Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018

2 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1 DATAGRUNDLAG...2 DEL 1: MÅL OG RESULTATMÅL...3 KOMMUNALE MÅL FOR DRAGØR SKOLEVÆSEN...4 DEL 2: HELHEDSVURDERING...5 DEL 3: DET FAGLIGE NIVEAU...7 FAGLIGE RESULTATER VED AFGANGSPRØVERNE...7 DE NATIONALE TEST...14 DEL 4: OVERGANGEN TIL UNGDOMSUDDANNELSER...15 FAGLIGE FORUDSÆTNINGER FOR AT STARTE PÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE...15 DEL 5: ELEVTRIVSEL...17 ELEVTRIVSEL PÅ DRAGØR SKOLE...17 DEL 6: KOMPETENCEDÆKNING...19 KOMPETENCEDÆKNING PÅ DRAGØR SKOLE...19

3 Figuroversigt Figur 1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag over en 3-årig periode, 9. klasse (Dragør Skolevæsen)...8 Figur 2: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse (Dragør Skolevæsen)...8 Figur 3: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag over 3 år, 9. klasse...9 Figur 4: Karaktergennemsnit i dansk over 3 år, 9. klasse...10 Figur 5: Karaktergennemsnit i matematik over 3 år, 9. klasse...10 Figur 6: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik 9. klasse, Dragør Skole...16 Figur 7: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse fordelt på køn, Dragør Skole...16 Figur 8: Trivsel gennemsnit pr indikatorer, Dragør skolevæsen 2016/ Figur 9: Samlet elevtrivsel for Dragør Skole...18 Figur 10: Samlet oversigt over kompetencedækning for Dragør Skole...20 Figur 11 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin...21 Figur 12 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag...22 Tabeloversigt Tabel 1: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomisk reference, 9. klasse...12 Tabel 2: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomisk reference, 9. klasse Dragør Skole...12 Tabel 3: Opnået karaktergennemsnit i prøvefag ved udtræk og socioøkonomisk reference, 9. klasse Dragør Skole...13 Tabel 4: Dragør Skoles resultater i de nationale test 2016/2017 sammenholdt med resultaterne fra 2015/

4 Indledning Formålet med folkeskolereformen, som trådte i kraft i august 2014, er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at alle elever skal trives. Det er således en intention med folkeskolereformen, at der skal være fokus på elevernes læring. Denne kvalitetsrapport understøtter den intention, ved at rette fokus mod de centrale resultater for Dragør Kommunes elevers læring og trivsel. Med folkeskolereformen er der sat fokus på mål- og resultatstyring. Hermed forstås, at man fra national side stiller en række mål og måltal op, som angiver, hvad de enkelte skoler og det samlede skolevæsen skal stræbe efter i de kommende år. Fokus på målstyring betyder, at denne kvalitetsrapport primært omhandler status og resultater på de opstillede mål, både hvad angår de kommunale mål i skolepolitikken og de nationale mål i folkeskolereformen. Rapporten kan på den måde bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj. Kvalitetsrapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Dragør Kommunes skolevæsen består, ved denne rapports tilblivelse, af to folkeskoler fordelt på tre matrikler. Elevtallene er opgjort pr. 1. maj 2017, da kvalitetsrapporten omhandler elever til og med skoleåret 2016/2017. Dragør skole: 1187 elever St. Magleby skole: 749 elever Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten består af flere forskellige rapporter. Denne rapport omfatter Dragør Skoles mere detaljerede resultater, hvor resultaterne fra de nationale test kan ses i det fortrolige bilag. Status og resultater for det samlede skolevæsen kan læses i hovedrapporten. Rapporten er bygget op af forskellige dele, som hver især belyser forskellige aspekter af Dragør Skole. Del 1: Mål og resultatmål indeholder en beskrivelse af de nationale mål for folkeskolen, samt de kommunale skolepolitiske mål for Dragør skolevæsen. 1

