KLADDE. Lokalplan Regan Vest - museum. Lokalplanen er kladde

Transkript

1 KLADDE Lokalplan Regan Vest - museum Lokalplanen er kladde

2

3 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Redegørelse 2 Lokalplanens baggrund og formål 3 Lokalplanområdet 4 Lokalplanens omgivelser 7 Lokalplanområdets fremtidige forhold 8 Anden planlægning 11 Anden planlægning og lovgivning 16 Fredskov 21 Servitutter 22 Miljøvurdering 23 Bestemmelser Lokalplanens formål Område- og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Veje, stier og parkering Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Tekniske anlæg Forudsætning for ibrugtagning Servitutter Lokalplanens retsvirkninger 39 Kort og bilag 41 Kortbilag 1 - Matrikelkort 42 Kortbilag 2 - Arealanvendelse 43 Miljøscreening 44

4 Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område, og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Hvad består lokalplanen af? Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Bestemmelserne, der omfatter de bebyggelsesregulerende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse Kortbilag mv., der viser lokalplanens fysiske afgrænsning og den fremtidige disponering af området. Hvornår laves der en lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan sendes forslaget i offentlig høring. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan planen vedtages endeligt, hvis byrådet ønsker det. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har godkendt lokalplanen endeligt, og den er bekendtgjort på kommunens hjemmeside, er planen bindende for de ejendomme, der ligger inden for planens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse, eller lovlig anvendelse, som er etableret, før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i bestemmelsernes afsnit 15 Retsvirkninger. Side 1

5 Redegørelse I redegørelsen beskrives baggrunden for lokalplanen og hensigten med lokalplanens hovedindhold. I redegørelsen beskrives desuden en række forhold, der har betydning for udformning af lokalplanen og lokalplanens virkeliggørelse. Det gælder bl.a. lokalplanens forhold til kommuneplanen og til anden lovgivning, som f.eks. naturbeskyttelsesloven eller miljølovgivningen. Lokalplanens redegørelse er ikke juridisk bindende og beskriver de forhold, der er gældende ved lokalplanens udarbejdelse. Side 2

6 Lokalplanens baggrund og formål Det fredede Regeringsanlæg Vestdanmark (Regan Vest) repræsenterer på alle måder en enestående kulturarv fra koldkrigsårene. Placering og størrelse af Regan Vest, dets særegne minutiøst gennemtænkte konstruktion, dets komplette og uspolerede indretning, hemmeligholdelsen og planlægningen helt ned i detaljen vidner om periodens trusselsbillede. Dette fortæller på sin helt egen måde om anlæggets funktion som base for Danmarks civile og politiske krisestyring under den kolde krig. Regan Vest bidrager på fornemste vis med den ufortalte civile vinkel på historien om det danske totalforsvar. En arbejdsgruppe bestående af Beredskabsstyrelsen, Kulturarvstyrelsen og Naturstyrelsen indbød Nordjyllands Historiske Museum, Rebild Kommune og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse til at indgå i et samarbejde om at udforme et egentligt og konkret forslag til fremtidig anvendelse af anlægget, der indebærer en åbning heraf for offentligheden. Nordjyllands Historiske Museum foreslår, at indrette bunkeranlægget Regan Vest til museum. Det vil give ikke alene Rebild Kommune og Nordjylland, men hele Danmark og Europa en enestående mulighed for både at bevare og fremvise en væsentlig del af vores fælles kulturarv fra den kolde krig for nuværende og kommende generationer. Anlæggetbestår af en 300 meter lang indgangstunnel, som følges af en 250 meter lang nødudgang. Tæt ved indgangen til indgangstunnellen findes desuden en lille sidetunnel, en såkaldt blast-tunnel, der skal optage den første trykbølge ved en atomsprængning. Selve bunkeranlægget består af 2 beton-ringe med et areal på tilsammen ca m 2. Som en væsentlig del af og forudsætning for museets samlede projekt og forretningsmodel indgår, at der opføres et selvstændigt formidlingshus, som ikke alene supplerer oplevelsen og formidlingen i selve Regan Vest anlægget, men som også er et nødvendigt tiltag for at der kan etableres et moderne og tidssvarende museum med faciliteter til besøgende, personale, udstilling og formidling. Denne rammelokalplan er begrundet i ønsket om at kunne omdanne Regan Vest til museum. Lokalplanen skal fastlægge rammerne for placering af infrastruktur, parkering og afgrænsning af bebyggelse. Der skal i fortsættelse heraf udarbejdes en detaljeret lokalplan for de nye museumsbygninger, efter der har været afholdt en arkitektkonkurrence om de nye bygninger. Museet skal ifølge planen kunne åbne dørene for publikum i Side 3

