Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014"

Transkript

1 Side 1 af 45

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål De nationale måltal Måltal 1: Måltal 2: De nationale test i dansk, læsning. Landsbyordningerne og overbygningsskolerne De nationale test i matematik. Landsbyordningerne og overbygningsskolerne Specialskolerne: Ungdomsskolen: Måltal 3: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Bundne prøvefag Dansk Matematik Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Skolebestyrelsens udtalelse Side 2 af 45

3 Forord I maj 2014 udkom bekendtgørelsen i forhold til udarbejdelse af Kvalitetsrapport 2.0. Denne rapport er den første rapport, der er udarbejdet i forhold til den nye bekendtgørelse efter folkeskolereformen og skal behandles og godkendes politisk. Der er med vedtagelsen af Kvalitetsrapport 2.0 kommet et større fokus på resultater frem for input og aktiviteter, hvilket er i overensstemmelse med folkeskolereformens nye krav og fokus. Der ikke det samme fokus på undervisningens indhold, men på resultater i forhold til elevernes læring og trivsel. Denne rapport er blevet udarbejdet på baggrund af data fra det nye ledelses og informationssystem LIS, der indeholder de obligatoriske og midlertidige indikatorer, der skal indgå i rapporten. De vurderinger, der er formuleret i forhold til de nationale måltal er foretaget på baggrund af grafer og tabeller som ikke må offentliggøres. Derudover inddrager rapporten kommunale data, der har til formål at beskrive de kommunale indsatsområder for skolevæsnet i Assens Kommune. Kvalitetsrapport 2.0 er en fælles rapport for alle folkeskoler og specialskoler i Assens Kommune. Tidligere har skolerne i Assens Kommune udarbejdet lokale kvalitetsrapporter. Der er i forhold til udarbejdelse af Kvalitetsrapport 2.0 ikke et krav om, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport på skoleniveau, men et krav om, at skolebestyrelserne skal udtale sig om rapporten. Assens Kommune har valgt, at samtlige skoler, skal formulerer initiativer og opfølgninger ud fra resultaterne fra de nationale måltal, der vises i LIS. Kvalitetsrapport 2.0 er skabt i kølvandet på folkeskolereformen og hensigten med den nye rapport er, at den fremadrettet skal udvikle sig til et resultat- og styringsværktøj, der kan bruges i en udviklende dialog mellem forvaltningen og skolerne. Denne rapport er som skrevet den første udgave, og dermed også det første skridt på vejen mod en konstruktiv dialog. God læselyst. Vicedirektør Velfærd Dagtilbud og Skole Esben Krægpøth Side 3 af 45

4 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Den er udarbejdet i afdelingen for dagtilbud og skole februar Assens Kommune har i tråd med lovgivningen på området besluttet at kvalitetsrapporten skal udarbejdes i 2015, 2016 og herefter hvert andet år. Denne rapport omhandler skoleåret , dvs. skoleåret inden skolereformen trådte i kraft. Mål og resultater kan derfor ses som en slags baseline for de kommende år, hvor fokus på mål og resultatstyring er stigende. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder de resultater, der ligger til grund for vurderingen af niveauet i kommunens skolevæsen. Skolerne er blevet bedt om at forholde sig til de data, der findes i LIS i forhold til netop deres skole med henblik på at kommentere og vurdere, hvor langt de er i forhold til de nationale måltal og andre af de obligatoriske indikatorer. Tilsammen danner de forskellige data grundlag for den samlede vurdering af skolevæsenets kvalitet. I denne rapport er skolernes samlede resultater blevet fremlagt. Det er vigtigt at holde sig for øje, at skolens indhold er mangfoldigt og ikke alt lader sig måle og veje. Derfor kan de udvalgte data i kvalitetsrapporten i sig selv ikke vise et fyldestgørende billede af skolernes virkelighed, men viser tendenser og progressioner af elevernes læring og trivsel. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelsen nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Datagrundlaget i rapporten stammer fra LIS, som er et nyt ledelsesinformationssystem, lanceret i oktober LIS tilgås via eller Kvalitetsrapporten skal behandles og godkendes i Byrådet senest 31. marts Side 4 af 45

5 2. Sammenfattende helhedsvurdering Helhedsvurderingen af resultaterne for Assens Kommunes skoler og elever opsamler hvilke områder, der har udfordringer og hvilke områder, hvor vi som kommune klarer os godt. Resultaterne tydeliggør, at det er forskelligt fra skole til skole og fra klassetrin til klassetrin, hvorledes eleverne klarer sig. I nedestående afsnit vil kvalitetsrapportens hovedoverskrifter og måltal blive fremhævet, for yderlig uddybning henvises til rapportens indhold. På baggrund af de nationale måltal i LIS vurderes følgende: Gode resultater i dansk, læsning Målsætningen er, at 80 % af alle elever skal ligge indenfor kategorien: andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning. Eleverne I Assens Kommune klarer sig godt på 6. og 8. klassetrin, resultaterne her ligger over målsætningen. Udfordringen er størst for eleverne på 2. og 4. klassetrin, de ligger lidt under målsætningen. Gode resultater i matematik Målsætningen er, at 80 % af alle elever skal ligge indenfor kategorien: andelen af elever med gode resultater i matematik. Eleverne i Assens Kommune har udfordringer i forhold til at nå denne målsætning. Eleverne klarer sig bedst på 6. klassetrin, de største udfordringer er på 3. klassetrin. Andelen af allerdygtigste elever i dansk, læsning Målsætningen er, at antallet af de allerdygtigstes elever skal stige år for år. Resultaterne for eleverne i Assens Kommune viser, at eleverne generelt ligger lige under eller over landsgennemsnittet. Der vil med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten næste år kunne ses, om der forekommer en stigning. Andelen af allerdygtigste til matematik Målsætningen er, at antallet af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Resultaterne for eleverne i Assens Kommune viser, at eleverne generelt ligger under landsgennemsnittet med undtagelse af få klassetrin. Der vil fremadrettet være et fokus på, at der forekommer en stigning. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres. Resultaterne for eleverne i Assens Kommune viser, at eleverne ligger lige under eller over landsgennemsnittet. Et eventuelt fald i andelen af elever med dårlige resultater vil kunne ses ved udarbejdelse af næste kvalitetsrapport. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres. Resultaterne for eleverne i Assens Kommune viser, at eleverne ligger omkring landsgennemsnittet. Næste års kvalitetsrapport vil illustrere om der forekommer en reduktion. Side 5 af 45