5 Del 2: Helhedsvurdering omhandler en kort sammenfattende helhedsvurdering over rapportens del 3 7. Del 3: Det faglige niveau omhandler de faglige resultater ved afgangsprøverne og den nationale test. Det faglige niveau belyses ud fra en række grafer i forhold til nationalt opstillede mål og måltal. Del 4: Overgang til ungdomsuddannelser omhandler de unges muligheder og valg i forhold til ungdomsuddannelser. Dette belyses ud fra en række grafer og i forhold til nationalt opstillede mål. For yderligere information omkring ungdomsuddannelser henvises til hovedrapporten for det samlede skolevæsen. Del 5: Elevtrivsel omhandler resultaterne af den sidst gennemførte trivselsmåling. Del 6: Kompetencedækning omhandler kompetencedækningen i undervisningen, dvs. om lærerne i Dragør Kommune er linjefagsuddannede eller har tilsvarende undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Datagrundlag Alle data i rapporten er hentet i LIS (LedelsesInformationsSystemet), hvis andet ikke fremgår. LIS er et datavarehus udviklet og understøttet af Undervisningsministeriet. Med datavarehus forstås, at kommunen kan hente alle de nødvendige oplysninger, som skal indgå i kvalitetsrapporter. LIS henter sine oplysninger fra andre databaser, fx Danmarks Statistik, og har gjort dem tilgængelige i en form, der passer til arbejdet med kvalitetsrapporterne. Data er for de fleste indikatorers vedkommende til rådighed for de sidste tre skoleår, hvormed kvalitetsrapporten kan bruges til at følge den faglige progression i folkeskolen. Kvalitetsrapporten skal udarbejdes for skoleåret 2016/17 og godkendes af Kommunalbestyrelsen senest 31. marts Fremadrettet skal rapporten kun udarbejdes hvert andet år, og dermed vedtages af Kommunalbestyrelsen i lige år, dvs. i år 2020, 2022 og så fremdeles. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014, om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150, (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner, samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2

6 Del 1: Mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2012 om et fagligt løft af folkeskolen, er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og de er derfor retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter imod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. For at gøre de nationale mål operationaliserbare, er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. Ministeriet bruger den viden, de får, til at justere og tilpasse deres indsats med at understøtte kommuner og skolers udvikling af folkeskolen. Her er implementeringen af folkeskolereformen og virkeliggørelsen af de tre nationale mål for folkeskolen centrale elementer. Nationale mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Andre mål for eller med betydning for folkeskolen Inklusionsmål Andelen af elever, som får under 02 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses-prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 % i 2016 stigende til 90 % i 2018 og 100 % i Mål med EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i

7 Kommunale mål for Dragør skolevæsen Med ambitionen om at skabe de bedste skoler for vores børn, målt på faglige resultater og trivsel, arbejdes der på skolerne ud fra konkrete mål. Disse målsætninger bliver systematisk fulgt og evalueret, blandt andet gennem denne kvalitetsrapport. Her fremhæves de mål, som kvalitetsrapporten kan følge op på: 1. Mindst 94 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.* 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og i år 2020 udgøre 20 %. Vi ønsker et særligt fokus på, at også de dygtigste elever udfordres.* 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 100 % af eleverne skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt elever skal øges frem mod Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. Hver skole skal have en handleplan for inklusion, således at flest muligt har deltagelsesmuligheder på deres eget niveau. Overstående skolepolitiske mål er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den * Disse mål omhandler resultater fra den nationale test, som er fortrolige. Opfølgningen på disse mål kan derfor kun læses i denne fortrolige rapport. En overordnet status på de kommunale mål kan læses i afsnittet Helhedsvurdering og opfølgning på kommunale mål. 4