7 Lokalplanområdet Herunder beskrives lokalplanområdet og omgivelser. Oversigtskort Lokalplanens område. Luftfoto Lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger i dalen omkring Lindenborg Å, hvor området bag moræneaflejringen udgør den ene afgrænsning og Rebild Bakker danner den anden. REGAN Vest har et areal på ca. 28 ha, hvoraf omkring halvdelen er skovbevokset og resten udgøres af lysåbne naturarealer. Omkring 5 ha i det nordøstlige hjørne er udpeget som Natura 2000-område. Den resterende ikke beskyttede og underjordiske del af REGAN VEST spiller en stor rolle for flagermus, der anvender bunkeranlægget som overvintringslokalitet. Lokalplanområdet ligger nordvest for Røde Møllevej. Side 4

8 På området findes der i dag to synlige bygningsværker - maskinmesterboligen og tilhørende garage samt en række anlæg, som udgør kamuflage, drift og adgang til selve bunkeranlægget. Ved indkørslen til Røde Møllevej 22 er der i 1965 opført en bolig til driftspersonale. Maskinmesterboligen er opført og anvendt som en traditionel familiebolig med tilhørende garage, haveanlæg og stisystemer. Udenfor haven og tæt på den kamuflerede indgang til Regan Vest er der et mindre redskabsskur til opbevaring af have- og skovudstyr. Indgangen til selve Regan Vest er kamufleret som én af de mange våben- og udstyrsdepoter, der findes mange steder i de statsejede skove. Til bunkeranlægget, opført 60 meter under jordoverfladen, hører der tekniske installationer, som er ført op til overfladeniveau: Nødudgang, to udstødningsåbninger fra generatoranlægget og to indsugningsåbninger til ventilationsanlæggets friskluftforsyning. Indgangsdøren til bunkeranlægget Bunkeranlægget er trådhegnet i to zoner med fokus på at forhindre adgang til de blotlagte åbninger. Et eller begge hegn fjernes i forbindelse med overgangen til museumsdrift. Beplantningen indenfor lokalplanområdet fremstår som en blanding af gran og løvskov med underskov af krat og brombær. Stiforløbet til vedligehold af åbningerne vil blive retableret og suppleret med et Side 5

9 stiforløb i bakkerne. Side 6

10 Lokalplanens omgivelser Oversigtskort Lokalplanens omgivelser. Luftfoto Lokalplanens omgivelser Lokalplanområdet ligger mellem Rebild, Oplev og Gravlev. Området afgrænses mod øst af Røde Møllevej og længere mod øst Hobrovej (rute 180), som var den nord-sydgående hovedfærdselsåre gennem Himmerland, før motorvej blev etableret. Området mod syd er en del af Lindenborg ådalen, mens området mod nord og vest afgrænses af kridtbakker. Området med Rebild Bakker danner den modstående side af ådalen. Nordøst for området ligger Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer, som har været åben for besøgende siden Denne kalkmine er også overvintringssted for flagermus, det vurderes at der er et sted mellem 500 og 900 overvintrene flagermus. Side 7

11 Lokalplanområdets fremtidige forhold Lokalplanområdet er udlagt til Offentlige formål med henblik på etablering og drift af koldkrigs-museum. Selve bunkeranlægget udgør ca m 2 udgravet og indbygget i kridtaflejringen ca. 60 meter under overfladen, bestående af 2 beton-ringe i 2 etager. Illustrationen nedenfor viser indretningen af de to ringe, der er indrettet med soverum, diverse møde-og opholdsrum, køkken og spisesal samt teknikrum. Bunkeren fremstår stadig møbleret, som ved indvielsen. Bunkeren er kun synlig ved den officielle indgang tæt ved boligen på Røde Møllevej 22, ved den skjulte nødudgang og ved indsugnings- og udstødningskanalerne - alle åbninger til anlægget er kamuflerede og indgår som elementer i den omgivne natur. Side 8

12 Det underjordiske anlæg Bunkeren fremstår som da den blev bygget - og sådan er det meningen at den skal den forblive. Til formidling af koldkrigsperioden og relationer til nutidens politiske og sociale forhold ønskes der opført et formidlingshus med administration, udstillingslokaler, publikums- og personalefaciliteter. Der regnes i første omgang med at være behov for at opføre ca m 2 ny bebyggelse, men med mulighed for at kunne udvide til det dobbelte. Denne rammelokalplan udlægger et delområde til den nye bebyggelse. Der skal senere afholdes en arkitektkonkurrence eller lignende om den nye bebyggelses udseende og indretning, herefter vil der blive udarbejdet en ny lokalplan, som kun omhandler selve bebyggelsen. Røde Møllevej er en offentlig vej fra Hobrovej til Oplev, der benyttes som lokalvej for beboerne. I forbindelse med etablering af museum med tilhørende parkering, skal der foretages en vurdering af de trafikale forhold, om vejen med dens nuværende udformning kan benyttes uden ændringer til en forøget trafikbelastning. Trafik til museet skal foregå fra nord, uden mulighed for udkørsel mod syd gennem Røde Mølle. Side 9