6 På baggrund af de andre indikatorer: trivsel, overgang til ungdomsuddannelse, inklusion og kompetencedækning, vurderes følgende. Trivsel Undervisningsministeriet vil i februar 2015 lave en trivselsundersøgelse blandt alle folkeskoleelever og resultaterne fra denne undersøgelse vil være at finde i LIS i foråret Skolerne i Assens Kommune har løbende fokus på elevernes trivsel med konkrete tiltag, hvilket vil fremgå af denne rapport. 95 pct.-målsætning Målsætningen er, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Resultaterne i LIS viser, at Assens Kommune fra skoleårene 2010/2011 og 2011/2012 allerede opfylder denne målsætning. Inklusion Målsætningen er, at 96 % af eleverne i folkeskolen skal være inkluderet i den almene undervisning i Resultaterne i LIS viser, at 95,2 % af eleverne i Assens Kommune deltager i den almene undervisning. Assens Kommune påbegynder en baselinemåling af inklusion i marts Resultaterne fra denne undersøgelse vil ligge til grund for Assens Kommunes initiativer og tiltag for at øge andelen af elever, der inkluderes. Kompetencedækning Målsætningen om fuld kompetencedækning skal opnås i Resultaterne i LIS viser, at der er udfordringer i forhold til kompetencedækning. I Assens Kommune påbegyndes der et efteruddannelsesforløb for kommunes lærere med start i skoleåret 2014/ Opsamling på eventuelle handlingsplaner På baggrund af resultaterne fra LIS har skolerne bl.a. taget initiativ til at fokusere på: o Læringsstyret undervisning og synlig læring o At arbejde mere systematisk med elevernes resultater i elevplanen: Min Uddannelse o Styrke samarbejdet mellem ledere, de forskellige vejledere og lærere med henblik på at øge elevernes læring og trivsel o Udvikle de pædagogiske læringscentre med henblik på at styrke faglig ledelse o Uddanne matematikvejledere Kommunalt har Assens Kommune besluttet at have fokus på: o Kompetenceudvikling o Udvikle matematiknetværk o Opstart af baselinemåling i 2015 med fokus på inklusion og trivsel o Udvikle pædagogisk læringscentre ude på skolerne o Faglig ledelse Side 6 af 45

7 3. Mål og resultatmål 3.1 Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for arbejdet med at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk, læsning og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Det er vigtigt at huske, at de nationale mål først er trådt i kraft i skoleåret 2014/15 og denne rapport omhandler skoleåret 2013/ Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt er der blevet fokuseret på at få den nye skolereform implementeret og realiseret, hvilket de obligatoriske og midlertidige indikatorer i Kvalitetsrapport 2.0 kan være med til at beskrive arbejdet af. Kommunale mål: Kompetenceudvikling Der er afsat penge til at kompetenceudvikle lærerne. Der arbejdes henimod, at alle lærere, der underviser i skolen vil være kompetenceudviklet i forhold til de fag, de underviser i fra Matematik som et indsatsområde Der er fokus på at skabe og udvikle et matematiknetværk med henblik på at styrke vidensdelingen mellem matematikvejlederne og sætte fokus på elevernes læring. Side 7 af 45

8 Inklusion og trivsel Undervisningsministeriet vil i februar 2015 udføre en trivselsundersøgelse blandt alle folkeskoleelever. Assens Kommune vil med opstart marts 2015 påbegynde en baselinemåling for inklusion og trivsel. Udvikling af pædagogiske læringscentre Målet med de pædagogiske læringscentre er, at skabe et fagligt samarbejde mellem lærere, de faglige vejledere og ledere i forhold til elevernes læring og trivsel. Faglig ledelse Faglig ledelse ligger i tråd med folkeskolereformens nye krav, der stilles til ledelsen i folkeskolen. Reformen har sat fokus på ledelse af de processer, som skaber mulighed for målopfyldelse i forhold til folkeskoleloven. Derudover er der i Assens Kommune formuleret følgende vision og strategi Byrådet vedtog ved budgetforlig i 2011 visionen: I Assens Kommune lykkes alle børn. Visionen er gældende frem til Der er overordnet 4 perspektiver i denne vision: 1. At skabe inkluderende dagtilbud og skoler 2. At skabe høj faglighed i dagtilbud og skoler gennem engagerede og kompetente medarbejdere 3. At skabe lyst til udvikling og læring i dagtilbud og skoler 4. At skabe tryghed og sammenhænge i barnets/den unges liv Disse fire perspektiver konkretiseres yderligere i selve visionen, i rapporten bruges visionen som et fortsat udviklingsområde og kommunalt mål. I 2013 blev der vedtaget en it-strategi, der benævnes: Pædagogisk og Didaktisk Digitalisering en strategi Side 8 af 45