8 Del 2: Helhedsvurdering Dette afsnit har til formål at sammenfatte en helhedsvurdering for hele kvalitetsrapporten. Det skal bemærkes, at rapporten ikke er en sammenfatning af et skoleår, men derimod dækker over tre år. Dette giver en mulighed for at følge med i Dragør Skoles progression. Afsnittet dækker over korte sammenfatninger - for en nærmere uddybelse se de respektive afsnit. Det faglige niveau Dette afsnit er opdelt i tre underafsnit: det faglige niveau i de bundne prøvefag, det faglige niveau sammenholdt med social baggrund og resultaterne ved de nationale test. Dragør Skoles faglige niveau ved de bundne prøvefag ligger på et karaktergennemsnit på 8,3 hvilket er 0,4 karakter over det samlede skolevæsen, og 0,3 i karaktergennemsnit over den socioøkonomiske reference. Resultatet er dog forbundet med statistisk usikkerhed, og det kan ikke siges med sikkerhed, at eleverne på Dragør Skole klarer sig bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Kommunale mål I Dragør Kommunes skolepolitiske mål fremgår det af det første mål, at mindst 94 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultaterne for de nationale test er fortrolige. Det kan dog konkluderes, at Dragør Skole har et stykke vej endnu til målet om mindst 94 %. Resultaterne er fortrolige, men det kan konkluderes, at der for skoleåret 2016/2017 er der færre elever med gode resultater i dansk, mens der er flere i matematik Det andet mål for Dragør Skolevæsen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og i 2020 udgøre 20 %. Resultaterne er fortrolige, men det kan konkluderes, at der er lidt vej endnu for at nå målet om 20 %. I skoleåret 2016/2017 er der sket en tilbagegang både i dansk og matematik i antallet af de allerdygtigste elever Det tredje mål er, at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år. Resultaterne er fortrolige, men det kan konkluderes, at der i dansk og matematik er flere elever end forrige år med dårlige resultater. For en nærmere uddybelse af resultaterne henvises til det fortrolige bilag. Overgang til ungdomsuddannelser Fra national side er der sat et mål for, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Ses der på andelen af elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik, er andelen for Dragør Skole på 98,9 %. Der er således 1,1 % af Dragør Skoles unge, der ikke har de fornødne faglige forudsætninger for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. 5

9 Kommunale mål Det tredje mål for Dragør Skolevæsen er, at 100 % af eleverne skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Som det fremgår af overstående er andelen af unge med mindst 2 i dansk og matematik på Dragør Skole 98,9 %. Dragør Skole er derved ikke langt fra målet om 100 %. Elevtrivsel Elevernes trivsel måles ud fra fire indikatorer, hvor Dragør Skole i tre af disse ligger over eller lige under 4. Det kan ud fra dette antages, at eleverne på Dragør Skole trives, da resultatet 5 indikerer den bedst mulige trivsel. Den sidste indikator, Støtte og inspiration, som omhandler elevernes oplevelse af motivation, medbestemmelse og lærerens hjælp og støtte, ligger på 3,3. Dette er over middel, men stadig langt fra 5, som er den bedst mulige trivsel. Dragør skole har dog ikke rykket sig siden sidste år, og elevernes trivsel er dermed ikke øget. Der skal derfor fortsat være fokus på elevernes trivsel, så vi sikrer en progression i elevernes trivsel. Kommunale mål Det fjerde mål for Dragør Skolevæsen er, at trivslen blandt eleverne skal øges frem mod Som det fremgår af overstående så trives eleverne, men der er ikke sket en fremgang i forhold til forrige år. Kompetencedækning Kompetencedækningen på Dragør Skole ligger på 89,3 %, hvilket er over landsgennemsnittet og kun 0,7 % -point fra det nationale mål om 90 % kompetencedækning i Dragør Skole skal dog stadig have fokus på kompetencedækningen, hvis målet om fuld kompetencedækning i 2020 skal nås. Kommunale mål Det femte mål er, at Dragør Kommune i 2020 har fuld kompetencedækning på hver skole. Som det fremgår af overstående, så har Dragør Skole i 2016/2017 en kompetencedækning på 89,3 %. Der er således et stykke vej til målet om fuld kompetencedækning, som skolen har fokus på. 6