13 Hele museet forventes ikke fuldt udbygget på én gang og derfor skal parkeringsbehovet revurderes før hver udbygning. Der skal etableres en ny parkeringsplads i skoven langs vejen syd for anlægget. Der reserveres et areal på ca m 2 til befæstet parkeringsplads til busser og personbiler. Indkørsel vil ske ved den eksisterende befæstede vej efter maskinmesterboligen, idet den udvides. Udkørsel placeres nær det sydlige skel. Parkeringspladsen trækkes ca. 6 meter ind fra vejen, så der bliver plads til et beplantet bælte, der skjuler bilerne set fra vejen. Placeringen samt beplantningen betyder, at illusionen om et hemmeligt anlæg kan opretholdes. Der planlægges diskret skærmet belysning af pladsen. Miljøstyrelsen har givet tilladelse til at ophæve fredskovspligten på matr. nr. 8t Oplev, Gravlev, samt ophæves på del af matr. nr. 8k og 8i Oplev, Gravlev med henblik på anvendelse til formidlingsbygninger og p-plads i tilknytning til Museet. Der er forudsat plantning af ny fredskov til erstatning af det ryddede. Trafikbelastningen søges reguleret og begrænset ved anvendelse af et online bookingsystem til bestilling af rundvisning i bunkeranlægget. Der vil kun være adgang til bunkeren ved anvendelse af bookingsystemet. Side 10

14 Sammenhæng med anden planlægning Formålet med dette afsnit er at give det bedst mulige grundlag for at vurdere planen i en større sammenhæng. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. Lovens formål er, at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, at integrere miljøhensyn i planlægningen, og at fremme bæredygtig udvikling. Der skal laves miljørapporter for planer, som omhandler store og miljøbelastende projekter listet i lovens Bilag 1 og 2, eller som påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde. For mindre planer, som kun omfatter et mindre område eller som kun indeholder mindre ændringer, kan miljørapporten undlades, hvis planen ikke forventes at få væstentlig indvirkning på miljøet. For at danne et overblik over, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Konklusion Resultatet er, at der skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der kan forventes en væsentlig indvirkning på især flagermus. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Miljøvurdering af konkrete projekter (VVM) VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en procedure, VVM-myndigheden skal følge for at kunne tillade anlægsprojekter, der må forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Proceduren stiller krav om at udarbejde en redegørelse for anlægsprojektets forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet. Redegørelsen skal udarbejdes og i offentlig høring, inden bygherren må få tilladelse til at gå i gang med projektet. I "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" er det på Bilag 1 og 2 defineret, hvilke konkrete projekter og anlæg, som skal vurderes for, om de kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Der skal laves en miljøkonsekvensrapport for anlægsprojekter, som forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Rapporten skal i høring og godkendes, inden bygherre kan få tilladelse til at gå i gang med projektet. Natura 2000 og bilag IV arter Det nord-østligste hjørne af lokalplanområdet, ca. 5 ha er udpeget som Natura 2000-område, og selve det underjordiske REGAN Vest anlæg er Side 11

15 overvintringssted for flere arter af flagermus. Alle arter af flagermus er på habitatdirektivets bilag IV og den ene af de overvintrende arter, damflagermus, er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er indledningsvist, i screeningen, gennemført en væsentlighedsvurdering, der konkluderer, at det ikke kan udelukkes, at museumsdrift vil medføre en påvirkning af damflagermus. For at kunne vedtage lokalplanen skal en nærmere konsekvensvurdering derfor kunne godtgøre, at en realisering af planens indhold ikke modvirker mål for beskyttelse af de naturtyper og arter, der er grundlag for udpegningen af Natura 2000-området. Den udførte konsekvensvurdeirng er indarbejdet i miljøvurderingens/miljørapportens afsnit xx og den bygger påå en redegørelse fra bygherre "Flagermus i Regan Vest", som findes i miljørapportens bilag 1. Natura 2000 habitatområde Projektet indebærer ikke bygge- og anlægsmæssige ændringer på hverken generelt beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens 3) eller naturtyper, der er udpegningsgrundlag for natura 2000-området. Side 12