9 4. De nationale måltal 4.1 Måltal 1: Folkeskolen skal udfordre alle ellever, så de bliver så dygtige, de kan. Kvantificerbart måltal: - 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 4.2 Måltal 2: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Kvantificerbart måltal: - andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år De nationale måltal holdes op mod elevernes præstationer i de nationale test. De nationale testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger for hvad der må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten. Byrådet vil blive orienteret om relevante data. Assens Kommune har valgt at opgøre elevernes præstationer i de nationale test som en gennemsnitlig præsentation i forhold til de tre nedestående måltal: 1. Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik 2. Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik 3. Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik Måltallene for skolerne er i denne rapport opdelt i følgende grupper: landsbyordninger, overbygningsskoler, specialskoler og ungdomsskolen. Baggrunden for denne opdeling skyldes skolernes forskelligartede struktur og tilbud. En landsbyordning er opgjort som en overbygningsskole, da denne har klassetrin udover 6. klassetrin. Side 9 af 45

10 4.3 De nationale test i dansk, læsning. Landsbyordninger og overbygningsskoler Landsbyordninger Nedenstående tabel viser gennemsnittet af elevernes resultater fra de nationale test i dansk, læsning fordelt på klassetrin i forhold til landsbyordningernes resultater for skoleåret 2013/14. Klassetrin Andelen af de allerdygtigste elever i dansk. Andelen af elever med gode resultater i dansk Andelen af elever med dårlige resultater i dansk Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning skal stige år for år. 2. kl. Skolernes gennemsnit: 10,7 % Kommunegennemsnit: 6,5 % Landsgennemsnit: 8,5 % 4. kl. Skolernes gennemsnit: 11 % Kommunegennemsnit: 6,5 % Landsgennemsnit: 8,5 % 6. kl. Skolernes gennemsnit: 16,3 % Kommunegennemsnit: 7 % Landsgennemsnit: 7 % Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Skolernes gennemsnit: 65,8 % Kommunegennemsnit: 68 % Landsgennemsnit: 74 % Skolernes gennemsnit: 65,2 % Kommunegennemsnit: 74 % Landsgennemsnit: 74 % Skolernes gennemsnit: 68,2 % Kommunegennemsnit: 75 % Landsgennemsnit: 72 % Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år. Skolernes gennemsnit: 16,7 % Kommunegennemsnit: 11 % Landsgennemsnit: 10 % Skolernes gennemsnit: 20,5 % Kommunegennemsnit: 11,5 % Landsgennemsnit: 12,5 % Skolernes gennemsnit: 13,3 % Kommunegennemsnit: 13, 5 % Landsgennemsnit: 10,5 % Note 1: Andelen af de allerdygtigste elever, andelen af elever med gode resultater samt andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet. Tabellen viser, at andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning er på 65,8 % på 2. klassetrin, 65,2 % på 4. klassetrin og 68,2 % på 6. klassetrin. Ligeledes viser tabellen, at andelen af de allerdygtigste elever på 2. klassetrin er 10,7 %, 4. klassetrin 11 % og 6. klassetrin 16,3 %. Målsætningen er: at andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning skal ligge på mindst 80 % af alle elever. I forhold til målsætningen viser nedenstående tabel, at 2. og 4. klassetrin har de største udfordringer i forhold til at nå målsætningen. På 6. klassetrin ligger landsbyordningerne over målsætningen. Andelen af elever med gode resultater + andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning 2. kl. 65,8 % + 10,7 % = 72,5 4. kl. 65,2 % + 11,0 % = 76,2 6. kl. 68,2 % + 16,3 %= 84,5 Side 10 af 45

11 Overbygningsskoler Nedestående tabel viser gennemsnittet af elevernes resultater fra de nationale test i dansk, læsning fordelt på klassetrin i forhold til overbygningsskolernes resultater for skoleåret 2013/14. Klassetrin Andelen af de allerdygtigste elever i dansk. Andelen af elever med gode resultater i dansk Andelen af elever med dårlige resultater i dansk Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning skal stige år for år. 2. kl. Skolernes gennemsnit: 6,2 % Kommunegennemsnit: 6,5 % Landsgennemsnit: 8,5 % 4. kl. Skolernes gennemsnit: 6,3 % Kommunegennemsnit: 6,5 % Landsgennemsnit: 8,5 % 6. kl. Skolernes gennemsnit: 9,7 % Kommunegennemsnit: 7 % Landsgennemsnit: 7 % 8. kl. Skolernes gennemsnit: 11,3 % Kommunegennemsnit: 9,5 % Landsgennemsnit: 10,5 % Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Skolernes gennemsnit: 66 % Kommunegennemsnit: 68 % Landsgennemsnit: 74 % Skolernes gennemsnit: 73,8 % Kommunegennemsnit: 74 % Landsgennemsnit: 74 % Skolernes gennemsnit: 75, 7 % Kommunegennemsnit: 75 % Landsgennemsnit: 72 % Skolernes gennemsnit: 78,3 % Kommunegennemsnit: 76 % Landsgennemsnit: 76 % Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år Skolernes gennemsnit: 10 % Kommunegennemsnit: 11 % Landsgennemsnit: 10 % Skolernes gennemsnit: 7,5 % Kommunegennemsnit: 11,5 % Landsgennemsnit: 12,5 % Skolernes gennemsnit: 9,6 % Kommunegennemsnit: 13, 5 % Landsgennemsnit: 10,5 % Skolernes gennemsnit: 8,4 % Kommunegennemsnit: 9,5 % Landsgennemsnit: 9,5 % Note 1: Andelen af de allerdygtigste elever, andelen af elever med gode resultater samt andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet. Tabellen viser, at andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning er på 66 % på 2. klassetrin, 73,8 % på 4. klassetrin, 75,7 % på 6. klassetrin og 78,3 % på 8. klassetrin. Målsætningen er: at andelen af elever med gode resultater skal ligge på mindst 80 % af alle elever. I forhold til målsætningen viser nedenstående tabel, at 2. klassetrin i dansk har de største udfordringer i at nå målsætningen. På 4., 6. og 8. klassetrin ligger overbygningsskolerne over målsætningen. Andelen af elever med gode resultater + andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning 2. kl. 6,2 % + 66,0 % = 72,2 % 4. kl. 6,3 % + 73,8 % = 80,1 % 6. kl. 9,7 % + 75,7 % = 85,4 % 8. kl. 11,3 % +78,3 % = 89,6 % Side 11 af 45