10 Del 3: Det faglige niveau I denne del af kvalitetsrapporten belyses det faglige niveau på Dragør skole. Belysningen tager udgangspunkt i resultater ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag for skoleåret 16/17. Faglige resultater ved afgangsprøverne Dette afsnit omhandler 9. klasses-prøven og er opdelt i to underafsnit. Det første afsnit omhandler det faglige niveau, der berører karaktergennemsnittet i de bundne fag i 9. klasses-prøven. Formålet med dette afsnit og denne indikator er at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Det andet afsnit omhandler faglige resultater holdt op imod social baggrund. Der udregnes socioøkonomiske referencer for Dragør Skole for at få et mere realistisk billede af, hvordan skolen præsterer. Det tredje afsnit omhandler resultaterne ved de nationale test. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjem-samarbejdet. Det faglige niveau I dette afsnit belyses resultaterne for de bundne prøvefag; dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. At fagene er bundne prøvefag betyder, at alle elever i hele landet skal op i disse fag hvert år. Derved er det muligt at sammenligne udviklingen i resultaterne fra år til år. Af Figur 1 ses udviklingen af det samlede skolevæsen i Dragør Kommune over en 3-årig periode. Karaktererne er et gennemsnit af alle de bundne prøvefag, som er dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Af figuren ses det, at niveauet i Dragør Kommune de sidste 3 år har været forholdsvist stabilt med en lille fremgang i resultatet for skoleåret 2016/2017. Figur 2 viser resultaterne specifikt i forhold til de fire bundne prøvefag for hele Dragør Kommunes skolevæsen. Her ses det, at karaktergennemsnittet for de fire bundne prøvefag alle ligger over landsgennemsnittet. 7

11 Figur 1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag over en 3-årig periode, 9. klasse (Dragør Skolevæsen) Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 2: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse (Dragør Skolevæsen) Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i fagene er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i det pågældende fag. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Dragør Skole I dette afsnit belyses resultaterne af de bundne prøvefag i forhold til Dragør Skole. Et prøvefag kan omfatte flere fagdiscipliner. Det betyder, at en karakter i et prøvefag dækker over et gennemsnit af flere eksaminer. Prøvefaget dansk dækker over fire fagdiscipliner: læsning, mundtlig, skriftlig og retskrivning. Tallene i figuren i relation til dansk er et gennemsnit af de fire dagdiscipliner. 8

12 Prøvefaget matematik dækker over to fagdiscipliner; matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Tallene i figuren i relation til matematik dækker over et gennemsnit af de to fagdiscipliner. Figur 3 viser karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for Dragør Skole over 3 år sammenholdt med landsgennemsnittet. Det ses, at Dragør Skole har en markant stigning på 0,7 karakter i skoleåret 2016/2017 og fortsat ligger langt over landsgennemsnittet. Sammenholdes Dragør Skoles resultat med det samlede skolevæsens resultat (Figur 1), så ligger Dragør Skole 0,4 karakter over det samlede skolevæsen i Dragør Kommune. Af Figur 4 fremgår udviklingen i niveauet i dansk for Dragør Skole, der er steget med 0,5 karakter i 2016/2017 i forhold til forrige år. Dragør Skole ligger fortsat langt over landsgennemsnittet, hvor forskellen er steget med 0,6 karakter i forhold til året før. Sammenholdes Dragør Skoles resultat med det samlede skolevæsens resultat i dansk, (Figur 2), så ligger Dragør Skole 0,1 karakter over. Af Figur 5 ses, at niveauet i matematik for Dragør Skole er det samme i 2016/2017 som året før, hvor niveauet på landsplan stort set heller ikke har rykket sig. Sammenholdes Dragør Skoles resultat med det samlede skolevæsens resultat i matematik (Figur 2), så ligger Dragør Skole markant højere med 0,4 karakter. Figur 3: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag over 3 år, 9. klasse 8,4 8,3 8,2 8,1 8,0 7,8 7,6 7,4 7,6 Dragør Skole Landsgennemsnit 7,2 7,0 7,0 7,1 7,1 6,8 2014/ / /2017 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. 9