16 3 områder, overdrev og hede Konsekvensvurderingen kan umiddelbart forudsiges væsentligst at omhandle, hvilket forstyrrelsesniveau de overvintrende flagermus i adgangstunnelerne til anlægget kan tåle. Alle arter af flagermus er omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV med krav om streng beskyttelse. Indenfor et 10 km-område er der, ud over arterne i bunkeranlægget, registreret yderliger 2 flagermus-arter samt odder, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Forstyrrelser fra publikumsaktiviteter i anlægget i overvintringsperioden, forstyrrelser ved indgangen i ind- og udflyvningsperioder samt fysiske ændringer i omgivelserne omkring anlægget kan forringe levevilkåren for flagermusene. Konsekvensvurderingen skal afdække, hvordan nuværende og fremtidige forstyrrelser fra publikumsaktiviteter skal håndteres. Lokalplanområdet rummer foruden bunkeranlægget andre levesteder for planter og dyr. Det er henholdsvis overdrevsarealer ovenfor anlægget og lidt skræntbevoksning. Overdrevsarealerne er beskyttede naturtyper efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3. Lokalplanen åbner ikke for ændringer af overdrevenes naturtilstand. Etablering af formidlingshuset indebærer fjernelse af skræntbevoksning og blotlægning af kridtbakken i et mindre omfang. Både overdrev og skræntbevoksning indenfor rammelokalplanens område vurderes at have begrænset naturkvalitet. Begge naturtyper vurderes blot at rumme almindelige arter karakteristiske for naturtyperne. Skræntbevoksningen kan i et vist omfang have betydning som ledelinje for flagermustrafikken mellem anlægget og ådalen. Overdrev og skræntbevoksning i lokalplanområdet har mere eller mindre sammenhæng med overdrev- og skovarealer udenfor området og har derfor også i et vist omfang funktion som spredningskorridor for planter og dyr knyttet til Side 13

17 disse naturtyper. Hele lokalplanområdet ligger i fredningen "Gravlevdalen, Rebild Bakker og opstrøms dele af Lindeborg Å". Fredningsnævnet afgør, hvorvidt lokalplanforslaget og projektet er i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne. En række dyr omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i eller omkring planområdet. Rebild Kommune er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster i området og det vurderes ikke at planen vil kunne skade eller ødelægge eventuelle yngle- eller rasteområder. Kommuneplan Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og rammer. Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 15.R990 - Rekreativt område med rammer om formidling af stedets historie som regeringsbunker. Kommuneplanramme Kommuneplan retningslinjer: Anvendelse: Rekreativt område, formidling af stedets historie som regeringsanlæg Zonestatus: Landzone Bebyggelse: Ny bebyggelse må opføres i 2 etager og 8,5 meters højde. Særlige bestemmelser: Ny bebyggelse, parkeringsanlæg mv. skal indpasses i landskabet og stedets historie. Side 14

18 Side 15

19 Lokalplanens forhold til øvrig planlægning og lovgivning En lokalplan må ikke være i strid med overordnet planlægning, f.eks. kommuneplanen, landsplandirektiver, internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000 planer, vandområdeplaner eller råstofplaner. Lokalplanen må heller ikke stride mod anden lovgivning så som naturbeskyttelsesloven mv. Beskyttet natur Hvor selve det underjordiske anlæg er placeret, er størstedelen af området beskyttet natur i form af overdrev og hede. I forbindelse med omdannelsen til museum, vil der ikke blive foretaget bygge- eller anlægsarbejder her. Der må ikke ændres i tilstanden af beskyttede naturtyper uden forudgående dispensation fra Rebild Kommune. 3- områder, Gul signatur: Overdrev, pink signatur: Hede Arkæologi Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejdet skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherren mulighed for at få en udtalelse om sandsynligheden for fund af arkæologisk betydning samt information om de finansieringsmæssige forhold. Findes der under jordarbejdet alligevel spor af fortidsminder, f.eks. knogler fra mennesker eller dyr, flint- eller metalredskaber, lerkarskår, stenanlæg, koncentrationer af trækul og ildpåvirkede sten m.m., skal arbejdet standses i Side 16

20 det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til Nordjyllands Historiske Museum. Forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder kan bygherren, i henhold til Museumslovens 25, anmode Nordjyllands Historiske Museum om at tage stilling til hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå, inden en tidsfrist på 4 uger, komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivarisk kontrol og en mindre arkæologisk forundersøgelse afholdes af museet, mens udgiften til en eventuel større forundersøgelsen afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet udføres, jf. Museumslovens 26, stk Skovbyggelinje Hele lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinjer. Realisering af lokalplanen forudsætter, at Miljøstyrelsen ophæver eller reducerer skovbyggelinjen. Skovbyggelinje Fredninger Bunkeranlægget med tilhørende maskinmesterbolig og værksted/garage er fredet. En del af områdets nordøstligste hjørne er omfattet af fredninger - Gravlevdalen, Rebild Bakker og opstrøms dele af Lindenborg Å. Fredningen har til hovedformål at bevare, genoprette og pleje de landskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier i Rebild Bakker og Lindenborg Ådal med særlig vægt på de landskabelige værdier i Rebild Bakker og de naturhistoriske værdier i og omkring kilder, enge, overdrev og løvskove, samt - med respekt for de naturhistoriske interesser at forbedre mulighederne for den Side 17

21 rekreative udnyttelse af området. Fredningsafgørelsen har for området nord for Røde Mølle blandt andet til delformål at bevare og pleje ådalens bund med tilhørende kildefelter. Afgørelsen har bestemmelser om, at der ikke må bebygges eller opstilles skure, boder, campingvogne eller telte, master, møller eller andre tekniske anlæg. Herudover må der ikke foretages terrænændringer ved afgravning, på-fyldning eller planering bortset fra indgreb i forbindelse med naturgen-opretning, og der må ikke etableres oplag. Fredning Side 18