12 Der er mange initiativer ude på skolerne (landsbyordninger og overbygningsskoler) for enten at fastholde de gode resultater eller for at forbedre resultaterne. Der kan nævnes nedenstående initiativer: o Der er fokus på læsning i alle fag o Der arbejdes med læsetest (LUS) og andre læseforløb (VAKS) o Der forgår en løbende evaluering af læseresultaterne o Der er oprettet læsebånd o Der er fokus på læsevejledning på alle årgange o De frivillige nationale test afprøves o Holddannelse i forhold til at styrke elevernes individuelle niveau o Ekstra lærere og læsevejledere er blevet tilknyttet undervisningen Der skal fremadrettet være et øget fokus i dansk, læsning på indskolingsområdet. Dette for, at øge antallet af elever med gode resultater på 2. klassetrin og for at nå målsætningen om 80 %. 4.4 De nationale test i matematik. Landsbyordninger og overbygningsskoler Landsbyordninger Nedestående tabel viser gennemsnittet af elevernes resultater fra de nationale test i matematik fordelt på klassetrin i forhold til landsbyordningernes resultater for skoleåret 2013/14. Klassetrin Andelen af de allerdygtigste elever i matematik Andelen af Elever med gode resultater i matematik Elever med dårlige resultater Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3. kl. Skolernes gennemsnit: 1 % Kommunegennemsnit: 3,2 % Landsgennemsnit: 4,5 % 6. kl. Skolernes gennemsnit: 8 % Kommunegennemsnit: 2,5 % Skolernes gennemsnit: 55,2 % Kommunegennemsnit: 56 % Landsgennemsnit: 65 % Skolernes gennemsnit: 65,5 % Kommunegennemsnit: 66 % Landsgennemsnit: 6 % Landsgennemsnit: 76 % Note 1: Andelen af de allerdygtigste elever beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet. Skolernes gennemsnit: 21, 3 % Kommunegennemsnit: 14, 5 % Landsgennemsnit: 22 % Skolernes gennemsnit: 18,8 % Kommunegennemsnit: 19 % Landsgennemsnit: 16 Tabellen viser: at andelen af elever med gode resultater i matematik er på 55,2 % på 3. klassetrin og 65,5 % på 6. klassetrin. Side 12 af 45

13 Målsætningen er: at andelen af eleverne med gode resultater ligger på mindst 80 % i de nationale test. I forhold til målsætningen viser nedenstående tabel, at der udfordringer i forhold til begge klassetrin. Andelen af elever med gode resultater + andelen af de allerdygtigste elever i matematik 3. kl. 55,2 % + 1 % = 56,2 % 6. kl. 65,5 % + 8 % = 73,5 % Overbygningsskoler Følgende tabel viser gennemsnittet af elevernes resultater fra de nationale test i matematik fordelt på klassetrin i forhold til overbygningsskolernes resultater for skoleåret 2013/14. Klassetrin Andelen af de allerdygtigste elever i matematik Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af Elever med gode resultater i matematik Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Elever med dårlige resultater Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3. kl. Skolernes gennemsnit: 2,9 % Kommunegennemsnit: 3,2 % Landsgennemsnit: 4,5 % 6. kl. Skolernes gennemsnit: 1,1 % Kommunegennemsnit: 2,5 % Landsgennemsnit: 6 % Skolernes gennemsnit: 54 % Kommunegennemsnit: 56 % Landsgennemsnit: 65 % Skolernes gennemsnit: 66 % Kommunegennemsnit: 66 % Landsgennemsnit: 76 % Skolernes gennemsnit: 21, 3 % Kommunegennemsnit: 14, 5 % Landsgennemsnit: 22 % Skolernes gennemsnit: 17 % Kommunegennemsnit: 19 % Landsgennemsnit: 16 Note 1: Andelen af de allerdygtigste elever beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Der syv ud af 0tte skoler oprettet i LIS på 6. klassetrin. Note 3: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet. Tabellen viser: at andelen af elever med gode resultater i matematik er på 54 % på 3. klassetrin og 66 % på 6. klassetrin. Målsætningen er: at andelen af eleverne med gode resultater ligger på mindst 80 % i de nationale test. I forhold til målsætningen viser nedenstående tabel, at der er udfordringer på begge klassetrin. Den største udfordring er på 3. klassetrin. Andelen af elever med gode resultater + andelen af de allerdygtigste elever i matematik 3. kl. 2,9 % + 54 % = 56,9 % 6. kl. 65,5 % + 8 % = 73,5 % Side 13 af 45