13 Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 4: Karaktergennemsnit i dansk over 3 år, 9. klasse 8,2 8,0 8,0 8,1 7,8 7,6 7,4 7,6 Dragør Skole Landsgennemsnit 7,2 7,0 6,9 7,1 7,0 6,8 2014/ / /2017 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 5: Karaktergennemsnit i matematik over 3 år, 9. klasse 8,4 8,2 8,2 8,0 7,8 7,7 7,7 7,6 7,4 Dragør Skole Landsgennemsnit 7,2 7,0 6,9 7,1 7,0 6,8 2014/ / /2017 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 10

14 Social baggrund og faglige resultater Dette afsnit omhandler den socioøkonomiske reference og karaktergennemsnittet for de bundne 9. klasses prøver. Elevgrundlaget på de enkelte skoler er ikke nødvendigvis det samme, hvilket betyder, at der ikke bare kan laves direkte sammenligninger mellem skolernes resultater, da elevernes forudsætninger for at præstere ved afgangsprøverne kan være forskellige. For at få et mere realistisk billede af, hvordan de enkelte skoler præsterer i forhold til elevgrundlaget, udregnes der socioøkonomiske referencer for de enkelte skoler. Derved fås et billede af, hvordan skolen klarer sig i forhold til andre skoler med samme elevgrundlag. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på elever, der bor i skolens distrikt. I beregningen indgår faktorer på individniveau som fx køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne kommunens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt kommunens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund. Formålet med indikatoren er muligheden for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Tabel 1 viser et samlet overblik over Dragør Skoles karaktergennemsnit i de bundne prøvefag. Her ses det, at Dragør Skole har et karaktergennemsnit på 8,3, som dermed ligger 0,3 over den socioøkonomiske reference. Da Dragør Skoles gennemsnitskarakter ikke er markeret med en (*) ud for forskellen, betyder det, at resultaterne er forbundet med en statistisk usikkerhed 1, og det kan ikke siges, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Tabel 2 viser karaktergennemsnittet i de fire bundne prøvefag. Her ses det, at Dragør Skole ligger over den socioøkonomiske reference ved næsten alle prøver. Dog er det kun resultatet i skriftlig dansk og mundtlig fællesprøve i fysik/kemi/biologi/geografi, som er markeret med (*), og forskellen er signifikant. At forskellen er markeret med (*) betyder, at eleverne på Dragør Skole i skriftlig dansk og mundtlig fællesprøve har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme 1 At der er en statistisk usikkerhed betyder, at resultatet ikke befinder sig inden for et 95 % signifikansniveau, og at det dermed ikke kan siges med sikkerhed, at resultatet er rigtigt. 11

15 baggrundsforhold, og at denne forskel er statistisk signifikant 2. De andre prøver er ikke markeret med (*), og forskellen kan derved skyldes en statistisk usikkerhed 3, og det kan ikke siges, at skolens elever har klaret prøven dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Ses der på Tabel 3 og karaktergennemsnittet i prøvefag ved udtræk, ligger flere af resultaterne også her over den socioøkonomiske reference. Resultatet i idræt ligger dog under niveau og forskellen er markeret med (*) og er statistisk signifikant. Eleverne på Dragør Skole har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold, og forskellen er statistisk signifikant. De resterende resultater er ikke markeret med (*) og forskellen kan derfor skyldes en statistisk usikkerhed, og det kan ikke siges, at skolens elever har klaret prøven dårligere eller bedre end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Tabel 1: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomisk reference, 9. klasse Institution Skoleår Skoleår Skoleår 2016/ / /2015 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dragør Skole 8,3 8,0 0,3 7,6 8,1-0,5* 8,1 7,9 0,2 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Tabel 2: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomisk reference, 9. klasse Dragør Skole Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Dansk Skoleår Skoleår Skoleår 2016/ / /2015 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- reference snit Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Læsning 7,6 7,4 0,2 7,2 7,7-0,5 7,3 7,1 0,2 Mundtlig 9,4 8,8 0,6 8,6 9,0-0,4 8,7 8,5 0,2 2 At være statistisk signifikant betyder, at resultatet befinder sig inden for et 95 % signifikansniveau, dvs. at resultatet med minimum 95 % sikkerhed er rigtigt. 3 At der er en statistisk usikkerhed betyder, at resultatet ikke befinder sig inden for et 95 % signifikansniveau, og at det dermed ikke kan siges med sikkerhed, at resultatet er rigtigt. 12