22 Fredskov Store dele af lokalplanområdet er omfattet af fredskov. I forbindelse med opførelse af bebyggelse og anlæg af parkeringsplads, skal fredskovspligten ophæves på delarealerne 2 og 4 samt del af. Miljøstyrelsen har givet tilladelse til at fredskovspligten ophæves på matr. nr. 8t Oplev By, Gravlev, samt ophæves på del af matr. nr. 8k og 8i Oplev, Gravlev. Fredskovspligten ophæves på et ca. 1,4 ha stort areal. Ophævelse af fredskovpligten er betinget af, at arealet anvendes til formidling af REGAN Vest. Hvis anvendelse til formidlingsbygninger samt p-plads ikke finder sted eller ophører, genindtræder fredskovspligten og arealet skal retableres som skov i overensstemmelse med skovlovens Miljøstyrelsen begrunder afgørelsen med, at formidlingsprojektet med koldkrigsbunkeren har højere værdi end det fredskovspligtige areal. Hvis ophævelse af fredskovspligten medfører rydning af skov, skal rydningen dog meddeles til kommunen med henblik på en vurdering af, om rydningen kræver en vurdering af projektets virkning på miljøet (VVM). Jordforurening Der er ikke ejendomme indenfor lokalplanområdet, som er omfattet af Region Nordjyllands liste over ejendomme, som er kortlagt eller uafklarede i henhold til jordforureningsloven. Rebild Kommune har ikke kendskab til, at der indenfor lokalplanområdet er deponeret affald eller, at der har været aktiviteter, som kan give anledning til forurening af jorden på de øvrige ejendomme indenfor området. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres en forurening, skal arbejdet straks standses og Rebild kommune underrettes, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Grundvandsbeskyttelse Hele lokalplanområdet er udpeget med almindelige drikkevandsinteresser. Grundvandsressourcen skal sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet. Området ligger ikke i et indvindingsopland til vandværk. Der er tre grundvandsboringer som forsyner alle eksisterende og fremtidige tappesteder med drikkevand. Der skal overholdes afstandskrav til boringer med drikkevandskvalitet på >300 meter hvis der ønskes nedsivning af regnvand i form af forsinkelses bassiner. Side 19

23 Boringer på arealet Side 20

24 Fredskov Store dele af lokalplanområdet er omfattet af fredskov. I forbindelse med opførelse af bebyggelse og anlæg af parkeringsplads, skal fredskovspligten ophæves på delarealerne 2 og 4 samt del af. Miljøstyrelsen har givet tilladelse til at fredskovspligten ophæves på matr. nr. 8t Oplev By, Gravlev, samt ophæves på del af matr. nr. 8k og 8i Oplev, Gravlev. Fredskovspligten ophæves på et ca. 1,4 ha stort areal. Ophævelse af fredskovpligten er betinget af, at arealet anvendes til formidling af REGAN Vest. Hvis anvendelse til formidlingsbygninger samt p-plads ikke finder sted eller ophører, genindtræder fredskovspligten og arealet skal retableres som skov i overensstemmelse med skovlovens Miljøstyrelsen begrunder afgørelsen med, at formidlingsprojektet med koldkrigsbunkeren har højere værdi end det fredskovspligtige areal. Hvis ophævelse af fredskovspligten medfører rydning af skov, skal rydningen dog meddeles til kommunen med henblik på en vurdering af, om rydningen kræver en vurdering af projektets virkning på miljøet (VVM). Side 21

25 Servitutter Der er ved udarbejdelsen af lokalplanen gennemført en servitutgennemgang. Der ophæves ingen servitutter, som følge af denne lokalplan. Ejere, bygherre og deres rådgivere bør sikre sig et overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. Side 22

26 Miljøvurdering Miljøvurdering "Lov om Miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering (i form af en miljørapport) med det formål at fremme bæredygtig udvikling. For at danne et overblik over, om lokalplanen kan få en væsentlig miljømæssig betydning, er der foretaget en screening af planforslaget. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Hvis planen i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Udarbejdelse af miljørapport er den tredje fase af miljøvurderingen. Der er besluttet udarbejdet en miljørapport. Der er særligt tre emner, som skal belyses i rapporten: Natura 2000 (konsekvensvurering) særligt flagermus og fugle, Bilag IV-arter, særligt flagermus 3 beskyttede naturtyper Kulturarv: Området rummer en hemmelig historie fra koldkrigsperioden som Nordjyllands Historiske Museum vil formidle. På trods af et større nybyggeri og etablering af offentlig adgang til Regan Vest skønner Rebild Kommune, at projektet vil bidrage konstruktivt til en positiv destinationsudvikling. Projektets intentioner og integration i naturen og opretholdelse af visionen om et hemmeligt beskyttelsesanlæg, vil give en acceptabel og troværdig blanding af nyt og autentisk miljø. VVM I Bekendtgørelsen om VVM: "Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet" er det på bilag 1 og bilag 2 defineret, hvilke anlægsarbejder mv., der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. På nuværende tidspunkt omfatter planen ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i ovennævnte bekendtgørelse. Derfor er der ikke udarbejdet en VVM-screening elller en VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Side 23