14 I faget matematik er der mange initiativer ude på skolerne (landsbyordninger og overbygningsskoler) for at forbedre elevernes resultater: o Der er nedsat fagudvalg i matematik o Matematiksystemet er udskiftet til et system, der har tydeligere læringsmål o Der er ansat/uddannet matematikvejledere o Der forgår en løbende evaluering af resultaterne o De frivillige nationale test afprøves o Oprettelse af ressourcecentre Der skal fremadrettet være et øget fokus i forhold til matematik for at nå målsætningen om 80 %. Assens Kommune har haft matematik som indsatsområdet. Resultaterne viser, at der skal være mere fokus på matematik som et kommunalt indsatsområde. Initiativer for at øge andelen af de allerdygtigste elever og mindske antallet af elever med dårlige resultater o Øget samarbejde mellem matematiklærere og vejledere o Eleverne testes af faglærer o Målrettet indsats i forhold til testresultater og tilrettet trinmål, så der ydes den rette indsats overfor den enkelte elev o Der indledes et udviklingsarbejde omkring synlig læring og læringsmålstyret undervisning o De pædagogiske læringscentre bliver udviklet og opkvalificeret. Der skal med fokus på de pædagogisk læringscentre skabes en øget brug af de forskellige vejledere o Skolerne vil arbejde med elevplanen: Min Uddannelse o På udvalgte skoler indføres der klassekonference og læringskonferencer o Øget fokus på testresultater, som kan deles og drøftes mellem flere parter o Øget fokus på dialog og samarbejde mellem ledelse, team, kompetencepersoner og vejledere o Øget fokus på at skabe tilbud til elever med særlige forudsætninger o Øget fokus på at etablere holdundervisning der bl.a. organiseres efter niveau Side 14 af 45

15 4.5 Specialskoler De nationale måltal fra 2013/14 for specialskoler i Assens Kommune er begrænsede i deres omfang. På en af specialskolerne er 100 % af eleverne fritaget for test og der forelægger derfor ingen nationale testresultater fra disse elever. Nedenfor følger en opsummering af hovedresultaterne for specialskolerne i Assens Kommune: Det faglige niveau o Læsning 2. og 6. klassetrin: ingen elever o Matematik 6. klassetrin: ingen elever o Læsning 4. klassetrin: 50 % god præstation og 50 % mangelfuld præstation o Matematik 3. klassetrin: 25 % fremragende præstation og 75 % god præstation o Set i forhold til de massive følelsesmæssige og sociale problemer som eleverne har, så klarer de sig godt i nationale test. Få elever på 4. klassetrin scorer mangelfuld præstation, hvor resten ligger i god, rigtig god eller fremragende præstation o I matematik på 3. klassetrin ligger 25 % af eleverne i andelen af de allerdygtigste elever Elever der er fritaget for nationale test evalueres på baggrund af andre test, eksempelvis LUS (læseudviklingsskema). Ud fra en generel vurdering er der en progressiv udvikling i elevernes læsning. Da den enkelte elev har sin egen udviklingsprofil og individuelle udviklingsmål inden for det faglige, personlige og sociale område, er det vanskeligt at udarbejde en samlet konklusion på testmaterialet. Tallene fra specialskolerne skal læses med forsigtighed, da elevgrundlaget i de forskellige test ofte er 1-4 elever og derfor kan udsvinget være stort på den enkelte årgang. 4.6 Ungdomsskolen Ungdomsskolens erhvervsskole er et tilbud til elever, der ønsker en praktisk anlagt skolegang. Erhvervsskolen er et heltidsundervisningstilbud, hvor undervisningen i dansk, matematik og engelsk er målrettet og tilrettelagt efter, at alle elever går til folkeskolens afgangseksamen. Eleverne på erhvervsskolen resultater er registreret i LIS Datamaterialet fra LIS viser, at eleverne fra erhvervsskolen ligger længst væk fra lands- og kommunegennemsnittet i forhold til overbygningsskolerne. Hvilket ses i nedestående graf: Side 15 af 45

16 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Assens Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Klassetrin: 9. klasse Institution: Assens Ungdomsskole, hovedafdelingen i Glamsbjerg, Assensskolen, Ebberup Skole, Glamsbjergskolen, Hårby Skole, Tallerupskolen, Tommerup Skole, Vissenbjerg Skole, Aarupskolen Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Elevernes faglige standpunkter er forskellige og ligger typisk under middel eller meget ofte væsentligt under middel i såvel dansk, matematik og engelsk. Generelt for erhvervsskolens elever gælder, at de er utrænede og langsomme læsere. Dette faglige standpunkt afspejles i elevernes resultater ved afgangseksamen. Erhvervsskolen har de sidste par år haft nedgang i elevtallet i takt med, at skolerne i Assens Kommune har haft fokus på inklusion. Det betyder, at skoleåret 2014/15 er sidste år, der er elever i erhvervsskolen. Side 16 af 45