16 Retskrivning 7,9 7,9 0,0 7,8 8,1-0,3 8,5 8,0 0,5 Skriftlig 7,8 7,2 0,6* 6,6 7,3-0,7* 7,4 7,2 0,2 Engelsk Mundtlig 9,1 8,8 0,3 8,5 8,9-0,4 9,0 8,7 0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,5 7,8-0,3 7,1 7,4-0,3 Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi Praktisk/mundtlig 8,9 8,2 0,7* Matematik Matematik med hjælpemidler Matematik uden hjælpemidler 7,6 7,7-0,1 7,5 8,0-0,5 8,2 8,0 0,2 7,9 7,9 0,0 7,9 8,2-0,3 8,2 8,2 0,0 Gennemsnit /////////////// 8,3 8,0 0,3 7,6 8,1-0,5* 8,1 7,9 0,2 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Tabel 3: Opnået karaktergennemsnit i prøvefag ved udtræk og socioøkonomisk reference, 9. klasse Dragør Skole Fag Fagdiciplin Karakter - gennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2016/ / /2015 Socioøk. referenc e Forske l Karakter - gennemsnit Socioøk. referenc e Forske l Karakter - gennemsnit Socioøk. referenc e Biologi Skriftlig 7,3 7,7-0,4 8,0 8,2-0,2 Engelsk Skriftlig 8,3 8,4-0,1 8,7 8,5 0,2 Geografi Skriftlig 7,3 7,3 0,0 8,2 7,8 0,4 Historie Mundtlig 8,3 8,5-0,2 7,9 8,4-0,5 8,0 8,1-0,1 Idræt Kristendomskundska b Fagspecifi k Forske l 7,2 8,3-1,1* 8,7 8,7 0,0 7,4 8,3-0,9 Mundtlig 9,0 8,7 0,3 8,9 8,8 0,1 Matematik Mundtlig 8,6 8,5 0,1 8,8 8,5 0,3 Samfundsfag Mundtlig 8,9 8,5 0,4 8,7 9,0-0,3 8,3 8,3 0,0 Tysk (tilbudsfag) Mundtlig 7,1 6,9 0,2 Skriftlig 5,3 6,9-1,6* Note 1: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 2: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). 13

17 Note 3: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 4: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre De nationale test Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at medarbejdere, ledere, skolebestyrelsen, forvaltningen og politikerne har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Ligeledes må de også kun se de resultater, der er relevante for dem. Fx må en skolebestyrelse kun se resultaterne fra egen skole. I denne rapport beskrives kun de overordnede tendenser i forhold til fagene dansk og matematik. Angående selve resultaterne fra de nationale test for skoleåret 16/17 henvises til de fortrolige bilag for Dragør Skole. Det er anden gang, der udarbejdes en rapport med resultater fra de nationale test for Dragør Skole. Resultaterne sammenholdes derfor kun med resultaterne fra sidste året før. Af nedenstående Tabel 4 ses Dragør Skoles andel af dygtige/dårlige elever for skoleåret 2016/2017. Farven indikerer, hvorvidt resultatet er bedre, ens eller dårligere i forhold til resultaterne for skoleåret 2015/2016. Tabel 4: Dragør Skoles resultater i de nationale test 2016/2017 sammenholdt med resultaterne fra 2015/2016 Fag og klassetrin Dansk Andel gode resultater Andel allerdygtigste Andel dårlige Matematik Andel gode resultater Andel allerdygtigste Andel dårlige Under Ens Forbedret Meget forbedret Generelt kan det siges, at eleverne i hovedparten af fagene ligger under niveauet for sidste skoleår, hvor der ses en generel fremgang for 6. klasse både i dansk og matematik. 14