27 Bestemmelser Lokalplanens bestemmelser er den juridiske del af lokalplanen, der bl.a. fastlægger rammerne for områdets anvendelse, udstykning og bebyggelse. Bestemmelserne fastlægges i henhold til Lov om planlægning. Bestemmelserne er juridisk bindende overfor områdets ejere og brugere. Der må derfor ikke etableres forhold, der er i strid med lokalplanen. Der kan i nogle tilfælde meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med de grundlæggende principper i lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Side 24

28 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er at sikre: Lokalplanens formål er: at fastlægge en dispositionsplan for den fremtidige anvendelse af arealet at fastlægge det overordnede planmæssige grundlag for placering af koldkrigsmuseum til formidling af perioden 1960'erne til 00'erne set ud fra en politisk og samfundssynsvinkel med reference til nutidens krisehåndtering. at anvise områdets disponering og udlægge delområder for bygningers placering. at tilvejebringe det planmæssige grundlag for etablering af parkeringsplads på m 2 og museumsbygning på op til m 2. Side 25

29 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag nr. 1 og omfatter matrikel nre.: 7k, 7l,7m,7n,7q,7s,7t,8i,8k,8q,8r,8s,8t og 8z alle Oplev By, Gravlev, samt alle arealer, der efter den xx 2017 udstykkes eller overføres fra de nævnte ejendomme indenfor lokalplanområdet. 2.2 Zoneforhold Lokalplanområdet er og forbliver i landzone. 2.3 Bonusvirkning Lokalplanens bestemmelser erstatter de tilladelser efter planlovens 35, stk. 1 (landzonetilladelser), som ellers ville være nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse til udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse, jf. planlovens 15, stk Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde 1, 2, 3, 4 og 5, som vist på Kortbilag 2. Side 26

30 Områdets anvendelse 3.1 Anvendelse Lokalplanområdet udlægges til rekreativt formål, til formidling af stedets historie som regeringsbunker med tilhørende faciliteter. Ad Anvendelse Der kan som hovedregel altid etableres tekniske anlæg til lokalplanområdets egen forsyning, og mindre bygninger og anlæg, der knytter sig til hovedanvendelsen. 3.2 Anvendelse, delområde 1 Delområde 1 omfatter den eksisterende maksinmesterbolig med garage og haveanlæg. Området må ikke yderligere bebygges. Eksisterende fredet bebyggelse skal bevares og indgå i fortællingen af museets historie. Ad Anvendelse, delområde Anvendelse, delområde 2 Delområde 2 udlægges til parkering med bund af græsarmering, hvis arealet i stedet for befæstes, skal der laves foranstaltninger til håndtering af overfladevand. Området må ikke bebygges. Parkeringspladsen skal afskærmes med beplantning i forhold til Røde Møllevej og Lindenborg Ådal, den eksisterende beplantning kan indgå. 3.4 Anvendelse, delområde 3 Delområde 3 er adgang til bunkeranlægget REGAN Vest. Eksisterende fredet indgang til bunkeranlægget skal bevares. Ad Anvendelse, delområde 3 Side 27

31 3.5 Anvendelse, delområde 4 I delområde 4 kan der opføres en museumsbygning med tilhørende faciliteter for rundvisning i bunkeranlægget REGAN Vest. For delområde 4 skal der fastlægges mere detaljerede bestemmelser gennem lokalplan for museumsbygning med kontor, café/restaurant samt butik. 3.6 Anvendelse, delområde 5 Delområde 5 er resten af området, hele naturområdet, der ligger ovenover selve bunker-anlægget. Området må ikke bebygges, og skal henligge og vedligeholdes som nu. Der vil være mulighed for at supplere området med nogle trampestier. Side 28

32 Udstykninger 4.1 Udstykning Delområderne 1, 2, 3 og 4 kan sammenlægges. 4.2 Tekniske anlæg Tekniske anlæg til områdets forsyning og drift, såsom regnvandsbassiner, pumpestationer, transformatorer mv. er ikke omfattet af ovenstående bestemmelser under 4. Side 29