17 4.7 Måltal 3: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt anden gennem respekt for professionel viden og praksis. Kvantificerbart måltal: - elevernes trivsel skal øges Undervisningsministeriet foretager en trivselsundersøgelse i perioden 26/1 til den 20/ blandt alle elever fra klassetrin på alle folkeskoler. Data i forhold til elevernes trivsel vil først blive oprettet i LIS i foråret Der findes dermed ingen tilgængelige informationer, der kan føjes til rapporten lige nu. Undervisningsministeriet har meddelt følgende: I den kvalitetsrapport, der skal vedtages i marts 2015 skal der ikke indgå oplysninger vedrørende elevernes trivsel, da data ikke er tilgængeligt på dette tidspunkt. Skolerne i Assens Kommune arbejder løbende med trivsel og har i skoleåret 2013/14 fokuseret på forskellige initiativer o Der er oprettet trivselsgrupper o Der er ansat og uddannet AKT lærere og pædagoger for at understøtte trivselsindsatser o Der arbejdes med trivselsskemaer o Der er fokus på at arbejde anerkendende 5. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Under denne obligatoriske indikator vurderes og redegøres der i forhold til karaktergennemsnit for 9. klasseprøver i dansk, matematik, bundne prøver i alt og socioøkonomisk reference. Denne indikator skal fremadrettet være med til at følge op på om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. I de følgende afsnit (karaktergennemsnit i bundne fag, dansk og matematik) fremlægges resultater fra prøverne på 9. klassetrin, som indikatorer på elevernes faglige niveau, når de har opfyldt undervisningspligten. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Side 17 af 45

18 5.1 Bundne prøvefag. Assens Kommune, tre skoleår Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Assens Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: 9. klasse Institution: Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnittet i de bundne prøver er steget 0,2 fra skoleåret 2011/12 og frem til skoleåret 2013/14. Kommunen har i alle tre år ligget under landsgennemsnittet. Side 18 af 45

19 I forhold til karaktergennemsnittet i bundne prøvefag i 9. klasse pr. skole viser nedenstående graf, at landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet begge er tæt på 6,7. Tre skoler ligger over dette gennemsnit. Fem skoler er tæt på gennemsnittet. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Assens Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 19 af 45

20 5.2 Dansk Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. Assens Kommune, tre skoleår Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Assens Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Dansk Institution: Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnittet i dansk er fra skoleåret 2011/12 og frem til 2013/14 steget 0,4. Resultatet for skoleåret 2013/14 ligger over landsgennemsnittet. Side 20 af 45

21 Nedestående graf viser, karaktergennemsnittet i dansk 9. klasse pr. skole at, tre skoler ligger over kommunegennemsnittet (der er højere end landsgennemsnittet). To skoler ligger på linje med kommunegennemsnittet. Tre skoler er tæt på kommunegennemsnittet. Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Assens Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Dansk Institution: Assens Ungdomsskole, hovedafdelingen i Glamsbjerg, Assensskolen, Ebberup Skole, Glamsbjergskolen, Heldagsskolen Lærkeskolen, Hårby Skole, Tallerupskolen, Tommerup Skole, Vissenbjerg Skole, Aarupskolen Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 21 af 45

22 5.3 Matematik Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Assens Kommune, tre skoleår Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Assens Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Matematik Institution: Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnittet i matematik er fra skoleåret 2011/12 og frem til 2013/14 faldet med 0,6. Resultatet for skoleåret 2013/14 ligger på linje med landsgennemsnittet. At Assens Kommune ligger på linje med landsgennemsnittet ses på næstfølgende side. Side 22 af 45

23 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Assens Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Matematik Institution: Assens Ungdomsskole, hovedafdelingen i Glamsbjerg, Assensskolen, Ebberup Skole, Glamsbjergskolen, Heldagsskolen Lærkeskolen, Hårby Skole, Tallerupskolen, Tommerup Skole, Vissenbjerg Skole, Aarupskolen Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Grafen viser, at fire skoler ligger over kommune- og landsgennemsnittet og fire skoler ligger under gennemsnittet. Side 23 af 45

24 5.4 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten 2.0. Formålet med denne indikator giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser: hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Side 24 af 45

25 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Assens. Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Assensskolen 6,5 6,2 0,3 6,3 6,0 0,3 6,1 5,9 0,2 Ebberup Skole 6,8 6,7 0,1 6,8 6,7 0,1 6,6 6,4 0,2 Glamsbjergskolen 6,5 6,3 0,2 7,1 6,4 0,7* 7,2 6,9 0,3 Hårby Skole 6,6 6,4 0,2 6,1 6,2-0,1 6,9 6,5 0,4 Tallerupskolen 7,7 7,3 0,4 7,5 7,2 0,3 7,0 6,6 0,4 Tommerup Skole 6,7 6,6 0,1 7,5 7,3 0,2 6,0 6,2-0,2 Vissenbjerg Skole 6,2 6,1 0,1 6,7 6,7 0,0 6,4 6,3 0,1 Aarupskolen 7,7 7,0 0,7* 7,0 6,7 0,3 7,0 6,6 0,4 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2012/2013, 2011/2012, 2010/2011 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Prøveform: Bundne prøvefag Hovedinstitution: Assensskolen, Ebberup Skole, Glamsbjergskolen, Hårby Skole, Tallerupskolen, Tommerup Skole, Vissenbjerg Skole, Aarupskolen Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Side 25 af 45

26 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference (3-års periode) Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Assens. Skole Skoleår 2011/ /2014 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Assensskolen 6,3 5,9 0,4* Ebberup Skole 6,8 6,6 0,2 Glamsbjergskolen 7,0 6,5 0,5* Hårby Skole 6,4 6,2 0,2 Tallerupskolen 7,4 6,9 0,5* Tommerup Skole 6,6 6,5 0,1 Vissenbjerg Skole 6,4 6,3 0,1 Aarupskolen 7,2 6,5 0,7* Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2010/ /2013 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Prøveform: Bundne prøvefag Hovedinstitution: Assensskolen, Ebberup Skole, Glamsbjergskolen, Hårby Skole, Tallerupskolen, Tommerup Skole, Vissenbjerg Skole, Aarupskolen Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Tabellen, der over en 3 årig periode forholder sig til skolernes karaktergennemsnit og socioøkonomiske reference viser, at alle skolerne i Assens Kommune i perioden 2011/12 til 2013/14 har løftet eleverne i forhold til den socioøkonomiske reference. Tabellen viser også, at der på fire af skolerne er elever, der har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Side 26 af 45