18 Del 4: Overgangen til ungdomsuddannelser Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske arbejdsmarked. I folkeskolen lægges de grundlæggende forudsætninger for at kunne starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt at have fokus på, om vi giver eleverne i Dragør Kommune de nødvendige forudsætninger i forhold til det videre forløb på en ungdomsuddannelse. Faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse Dette afsnit omhandler de unges faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Erhvervsuddannelsesreformen, (EUD-reformen), er blevet vedtaget for at understøtte indsatsen for at forbedre og øge interessen for de erhvervsfaglige uddannelser. Et af tiltagene er indførelse af adgangskrav til uddannelserne på karakteren 2 i både dansk og matematik. Af Figur 6 ses, at andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik er på 98,9 %. Der er således en rest på 1,1 % af Dragør Skoles unge, som ikke har de fornødne faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse, efter de har afsluttet deres folkeskole. Dragør Skole er derved ikke langt fra at nå det kommunale mål om, at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Man skal her være opmærksom på, at tallene er opgjort ved skoleårets afslutning, og at alle prøverne skal have været afholdt. Det betyder, at hvis eleverne ikke har aflagt prøve i en af fagdisciplinerne i dansk eller matematik, fx i forbindelse med sygeeksamen mv., så tæller de ikke med i den samlede andel. Juni 2016 indgik regeringen et forlig om gymnasiereformen for at styrke elevernes faglighed, den almene dannelse og øge de unges muligheder for videreuddannelse. Et af tiltagene er indførelse af en styrket uddannelsesparathedsvurdering, (UPV). For at blive erklæret uddannelsesparat skal elever, der søger ind på stx, hhx og htx opfylde et minimumskarakterkrav på 5,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering. Elever, der søger ind på toårigt hf, skal opfylde et minimumskrav på 4,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering. Adgangskravene for de gymnasiale uddannelser er dog først gældende fra

19 Da gymnasiereformen først implementeres fra skoleåret 2017/2018, og kravet om adgangskrav først er gældende fra 2019, findes der ingen tal på andelen af elever, der lever op til minimumskravet. Ses der dog på det tidligere afsnit omkring det faglige niveau og karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag, (Figur 3), opnår eleverne i Dragør Skole et karaktergennemsnit på 8,3, hvilket indikerer, at en stor del af eleverne vil leve op til minimumskravene for gymnasiale uddannelser. For yderligere opgørelser over ungdomsuddannelser henvises til rapporten for det samlede skolevæsen. Figur 6: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik 9. klasse, Dragør Skole Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 7: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse fordelt på køn, Dragør Skole Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 16

20 Del 5: Elevtrivsel Dette afsnit omhandler trivsel og dermed det nationale mål om, at elevernes trivsel skal øges, samt inklusionsmålet om at elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Formålet med disse målindikatorer er, at de giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes, da god trivsel har betydning for elevernes læring både fagligt og socialt. Til at følge elevernes trivsel er der blevet udarbejdet en spørgeramme omfattende 4 differentierede indikatorer. De fire indikatorer er; Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. klasse). Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, der grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Elevtrivsel på Dragør Skole Ses der på Figur 9 med den samlede oversigt over elevtrivsel for Dragør Skole ligger disse alle 0,1 højere end tallene for hele Dragørs samlede skolevæsen, (Figur 8). Det er dog værd at hæfte sig ved, at der ikke er sket en udvikling i trivslen for eleverne på Dragør Skole, da indikatorerne har fået samme bedømmelse i både 15/16 og 16/17. Ligeledes ligger indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen lavt med 3,3, og der er dermed er plads til forbedring på dette område, så eleverne på Dragør Skole føler, at de bliver motiveret, har medbestemmelse og oplever at få hjælp og støtte. 17