33 Veje, stier og parkering 5.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet skal ske via Røde Møllevej fra nord. 5.2 Stier Det eksisterende stisystem består af naturstier og trådte stier. Delområde 5 kan suppleres med flere trampestier. Stierne må ikke udstyres med belysning. Ad Stier Ad. 5.2 Hvis der anlægges stier med grus eller stenmel, kan det kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens Parkering Parkering skal foregå indenfor delområde 2, og med vejadgang som vist på kortbilag 2. Mellem Røde Møllevej og parkeringspladsen skal der etableres et 6 meter bredt tæt hegn bestående af buske og træer, som skal vedligeholdes og hvor der skal ske genplantning. Den eksisterende beplantning kan indgå heri. Der skal etableres 1 p-plads pr. 37,5 m 2 ny bebyggelse. Belysning på parkeringspladsen må kun være retningsgivende, nedadrettet pullertbelysning. Ad Parkering Bestemmelserne om hegn og den nedadrettede belysning skal være med til at afskærme parkeringspladsen set fra de omgivende naturområder. 5.4 Overfladevand Overfladevand skal håndteres indenfor rammelokalplanens område. Der skal overholdes afstandskrav til boringer med drikkevandskvalitet på >300 meter hvis der ønskes nedsivning af regnvand i form af forsinkelses bassiner. Side 30

34 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Byggefelter Al bebyggelse skal placeres indenfor delområde 4, jf. kortbilag 2. Bruttoetagearealet på ny bebyggelse må ikke overstige m 2. Delområderne 1, 2, 3, og 5 må ikke bebygges. 6.2 Bygningshøjde Ny bebyggelse må opføres i op til 8,5 meter. Tekniske anlæg som skorstene, elevatortårn, ventilation mv., som er nødvendige for bygningernes drift, må i begrænset omfang være højere. 6.3 Etager Ny bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager med fuld kælder. 6.4 Terrænregulering Der må som udgangspunkt ikke ske terrænreguleringer større end +0,5 m og - 1 meter i forhold til naturligt terræn, og ikke nærmere skel end 0,5 m. Side 31

35 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Bebyggelsens udseende generelt Nye bygninger i delområde 4 skal respektere den status stedet har som hemmeligt og skjult. Bygningerne skal tilpasse sig den stedlige natur og have en diskret fremtoning. Den endelige udformning og materialer til de nye bygninger fastlægges i en ny lokalplan, når der har været afholdt en arkitektkonkurrence og det endelige projekt er valgt. 7.2 Skilte Skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Skiltning og reklamering i forbindelse med museet skal være meget diskret, må ikke være belyst og skal tilpasses byggeriet. 7.3 Bevaring Maskinmesterboligen med tilhørende garage/værksted er fredet og skal bevares. Ved om- og tilbygninger skal det sikres, at der ikke ændres ved forhold, som har betydning for oplevelsen af bygningernes oprindelige udtryk, herunder ved udskiftning af vinduer og døre, ændring af materialer og farver på tag, facader og vinduesrammer mv., etablering af kviste eller opsætning af markiser og andre former for "udsmykning". Side 32

36 Ubebyggede arealer 8.1 Fælles opholdsarealer I tilknytning til den nye bebyggelse skal der etableres fælles opholdsarealer til stedets gæster og personale. Den endelige placering og udformning af opholdsarealerne fastlægges i forbindelse med lokalplanen for bebyggelsen. 8.2 Beplantningsbælte Mellem parkeringspladsen og Røde Møllevej skal der etableres et beplantningsbælte bestående af buske og træer i en bredde af minimum 6 meters, for at sløre parkeringspladsen. Beplantningsbæltet skal vedligeholdes og der skal ske genplantning, så det fremstår tæt og pænt i forhold til parkeringspladsen, eksisterende beplantning kan indgå heri. 8.3 Bevaring af beplantning I forbindelse med opførelse af anlæg til museum, skal eksisterende beplantning bevares i størst muligt omfang. Beplantningen kan udtyndes og beskæres, som del af den almindelige vedligeholdelse. Miljøstyrelsen har givet tilladelse til at fredskovspligten ophæves på matr. nr. 8t Oplev, Gravlev, samt ophæves på del af matr. nr. 8k og 8i Oplev, Gravlev. 8.4 Oplag Udendørs oplag må kun finde sted indenfor tæt hegnede arealer, i direkte tilknytning til bebyggelsen. 8.5 Affalds- og containerpladser Affaldsbeholdere og containere skal anbringes afskærmet indenfor delområde Regnvand Regnvand skal som udgangspunkt nedsives. Nedsivning og forsinkelse af overfladevand kan ske via grønne tage og/eller i sammenhængende systemer som f.eks. åbne våde bassiner, grøfter, kanaler, regnbede eller lignende, som indgår som rekreativt element i områdets Side 33

37 opholdsarealer. 8.7 Regnvandsbassin Indenfor delområde 2 og 4 kan der etableres et regnvandsbassin. Regnvandsbassinet skal udformes, så det kan indgå som et rekreativt element i området. Bredder må ikke anlægges stejlere end 1:5. Bassinets størrelse og nærmere placering indenfor området bestemmes i forbindelse når det befæstede areals størrelse er fastlagt. Side 34

38 9. Tekniske anlæg 9.1 Opvarmning Lokalplanområdet ligger udenfor kollektiv forsyningsområde, og skal opvarmes individuelt. 9.2 Kloakering Lokalplanområdet er beliggende i det åbne land, udenfor de kloakerede områder, jf. spildevandsplanen, hvilket betyder at, der skal etableres et privat spildevandsanlæg ( nedsivning, minirenseanlæg eller lignende). 9.3 Antenner, paraboler o.l. Individuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser, offentlige veje og stier. 9.4 Ledninger, kabler mv. Al ledningsføring skal ske under terræn. 9.5 Regnvand Overfladevand skal nedsives indenfor rammelokalplanens område eller udledes efter forsinkelse indenfor rammelokalplanens område. Ad Regnvand Håndtering af regnvand kan som regel ske ved indpasning af forskellige typer af LAR-løsninger i bebyggelsen, fx regnbede, vandrender, permeable belægning, spejlbassiner mv. Nedsivning af overfladevand fra veje og parkeringspladser inden for 300 meter fra en vandforsyningsboring til et ikke-alment vandværk er kun mulig, hvis der forud er foretaget en konkret vurdering af forureningsrisici i forhold til grundvandsressourcen. Ved eventuel udledning til vandløb skal regnvandet først forsinkes i et veldimensioneret regnvandsbassin indenfor rammelokalplanens område. 9.6 Energianlæg Der må ikke opsættes nogen form for vindmøller. 9.7 Transformer- og pumpestationer Indenfor lokalplanområdet kan etableres transformerstationer og pumpestationer. De skal indbygges i bebyggelsen eller opføres i sammenhæng med bebyggelse og Side 35

39 / eller dækkes af slørende beplantning. Side 36

40 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse 10.1 Beplantning Ny bebyggelse må ikke tages i brug før beplantning mellem parkeringsplads og Røde Møllevej er udført i overensstemmelse med Veje, stier og parkeringsarealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug før veje og parkeringsarealer er anlagt i overensstemmelse med Regn- og spildevand Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er sket tilslutning til godkendt vandforsyning og spildevandsrensning. Side 37

41 Servitutter 11.1 Ophævelse af servitutter Der ophæves ingen servitutter som følge af lokalplanen. Side 38

42 12. Lokalplanens retsvirkninger Efter byrådets offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lokalplanen kan ikke i sig selv gøre indgreb i de bestående forhold, hvorfor den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Endvidere medfører lokalplanen heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Efter planlovens 47 kan byrådet ekspropriere private ejendomme og rettigheder, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for lokalplanens virkeliggørelse. Om- og tilbygning eller ibrugtagning i strid med nærværende lokalplan må ikke finde sted. Byrådet kan meddele dispensation under forudsætning af, at dispensationen ikke er i strid med planens principper, dvs. at dispensationen ikke ændrer den overordnede karakter og udtryk i det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af lokalplanen. Efter planlovens 47 a kan ejere af arealer der overføres til byzone, inden 4 år efter overførslen, kræve arealet overtaget af Rebild Kommune mod erstatning, når forudsætningerne i 47 a er opfyldt Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endelig vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter planlovens 17 et midlertidigt forbud mod bl.a. udstykning, ny bebyggelse, nedrivning, ændring af anvendelsen og terrænregulering. Forbuddet gælder også dispositioner i overensstemmelse med forslaget. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Tilladelser meddelt før forslagets offentliggørelse berøres ikke af lokalplanens midlertidige retsvirkninger. Dog kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget, når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet. En forudsætning herfor er, at lokalplanforslaget er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan udnyttelsen ikke er lokalplanpligtig efter planlovens 13, stk. 2. der ikke er tale om overførsel til byzone eller sommerhusområde der ikke er opretholdt indsigelse fra miljøministeren, en statslig myndighed, regionsrådet eller en nabokommune jf. planlovens 29, 29 a eller 29 b ministeren ikke har overtaget forslaget, jf. planlovens 3, stk. 5. Side 39

43 Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil 1 år efter forslagets offentliggørelse. Side 40

44 Kort og bilag Lokalplanbestemmelserne understøttes af en række kortbilag mv., der viser lokalplanens fysiske afgrænsning og disponerering af området. Side 41

45 Kortbilag 1 - Matrikelkort Se kortbilag 1 her Side 42

46 Kortbilag 2 - Arealanvendelse Se kortbilag 2 her Side 43

47 Miljøscreening Rebild Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan 310 foretaget en screening for miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Screeningen viste, at lokalplan 310 vil have en sådan indvirkning på miljøet, at der skal foretages en miljøvurdering. De væsentligste forhold, som er miljøvurderet er: Natura 2000 særligt flagermus, Bilag IV arter, særligt flagermus og 3 beskyttede naturtyper Herudover er følgende forhold beskrevet: Trafik, Naboforhold og Friluftsliv og rekreative interesser. Du kan se screening for miljøvurdering af lokalplan 310 her Miljørapport med tilhørende bilag kan ses her Side 44