27 6. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgang fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Formålet med indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Assens Assens Kommune, tre skoleår Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Klassetrin: 9. klasse Institution: Alle Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Grafen viser, at der fra skoleåret 2011/12 til 2013/14 er sket et fald i andelen af elever, der har opnået karakteren mindst 2 i dansk og matematik. Resultatet er faldet med 5,7 %. Resultatet for skoleåret 2013/14 (89,6 %) ligger på linje med landsgennemsnittet. Side 27 af 45

28 I forhold til de enkelte skoler viser nedenstående graf hvor mange elever, der forlader folkeskolen med mindst 2 i dansk og matematik. Fem skoler ligger over kommune- og landsgennemsnittet (der er identiske). Tre skoler ligger tæt på gennemsnittet. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Assens Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Klassetrin: 9. klasse Institution: Assens Ungdomsskole, hovedafdelingen i Glamsbjerg, Assensskolen, Ebberup Skole, Glamsbjergskolen, Hårby Skole, Tallerupskolen, Tommerup Skole, Vissenbjerg Skole, Aarupskolen Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Resultaterne bliver anvendt i den løbende evaluering i forhold til den enkelte elev. Skolerne har fokus på at afdækkes elevernes kompetencer, så undervisningen kan målrettes, og understøtte udviklingen hos den enkelte elev. Dette arbejde sker i et samarbejde med klassens lærere og de uddannede vejledere, som kan understøtte lærerne i arbejdet med elevernes læring og mål. Der vil fremadrettet være et fokus på at løfte andelen af eleverne i 9. klasse, så de kommer ud med 2 eller derover. Hvilke initiativer skolerne har fokus på i forhold til dette arbejde er beskrevet tidligere i rapporten under afsnittet om de nationale test (jf. s. 14). Side 28 af 45

29 7. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen I de følgende afsnit redegøres for i hvor høj grad Assens Kommune opfylder målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten, at have fokus på elevernes ungdomsuddannelser (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU) efter 3 og 15 måneder efter endt 9. klasse. Desuden vises hvor stor en andel, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter endt 9. klasse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Assens Afgrænsninger i figuren År: 2011, 2012, 2013 Kommune: Assens Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 29 af 45

30 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Assens Afgrænsninger i figuren År: 2010, 2011, 2012 Kommune: Assens Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Graferne viser, at der er flest elever i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9.kl. En af grundene kan være, at der er mange elever i Assens Kommune, der går videre i 10. kl. eller tager på efterskole/friskole. Tal oplyst ved skolesekretariatet viser, at der for skoleåret 2013/14 var 366 elever på 9. klassetrin ude på folkeskolerne og der var 323 elever med bopæl i Assens Kommune, der efter dette skoleår tog 10. kl. enten på 10. klasse centret, efterskole eller friskole. Side 30 af 45

31 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Assens Afgrænsninger i figuren Årgang: 2011, 2012, 2013 Kommune: Assens Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Afgrænsninger i figuren Årgang: 2011, 2012, 2013 Kommune: Assens Side 31 af 45

32 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn, Assens Afgrænsninger i figuren Årgang: 2013 Kommune: Assens Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Den første graf viser andelen af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter endt 9. klasse. Grafen viser, at det i Assens Kommune er 74,9 % af eleverne, hvilket ligger under landsgennemsnittet. Den anden graf viser andelen af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn. Grafen viser, at der er flere piger, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse end drenge, men grafen viser også at antallet af piger, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse ligger længere fra landsgennemsnittet end drengenes. Side 32 af 45

33 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. Indikatoren: ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formålet med indikatoren er, at den kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Assens Kommune, tre år Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige Uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Grafen viser, at der fra skoleåret 2009/10 til 2011/12 er flere elever, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Assens Kommune ligger i 2011/12 på linje med landsgennemsnittet. Antallet af elever, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse i samme periode er stigende og resultatet af elever, der ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse i 2011/12 ligger i Assens Kommune over gennemsnittet. Tallet for elever, der afbryder en ungdomsuddannelse ligger under landsgennemsnittet. Side 33 af 45

34 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Assens Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige Uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Grafen viser, at antallet af elever der fastholdes i en ungdomsuddannelse er stigende fra skoleåret 2009/10 og frem til 2011/12. Assens Kommune ligger i skoleåret 2011/12 på 96,3 % og opfylder allerede nu 95 pct.-målsætningen. Overbygningsskolerne har løbende haft fokus på elevernes kompetencer og udfordringer i forhold til at vælge ungdomsuddannelse. Der er blevet arbejdet med følgende områder ude på skolerne: o Der har været et tæt samarbejde med skolernes UU-vejledere o Der har været etableret brobygningsaktiviteter o Der har været et ekstra fokus på elever med særlige udfordringer i forhold til at blive uddannelsesparat ved ekstra praktikforløb, brobygningsforløb eller tæt kommunikation med lærere og UU-vejledere Side 34 af 45

35 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Assens Afgrænsninger i figuren År: 2012 Kommune: Assens Fra-Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse - også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Grafen viser andel elever pr. skole, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15. mdr. efter 9. klasse. Alle skolerne ligger enten over eller tæt på landsgennemsnittet. For unge, der forlader grundskolen, og som udfordres i forhold til en ungdomsuddannelse er der etableret en Ungeenhed i Assens Kommune. Denne Ungeenhed har fokus på de unges fastholdelse i en ungdomsuddannelse og arbejder med at målsætte området. Side 35 af 45