21 Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 9: Samlet elevtrivsel for Dragør Skole / / Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration 18

22 Del 6: Kompetencedækning Fra national side har der gennem en årrække været sat fokus på undervisernes faglige kompetencer i forhold til de fag, de underviser i. Målet er, at underviserne skal være linjefagsuddannede eller have tilsvarende faglige kompetencer, (undervisningskompetence), i de fag de underviser i. Målet er, at kompetencedækningen i 2018 skal være på 90 %. I denne del af kvalitetsrapporten undersøges, i hvilket omfang undervisningen i kommunen varetages af undervisere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence. Undersøgelsen omfatter det samlede skolevæsen. Indikatoren er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. Begrebet linjefag eksisterer dog ikke på læreruddannelserne mere siden 2013, hvor der kom en ny bekendtgørelse for læreruddannelsen. Nu hedder det undervisningsfag. Undervisningskompetence i et fag via gennemført uddannelse gælder over hele Danmark. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Lederens skønsmæssige vurdering gælder inden for den pågældende kommunes grænse, men ikke i andre kommuner. Kompetencedækning på Dragør Skole Af Figur 10 ses den samlede kompetencedækning for Dragør Skole, der for skoleåret 2016/2017 er på 89,3 %. Dragør Skole er derfor ikke langt fra målet om 90 % i 2018, men der er stadig et stykke arbejde i forhold til at opnå det nationale mål om fuld kompetencedækning i

23 Figur 10: Samlet oversigt over kompetencedækning for Dragør Skole Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 11 viser en samlet oversigt over kompetencedækningen pr. klassetrin, og her ses det, at 1. og 3. klassetrin begge har en forholdsvis lav kompetencedækning. Ses figuren i sammenligning med målet om 90 % i 2018 er 1., 2., 3., 5., 6. og 8. klasse alle på nuværende tidspunkt under dette mål. Ses der på de enkelte fags kompetencedækning, fremgår det af Figur 12, at der er forskel på, hvor stor kompetencedækningen er i de forskellige fag. Fagene samfundsfag, natur/teknik, musik, madkundskab, kristendom, idræt, fransk og billedkunst har alle en kompetencedækning på under 80 %. Dette kan have sin naturlige forklaring i opsigelse/afskedigelser, hvor det ikke har været muligt at genbesætte i samme grad. Dragør Skole skal dog være opmærksom på dette i forhold til at nå målet om fuld kompetencedækning i Ses der på kompetencedækningen i de fire bundne prøvefag, så er den meget høj i alle fire fag. Det nationale mål om 90 % dækning i 2018 mangler kun at blive opfyldt med 2,1 % -point i engelsk. Dækningen i de fire bundne prøvefag i skoleåret 16/17 var: Dansk: 100 % Matematik: 93 % Engelsk: 87,9 % Fysik/kemi: 93,5 % 20

24 Figur 11 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 21

25 Figur 12 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag. 22

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/2017 Kvalitetsrapport 2016/2017 Center for Skole, Kultur og Fritid 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kvalitetsrapportens opbygning... 5 Opfølgning siden sidste kvalitetsrapport... 6 Datagrundlag... 6 Del

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

BILAG Afrapportering 2015/2016

BILAG Afrapportering 2015/2016 BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fra handleplaner til kommunale mål... 4 2.1.1. Ledelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Virksomhedsplan Roslev Skole klassetrin

Virksomhedsplan Roslev Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Roslev Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Virksomhedsplan Resen Skole klassetrin

Virksomhedsplan Resen Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Resen Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Kvalitetsrapport 2014 2015 Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Virksomhedsplan Brårup Skole klassetrin

Virksomhedsplan Brårup Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Brårup Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere