne kan få kvalificeret arbejdskraft. Allerede i dag mangler de dygtige folk, og den udfordring bliver kun større de næste år. Men her I Odense kan vi gå forrest og tage fat om udfordringen. Vi skal have undervisning i fag som kodning og robotteknologi ud i folkeskolen. Vi skal arbejde aktivt med digital forståelse. It-færdigheder skal ikke kun være et privilegie for de få, der tilfældigvis har en forælder, der kan vise dem, hvordan det digitale univers er indrettet. I Odense skal it-færdigheder være for alle: Små piger og drenge, ingeniørens datter og lagerarbejderens søn. Det handler om at vores børn og unge skal kunne gribe teknologiens muligheder.

7 7 Det vil også være til gavn for vores robotvirksomheder. Og vores lokale it-virksomheder. Vores kommende drone-virksomheder og stort set alle andre virksomheder i Odense. Fordi it-færdigheder bliver en vigtig del af meget arbejde fremover. Et andet sted vi skal tage fat er at arbejde med FNs verdensmål, når vi former vores by. Vi er allerede godt på vej, vi har blandt andet sociale klausuler og en strategi for mere grøn energi. Men vi kan også bruge verdensmålene til flere andre ting. Til at arbejde for en by med mindre ulighed. For bedre rammer for vores produktionsvirksomheder og opkvalificering af ledige. På den måde tager vi ansvar for vores egen fremtid. På den måde sender vi en by i bedre balance videre til de næste generationer. Vi skal også arbejde for at bringe generationerne tættere sammen. Jeg kalder det en generationspagt for Odense. Det kan være for seniorer, der hjælper pressede børnefamilier med den ekstra hånd, der gør at familien bliver holdt sammen. Det kan være mange andre ting. For rigtig mange i alle aldre har meget at give. De mennesker skal vi sætte i scene. Det kan både være med til at forebygge ensomhed og stress - og i stedet bidrage til stærke relationer på tværs af generationerne. Her og nu skal vi også bruge den positive energi i byen til en gang for at alle at tage kampen op med vores alt for høje ledighed. Heldigvis er vi i gang. Vi fik i foråret en række anbefalinger fra Odense Beskæftigelses Task Force. De peger blandt andet på, at flere af byens ufaglærte og folk med ikke-vestlig baggrund har brug for hjælp til at komme i job. Det fik bagefter Byrådet til at investere yderligere 72 millioner kroner til at få flere ledige i arbejde. Det samlede Byråd følger nu opmærksomt med i effekterne af de investeringer. Men vi kan altid gøre mere.

8 8 Lige nu ser vi en stor opblomstring af restauranter, vinbarer og cafeer i Odense. Der bliver bygget et nyt hotel. Og vi har med ODEON fået et stort kultur- og konferencehus, der skal tiltrække tusindvis af gæster. Her bliver der skabt mange nye service-job. Det giver en gylden mulighed for, at vi kan hjælpe nogle af vores større grupper af ledige i arbejde. Den udvikling skal vi række ud efter. Og vi skal ikke stille os tilfreds, før vi har fået mange flere af vores ledige hjulpet i job. Gerne i hundredvis. Ledigheden trækker store veksler på den kommunale økonomi. Derfor skal vi lykkedes med at få bragt ledigheden ned, hvis vi i fremtiden skal have råd til velfærden i Odense. Men ledighed er langt mere end økonomi. Det er også en sort sky over mennesker og familiers liv. Her bliver privatøkonomien hurtig så stram, at der er en fornemmelse af at være koblet af udviklingen. Den optimisme andre varmer sig ved, opleves som noget man står udenfor i kulden og ser ind på. Det er ikke den form for udvikling, vi skal have i Odense. Vi skal have alle med. Det er også en del af Velfærdsvejen. At vi udvikler os sammen, og passer på hinanden. Vi kan som by godt forsøge at skærme os mod den usikkerhed, der er forbundet med at gå nye veje. Også Velfærdsvejen. For, der er usikkerhed forbundet med at ville skabe job til vores ledige. Med, at ville tiltrække internationale virksomheder som Facebook og opbygge en robotklynge i verdensklasse. Der er også usikkerhed forbundet med, at ville tiltrække flere pengestærke investorer. Og med et mål om, at de næste generationer af odenseanere skal mestre it og robotteknologi. For måske kommer vi ikke på plads med det ene eller anden mål, som vi ellers år før havde stillet i udsigt.

9 9 Så kommer kritikken. Tallene fyger gennem luften og der bliver råbt løftebrud. Og nogen skal nok svinge sig op til at mene, at alting var bedre i gamle dage. Dengang, da der var biler og bilos uden for Byrådssalens vinduer og ikke investorer og folk i arbejde. Jeg kan love én ting: Jeg vil altid lytte indgående til kritik, og vi kommer til at justere hen ad vejen. Men jeg vil også gerne gøre det endnu mere klart: Jeg ser ingen anden vej end Velfærdsvejen. For vi skal have et Odense for alle. Et Odense med støtte til dem, der har brug for det. Et Odense med ambition om at give vores virksomheder de bedste muligheder, hvor der bliver skabt job, og hvor vores ledige kommer i arbejde. Et Odense med den bedst mulige velfærd til børn, udsatte, ældre og mennesker med handicap. Det var mine ord. Inden jeg giver ordet videre til den første taler, skal jeg lige gøre opmærksom på, at budgetsagen er undergivet to behandlinger. I dag forholder vi os til at sende sagen til 2. behandling, og til at fastsætte en frist for at komme med ændringsforslag. (det talte ord gælder)