36 8. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Nedenfor beskrives kompetencedækning og inklusion, da det er fokuspunkter, som er fastsat af Undervisningsministeriet til at være gældende indikatorer i kvalitetsrapporten til og med skoleåret 2021/22 samt skoleåret 2019/ Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formålet er, at indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Assens Kommune har vedtaget at efteruddanne de lærere, der mangler den nødvendige kompetence i forhold til de fag, lærerne underviser i. Nedestående kompetenceplanen viser, at der i skoleåret 2014/15 påbegyndes uddannelse af 37 lærere i faget dansk kl. og 18 lærere i faget matematik kl. Kompetenceplanen er et øjebliksbillede, der løbende ændrer sig bl.a. på grund af nyansættelser. Den vedhæftede kompetenceplan viser, at der lige nu er 278 lærere, der skal igennem et uddannelsesforløb frem mod Side 36 af 45

37 Undervisningsfag Assens Hold Uddannelsesforløb pr. maj / / / / / /20 Dansk kl. 37 Dansk kl. 19 Matematik kl. 37 Matematik kl. 18 Håndværk og design 33 Tysk 6 Engelsk 16 Natur/teknik 26 Kulturfag: Samfundsfag Kristendom Historie Idræt 11 Hos UCL Fysik/kemi 7 Musik 6 Madkundskab 4 Billedkunst 14 Geografi 7 Biologi 4 Side 37 af 45

38 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Assens Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Grafen viser, at andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning er faldende med 10,8 % i Assens Kommune fra skoleåret 2012/13 til 2013/14. Assens Kommune ligger i 2013/14 under landsgennemsnittet. Side 38 af 45

39 Nedestående graf illustrerer, at fem skoler ligger over landsgennemsnittet i forhold til hvor mange planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, der er ude på skolerne. Tre skoler ligger tæt på kommunegennemsnittet og fire skoler ligger under kommunegennemsnittet. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Assens Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Assensskolen, Brylle Skole, Glamsbjergskolen, Gummerup Skole, Hårby Skole, Salbrovadskolen, Skallebølle Skole, Tallerupskolen, Tommerup Skole, Verninge Skole, Vissenbjerg Skole, Aarupskolen Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 39 af 45

40 I forhold til andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag viser næstfølgende graf, at kompetencedækning i forhold til fagene tysk, sløjd, matematik, håndarbejde, fysik og biologi i Assens Kommune ligger under landsgennemsnittet. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Assens Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Assens Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 40 af 45

41 Kompetenceplanen på side 37 viste, at der er fokus på at kompetenceudvikle lærerne i forhold til dansk, matematik, håndværk/design, tysk og fysik. Fagene er prioriteret i forhold til, at matematik er et indsatsområde, at fagene sløjd og håndarbejde er blevet til det nye fag: håndværk/design og ud fra det formål at styrke kompetencedækningen i fagene tysk og fysik. 8.2 Inklusion Indikatoren, inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20. Formålet med indikatoren er, at den skal følge op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Alle Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Alle Kommune (bopæl): Alle Side 41 af 45

42 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Assens (bopælskommune) Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Alle Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Alle Kommune (bopæl): Assens Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre De to ovenstående grafer viser, at Assens Kommune ligger på linje med landsgennemsnittet, som er 95,2 % i skoleåret 2013/14. Assens Kommune er tæt på at nå målet om, at 96 % af eleverne er inkluderet i den almene undervisning. Side 42 af 45

43 Kommune, tre skoleår Antal elever, der modtager specialundervisning, Assens Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Assens Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Alle Kommune (bopæl): Alle Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre På skolerne er der et generelt fokus på elevernes trivsel både for den enkelte elev og i forhold til klassen. Arbejdet med trivsel og inklusion varetages på flere måder, der kan nævnes følgende: o Der arbejdes med og ud fra et trivselsskema o Der arrangeres venskabsdage og venskabsklasser o Der oprettes legepatruljer o Der er fokus på en anerkendende tilgang o Der er uddannet AKT lærere og AKT pædagoger o Der er uddannet inklusionslærere En af grundende til, at Assens Kommune i denne indikator ligger på linje med landsgennemsnittet er, at inklusion har været et indsatsområde. Der har løbende været fokus på efteruddannelse i forhold til inklusion og økonomisk incitamentsstyring. Side 43 af 45

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Kvalitetsrapport 2014 2015 Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 Center Børn og for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 FAXE KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Elevtal i Faxe Kommune Kompetencedækning 77,9 % af de planlagte timer læses af lærere med linjefagskompetence

Læs mere

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 [2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner]... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2015/2016 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2017 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. Skoleåret Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport for skoleområdet. Skoleåret Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport for skoleområdet Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser... 4 2.1. Kommunale

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2015

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2015 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2015 Center for Skoletilbud Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Nationale måltal...3 Processen i Lejre...4 Kvalitetsrapportens

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2014-2015 Final version Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3.

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Frederikshavn Kommune Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Marts 2015 Indhold Indledning... 4 Elevtal... 5 Nationale måltal... 6 Nationale test... 6 De nationale test i dansk læsning.... 7

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Sagsnr.: 17.00.00-A00-12-16 Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Bilag 1 Data fordelt på enkelte skoler Skoleafdelingen 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver...4

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Indhold

Varde Kommune Kvalitetsrapport Indhold Indhold 1. Indledning... 2 Kvalitetsrapportens fortrolighed... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering.... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport Kvalitetsrapport 2.0 2014-15 Kvalitetsrapport for folkeskolen i Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Kvalitetsrapportens

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Mål og resultatmål... 4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål... 5 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de

Læs mere